UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT 23-05-2017 16:15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Pia Illum Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 36

INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet 2. Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 3. Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 4. Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin 5. Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 6. Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation 7. Beslutningssag: Opslag af kapacitet på Vesterbro 8. Beslutningssag: Opslag af kapacitet i Brøndby 9. Orienteringssag: Opslag af kapacitet i Glostrup 10. Beslutningssag: Ansøgninger til ledig kapacitet i Valby 11. Orienteringssag: Status for lægedækning i almen praksis 12. Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet 13. Orienteringssag: Aktiv patientstøtte 14. Eventuelt Side 2 af 36

1. BESLUTNINGSSAG: BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for behandling af initiativet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på mødet den 22. november 2016 at godkende procesplanen for "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet". På møde den 7. februar 2017 drøftede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde udkastet til projektkataloget. På herværende møde forelægges udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde for administrationens endelige forslag til besparelsesindsatser med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget den 6. juni og i regionsrådet den 13. juni 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at katalog med projektforslag godkendes som grundlag for, at administrationen iværksætter initiativer, der skal realisere besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018 (bilag 1). POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 fokus på besparelser i praksissektoren, og i henhold til budgetaftalen skal der findes besparelser på 30 mio. kr. i 2018. I Budgetaftalen 2017 står det beskrevet, at regionen inviterer de praktiserende læger, speciallæger m.fl. til dialog for i fællesskab at identificere muligheder for, hvordan ressourcerne bedre kan udnyttes, samt hvordan der kan opnås mere hensigtsmæssige patientforløb i praksissektoren. Administrationen har på denne baggrund inviteret de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene fra samtlige ydergrupper til dialogmøde. Der har været afholdt dialogmøde med samarbejdsudvalget vedr. almen praksis, speciallægehjælp, kiropraktik, tandlægehjælp samt fysioterapi. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp har takket nej til invitationen. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. fodterapi har ikke haft mulighed for at prioritere et dialogmøde, hvorfor de i stedet har fremsendt et skriftligt forslag til besparelser. Administrationen har afholdt opfølgende dialogmøder med samarbejdsudvalgene vedr. almen praksis, speciallægehjælp samt fysioterapi. Opfølgning på indledende dialogmøder har foregået skriftligt med samarbejdsudvalgene vedr. kiropraktik samt tandlægehjælp. På både opfølgende dialogmøder og den skriftlige dialog har de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene og administrationen kvalificeret de projektforslag, der fremkom på det indledende møde samt aftalt modeller for, hvordan de konkrete initiativer gribes an. På baggrund af ovenstående input tegner der sig et billede af et besparelsespotentiale på især tandlæge-, speciallæge- samt fysioterapiområdet. Derudover vil fokus hovedsageligt ligge på øvrige praksisrelaterede udgifter, eksempelvis laboratorieområdet og ernæringspræparater. En oversigt over projektidéer ses nedenfor. Det samlede projektkatalog fremgår af bilag 1. Projekt 1. Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi uden henvisning Projektet skal undersøge, om det vil være omkostningseffektivt at etablere direkte adgang til fysioterapi Side 3 af 36

samtidigt med, at patientforløbet optimeres, idet der sker en simplificering af henvisningspraksis. Besparelsespotentiale: 0-3 mio. kr. Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektet består af tre delprojekter med fokus på a) Brugen af vikarer b) Brugen af hjælpepersonale c) Indsats overfor fysioterapeuter med markant udvikling i omsætningen. På baggrund af tidligere controllerindsatser vurderes det, at der er fysioterapeuter, der ikke anvender overenskomsten korrekt i forhold til ovennævnte punkter og derved udvider kapaciteten uden hjemmel i overenskomsten. Besparelsespotentiale: 4 mio. kr. Projekt 3: Besparelser på tandlægeområdet Projektet skal undersøge tandlægernes ydelsesmønster og patienternes indplacering i farvekategorierne grøn, gul og rød for derved at skabe viden om, hvordan regionen kan reducere udgifterne ved en målrettet indsats. Projektet skal derudover understøtte overenskomstforhandlingerne på tandlægeområdet. Besparelsespotentiale: Et endeligt besparelsespotentiale kan først estimeres, når de nye overenskomstforhandlingerne er faldet på plads, og regionen får kendskab til aftalen om økonomiprotokollatet i den nye overenskomst. Besparelsespotentialet i forbindelse med øvrige indsatser på tandlægeområdet vurderes til at være 0,5 mio. kr. Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer inden for speciallægehjælp Projektet skal undersøge, om der er andre specialer end ørelægehjælp og øjenlægehjælp, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere direkte adgang samtidigt med, at patientforløbet optimeres, idet der sker en simplificering af henvisningspraksis. Besparelsespotentiale: 0-3 mio. kr. Projekt 5: Analyse af kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Projektet skal undersøge, om kapaciteten på speciallægeområdet er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten udnyttes optimalt. Besparelsespotentiale: Perspektivet i forhold til dette projekt er mere langsigtet. Skal speciallægekapaciteten reduceres, medfører det på kort sigt en udgift for regionen i forbindelse med opkøb af praksis. Det langsigtede besparelsespotentiale estimeres til at være 0-5 mio. kr. Projekt 6: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater Region Hovedstaden har i de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til ernæringspræparater. Projektet skal belyse nuværende praksis og lovgivning for udlevering og ordination af ernæringspræparater med henblik på at identificere indsatser, som kan reducere Region Hovedstadens udgifter på området. Besparelsespotentiale: 4 mio. kr. Projekt 7: Rekvisitioner i speciallægepraksis Overenskomst vedr. speciallægehjælp specificerer, hvilke typer af medikamenter speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen betalt for medikamenter, der ikke direkte er nævnt i overenskomsten. Dette projekt vil forsøge at sikre gennemsigtighed i forhold til hvilke medikamenter, der kan rekvireres af speciallægepraksis, så medikamenter der ikke er nævnt i overenskomsten, ikke vil blive honoreret af regionen. Besparelsespotentiale: 1 mio. kr. Side 4 af 36

Projekt 8: Analyse af medicinområdet Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på at udnytte det store besparelsespotentiale, der findes på lægemiddelområdet i praksissektoren. Organiseringen i praksissektoren rummer dog udfordringer i forhold til regionernes muligheder for at påvirke udgifterne. Der vurderes behov for yderligere analyse af mulighederne for at påvirke praksissektoren til en mere rationel ordinationsadfærd, herunder overenskomstændringer med henblik på at afprøve nye incitamentsstrukturer. Besparelsespotentiale: Endnu ikke estimeret. Projekt 9: Indsatser på laboratorieområdet Projektet består af tre delprojekter med fokus på: a) Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning i almen praksis og speciallægepraksis. b) Reduktion i udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske diagnostik. c) Reduktion af udgifter til licenser til webreq. Besparelsespotentiale: 9 mio. kr. Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Projektet skal undersøge, om praksiskonsulentordningerne kan effektiviseres og optimeres, uden det påvirker kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Besparelsespotentiale: 0,5-1 mio. kr. Ovennævnte projekter vurderes samlet set til at realisere besparelser på minimum 19 mio. kr. Øvrige mindre indsatser til udredning Ud over større indsatser, som er indskrevet i projektform, er der på baggrund af dialogmøderne også fremkommet foreslag til følgende mindre indsatser. Blodprøvetagning i speciallægepraksis i stedet for henvisning til almen praksis herom. Afdækning af brugen af personale (assisterende speciallæger, vikarer og andet hjælpepersonale) i speciallægepraksis. Operationer, der ligger i en gråzone i forhold til, om de er kosmetiske. Regional vejledning om kriterier for henvisning til almen fysioterapi. Udgiftsreduktion i forbindelse med udbud på henvisningshotellet. Udredning om, hvorvidt der bliver udført dublerende EKG'er på patienter med kronisk sygdom, hvor patienter tilses både i almen praksis og hospitalsambulatorium. Ændring af apotekeraftalen. Omsætningskontrol på psykologområdet. Hvad angår mindre indsatser, vurderes indsatsen vedr. brugen af personale i speciallægepraksis og omsætningskontrol på psykologområdet at have det største besparelsespotentiale. Det samlede besparelsespotentiale for øvrige indsatser vurderes til at være i alt 5,5 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer Af bilag 2 fremgår en oversigt over initiativer, som administrationen allerede har igangsat eller afsluttet. Initiativerne er afsluttet efter en foranalyse, der har vist, at der ikke var et besparelsespotentiale. Allerede igangsatte initiativer indebærer blandt andet ændring af hørreapparatsaftalen på Bornholm, samt at tre kapaciteter på speciallægeområdet (2 fuldtidskapaciteter samt en overlægepraksis) ikke genopslås, hvilket i alt forventes at realisere en besparelse på knap 6 mio. kr. Udviklingsprojekter Administrationen arbejder derudover videre med udviklingsprojekter, der forventeligt ikke vil kunne bidrage til besparelser i 2018, men som vil kunne mindske udgifterne til praksissektoren på længere sigt. Det drejer sig om: Side 5 af 36

Videotolkning i praksissektoren. Administrationen er ved at undersøge muligheden for at implementere en ny og webbaseret videoløsning, der kan køre direkte via lægens egen pc og ikke kræver installation af udstyr eller licenser. Løsningen minder om en skype-løsning, hvor to brugere får kontakt via en browser. Løsningsmodellen har en meget lav omkostning pr. bruger. Løsningsmodellen er dog stadig under afklaring og afventer en sikkerhedsgodkendelse. Administrationen vurderer dog, at løsningen bliver tilgængelig inden for den nærmeste fremtid. Sundhedsforsikringers indflydelse på behandlingsniveau i kiropraktorpraksis, fysioterapipraksis samt psykologpraksis. Samlet besparelsespotentiale Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over besparelsespotentialet for initiativerne under "bedre ressoruceudnyttelse på praksisområdet". Initiativ Estimeret besparelsespotentiale 10 projekter 19 mio. kr. Mindre indsatser 5,5 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer 5,8 mio. kr. Total 30,3 mio. kr. Allerede igangsatte initiativer forventes således at bidrage med en besparelse på knap 6 mio. kr, de ti større projekter vurderes til at bidrage med en besparelse på minimum 19 mio kr., mens øvrige, mindre indsatser forventes at realisere en besparelse på 5,5 mio kr. Samlet set vurderer administrationen, at der kan opnås besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018. KONSEKVENSER Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen iværksætte initiativer, som samlet set vurderes at medføre besparelser på ca. 30. mio. kr., som beskrevet i projektkataloget. RISIKOVURDERING Administrationen har haft fokus på initiativer, der ikke vil påvirke den patientoplevede kvalitet. Tværtimod indeholder en del projekter og mindre indsatser et ønske om forenklede patientforløb med færre kontakter. Dette gælder blandt andet projekterne vedrørende etablering af direkte adgang til fysioterapi og speciallægehjælp. Gennemførelsen af nogle af projekterne kan dog få indflydelse på ventetiden for patienterne eksempelvis i forbindelse med optimering af kapaciteten i speciallægepraksis. Administrationen forventer at opnå en besparelse på minimum 30 mio. kr. i 2018, men besparelsespotentialet er estimeret på baggrund af indledende analyser på de pågældende områder. For nogle af projekterne kan det ske, at besparelsespotentiale ikke kan realiseres grundet eksempelvis lovgivning på området. Dette gælder blandt andet for projekterne vedrørende etablering af direkte adgang (bortfald af henvisingskrav), hvor det gælder, at Sundhedslovens bestemmelser om henvisning skal ændres, førend disse projekter succesfuldt kan gennemføres. Der er således en risiko for, at disse projekter ikke kan gennemføres. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at administrationen iværksætter initiativer, som samlet set vurderes at medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. i 2018. På baggrund af projekterne skal budgettet for praksisområdet korrigeres med 30 mio. kr. i 2018, jf. budgetaftale 2017. KOMMUNIKATION Det foreslås, at der forberedes en kommunikationsindsats rettet mod ydergrupperne, når projektkataloget er godkendt af regionsrådet. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2017 og regionsrådet den 13. juni 2017. Side 6 af 36

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER 16042833 BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til projektkatalog 2. Oversigt over igangværende initiativer til TVÆRS 3. FU protokol, budgetsag 4. TVÆRS protokol, proces sag 5. TVÆRS procesplan Side 7 af 36

2. BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF MIDLER TIL ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALEN I 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier for udmøntning af decentralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem. Det fremgår af regionsrådets beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Det fremgår ligeledes af regionsrådets beslutning, at regionsrådets udmøntning af puljen sker efter forudgående drøftelse i udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde. Denne mødesag fremlægges med henblik på en indledende drøftelse af puljens udmøntning i 2018. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: 1. at administrationens foreløbige vurdering af sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2018 drøftes. 2. at det godkendes, at administrationen inden for en samlet maksimal ramme på 4,5 mio. kr. konkretiserer sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2018 med henblik på, at den endelige udmøntning kan godkendes i regionsrådet ultimo 2017. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier for udmøntning af decentralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem. Herunder besluttede regionsrådet, at der fra 2015 og frem blev afsat en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Det blev i den sammenhæng besluttet, at puljen ikke skal anvendes til varig drift. I 2018 er puljen - med forbehold for regionens vedtagelse af Budget 2018 - på 19,5 mio. kr. Foreløbig vurdering af sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2018: I 2018 igangsættes kun enkelte nye indsatser i henhold til den aftalte Implementeringsplan for Sundhedsaftalen 2015-2018, jf. bilag 1. Derudover vil arbejdet med implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 primært være koncentreret om færdiggørelse af allerede igangsatte indsatser, hvor administrationen vurderer, at langt hovedparten ikke kræver tilførsel af yderligere midler. Administrationen vurderer på nuværende tidspunkt, at der er behov for at udmønte cirka 4,2 mio. kr. i 2018 fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen. Midlerne skal anvendes til: Pulje til arbejdsgrupperne og forberedelse af Sundhedsaftalen for 2019-2022 Der er nedsat fem permanente arbejdsgrupper under sundsaftalen samt en række tidsbegrænsede arbejdsgrupper. I 2017 blev der afsat en pulje på 0,5 mio. kr. til arbejdsgrupperne, der blandt andet skal bruges til afholdelse af workshops, studieture og ekspertbistand. Der foreslås, at der også i 2018 afsættes en pulje til arbejdsgrupperne. Herunder foreslås, at puljen øges fra 0,5 mio. kr. til 0,7 mio. kr., således at den også vil kunne dække udgifter til afholdelse af arrangementer i forbindelse med forberedelsen af den kommende sundhedsaftale, der skal indgås inden udgangen af 2018. Fortsat understøttelse af arbejdet med kommunikationsaftaler (sundhedsaftalens indsatser 15,51 og 52) I Sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes for udbredelse af den elektroniske kommunikation mellem hospitaler og kommuner og indgås flere kommunikationsaftaler. Side 8 af 36

I 2015 og 2016 blev der udmøntet henholdsvis 1,19 mio. kr. og 0,77 mio. kr. til at understøtte arbejdet med implementering af kommunikationsaftaler i forhold til akutområdet, børn, psykiatriområdet og på det ambulante område. Midlerne var blandt andet afsat til undervisningsmateriale og frikøb af medarbejdere. Erfaringer viser, at der i forbindelse med indførelsen af nye aftaler og opfølgninger på indgåede aftaler afdækkes behov for justering af arbejdsgange og ændringer i aftalerne. Det forventes derfor, at der skal foretages justeringer i flere af kommunikationsaftalerne i løbet af 2018, og at der som led heri vil være behov for implementeringsstøtte f.eks. i form af nyt undervisningsmateriale. På nuværende tidspunkt vurderes, at de ovenævnte opgaver kan finansieres inden for en ramme på 0,5 mio. kr. Administrationen vil konkretisere opgaven, inden udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ultimo 2017 skal drøfte anbefaling om udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018. Konkretiseringen vil ske i samarbejde med de relevante arbejdsgrupper under sundhedsaftalen. Tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (sundhedsaftalens indsats 60) Modellen indebærer udvikling og afprøvning af en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Herunder indebærer modellen etablering af et polyfarmaci-ambulatorium, som rådgiver almen praksis og hospitalsafdelinger om komplicerede, polymedicinerede patienters medicinindtag. Polyfarmaci-ambulatoriet er forankret på Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med Geriatrisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og er udviklet i tæt samspil mellem almen praksis og andre relevante hospitalsafdelinger. Det forventes, at der kan inkluderes 200 patienter i projektet i 2017. Medio 2017 vil der foreligge et bud på, hvor mange patienter, der kan inkluderes i 2018. Polyfarmaci-ambulatoriet blev pilottestet i 2016. Selve modelafprøvningen løber over en toårig periode frem til udgangen af 2018. Projektet blev støttet med 0,75 mio. kr. i 2016 og 3 mio. i 2017. Finansieringsbehovet for 2018 vurderes ligeledes at udgøre 3 mio. kr. Økonomi Samlet set vurderes på nuværende tidspunkt, at der i 2018 er behov for at udmønte: Emne Pulje til arbejdsgrupperne og forberedelse af Sundhedsaftalen for 2019-2022 Fortsat understøttelse af arbejdet med kommunikationsaftaler (sundhedsaftalens indsatser 15,51 og 52) Tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (sundhedsaftalens indsats 60) I alt Mio. kr. 0,7 0,5 3,0 4,2 Ud af den samlede pulje på 19,5 mio. kr. vurderes således, at der i 2018 er behov for udmønte 4,2 mio. kr. i 2018. Der vil efter udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalens i 2018 være et restbeløb i puljen på 15,3 mio. kr. Restbeløbet foreslås tænkt ind i forbindelse med budgetforhandlingerne vedr. 2018, hvor det kan anvendes til finansiering af engangsudgifter. Der er til udvalgets orientering vedlagt en samlet oversigt over udmøntninger fra Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018, fra 2015 og frem (bilag 2). Side 9 af 36

KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udmøntning af midlerne forudsætter, at der i regionens budget for 2018 afsættes 4,5 mio. kr. til puljen. KOMMUNIKATION Hospitalerne orienteres om udvalgets indledende drøftelse om puljens anvendelse i 2018. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges påny for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på udvalgets møde den 28. november 2017 med henblik på udarbejdelse af anbefaling til regionsrådet om udmøntning af puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018, i 2018. Endelig godkendelse af udmøntning af puljen i 2018 træffes på regionsrådets møde den 19. december 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER 17012170 BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsaftalens implementeringsplan 2015 2016 og 2017-2018 2. Oversigt over udmøntninger fra puljen til understøttelse af intiativer der følger af Sundhedsaftalen Side 10 af 36

3. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF PRAKSISPLAN FOR KIROPRAKTIK 2017-2020 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er siden efteråret 2015 blevet arbejdet på en ny praksisplan for kiropraktik for 2017-2020, der efter endelig politisk godkendelse i regionsrådet skal erstatte den aktuelle praksisplan. Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende kiropraktorer i regi af samarbejdsudvalget. Udvalget for tværsektorielt samarbejde anbefalede den 21. juni 2016 de regionale medlemer af samarbejdsudvalget for kiropraktik at godkende Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 til udsendelse i høring. Ved udvalgets godkendelse af høringsudkastet understregede udvalget vigtigheden af, at høringssvar og indarbejdelsen af disse er åbent og tydeligt tilgængelig på regionens hjemmeside. Høringsperioden er nu afsluttet, og der er på baggrund af høringssvarene foretaget tilføjelser og ændringer i planen, hvilket fremgår af bilag 1. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalg og regionsråd anbefaler: at det endelige udkast til Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 godkendes (bilag 1) POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Praksisplanen for kiropraktik har til formål at tilrettelægge den kiropraktiske betjening i praksissektoren og indgår i regionens samlede sundhedsplanlægning. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, udvikling af kvaliteten i kiropraktorpraksis og styrke samarbejdet mellem kiropraktorpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er en visionsplan, som prioriterer mål og anbefalinger. Implementerings- og udviklingsarbejdet sker i planperioden i form af konkrete tiltag, aktiviteter og projekter. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede på møde d. 28. oktober 2015 hvilke temaer, der ønskedes indarbejdet i praksisplanen. I drøftelsen blev der blandt andet blev lagt vægt på god og lige adgang, herunder tilgængelighed og synlighed på sundhed.dk, koordinering og kommunikation imellem kiropraktorpraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitet, herunder bl.a. implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i kiropraktorpraksis. På baggrund heraf kan det fremhæves, at der med praksisplanen for kiropraktik 2017-2020 blandt andet vil blive arbejdet med følgende konkrete mål og anbefalinger: Vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet sker med afsæt i kiropraktorernes behandlingsaktivitet og borgernes behov for kiropraktisk behandling for blandt andet at understøttte lighed i sundhed. Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse indgår som kriterium ved vurdering af nynedsættelser og ansøgning om flytning af praksis for at understøtte en udvikling, hvor tilgængeligheden til praksis løbende forbedres. Øget patient- og pårørendesamarbejde understøttes, så patienterne oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb. Fælles undervisning for kiropraktorer og praktiserende læger om både henvisninger og epikriser udvikles og gennemføres for at sikre god tværsektoriel kommunikation. Praksiskonsulenterne understøtter implementering af de nye prolapsforløb gennem faglige arrangementer for kiropraktorerne, og der iværksættes fortsat indsatser for implementering af Side 11 af 36

forløbsprogram for lænderyglidelser i kiropraktorpraksis, herunder vedr. kommunikation til almen praksis, for at sikre sammenhængende forløb af høj kvalitet. Pilotprojekt planlægges i en kommune med det formål at opnå erfaringer med informationsudveksling og det gensidige kendskab til patienter og behandlingsbehov og -muligheder mellem kiropraktorer og kommunerne. Høringssvar Der er indkommet 9 høringssvar til planen fra henholdsvis Fredensborg Kommune, Glostrup Kommune, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, PLO- Hovedstaden, Patientinddragelsesudvalget (PIU), Regionshandicaprådet (RHR) og de sundhedsfaglige råd for reumatologi og radiologi. De samlede høringssvar ses i bilag 2. I bilag 3 ses et skema, som viser hvad høringssvarene har givet anledning til i forhold til praksisplanen. Høringssvarene er generelt positive. Eksempelvis anfører Københavns Kommune, at praksisplanen indeholder mange gode og relevante anbefalinger og fokusområder for den kommende planperiode. Både Københavns Kommune og Fredensborg Kommune kommenterer positivt på praksisplanens anbefaling om et pilotprojekt vedr. kommunikation og samarbejde mellem kiropraktorer og kommune. PLO- Hovedstadens høringssvar bakker op omkring praksisplanens indsatser for at sikre relevant kommunikation mellem kiropraktorer og almen praksis. Ændringer efter høring Flere høringsparter er positive overfor praksisplanens fokus på patientinddragelse, både i behandlingsforløbet og på det organisatoriske niveau, herunder deltagelse af repræsentanter for patienter og pårørende i arbejdet med praksisplanen. Bemærkninger fra PIU og RHR har særlig bidraget til afsnittet vedr. aktivt samarbejde med patienten samt vedr. behovet for at sikre kommunikation og samarbejde mellem kiropraktorpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Kommentarerne i bilag 2 er for overblikkets skyld opdelt i forhold til hver af planens hovedtemaer; kapacitet, samarbejde og kommunikation samt kvalitetsudvikling. Desuden fremgår forslag til håndtering af de enkelte høringskommentarer undervejs i skemaet. En del høringssvar har givet anledning til mindre ændringer og præciseringer i praksisplanen. Hvor dette er tilfældet, er ændringerne på baggrund af de enkelte høringssvar fremhævet særskilt i en kolonne. Herudover er der en række høringskommentarer, som generelt er fundet relevante, men ikke af en karakter, der kræver ændringer i planen. Disse vil blive inddraget i implementering af praksisplanens anbefalinger. I forbindelse med revisionen af praksisplanen efter endt høring er der tilføjet et resumé, ligesom der er foretaget en række mindre redaktionelle ændringer med henblik på at sikre sammenhæng i planen. Af det vedlagte forslag til revideret praksisplan efter høring (bilag 1) fremgår samtlige ændringer med synlig korrektur. Politisk behandling Den reviderede praksisplan efter høring blev drøftet i samarbejdsudvalget for kiropraktik d. 1. marts 2017. På tidspunktet for afholdelse af samarbejdsudvalgsmødet afventedes den nyligt indgåede overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening. Desuden forelå endnu ikke data fra 2016. Efter indarbejdelse af den nye overenskomsttekst og opdatering med data fra 2016 tal blev det endelige planudkast fremsendt til samarbejdsudvalgets medlemmer d. 27. marts og mailgodkendt af udvalget d. 6. april 2017. Forudsat at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender ændringerne, vil den reviderede plan efter høring blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet i en endelig version inkl. vurdering af de økonomiske konsekvenser samt samtlige høringssvar og oversigtsskema over høringssvarenes indarbejdelse. Åbenhed om resultatet af høringen Samtlige høringssvar er offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske Side 12 af 36

godkendelse i regionsrådet vil oversigtsskemaet vedr. håndtering af høringskommentarerne ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at praksisplanen godkendes. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien er indeholdt i gældende praksisbudget, jf. bilag 4. KOMMUNIKATION Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem regionen og repræsentanter for Dansk Kiropraktorforening og formidles bredt som led i det videre arbejde. Såfremt planen godkendes, vil den blive publiceret på regionens hjemmeside. Desuden planlægges en lancering af den nye praksisplan for regionens praktiserende kiropraktorer, formentlig i efteråret 2017 i tilknytning til allerede planlagte faglige arrangementer for kiropraktorerne. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2017 og regionsrådet den 13. juni 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/ Svend Hartling JOURNALNUMMER 13005823 BILAGSFORTEGNELSE 1. Revideret praksisplan med synlige ændringsforslag efter høring til politisk behandling 2.2.2017 2. Samlede høringssvar praksisplan kiropraktik nov. 2016 3. Skema med høringssvar 4. Økonomibilag vedr. praksisplan for kiropraktik Side 13 af 36

