Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018 Projektleder Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk, Tlf. 30 604 603 Foto: Lejre kommune
Som en del af PSO-forliget i 2017 har Miljø- og Fødevareministeriet etableret et rejsehold, som skal opsamle erfaringer fra og rådgive biogasfællesanlæg inkl. de tilknyttede husdyrbedrifter i forhold til at få gyllen hurtigere ud af staldene. Rådgivningsordning for biogasfællesanlæg og deres leverandører af gylle om muligheder for at reducere gylles opholdstid i stalde og på lagre 2018 2020
Det overordnede formål med projektet er at reducere metantabet fra gylle i stalde, ved at reducere tiden fra gyllen ligger i stalden til det transporteres til afgasning på biogasanlæg for dermed at øge gasproduktionen og forbedre biogasanlæggenes klimaeffekt Projektleder: Karl Jørgen Nielsen & Anders H. Nedergaard, PlanEnergi Henrik B. Møller, AU Kurt Mortensen, Byggeri og Teknik Cathrine Magrethe Bak Pedersen, Byggeri og Teknik Allan Bjørnsgaard Mikkelsen, Svinerådgivningen Christian Hvam, Eniig Energi A/S Henrik Rousing, Eniig Energi A/S
- Det største metantab i stalde findes i svinestalde, fordi svinegylle er lettere omsættelig end kvæggylle, og fordi staldtemperaturen er højere. Derfor vil der være særligt fokus især på denne husdyrproduktion. Med opholdstider for gylle i staldene på 15-30 dage, vil der umiddelbart være mulighed for at reducere metantabet. - Biogasanlæggets gevinst i form af større CO 2 -reduktion vil øges, som følge af større gasproduktion og mindsket metanudledning, uden at det samtidig giver øget transport af gylle. - I forhold til omverdenen vil det have stor betydning at gasproduktionen kan øges uden ekstra transport på vejene, og uden der skal tilføres alternative biomasser, som samtidig kan øge belastningen af næringsstofferne på de nærliggende marker.
Omfang: - Ca. 400 landbrug tilbydes besøg af Byggeri og Teknik - 28 biogasfællesanlæg tilbydes at indgå i undersøgelsen. - Generere viden om hvilke staldsystemer og især gylleudslusningssystem, der kan håndtere hyppig udslusning af gylle. Rådgivning til leverandørerne om hvordan eksisterende staldsystemer kan renoveres/ændres, og hvordan nye stalde kan etableres med en så hensigtsmæssig gyllehåndtering, med kortest mulig opholdstid i stalde, tidsforbrug til udslusning under hensyntagen til minimering af ekstra investering ved byggeriet. - Der indhentes bl.a. oplysninger om: - Staldtemperaturer - Antal grise - Hyppighed for udslusning og afhentning af biogas - Fortankens størrelse - Kummernes dybde og størrelse, staldsystemer - vandmængde til vask osv. - Der gennemføres udrådningsforsøg fra udvalgte ejendomme - Temperaturmålinger i gylle på udvalgte ejendomme med og uden gyllekøling. - Disse data omsættes til anbefalinger til landmand og biogasanlæg
Omfang hos biogasfællesanlæg Rådgivning om hvilken betydning det kan få såvel økonomisk som samfundsmæssigt, i forhold til CO2-besparelse. Økonomisk vil anlæggene kunne øge gasproduktionen ved at få mere biogas ud af hvert ton gylle. Anlæggets gevinst i form af større CO2- reduktion øges. I forhold til omverdenen vil det have stor betydning at gasproduktionen kan øges uden ekstra transport på vejene, og uden der skal tilføres alternative biomasser, som samtidig kan øge belastningen af næringsstofferne på de nærliggende marker. Hvor stor er gevinsten for biogasanlægget? Hvilke méromkostninger medfører hyppigere vask af biler? Er der behov for øget gasrensning til større gasproduktion, eller reduceres der i andre biomasser? Kan der findes en model for både biogasanlæg og leverandører, der gør at begge parter får en miljømæssig og økonomisk interesse i at gyllen leveres hurtigere til biogasanlægget?
Regeringen forventes i sensommeren at fremlægge en plan for opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelse Frem til 2030 skal drivhusgasudledningen i ikke-kvotesektoren reduceres med 39 pct. i forhold til 2005 Det forventes at svare til en reduktion på ca. 31,6 mio. ton CO 2 -ækvivalenter frem til 2030 Efter brug af fleksible mekanismer (LULUCF og kvotekøb) forventes en manko på ca. 9 mio. ton CO2-ækv. Biogas bidrager allerede markant til at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser Biogas kan levere halvdelen af mankoen via hurtig udslusning af gylle fra stalde, dokumentering af minimalt metantab fra biogasanlæg og anvendelse af biogassen i den tunge transport Kilde: Foreningen Biogasbranchen
Mulige tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Emissionsreduktionerne kan opdeles i tre kategorier, der influerer på muligheder for at reducere danske udledninger inden for den ikke-kvotebelagte sektor: Reduktion af udledninger af metan og lattergas fra landbrugsmæssige aktiviteter Lagring af kulstof i jord og vegetation Reduktion af brændstofforbrug i landbrug og transport, herunder substitution af fossil energi gennem produktion af biogas til transportsektoren.
