Referat: Konference om Publikumsudvikling 12. november 2013 Introduktion til 4 begreber indenfor publikumsudvikling, v/ Dorte Hartmann (Dansk Live) (Video om publikumsudvikling optaget på Dansk Live seminar, april 2013) Begrebsafklaring: - Vi skal ikke bare være noget, vi skal være noget for nogen. - Fastholdelse af gamle og nye publikummer - Tiltrække nye publikummer - Motivation: Demokratisk og økonomisk anliggende - A: Smagskultivering øge publikums kendskab til det kunstneriske produkt. Udvide publikums smagspræferencer - B: Opsøgende aktiviteter Går uden for institutionens grænser - C: Publikumsuddannelse Præsenterer publikum for nye kunstformer - D: Udvidet Markedsføring Kommunikations- og marketingsværktøjer; Tiltrække opmærksomhed og interesse indenfor de normalt kunstinteresserede segmenter. Link til præsentation: http://prezi.com/yrk8a8spt13u/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc=ex0share Servicefagene i relation til kundeudvikling, v/ Mogens Bjerre (CBS) Festivaler og spillesteder i et service management perspektiv: Hvad betyder det for publikum at de deltager i en festival/går til en koncert på et spillested: Svarene er ofte, at det er et frirum, og ikke nødvendigvis for at se en forestilling. Det der er interessant er: Hvorfor kommer folk? og folk kommer af mange forskellige grunde. - Publikumsudvikling: Forstå dit publikum. Folk skal engageres. - God idé at gå i dialog med publikum og hvad det er de gerne vil inden arrangementet. - Et spillested/festival er dybest set en servicevirksomhed. - Forskelle mellem fysiske goder og services: o Fysiske goder: Håndgribelige, homogene, produktion og distribution er adskilt fra forbrug, det er en ting, værdien skabes i produktionen, kunderne deltager normalt ikke i produktionen, kan lagres, skifte ejer. o Services: Uhåndgribelige, heterogene, produktion, distribution og forbrug sker samtidig, det er en aktivitet eller en proces, værdi skabes i leverandør-kunde interaktionen, kan ikke lagres, skifter ikke ejer. - Hvor starter oplevelsen? o Starter langt før selve begivenheden - > kan man gøre noget i perioden inden? Godt at gøre noget i før fasen, f.eks. Lave en playliste, info om kunstnerne etc. Overvej hvornår før fasen træder ind, og om der er noget du kan gøre i før fasen, for at aktivere dit publikum. - Hvad består oplevelsen af? - Hvornår slutter oplevelsen? o Er det når koncerten/festivalen er slut? Eller er det først senere? - Det Klassiske Løfte:
o Hvad er det der skal vælges i forhold til? Hvem skal vælges fra, når publikum vælger jer? o Hvornår? Er tidspunktet det rette? Eller ligger det oveni en Champions League kamp, en familiefødselsdag mm. o Hvorfor? o For hvem? o Løftet: Hvad er det for et løfte publikum skal have med hjem derfra? Er det den bedste oplevelse? o Følelser er vigtige i folks valg/løftet. Skal det få dem til at grine, græde? - Berendsens Service Ambition: Vi yder suveræn service fordi vi hver især gør det, vi er allerbedst til, så kunderne trygt kan koncentrere sig om det - Tescos Service Ambition: We make what matter better together -> I fælleskab med kunderne. Hvad der er vigtigt, er dynamisk og foranderligt. Det der gør dem specielle er, at de eksperimenterer konstant. - Avis Service Ambition: We try harder -> blev formuleret af medarbejderne. Brugte lang tid på at forstå, hvad der irriterede kunderne. - At forstå kunderne -> hvad betyder det når de siger at de går meget til koncerter? Hvad er det i fht deres kvote? For nogle er det allerede når de har været til 2 koncerter på et år, hvis de normalt kun går til en koncert om året. - Brand Touchpoint Wheel -> Før, under og efter. o Hvad kan vi gøre for at give vores kunder et incitament til at komme tilbage? Give dem en rabat ved næste køb eller? o Forventninger er ikke noget vi skaber alene, de skabes også via tidligere publikummers oplevelser. o Hvorfor sørger teatret ikke også for børnepasning? - Klassiske marketingsregler: Produkt, pris, kanal, promotion. o Hvem er de ansatte? Er det nogen, som er glade for deres job? Det er noget