4. BESLUTNINGSSAG: ANALYSE AF BEHOV FOR ETABLERING AF TVÆRFAGLIGT CENTER MÅLRETTET OPHØR OG NEDTRAPNING AF UNØDVENDIG MEDICIN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog med budgetaftalen for 2017, at administrationen skal undersøge behovet for etablering af et center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion, der kan samle tværfaglige ressourcer og arbejde målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin. I forbindelse med undersøgelsen har administrationen indhentet bidrag fra Den Regionale Lægemiddelkomité og de sundhedsfaglige råd for geriatri (læren om alderdommens sygdomme) og psykiatri. På baggrund af disse bidrag har administrationen opstillet anbefalinger vedrørende eventuel etablering af et center med fokus på ophør og nedtrapning af unødvendig medicin. Sagen forelægges parallelt i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, psykiatriudvalget og sundhedsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: 1. at godkende analysen af behov for etablering af et tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin. 2. at godkende at analysens anbefalinger indgår i udvalgets budgetdrøftelser. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede i budget 2017 at sætte fokus på patientgrupper som med fordel kan få hjælp til at høre med unødvendig medicin. Administrationen har gennemført en analyse med formålet at undersøge, om der er behov for at etablere et center, hvor der arbejdes målrettet med dette. Administrationens anbefalinger Administrationen anbefaler, at erfaringer fra det tværfaglige polyfarmaciambulatorium på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afventes, før det besluttes, hvorvidt et regionalt og tværfagligt center målrettet nedtrapning og ophør af unødvendig medicin bør etableres. Der kan eventuelt iværksættes en erfaringsopsamling, når ambulatoriet har været i drift i et år (forår 2018). Administrationen anbefaler desuden et kompetenceløft blandt sygeplejersker og nyuddannede læger på hospitalerne, samt at fremme fokus medicinudtrapning og justering ved at samle nøglepersoner med særlig indsigt på tværs af udvalgte specialer. Dette kan f.eks. gøres ved: 1. At etablere et advisory board bestående af specialister fra hospitalerne og almen praksis med særlig interesse for farmakologi og medicinjustering. 2. At fastsætte et mål om, at alle hospitalsafsnit har en medicinansvarlig sygeplejerske i 2020. Dette mål kan realiseres gennem en udvidelse af kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker i rationel medicinanvendelse over en treårig periode. En udvidelse vil betyde, at 400 sygeplejersker i stedet for de nuværende 150 sygeplejersker uddannes over tre år. Administrationens estimat er, at en sådan kapacitetsudvidelse vil medføre en udgift på ca. 1,1 mio. kr. per år. 3. At undersøge mulighederne for at gøre det obligatorisk for nyuddannede læger at deltage i eksisterende heldagskursus i klinisk farmakologi. Administrationen har estimeret, at efterlevelse af denne anbefaling vil medføre en udgift på ca. 0,3 mio. kr. per år. 4. At systematisere dialog og tværfaglige konferencer om medicingennemgang af somatisk medicin hos psykiatriske patienter mellem de relevante specialer. Administrationens estimater af udgifter forbundet med gennemførelse af ovenstående anbefalinger er udspecificeret i budgetforslaget (bilag 2). Side 14 af 36

Sammendrag af analysen En patientgruppe, som med fordel kan få hjælp til at ophøre med unødvendig medicin, er patienter, som får mange lægemidler samtidig, også kaldet komplekst medicinerede patienter. Dette er ofte ældre medicinske patienter, som har flere kroniske sygdomme, eller psykiatriske patienter. Af denne årsag har administrationen indhentet bidrag fra de sundhedsfaglige råd for geriatri og psykiatri. Eksisterende tilbud i regionen Den gennemførte analyse viser, at der allerede er en række initiativer om nedtrapning og ophør af unødvendig medicin i gang i regionen (bilag 1). På de geriatriske afdelinger er medicingennemgang og - nedtrapning kerneydelser, og i Region Hovedstadens psykiatri har en række projekter fokus på medicingennemgang og -nedtrapning blandt komplekst medicinerede patienter. Et af disse projekter er et satspuljeprojekt, hvor medicingennemgang gennemføres i samarbejde med en farmaceut, som er til stede på de psykiatriske afdelinger. Endelig tilbyder Klinisk Farmakologisk Afdeling, som er en regional afdeling på Bispebjerg Hospital, rådgivning i spørgsmål om medicin og medicinering og hjælp til medicingennemgang til læger fra såvel hospitalerne som almen praksis. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samarbejder Klinisk Farmakologisk Afdeling desuden med Geriatrisk Afdeling på om at drive et tværfagligt polyfarmaciambulatorium, som er et ambulatorium for patienter, der er i behandling med mere end otte lægemidler. Projektet blev tildelt midler i Sundhedsaftalen for 2017, og projektets model vil foruden tværsektoriel dialog fokusere på patientinddragelse. Ambulatoriet startede op i marts 2017, men den indledende drift forventes at være udfordret i forhold til Sundhedsplatformen i 2017. Driften forventes at fortsætte i minimum to år, hvor tilbuddet løbende tilpasses patienterne og de henvisende lægers behov. Opsummering af forslag til nye tilbud Overordnede ønsker om tættere samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Analysen viser, at der generelt efterspørges mere koordinering af indsatserne om nedtrapning og ophør af unødvendig medicin, både inden for hospitalssektoren, men i høj grad også på tværs af sektorer. Både Den Regionale Lægemiddelkomité og de sundhedsfaglige råd for geriatri og psykiatri ønsker et tættere samarbejde med almen praksis og kommunerne. Baggrunden for dette er, at læger i primærsektoren i højere grad kender patienterne, deres situation og sygdomshistorie, idet de oftere ser patienterne. Samtidig ønsker både geriatrien og psykiatrien et tættere samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling til rådgivning, undervisning og sparring. Geriatriens ønsker til eksisterende og nye tilbud Forslagene om nye initiativer fra Den Regionale Lægemiddelkomité og Sundhedsfagligt Råd for Geriatri fokuserer begge på etablering af et tværfagligt center, som har fokus på polyfarmaci (samtidig behandling med forskellige lægemidler) samt nedtrapning og ophør af unødvendig medicin. Centret forslås som en udbredelse af det tværfaglige polyfarmaciambulatorium, som Geriatrisk Afdeling og Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde har etableret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Med hensyn til udbredelsen af dette ambulatorium foreslår Den Regionale Lægemiddelkomité, at et sådant regionalt center forankres i Klinisk Farmakologisk Afdeling, mens Sundhedsfagligt Råd for Geriatri mener, at centret bør forankres i geriatrien. Fælles for begge forslag er, at en tilførsel af ressourcer er nødvendig. Psykiatriens ønsker til eksisterende og nye tilbud Frem for udvikling af nye initiativer og tilbud ønsker Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri i højere grad en fastholdelse og formalisering af de eksisterende tilbud i psykiatrien. Disse forudsætter umiddelbart ikke en tilførsel af ressourcer. Dog ønsker Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, at ordningen med medicingennemgang ved farmaceuter på hospitalets centre, som er blevet til ved hjælp af satspuljemidler, fastholdes. Finansieringen af projektet udløber ultimo 2017. Psykiatriudvalget drøfter videreførelse af en lignende ordning som en del af udvalgets budgetdrøftelser. Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri bemærker, at manglende compliance (patientens efterlevelse af behandlingsanbefalinger) med nødvendig medicin er en større udfordring i psykiatrien end nedtrapning af unødvendig medicin. På den baggrund antager administrationen, at psykiatrien i højere grad ønsker fokus på klinisk farmakologi frem for nedtrapning og ophør af unødvendig medicin. Dertil kommer, at Den Side 15 af 36

Regionale Lægemiddelkomité bemærker, at der ikke blandt læger i psykiatrien eksisterer enighed om, hvilke patienter der eventuelt bør få deres medicin nedtrappet. Det er derfor ikke ligetil at inkludere psykiatriske patienter på et tværfagligt center målrettet nedtrapning og ophør af unødvendig medicin, da det vil kræve en forudgående undersøgelse med henblik på at generere viden om, hvilke patienter der kan nedtrappe deres psykofarmaka uden at opleve uacceptable negative effekter. Et sådant forsøg kan imidlertid forankres på centret. KONSEKVENSER Såfremt udvalget tiltræder indstillingen indgår samtlige anbefalinger i den videre proces i udvalgets budgetdrøftelser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Se vedlagte budgetforslag i bilag 2. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, psykiatriudvalget og sundhedsudvalget den 23. maj 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER 17006020 BILAGSFORTEGNELSE 1. Analyse af behov for etablering af et tværfagligt tilbud mårettet nedtrapning og ophør af unødvendig medicin 2. Budget 2018 Udtrapning af unødvendig medicin - kompetenceløft for læger og sygeplejersker_tværs Side 16 af 36

5. BESLUTNINGSSAG: FORSLAG VEDRØRENDE BUDGET 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede processen for Budget 2018 på mødet den 24. januar 2017. Forretningsudvalget vil på mødet i juni tage stilling til spørgsmålet om en politisk prioriteringspulje. Budgetprocessen i de stående udvalg forløber over møderne i april, maj og efter behov juni. I budgetprocessen skal de stående udvalg drøfte resultatet af de analyser, der blev vedtaget i forbindelse med budgettet for 2017. Desuden har udvalgene på samme måde som tidligere år mulighed for at komme med forslag, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Denne sag er 2. budgetdrøftelse i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vedr. mulige temaer/forslag, der kan indgå i den videre budgetproces. På baggrund af beslutning fra møde i udvalget den 25. april 2017 har administrationen udarbejdet budgetnotater på de forslag, som udvalget besluttede at medtage til 2. runde. Derudover har medlemmerne haft mulighed for at indsende yderligere forslag til budgettemaer frem til den 3. maj 2017. Der er efter udvalgets møde den 25. april 2017 indkommet ét budgetforslag fra Socialdemokratiet. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at prioritere indtil fem budgetforslag, der skal indgå som udvalgets forslag i den videre proces vedr. budget 2018. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING De stående udvalg er i lighed med de seneste år anmodet om at bidrage til budgetprocessen, og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal derfor ved møder i april, maj og evt. juni drøfte mulige forslag til budgetforhandlingerne i august/september 2017. Det er mellem gruppeformændene aftalt, at det tilstræbes, at hvert udvalg fremsender op til fem budgetforslag til budgetforhandlingerne i 2017. Udvalgsformændene skal i forbindelse med opstarten på budgetforhandlingerne præsentere og uddybe forslagene på vegne af udvalgene. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde får i denne sag præsenteret de budgetforslag, som administrationen på baggrund af drøftelserne i udvalget den 25. april og indkomne forslag har beskrevet i budgetnotater. Udvalget skal drøfte og prioritere hvilke af disse, der skal indgå i den videre prioritering af budgetforslag. Udvalget kan ved møde den 23. maj 2017 træffe endelig beslutning om hvilke budgetforslag, der ønskes bragt ind i budgetforhandlingerne. Såfremt udvalget ønsker yderligere drøftelse af budgettemaerne, kan den endelige beslutning træffes på møde den 20. juni 2017. Budgettemaer, som er prioriteret fra første runde: 1. "Pilotprojekt mod ulighed i sundhed" (jf. bilag 1), fremsat af Enhedslisten. 2. "Videncenter for lighed i Sundhed" (jf. bilag 2), fremsat af Socialdemokratiet. 3. "Forsøg med ingen lægehenvisning til fysioterapeut" (jf. bilag 3), fremsat af Socialdemokratiet. 4. "Fremmedsprogstolkning i praksissektoren" (jf. bilag 4 og 5), fremsat af Socialdemokratiet. 5. "Tilskud til etablering af fælles sundhedshuse" (jf bilag 6), fremsat af Venstre. Side 17 af 36

6. "Hjerneskade - ungeambulatorium" (jf bilag 7), fremsat af administrationen. 7. "Sociolancen" (jf bilag 8), fremsat af administrationen. Budgettema 1 og 2 er beskrevet i to separate bilag med henblik på at sikre en kvalificeret beskrivelse af begge forslag. Udvalget kan i overensstemmelse med beslutning fra møde den 25. april 2017 vælge, at de to budgettemaer slås sammen i et enkelt budgetforslag, såfremt udvalget finder dette hensigtsmæssigt. Budgettemaer, som er indsendt fra udvalgets medlemmer inden fristen den 3. maj 2017: 8. "Forsøgsprojekt med vederlagsfri årlig fodstatus undersøgelse og vederlagsfri beskæring af sår ved fodterapeut" (jf. bilag 9), fremsat af Socialdemokratiet. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingen vil der ske en prioritering af udvalgets budgetforslag, hvor indtil fem forslag skal videresendes. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges ikke en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt udvalget ved dette møde beslutter at prioritere indtil fem budgetforslag til budgetforhandlingerne i august 2017, fremsendes disse til forretningsudvalget/regionsrådet. Såfremt udvalget ønsker en yderligere drøftelse, forelægges udvalget sagen til 3. drøftelse ved møde den 20. juni 2017. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 16014257 BILAGSFORTEGNELSE 1. Budget 2018 - Samtalegrupper for type 2 diabetes 2. Budget 2018 - videncenter for ulighed i sundhed 3. Budget 2018 - Direkte adgang til fysioterapi 4. Budget 2018 - Fremmedsprogstolkning i praksissektoren 5. Kontraktbilag 2 - Kravspecifikation_tolkebistand 6. Budget 2018 - Sundhedshus 7. Budget 2018 - Ungemabulatorium 8. Budget 2018 - Sociolancen 9. Budget 2018 - Vederlagsfri årlig fodstatus og beskæring af sår Side 18 af 36

6. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ OVERENSKOMSTFORHANDLINGER MED PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Overenskomstforhandlingerne mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er brudt sammen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde orienteres om baggrunden. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Forhandlingerne om en ny overenskomst for landets praktiserende læger er brudt sammen. Både PLO og RLTN/Danske Regioner har udsendt pressemeddelelser (vedlagt som bilag 1 og 2). Derudover er der vedlagt et baggrundsnotat fra RTLN (bilag 3) om de indsatser, som RLTN har ønsket at opprioritere i den nye overenskomst om almen praksis. Overenskomsten er ikke opsagt af nogen af parterne. KONSEKVENSER RTLN vil tage kontakt til regeringen for at drøfte mulighederne for at forlænge den nuværende overenskomst inklusiv økonomiprotokollat. 1. september 2017 udløber økonomiprotokollatet, der lægger et loft over udgifterne i almen praksis. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges ikke en kommunikationsindsats, idet dette ligger i Danske Regioner. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vil blive løbende orienteret om det videre forløb. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 13000780 BILAGSFORTEGNELSE 1. Pressemeddelelse fra DR 2. Pressemeddelelse fra PLO 3. Ingen aftale mellem PLO og RLTN - baggrundsnotat Side 19 af 36

7. BESLUTNINGSSAG: OPSLAG AF KAPACITET PÅ VESTERBRO BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En læge med praksis på Vesterbro har meddelt ophør. Administrationen anbefaler, at udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde godkender, at regionen slår en kapacitet op på Vesterbro. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: at godkende, at der opslås en kapacitet på Vesterbro POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING En læge med praksis på Vesterbro har varslet endeligt ophør af sin praksis pr. 31. juli 2017, da det ikke er lykkedes at sælge praksis. Vesterbro er, jf. lægedækningsmodellen, identificeret som et område med mange sårbare borgere. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde godkendte den 14. marts 2017 at udvide kapaciteten i området med én som en del af udvidelsen af kapaciteten i almen praksis med 13 i 2017 på baggrund af lægedækningsundersøgelsen. For at bevare kapacitetsudvidelsen i området anbefaler administrationen, at udvalget godkender opslag af yderligere en kapacitet på Vesterbro. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke bevillingstekniske konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø. JOURNALNUMMER 17005608. Side 20 af 36

8. BESLUTNINGSSAG: OPSLAG AF KAPACITET I BRØNDBY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En læge med praksis i Brøndby har meddelt ophør. Administrationen anbefaler, at udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde godkender, at regionen slår en kapacitet op i Brøndby. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde: at godkende, at der opslås en kapacitet i Brøndby POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING En læge med praksis Brøndby har varslet endeligt ophør af sin praksis pr. 1. august 2017, da det ikke er lykkedes at sælge praksis. Brøndby er, jf. lægedækningsmodellen, identificeret som et område med mange sårbare borgere. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde godkendte den 14. marts 2017 at udvide kapaciteten i området med én som en del af udvidelsen af kapaciteten i almen praksis med 13 i 2017 på baggrund af lægedækningsundersøgelsen. For at bevare kapaciteten i området anbefaler administrationen, at udvalget godkender opslag af yderligere en kapacitet i Brøndby. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke bevillingstekniske konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø. JOURNALNUMMER 17005608. Side 21 af 36

9. ORIENTERINGSSAG: OPSLAG AF KAPACITET I GLOSTRUP BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Administrationen har efter aftale med formanden for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde opslået lægekapacitet i Glostrup med ansøgningsfrist den 6. juni 2017 i stedet for som først planlagt i andet halvår af 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at tage orientering vedrørende opslag af kapacitet i Glostrup til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 14. marts 2017 opslag af 13 lægekapaciteter, herunder 1 kapacitet i Glostrup. I sagen indgik, at administrationen forventede at opslå kapaciteten i Glostrup i 2. halvår af 2017. Administrationen har modtaget henvendelse fra en interesseret ansøger og en lægepraksis, der er ønsker at udvide med yderligere en kapacitet. Med henblik på at give den interesserede læge mulighed for allerede nu at ansøge, har administrationen efter aftale med formanden for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde opslået stillingen med ansøgningsfrist den 6. juni 2017. Sag om tildeling af lægekapaciteter som følge af den besluttede kapacitetsudvidelse i almen praksis planlægges forelagt udvalget på møde den 20. juni 2017. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17004689. Side 22 af 36

10. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNINGER TIL LEDIG KAPACITET I VALBY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 7. februar 2017, at der blev opslået en kapacitet i Valby på baggrund af, at en læge havde meddelt ophør af praksis med udgangen af marts 2017. Administrationen har modtaget fire ansøgninger til lægekapaciteten i Valby. Ansøgningen samt administrationens vurdering af ansøgningerne er vedlagt som fortrolige bilag, da de indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at godkende, at kapaciteten tildeles ansøger C POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med den opslåede kapacitet i Valby modtaget ansøgninger fra fire læger, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i Valby. Ansøgning og CV fra ansøger A er vedlagt som bilag 1 og 2. Ansøgning og CV fra ansøger B er vedlagt som bilag 4 og 5. Ansøgning og CV fra ansøger C er vedlagt som bilag 7 og 8. CV og autorisationsbevis fra ansøger D er vedlagt som bilag 10 og 11. Administrationen har udarbejdet en vurdering af kandidaterne. Vurdering for ansøger A er vedlagt som bilag 3, for ansøger B som bilag 6, for ansøger C som bilag 9 og for ansøger D som bilag 12. På baggrund af vurderingerne er det administrationens anbefaling, at ansøger C tildeles den ledige kapacitet i Valby. I forbindelse med tildelingen af kapaciteten meddeles lægen: at lægen får tildelt en kapacitet i Valby pr. 1. juni 2017, og lægen skal senest den 1. juni 2018 have etableret sig i praksis, ellers vil kapaciteten automatisk blive inddraget. at praksis skal etableres i planlægningsområde Valby at administrationen skal godkende placeringen og tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelser at der ikke er tilknyttet patienter fra opstart at tildelingen af kapaciteten er under forudsætning af, at der kan indhentes børneattest uden anmærkning KONSEKVENSER Konsekvensen af beslutningen er, at den opslåede kapacitet tildeles ansøger C. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 23 af 36

DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER 17000862 BILAGSFORTEGNELSE 1. FORTROLIG - ansøgning A 2. FORTROLIG - CV fra ansøger A 3. FORTROLIG - Administrationens bedømmelse af ansøger A 4. FORTROLIG - Ansøgning B 5. FORTROLIG - CV fra ansøger B 6. FORTROLIG - Administrationens bedømmelse af ansøger B 7. FORTROLIG - Ansøgning C 8. FORTROLIG - CV fra ansøger C 9. FORTROLIG - Administrationens bedømmelse af ansøger C 10. FORTROLIG - CV fra ansøger D 11. FORTROLIG - Autorisation fra ansøger D 12. FORTROLIG - Administrationens bedømmelse af ansøger D Side 24 af 36

11. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har ved møde den 3. august 2016 bedt om, at der på hvert udvalgsmøde gives en orientering om udviklingen i lægedækningen i almen praksis i lægedækningstruede områder. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen om lægedækning tages til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING I denne sag gives en status for situationen i områder, hvor lægedækningen er udfordret som følge af forventet ophør eller manglende rekruttering af læger til almen praksis. Der orienteres alene om situationen i de områder, hvor der er nyt siden udvalgets status på sidste møde. Generelt: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 14. marts 2017 opslag af 13 kapaciteter med henblik på at udvide kapaciteten i almen praksis på baggrund af lægedækningsundersøgelsens resultater. I maj opslås kapaciteter i de områder, som efter lægedækningsmodellen er defineret som sårbare: Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Nørrebro, Vesterbro og Bispebjerg. Desuden opslås en kapacitet i Glostrup, jf. sag nr. 9 på udvalgets dagsorden, og en på Amager på baggrund af en læges ophør og udvalgets beslutning den 14. marts 2017. Tingbjerg (Brønshøj Husum): Regionen har i samarbejde med Københavns Kommune og PLO-H genopslået to kapaciteter i Tingbjerg med ansøgningsfrist den 31. marts 2017. Udvalget besluttede på møde den 25. april 2017 tildeling af to kapaciteter pr. 1. maj 2017. Ishøj Regionen har haft opslået 2-3 lægekapaciteter i Ishøj Kommune med henblik på at sikre lægedækningen i kommunen. Udvalget besluttede den 22. november 2016 at tildele en kapacitet til en ansøger. På baggrund af henvendelse fra en interesseret læge godkendte udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 7. februar 2017, at der genopslås to kapaciteter i Ishøj. Udvalget besluttede den 14. marts 2017 efter en ansøgning fra den interesserede læge at tildele en kapacitet til denne. Der er ikke indkommet ansøgninger til den yderligere kapacitet, som har været i opslag med ansøgningsfrist den 1. maj. Bornholm: Regionen har etableret et almen medicinsk tilbud på Bornholms Hospital i form af en praksisklinik, der svarer til to kapaciteter. Sundheds- og Ældreministeriet har den 10. maj 2017 godkendt etableringen af en praksisklinik i op til 6 år. Dette er sket i henhold til sundhedslovens 233, der giver mulighed for at iværksætte forsøg med nye organisationsformer. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Side 25 af 36

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER 16014257. Side 26 af 36

12. ORIENTERINGSSAG: STATUSRAPPORTER FOR IMPLEMENTERING AF PRAKSISPLANER PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionen implementerer løbende praksisplaner for de forskellige områder i praksissektoren. Praksisplanerne omhandler udvikling af kapacitet, samarbejde og kvalitet. Samtidig med implementering af de eksisterende planer, har der i 2016 være arbejdet med nye planer for fodterapi, kiropraktik og psykologi. Implementeringen af praksisplan for almen praksis er afrapporteret særskilt. I overensstemmelse med beslutning i regionsrådet april 2014 om delegation afrapporteres om implementeringsarbejdet på praksisområdet til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I henhold til sundhedsloven og overenskomsterne for praksissektorens ydergrupper udarbejder regionen flerårige praksisplaner for hvert praksisområde, undtagen tandlægeområdet. Praksissektoren omfatter praktiserende ydere indenfor almen praksis, speciallægepraksis, fodterapi, kiropraktik, fysioterapi, psykologi og tandlægeområdet. Praksisplanerne udarbejdes i samarbejde med de relevante ydergrupper og godkendes efter godkendelse i samarbejdsudvalgene endeligt i regionsrådet. Praksisplan for almen praksis udarbejdes og godkendes dog i Praksisplanudvalget. Der udarbejdes ikke praksisplan for tandlægeområdet, da tandlægeoverenskomsten ikke indeholder planlægningsbestemmelser. Hver praksisplan implementeres i den efterfølgende planperiode gennem udarbejdelse af årlige implementeringsplaner. Disse planer konkretiserer de overordnede strategiske mål og anbefalinger til indsatser for de enkelte ydergrupper og samarbejdet mellem dem. For at sikre fremdrift i implementeringen er der for hvert praksisområde nedsat implementeringsgrupper i regi af samarbejdsudvalgene. For almen praksis følges arbejdet med implementering af Praksisplanudvalget og den herunder nedsatte administrative styregruppe for almen praksis. Status for implementering af praksisplaner I det følgende beskrives de væsentlige initiativer i arbejdet med implementering af praksisplaner for kiropraktik, fodterapi, speciallægehjælp, fysioterapi og psykologi. Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 (bilag 1) Vurdering og fordeling af kapacitet Tilgængelighed, herunder anvendelse af "God adgang" Netværk på tværs af behandlergrupper Patientsikkerhed Kommunikation mellem kiropraktorer og almen praksis Dialog om udveksling af røntgenoptagelser Praksisplan for fodterapi 2013-2016 (bilag 2 - halvårlig status) Vurdering og fordeling af kapaciteter Tilgængelighed, herunder anvendelse af "God adgang" Ventetid Samarbejde mellem fodterapeuter og øvrige behandlere, primært praktiserende læger Patientsikkerhed Side 27 af 36

Praksisplan for speciallægehjælp 2014-2017 (bilag 3) Opgørelser over ventetid Tilgængelighed, herunder anvendelse af "God adgang" Modernisering af intern medicin, pædiatri og dermatologi Den Danske Kvalitetsmodel Patientsikkerhed Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 (bilag 4) Kapacitet og tilgængelighed Brugeren som aktiv samarbejdspart Samarbejde mellem fysioterapi og andre ydere Forløbsprogram for lænderyglidelser Patientsikkerhed Datadrevet beslutningsvejledning Praksisplan for psykologhjælp 2014 2017 (bilag 5) Kapacitet og tilgængelighed Ventetider Samarbejde med almen praksis - henvisning og epikrise Samarbejde med praktiserende psykiatere samt psykiatrien generelt Patientsikkerhed Generelt om implementering af praksisplaner Praksisplanerne er delt op i en kapacitetsdel, en samarbejdsdel og en udviklings- og kvalitetsdel. Specielt samarbejdsdelen og udviklingsdelen hænger tæt sammen, da kvaliteten i de enkelte ydergrupper er afhængigt af et velfungerende samarbejde med andre dele af sundhedsvæsenet. Der ses således også i nævnte indsatsområder for de enkelte ydergrupper, at kommunikationen mellem ydergrupper går igen, som et vigtigt tema for arbejdet med kvalitet. I nogle tilfælde foregår det meget konkret med arbejdet med antallet af og indholdet i henvisninger og epikriser. I andre er der mere fokus på roller i relation til forløbsprogrammer, kliniske vejledninger mv. Arbejdet med tilgængelighed til yderne går igen i alle statusafrapporteringer. Det drejer sig dels om den fysiske tilgængelighed, dels om en retvisende opgørelse af ventetider. Alle ydergrupper arbejder med patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser. Dette arbejde er forankret i Patientsikkerhedsrådet for praksissektor og kommuner i Region Hovedstaden og fokuserer på hændelser i de enkelte ydergrupper, men også i overgangene mellem forskellige ydere og sektorer. I de statusrapporter, der er baseret på de nyeste praksisplaner, har patientinddragelse og datadrevet kvalitet en fremtrædende rolle. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsinsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 28 af 36

DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER 16022970 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 kiropraktik 2. Bilag 2 - fodterapi 3. Bilag 3 speciallæger 4. Bilag 4 fysioterapi 5. Bilag 5 psykolog Side 29 af 36

