TILSYNSRAPPORT til Kommunalrapport Hjernen&Hjertet
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med rapporten 4 2.2 Sådan læses figuren 4 3 DATAGRUNDLAG 5 4 INTRODUKTION 6 4.1 Generelt om tilsyn i 6 4.2 Øvrige rammer 6 4.3 Det aktuelle tilsyn 6 5 MOTORIK OG BEVÆGELSE 7 5.1 Det konkrete arbejde med motorik og bevægelse 7 6 OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 6.1 Det konkrete arbejde med overgange og sammenhæng 9 7 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ 10 7.1 Det konkrete arbejde med udviklingen af inkluderende lege- og læringsmiljøer 10 7.2 Børnenes inklusion og relationer 11 8 TRIVSEL 13 8.1 Børnenes trivsel og mentale sundhed 13 8.2 Det konkrete arbejde med tidlig opsporing og indsats 15 9 SUNDHED OG FOREBYGGELSE 16 9.1 Mad 16 9.2 Overvægt 18 9.3 Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb 19 2
1 FORORD Forskning viser, at højkvalitetsdagtilbud er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet. Det kommunale tilsyn er et vigtigt element i forhold til at udvikle og sikre kvaliteten i kommunernes dagtilbud. Det kommunale tilsyn har to hovedformål: - At sikre at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser samt til de kommunalt vedtagne mål og rammer. - At skabe dialog om den pædagogiske kvalitet, og på denne måde være med til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis. Det er derfor vigtigt at stille skarpt på det pædagogiske tilsyn, hvilket denne kommunerapport skal ses som et bidrag til. 3
2 LÆSEVEJLEDNING Nedenfor fremgår en læsevejledning til den kommunale tilsynsrapport, som dels rummer en formålsbeskrivelse og dels en gennemgang af, hvordan grafikken i rapporten læses. 2.1 Formål med rapporten Formålet med denne rapport er at give læseren et detaljeret overblik over kommunens samlede resultater for de ordinære tilsyn afviklet med kommunens institutioner. Ud over at præsentere de samlede kommuneresultater, fremviser rapporten desuden resultater opdelt på kommunens områder. Der foreligger desuden en rapport for hver daginstitution i kommunen, som fremstiller den enkelte daginstitutions resultat. 2.2 Sådan læses figuren Rapporten baserer sig primært på nedenstående figurtype, som læses således: Figurerne viser fordelingen på enkeltspørgsmål, fra Slet ikke (1) til I meget høj grad (5). I dette eksempel gælder det, at 29% har et I meget høj grad, 55% har et I høj grad og 3% har et I nogen grad. Samlet set har 12% et enten I lav grad eller Slet ikke. Procent der har et Ved ikke for det givne spørgsmål Figur 1.1.1: Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? Kommune 18 4% institutioner i kommunen, der har et på det pågældende spørgsmål. -beelser, der vises til højre for grafen, tæller ikke med i antal. 4
3 DATAGRUNDLAG Nedenfor fremstår en oversigt over, hvilke institutioner der i denne tilsynsrunde har afviklet deres ordinære tilsyn i kommunen, og således hvilke institutioner de kommunale resultater dækker over i denne rapport. 3.1 Oversigt over de områder og institutioner, der indgår i datagrundlaget: Område beelser Institutioner Kommunale institutioner 17/17 Private institutioner 10/10 Allinge-Tejn Børnehus, Børnehuset Nordstjernen, Børnehuset Skatteøen, Børnehuset Søstjernen, Børnehuset Trilobitten, Børnehuset i Hasle, Gudhjem børnehave og vuggestue, Klemensker Børnehus, Morbærstiens Børnehave, Naturog Skovbørnehuset, Nexø Børnehus, Nyker Børnehus, Specialbørnehaven Mælkebøtten, Svaneke Børnehus, Trinbrættet Rønne Nord, Østermarie Børnehus Mariehønen Børnebakken, Naturbørnehaven Lillegryn, Naturbørnehaven Lillemyr, Naturbørnehaven i Hasle, Privat institution Troldhøj, Privatinstitution Liden Stina, Privatinstitution Løvfrøen, Privatinstitution Midgården, Rønne Børneasyl, Vores Børnehave Note: Områder hvor ingen institutioner har gennemført tilsynet fremgår ikke i tabellen. 5
4 INTRODUKTION Følgende afsnit behandler kommunens politiske rammer for det ordinære tilsyn. 4.1 Generelt om tilsyn i Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse dagtilbuddet leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. 4.2 Øvrige rammer Der foretages anmeldt tilsyn udført af medarbejder fra Center for Børn og Familie. Forventet varighed ca. 1 1,5 time. Tilsynet foregår i den enkelte institution. Den daglige leder, en personale- og forældrerådsrepræsentant deltager. 4.3 Det aktuelle tilsyn Tilsynet er anmeldt, dialog baseret og skal synliggøre, hvordan dagtilbuddet arbejder med de på forhånd udvalgte fokusområder. Efter tilsynsrunden orienteres kommunalbestyrelsen 6
5 MOTORIK OG BEVÆGELSE Motoriske færdigheder og fysisk udfoldelse er en vigtig forudsætning for, at børn kan lære - man kan sige, at børn tænker med kroppen. Børn har brug for omgivelser med passende udfordringer, hvor der er plads til at udfolde sig og være fysisk aktiv. 5.1 Det konkrete arbejde med motorik og bevægelse 5.1.1 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? 52 44 4 5.1.2 Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 48 26 7 19 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 5.1.3 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? 50 35 15 26 4% 7