Tabel fra DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Tab af metan ved forskellige temperaturområder. Henrik B. Møller, seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Husdyrgødningen skal være så frisk som muligt, for at mindske tabet af metan. Tab i liter metan pr. kg. Organisk tørstof Henrik B. Møller, seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,Aarhus Universitet
Biogaspotentialet kan måske øges med 10% ved hurtig udslusning Forøgelse af biogaspotentiale Slagtesvinegylle normal udslusning 12,3 m3/tons Slagtesvinegylle ved hurtig udslusning +10% 13,6 m3/tons Forøgelse af metanpotentiale 1,2 m3/tons Eksempel med biogasanlæg med 150.000 tons svinegylle ca. 185.000 m3 metan 75% af gevinsten kan måske hentes fra få store leverandører og efterhånden som der bygges nye stalde.
Et typisk anlæg med kummer og propper, tømmes ofte ikke før det er rimelig fyldt, fordi det kræver mere tid og kan være lettere at få tilstrækkelig med vacuum til at få gyllen hurtigt ud. Udluftning af røret er vigtigt for effektiv udslusning. Der kan ligge sediment i bunden af kummerne, som stadig afgiver metan.
Skitse af linespilsanlæg. Ikke velegnede til meget sektionerede stalde.
Nyere løsninger Der er afprøvet to typer af V- og W-formede kanaler i slagtesvinestalde med henholdsvis en hældning på 60 og 45 grader, se figur 4. Erfaringen var at gødningsophobning kunne undgås i kanaler med en hældning på 60 grader, mens det ikke kunne undgås ved 45 grader. Miljøministeriet, Teknologiudredning, Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde.
Space Systems Har udviklet et specielt kummesystem bestående af kassetter i plastik, der placeres direkte på komprimeret sand. Den glatte overflade og skrå bund gør at der ikke hænger tørstof på siderne. Gylleoverfladen er meget lille og dermed reduceres ammoniakemissionen samtidig Staldsystemer har fungeret i praksis i 10 år i en større stald ved Randers
I 2010 blev automatisk løft af gylleprop præsenteret af MT Højgaard. Siden blev der indgået samarbejde med Fog Agroteknik.
Nye innovative løsninger I 2014 viste Schippers Export B.V. fra Holland deres Hy-Care innovative produktionssystem baseret på lager-systemer kendt fra industrien. Systemet består af mobile fare- og smågrisestier, uafhængige af nabostierne, som automatisk transporteres til medarbejderen, når der er behov for at udføre arbejdsopgaver i stien. Undervejs tømmes stiens egen gyllekumme eller - hvis stien er tømt for grise - vaskes og desinficeres den.
Ugentlig udslusning af gylle er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste som en godkendt metode til reduktion af lugtemission med 20 %. Uddrag af Miljøgodkendelse okt. 2018 Lugtreducerende tiltag - Gyllekanalerne i stald skal udsluses mindst hver 7. dag. - Udslusning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og ikke lørdage eller søn- og helligdage. - Gyllesystemet skal være udstyret med automatisk åbning af spjæld, gyllepropper eller lignende, der sikrer at udslusningen udføres i overensstemmelse med ovenstående vilkår. Den automatiske styring af udslusningen skal tilsluttes en datalogger eller lignende. Indberetning til xxx Kommune: 1 gang årligt i april måned indberettes følgende registreringer: - Dataloggeren fra Hyppig Udslusning - Logbog for teltoverdækningen - Timetal for gyllekølingen
Opsamling Projektet er færdigt ultimo 2020 I øjeblikket er der flere spørgsmål end svar - Hvordan implementeres hurtig udslusning? - Hvor arbejdskrævende er det? - Hvor store investeringer medfører det hos landbrug og biogasanlæg? - Vil større fortanke kunne afhjælpe problemet? - Kan vandmængde til rengøring reduceres og ts-indhold øges? - Hvor effektiv er gyllekøling? - Hvor stor er gevinsten både klimamæssigt og økonomisk? - Kan det økonomisk betale sig at implementere automatisk udslusning i nye stalde? - Hvad med kvæggylle, er der også et betydeligt tab her.
Spørgsmål?