13. ORIENTERINGSSAG: AKTIV PATIENTSTØTTE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Aktiv patientstøtte er en national indsats, der løber frem til udgangen af 2019, og som er finansieret gennem økonomiaftalerne med regionerne. Det er i udmøntningsaftalen mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet beskrevet, at Aktiv patientstøtte skal implementeres efter principperne i model udviklet i Sverige. Planlægningen og forberedelsen er nu nået så langt, at Aktiv patientstøtte nu starter op i Region Hovedstaden med ansættelse af sygeplejersker og indtag af de første borgere pr. 1. juni 2017. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at tage orienteringen om opstart af Aktiv patientstøtte i Region Hovedstaden til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Aktiv patientstøtte er en midlertidig rådgivende og coachende indsats, som gives over telefonen af en sygeplejerske, hvor formålet er at understøtte borgerens evne til at mestre eget liv med sygdom og navigere i de eksisterende sundheds- og sociale tilbud i alle sektorer. Indsatsen er målrettet borgere med mange akutte indlæggelser som følge af kroniske sygdomme som fx diabetes, KOL, astma, gigt eller hjertekarsygdom ofte kombineret med en række andre sygdomme og udfordringer. Udvælgelsen af borgere sker ud fra analyser af borgerens tidligere kontaktmønstre og diagnoser. Det er således ikke muligt for hverken praktiserende læger, hospitaler eller kommuner at henvise til indsatsen. Aktiv patientstøtte starter i Region Hovedstaden op med indtag af de allerførste borgere primo juni 2017, og det bliver borgere fra planområde Nord fra et mindre optageområde (udvalgte kommuner), som vil blive fastlagt i løbet af maj måned. Der vil ske en gradvis udvidelse til alle planområder. Der er nationalt afsat ca. 200 mio. kr. til Aktiv patientstøtte, heraf får Region Hovedstaden ca. 65 mio. kr. over den tre-årige periode. Der skal i alt ansættes 30-35 sygeplejersker i Region Hovedstaden i perioden frem til medio 2018. I alt skal der i Region Hovedstaden inkluderes ca. 4.500 patienter i perioden 1. juni 2017 til udgangen af 2019. Aktiv patientstøtte er på nationalt niveau organiseret med en fælles tværregional programledelse og sekretariat. Der er nedsat en tværregional forskningsledelse, der har ansvaret for den tilknyttede forskning og evaluering af indsatsen. I Region Hovedstaden er Aktiv patientstøtte-sygeplejerskerne både fysisk og ledelsesmæssigt forankret hos Den Præhospitale Virksomhed, Ballerup. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er planlagt en fælles national kommunikationsindsats. Der er ved at blive planlagt en kommunikationsindsats specifikt i Region Hovedstaden til samarbejdsparter: Hospitalsledelser, kommunale ledelser og almen praksis samt lokale patientorganisationer og foreninger. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der forventes ultimo 2017 at ske en orientering til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde om projektets Side 30 af 36

fremdrift og første resultater. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER 17011765 Side 31 af 36

14. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 32 af 36

DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT 23-05-2017 16:15 MØDESTED Regionsgården mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Pia Illum Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 33 af 36

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Arbejdsplan 2017 2. FORTROLIG - Meddelelse - flytning af praksislokaler Side 34 af 36

1. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN 2017 MEDDELELSER Arbejdsplan for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vedlægges til orientering. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument. JOURNALNUMMER 16014257. BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for TVÆRS 2017_17_05_2017 Side 35 af 36

Oversigt over projekter Center for Sundhed Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -1 af 28 Center for Sundhed Projektkatalog Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Version 3.0

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -2 af 28 Projekt 1: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi uden henvisning Projektkommissorium for: Analyse af effektiviseringspotentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16050627 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om der er økonomiske fordele ved at afskaffe kravet om lægehenvisning for at kunne modtage fysioterapibehandling med offentligt tilskud, samt hvad der skal til, før det kan gennemføres i praksis. Baggrund Studier fra Norge, Holland, England og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapibehandling har givet færre omkostninger og bedre ressourceudnyttelse, mens patienterne kommer hurtigere i behandling og tilbage i arbejde. Den praktiserende læges gatekeeper-rolle og dermed mulighed for at tage stilling til det samlede udrednings- og behandlingsbehov bliver dog svækket ved afskaffelse af henvisningskrav. Derudover er der i dag gråzoner i forbindelse med træningsydelser, der ligger tæt op ad traditionel træning i motionscentre og lignende. Det kan således være uklart, hvornår man er patient, og hvornår man er selvtrænende borger. Formål Projektets formål er at undersøge muligheder og erfaringer med direkte adgang for patienter til fysioterapibehandling, herunder om det samlet set kan give patienterne et bedre og hurtigere udrednings- og behandlingsforløb. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Undersøgelser fra Norge, Holland, England og Sverige indikerer, at direkte adgang til fysioterapibehandling kan give færre omkostninger og bedre ressourceudnyttelse, da patienterne kommer hurtigere i behandling og tilbage i arbejde. Projektets ønskede leverancer Afdækning af erfaringer fra andre lande baseret på litteraturstudier Undersøgelse af mulige økonomiske konsekvenser baseret på data fra regionens afregningssystem for praksissektoren Beskrivelse af gevinster/ulemper for patienter ved direkte adgang til fysioterapibehandling. Projektets rammer Henvisningskravet til fysioterapi er beskrevet i Sundhedsloven. Etablering af direkte adgang til fysioterapi kræver derfor ændring af Sundhedsloven. Tid 2. kvartal af 2017: Indsamling af materiale fra udenlandske studier samt indsamling af eksisterende data trukket på baggrund af de konkrete erfaringer fra litteraturstudierne. 3. kvartal 2017: Såfremt litteraturstudierne viser de forventede resultater, udarbejdes en projektbeskrivelse til en analyse af konsekvenserne ved at afskaffe henvisningskravet til fysioterapibehandling. Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i fysioterapipraksis forventes ikke at blive ændret. 2

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Gevinster Bilag 1 Det - Side kan spare -3 af patienten 28 for en kontakt til egen læge Besparelse af honoraret til den praktiserende læge. Der blev i 2015 udskrevet 131.984 henvisninger til almen fysioterapi. Estimeret besparelsespotentiale 0-3 mio. kr. Interessenter Alment praktiserende læger Fysioterapeuter Kiropraktorer Praksiskonsulenter for fysioterapi Borgere i regionen Ressourcer Det estimerede ressourcetræk for projektet er 100 timer. Projektleder Merete Rahbeck Schmidt Øvrige ressourcer Der forventes ikke, at der er behov for eksterne ressourcer i forbindelse med projektet. 3

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -4 af 28 Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektkommissorium for: Besparelser på fysioterapiområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for sundhed Udfærdiger Center for sundhed, Enhed for praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16048104 Projektdefinition Projektet skal belyse, om kapaciteten i fysioterapipraksis bliver udvidet uden hjemmel hertil i overenskomsten. Dette gøres ved en målrettet indsats overfor fysioterapeuter, der har haft en markant udvikling i omsætningen og overfor fysioterapeuter, der har haft ansat vikar. Derudover skal der følges op på udgiftsdæmpende tiltag vedrørende brugen af hjælpepersonale. Baggrund Projektet skal analysere, om fysioterapeuter med markant udvikling i deres omsætning har udvidet deres kapacitet i strid med overenskomsten. 92 ud af 435 fysioterapeuter med en kapacitet på under 30 timer om ugen havde en omsætning på over 1 mio. kr. (inklusive patientandel) i 2016. Der er således mange fysioterapeuter med en kapacitet på under 30 timer om ugen, der afregner for store beløb. Hvad angår brugen af hjælpepersonale har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter indgået aftale om ændring af overenskomsten om almen fysioterapi vedrørende begrænsning i muligheden for benyttelse af hjælpepersonale, således at hjælpepersonale fremadrettet alene kan benyttes til holdtræning og opfølgende træningsterapi i klinikken. Ligeledes kan fysioterapeuten kun bruge én person som hjælpepersonale ad gangen. Ændringen trådte i kraft 1. september 2016. Formål Projektets formål er at sikre, at kapaciteten i fysioterapipraksis ikke udvides uretmæssigt, og at overenskomstens bestemmelser herom overholdes. Dette gøres gennem systematisk gennemgang af omsætningen for fysioterapeuter, der benytter vikar ved delvist fravær, systematisk opfølgning på fysioterapeuter, hvis omsætning er steget væsentligt. Derudover følges der op på aftalen vedr. udgiftsdæmpende tiltag angående brugen af hjælpepersonale på speciale 51. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Projektet skal medvirke til at dæmpe udgiftsudviklingen under overenskomsten med henblik på at sikre overholdelsen af overenskomstens økonomi. Projektet skal endvidere bidrage til at sikre, at brugen af vikar og hjælpepersonale sker i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Projektets ønskede leverancer Afdækning af omsætningsudvikling for fysioterapeuter Fremsætte tilbagebetalingskrav overfor fysioterapeuter, der har udvidet kapaciteten uden hjemmel i overenskomsten Projektets rammer Overenskomst om Fysioterapi, Overenskomst om Vederlagsfri Fysioterapi samt Aftale om udgiftsdæmpende tiltag for almen fysioterapi. Tid Projektet forventes opstartet i marts 2017. Milepæle: Marts 2017: Analysefase indledes 4

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -5 af 28 Maj 2017: Sager drøftes på sekretariatsplan Maj 2017: Høring af fysioterapeuter Juni 2017: Tilbagebetalingskrav sendes i høring hos fysioterapeuter August 2017: Der modregnes i forhold til de fysioterapeuter, som accepterer tilbagebetalingskravet. 21. september 2017: Sager forelægges samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapeuter, som har accepteret tilbagebetalingskravet. September 2017: Sager oversendes til Landssamarbejdsudvalget Oktober 2017: Evaluering af projektet Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i fysioterapipraksis forventes at være uændret. Gevinster Det sikres, at overenskomstens bestemmelser vedr. brugen af hjælpepersonale, vikar og ansat overholdes. Ved tilbagebetalingskrav vil der foreligge direkte økonomiske gevinster. Estimeret besparelsespotentiale 4 mio. kr. Interessenter Fysioterapeuter med ydernummer i regionen Kommunerne i Region Hovedstaden Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være ca. 200 timer. Projektledere Kim Juelsgaard, Enhed for praksisoverenskomster Paul Bienkowski, Enhed for praksisoverenskomster Elisabeth Ankersen, Enhed for praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Det forventes ikke, at der er behov for yderligere ressourcer. 5

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -6 af 28 Projekt 3: Besparelser på tandlægeområdet Projektkommissorium for: Besparelser på tandlægeområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet. Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for praksisoverenskomster Version Dato 1 05.12.2016 Workzone 16048791 Projektdefinition Projektet omfatter en analyse af tandlægernes ydelsesforbrug herunder de nationale kliniske retningslinjer om fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser. Projektet forventes at give viden om, hvorfor der er sket en stigning i udgifterne. Projektet skal derudover understøtte overenskomstforhandlingerne på tandlægeområdet. Baggrund Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015 har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsvæksten på tværs af regionerne har været på samme niveau. Udgiftsstigningerne tilskrives især overenskomsten af 1. april 2015 med dens implementering af nye kliniske retningslinjer om indkaldeintervaller med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Den aftalte økonomiske ramme for 2016 er overskredet med ca. 300 mio. kr. på landsplan. På øvrige overenskomstområder betyder en overskridelse af økonomirammen, at merforbruget hentes ind ved efterfølgende nedsættelse af ydernes honorar fra regionen, men dette er ikke tilfældet for tandlægeområdet. En modregning på tandlægeområdet gælder kun for halvdelen af den konstaterede overskridelse, og der er samtidigt et loft over modregningsbeløbet. Loftet er 150 mio. kr. og betyder, at overskridelse ud over 150 mio. kr. dækkes fuldt ud af regionerne. Formål Formålet med projektet er at undersøge, om en reduktion af udgifterne kan iværksættes af regionen. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Den markante udgiftsstigning må bremses. Derfor må tallene bag udgiftsudviklingen analyseres nærmere med henblik på at afdække, hvordan de stemmer overens med overenskomst og vejledning om indkaldeintervaller. Der må reageres på evt. uoverensstemmelser, og man må finde ud af, om der findes enkle indgreb, der kan bidrage til at nedbringe forbruget. Endvidere skal projektet give input til de kommende overenskomstforhandlinger, der starter op i løbet af 2017, og som vil skulle træde i kraft 1. april 2018. Projektets ønskede leverancer Kortlægning af tandlægernes fordeling på farvekategorier. Udtræk af data vedrørende hvor stor en procentandel af grønne patienter de enkelte tandlæger har, og om der er tandlæger, der afviger markant fra det gennemsnitlige antal grønne patienter. Herunder oplysninger om, hvorvidt nogle tandlæger har meget få grønne patienter, og hvad forklaringen herpå i givet fald er. Identifikation af patienter, der før den nugældende overenskomst kun gik til tandlægen én gang om 6

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -7 af 28 året svarende til det årlige tilskud til tandrensning, men som efter den nugældende overenskomst går flere gange om året. Forlæggelse af kortlægning af farvefordeling/analyse jf. ovenfor for samarbejdsudvalget. Information til tandlægerne om resultaterne af kortlægning af farver/analyse. Viden om, hvorvidt behandlingen af parodontose er blevet mere udgiftstung efter ikrafttrædelse af den nugældende overenskomst. Viden om udviklingen i økonomien vedr. behandling af parodontose, dels vedrørende overgangen til nugældende overenskomst, dels vedrørende udviklingen fra 2015 til 2016 og endelig vedrørende udviklingen i de øvrige regioner. Analyse af udviklingen i udgiften til tandplejere. Analyse af, om tandplejeklinikker deler patientportefølje med tandlægeklinikker og virkning heraf. Informationsindsats overfor borgerene om inddeling i farver, tilskudsmuligheder og egenbetaling. Løbende input til overenskomstforhandlinger. Projektets rammer Projektet er afgrænset til overenskomstens rammer. Tid Milepæle Maj 2017: Udtræk af ydelsesforbrug 2014, 2015 og 2016 September 2017: Rapportering af resultater November 2017: Slutrapport Kvalitet Kvaliteten for patienten forventes at være uændret. Gevinster Der forventes, at projektet vil medføre, at flere patienter fremadrettet indplaceres i grøn kategori og dermed et fald i udgifterne til tandlægeområdet. Estimeret besparelsespotentiale Et endeligt besparelsespotentiale kan først estimeres, når overenskomstforhandlingerne er faldet på plads, og regionen får kendskab til økonomiprotokollatet i den nye overenskomst. Besparelsespotentialet i forbindelse med øvrige indsatser på tandlægeområdet vurderes til at være 0,5 mio. kr. Interessenter Tandlægerne med ydernummer Borgerne i regionen Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 250 timer. Projektleder Christine Pade, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Der kan være behov for eksterne dataudtræk vedr. sociale forhold. 7

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -8 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til speciallæger Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.2017 Workzone 16049108 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om der er et økonomisk potentiale ved at ophæve kravet om lægehenvisning i forbindelse med behandling hos praktiserende speciallæge med offentligt tilskud. Projektet skal således være en undersøgelse af, om der er andre specialer end ørelægehjælp og øjenlægehjælp, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere direkte adgang. Projektet skal også anføre, hvad der skal til, før det kan gennemføres i praksis. Derudover kan projektets resultater medføre, at det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge, om speciallæger inden for visse specialer skal kunne henvise til speciallæger inden for andre specialer. Endvidere kunne det undersøges, om hospitaler skal kunne henvise til speciallæger inden for en række relevante specialer. Projektet skal afslutningsvis afdække, om almen praksis har den faglige kompetence og forudsætning for at være gate-keeper i forhold til henvisning til bandagist. Baggrund I Sverige kan patienter i højere grad end i Danmark henvende sig direkte til en specialist fx hudlæge. Folketinget drøftede i 2010 mulighederne for at give patienterne direkte adgang med sygesikringstilskud til speciallæge og fysioterapeut, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet afdækkede i 2011 fordele og ulemper. Undersøgelsen konkluderede, at fordelene er, at det offentlige vil kunne spare udgifter til honorarer til almen praksis, hvis patienterne opsøger speciallægepraksis direkte. Patienterne vil ved direkte henvendelse til speciallægepraksis få mulighed for en hurtig diagnose og behandling og vil undgå at vente på en konsultation hos både den praktiserende læge og speciallægen. Ulemperne er, at den praktiserende læges gatekeeper-rolle svækkes og dermed muligheden for at tage stilling til det samlede udrednings- og behandlingsforløb. Risikoen er også, at patienter vil søge speciallæge for problemstillinger, som kunne være behandlet i almen praksis. Henvisningskravet er derved med til at sikre, at patienterne behandles på det lavest effektive omkostnings- og behandlingsniveau (LEON-princippet). En ophævelse af henvisningskravet vil endvidere kræve en ændring af Sundhedslovens 64. Formål Det skal med inddragelse af nationale og internationale erfaringer samt data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis undersøges, om direkte adgang til speciallægepraksis vil give patienterne mere smidige udrednings- og behandlingsforløb og samtidig mindske regionens udgifter til praksissektoren. Det skal også afdækkes, om der vil være afledte negative konsekvenser ved direkte henvisningsadgang, som vil modvirke regionens bestræbelser på at dimensionere speciallægekapaciteten set i sammenhæng 8

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -9 af 28 med aktiviteten på hospitalerne. Beskrivelse af projektet på politisk niveau I Sverige kan patienter i højere grad end i Danmark henvende sig direkte til en specialist fx hudlæge. Det giver patienterne mulighed for en hurtigere afklaring af deres lidelser/problemstillinger samtidig med, at antallet af henvendelser til almen praksis mindskes. Dette projekt har til formål at undersøge, om en tilsvarende fri adgang til speciallægepraksis vil være omkostningseffektivt i regionen og dermed vil kunne bidrage til besparelser på praksisområdet. Projektets ønskede leverancer Afdækning af erfaringer fra andre lande fx Sverige via litteraturstudier og evt. studiebesøg Undersøgelse af data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis Beskrivelse af konsekvenser for lægefaglige kompetencer i almen praksis og speciallægepraksis ved direkte adgang til speciallæge Konsekvenser for den nuværende kapacitet i speciallægepraksis ved etablering af direkte adgang Afdækning af specialer, hvor direkte henvisning til andre specialer vil være hensigtsmæssigt ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel Afdækning af, om almen praksis har den faglige kompetence og forudsætning for at agere gatekeeper i forhold til henvisning til bandagist Hvis projektet fremviser et økonomisk potentiale, fremlægges konklusionerne for regionsrådet og Danske Regioners Bestyrelse Eventuel borgerrettet informationsindsats med fokus på ændret adgang til speciallæger Projektets rammer Sundhedsloven, Overenskomst om speciallægehjælp, praksisplan for speciallægehjælp. Ønskes ændringer i henvisningsadgangen til speciallæger gennemført, kræver det ændringer i Sundhedsloven. Tid Projektet forventes gennemført fra maj til september 2017. Milepæle Maj 2017: Litteratursøgning. Herunder gennemlæsning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat fra 2011 samt indsamling af materiale og data fra udenlandske erfaringer. Juni 2017: Data udtræk vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis samt ydelsesmønstret for gruppe 1 og gruppe 2 sikrede. August/september 2017: Udarbejdelse af skriftlig analyse af projektets resultater. Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis for patienter forventes ikke at blive ændret. Gevinster Hurtigere og smidigere udredning og behandling af patienten. Besparelse af konsultationshonoraret til alment praktiserende læger hvor borgerens formål med konsultationen er at få en henvisning til speciallæge. Estimeret besparelsespotentiale 0-3 mio. kr. Interessenter Speciallæger med ydernummer Almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Borgere i regionen Hospitaler Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 100 timer. Projektleder 9

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -10 af 28 Anna Marie Schmidt, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Medarbejdere i Enhed for hospitalsplanlægning. 10

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 5: Analyse af kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Bilag 1 - Side -11 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af optimal kapacitet på speciallægeområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16050274 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om kapaciteten i speciallægepraksis i regionen er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten kan udnyttes mere hensigtsmæssigt set i sammenhæng med de opgaver, som løses på hospitaler og i almen praksis. Baggrund Region Hovedstaden fastlægger antallet af speciallægekapaciteter i praksissektoren. Knap halvdelen af landets speciallægekapaciteter er placeret i Region Hovedstaden, hvilket betyder, at tilgængeligheden for den enkelte borger til en speciallæge i Region Hovedstaden er væsentlig større end i resten af landet. Der er på speciallægeområdet i alt 405 kapaciteter, fordelt på 372 fuldtidskapaciteter og 33 deltidskapaciteter. Regionen foretrækker fuldtidskapaciteter, som kan lægge flest mulig ressourcer i at behandle regionens borgere. Det giver anledning til at se på specialer med relativt mange deltidskapaciteter. Samtidigt bør der ses på kapaciteten i de forskellige specialer for at vurdere, om opgaverne kunne løse mere omkostningseffektivt i almen praksis eller på hospitaler. Formål Formålet er at pege på mulige tiltag i forhold til strukturelle tilpasninger inden for speciallægeområdet ved blandt andet at se på, om speciallægekapaciteten i regionen er rigtigt sammensat og dimensioneret sammenholdt med aktiviteten i almen praksis og på hospitalerne og under hensyntagen til regionens sundhedspolitiske hensigtserklæringer. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Speciallægepraksis udgør en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen, og der skal løbende ske udvikling og tilpasning i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Projektet undersøger derfor, om kapaciteten på speciallægeområdet er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten kan udnyttes mere hensigtsmæssigt og i sammenhæng med de opgaver, som løses på hospitaler og i almen praksis. Projektets ønskede leverancer Beskrivelse af muligheder for indskrænkning af kapaciteter, fx inddragelse af deltidspraksis eller opkøb af fuldtids- og deltidspraksis med lav omsætning Udarbejde kapacitetsanalyser på udvalgte specialer - evt. inddragelse af brugerundersøgelse (foretages af ekvis primo 2017) Beskrivelse af konsekvenser ved ændring af specialer, herunder konsekvenser for et samlet sundhedsvæsen og evt. opgaveoverdragelse til fx almen praksis Konkret forslag til beslutning, som henholder sig til de overenskomstmæssige rammer Projektets rammer Projektet skal passes ind i forhold til to overordnede rammer; Praksisplan 2018-21 samt Overenskomsten om Speciallægehjælp. Der er derudover afhængigheder i forhold til hospitalskapaciteten. 11

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Der er behov for mere dybdegående analyser af udvalgte specialer, hvor alle betragtninger indgår. Disse bør foretages Bilag 1 inden - Side endelig -12 stillingtagen af 28 til ændringer på speciallægeområdet. Tid Projektforløb frem til december 2017 Skal køre sideløbende med udarbejdelse af praksisplan 2018-21 Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis bliver ikke forringet ved realisering af projektet. Gevinster At speciallægekapaciteten understøtter det samlede sundhedsvæsen med en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen til færrest mulige omkostninger samtidig med, at speciallægekapaciteten er tilpasset efterspørgslen efter ydelser, således at den enkelte borger sikres lige og let adgang til sundhedsvæsenet At speciallægekapaciteten er tilpasset hospitalsambulatoriernes aktivitet. Estimeret besparelsespotentiale Perspektivet i forhold til dette projekt er mere langsigtet. Skal speciallægekapaciteten reduceres, medfører det på kort sigt en udgift for regionen i forbindelse med opkøb af praksis. Det langsigtede besparelsespotentiale estimeres til at være 0-5 mio. kr. Interessenter Speciallæger med ydernummer Alment praktiserende læger Hospitalerne Borgerne i regionen Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 150 timer. Projektleder Merete Schmidt. Øvrige ressourcer Det forventes, at både Center for Økonomi og Enhed for hospitalsplanlægning i Center for Sundhed skal bidrage. 12

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 6: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -13 af 28 Projektkommissorium for: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater i Region Hovedstaden Strategisk indsats: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer: Center for Sundhed Udfærdiger: Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16047927 Projektdefinition Projektet skal belyse nuværende praksis og lovgivning for udlevering og ordination af ernæringspræparater, herunder kommunernes efterspørgsel efter ernæringspræparater med henblik på at identificere indsatser, som kan reducere Region Hovedstadens udgifter til området. Baggrund Region Hovedstaden har i forbindelse med budgetforlig 2016 set på besparelsespotentialet ved ernæringspræparater. Det blev på daværende tidspunkt konkluderet, at der var et begrænset besparelsespotentiale inden for de nuværende rammer. Sundheds- og Ældreministeriet nedsatte i 2015 en arbejdsgruppe, der skal undersøge det faglige grundlag for det offentlige tilskud til ernæringspræparater, de organisatoriske aspekter i forhold til vurdering af ernæringspræparater, ydelse af tilskud og indkøb af ernæringspræparater. Ifølge kommissoriet for arbejdet skulle arbejdsgruppen afrapportere til regeringen i 2. kvartal af 2016, men arbejdsgruppens arbejde er endnu ikke publiceret. Administrationen vurderer, at der fortsat er et ikke-realiseret besparelsespotentiale på området, som bør belyses yderligere. Formål Projektets formål er at afdække, hvor og hvordan efterspørgslen efter ernæringspræparater opstår og på den baggrund belyse, om der er indsatser, som kan igangsættes for at nedbringe udgifterne på området. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Region Hovedstaden har de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til tilskud til ernæringspræparater. Udgiften udgjorde 70,1 mio. kr. i praksissektoren i 2016. Administrationen vurderer, at en del af stigningen kan skyldes en stigning i antallet af henvendelser fra kommunalt personale til almen praksis om ernæringspræparater på grøn recept til borgere i kommunerne. På den baggrund igangsættes en nærmere analyse af området. Projektets ønskede leverancer Afdækning af nuværende praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater. Identifikation og beskrivelse af forslag til indsatser, der kan realisere besparelser. Implementering af indsatser. Den foreløbige belysning af området peger på tre indsatsområder: 1. Informere om retningslinjerne for udlevering og ordination af ernæringspræparater. 2. Belyse, om der ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel kan fremmes ernæringsmæssige alternativer eksempelvis via kommunernes ernæringspolitikker 3. Sikre en præcisering af Sundheds- og Ældreministeriets tolkning af lovgivningen på området med henblik på at få afklaret, om der i snitfladen til den kommunale forpligtelse i hjemmeplejen er 13

Punkt grundlag nr. 1 - for Beslutningssag: at ændre afregningspraksis Bedre på ressourceudnyttelse området. på praksisområdet Bilag 1 - Side -14 af 28 Kommunerne involveres i processen via praksisplanudvalgets administrative styregruppe (PAS). Projektets rammer Projektets rammer er defineret i bekendtgørelsen om ernæringspræparater samt den endnu ikke færdiggjorte rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet. Tid Projektet forventes igangsat i maj 2017. Milepæle Maj september 2017: Analysefase og identifikation af forslag til indsatser. Oktober december 2017: Implementering af indsatser Gevinster Regionen afholder udgifter for køb af ernæringspræparater og remedier til indtagelse af præparater, som udleveres på apoteker eller leveres direkte fra leverandørerne. Regionens udgifter er nogenlunde ligeligt fordelt mellem apoteker og leverandører. Region Syd gennemførte i 2015 en informationskampagne overfor de praktiserende læger og apotekerne i regionen om udlevering af ernæringspræparater. Region Syd vurderer, at informationskampagnen i 2013 medførte en reduktion i udgifter fra udlevering via apotekerne på 10 %. Region Syd har endvidere ændret afregningspraksis i 2016 på baggrund af en tolkning af lovgivningen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Region Syd har samlet set fra reduceret deres udgifter til området med 6,5 mio. kr. fra 2013-2016 svarende til en reduktion på ca. 15. %. Hovedparten af besparelsen kan dog henføres til ændret afregningspraksis i 2016. Der er på nuværende tidspunkt usikkerhed om fortolkningen af lovgivning på området, og administrationen vil sende en forespørgsel til ministeriet med henblik på afklaring. Der vurderes sandsynligt, at Region Hovedstaden kan indhente en besparelse ved information om retningslinjerne, som kan påvirke kommunernes praksis og de praktiserende læger i forhold til de borgere, der ikke har behov for ernæringspræparater, men kan nøjes med proteinprodukter, som kan købes i dagligvareforretninger. Det er usikkert, hvor stor en samlet besparelse Region Hovedstaden yderligere kan realisere, da dette afhænger af tilbagemeldingen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Estimeret besparelsespotentiale 4 mio. kr. Interessenter Kommunerne Hospitalerne Almen praksis Region Hovedstadens Apotek Apoteker Leverandører af ernæringspræparater Patienter, som indtager ernæringspræparater Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 150 timer. Projektleder 14

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -15 af 28 Morten Kamstrup, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Det forventes, at 2-3 projektdeltagere fra Center fra Sundhed skal involveres. 15

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 7: Analyse af rekvisitioner af medicin i speciallægepraksis Bilag 1 - Side -16 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af rekvisitioner i speciallægepraksis Strategisk indsats: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer: Center for Sundhed Udfærdiger: Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16047954 Projektdefinition Projektet skal skabe gennemsigtighed i forhold til, hvilke specifikke medikamenter der kan rekvireres i speciallægepraksis i henhold til overenskomsten. Baggrund Overenskomsten vedrørende speciallægehjælps specielle del angiver for hvert af de 17 (i Region Hovedstaden 16) specialer, hvilke typer medikamenter der kan rekvireres i praksis. Administrationen er blevet opmærksom på, at nogle speciallægepraksis rekvirerer medikamenter, der ikke fremgår af overenskomstens specielle del for det pågældende speciale. Formål Formålet med projektet er at skabe gennemsigtighed i forhold til hvilke medikamenter, der i henhold til overenskomsten kan rekvireres i speciallægepraksis samt sikre, at regninger fra apoteker vedrørende medikamenter, der ikke er indeholdt i overenskomsten, ikke bliver honoreret. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Overenskomsten vedr. speciallægehjælp specificerer hvilke typer af medikamenter, speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen dog betalt for medikamenter, der ikke var nævnt i overenskomsten. Dette projekt vil forsøge at sikre gennemsigtig i forhold til, hvilke medikamenter der kan rekvireres af speciallægepraksis, så medikamenter, der ikke er nævnt i overenskomsten, ikke vil blive honoreret af regionen. Projektets ønskede leverancer Oversigt over medikamenter inklusive ATC-koder, der kan rekvireres i speciallægepraksis. Oversigt sendes til apotekerne i regionen Identifikation af speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Fremsætte tilbagebetalingskrav overfor speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Analyse af intern arbejdsgang med henblik på sikring af, at regninger for medikamenter, der ikke kan rekvireres i henhold til overenskomsten, ikke bliver godkendt i regionens afregningssystem Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om speciallægehjælp Tid Projektet forventes opstartet i maj 2017 Milepæle 16

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -17 af 28 Maj 2017 Dataindhentning vedr. rekvisitioner i speciallægepraksis Juni 2017 Komplet oversigt over lægemidler, som kan rekvireres af speciallæger, udarbejdes Juni 2017: Fremsætte tilbagebetalingskrav over for læger, der uretmæssigt har rekvireret medikamenter Juli 2017: Udarbejdelse af liste til apoteker over medikamenter, der kan rekvireres i henhold til overenskomsten August 2017: Konkrete forslag til, hvordan det sikres at rekvisitioner overholdes, præsenteres i notat August 2017: Analyse af intern arbejdsgang med henblik på sikring af, at ukorrekte regninger ikke bliver godkendt i regionens afregningssystem November 2017: Opfølgning på, om der fortsat bliver rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis forventes at være uændret ved implementering af projektet. Gevinster Projektet vil sikre, at der kun bliver rekvireret medikamenter i henhold til overenskomsten, hvilket vil give en økonomisk gevinst. Der vil også foreligge økonomiske gevinster i tilfælde af, at der bliver fremsat tilbagebetalingskrav overfor speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke burde betales af regionen. Estimeret besparelsespotentiale 1 mio. kr. Interessenter Praktiserende speciallæger Apoteker i Region Hovedstaden Ressourcer Det forventede ressourcetræk for projektleder er 10 arbejdsdage samt bidrag fra projektdeltager på 5-10 arbejdsdage. Projektleder Nina Kagenow Svenstrup, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Der vil være behov for bistand fra farmakologer i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. 17

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 8: Analyse af medicinområdet for at afdække besparelsespotentiale Bilag 1 - Side -18 af 28 Projektkommissorium for: Afklaring af, om der skal igangsættes analyse af medicinområdet, herunder om det skal analyseres, om praksissektoren følger basislistens forslag til valg af lægemidler Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16047723/16048101 Projektdefinition Center for Sundhed vil på baggrund af et møde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital igangsætte en analyse af mulighederne for at påvirke praksissektorens adfærd i forhold til ordination af lægemidler. Projektet skal afdække mulighederne for at påvirke almen praksis og speciallægepraksis til mere rationel ordinationsadfærd, herunder komme med forslag til fremtidige ændringer i overenskomst om almen praksis og overenskomst om speciallægehjælp med henblik på at afprøve nye incitamentsstrukturer. Baggrund Region Hovedstaden bruger årligt ca. 1,6 mia. kroner på tilskud til medicin, og der er i forbindelse med Budgetaftale 2017 derfor peget på medicinområdet som muligt indsatsområde. De seneste analyser af medicinområdet i Region Hovedstaden viser, at der fortsat er et stort potentiale for besparelser og øget kvalitet i praksissektorens medicinordination. Dette ikke mindst i forhold til speciallægepraksis, hvor der ofte vælges nye og dyre lægemidler. Det blev i en rapport om controlling i almen praksis og speciallægepraksis fra 2014 konkluderet, at det inden for rammerne af de nuværende overenskomster er svært at opfange afvigende ordinationsadfærd. Speciallægerne er ofte subspecialiserede, mens der for almen praksis er risiko for at udtrække de læger, der har de tungeste patientgrupper, og hvor data ikke tager højde for etnicitet og kommunesocialgruppe. Der arbejdes i regi af KAP-H og Medicinfunktionen ved Klinisk Farmakologisk Afdeling med en række indsatser for at påvirke læger med et afvigende ordinationsmønster, herunder udsendelse af nyhedsbreve, praksisbesøg, temamøder m.v. Ligesom der også i projektet om Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis har været anvendt forsøg med en mere kvalitativ tilgang til at påvirke ordinationsmønstret i speciallægepraksis. Derudover er der regionalt i samarbejde mellem Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og regionerne udarbejdet www.basislisten.dk, som viser Medicinfunktionens forslag til førstevalg af lægemidler til voksne til de mest almindelige indikationsområder i praksissektoren. Formål For at opnå yderligere besparelser på medicinområdet vurderes der behov for at udvide de nuværende muligheder for at påvirke praksissektoren til ændring af ordinationsvaner. Formålet med projektet er at komme med forslag til konkrete indsatser, som kan påvirke alment praktiserende lægers og speciallægers ordinationsadfærd. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på at udnytte det store besparelsespotentiale, der findes på lægemiddelområdet i praksissektoren. Organiseringen i praksissektoren rummer dog udfordringer i forhold til regionernes muligheder for at påvirke sektoren. Der vurderes behov for yderligere analyse af mulighederne 18

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet for at påvirke praksissektoren til mere rationel ordinationsadfærd herunder overenskomstændringer med henblik Bilag på 1 - at Side afprøve -19 nye af incitamentsstrukturer. 28 Projektets ønskede leverancer Projektet har til formål at levere en analyse af, hvilke konkrete indsatser, som kan påvirke alment praktiserende lægers og speciallægers ordinationsadfærd. Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om almen praksis og Overenskomst om speciallægehjælp. Tid Projektet forventes igangsat i maj 2017. Milepæle: Maj 2017 Igangsættelse af analyse Juni 2017 Identifikation af relevante indsatsområder Juli/august 2017 Afholdelse af møder med relevante aktører September/oktober 2017 Udarbejdelse af konkrete forslag til besparende tiltag på medicinområdet November 2017 - Præsentation af foreslåede tiltag Kvalitet Kvalitetsløft af medicinområdet i både almen praksis og speciallægepraksis Bedre patientsikkerhed indenfor lægemiddelområdet i praksissektoren Gevinster Optimering og effektivisering af praksissektorens ordinationsadfærd Bedre ressourceudnyttelse Besparelse på ordinationer af lægemidler Estimeret besparelsespotentiale Endnu ikke estimeret Interessenter Klinisk Farmakologisk Afdeling Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) Ressourcer Det forventede ressourcetræk forventes at være 360 timer. Projektleder Anna Marie Schmidt, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Der ønskes ressourcer fra Klinisk Farmakologisk Afdeling og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. 19

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 9A: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning Bilag 1 - Side -20 af 28 Projektkommissorium for: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16048643 Projektdefinition Projektet skal analysere, om det er muligt at nedbringe udgiften til praksisrekvirerede utensilier til biokemiske analyser. Baggrund Praktiserende læger og speciallæger kan i dag rekvirere utensilier til biokemiske analyser via Region Hovedstadens Regionslager. Ordningen vedr. udlevering af utensilier til biokemiske analyser til praktiserende læger og speciallæger er hidtil blevet varetaget af det tidligere RHEL og Nordsjællands Hospital. I forbindelse med nedlæggelsen af RHEL den 1. januar 2016 blev ordningen vedrørende udlevering af utensilier til biokemiske analyser til praksis samlet på Region Hovedstadens Regionslager. I den forbindelse har Center for Sundhed fået budgettet til utensilierne til biokemiske analyser, der bestilles af de praktiserende læger og speciallæger. Udgiften til praksisrekvirerede utensilier var i 2016 på 4,5 mio. kr. Udgiften til utensilier ønskes nedbragt betydeligt. For at nå dette mål vil det blandt andet være nødvendigt at afprøve, om det er muligt f.eks. at skære i sortimentet vedrørende utensilier til biokemiske analyser, eller at opnå prisreduktioner ved at gå i udbud med hele eller dele af sortimentslisten. Formål Projektets formål er at analysere, om der er mulighed for at indhente besparelser på udgiften til utensilier til biokemiske analyser inden for praksisområdet i Region Hovedstaden. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Region Hovedstaden afholder hele udgiften til utensilier til blodprøvetagning, som speciallæger og praktiserende læger kan rekvirere. Dette projekt vil analysere, om ordningen kan ændres, således at regionens udgifter til utensilier bliver reduceret. Projektets ønskede leverancer Analyse af udgiften til utensilier til biokemiske analyser fordelt på rekvirenter og varenumre. På baggrund af analysen vurderes det, om det er relevant at afprøve et udbud på området eller ændre/formindske sortimentet. Projektets rammer En forudsætning er, jf. budgetaftalen for 2015 vedrørende nedlæggelsen af RHEL, at der opretholdes et uændret service- og kvalitetsniveau. Tid Projektet forventes at starte i august 2017 og slutte ultimo 2017. Milepæle August 2017 indhentning af specificeret materiale vedr. utensilier til biokemiske analyser. August september 2017 udarbejdelse af analyse. 20

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -21 af 28 Oktober 2017 afgørelse om evt. udbud eller ændring i sortimentsliste. Oktober november 2017 evt. udmelding til rekvirenter om ændringer. December 2017 afslutning på projekt. Kvalitet Kvaliteten overfor borgerne vil ikke blive forringet af projektet. Gevinster Reduktion i udgifter til utensilier Estimeret besparelsespotential 0,5-1 mio. kr. Interessenter Logistik- og Forsyningsenheden, Region Hovedstaden PLO FAPS Praktiserende læger Praktiserende speciallæger De biokemiske hospitalslaboratorier Center for Økonomi CØK CEK Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Medarbejdere i CØK, CSU samt Logistik- og Forsyningsenheden. 21

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 9B: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Bilag 1 - Side -22 af 28 Projektkommissorium for: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 1 26.04.17 Workzone Journalnummer 16048393 Projektdefinition Projektets formål er at reducere den hidtidige udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Baggrund Center for Sundhed har igennem flere år afregnet patologiske og mikrobiologiske laboratorieydelser med Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Laboratorieafregningen har været karakteriseret ved, at der dels har været store fluktuationer i afregningsmønsteret fra laboratorierne, dels at udgifterne til diagnostikken er steget væsentligt mere end forudsat i alle årene. På baggrund af regnskabstal vedrørende 2016 er stigningen i udgifterne til patologisk og mikrobiologisk diagnostik på 14,5 % fra 2015 til 2016. Befolkningsvæksten i regionen er på cirka 1 pct. pr. år, ligesom pris- og lønreguleringen typisk også er på cirka 1 pct. pr. år. Udgifterne til diagnostikken overstiger således markant den forventede stigningstakt på ca. 2 % pr. år. Center for Sundhed har på baggrund af udgiftsudviklingen brug for at få bedre styringsværktøjer på det patologiske og mikrobiologiske område til at håndtere udgiftsvæksten. Formål Formålet med projektet er at få et styringsværktøj, som kan stabilisere udgiftsudviklingen vedrørende den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Det skal bl.a. ske ved at få et overblik over de udbudte analysepakker inden for mikrobiologien og patologien via kontakt til de systemansvarlige laboratoriekonsulenter og ved at gå i forhandling med laboratoriecheferne om pris/udgiftsreduktioner i forhold til praksisdiagnostikken med henblik på at få nedbragt udgiftsvæksten. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Laboratorieafregningen har været karakteriseret ved, at der dels har været store fluktuationer i afregningsmønsteret fra laboratorierne, dels at udgifterne til diagnostikken er steget væsentligt mere end forudsat i alle årene. Målet med dette projekt er at få et styringsværktøj, som stabiliserer udgiftsudviklingen vedrørende den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Projektets ønskede leverancer Få overblik over de udbudte analysepakker, som kan rekvireres fra henholdsvis de mikrobiologiske og patologiske hospitalslaboratorier. Gå i forhandling med laboratoriecheferne om prisreduktioner i forhold til praksisdiagnostikken med udgangspunkt i analysepakkerne. Udarbejde notat om resultatet af forhandlingerne. Notatet skal endvidere indeholde en belysning af fluktuationerne i afregningen fra laboratorierne samt af det administrative ressourcetræk for henholdsvis hospitalsadministrationerne, regionens centrale bogholderi og CSU s administration i forbindelse med håndteringen af afregningen af den patologiske og mikrobiologiske 22

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet diagnostik. Projektets Bilag 1 - rammer Side -23 af 28 Projektets ramme er den budgetramme til diagnostikken, som er udmeldt af CØK i 2015 til hospitalslaboratorierne og CSU i forbindelse med overgang til 50 % s afregningsprincippet. Tid Projektet opstartes i april 2017 og slutter ultimo 2017. Milepæle Afholdelse af møde mellem CSU og CØK om de økonomiske udfordringer med praksisdiagnostikken i april 2017 (er afholdt den 7. april 2017). Kontakt til og evt. afholdelse af møde med systemansvarlige laboratoriekonsulenter om analysepakker i maj 2017. Afholdelse af forhandlingsmøde med laboratoriechefer for henholdsvis den mikrobiologiske og patologiske diagnostik om reduktion i analysepakker/rabatter m.v. med henblik på besparelser på op til 8 % på praksisdiagnostikken i juni 2017, således at udgiftsvæksten tilnærmer sig befolknings- og PL-udviklingen. Møde med CØK vedrørende mulige besparelser på den mikrobiologiske og patologiske praksisdiagnostik. Beslutning om indskrænkning af analysepakker/prisreduktioner inden for den mikrobiologiske og patologiske diagnostik. Implementering 1. januar 2018 Kvalitet Kvaliteten for borgerne vil ikke blive berørt uanset, hvilken økonomistyringsmodel som anvendes. Gevinster En ændring af udbuddet af analysepakker samt forhandling om ændrede priser vurderes at kunne give en gevinst på mellem 5-10 mio. kr. pr. år., svarende til en samlet besparelse på mellem 5-8 %. Estimeret besparelsespotentiale 5-10 mio. kr. Interessenter Amager og Hvidovre Hospital mikrobiologisk og patologisk afdelinger Herlev og Gentofte Hospital mikrobiologisk og patologiske afdelinger Center for Økonomi Ressourcer Det forventede ressourcetræk for projektleder er 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Medarbejdere i CSU, CØK samt Gentofte-Herlev Hospital 23

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 9C: Reduktion af udgifter til licenser til webreq Bilag 1 - Side -24 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af udgifter til webreq-licenser Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato 2 11.04.17 Workzone Journalnummer 16048570 Projektdefinition Projektet skal analysere, om det er muligt for CSU at nedbringe udgiften til webreq-licenser. Baggrund Webreq er et laboratorierekvireringssystem til læger, speciallæger og hospitaler i Danmark. Kommunikationen mellem praksislægerne og regionens hospitalslaboratorier foregår elektronisk via webreq, som styres og vedligeholdes af Dansk Medicinsk Data Distribution (DMDD). Laboratorieresultater og rekvisitioner inden for bl.a. biokemi, immunologi, mikrobiologi og patologi kan rekvireres gennem webreq. De data, som licenserne faktureres efter, tager udgangspunkt i de rekvirenter, som laboratorierne har oprettet i webreq. Et laboratorium vil oprette en rekvirent, hvis vedkommende sender en prøve til laboratoriet via webreq-systemet. Webreq-licensudgiften afregnes månedligt som en abonnementsordning, hvor der faktureres pr. tilsluttet rekvirent uanset antallet af rekvisitioner. Den samlede udgift for webreq-licenserne er ca. 4,9 mio. kr. i 2016. Prisen pr. licens er følgende ultimo 2015: Speciale Pris pr. rekvirent pr. måned Biokemi 143,84 kr. Mikrobiologi 74,79 kr. Patologi 74,79 kr. Formål Formålet med projektet er at analysere, om der er mulighed for at indhente besparelser på udgiften til webreq-licenser inden for praksisområdet i Region Hovedstaden. Vurderingen er, at udgiften til licenserne kan nedbringes. For at nå dette mål vil det blandt andet være nødvendigt at afprøve, om det er muligt at opnå rabatter på licenserne fra webreq. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Webreq er et laboratorierekvireringssystem til læger, speciallæger og hospitaler i Danmark. Webreqlicensudgiften afregnes månedligt som en abonnementsordning, hvor der faktureres pr. tilsluttet rekvirent uanset antallet af rekvisitioner. Hvert speciale (biokemi, patologi og mikrobiologi) kræver en separat licens. Projektet skal belyse muligheden for at forhandle rabataftaler i de tilfælde, hvor læger skal have licenser til flere specialer. Projektets ønskede leverancer Analyse af udgiften til webreq-licenser fordelt på rekvirenter inden for områderne biokemi, mikrobiologi og patologi. 24

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -25 af 28 Omfanget af rekvirenter, der både betaler licensudgifter til henholdsvis biokemi, mikrobiologi og patologi, kortlægges. På baggrund af analysen forventes etableret møde med DMDD med henblik på at drøfte muligheden for at opnå rabatter på ydere, som har mere end én webreq-licens. Kortlægning af antallet af webreq brugere, som er rekvirenter fra praksisområdet, og om der er andre brugere uden for praksisområdet, som regionen betaler licenser for. Tid Projektet forventes at starte i juni 2017 og slutte ultimo 2017. Milepæle Juni 2017 anmodning om specificeret afregningsmateriale fra webreq Juni september 2017 udarbejdelse af analyse September - oktober 2017 afholdelse af møde med webreq vedr. rabatter m.v. November december 2017 afslutning af projekt Kvalitet Hverken kvaliteten for borgerne eller yderne vil blive berørt af projektet. Gevinster I bedste fald vil projektet medføre, at der opnås en rabat på licensudgifterne til webreq. En rabat på f.eks. 10 % for alle ydere med mere end én licens forventes totalt set at udgøre ca. 0,5 mio. kr. Derudover skal analysen afdække, om der er rekvirenter, der betales licens for, men som ikke arbejder inden for overenskomsterne for henholdsvis almen- og speciallægepraksis. Estimeret besparelsespotentiale 0,5 mio. kr. Interessenter DMDD Henholdsvis de biokemiske, mikrobiologiske og patologiske hospitalslaboratorier Datakonsulenterne Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Medarbejdere fra CØK, CSU og DMDD 25

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Bilag 1 - Side -26 af 28 Projektkommissorium for: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato 2 11.04.17 Workzone 16050637 Projektdefinition Projektet skal undersøge, om regionens praksiskonsulentordninger kan effektiviseres og optimeres, uden at det påvirker arbejdet med kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Baggrund Der er praksiskonsulentordninger på fem af de syv overenskomstområder i praksissektoren: Almen praksis, fodterapi, kiropraktik, fysioterapi og psykologhjælp. Overordnet set er formålet med ordningerne at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og fungere som bindeled mellem regionen og det praktiserende yderområde i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor yderområdets virksomhedsområde. For praksiskonsulenterne på almen praksis (KAP-H) gælder endvidere, at konsulenterne bidrager til udredning og identifikation af problemstillinger i sektorskiftet og agerer som brobyggere og formidlere af informationer mellem almen praksis, hospitaler og psykiatriske centre. KAP-H drives i fællesskab af PLO-H og regionen. Af nedenstående tabel fremgår antallet af praksiskonsulenter fordelt på yderområder samt udgifter hertil Honorar på de forskellige overenskomstområder Antal praksiskonsulenter Antal timer om året Timeløn Årlige udgifter (løbende priser) Psykologhjælp 1 360 942 339.020 Fysioterapi 2 690 673 464.690 Kiropraktik 2 368 864 318.020 Fodterapi 2 690 467 322.050 KAP-H 50 8.198 915 7.500.000 I alt 57 10.306 8.943.780 De samlede regionale udgifter til KAP-H udgjorde i 2016 14,4 mio. kr. Heraf udgjorde 7,5 mio. kr. midler til honorering af konsulenter. Det skal bemærkes, at den regionale andel til KAP-H blev reduceret med 0,8 mio. kr. i 2016. På speciallægeområdet er der afsat 0,5 mio. kr. i 2017 til honorering af de praktiserende speciallægers repræsentation i de såkaldte samarbejdsfora vedr. speciallægepraksis, som skal understøtte samarbejde mellem speciallægepraksis og hospitaler samt almen praksis. Formål Projektets formål er at afdække, om de tiltag, der løftes af praksiskonsulenterne, kan optimeres og effektiviseres. Det vurderes relevant at se på muligheder for effektiviseringer og optimeringer af de eksisterende ordninger, herunder om man kan være mere målrettet ift. konkrete tiltag, som praksiskonsulenterne skal arbejde 26

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med, således at man optimerer de til rådighed værende timer samtidig med, at man fremmer konkrete udviklingsområder. Bilag 1 - Side Man -27 kan af også 28 forestille sig, at nogle opgaver som i dag løses i konsulentordningen kan varetages på anden vis fx gennem længerevarende projektansættelser o. lign. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Formålet med praksiskonsulentordningerne er at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og fungere som bindeled mellem regionen og det praktiserende yderområde i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor yderområdets virksomhedsområde. Det skal undersøges, om praksiskonsulentordningerne kan effektiviseres og optimeres, uden at det går ud over arbejdet med kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Projektets ønskede leverancer Afdækning af praksiskonsulentområdet, herunder de evalueringer, der er gennemført af dem. Afdækning og beskrivelse af muligheder for effektiviseringer og optimering Beskrivelse af konsekvenser ved ændring af praksiskonsulentordningen Konkrete forslag til beslutning Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om almen praksis, konsulentaftaler på yderområder samt praksisplaner for yderområderne. PLO-H er medfinansierende af KAP-H i henhold til Overenskomst om almen praksis. Tid Projektforløb frem til juli 2017 Projektet kan umiddelbart igangsættes ift. indledende analyser af de enkelte konsulentordninger Kvalitet Kvaliteten af praksiskonsulenternes arbejde forventes ikke at blive ændret. Kvaliteten af behandling i praksis vil ikke blive ændret, Gevinster At timetal og ansættelsesform for praksiskonsulentordningerne optimeres. Estimeret besparelsespotentiale 0,5 1 mio. kr. Interessenter Praksiskonsulenter for de enkelte overenskomstområder Almen praksis Fysioterapeuter Kiropraktorer Psykologer Fodterapeuter Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Heidi Mortensen/Mona-Lene Kjærgaard Øvrige ressourcer Repræsentanter fra KAP-H 27

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -28 af 28

Oversigt over allerede igangsatte initiativer Center for Sundhed Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Oversigt over allerede igangsatte initiativer under Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 2 - Side -2 af 3 Oversigt over allerede igangsatte initiativer/allerede realiserede besparelser Initiativ Besparelsespotentiale Forventet udmøntning af besparelse Inddragelse af kapaciteter på speciallægeområdet 3,57 mio. kr. Helårseffekt 2017 Controlling på speciallægeområdet 0,3 mio. kr. Helårseffekt 2018 Controlling på fysioterapiområdet 0,4 mio. kr. Helårseffekt 2017 Forsendelsesydelser på speciallægeområdet 0,26 mio. kr. Helårseffekt 2018 honoreres ikke længere Samarbejdsaftale mellem regionen 1 mio. kr. Helårseffekt 2018 og Bornholms Regionskommune vedr. høreapparatsområdet på Bornholm Udbud af ydelsen sterilisation af 0,32 mio. kr. Helårseffekt 2018 mand Total 5,84 mio. kr. Helårseffekt 2018 Oversigt over projekter, der ikke arbejdes videre med, idet det vurderes, at der ikke er et besparelsespotentiale Lokalaftaler (ydelsen sterilisation af mand undtaget) Brugen af røntgenydelser i kiropraktorpraksis Forsendelse af prøver i almen praksis Analyse af udgiften til praktiserende tandplejere Behandling af prolapspatienter i kiropraktorpraksis i stedet for operation Analyse af behandling af patienter i fysioterapipraksis, der indgår i kædesamarbejde Analyse af brugen af træningsydelser i fysioterapipraksis Analyse af brugen af afstandstillæg på fysioterapiområdet 2

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 2 - Side -3 af 3

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -1 af 4 7. OPFØLGNING PÅ BUDGETAFTALEN FOR 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionens budget for 2017 blev vedtaget af regionsrådet den 20. september 2016. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der her et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling samt, hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen. Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2017 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2017 tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 4. oktober 2016: Godkendt, idet der indarbejdes et punkt under forretningsudvalget om opfølgning på tillidsdagsorden samt under udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, at arbejdet med medicinområdet udvides til andre områder, eksempelvis fysioterapi samt at det tidligere end 2. halvår drøftes med udvalget, hvordan processen tilrettelægges. Anne Ehrenreich (V) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2017 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2017 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. Indeværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2017, og andre elementer såsom Sundhedsplatformen, hospitalsbyggerier mm. er derfor stadig en del af budgettet, men fremgår ikke i indeværende sag. På baggrund af den planlægning, der kendes på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Sager der forelægges til politisk behandling vil indgå som et politikformulerende element i udvalgene, hvor en endelig sag indstilles til regionsrådet, hvorimod sager til politisk opfølgning vil klargøre for administrationens arbejde i forhold til det enkelte initiativ, som en del af udvalgenes politikkontrollerende rolle. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og der er ligeledes en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget. Sundhedsudvalget (SUND): Politisk behandling Medicin - med inddragelse af TVÆRS og PSU, forventes forelagt 2. kvartal 2017. Medicinafhængighed Etablering af center for udtrapning af unødvendig medicin Temadag om udtrapning af medicin Mobil behandlingsplads; afsat 6,4 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2017. Side 27 af 80

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -2 af 4 Den patientansvarlige læge; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Åbne ambulatorier, forventes forelagt 2. kvartal 2017. Opfølgningspunkter Status for udbredelse af kemoterapi i hjemmet; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Strukturelle tiltag for at øge udrednings- og behandlingskapaciteten, som skal indgå i det allerede igangsatte arbejde herom; forventes forelagt oktober 2016. Overbelægning på medinske afdelinger; følges i den allerede vedtagne opfølgning på analysen vedr. medicinske senge; forelægges løbende. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS): Politisk behandling Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Psykiatriudvalget (PSU): Opfølgningspunkter Treårsplan for psykiatrien Permanentgørelse af Gadeplansteam; afsat 6,7 mio. kr. i 2017-2020. Recoveryskole permanentførelse og udbredelse; afsat 3 mio. kr. i 2017-2020. 15 brugerstyrede senge og etablering syv nye åbne senge; afsat 15,7 mio. kr. i 2017. It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA) Politisk behandling Udbygning af It-netværk; afsat 20 mio. kr. i 2017; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Opfølgningspunkter Udbredelse af ambitioner for afbureaukratiseringsprojekter; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Erhvervs- og vækstudvalget (EVU): Politisk behandling Stærkere innovation - med indragelse af SUND; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Miljø- og trafikudvalget (MTU): Politisk behandling Analyse af Movias forvaltning af busdriften; afsat 2 mio. kr. i 2017, forventes forelagt ultimo 2016. Trafikseminar om håndteringen af de fremadrettede stigende udgifter til kollektiv transport med henblik på at udarbejde flerårige planer for hele den kollektive trafik; forventes forelagt 1. kvartal 2017. Undersøgelse af muligheder for ny buslinje mellem Amager og Hvidovre Hospital, herunder finansieringssamarbejde med berørte kommuner; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Forretningsudvalget (FU): Politisk behandling Ressourcepolitikken Innovative og bæredygtige indkøb; forventes forelagt 1. halvår 2017. Offentligt-Privat Innovationssamarbejde (OPI) på det medicotekniske område med internationalt perspektiv; forventes forelagt 1. halvår 2017. Side 28 af 80

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -3 af 4 Center for Ejendomme Renoveringsprojekter; afsat 73,1 mio. kr., forventes forelagt 2. kvartal. Rigshospitalets hjertecenter - med inddragelse af SUND og ITA; forventes forelagt ultimo 2016. Opfølgningspunkter Økologisk og sund mad til patienter med fokus på sølvmærkeordningen, herunder kompetenceudvikling af personale; afsat 2,8 mio. kr. i 2017 og 2018, forventes forelagt 1. kvartal 2017. Indarbejdelse af arbejdsmiljø i driftsmålsstyringen; forventes forelagt forventes forelagt ultimo 2016. Ny styringsmodel for hospitalerne i 2018 med fokus på sammenhæng og kvalitet; forventes forelagt 1. halvår 2017. Aktivitets- og kapacitetsfremskrivning pr hospital indenfor hvert speciale i et perspektiv frem mod 2025; forventes forelagt 2. kvartal 2017. Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Specialiseret palliativ rådgivningsfunktion; afsat 0,8 mio. kr. i 2017-2020, igangsættes 1. kvartal 2017. Akutbil Bornholm; afsat 1,6 mio. kr. i 2017, igangsættes 1. kvartal 2017. Patientvenlige skilte; afsat 5 mio. kr. i 2017, igansættes 1. kvartal 2017. Etablering af høringsportal på regionh.dk; igansættes 1. kvartal 2017. Reduktion af medicinske senge; afsat 5 mio. kr. i 2017-2020, igangsættes 1. kvartal 2017. Åbningstiden på akutklinikken Frederiksberg ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal 2017. Åbningstiden på Sundhedshus Helsingør ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal 2017. Systematisk opfølgning på uddannelsesklausuler; afsat 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, igangsættes 1. kvartal 2017. Analyse af mulighed for systematisk sikring af efteruddannelse af læger; igangsættes 1. kvartal 2017. Analyse af mulighed for større elevoptag i regionen; igansættes 1. kvartal 2017. Centralisering af administrative opgaver; igangsættes 1. kvartal 2017. Investeringer i apparaturer; afsat 40 mio. kr., forventes forelagt 1. kvartal 2017. Proces for Budget 2018 Der er i budgetaftalen for 2017 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget 2018. Forretningsudvalget vil i primo 2017 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå. Herudover vil en række af initiativerne indgå i det første budgetseminar i foråret 2017. Transportanalyse af intern logistik, herunder både varer, prøver og patienttransport. Ressourcestyring og arbejdstilrettelæggelse. Analyse af diagnostiske specialer. KONSEKVENSER Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2017 samt udvalgenes politikformulerende og politikkontrollerende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. RISIKOVURDERING Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan eventuelt opstå mindre afvigelser herfra som følge af andre elementer, fx finanslov eller lignende, Side 29 af 80

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -4 af 4 der influere den konkrete forlæggelse af det enkelte initiativ. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober 2016. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER 16001238 Side 30 af 80

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT 22-11-2016 16:15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Vagn Majland Karsten Skawbo-Jensen Morten Dreyer Torben Kjær Per Roswall Erik Sejersten Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Afbud Side 1 af 4

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 7. Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Side 2 af 4

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -3 af 4 7. BESLUTNINGSSAG: BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for "bedre udnyttelse på praksisområdet" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Forretningsudvalget besluttede endvidere, at tilrettelæggelsen af processen vedrørende bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet skal drøftes i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Derfor forelægges udkast til procesplan for arbejdet til godkendelse i udvalget, jf. bilag 1. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at udkast til procesplan for arbejdet godkendes. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Godkendt SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 øget fokus på praksissektoren. Af budgetteksten fremgår: Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at en stor del af regionens budget anvendes til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.fl., og at regionen har store udgifter til tilskud til medicin købt på apotekerne. Desuden skyldes nogle indlæggelser bivirkninger og forkert anvendelse af flere lægemidler samtidig. Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det, at der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i 2018. Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 4. oktober 2016, at tilrettelæggelsen af processen vedrørende bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet skal drøftes med Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Udkast til procesplan for arbejdet forelægges hermed til godkendelse i udvalget, jf. bilag 1. Nedenstående temaer er indtil videre blevet identificeret som mulige områder med besparelsespotentiale: Lokalaftaler Forsendelse af prøvemateriale Konsulentordninger Ernæringspræparater Medicinområdet, heriblandt rekvisitioner Utensilier (redskaber) til blodprøvetagning Laboratorieprøver vedr. patologi og mikrobiologi Henvisninger Høreapparater Flere temaer kan fremkomme i forbindelse med det videre arbejde med besparelsesprojektet samt drøftelserne med de respektive yderorganisationer. Et endeligt katalog med konkrete projekter vil blive forelagt for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 7. februar 2017. Side 3 af 4

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -4 af 4 Samtlige ydergrupper vil blive inviteret til dialogmøder med henblik på at identificere muligheder for at udnytte ressourcerne bedre. Møderne forventes afholdt i december 2016. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/ Else Hjortsø JOURNALNUMMER 16042833 BILAGSFORTEGNELSE 1. Procesplan til TVÆRS Side 4 af 4

Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 5 - Side -1 af 1 Procesplan for bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren Dato Primo december 2016 Ultimo december 2016 7.februar 2017 Februar 2017 Indsats Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Formulering af konkrete indsatser Konkrete indsatser forelægges TVÆRS Igangsætte projekter 25. april 2017 1. afrapportering til TVÆRS 23. maj 2017 Behandling af sag i TVÆRS med efterfølgende 6. juni / 13. juni 2017 1. afrapportering til FU/RR 20. juni 2017 2. afrapportering til TVÆRS 15. august / 22. august 2017 2. afrapportering til FU/RR 26. september 2017 3. afrapportering til TVÆRS 5. december 2017 / 19. december 2017 3. afrapportering til FU/RR 28. november 2017 4. afrapportering til TVÆRS

Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Indsats nr. Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Bilag 1 - Side -1 af 4 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 - oversigt over fordeling af indsatserne opdateret 110716 afsnit i SA3 Forankring Indsatsbeskrivelse Opstart 2015 1 2.1 Aktivt samarbejde med borgere og pårørende Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. 2015 2 2.1 Telemedicinsk Videncenter Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. 2015 3+4 2.2 Aktivt samarbejde med borgere og pårørende Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb 2015 5 3.1 Nye samarbejdsformer Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 2015 9 4.1.2 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. 2015 11 4.2.2. Samarbejde mellem RHP og KK For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner 2015 13 5.1.1 Styregruppen for evaluerings- og analysemodellen For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. 2015 16 5.1.2 IT og Elektronisk kommunikation Følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet anvisninger for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående punkter skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. 17 5.1.2 FMK-tværs For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio 2015. Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. 2015 2015 18 5.1.3 Patientsikkerhed Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. 2015 19 5.1.3 Patientsikkerhed Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. 21 5.1.4 Patientrettet forebyggelse og sygdom Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. 2015 2015 22 5.1.4 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen. 27 5.1.5 Sårpleje, CSU Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. 2015 2015 29 5.1.6 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud. (Skal løftes i sammenhæng med indsats 56) 30 5.1.7 DAS Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region. 32 5.2.1 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler 2015 2015 2015 42 5.2.6 administrativt oplæg Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling 2015

Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. 2015 Bilag 1 - Side -2 af 4 50 5.2.10 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 51 5.3.1 DCK Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse 2015 52 + 15 5.3.1 IT og Elektronisk Kommunikation 52: Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien (børn+unge+psyk 2015 54 + 5.3.1 Revision af samarbejdsaftaler på 36a + psykiatriområdet Børn og voksne 39 + 47 15: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi Implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet 54: Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. 2015 36a: Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 39: Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. (psykisk sygdom) 58 5.3.3.1 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt kommunale ordninger, der følger op efter udskrivning. (red. forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter) 61 5.3.4 Hospitalsdirektionerne Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren 2015 2015 62 5.3.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. 2015 63 5.3.5 Implementeringsgruppe, CSU Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. 2015 68 5.4.2 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedComstandard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb 2015 69 5.4.3 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. 2015 72 5.4.4.4 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. 2015 73 5.4.4.4 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade når retningslinjerne kommer. 2015 2016 6 3.1 Nye samarbejdsformer Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren 2016 7 4.1.1 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (2015) 2016 8 4.1.1 Børn For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-er med syge børn. 2016 10 4.2.1 Fødeplanudvalget For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 14 5.1.1 Administrativt oplæg Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst. 20 5.1.3 Patientsikkerhed Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. 2016 2016 2016

Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 2016 Bilag 1 - Side -3 af 4 23 5.1.5 ETU med inddragelse af Styregruppen for Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som sundhedsprofilerne - FCFS og monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne arbejdsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse og kronisk samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til sygdom (skal godkendes i DAS) kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. 24 5.1.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. 2016 28 5.1.5 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. 31 5.1.8 Styregruppen for tværsektorielt forskningssamarbejde For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. 2016 2016 33 5.2.1 Samordningsudvalgene Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 2016 43 5.2.7 Børn Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. 2016 45 5.2.8 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. 2016 48 5.2.9 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. 2016 53 5.3.1 Administrativt oplæg Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. 55 5.3.2 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. 56 5.3.2.1 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse og oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik. (sammnenhæng til indsats 29) 57 5.3.2.2 Fødeplanudvalget Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af behovet for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. 59 5.3.4 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Der skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. 2016 2016 2016 2016 2016 60 5.3.4 Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. 2016 64 5.3.5 Implementeringsgruppe, CSU Etablere indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. 2016 65 5.3.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom 66 5.3.5 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen (demens) opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. Forløbsprogrammet for demens - Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. 2016 2016 67 5.4.1 Hospitalsdirektionerne For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. 2016 2017/ 2018 12 4.2.3 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i eksisterende erfaringer. 2017

Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 2017 Bilag 1 - Side -4 af 4 25 5.1.5 Administrativt oplæg Videreudvikle aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. hygiejne ved at følge op på evalueringen af den nuværende hygiejneaftale og eventuelt komme med anbefalinger til indsatsområder. 26 5.1.5 Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles MedicinKort (FMK) og polyfarmaci (anven-delse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom. 2017 34 5.2.2 IT og Elektronisk Kommunikation Arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. 2018 35 5.2.2 Fødeplanudvalget Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Tilbuddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen. (2016) 2017 36 5.2.3 Børn + praksisplanudvalget Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger 37 5.2.4 Børn + praksisplanudvalget Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis. 40 5.2.5 Børn Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom 41 5.2.6 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes. 44 5.2.7 Børn Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud. 2017 2017 2017 2017 2017 46 5.2.8 Administrativt oplæg Sikre rådgivning af medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om metoder til identifikation af mulig psykisk lidelse. 2018 49 5.2.9 Arbejdsgruppe under Praksisplan udvalget 70 5.4.3 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, syste-matisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge. Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder). 2017 2017 71 5.4.3 Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete patientgrupper. 2017 74 5.4.5 Praksisplan for fysioterapeuter Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en å 2017

Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Bilag 2 - Side -1 af 2 Udmøntninger fra puljen til understøttelse af pulje til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018 Sundhedsafta 2018* -lens indsats nr. Emne 2017 2016 2015 Mio. kr. Pulje til arbejdsgrupper (ekspertbistand + forberedelse af ny Sundhedsaftale) 0,7 0,5 0,15 0,15 6 Afprøvning af modelprojekter om nye samarbejdsformer 0 5,0 4,0 0 8 Udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med 0 1,0 0 0 syge børn. 9 Differentierede indsatser 0 0,75 0,75 0 10, 20, 33, Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, 48 og 55 forebyggelse og sårbare gravide 0 0 1,8 0 15,36,39,47,5 1,52 og 54 17 27 31 Understøtte arbejde med revision af eksisterende kommunikationsaftale, udarbejdelse af kommunikationsaftaler i relation til børneområdet, psykiatri og ambulatorier samt samarbejdsaftaler på psykiatriområdet Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurdering Etablering af et mindre antal, men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed 0,5 0 1,19 0,77 0 0 0,5 0,5 0 0 0,47 0,65 0 3,0 2,0 0 60 Implementere en tværsektoriel model for systematisk 3,0 3,0 0,75 0

Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Bilag 2 - Side -2 af 2medicingennemgang og medicinafstemning 61 Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser 0 0 2,6 5,1 62 Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering 0 0 4,4 2,75 63 Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med 0 0 0,4 0,2 erhvervet hjerneskade 67 Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter 0 3,0 3,0 0 69 + 72 Understøtteudarbejdelsen af genoptræningsforløbsbeskrivelser 0 0 0 0,25 I alt 4,2 16,3 22,1 10,4 *Beslutning om puljens udmøntning i 2018 træffes af regionsrådet den 19. december 2017.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -1 af 73 PRAKSISPLAN FOR KIROPRAKTIK 2017-2020 Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige kiropraktiske betjening i regionen Efter høring med synlige ændringer februar 2017

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -2 af 73 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 4 1.1 Visioner og mål for fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden... 4 1.2 Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten... 5 1.3 Udarbejdelse og høring af praksisplan for kiropraktik... 6 1.4. Implementering af praksisplanen... 6 1.5 Praksisplanens opbygning... 6 2. Kiropraktorens opgaver og regler for tilskud til behandling... 7 2.1 Kiropraktorens opgaver... 7 2.2 Kiropraktorens uddannelse og opnåelse af autorisation... 7 2.3 Tilskudsregler... 8 3. Kapacitet i kiropraktorpraksis... 8 3.1 Områdeinddeling i sundhedsplanlægning... 8 3.2 Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling... 9 3.2.1. Kapacitet og behandlingsressourcer... 11 3.2.2. Vurdering og fordeling af kiropraktorkapaciteten i regionen... 11 3.3 Forbrug og produktion af kiropraktorbehandling... 13 3.3.1 Brug af specifikke ydelser i kiropraktorpraksis... 14 3.4 Praksisformer og kiropraktisk personale i kiropraktorpraksis... 15 3.4.1 Fordeling på praksisformer... 15 3.4.2 Praksisfællesskaber og sundhedshuse... 17 3.5 Tilgængelighed i kiropraktorpraksis... 18 3.5.1 Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse... 18 3.5.2 God Adgang tilgængelighedsmærkning... 20 3.5.3 Elektronisk tilgængelighed... 21 4. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen... 22 4. 1 Patienten som aktiv samarbejdspart og lighed i sundhed... 22 4.1.1 Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb... 23 4.1.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet... 23 4.1.3 Patientrapportering af utilsigtede hændelser... 23

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -3 af 73 4.2 Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen... 24 4.2.1 Samarbejde og kommunikation med almen praksis... 25 4.2.2 Samarbejde og kommunikation med speciallægepraksis... 27 4.2.3 Samarbejde og kommunikation med øvrige behandlere i praksissektoren... 28 4.2.4 Samarbejde og kommunikation med kommunerne... 28 4.2.5 Samarbejde og kommunikation med hospitaler... 28 4.3 Nye samarbejdsformer... 30 5. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis... 32 5.1 Rammer for kvalitetsudvikling... 32 5.1.1 Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet... 32 5.1.2 Overenskomst om kiropraktik... 33 5.1.3 Udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for kiropraktorpraksis... 33 5.2 Implementering af kliniske retningslinjer i kiropraktorpraksis... 34 5.2.1 Tiltag til implementering af kliniske retningslinjer... 3435 5.3 Patientsikkerhed i kiropraktorpraksis... 35 5.3.1Tiltag for at styrke patientsikkerheden... 36 5.4 Praksiskonsulenternes rolle i kvalitetsudviklingen... 36 Bilag... 38 Bilag 1. Vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet... 38 Bilag 2. Model for optimal geografisk fordeling af kiropraktorkapacitet i Region Hovedstaden... 40 Bilag 3. DDKM - kvalitetsstandarder for akkreditering i kiropraktorpraksis... 43 Bilag 4. Ordforklaring... 45 Bilag 5. Liste over høringsparter... 48 Bilag 6. Grundbeskrivelse... 49 Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 50 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 51 Tabel 2. Geografisk fordeling af kapaciteter og øvrige behandlingsressourcer 2015... 52 Tabel 3. Borgernes forbrug af kiropraktorydelser 2015... 53 Tabel 4. Forbrug af kiropraktikydelser i hele landet 2015... 54 Tabel 5. Fordeling af kiropraktorkapaciteten 2015... 55 Figur 2. Antal patienter fordelt på aldersgrupper 2015... 56 Figur 3. Antal kiropraktorer fordelt på aldersgrupper 2015... 57 Figur 4. Medianen af kiropraktorernes alder samt antal kiropraktorer opdelt på planområde 2015... 58 1

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -4 af 73 Tabel 6. Fordeling af kiropraktorkapaciteten 2015... 59 Tabel 7. Fordeling af kiropraktorkapaciteten 2015... 59 Tabel 8. Produktion versus forbrug fordelt på planlægningsområder 2015... 61 Figur 5. Udviklingen i antal producerede ydelser fordelt på speciale 2011-15... 62 Figur 6. Udviklingen i producerede ydelser (Andele) fordelt på speciale 2011-15... 62 Figur 7. Udviklingen i Brutto Honorar (produceret) fordelt på speciale 2011-15... 63 Figur 8. Udviklingen i Brutto Honorar (produceret) (Andele) fordelt på speciale 2011-15... 64 Figur 9. Udviklingen i Brutto Honorar (forbrug) (Andele) for speciale 53 2011-15... 65 Figur 10. Udviklingen i Brutto Honorar (forbrug) (Andele) for speciale 64 2011-15... 66 Figur 11. Udviklingen i Brutto Honorar (forbrug) (Andele) 2011-15... 67 Tabel 9. Pendlerstatistik 2015... 0 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -5 af 73 RESUMÉ Formålet med praksisplanen er at tilrettelægge den fremtidige kiropraktiske betjening i praksissektoren i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, kvalitet i kiropraktorpraksis samt samarbejde mellem kiropraktorpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen er inddelt i 5 kapitler. I kapitel 1 beskrives de overordnede visioner på kiropraktorområdet i Region Hovedstaden, planlægningsbestemmelser aftalt i overenskomsten for kiropraktik og de forskellige faser i praksisplanarbejdet. Kapitel 2 omhandler kiropraktorernes opgaver og tilskudsregler samt beskrivelse af kiropraktorernes uddannelse og opnåelse af autorisation. Kerneopgaverne for kiropraktorer, der behandler under overenskomsten, er diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af nedsat funktion i muskler og skelet og deraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken, arme og ben. I kapitel 3 beskrives kapaciteten og betjeningen af borgerne på kiropraktorområdet. For at sikre den nødvendige kapacitet af kiropraktorer i regionen, og under hensyntagen til ønsket om at fremme lighed i sundhed, beskrives i kapitel 3 en metode for vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet samt en model for geografisk fordeling af kiropraktorkapaciteten, der inddrager relevante parametre i forhold til borgernes behov for kiropraktisk behandling. Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i kiropraktorpraksis, så der tilstræbes lige adgang for alle patienter også for patienter med funktionsnedsættelser. Derfor anbefales bl.a., at tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse indgår som kriterium ved vurdering af nynedsættelser og ansøgning om flytning af praksis. Det anbefales også at udbrede praksisfællesskaber og sundhedshuse. Kapitel 4 har fokus på kiropraktorpraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet. Kapitlet sætter retning for kiropraktorpraksis rolle i udviklingen af et aktivt samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Kiropraktorpraksis skal bidrage til, at patienter og pårørende er og oplever at være en aktiv samarbejdspart i eget forløb. Patientens perspektiv skal fx inddrages, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser i planperioden. For at understøtte udviklingen af kiropraktorpraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet vil parterne arbejde for at udvikle samarbejde og kommunikation mellem de praktiserende kiropraktorer og det øvrige sundhedsvæsen. For at sikre de bedste betingelser for den samlede behandling af patienten er der i samarbejdet med almen praksis fokus på god og gensidig kommunikation, herunder særligt i forbindelse med henvisninger og epikriser. Det anbefales bl.a., at der gennemføres/udvikles fælles undervisning for kiropraktorer og praktiserende læger herom. Samarbejde og kommunikation med almen praksis er ikke mindst vigtigt for patienter omfattet af forløbsprogrammet for lænde-ryglidelser. I planperioden vil der blive iværksat yderligere indsatser for at sikre, at forløbsprogram for lænderyglidelser efterleves i kiropraktorpraksis, herunder vedr. kommunikation til almen praksis. Desuden er kommunikation mellem kiropraktorer og relevante praktiserende speciallæger og evt. fysioterapeuter omkring fælles patienter et udviklingspunkt i planperioden, idet der vil være fokus på at understøtte samarbejdet gennem fx fælles undervisning/temadage med videndeling og udbygning af 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -6 af 73 gensidigt kendskab til behandlingsmulighederne hos de forskellige behandlere. Ligeledes er kommunikation mellem kiropraktorer og kommunerne et udviklingspunkt, hvorfor det foreslås, at der etableres et pilotprojekt i en kommune med fokus på at udvikle gensidigt kendskab samt samarbejde og dialog om patienter med lidelser i bevægeapparatet. Endelig er der i praksisplanen fokus på kiropraktorernes kommunikation og samarbejde med hospitalerne, som primært omfatter henvisning af specifikke patienter og udveksling af billeddiagnostik generelt. Der arbejdes blandt andet på at fremme smidige arbejdsgange omkring billedudveksling. I kapitel 5 sættes fokus på fokus kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Parterne bag planen er enige om at understøtte, at kiropraktorpraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj kvalitet i behandling. Derfor skal der arbejdes med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i det tempo og omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten. Herunder skal kvalitetsarbejdet bl.a. understøtte, at kiropraktorpraksis arbejder efter opdaterede faglige retningslinjer at patientsikkerhed i kiropraktorpraksis styrkes. 1. INDLEDNING Praksisplanen sætter mål og giver anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af den fremtidige kiropraktiske betjening i praksissektoren i Region Hovedstaden. Praksisplanen bygger videre på de udviklingslinjer, som blev fastlagt i Praksisplan for kiropraktik 2013-2016, men peger samtidig på nye udfordringer, mål og anbefalinger. Praksisplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og repræsentanter for de praktiserende kiropraktorer. 1.1 Visioner og mål for fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling med generelt øgede krav til sammenhæng og kvalitet i behandlingen. Praksisplanen skal være med til at sikre en god udnyttelse af behandlingsressourcerne og effektive forløb for patienterne på tværs af kiropraktorpraksis, øvrige behandlere i praksissektoren og hospitaler. Parterne ønsker med praksisplanen at sikre, at kiropraktorpraksis fortsat kan tilbyde høj kvalitet i behandlingen og samtidig følge med udviklingen som en velfungerende og integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Det er vigtigt for patienterne og for patientsikkerheden, at der sker en udvikling af kommunikation og samarbejde mellem kiropraktorer og øvrige sundhedsaktører. Herunder er det vigtigt, at der mellem sundhedsaktørerne skabes et større kendskab til hinandens fagområder. Som en del af det regionale sundhedsvæsen ønskes kiropraktorpraksis udviklet efter følgende visioner: Visioner for fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden God og lige adgang til kiropraktorpraksis i hele regionen Kiropraktorpraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet, og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb Kiropraktorpraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever ensartet høj faglig kvalitet i behandling og forebyggelse 4

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -7 af 73 Kiropraktorpraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Visionerne udgør en ramme for de mål og anbefalinger, som fremsættes i praksisplanen. Praksisplanen udgør en del af regionens samlede sundhedsplan. Således er mål og anbefalinger for kiropraktorpraksis i overensstemmelse med øvrig sundhedsplanlægning i regionen. Herudover tager praksisplanen højde for aftale om den nye overenskomst som blev indgået 28. oktober 2016 ændringer i den kommende overenskomst og den kommende revision af Forløbsprogram for lænderyglidelser. 1.2 Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten Overenskomst om kiropraktik er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening. Overenskomsten sætter rammen for kiropraktorernes behandlingsaktivitet og samarbejde med regionerne, ligesom der indgår bestemmelser, for udarbejdelse af praksisplanen for kiropraktik. Den gældende overenskomst løber fra 1. april 2017 til 1. april 2020 1. Boks 1: Overenskomstens bestemmelser om planlægning og kapacitet 2 Overenskomstens 13. PLANLÆGNING OG KAPACITET (uddrag) Stk. 1. Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder kiropraktorer. Stk. 2. For at sikre befolkningen adgang til kiropraktisk behandling og en effektiv ressourceudnyttelse af det samlede behandlingstilbud til personer med lidelser i bevægeapparatet udarbejder regionen én gang i hver valgperiode en praksisplan med henblik på at tilrettelægge og sikre den nødvendige kiropraktorkapacitet i regionen. Praksisplanen udgør en del af regionens sundhedsplan. Som en del af grundlaget for praksisplanen udarbejder regionen en beskrivelse af det eksisterende kiropraktortilbud i regionen. Regionen skal i sin planlægning desuden tage hensyn til, at kiropraktorområdet er kendetegnet ved høj patientbetaling, at det skal være rentabelt for kiropraktorer at etablere og drive praksis, herunder at der er et rimeligt patientunderlag og en god infrastruktur. Der er for at sikre ovenstående behov for, at den geografiske placering af kiropraktorklinikker bliver taget i betragtning. Anmærkning til 13, stk. 2: Regionen skal i forbindelse med beskrivelse af kiropraktortilbuddet tage den del af det kiropraktiske behandlingstilbud, som varetages af klinikker, der ikke er omfattet af aftalen, i betragtning. Oplysninger herom leveres af Dansk Kiropraktor Forening. 1 Teksten opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 2 Afsnittet opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 5

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -8 af 73 Stk. 3. Praksisplanen danner grundlag for beslutning om de aftalemæssige forhold på kiropraktorområdet, herunder udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudviklingen inden for eget fagområde. Kiropraktorerne inddrages i relevant omfang i udarbejdelsen af praksisplanen. Det følger af overenskomstens planlægningsbestemmelser, at praksisplanen skal fastsætte kapaciteten af kiropraktorer og vurdere den geografiske fordeling af kapaciteten i regionen. Det følger ligeledes, at planen skal forholde sig til kiropraktorernes samarbejde med øvrige sundhedsaktører og udviklingen af kvalitet i kiropraktorpraksis. 1.3 Udarbejdelse og høring af praksisplan for kiropraktik Praksisplanen er udarbejdet af regionens administration med udgangspunkt i en projektbeskrivelse, som er godkendt i Regionens Udvalg for tværsektorielt samarbejde og i Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktisk behandling. Repræsentanter for kiropraktorerne har medvirket i tilrettelæggelse af planarbejdet gennem deltagelse i en styregruppe nedsat af samarbejdsudvalget. Som led i planarbejdet har der været afholdt et inspirationsmøde med fokus på kiropraktorernes kommunikation og samarbejde med andre behandlere. Her deltog en række praktiserende kiropraktorer, deres samarbejdspartnere i almen praksis, fysioterapipraksis, speciallægepraksis og hospitalsafdelinger samt repræsentanter for patienter og pårørende udpeget af Regionshandicaprådet og Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden. Inspirationsmødets indlæg og drøftelser har bidraget til valg og prioritering af temaer i praksisplanens samarbejdsafsnit. I april 2016 blev der desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens 76 kiropraktorpraksis. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er indarbejdet i praksisplanen, hvor det er relevant. Udkast til praksisplanen har i efteråret 2016 været i bred offentlig høring. Der er som resultat af høringen og som konsekvens af ny aftalen om ny overenskomst på området foretaget justeringer i praksisplanen 3. 1.4. Implementering af praksisplanen I forlængelse af praksisplanens godkendelse vil der blive foretaget en overordnet tidsmæssig prioritering af planens anbefalinger. Desuden vil der i planperioden blive udarbejdet årlige implementeringsplaner med henblik på at konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere, og prioritere hvilke opgaver der skal løftes i det kommende år. 1.5 Praksisplanens opbygning I praksisplanens kapitel to beskrives bl.a. det kiropraktiske fag, uddannelse og kiropraktorernes opgaver i behandlingen af patienter. I kapitel tre præsenteres målsætninger og anbefalinger om kapacitet og tilgængelighed efterfulgt af kapitel fire, der omhandler behovet for større integration af kiropraktorpraksis i det samlede sundhedsvæsen, herunder ønsket om at styrke samarbejdet med den enkelte patient. 3 Opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 6

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -9 af 73 Afslutningsvist opstilles målsætninger og anbefalinger om kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis i praksisplanens femte kapitel. I hvert kapitel beskrives de overordnede målsætninger, som ønskes indfriet i planperioden, efterfulgt af udfordringer og muligheder inden for hvert af områderne. Endelig præsenteres parternes anbefalinger inden for hvert af områderne til at nå de opsatte mål. I grundbeskrivelsen, som udgør et bilag til praksisplanen, ses uddybende informationer og data om organisering og aktivitet i kiropraktorpraksis. Alle kapacitets- og aktivitetstal i grundbeskrivelsen er tal for 2015 med mindre andet specifikt er angivet. 2. Kiropraktorens opgaver og regler for tilskud til behandling Kiropraktorerne har haft overenskomst med den offentlige sygesikring siden 1978 og patienter har siden da kunne få tilskud til kiropraktisk behandling. 2.1 Kiropraktorens opgaver Kiropraktorer kan efter overenskomstens regler tilbyde diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af nedsat funktion i muskler og skelet og deraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken, arme og ben. Der kræves ikke henvisning fra egen læge for at få behandling hos praktiserende kiropraktor. Patientens behandling indledes med anamnese (patientens oplysninger om sygdomsforløbet) og undersøgelse. Til brug i diagnosticeringen har kiropraktorklinikkerne røntgenudstyr eller aftale med anden kiropraktorklinik om udførelse af røntgenundersøgelser. Der lægges en individuel behandlingsplan. Behandlingen kan omfatte rådgivning, manuel behandling, bløddelsbehandling, akupunktur, træning og forebyggelse. Behandlingen kan gives indenfor to specialer, almen kiropraktik (speciale 53) ) ogog kiropraktik til personer med længerevarende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet (speciale 64), som giver adgang til et særligte forhøjet tilskud til behandling. Fra 1. april 4.2017, hvor den senyeste overenskomst træder i kraft, udgøres mmålgruppen som er omfattet af speciale 64 er af personer med der: nyligt opstået nerverodspåvirkning (inden for de sidste 3 måneder) svarende til lænden eller nakken og patienter med spinalstenose, hvor symptomer på central eller recesstenose der ikke har varet længere end et år. Har tilbagevendende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet, som kræver en ekstraordinær tidskrævende indsats og en længerevarende behandlende og forebyggende indsats. Er indstillet på at yde en væsentlig personlig indsats i relation til varig styrkelse af bevægeapparatet. Speciale 64 består herefter af tre forløbspakker vedr. lumbal diskusprolaps, cervikal diskusprolaps og spinalstenose. Målgruppen for speciale 64 er således den tungeste del af patienterne i kiropraktorpraksis. Ifølge bilag til overenskomstens 12 stk. 2 og 3 bør speciale 64 patienterne højst udgøre 10-15 procent af det samlede antal patienter i praksis. 7

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -10 af 73 Der ydes forhøjet tilskud under forudsætning af, at patienten følger forløbsprogrammet, dog højest i en periode på 6 måneder. 2.2 Kiropraktorens uddannelse og opnåelse af autorisation Uddannelsen til kiropraktor (kandidat i klinisk biomekanik) kan læses på Syddansk Universitet. Uddannelsen består af en 3-årig bachelorgrad og en 2-årig kandidatgrad i klinisk biomekanik. Efter kandidatgraden skal der gennemføres et års turnusuddannelse i kiropraktorpraksis med ydernummer for at få ret til autorisation og dermed ret til selvstændigt virke som kiropraktor. 2.3 Tilskudsregler Regionen yder tilskud til konsultation og kiropraktisk behandling, herunder diagnostik og træningsydelser. Tilskuddene er fastsat i medfør af sundhedsloven og fremgår af overenskomst om kiropraktik. Der ydes særlige tilskud til behandling inden for speciale 64. Regionen yder tilskud til konsultation og kiropraktisk behandling, herunder diagnostik og træningsydelser. Tilskuddene er fastsat i medfør af sundhedsloven og fremgår af Overenskomst om kiropraktik 11 stk. 2. Der ydes særlige tilskud til behandling indenfor speciale 64, som relaterer sig til personer med længerevarende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet. Dette begrundes i overenskomsten med, at den forebyggende og behandlende indsats skønnes at kunne sikre, at patienten undgår længerevarende eller permanent væsentligt nedsat evne til at varetag dagligdags funktioner i og uden for arbejde. Under den særlige tilskudsordning tilbydes til patienter med akut lumbal nerverodspåvirkning et særskilt struktureret behandlingsforløb (prolapsforløb), som følger faste retningslinjer og hvor indsatsen er koordineret med det øvrige sundhedsvæsen. 8

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -11 af 73 3. Kapacitet i kiropraktorpraksis Målsætninger At sikre den nødvendige kapacitet af kiropraktorer i regionen i forhold til borgernes behov for kiropraktisk behandling At de praktiserende kiropraktorer er hensigtsmæssigt geografisk fordelt idet der skal tages hensyn til målet om at understøtte lighed i sundhed At praksisstrukturen i kiropraktorpraksis understøtter faglig udvikling og tværfagligt samarbejde At kiropraktorklinikkerne er tilgængelige for borgerne, herunder for borgere med funktionsnedsættelse At borgerne har let adgang til oplysninger om tilgængeligheden i de enkelte praksis I denne del af praksisplanen beskrives den kiropraktiske betjening i regionen. Herunder ses der på praksisstrukturen. Desuden ses der på produktion og forbrug af kiropraktorydelser og på kiropraktorpraksis tilgængelighed for borgerne. 3.1 Områdeinddeling i sundhedsplanlægning Region Hovedstaden er i forhold til sundhedsplanlægning inddelt i fire planområder Nord, Midt, Byen og Syd som svarer til Hospitals- og psykiatriplanens (2020) planområder. Dermed tilstræbes gennemsigtighed i planlægningsgrundlaget på tværs af hospitaler, praksissektor og kommunale samarbejdspartnere. Hvert område er inddelt i en række planlægningsområder, som svarer til kommunerne med undtagelse af København, som er inddelt i 10 bydele. Københavns Kommunes bydele ligger dels i planområde Byen og dels i planområde Syd. I de efterfølgende tabeller og figurer er det valgt at adskille Bornholm fra Byen. Tabel 1. Plan- og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområde Allerød Kommune Ballerup Kommune Bispebjerg Albertslund Kommune Fredensborg Kommune Egedal Kommune Bornholms Regionskommune Amager Frederikssund Kommune Furesø Kommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Gribskov Kommune Gentofte Kommune Christiansø Kommune Dragør Kommune Halsnæs Kommune Gladsaxe Kommune Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Indre by Hvidovre Kommune Hillerød Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Nørrebro Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Vanløse Ishøj Kommune Rødovre Kommune Østerbro Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Note: Amager Øst og Amager Vest fremstår samlet under Amager Områdeinddelingen anvendes til at vise den aktuelle kapacitetsfordeling og til at beregne og vurdere behandlingskapacitet hos kiropraktorerne i forhold til antal borgere, patienter og sygdomsforekomst i de enkelte områder af regionen. 3.2 Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling En kapacitet inden for kiropraktorpraksis defineres som en kiropraktorklinik (en praksisejer) med ét ydernummer, som har ret til at praktisere efter overenskomsten. Herudover indgår hvilende ydernumre 9

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -12 af 73 som kapaciteter 4. Kiropraktorer med ydernummer kan ansætte kiropraktorer som assistenter i deres praksis, som dog ikke tæller ikke med i antallet af kapaciteter. Disse kiropraktorassistenter tæller ikke med, når antallet af kiropraktorkapaciteter opgøres. Regionsrådet vedtog i 2009 Kapacitetsplan for Kiropraktik og besluttede i den forbindelse at udvide med 8 kiropraktorkapaciteter for dermed at bringe kapaciteten på niveau med landsgennemsnittet. Af de 8 nye kapaciteter blev de 4 placeret og bundet geografisk til bestemte områder i regionen. De 8 kapaciteter er realiseret i perioden 2010-2013. Efterfølgende er der ikke foretaget ændringer i den samlede kapacitet. På Figur 1 ses den geografiske fordeling af kiropraktorkapaciteterne i regionen. Den samlede kiropraktorkapacitet er i 2015 på 78 kapaciteter fordelt på 76 praksis 5. Endvidere er der seks kiropraktorklinikker uden ydernummer/relation til overenskomsten. Disse fremgår også af figur 1 (markeret med grønt) Der er kiropraktorpraksis med ydernummer i 27 ud af regionens 29 kommuner (jf. figur 1). Der er ingen kiropraktorpraksis i Fredensborg og Vallensbæk kommuner. 4 Hvilende kapaciteter er kapaciteter, som aftalebaseret ikke er i funktion, men som kan aktiveres af den kiropraktor, som har fået tildelt kapaciteten. Se endvidere ordforklaring i grundbeskrivelsen. 5 En enkelt praksis har ønsket at aktivere en hvilende kapacitet i 2016. Kapacitets- og aktivitetstal i indeværende plan er alene opgjort for 2015. 10

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -13 af 73 Figur 1. Antal kiropraktorkapaciteter fordelt på plan- og planlægningsområder, 2015 11

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -14 af 73 3.2.1. Kapacitet og behandlingsressourcer De 78 kapaciteter er ikke udtryk for de samlede kiropraktiske behandlingsressourcer i regionen. For det første kan en indehaver af en kapacitet ansætte kiropraktorer som assistenter i praksis. For det andet har seks kiropraktorklinikker med ansatte kiropraktorer deres virke i regionen uden at have ydernummer/relation til overenskomsten. Dermed er de behandlingsmæssige ressourcer væsentligt større end den formelle kapacitet. Den geografiske fordeling af kapaciteterne og de øvrige behandlingsressourcer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Kapaciteter og øvrige behandlingsressourcer fordelt på planområder, 2015 6 Planområde/ planlægningsområder Antal kapaciteter 2015 Antal ansatte 2015 Antal turnuskandidater 2015 Antal kompagnoner 2015 Antal kiropraktorer uden ydernummer 2015 Bornholm 2 0 0 0 Byen 22 30 0 6 1 Midt 18 11 1 7 2 Nord 17 11 2 9 2 Syd 19 12 0 9 1 Hovedtotal 78 64 3 31 6 Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter, status pr. 31/12 2015 (trukket den 10/2 2016) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2015-16. Der er færrest kapaciteter i forhold til antal borgere i planområde Syd og flest i planområde Nord. I grundbeskrivelsen fremgår fordelingen opgjort på planlægningsområder (se tabel 2 i grundbeskrivelsen.) 3.2.2. Vurdering og fordeling af kiropraktorkapaciteten i regionen Regionen skal, efter indstilling fra samarbejdsudvalget, vurdere den samlede kiropraktor kapacitet i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen. Geografisk fordeling af eventuelle nye eller ledige kapaciteter skal løbende besluttes af regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Nedenfor er beskrevet henholdsvis metode for vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet og model for geografisk fordeling af kiropraktorkapaciteten. Metode for vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet Af overenskomstens 16 fremgår det, at regionen - efter indstilling fra samarbejdsudvalget skal vurdere den kiropraktiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om eventuelle nynedsættelser. Vurderingen af kapaciteten sker én gang i hver planperiode i forbindelse med vedtagelse af praksisplanen 7. I overensstemmelse med anbefalingerne i den forrige praksisplan har regionen i samarbejde med kiropraktorerne udviklet en metode for vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet i regionen. Metoden, der beskrives nedenfor, har til formål at give et enkelt, overskueligt og gennemsigtigt grundlag for beslutninger vedr. behovet for kiropraktorkapaciteter i regionen. Metoden baserer sig på følgende parametre, der afspejler kiropraktorernes behandlingsaktivitet og borgernes behov for kiropraktisk behandling: 6 I denne tabel er kilden til Antal kapaciteter NOTUS Regional, mens kilden til Antal ansatte, Antal turnuskandidater og Antal kompagnoner udgøres af data fra både NOTUS Regional og de 69 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Antal kiropraktorer uden ydernummer er oplyst af Dansk Kiropraktorforening. 7 Jævnfør anmærkning til 16 stk. 3 i overenskomsten (overenskomsten fra januar 2014) skal der kun foretages årlig vurdering af kapaciteten frem til der foreligger en praksisplan. 12

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -15 af 73 a) Antal årligt behandlede kiropraktorpatienter (antal unikke cpr. nr. behandlet hos kiropraktorerne) b) Antal sikrede (borgere i sikringsgruppe 1,2 og 6) c) Antal borgere med rygsygdom (Kilde: Sundhedsprofil 2013, Kronisk Sygdom) d) Antal patienter årligt behandlet pr. kiropraktor kapacitet - gennemsnit e) Antal ydelser pr. behandlet patient (gennemsnit) f) Bruttohonorar (regionens tilskud til behandling pr. patient) Borgere med rygsygdom vurderes at være den bedste parameter for sygdomsfrekvens i forhold til borgernes behov for kiropraktisk behandling. Kiropraktorpraksis behandler dog også andre patientgrupper. Parterne er enige om, at datakilden bag denne parameter genovervejes i takt med at der opnås mere valide data for patienttyngde fx fra diagnosekodning i kiropraktorpraksis. Vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet Udviklingen i de ovenfor nævnte parametre i perioden 2010-2014 viser både vækst i antallet af patienter, som behandles i kiropraktorpraksis og i det samlede antal borgere i regionen. Endvidere ses en lille vækst i antallet af borgere med rygsygdom. I samme periode er antallet af kapaciteter steget, så hver kiropraktorkapacitet behandler færre patienter i gennemsnit. Hver enkelt patient modtager i gennemsnit færre ydelser og regionens udgift pr. behandlet patient falder dermed også. En mere detaljeret gennemgang af metoden for vurdering af den samlede kapacitet inklusiv aktuelle nøgletal og beregninger ses som bilag 1. På baggrund af udviklingen i nøgletallene vedrørende behandlingsaktivitet og behov for kiropraktisk behandling, vurderes det, at der med de aktuelle 78 kapaciteter er balance mellem kapacitet og opgaver/behov for kiropraktisk behandling., idet det bemærkes, at der er væsentlige ekstra behandlingsmæssige ressourcer i de eksisterende praksis i form af ansatte kiropraktorer og turnusassistenter, ligesom der er 6 kiropraktorklinikker i regionen, som ikke er omfattet af overenskomsten. Anbefalinger: At den nuværende kapacitet fastholdes i planperioden Udviklingen i data om kiropraktorernes patientgrupper følges med henblik på eventuel revurdering af det udvalgte parameter for sygdomsfrekvens Model for geografisk fordeling af kiropraktorkapaciteten Der er i den foregående planperiode udarbejdet en model for fordeling af kapaciteter i regionen, som blev godkendt af Samarbejdsudvalget for kiropraktik i januar 2016. Modellen anvendes som beslutningsgrundlag for geografisk fordeling af eventuelle nye kapaciteter og ved flytteansøgninger for så vidt angår geografisk bundne kapaciteter. Modellen tager udgangspunkt i følgende tre parametre til belysning af behandlingsbehovet hos borgerne i de enkelte områder: a) Antal årligt behandlede kiropraktorpatienter fordelt på planlægningsområder (antal unikke cpr.nr. behandlet hos kiropraktorerne) b) Antal sikrede (borgere) i området c) Antal borgere med rygsygdom i området (Kilde: Sundhedsprofil 2013, Kronisk Sygdom) 13

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -16 af 73 Den aktuelle fordeling af antal behandlede patienter og borgere samt forekomst af rygsygdom i forhold til antal kapaciteter i de enkelte områder fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 3. Kapacitet, borgere, patienter og forekomst af rygsygdom fordelt på planområder, 2015 Antal behandlede Antal borgere med Antal kapaciteter Antal borgere pr. CPR nr. pr. rygsygdom 2013 pr. Planområde 2015 kapacitet 2015 kapacitet 2015 kapacitet Bornholm 2 19.876 732 2.550 Byen 22 20.669 1.002 1.650 Midt 18 25.075 1.347 2.278 Nord 17 18.714 1.430 2.006 Syd 19 27.498 1.361 2.537 Hovedtotal 78 22.902 1.256 2.112 Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede), status pr. 1/12 2015 (trukket den 2/3 2016) Antal behandlede CPR nr. 2015 (trukket den 2/3 2016) NOTUS Regional: Antal kapaciteter, status pr. 30/12 2015 (trukket den 10/2 2016) Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom: Antal borgere med rygsygdom 2013. Der inddrages endvidere en række sekundære parametre i forbindelse med geografisk placering af kapaciteter: a) Ligelig fordeling af kapacitet på planområdeniveau prioriteres højere end ligelig fordeling mellem planlægningsområder (kommuner og bydele i Københavns Kommune) b) Placering af ansatte kiropraktorer og turnuskandidater opgjort i hele stillinger c) Placering af eksisterede kiropraktorklinikker uden ydernummer d) Placering af ny kapaciteter i tilknytning til praksisfælleskaber og sundhedshuse e) Geografisk tilgængelighed (fysiske adgangs- og toiletforhold, transport og parkering) Modellen med en aktuel beregning af fordeling af kiropraktorkapaciteten ses i bilag 2 til planen. 3.3 Forbrug og produktion af kiropraktorbehandling Som det ses af tabel 4 nedenfor, varierer borgernes forbrug af kiropraktorbehandling mellem de forskellige planområder i regionen. Der ses størst forbrug af kiropraktorbehandling pr. borger i planområde Nord. Tabel 4. Borgernes forbrug af kiropraktorydelser fordelt på planområder, 2015 Planområde Antal behandlede CPR nr. pr. 1.000 borgere 2015 Antal ydelser pr. 1.000 borgere 2015 Brutto Honorar pr. 1.000 borgere 2015 Behandlede CPR nr. ift. antal borgere 2015 Bornholm 37 171 kr. 9.268 4% Byen 48 280 kr. 15.902 5% Midt 54 313 kr. 17.486 5% Nord 76 488 kr. 26.258 8% Syd 50 296 kr. 17.133 5% Hovedtotal 55 328 kr. 18.359 5% Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/12 2015 (trukket den 2/3 2016) Antal ydelser, bruttohonorar og antal behandlede CPR nr. for hele 2015 (trukket den 2/3 2016) Opgørelser over forbrug for de enkelte planlægningsområder fremgår af henholdsvis tabel 3 og 8 i praksisplanens grundbeskrivelse. Af tabel 3, som viser forbruget pr. 1.000 borgere, fremgår det, at 14

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -17 af 73 borgerne i Gribskov, Hillerød og Frederikssund Kommuner har størst forbrug af kiropraktikydelser. Laveste forbrug ses på Bornholm, i Ishøj, Albertslund og Københavns kommuner. Tabel 8 i grundbeskrivelsen viser både brutto honoraret for den samlede produktion i forhold til Regionens borgere og brutto honoraret for det samlede forbrug. Forskellen i henholdsvis kroner og pct. viser, at Regionen Hovedstadens borgere samlet set modtager kiropraktorydelser fra andre regioner for knap 751.000 kr. svarende til 2,3 % Den kiropraktiske behandlingsaktivitet (forbrug) i Region Hovedstaden ligger lidt under landsgennemsnittet jf. tabel 5 nedenfor. Tabel 5. Kiropraktisk behandling (forbrug) i hele landet, 2015 Region Antal behandlede CPR nr. pr. 1.000 borgere 2015 Antal ydelser pr. 1.000 borgere 2015 Brutto Honorar pr. 1.000 borgere 2015 Behandlede CPR nr. ift. antal borgere 2015 Region Hovedstaden 55 328 kr. 18.359 5% Region Midtjylland 63 375 kr. 21.242 6% Region Nordjylland 66 317 kr. 17.798 7% Region Sjælland 68 390 kr. 21.772 7% Region Syddanmark 72 443 kr. 24.507 7% Hovedtotal 63 371 kr. 20.755 6% Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/12 2015 (trukket den 2/3 2016) Antal ydelser, bruttohonorar og antal behandlede CPR nr. for hele 2015 (trukket den 2/3 2016) 3.3.1 Brug af specifikke ydelser i kiropraktorpraksis Som nævnt i kapitel 2, kan kiropraktisk behandling gives inden for to specialer almen kiropraktik (speciale 53) og kiropraktik til personer med tilbagevendende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet (Speciale 64), som giver adgang til særlige tilskud til behandling. Det ses af figur 8 i grundbeskrivelsen, at ydelser inden for almen kiropraktik (speciale 53) udgør den overvejende del af behandlingen i kiropraktorpraksis. I 2015 udgjorde ydelser inden for speciale 64 ca. 10 % af de samlede ydelser. Andelen af ydelser inden for speciale 64 har været faldende igennem de seneste fem år fra ca. 14 % i 2011. Behandling af patienter under speciale 64 (den særlige tilskudsordning) Det er kiropraktorerne, der vurderer, om patienterne omfattes af speciale 64. Der ses en stor variation i kiropraktorernes indplacering af patienterne under speciale 64. Ifølge overenskomstens bilag 4 bør det normalt højst være 10-15 % af patienterne i en kiropraktorpraksis, der er omfattet af speciale 64. Som det fremgår af tabel 6 udgør patienter, som er omfattet af speciale 64, mindre mere end 10 % i de fleste praksis. I 21 % af praksis udgør de over 15 % og i de resterende 8 % af praksis udgør de 10 til 15 %. Tabel 6: Andel af patienter omfattet af speciale 64 (den særlige tilskudsordning), 2015 8 8 Afsnittet opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 15

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -18 af 73 Andel af patienter indenfor speciale 64 Andel af kiropraktorpraksis 2015 <10 % 72% 10-15 % 8% >15 % 21% Hovedtotal 100% Kilde: Targit, produktion (Antal patienter 2015) (trukket den 27. april 2016) Som det fremgår af tabel 6, har der hidtil været stor variation i kiropraktorernes indplacering af patienter under speciale 64. Med den ændrede ydelsesstruktur i specialet i overenskomsten af 1. april 2017 er afgrænsning af personkredsen, der er omfattet af specialet, tydeliggjort. På den baggrund forventes der fremover mindre variation i anvendelsen af specialet. Udviklingen i brugen af speciale 64, i 2016 følges kvartalsvist i samarbejdsudvalget. På baggrund af variationen i brug af speciale 64 har Samarbejdsudvalget i januar 2016 anmodet landssamarbejdsudvalget om at tage problemstillingen om variation i brug af specialerne op. På baggrund af variationen i kiropraktorernes brug af speciale 64, ønskes en mere ensartet brug af ordningen. Derfor skal der i planperioden tages stilling til mulige lokale initiativer, der tager hensyn til eventuelt centralt besluttede indsatser på området. Behandling af patienter i et prolapsforløb Som en del af behandlingen af patienter under den særlige tilskudsordning i kiropraktorpraksis, har patienter med akut lumbal nerverodspåvirkning siden 2014 kunnet blive behandlet i et såkaldt prolapsforløb. Formålet med prolapsforløbet er, at patienterne sikres et struktureret forløb af høj kvalitet i overensstemmelse med de faglige retningslinjer (se endvidere kapitel 5 ang. prolapsforløb). Prolapsforløb anvendes imidlertid meget begrænset. I spørgeskemaundersøgelsen oplyser ca. 15 % af kiropraktorerne, at de altid eller ofte anvender prolapsforløbet i behandlingen af patienter med akut lumbal nerverodspåvirkning, mens de øvrige praksis oplyser, at de slet ikke eller sjældent anvender prolapsforløbet. I tabel 7 nedenfor ses det i øvrigt, at kun 295 patienter blev behandlet i et prolapsforløb i 2015. De 295 patienter var fordelt på 32 praksis. Tabel 7: Patienter behandlet i et prolapsforløb fordelt på praksis, 2015 Planområde Antal patienter Antal praksis Bornholm Byen 156 10 Midt 33 6 Nord 41 9 Syd 64 7 Hovedtotal 293 32 Udviklingen i anvendelsen af ydelserne i prolapsforløbet følges særskilt og kvartalsvist i samarbejdsudvalget, jf. overenskomstens bilag 1. Med den ny overenskomst tilføjes yderligere to definerede behandlingsforløb, således at der inden for speciale 64 vil være forløbspakke vedr. lumbal diskusprolaps, forløbspakke vedr. cervikal diskusprolaps og forløbspakke vedr. spinalstenose. 16