5.1.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 35 38 26 4% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 8
6 OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Et skift i et barns liv kan være både udviklende og berigende, men også forbundet med usikkerhed og utryghed. Succesfulde overgange kræver åbenhed og dialog, og nærværende afsnit kan medvirke til at skabe overblik og dialog om overgangsarbejdet. 6.1 Det konkrete arbejde med overgange og sammenhæng 6.1.1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 48 39 13 23 15% 9
7 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ Det gode lege- og læringsmiljø har fokus på positive relationer - både børnenes indbyrdes relationer, relationen til de voksne og ikke mindst forældresamarbejdet. Dagtilbuddets fysiske miljø indvirker på børns læring. Både inde- og uderummets indretning kan understøtte positive lærings- og sanseoplevelser. Det, der hænger på væggene, afspejler dagtilbuddets værdier og skaber rammerne for børns læring. Indretningen og rummenes anvendelsesmuligheder understøtter børnenes nysgerrighed og deres lyst til at lære, og er afgørende for et sundt lege- og læringsmiljø. 7.1 Det konkrete arbejde med udviklingen af inkluderende legeog læringsmiljøer 7.1.1 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? 30 70 Ja Nej 7.1.2 Er dagtilbuddet aldersopdelt? 70 30 Ja Nej 7.1.3 Er børnegruppen opdelt på andre måder? 70 30 Ja Nej 10
7.2 Børnenes inklusion og relationer 7.2.1 Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre social inklusion i den øvrige børnegruppe? 4 33 52 11 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 7.2.2 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteterne (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 44 36 20 25 7% 7.2.3 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel og leg" (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 41 30 30 11
7.2.4 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fred" (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 15 26 52 7 12
8 TRIVSEL Begrebet trivsel bruges i mange forskellige sammenhænge og har en vidtrækkende definition. Når det handler om børns trivsel er der således mange forskellige forhold, der spiller en afgørende rolle. Barnets generelle sundhed og udvikling har stor betydning, men også hjemmemiljøet og miljøet i dagtilbuddet er udslagsgivende for barnets generelle trivsel. Følgende afsnit indeholder spørgsmål, der relaterer sig til børnenes mentale sundhed og psykiske trivsel. 8.1 Børnenes trivsel og mentale sundhed 8.1.1 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? 63 37 8.1.2 Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 44 44 7 4 8.1.3 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den metale sundhed? 12 46 31 8 4 26 4% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 13
8.1.4 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? 33 59 7 8.1.5 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 15 50 8 26 4% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14
8.2 Det konkrete arbejde med tidlig opsporing og indsats 8.2.1 Er antallet af børn, som er TOPI-vurderet ved seneste vurderingsrunde tilfredsstillende? 100 1 5 8.2.2 Er resultatet af TOPI-vurderingerne tilfredsstillende? 100 1 5 15
9 SUNDHED OG FOREBYGGELSE Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen, og sundhed er, ligesom trivsel og læring, et vidtrækkende begreb. I denne sammenhæng anskues sundhedsbegrebet ud fra en forebyggende og sundhedsfremmende vinkel, og afsnittet rummer således de mere konkrete sundhedsmæssige forhold som fx: mad, overvægt, hygiejne osv. 9.1 Mad 9.1.1 Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? 48 33 11 4 4 9.1.2 Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? 26 30 41 4 9.1.3 Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 15 48 30 4 4 16
9.1.4 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? 59 37 4 9.1.5 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 36 56 4 4 25 7% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 9.1.6 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? 36 56 8 25 7% 9.1.7 Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 54 38 8 26 4% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 17
9.2 Overvægt 9.2.1 Påvirker dagtilbuddet aktivt forældrenes valg af sunde madpakker og sund mad? 22 26 30 17 4 23 15% 9.2.2 Er der udfordringer med overvægt i dagtilbuddets børnegruppe? 41 56 4 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 9.2.3 Har personalet den nødvendige viden om årsager til overvægt? 15 69 15 26 4% 9.2.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med overvægt? 63 33 4 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 18
9.3 Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb 19
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1