publikum kan se, som ikke har med selve forestillingen at gøre. - Fire principper til at udvikle kundeværdi (Blue Ocean) o Hvad skal man gøre noget mere af? o Hvad skal man skabe? o Hvad skal man fjerne? o Hvad skal man gøre mindre af? - Tænk i inspiration fra alternative brancher. - Hvem er kunden? Hvem er det vi taler til og hvordan taler vi til dem? - Hvem træffer beslutningen? Oplevelsen og virkeligheden stemmer ikke nødvendigvis overens. Kvinden stiller måske forslag om en kulturel aktivitet, men derefter kommer forhandlingen. Alligevel har hun oplevelsen af at det er hende der træffer beslutningen. - All inclusive (inspiration fra rejsebranchen). - Emotionelle købsmotiver. -> Mange brands taler til følelserne. (F.eks.: Hvorfor er en Alfa Romeo bedre end en Volvo? Eller er den?). - Timing. Hvad er der af aktuelle bølger i samfundet? Hvad er publikum optaget af? - Se på tværs af strategiske grupper -> andre kundegrupper, andre koncepter. - Komplimentære produkter og services -> complementers er dem der skaber merværdi (fx en kantine på en uddannelsesinstitution, som sørger for at de studerende holder sig vågne). Link til præsentation: http://dansklive.dk/wp-content/uploads/mogens-bjerre-dansk-live-12112013.pdf
Arbejde med publikummer, v/ Mikael Fock (Kulturværftet Helsingør) - Kulturhavn Kronborg: Et dramatisk, historisk, arkitektonisk projekt. - Område med 800 års historie (Øresundstold, skibsfart, skibsværft, international havn, Dansk identitet, Hamlet, Holger Danske) - I dag: Kultur og natur i fokus - Grundfortællinger (Frederik d. 2, Hamlet, Holger Danske, skibsværftet). - Kernefortællinger: identitet, søfart, industri -> f.eks. Hamlet festival, knejpefestival. - Kulturhavnen er oplevelse i tre dimensioner: o Kunst/kultur arrangementer; o stedets historie, rum og historie; o kreativitet (socialt samvær, mad, netværk). - Det gode, det sande, det skønne. - 3 formler for oplevelse: o Den kunstneriske dimension; o Den sociale dimension; o Den lærende dimension. o -> Forskellige dimensioner for oplevelse ifht forskellige målgrupper. Øvelsen er at stille sig selv spørgsmålet hvad er det for en dimension vores oplevelse er. - Hvem er jeg, hvor skal vi hen, hvad kan vi sammen, hvad er meningen med det hele. - Hvad er kernen i det vi gerne vil fortælle? - Rejsen ud skaber forundring, rejsen hjem skaber forvandling -> Kunderne er en del af en dramaturgi og er derved medskabende i fortællingen. - 2 akser: Fra det elitære til de folkelige og fra det traditionelle til det nyskabende. -> arrangementerne må aldrig ligge ude i spidserne. -> når man booker et arrangement, skal man overveje hvilket rum, der skal bruges ifht hvor arrangementet ligger i kulturkompasset -> derudover skal arrangementer også placeres i de tre dimensioner. - Kulturkompasset bruges som et publikumskompas -> hvad er det for et arrangement, hvad er det vi gør? Godt redskab til at se hvad arrangementet relaterer til i dimensioner. Prøver ikke at tale om traditionelle målgrupper via kompasset. - MacIntyre: o Det nemme publikum: de engagerede (publikum), de halv engagerede (publikum), dem, der er åbne overfor overtalelse (potentielle), ekskluderende (potentielle) o Det svære publikum: Modstandere, kulturfornægtere, de svære at nå -> de er måske slet ikke kulturelle og det er måske slet ikke os der ekskluderer os, måske er det dem der ekskluderer os. Og hvis vi skal have fat i dem, skal vi gøre noget helt andet. Publikumsudvikling: Bygge fællesskaber ud af nogle kernefortællinger. Eksempler på arrangementer og festivaler: - CLICK festival: installation, kunst. Også børnekultur inddraget. - Ole Lund Kierkegaard univers: Værksted og en udstilling -> man kan komme og bygge og se. - Knejpefestival: o Fin værtshuskultur i Helsingør. o Hvordan får man 3. verdensmusik ind der findes knejpemusik alle steder -> o Knejpefestival en trojansk hest. Koblet på fortællinger om sømændenes sørute. o Første koncert på Toldkammeret, som fortæller hele historien, og derefter hele ruten rundt på værtshusene. o Anden weekend i oktober hvert år.