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -19 af 73 3.4 Praksisformer og kiropraktisk personale i kiropraktorpraksis Med udgangspunkt i målet om, at praksisstrukturen så vidt muligt skal understøtte faglig udvikling og tværfagligt samarbejde, er det et ønske i Region Hovedstaden at fremme monofaglige og/eller tværfaglige praksisfællesskaber i praksissektoren - dog under hensyntagen til ønsket om at bevare nærhed til behandling for alle regionens borgere. 3.4.1 Fordeling på praksisformer Ifølge overenskomstens 18-19 kan kiropraktorpraksis være organiseret som enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis eller praksis i selskabsform. Alle praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis. Kiropraktorerne kan opnå et monofagligt fællesskab ved at være organiseret som kompagniskabspraksis, ved at have ansatte kiropraktorer eller turnuskandidater eller ved at indgå i samarbejdspraksis. Som det ses af figur 2 og 3 er i alt 40 kiropraktorklinikker organiseret som enkeltmandspraksis og 29 er organiseret som kompagniskabspraksis. Af de 40 enkeltmandspraksis indgår 6 i samarbejdspraksis. Af de 29 kompagniskabspraksis indgår kun 1 i samarbejdspraksis, se figur 2 nedenfor. I alt 32 praksis har ansatte kiropraktorer eller turnuskandidater. De fleste praksis med ansatte er kompagniskabspraksis. En stor andel af kiropraktorerne, som er organiseret som enkeltmandspraksis, har altså hverken ansatte eller fungerer i samarbejdspraksis med andre kiropraktorer (se figur 3). Figur 2. Kiropraktorpraksis fordeling på praksisformer i forhold til samarbejdspraksis 45 40 35 30 25 20 34 Indgår ikke i samarbejdspraksis Indgår i samarbejdspraksis 15 28 10 5 0 6 Enkeltmandspraksis 1 Kompagniskabspraksis Kilde: Data fra de 69 besvarelser i spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden, april 2016 17

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -20 af 73 Figur 3. Kiropraktorpraksis fordeling på praksisformer i forhold til ansatte 45 40 35 30 25 30 7 Ingen ansatte 20 15 10 22 Ansatte kiropraktorer eller turnuskandidater 5 10 0 Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Kilde: Data fra de 69 besvarelser i spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden, april 2016 3.4.2 Praksisfællesskaber og sundhedshuse Foruden monofaglige fællesskaber kan tværfaglige praksisfællesskaber fremmes således, at kiropraktorer indgår i fællesskab med andre behandlere, fx fysioterapeuter eller speciallæger - eller evt. i kommunale sundhedshuse. Boks 2: Praksisfællesskaber Praksisfællesskaber Et praksisfællesskab forstås som flere ydere inden for praksissektoren, der går sammen i et fællesskab, gerne på tværs af faggrupper. Fællesskabet kan tillige omfatte kommunale sundhedstilbud og evt. med inddragelse af det sekundære sundhedsvæsen. Det er forventningen, at etablering af praksisfællesskaber vil indebære en fordel i relation til at udnytte fælles faciliteter, der bl.a. kan omfatte elementer som adgang til moderne udstyr (f.eks. digitaliseret røntgenudstyr) samt medvirke til etablering af stærke faglige miljøer, der kan sikre faglig videreuddannelse, og tværfaglige samarbejdsrelationer. Det vurderes, at miljøet i større klinikfællesskaber er fordrende for arbejdet med kvalitetsudvikling og implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover smidiggør større klinikfællesskaber også en række logistiske problemstillinger i forbindelse med sygdom, ferie med videre. Etablering af praksisfællesskaber mellem kiropraktorer og andre behandlergrupper forventes endvidere at kunne muliggøre øget oplevelse af sammenhæng i patientforløb for patienterne. Dog kan også andre praksisformer/samarbejdsformer (andre end praksisfællesskaber) være organiseret således, at høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen understøttes. 18

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -21 af 73 Kiropraktorerne indgår allerede i et vist omfang i faglige eller fysiske fællesskaber med andre sundhedsudøvere eller klinikker, evt. som del i kommunale sundhedshuse (se boks). Boks 3: Faglige eller fysiske fællesskaber (spørgeskemaundersøgelse, 2016) Faglige eller fysiske fællesskaber mellem kiropraktorpraksis og andre sundhedsydere Ifølge den gennemførte undersøgelse blandt de kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden oplyser 4 kiropraktorpraksis at de aktuelt indgår i et kommunalt sundhedshus, mens 22 oplyser, at de indgår i lokalefællesskab med andre sundhedsydere/klinikker. De sundhedsydere, som kiropraktorerne oftest indgår i lokalefællesskab med, er fysioterapeuter og massører. Derudover ses der i begrænset omfang lokalefællesskab med praktiserende læger eller speciallæger og andre behandlere, for eksempel akupunktører, fodterapeuter, diætister og andre. 30 kiropraktorpraksis oplyser desuden, at de indgår i systematisk samarbejde med andre sundhedsydere/klinikker, uden at der er lokalefællesskab. De mest udbredte samarbejdspartnere beskrives som fysioterapeuter og praktiserende læger. Der ses også i nogen udstrækning samarbejde med praktiserende speciallæger og enkelte andre sundhedsydere. For at understøtte målet om at øge andelen af praksisfællesskaber, skal der tages højde for muligheden for, at kiropraktorpraksis kan placeres i tilknytning til andre sundhedstilbud, som fx sundhedshuse, ved geografisk placering af eventuelle nye kapaciteter, samt løbende afgørelser af samarbejdsudvalgssager om kapacitetsforhold, fx flytninger. Anbefaling: Ved tildeling af nye kapaciteter lægges der vægt på, at kiropraktorerne praktiserer i fællesskab med andre behandlere 3.5 Tilgængelighed i kiropraktorpraksis Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere god tilgængelighed i kiropraktorpraksis, herunder særligt tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse. Samtidig er det et stærkt ønske at sikre opdaterede oplysninger til borgerne om tilgængeligheden, så borgere med funktionsnedsættelse kan vælge behandlere ud fra nærmere kendskab til forholdene i den enkelte praksis. Desuden er det centralt, at patienterne har let adgang til kontakt med behandlerne i praksissektoren. Patienterne oplever sjældent ventetid til behandling i kiropraktorpraksis. Dette skyldes blandt andet, at kiropraktorer med ydernummer i regionen frit kan ansætte flere kiropraktorer i den enkelte praksis. 3.5.1 Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for personer med funktionsnedsættelse. Tilgængelighed betyder, at personer med funktionsnedsættelser kan få adgang til samme ydelser og fysiske færden som personer uden funktionsnedsættelser. Ifølge FN s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, er der en pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden. Parterne er enige om at fokusere på forbedring af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelser samtidig med, at oplysninger til borgerne om tilgængeligheden skal forbedres og prioriteres. 19

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -22 af 73 Fysisk tilgængelighed Overenskomsten beskriver rammerne for kiropraktorernes forpligtelser vedr. tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Boks 4: Overenskomstens bestemmelser vedr. fysisk tilgængelighed 9 Overenskomstens (overenskomsten fra januar 2014) 20. Handicapegnede adgangsforhold: Stk. 1 Ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning af praksis skal lokalerne være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler, således at der etableres niveaufri adgang og indrettes handicaptoilet. Stk. 2 Kiropraktoren skal på sin praksisdeklaration give information om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så bevægelseshæmmede har mulighed for at vælge en kiropraktor, hvor adgangsforhold og indretning passer til patientens behov. I forlængelse af ovenstående er kiropraktorerne i Region Hovedstaden forpligtede til at afgive oplysninger om den fysiske tilgængelighed i forbindelse med flytning. Med udgangspunkt i kiropraktorernes egne vurderinger af tilgængeligheden har 36 % af klinikkerne adgangsforhold der er egnede for personer med funktionsnedsættelse, mens 25 % har egnede toiletforhold (jf. figur 4). Figur 4. Tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelse (Notus Regional, 2015) 60% 50% 50% 50% 52% 40% Adgangsforhold 30% 20% 27% 19% 33% 15% 32% 32% 33% 36% 25% Toiletforhold Adgangsforhold i alt (vægtet gns.) Toiletforhold i alt (vægtet gns.) 10% 0% Bornholm Byen Midt Nord Syd 9 Afsnittet opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 20

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -23 af 73 Kilde: Notus regional 2015; adgangsforhold, toiletforhold, status pr. 30/12 2015 (trukket den 10/3 2016). Note: Resultaterne vedr. toilet- og adgangsforhold er baseret på kiropraktorernes egne vurderinger af adgangs- og toiletforhold for handicappede uden nærmere specifikation. Eftersom der kan være forskel på, hvilke kriterier kiropraktorerne lægger til grund for deres vurderinger af adgangs- og toiletforholdene, er der behov for objektive opgørelser over tilgængelighedsforholdene i praksis. Objektive opgørelser muliggør desuden løbende opfølgning på udviklingen i tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelse. I spørgeskemaundersøgelsen har kiropraktorerne givet detaljerede oplysninger om deres adgangs- og toiletforhold på en række nærmere definerede områder. For nogle af de adspurgte forhold er tilgængeligheden høj, når man ser på dem selvstændigt. For eksempel svarer ca. 80 % af praksis, at dørene i klinikken har en passagebredde på mindst 77 cm. 50 % svarer, at der er niveaufri adgang og en dørpassagebredde på mindst 77 cm til toilettet. Figur 5. Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse (spørgeskemaundersøgelse) 60% 50% 50% 40% 35% Adgangsforhold 30% 22% 31% 24% 33% Toiletforhold Adgangsforhold i alt (vægtet gns.) 20% Toiletforhold i alt (vægtet gns.) 13% 10% 9% 0% Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden, april 2016 Note: Adgangsforhold i alt og toilet- og handicapforhold i alt er det samlede resultat for hele Region Hovedstaden. Kriteriet for at opfylde adgangsforhold er, at praksis har svaret ja på samtlige spørgsmål ang. adgangsforhold til praksis Kriteriet for at opfylde toiletforhold er, at praksis har svaret ja på samtlige spørgsmål ang. toiletforhold. Når der ses på den enkelte praksis tilgængelighed for alle de adspurgte forhold vedr. hhv. adgang og toilet, daler tilgængeligheden markant. Af figur 5 ovenfor fremgår det, at i gennemsnit har 33 % af praksis svaret ja på samtlige adspurgte forhold vedr. fysiske adgangsforhold til praksis og at i gennemsnit har kun 9 % af praksis svaret ja til samtlige spørgsmål vedr. toiletforhold i praksis. Der ses desuden en markant forskel i tilgængeligheden mellem planområderne. På Bornholm lever ingen af de eksisterende praksis op til samtlige adspurgte forhold. I Byen og Nord lever ingen praksis op til alle 21

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -24 af 73 adspurgte forhold vedr. toiletforhold, mens der i både Syd og Midt er praksis, der lever op til alle de adspurgte forhold vedr. hhv. toilet og adgang til praksis. Anbefalinger: Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse prioriteres som et væsentligt element i samarbejdsudvalgsafgørelser om flytning og nynedsættelse af praktiserende kiropraktorer Det dokumenteres ved afslutningen af planperioden, hvilke fremskridt der er sket i kiropraktorklinikkernes tilgængelighed 3.5.2 God Adgang tilgængelighedsmærkning Region Hovedstaden tilbyder i perioden 2014-2017 alle praktiserende behandlere med ydernummer i regionen kan blive tilgængelighedsmærket ved mærkeordningen God Adgang. Dermed tilbydes kiropraktorer, læger, psykologer mfl. en gratis mulighed for at få en uvildig vurdering af adgangen til praksis, samt forslag til, hvordan tilgængeligheden med få greb evt. kan forbedres. Behandlerne får følgende tilbud: En udførlig beskrivelse med status over klinikkens tilgængelighed for patienter med forskellige funktionsnedsættelser 10 baseret på mærkeordningen God Adgang Mulighed for at give nuværende og kommende patienter information om adgangsforholdene i praksis Konkrete anbefalinger til forbedringer af tilgængeligheden til praksis Regionens tilbud til de private behandlere er frivilligt og vejledende. Reguleringen af krav til tilgængeligheden er fortsat beskrevet i overenskomsterne med behandlerne, samt af tilgængelighedsbestemmelserne i byggelovgivningen. Ved udgangen af 20165 har 153 kiropraktorklinikker modtaget dette tilbud. Kiropraktorernes repræsentanter i samarbejdsudvalget medvirker til at formidle regionens tilbud om tilgængelighedsmærkning til kiropraktorerne i regionenderes kolleger. Der skal fortsat være fokus på tilgængelighed i den kommende planperiode med gennemførelse af følgende initiativer. Anbefalinger: Samarbejdsudvalget følger løbende udviklingen i tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse i kiropraktorpraksis gennem status for kiropraktorers tilmelding til og status i mærkeordningen God Adgang Kiropraktorernes praksisdeklarationer holdes opdaterede med information om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse 3.5.3 Elektronisk tilgængelighed It kan understøtte, at patienter har let adgang til kontakt med kiropraktorpraksis, samt til information og tidsbestilling. Det er i overenskomsten et fælles ønske at kiropraktorpraksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne - herunder tidsbestilling. Herudover fastsætter overenskomsten, at 10 De funktionsnedsættelser, som mærkeordningen er rettet mod er; kørestolsbrugere, gang- arm og håndhandicappede, synshandicappede, hørehandicappede, astma og allergi, udviklingshandicappede, læsevanskeligheder. 22

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -25 af 73 praksis skal informere patienterne elektronisk på praksisdeklarationen på sundhed.dk. Her skal som ovenfor nævnt bl.a. informeres om den fysiske tilgængelighed til praksis. Der er pt. tekniske løsninger, der muliggør elektronisk tidsbestilling, men der er indholdsmæssige problemstillinger, idet der skal differentieres mellem forskellige typer af konsultationer i tidsbestillingssystemerne. Der er i regi af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til løsninger. Praksiskonsulenterne deltager i dette arbejde. Anbefaling: At det nationale arbejde med problemstillingerne omkring elektronisk tidsbestilling følges og med henblik på, at løsninger kan implementeres i takt med, at de udvikles 23

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -26 af 73 4. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Målsætninger: At praktiserende kiropraktorer understøtter sammenhængende patientforløb At praktiserende kiropraktorer medvirker til velfungerende samarbejde og kommunikation med andre behandlere om fælles patienter At praktiserende kiropraktorer bidrager til, at patienter og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb At patienter og pårørende efter behov deltager i udvikling af kiropraktorernes rolle i det samlede sundhedsvæsen. Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient er i centrum, og at der sker en koordinering på tværs af praktiserende behandlere, specialer, hospitalsafdelinger og sektorer. Parterne bag praksisplanen er derfor enige om at understøtte udviklingen af kiropraktorpraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder at kiropraktorpraksis indgår i gensidigt forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende patientforløb. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange mellem kiropraktorpraksis og de øvrige sundhedsaktører. Det gælder især for patienter med samtidige forløb hos flere behandlere. Derfor skal praksisplanen understøtte og fremme kommunikation og samarbejde mellem kiropraktorpraksis og de øvrige sundhedsaktører, som har arbejdsopgaver, der udføres i relation til kiropraktorområdet. Desuden er parterne enige om at fremme det aktive samarbejde med patienterne i planperioden, således at patienternes ønsker, muligheder og begrænsninger er udgangspunktet for det konkrete behandlingsforløb. Samtidig skal patienternes perspektiv indgå, når udviklingen af kiropraktorpraksis tilrettelægges. 4. 1 Patienten som aktiv samarbejdspart og lighed i sundhed Patienterne og deres pårørende er vigtige ressourcer i fremtidens sundhedsvæsen. De skal opleve, at deres viden, behov og ønsker er udgangspunkt for behandlingen og planlægningen af deres forløb. Patienter, der er godt informerede og medbestemmende i patientforløbet er i højere grad motiverede for at følge en behandlingsplan og er mere tilfredse med behandlingen, ligesom inddragelse af patientens unikke viden om eget forløb bidrager til at forebygge fejl 11. Region Hovedstaden har vedtaget en politik for patient- og brugerinddragelse, som bygger på følgende værdier: Boks 5: Værdier i Region Hovedstadens politik for patient- og brugerinddragelse 11 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, August 2014, Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og Pårørende. 24

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -27 af 73 Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutninger om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb 4.1.1 Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Aktivt samarbejde med den enkelte patient og dennes pårørende (individuel patientinddragelse) handler om at bringe patientens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre eget forløb. I kiropraktorpraksis handler individuel patientinddragelse om, at kiropraktoren i dialogen med patienten tager udgangspunkt i patientens egne oplevelser og ønsker om udredning, behandling og opfølgning. Det betyder, at beslutninger, der har betydning for den enkelte, træffes sammen med vedkommende. Patienterne har forskellige ønsker, forudsætninger og muligheder for at deltage i beslutninger om eget behandlingsforløb. Derfor skal de indsatser, der tilbydes, ikke kun tage højde for patienternes ressourcer og ønsker, men også tilrettelægges efter patienternes øvrige livssituation, herunder eventuelt begrænsede forudsætninger for patienternes eventuelle barrierer for at deltage i en fælles beslutningstagning. Det øger borgernes mulighed for uanset social baggrund og situation at få størst muligt udbytte af behandlingen. Dermed bidrager sundhedsvæsenet til at øge ligheden i sundhed. Det er i øvrigt en forudsætning, at kiropraktorerne formulerer sig i et sprog, som patienten forstår såvel i den direkte kommunikation med patienten, som i den tværfaglige kommunikation om patienten. Anbefaling: At øget patient- og pårørendesamarbejde understøttes, så patienterne oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb 4.1.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Foruden samarbejdet med patienter og pårørende om den enkeltes forløb, kan patientsamarbejdet også styrkes på et organisatorisk plan, hvor patienternes perspektiver inddrages i den måde, sundhedstilbuddene tilrettelægges og evalueres. I Region Hovedstaden er der allerede eksempler på denne form for inddragelse af patienter og pårørende. F.eks. har Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet deltaget i dialog- og høringsaktiviteter under udarbejdelsen af denne praksisplan. Anbefaling: At patienternes perspektiv løbende og efter behov inddrages, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser 4.1.3 Patientrapportering af utilsigtede hændelser Patienter og pårørende har også mulighed for at få indflydelse på udviklingen i kiropraktorpraksis gennem rapportering af utilsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser kan både ske i behandlingen hos den enkelte 25

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -28 af 73 kiropraktor og i behandlingsforløbet ved overgang mellem behandling hos kiropraktor og andre behandlere. Vedrørende kiropraktorernes rapportering af utilsigtede hændelser, se kapitel 5. Rapportering af utilsigtede hændelser (til Dansk Patientsikkerhedsdatabase) har været en mulighed for patienter og pårørende siden 2011. Rapporteringen foretages gennem det samme system, som anvendes af sundhedsfaglige personer. De rapporterede utilsigtede hændelser opsamles og bearbejdes i Region Hovedstaden i en særlig patientsikkerhedsorganisation, inden rapporteringen tilgår den pågældende praksis med henblik på, at praksis kan drage læring af hændelserne. (Se mere om utilsigtede hændelser i kapitel 5 om kvalitetsudvikling) Rapportering af utilsigtede hændelser fra patienter sker dog indtil videre i beskedent omfang. Det er derfor vigtigt, at patienter og pårørende får kendskab til muligheden for at rapportere eventuelle utilsigtede hændelser. Kiropraktorerne skal derfor give patienterne information om denne mulighed. Anbefaling: At der i planperioden fokuseres på at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser 4.2 Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Patienter med bevægeapparatslidelser bliver ofte behandlet hos flere behandlere. Det er derfor vigtigt for den enkelte patient, at der foregår en relevant kommunikation mellem behandlerne, og at den kommunikation/information, der bliver givet til patienten er konsistent og sker med respekt for den behandling, som patienten modtager fra andre behandlere. Overenskomst om kiropraktik og faglige retningslinjer sætter rammer for kiropraktorernes samarbejde og kommunikation med øvrige dele af sundhedsvæsenet. Boks 6: Overenskomstens bestemmelser om samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 12 Overenskomst om kiropraktik, 1 (uddrag): Kiropraktorernes opgave er at bidrage til optimal behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Derfor arbejdes der i sundhedsvæsenet med udvikling af patientforløbsprogrammer, kliniske retningslinjer og lignende, der har til formål at beskrive konkrete udrednings- og behandlingsforløb for en række lidelser også inden for det kiropraktiske virksomhedsområde. Kiropraktorerne skal følge og holde sig opdateret på faglige og kliniske retningslinjer samt nationale og regionale retningslinjer og aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som involverer og har relevans for kiropraktorpraksis. Boks 7: Overenskomstens bestemmelser om it-kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Overenskomst om kiropraktik, 22 (uddrag): Stk. 1. 12 Afsnittet opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 26

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -29 af 73 Alle kiropraktorer skal anvende et it-system (praksissystem), der kan håndtere godkendte MedCom standarder for elektronisk kommunikation i sundhedsvæsenet samt anvende elektronisk journalføring. 4.2.1 Samarbejde og kommunikation med almen praksis Patienter med bevægeapparatslidelser kan enten få behandling i kiropraktorpraksis efter henvisning fra praktiserende læge eller ved direkte henvendelse til kiropraktor. Der findes ikke præcist tal for, hvor stor en andel, der henvises fra egen læge. Samarbejde og kommunikation mellem kiropraktorer og patientens praktiserende læge er særlig vigtig, når patienten har et forløb, som kræver en tværgående indsats. Kommunikation med almen praksis En god og gensidig kommunikation mellem almen praksis og kiropraktorpraksis vurderes at give de bedste betingelser for den samlede behandling af patienten. Kommunikation med almen praksis foregår bl.a. elektronisk som henvisninger fra patientens praktiserende læge til kiropraktor og som epikriser fra kiropraktor til patientens praktiserende læge. Kommunikationen kan suppleres med korrespondancemeddelelser, som anvendes ved løbende meddelelser om patienternes behandling og tilstand. Ved kommunikationen anvendes gældende MedCom-standarder, som bl.a. omfatter henvisning, epikrise og korrespondancemeddelelse. Denne kommunikation forudsætter samtykke fra patienten jævnfør lovgivning om videregivelse af helbredsoplysninger 13. For de patienter som er henvist fra almen praksis bør der altid sikres kommunikation mellem kiropraktorklinikkerne og almen praksis. Men også for patienter, som ikke er henvist fra almen praksis, kan der være behov for kommunikation om behandlingen. Nedenfor ses de situationer, hvor kommunikation mellem kiropraktorer og deres samarbejdspartnere særligt bør finde sted. Boks 8: Overenskomstens bestemmelser om kommunikation med almen praksis 14 Kommunikationen skal ifølge overenskomstens, særligt finde sted, hvor der er tale om: Et længerevarende funktionsbegrænsende sygdomsforløb, hvor patienten er sygemeldt At kiropraktoren mistænker alvorlig patologi At kiropraktoren, som et led i et behandlingsforløb har rekvireret CT- eller MR-undersøgelser eller henvist til anden sygehusafdeling i øvrigt 15 At der er foretaget røntgen- eller ultralydsundersøgelse i kiropraktorpraksis At patienten er henvist fra egen læge At patienten afsluttes med anbefaling af, at behandling videreføres i andet regi. Epikriser Regionens praksiskonsulenter for kiropraktik arbejder allerede med både at øge antal og kvalitet i epikriser til almen praksis. Dette er bl.a. sket gennem fyraftensmøde og indlæg i nyhedsbreve fra 13 Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. BEK nr. 665 af 14/09/1998. 14 Afsnittet opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 15 Forholdene omkring rekvirering af CT- og MR-undersøgelser beskrives i afsnit 4.2.5. 27

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -30 af 73 praksiskonsulenterne. Der fremsendes kun epikriser i ca. 20 % af de tilfælde, hvor det burde ske i henhold til overenskomsten. For yderligere at styrke samarbejdet mellem praktiserende læger og kiropraktorer er der derfor behov for at øge indsatsen for at fremme kiropraktorernes anvendelse af epikriser. I den forbindelse foreslås, at undervisningsarrangementer om epikriser suppleres af nyhedsbreve fra praksiskonsulenterne, og at der udsendes individuel statistik over epikriser til den enkelte kiropraktorpraksis. Henvisning fra almen praksis Samtidig er der behov for at kvalificere henvisninger fra almen praksis til kiropraktorer. En god henvisning fra almen praksis med bl.a. relevant information om ordination af lægemidler til patienten giver kiropraktoren et velinformeret grundlag for tilrettelæggelse af patientens behandling. Det øger samtidig patientsikkerheden, når den alment praktiserende læge har formidlet forhold omkring diagnoser, undersøgelser og tidligere behandlingsforløb. Kommunikationen generelt I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver 12 ud af 69 kiropraktorer, at de oplever barrierer i kommunikationen med almen praksis. Disse kiropraktorer oplever bl.a. at det er svært at få kontakt med og informationer fra almen praksis, og at almen praksis mangler kendskab og tillid til kiropraktorernes behandlingsformer og faglige kompetencer. Der er således behov for at styrke kommunikation mellem parterne. Det kan ske ved undervisningsarrangementer, hvor både praktiserende læger og kiropraktorer er til stede. Det gælder undervisning om både fx henvisning, epikrise og eventuelt korrespondancemeddelelser og de nye forløbspakker. Undervisningen kan med fordel arrangeres decentralt i mindre fora. Anbefalinger: At understøtte og sikre, at fremsendelse af epikriser til almen praksis sker i de situationer, hvor det kræves i følge overenskomsten At der i den forbindelse gennemføres og gentages undervisning for kiropraktorerne om indhold i og fremsendelse af epikriser At der gennemføres/udvikles fælles undervisning for kiropraktorer og praktiserende læger om både henvisninger og epikriser Forløbsprogram for lænderyglidelser En stor del af kiropraktorernes patienter har rygsygdomme / lænderyglidelser. Forløbsprogrammets formål er at sikre sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser i patientens sygdomsforløb. Forløbsprogram for lænderyglidelser sætter retningslinjer for opgavedeling og kommunikation mellem de forskellige behandlergrupper, som varetager behandling af patienter med disse lidelser. Forløbsprogrammet stiller krav om løbende informationsudveksling mellem kiropraktor, patientens praktiserende læge og andre involveret i behandlingen. Kiropraktorer kan varetage patienters behandling i forløbsprogram for lænderyglidelser, men patientens praktiserende læge fungerer som tovholder under hele patientens behandlingsforløb. Kiropraktoren skal derfor løbende underrette praktiserende læge om patientens tilstand. Boks 9: Forløbsprogram for lænderyglidelsers bestemmelser om kiropraktorernes rolle 28

