Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Relaterede dokumenter
C12 Klimavenlig planteproduktion

Foders klimapåvirkning

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Muligheder og udfordringer i efter- og

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Dyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University

Hellere forebygge, end helbrede!

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Efterafgrøder strategier

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Danske forskere tester sædskifter

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET


Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Afgrøder til biogasanlæg

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Forenklet jordbearbejdning

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Sådan styres kvælstofressourcen

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Efterafgrøder (økologi)

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Kvægbedriftens klimaregnskab

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Kornproduktion foder og salgsafgrøder

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Transkript:

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Ta med hjem budskab Jordbearbejdning påvirker C-tilførsel og lattergasudledning i forbindelse med indarbejdning af planterester. Efterafgrøder har betydeligt potentiale i forhold til kulstoflagring, men giver også øget risiko for lattergasudledning ved indarbejdning.

CoolCrop baggrund Landbruget står for ca. 20% af drivhusgasudledning Kulstoflagring i jord medregnes i DK CO 2 regnskab Dyrket jord: CO 2 og N 2 O vigtigste klimagasser

CoolCrop projektet 6 mio. kr. 2007-2010 fra Fødevaremin. Samarbejde mellem DJF og FØI VFL, FRDK og Klimaministeriet tilknyttet

CoolCrop mål og hypotese Mål Omkostningseffektive metoder i planteproduktionen til at reducere udledningen af drivhusgasser. Hypotese Vores hypotese er, at udledningen kan nedsættes markant ved anvendelse af reduceret jordbearbejdning i kombination med øget dyrkning af vårafgrøder og efterafgrøder.

Sædskifte-jordbearbejdningsforsøg Foulum (JB 4) og Flakkebjerg (JB 6) 5 sædskifter, som er typiske for danske svine- og plantebrug. 4 jordbearbejdningsstrategier varierende fra pløjning til direkte såning. Foulum: forsøg med dyrkning forskellige efterafgrøder efter vårsæd.

Jordbearbejdning og kulstoflagring Kulstoftilførsel Effekt af jordbearbejdning på udbytte (Cinput) vil påvirke kulstoflagring Omsætningshastighed Jordbearbejdning stimulerer omsætning af organisk stof (øget tab af CO 2 ) men har det nogen betydning i det lange løb?

Jordbearbejdning og udbytte Foulum Flakkebjerg Vi.hvede Vårbyg Ærter Vi.hvede Vi.hvede Vi.byg Havre Vi.hede Vi.hvede Vårbyg Ærter Vi.hvede Vi.hvede Vi.byg Havre Vi.hede ns ns ns Skiftet såmaskine og bearbejdningsdybde i jordbearb. 3 ns ns Direkte såning Harvning 8-10 cm Harvning 18-20 cm DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Jordbearbejdning og omsætningshastighed Modelberegninger viser ca. 50% reduktion i omsætningshastighed i ubearbejdet overjord sammenlignet med pløjet (Chatskikh et al. 2008) Effekt betydelig mindre, hvis der tages hensyn til nedadgående transport i jordprofilen

Omsætning af 14 C efterafgrøde 1400 1200 Direkte sået Pløjet Bq m -2 x10-5 1000 800 600 400 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Måneder efter indarbejdning forår 2009 Mutegi et al. 2011

Efterafgrøder 25-09-2009 Alm. Rajgræs Farvevajd Fotos: David Croft Olieræddike

Udbytte - efterafgrøder 17. november 2008 11. November 2009 Tørstof kg/ha Kg N/ha Kg C/ha Tørstof kg/ha Kg N/ha Kg C/ha Farvevajd 948 b 34 440 b 858 b 27 460 1 Olieræddike 1810 ab 65 736 ab 1620 a 44 701 Alm. rajgræs 1671 a 40 748 a 1384 a 33 694 Signifikans ns ns 1 Beregnet ved brug af 2008 C% værdier *1 Kristian AARHUS Kristensen; UNIVERSITY *2 Not corrected for content of sand.

Olieræddike og kulstoftilførsel 6000 direkte Pløjet kg C/ha 4000 2000 0 Halm Olieræddike Byg+OR-halm Byg+OR+halm Kulstof kilde Mutegi et al. 2011

Lattergas: jordbearbejdning og halm 2.0 N 2 O udledning - september til maj i vinterbyg N 2 O udledning, kg/ha 1.5 1.0 0.5 ab ab ab b b a 0.0 direkte reduceret pløjet direkte reduceret pløjet - halm + halm Mutegi et al. 2010

Lattergas:Efterafgrøde og jordbearbejdning 5 N 2 O udledning - efterår/vinter efter vårbyg 4 N 2 O, kg/ha 3 2 1 0 direkte reduceret pløjet direkte reduceret pløjet - Olieræddike + Olieræddike Petersen et al. 2011

Konklusion:kulstoflagring og jordbearbejdning Generelt lavere udbytte (C-tilførsel) ved reduceret jordbearbejdning i forhold til pløjning. Tendens til lavere omsætningshastighed ved reduceret jordbearbejdning effekt beskeden, når hele jordprofilen tages i betragtning.

Konklusion -lattergas Størst udledning for pløjning og mindst for direkte såning i forbindelse med indarbejdning af halm/efterafgrøde

Konklusion - efterafgrøde Betydeligt potentiale for kulstoflagring ved dyrkning af hurtigtvoksende efterafgrøder såsom olieræddike Øget risiko for udledning af lattergas ved indarbejdning af efterafgrøde

Opfølgende indsats Kulstoflagring Effekt af jordbearbejdning på kulstoftransport i jordprofilen og omsætning organisk stof Optimering af biomasseproduktion ved reduceret jordb. og for efterafgrøder Lattergas Mere viden om effekt af jordbearbejdning i relation til indarbejdning af planterester

Erkendlighed CoolCrop støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri