Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden?

Relaterede dokumenter
S P O T L I G H T FREMTIDEN FOR GRIS?

Den kødfrie trend. Dansk kvægkongres. Jakob Bernhard Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedssituationen for okse- og kalvekød. nationalt og globalt. Louise Juul Toft Markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik

Notat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

MINDRE PLADS - MERE MAD

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvor er Økologien på vej hen?

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

De lokale fremtidsudsigter i en global verden

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

CASE 2: Lauras brunch

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.

Hvad bringer fremtiden? Hvilke behov og hvilket samfundsudvikling skal veterinærbranchen kunne håndtere de kommende år?

Fødevarer, madspil og samarbejdsformer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

NOGET AF DET BEDSTE I VERDEN

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Kødforbrug og klimagasudledninger. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

CASE 1: Nikolajs lasagne

Fremtidens bæredygtige landbrug

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Modul a Hvad er økologi?

Myte om forbruget af kød

Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

GUDP Handlingsplan 2017

UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN

CREDI CAKE VEGAN VEGANSK KAGEBLANDING

HVAD SÅ NU? EPISODE 6 LÆR GØR. KLASSETRIN klasse VARIGHED 2-10 lektioner FORMÅL. RELATION TIL UNDP s BOG Bliver verden bedre?

Kvægbedriftens klimaregnskab

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

Trends i afsætningen. Et kig i krystalkuglen for 2017 og frem: Hvad venter om hjørnet for fødevareproducenter og detailhandel?

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

- for naturen og mennesker

Rapport Unge og kylling en fokusgruppeundersøgelse

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

Fremtidens markeder og udfordringer for dansk svineproduktion. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Børn, madmod og kræsenhed

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År madtrends

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

klimastrategi for danish crown koncernen

Markedsanalyse. 18. maj Axelborg, Axeltorv København V. Eurostat.

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

DANISH CROWN Kampen om de danske slagtegrise Danske svineproducenter; Bankseminar 23. august 2017 Preben Sunke

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Transkript:

Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden? Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen 15. januar 2019

4 CENTRALE FØDEVARETENDENSER 1 2 3 4 LOKALT OMTANKE NEMME LØSNINGER FLEXITARISME

HVORFOR LOKALT? - En søgen efter det ægte, hjemmedyrkede, vores rødder og tradition - En reaktion på globalisering og distancering 49% Af danskerne er opmærksomme på, hvor råvaren kommer fra 48% Mener at lokale fødevarer er mere bæredygtige - Danske fødevarer forbindes med bedre kvalitet 53% Mener at der bør sættes danske flag på danske varer

LOKALE PRODUKTER Det bliver ikke mere naturligt, end når man handler ind på en gårdbutik. Man ved, hvad man får. - K, 41 Jeg tror på, at dyr i Danmark som udgangspunkt har gode forhold. Hvis ikke jeg købte danske produkter, ville de blive erstattet af udenlandske, hvor forholdene er meget værre. Der er lukket mange landbrug i Danmark i det seneste år, og det er derfor vigtigt at støtte dem, der er tilbage. - M, 53 65% AF DANSKE FORBRUGERE ANGIVER, AT DET ER VIGTIGT AT KØDET KOMMER FRA DANMARK NÅR DER KØBES FERSK GRISEKØD. De fleste landmænd i Danmark tænker på dyrevelfærden og behandler deres dyr på en god måde - problemet er, når man kun kan købe udenlandsk kød - så ved jeg ikke. hvordan de har haft det. Man skal undgå at forgifte sig selv med pesticider, og derfor foretrækker jeg at købe dansk frem for udenlandske varer. - K, 45 Den lovgivning, vi har i Danmark, svarer til det niveau,vi skal have. Jeg ved,at landmænd i Danmark tænker meget på dyrevelfærd. Jeg tænker mere på at købe dansk.