Hvordan kan publikumsudvikling involvere kunsten selv, v/ Kristian Koch - Hvordan kan danske koncerter blive endnu bedre o Er dagens publikum mere krævende i dag end tidligere? o Påstand: Generelt mindre sjovt at gå til koncert for publikum o Bands er ofte kedelige at se på og ligner nogen, der ikke kan lide at spille. - Fra afvikling til udvikling o Arrangørernes rolle -> Arbejdsgivere -> Arbejdsgivere stiller krav o Arbejdsgivere fyrer, eller i det her tilfælde, lader være med at booke dem igen -> Men her mangler dialogen, da bandet ikke ved, hvorfor at de ikke bliver booket. o Arrangørernes ansvar i dialogen - Der bør være en større dialog mellem spillesteder og musikerne o Branchen generelt berøringsangste o Tip: Kontakt musikerne inden de kommer ud og spiller: Er der noget vi kan gøre, så I kommer godt fra start? -> Bare det kan få musikerne til at overveje, hvordan de kommer godt fra start. o Starten er vigtig for koncerten. o Det der gør at publikum ofte snakker under koncerten, er fordi de keder sig. o Bed musikerne om at give den gas. o Stil krav til musikerne. - De 5 sanser: o Mennesker er meget mere visuelle (75%) end auditive (13%). o Musikere og spillesteder tænker ofte mere på god lyd end det visuelle o Kropssproget enormt vigtigt for oplevelsen/fortællingen, så det er troværdigt. o Det vi ser, skal hænge sammen med det vi ser ->hvis det ikke gør, får vi en dårlig oplevelse o Lys styrer fokus på koncerten: Er lyssætningen ikke i orden, risikerer vi at miste/kede publikum. o Har musikerne fælles fokus, bliver oplevelsen bedre. - Hvordan har din oplevelse været i dag? o God/dårlig o Ønske: Dialog fra publikum til musikere o Fx: 30% synes god, 70% dårlig -> dialog om hvordan det kan gøres bedre. Link til præsentation: http://dansklive.dk/wp-content/uploads/kristian-koch-12-11-2013-konference-ipublikumsudvikling.pdf Linjer fra dagen, v/ Dorte Hartmann (Dansk Live) Hovedpointer: Mål: den gode oplevelse men den gode oplevelse er mangfoldig, og den sociale faktor er mindst ligeså vigtig som den kunstneriske. Oplevelsen skal inddeles i tre tidslige perspektiver ift. de interesserede brugere Før: eks. Når billetten købes Opsøgende aktiviteter/udvidet Markedsføring/Smagskultivering (ift. Andre kulturoplevelser) Under: under selve arrangementet smagskultivering/publikumsuddannelse (add on og lign.) Efter: når gæsten ikke taler om oplevelsen længere Publikumsuddannelse/Udvidet Markedsføring -Dvs. Oplevelsen strækker over langt længere tid end de få timer selve arrangementet udspiller sig.
de interesserede brugere, som har fået en oplevelse bruger tiden efter på at fortæller interesserede ikke-brugere el. Ikke-repræsenteret publikum om oplevelsen. Skaber et brand Brandet skal skabes strategisk og man skal have fokus på, hvilke følelser man gerne vil frembringe i sit publikum. Man kan også dele oplevelsen op i tre dimensioner: Sociale som er mest vigtig for gæsten Kunstneriske musikken spillede det Lærende hvad tager gæsten med hjem og fortæller om og har lært men der er et nemt publikum og et svært (og ofte ikke-repræsenteret) publikum og måske skal vi ikke fokusere på alle grupper. Måske skal vi acceptere at nogle ikke er kulturinteresserede. Den gode publikumsoplevelse afhænger også af den kunstneriske værdi: -Bandet bærer et ansvar, og vi skal fortælle bandet at vi forventer en top performance. Mange danske bands har ikke fokus på performance, som kan højne publikumsoplevelsen. -Livearrangører skal forpligtes til at give kritik til kunstner -Livearrangører skal stille indbydende og trykke rammer an til kunstnere (lydmænd og afviklere etc), så spiller bandet bedre. Alt i alt er der flere led med ansvar for publikumsoplevelsen: livearrangør > Musiker > Publikum Vi skal stille krav, men vi skal også nedbryde nogle siloer Vi skal tænke som et brand Vi skal involvere musikerne Hvordan formidler vi til de målgrupper, vi gerne vil have ind. Optimal publikumsoplevelse, når vi har folk inde. Hvornår foregår oplevelsen? Når folk er færdige med at tale om det. Vi skal have agenterne med. Vi skal tale om det.