HVORFOR OMTANKE? - Informationssamfund: Klimaforandringer og dyrevelfærd - Forbrugerne føler de har et ansvar - Øget forbrugerreflektion 86% Af danskerne tænker over bæredygtighed, når de køber mad og drikke 74% Af danske forbrugere er bekymrede for ophobningen af plastik I naturen 40% Af danskerne mener, at god dyrevelfærd er vigtig for dem, når de køber fersk grisekød 62% Af danskerne forsøger aktivt at minimere mængden af madspild

PRODUKTER MED OMTANKE DYREVELFÆRD BIO-NEDBRYDELIG EMBALLAGE KAMPEN MOD MADSPILD

HVORFOR NEMME LØSNINGER? - Ønsket om at frigive tid til det gode liv - Singlekulturen i vækst - Tidspres i hverdagen - Manglende evne til at lave mad 54% Af danskerne burger mindre end 30 minutter på at lave mad 52% Af danskerne mener at tid er vigtigere end penge 23% Af alle måltider spises ude eller laves ikke fra bunden 38% Af danske forbrugere forventer at købe flere nemme løsninger i de næste 12 måneder HALVDELEN Af alle måltider spises alene

Måltidskasser Salater Kvalitetsfærdigretter Ferske færdigretter! Nye kanaler Gamle kanaler NYE PLACERINGER

HVORFOR FLEXITARISME - - Ikke nødvendigvis et fravalg af kød, men et tilvalg af grøntsager Drevet af miljø- og sundhedsbekymringer Forbrugererkendelsen af grønnere proteinkilder Flexitarisme inviterer til en erkendelse af, at man ikke behøver være hverken vegetar eller veganer for at spise kødfrit. - K v i n d e l i g f l e x i t a r, 2 0 1 8 38% of flexitarerne forbrugere fravælger kødet af miljømæssige årsager 30% of danskerne forventer at reducere deres kødforbrug yderligere I løbet af de næste 12 måneder

ANTAL DANSKERE DANSKERNE SØGER I STIGENDE GRAD KØDFRI ALTERNATIVER. FAMILIEN DANMARK 28 % Kun 17% i 2010 FLEXITARERE 6% VEGETARERE 2% VEGANERE 0,5 % 28% af den danske befolkning har mindst én ugenlig kød-fri dag En flexitar er en forbruger, der primært spiser grøntsager, men som af og til spiser kød af forskellige årsager. En vegetar spiser ingen former for kød overhovedet, men drikker gerne mælk og spiser æg. En veganer er den allermest ideaslistiske og spiser ingen former for animalske produkter overhovedet GRADEN AF IDEOLOGISME

HYBRID PRODUCT ANIMAL FREE KØDFRIT PÅLÆG ER VÆKSTET MED 117% (MAT) MEN DGS VEGGIE STÅR STADIGVÆK KUN FOR 2,7% AF TFC SAMLEDE PÅLÆGSSA LG (MAT VAL) ALTERNATIVE PROTEIN SOURCES REPLICATING NATURE FLEXITARISKE PRODUKTER

Deltagernes idéer: Vejen til bæredygtigt kød

Fra idéer til handling Fra idéer til handling Ideerne fra MEAT2030 har givet os en bedre forståelse af retningen mod en mere bæredygtig fremtid for kød. Vi skal nu forstå, hvad det betyder for Danish Crown for vores industri. Vi ved det ikke bliver nemt men vi er parate til at tage udfordringen op og vi mener, at det er muligt at skabe en mere bæredygtig fremtid for kød. 01 02 Kommunikere vores løfte om en mere bæredygtig fremtid for kød inden 2030 til kunder, medarbejdere og samfund 03 04 Fortsætte dialogen med vigtige interessenter Definér hvilke af de væsentligste forandringer vi enten skal lede eller skal deltage i Forme og uddybe de indsatser, vi forpligter os til

Livscyklusanalyse af grisekød Grisens klimaaftryk pr. kg tilvækst er skåret med 18% fra 2005 til 2016. (Kilde: Århus Universitet) 2005 2016 19

Eksempel på bære-dygtighedsmål for en griseproducent (kg CO2) CO2 reduktion på gården ift norm svarer til: Aktuelt Mål Aktuelt Mål Foder Andel biogas Gylleforsuring 10,8 40% 4,8 0% 18,1 60% 7,2 0% 3,29 mio.km 5,18 mio.km Gylleudslusnin g Lidt 5,1 Mere 18,2 CO2 pr gris CO2 på gården, tons 212 4.751 (-7,9%) 190 4.536 (-13%) 26 Hustande i Danmark 41 Hustande i Danmark Repræsentantsskabsmøde 29. november 2018 20

Vi skal lede og forme kødkategorien i Danmark

Vores omdømme er væsentligt forbedret +17,5 +10,8 +14,5 +11,5 22

Tak for ordet