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -31 af 73 Region Hovedstadens Forløbsprogram for lænderyglidelser punkt 4.1, uddrag: Praktiserende kiropraktorer kan selvstændigt varetage forløbsprogrammet i primærsektoren både for patienter som selv henvender sig og for patienter, som henvises af egen læge. Farmakologisk smertebehandling og henvisning til reumatologisk afdeling foregår via praktiserende læge. Praktiserende kiropraktorer yder manuel behandling og øvelsesterapi til patienter i forløbsprogrammet, som henvises fra praktiserende læge eller praktiserende speciallæge i reumatologi. Når henvisningen er modtaget, skal patienten have tid inden 1-2 uger, og henvisende læge skal løbende underrettes om tilstanden. Der har i de forgangne år været fokus på udbredelse af kendskabet til forløbsprogrammet i kiropraktorpraksis. Der er dog fortsat behov for at understøtte implementering af programmet, særligt i relation til kommunikationen til almen praksis. Anbefalinger: Der iværksættes yderligere indsatser for at sikre at forløbsprogram for lænderyglidelser efterleves i kiropraktorpraksis, herunder vedr. kommunikation til almen praksis At kiropraktorpraksis inddrages i den kommende revision af forløbsprogram for lænderyglidelser 4.2.2 Samarbejde og kommunikation med speciallægepraksis Patienter med lidelser i bevægeapparatet behandles i visse tilfælde også i speciallægepraksis. I det omfang patienter behandles både hos kiropraktor og i speciallægepraksis (reumatologi, ortopædkirurgi og neurologi) kan der være behov for at udbygge kommunikation mellem kiropraktorer og speciallæger for at få fuldt udbytte af disse faggruppers kompetencer i patientens behandlingsforløb og for at hindre unødvendig dobbeltbehandling og eller undersøgelser. Der er ikke tilrettelagt eller aftalt kommunikation mellem kiropraktorpraksis og speciallægepraksis, da kommunikation om disse patienter jævnfør overenskomsten rettes til almen praksis. Eksempelvis beskriver Forløbsprogram for lænderyglidelser praktiserende reumatologers mulige opgaver i lænderygpatienternes behandlingsforløb; men forholder sig ikke til kommunikation mellem speciallæger og kiropraktorer. I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver enkelte kiropraktorer, at kommunikationen med praktiserende speciallæger opleves vanskelig, og at det kan skyldes, at speciallægerne mangler kendskab til kiropraktorernes faglige kompetencer. Kommunikation mellem kiropraktorer og relevante praktiserende speciallæger omkring fælles patienter vurderes at være et udviklingspunkt, og kan fx danne baggrund for fælles temadage med videndeling og udbygning af gensidigt kendskab til behandlingsmulighederne hos de forskellige behandlere. Anbefalinger: At det i planperioden afdækkes, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang patienter med lidelser i bevægeapparatet behandles både hos kiropraktor og hos praktiserende speciallæge At der arrangeres fælles temadage for kiropraktorer og de relevante speciallæger om kommunikation/information om fælles patienter, herunder generel videndeling om behandlingsmuligheder hos kiropraktorer og speciallæger 29

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -32 af 73 4.2.3 Samarbejde og kommunikation med øvrige behandlere i praksissektoren Praktiserende fysioterapeuter behandler også patienter med lidelser i bevægeapparatet. Som nævnt i kapitel 3 samarbejder kiropraktorerne i nogen grad med praktiserende fysioterapeuter. I det omfang det er relevant, kan fysioterapeuter deltage i undervisningsarrangementer fælles for praktiserende læger og kiropraktorer. 4.2.4 Samarbejde og kommunikation med kommunerne Sygefravær på baggrund af lidelser i bevægeapparatet stiller særlige krav til samarbejdet mellem sundhedssektoren, socialsektoren og arbejdsmarkedet. Kommunerne har brug for helbredsmæssige informationer i mange sager angående borgere med lidelser i bevægeapparatet. Det drejer især om ansøgninger om sygedagpenge, revalidering, genoptræning/vedligeholdelsestræning, helbredstillæg, medicintilskud og hjælpemidler. Dansk Kiropraktorforening og Kommunernes Landsforening har indgået aftale om informationsudveksling herom med henblik på en optimal sagsbehandling i disse sager. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at kommunikationen mellem kiropraktorer og kommuner ofte omhandler udfærdigelse af attester og erklæringer vedr. borgere med lidelser i bevægeapparatet. De hyppigste emner i kommunikationen er formidling af patientinformation om patientens status, behandlingsforløb og videre udredning i forbindelse med sygemeldinger, uarbejdsdygtighed, genoptræning, fleksjobordninger og pensionssager. 15 ud af 69 kiropraktorer tilkendegiver i spørgeskemaundersøgelsen, at der er barrierer for kommunikationen/samarbejdet med kommune. En udbredt oplevelse blandt disse kiropraktorer er, at kommunen ikke kender til kiropraktorernes kompetencer og faglighed og derfor ikke indgår positivt i kommunikationen/samarbejdet. For at udvikle samarbejde og dialog om patienter med lidelser i bevægeapparatet foreslås, at der etableres et pilotprojekt i en kommune. Pilotprojektet skal omhandle kontakt, kommunikation og gensidigt kendskab mellem kommunen og praktiserende kiropraktorer i kommunen. Anbefaling: At der gennemføres et pilotprojekt i en kommune med henblik på at opnå erfaringer om informationsudveksling og det gensidige kendskab til patienter og behandlingsbehov og -muligheder mellem kiropraktorer og kommunerne 4.2.5 Samarbejde og kommunikation med hospitaler Kiropraktorernes samarbejde med hospitalerne omfatter primært henvisning af specifikke patienter og udveksling af billeddiagnostik generelt. Jævnfør overenskomstens 8 om rekvirering af billeddiagnostiske undersøgelser i sygehusvæsenet kan kiropraktoren rekvirere CT- og MR-undersøgelser på regionens billeddiagnostiske afdelinger af personer med lidelser i bevægeapparatet. Region Hovedstadens effektuering af kkiropraktorernes mulighed for at rekvirere billeddiagnostiske undersøgelser på regionens hospitaler, henvisningsret jævnfør Overenskomst 30

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -33 af 73 om kiropraktik 8 16 afventer afklaring fra Sundheds- og Ældreministeriet om lovligheden af kiropraktorers henvisningsret til CT/MR. Boks 10: Overenskomst om kiropraktik vedr. billeddiagnostiske undersøgelser 17 8. REKVIRERING AF BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER I SYGEHUSVÆSENET Stk. 1. Kiropraktoren kan rekvirere CT- og MR-undersøgelser på regionens billeddiagnostiske afdelinger af personer med lidelser i bevægeapparatet. Rekvirering sker i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet samt de procedurer, som afdelingerne fastlægger for de respektive undersøgelser. Patientens egen læge skal altid orienteres af kiropraktoren om resultatet af undersøgelsen. NOTE TIL 8. Ved aftalens indgåelse er gældende retningslinje Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet udgivet af Danske Regioner og DKF i 2013. Samarbejde og kommunikation mellem kiropraktorer og hospitaler er ikke altid velfungerende. I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver over 25 % (19 ud af 69) af de besvarende kiropraktorer, at de oplever barrierer for kommunikationen/samarbejdet med hospitaler. En del af disse kiropraktorer (7 ud 19) oplyser, at de savner effektuering af direkte henvisningsmulighed for kiropraktorer til CT/MR scanninger. En mindre del (5 ud af 19) oplever problemer i forbindelse med udveksling og rekvirering af journalinformationer, og en del (4 ud af 19) tilkendegiver, at de oplever at henvendelser fra kiropraktorer ikke tages alvorligt og at kiropraktorernes faglighed ikke respekteres på hospitalerne. Cauda-equina 18 og nyopstået parese(lammelse) I den seneste overenskomst har kiropraktorpraksis fået mulighed for at henvise specifikke patienter til regionens centralvisitation (CVI). Henvisningsmuligheden indgår i prolapsforløbet. Som en del af implementeringen af prolapsforløb bør anvendelsen af den direkte henvisningsmulighed følges med henblik på - ved behov - at gøre en indsats for at understøtte efterlevelsen af forløbsbeskrivelsen. Se i øvrigt kapitel 5 angående yderligere om prolapsforløb. Anbefaling: At udviklingen i anvendelse af muligheden for direkte henvisning i forbindelse med nerverodssmerter følges 16 Teksten opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 17 Teksten opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 18 Cauda Eqina er en sammenklemning af rygmarvens nerverødder, der forløber på niveau med lænden. 31

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -34 af 73 Udveksling af billeddiagnostik For at sikre et sammenhængende og omkostningseffektivt sundhedsvæsen er det i enhver situation vigtigt, at tidligere undersøgelser foretaget hos andre behandlere eller på hospital er tilgængelige, således at unødige dobbeltundersøgelser minimeres. Udveksling af billeddiagnostik mellem kiropraktorer og hospitaler i Region Hovedstaden kan med fordel optimeres. Digital røntgen er udbredt i kiropraktorpraksis i regionen, men kiropraktorernes røntgensystemer og hospitalernes røntgensystemer og databaser kan ikke udveksles via elektronisk kommunikation. Dette gælder også udveksling med røntgenklinikkerne i praksissektoren og udveksling med almen praksis. Det er forventningen, at opbygningen af en fremtidig landsdækkende digital billeddatabase vil lette tilgængeligheden af tidligere undersøgelser og undersøgelser foretaget hos andre behandlere/på hospital. Tidshorisonten for opbygningen af denne database kendes ikke. I Region Hovedstaden fortsætter kiropraktorpraksiskonsulenterne arbejdet på at udvikle samarbejdet med hospitalsafdelinger og fremme smidige arbejdsgange omkring billedudveksling. Anbefalinger: At udviklingen i digitale billedsystemer og mulighederne for udveksling med kiropraktorernes røntgensystemer følges At det samtidig sikres at kiropraktorerne følger gældende retningslinjer om billeddiagnostiske undersøgelser 4.3 Nye samarbejdsformer Parterne omkring praksisplanen er enige om, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende diagnostiske, og behandlende indsats. Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra flere sektorer Der er behov for at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på de områder, hvor det i dag er svært at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. I regionens sundhedsaftale med kommunerne er det en politisk målsætning, at region, kommuner og praksissektoren afprøver nye samarbejdsformer og implementerer nye modeller for en integreret opgaveløsning. Udgangspunktet er samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Spørgeskemaundersøgelsen viser en betydelig interesse blandt kiropraktorpraksis for faglige og lokalemæssige samarbejder med andre behandlergrupper og klinikker. På denne baggrund vil det være relevant at inddrage kiropraktorer, når konkrete projekter med ny samarbejdsformer udvikles. Boks 11: Kiropraktorernes ønsker om samarbejde med andre sundhedsbehandlere/klinikker (Spørgeskemaundersøgelse) Af spørgeskemaundersøgelsen ses, at mange kiropraktorer allerede i dag indgår i forskellige samarbejdsrelationer med det øvrige sundhedsvæsen (se i øvrigt kapitel 3). Derudover er mange kiropraktorer interesseret i samarbejde med andre sundhedsbehandlere. 32

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -35 af 73 20 kiropraktorer svarer, at de kunne tænke sig at have praksis beliggende i et kommunalt sundhedshus. De 20 positive respondenters klinikker er geografisk jævnt fordelt over regionens fire hovedområder. 11 kiropraktorer svarer, at de kunne tænke sig at have praksis i lokalefællesskab med andre sundhedsydere/klinikker. Der ønskes særligt samarbejde med praktiserende læger og praktiserende speciallæger, samt endvidere fodterapeuter, psykologer m.fl. Og endvidere med behandlergrupper uden overenskomst bl.a. nævnes massører og akupunktører. 13 kiropraktorer kunne tænke sig at indgå i et systematisk samarbejde med andre sundhedsydere/klinikker, uden at der er lokalefællesskab. Der ønskes særligt samarbejde med praktiserende læger, fysioterapeuter og praktiserende speciallæger, men er også psykologer og med behandlergrupper uden overenskomst bl.a. nævnes massører og zoneterapeuter. Anbefaling: At kiropraktorpraksis indtænkes i nye samarbejdsformer og ved etablering af sundhedshuse og andre behandlerhuse i regionen, når relevant 33

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -36 af 73 5. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Målsætninger: At praktiserende kiropraktorer arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling At praktiserende kiropraktorer arbejder ud fra de gældende faglige retningslinjer At patientsikkerhed i kiropraktorpraksis styrkes At kiropraktorpraksis understøttes gennem undervisnings- og kursustiltag, som løfter kvaliteten og samarbejdet mellem kiropraktorer og samarbejdsparter At Den Danske Model for Kvalitetsudvikling implementeres i kiropraktorpraksis, i det tempo og omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten Arbejdet med kvalitetsudvikling er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre de praktiserende kiropraktorers rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen. I dag arbejdes der med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis inden for felterne: kliniske retningslinjer, forløbsprogram for lænde-ryglidelser og patientsikkerhed. Kravene til øget samspil mellem sektorerne vil fylde mere i de kommende år og parterne bag praksisplanen er derfor enige om at arbejdet med kvalitet skal udvikles og understøttes, så det sikres, at de praktiserende kiropraktorer har fokus på kvalitet i behandlingen og arbejder med læring og forbedring samt systematisk kvalitetsudvikling. I dette afsnit fokuseres på, hvilke indsatser, der skal arbejdes med i planperioden for at understøtte kvalitetsudvikling såvel monofagligt i kiropraktorpraksis som i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. 5.1 Rammer for kvalitetsudvikling Regionernes fælles strategi for kvalitetsudvikling på praksisområdet 19 og Overenskomst om kiropraktik danner rammerne for kvalitetsudviklingstiltagene i denne plan. I henhold til regi af overenskomstens parter er et udviklingsarbejde i gang, som skal skabe en version af skal Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udbredes ispecielt tilpasset kiropraktorpraksis. 5.1.1 Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet har til formål at skabe et større fokus på og systematik i kvalitetsarbejdet blandt alle behandlergrupper på praksisområdet. Det er et af strategiens centrale mål at få skabt en fælles kvalitetskultur på praksisområdet og på tværs af sektorgrænser, samt at alle praksisområder skal akkrediteres efter principperne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Boks 12: Regionernes strategi for kvalitetsudvikling Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udvikles og implementeres Behandlere på praksisområdet arbejder med databaseret kvalitetsudvikling Kvalitetscirklen benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling Behandling følger gældende faglige retningslinjer og best practice Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus 19 Danske Regioner 2012: Kvalitet i praksis - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområde 34

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -37 af 73 Arbejdet med kvalitetsudvikling i DDKM bygger på kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen også kaldet PDSAcirklen, er en grundlægende model for systematisk kvalitetsudvikling. DDKM har i flere år fungeret som en fælles kvalitetsudviklingsmodel for det danske sundhedsvæsen. DDKM er metodemæssigt et akkrediteringssystem, der omfatter et sæt af kvalitetsstandarder og en akkrediteringsproces. Akkreditering efter DDKM er under udfasning på de offentlige hospitaler, hvor DDKM erstattes af Nationalt kvalitetsprogram på sundhedsområdet. Denne proces følges, da den på sigt kan få indflydelse på kvalitetsarbejdet i praksissektoren. 5.1.2 Overenskomst om kiropraktik Den gældende ooverenskomst om kiropraktik (januar 2014) fastsætter, at kiropraktorerne skal følge og holde sig opdateret på faglige og kliniske retningslinjer 20. Herudover indeholder ooverenskomstens ikke konkrete bestemmelser om kvalitetsudvikling, men i bilag til overenskomsten tilkendegives, at parter er enige om at arbejde videre med at udbredeunderstøtte DDKM i overenskomstperioden. Herudover skal der arbejdes med udvikling af diagnosekodning og datafangst, samt opbygning af en kiropraktordatabase. Der indføres systematisk efteruddannelse for at sikre en ensartet og høj faglig kvalitet på tværs af kiropraktorpraksis. ved at udføre projekter om følgende kvalitetstemaer: Udvikling af kvalitetsstandarder for akkreditering i kiropraktorpraksis Diagnosekodning og datafangst Tværfaglig rygdatabase Systematisk efteruddannelse Næste overenskomst forventes at træde i kraft i 2017. Det forventes, at dele af de nævnte kvalitetstemaer fra DDKM vil indgå i overenskomsten og at de derfor skal følges og eventuelt understøttes på regionalt niveau i denne praksisplans virkeperiode. 5.1.3 Udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for kiropraktorpraksis I foråret 2015 er der mellem overenskomstens parter udviklet en udgave af DDKM specielt for praktiserende kiropraktorer i form af et standardsæt og et surveykoncept. Standardsættet er pilottestet i 2015-2016 i et antal praksis, heraf to i Region Hovedstaden. På baggrund heraf er udarbejdet et standardsæt, som har skal dannet baggrund for aftale forhandlinger om implementering af DDKM i kiropraktorpraksis i overenskomstperioden fra 2017-2020næste overenskomstperiode. For yderligere uddybning af de 13 kvalitetsstandarder se bilag 3. 20 Aftale om fornyelse af overenskomst mellem RLTN og Dansk Kiropraktorforening, 28.10.2016. Overenskomsten træder i kraft 1.4.2017.Overenskomst om kiropraktik 2014, 1, stk. 2. Teksten opdateres når den endelige overenskomsttekst foreligger 35

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -38 af 73 Boks 13: Kvalitetsstandarder for akkreditering i kiropraktorpraksis, jf. DDKM for praktiserende kiropraktorer: 1. Den faglige kvalitet og anvendelse af god klinisk praksis 2. Patientsikkerhed 3. Utilsigtede hændelser 4. Patienternes oplevelse af kvalitet og klagemuligheder 5. Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter 6. Billeddiagnostik 7. Parakliniske undersøgelser 8. Førstehjælp 9. Patientjournalen, datasikkerhed og fortrolighed 10. Klinikinformation 11. Hygiejne 12. Ledelse og kvalitet 13. Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling Anbefalinger: At det nationale arbejde vedr. kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis følges, med henblik på at sikre en regional implementering At der arbejdes systematisk med implementering af elementerne i DDKM, i det tempo og det omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten I Region Hovedstaden pågår der på kiropraktorområdet allerede en række kvalitetsudviklingsindsatser, som vil kunne understøtte akkreditering efter standarderne i DDKM. Arbejdet med kvalitetsudviklingsindsatserne skal derfor fortsættes og videreudvikles i planperioden og beskrives i det følgende. 5.2 Implementering af kliniske retningslinjer i kiropraktorpraksis Formålet med kliniske retningslinjer er at sikre en ensartet behandling af højeste faglige kvalitet, uanset hvor patienten befinder sig, og hvilken sundhedsfaglig person vedkommende henvender sig til. Basis for retningslinjerne er videnskabelig evidens og bedste praksis på området. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har udgivet flere publikationer ligesom Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer med relevans for praktiserende kiropraktorer. Nedenfor ses en oversigt over retningslinjer med relevans for kiropraktor praksis: Boks 14: Oversigt over retningslinjer med relevans for kiropraktor praksis Ikke kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikukulopati) Behandling af udstrålende smerter fra nakken (cervikal radikulopati) Lumbal nerverodspåvirkning Smerter i bevægeapparatet Udvalgte skulderlidelser Knæartrose 36

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -39 af 73 Nakkebesvær Billeddiagnostiske retningslinjer Som nævnt i tidligere afsnit indgår det i overenskomst for kiropraktik, at kiropraktorer skal følge og holde sig opdateret på faglige og kliniske retningslinjer. Jævnfør de udviklede kvalitetsstandarder for kiropraktorpraksis vil arbejdet med kliniske retningslinjer i fremtiden indgå i kvalitetsstandarden om faglig kvalitet og god klinisk praksis (standard nr. 1). I forbindelse med denne standard skal kiropraktoren kunne redegøre for systematisk kritisk refleksion over behandlingsresultater af udvalgte iværksatte behandlinger med henblik på justering af behandlingsstrategier på baggrund af nationale eller internationale rekommandationer. Kiropraktoren skal ligeledes i konkrete patientforløb kunne redegøre for brugen af kliniske retningslinjer i diagnostik og patientbehandling. Endelig skal kiropraktoren foretage en journalaudit, hvor der undersøges om gældende kliniske retningslinjer er blevet fulgt. 5.2.1 Tiltag til implementering af kliniske retningslinjer I dag arbejdes der med kliniske retningslinjer bl.a. i behandlingen af patienter med akut lumbal nerverodspåvirkning. Behandlingen af disse patienter understøttes som tidligere nævnt med et nærmere beskrevet struktureret forløb, prolapsforløb som følger de kliniske retningslinjer. Prolapsforløbet består af fire behandlingsydelser, som udgør et sammenhængende behandlingsforløb i kiropraktorpraksis. Der er desuden udarbejdet en forløbsbeskrivelse, som vejleder kiropraktorerne i forhold til behandlingen af disse patienter. Som det fremgår af kapitel 3 anvendes prolapsforløbet kun i begrænset omfang. Det antages, at langt flere kiropraktorpraksis behandler patienter, for hvem prolapsforløbet er relevant jævnfør overenskomsten. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver mange kiropraktorer, at de aldrig eller kun sjældent anvender prolapsforløbet i behandlingen af prolapspatienter. Mange af de besvarende kiropraktorer tilkendegiver, at prolapsforløbet er nyt, og at de endnu ikke har nået at indarbejde disse forløb i deres behandlingsrutiner. Herudover tilkendegiver mange, at de vurderer prolapsforløbet unødvendigt, at det ikke giver mening, og at patienterne kan behandles bedre og billigere med andre ydelser. For at sikre implementering af de kliniske retningslinjer om prolapsbehandling skal udviklingen omkring behandlingen af disse patienter følges af praksiskonsulenterne med henblik på at tilrettelægge faglige arrangementer som for eksempel undervisning, temadage eller tilsvarende aktiviteter der understøtter implementering af retningslinjerne. I regi af Dansk Kiropraktorforening afholdes der løbende orienteringsmøder om nye retningslinjer, f.eks. om retningslinjen om ikke kirurgisk behandling af nyligt opstået lumbal nerverodspåvirkning. I regionalt regi ved praksiskonsulenterne har der i 2014 og 2015 været afholdt en række møder om flere af de kliniske retningslinjer. Anbefalinger: 37

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -40 af 73 At kliniske retningslinjer implementeres i kiropraktorpraksis At praksiskonsulenterne arbejder for at udbrede kendskabet til kliniske retningslinjer At praksiskonsulenterne understøtter implementering af prolapsforløb gennem faglige arrangementer for kiropraktorerne 5.3 Patientsikkerhed i kiropraktorpraksis Jævnfør de udviklede kvalitetsstandarder for kiropraktorpraksis vil arbejdet med patientsikkerhed i fremtiden indgå i kvalitetsstandarderne Patientsikkerhed og Utilsigtede hændelser. Praktiserende kiropraktorer er ligesom den øvrige praksissektor omfattet af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det betyder, at kiropraktorer systematisk og konsekvent skal lære af de utilsigtede hændelser, der finder sted i kiropraktorpraksis. I Region Hovedstaden er der nedsat et patientsikkerhedsråd for bl.a. praksissektoren og kommuner, der skal følge implementeringen af sundhedslovens bestemmelser om patientsikkerhed og godkende handleplaner i forbindelse med analyse af utilsigtede hændelser. Indrapporterede utilsigtede hændelser behandles af regionens risikomanagere, der arbejder med hændelser fra blandt andet kiropraktorer. Risikomanagerne står til rådighed for at hjælpe og vejlede. Sagsbehandlingen af de utilsigtede hændelser sker fortroligt og alene med henblik på læring, herunder med forslag til, hvorledes der kan ske læring af hændelsen. Erfaringerne viser, at der ind til videre rapporteres meget få utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis. Data for rapporteringer i 2012-2015 viser, at der i disse år er rapporteret henholdsvis 5, 7, 8 og 2 hændelser pr. år. 5.3.1Tiltag for at styrke patientsikkerheden Med henblik på at styrke patientsikkerheden skal der i planperioden arbejdes for at udvikle patientsikkerhedskulturen og fremme læring på baggrund af arbejdet med utilsigtede hændelser. Praksiskonsulenterne har i samarbejde med regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed gennemført et pilotprojekt med deltagelse af 5 kiropraktikklinikker. Projektet havde til formål at højne patientsikkerheden hos praktiserende kiropraktorer ved at øge kendskabet til utilsigtede hændelser og til rapporteringssystemet. På baggrund af projektet er der oprettet en liste med eksempler på, hvad en utilsigtet hændelse kan være i kiropraktikpraksis, ligesom der er udviklet et site på Sundhed.dk med relevante oplysninger om patientsikkerhed målrettet kiropraktorpraksis. Dette arbejde skal fortsættes i planperioden. Anbefalinger: At der i planperioden fortsat arbejdes for at udbrede kendskabet til indrapporteringspligten for utilsigtede hændelser blandt de praktiserende kiropraktorer At praksiskonsulenterne for kiropraktik fortsat medvirker til udvikling og formidling af budskaber vedrørende patientsikkerhed til de praktiserende kiropraktorer 38

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -41 af 73 5.4 Praksiskonsulenternes rolle i kvalitetsudviklingen Praksiskonsulenterne er praktiserende kiropraktorer, som har nogle konsulenttimer i regionen. Praksiskonsulenterne skal bidrage til den faglige kvalitetsudvikling indenfor kiropraktik samt til at styrke det tværsektorielle og det tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren i Region Hovedstaden. Det er praksiskonsulenternes opgave at understøtte den tværfaglige og tværsektorielle kommunikation om patienterne, jf. de indsatser som beskrives i afsnit 4.2. om kiropraktorernes samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen. Praksiskonsulenterne rådgiver desuden regionen i spørgsmål inden for kiropraktikkens virksomhedsområde herunder i relation til kvalitetsudvikling og til samarbejde mellem kiropraktorerne og det øvrige sundhedsvæsen. I forhold til kvalitetsudvikling vil det være en opgave for praksiskonsulenterne at medvirke til implementering af DDKM, herunder at de enkelte kvalitetsstandarder følges. På samme måde er det praksiskonsulenternes opgave at medvirke til implementering af monofaglige vejledninger. Opgaverne varetages bl.a. gennem at arrangere informationsmøder, workshops og ved at give skriftlig information til kiropraktorerne i nyhedsbreve og på sundhed.dk. Anbefaling: At praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med understøttelse af kvalitetsudvikling og medvirker til implementering af DDKM i det tempo og det omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten 39

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -42 af 73 Bilag Bilag 1. Vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet Rammerne for vurdering af den samlede kapacitet Af overenskomstens 16 fremgår det, at regionen - efter indstilling fra samarbejdsudvalget skal vurdere den kiropraktiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om eventuelle nynedsættelser. I overensstemmelse med anbefalingerne i den forrige praksisplan har regionen i samarbejde med kiropraktorerne udviklet en metode for vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet i regionen. Metoden beskrives nedenfor. Metode for vurdering af den samlede kapacitet Vurderingen af kiropraktor kapaciteten har til formål at give et enkelt, overskueligt og gennemsigtigt grundlag for beslutninger vedr. behovet for kiropraktorkapaciteter i regionen. Metoden baserer sig på følgende nøgletal, der omhandler kiropraktorernes behandlingsaktivitet og borgernes behov for kiropraktisk behandling: a) Antal årligt behandlede kiropraktorpatienter (antal unikke cpr.nr. behandlet hos kiropraktorerne) b) Antal sikrede (borgere i sikringsgruppe 1,2 og 6) c) Antal borgere med rygsygdom (Kilde: Sundhedsprofil 2013, Kronisk Sygdom) d) Antal patienter årligt behandlet pr. kiropraktor kapacitet - gennemsnit e) Antal ydelser pr. behandlet patient (gennemsnit) f) Bruttohonorar (regionens tilskud til behandling pr. patient) Borgere med rygsygdom vurderes for nuværende at være det bedste nøgletal for sygdomsfrekvens i forhold til borgernes behov for kiropraktisk behandling. Kiropraktorpraksis behandler dog også andre patientgrupper end borgere med rygsygdom. Parterne er enige om, at datakilden bag dette nøgletal genovervejes i takt med at der opnås mere valide data for patienttyngde fx fra diagnosekodning i kiropraktorpraksis. 40

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -43 af 73 Udvikling i udvalgte nøgletal til vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet Udvikling i udvalgte parametre, som fortæller om behov for kiropraktorkapacitet Region Hovedstaden 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring 2010-2014 Ændring i % 1 Antal kiropraktorpatienter årligt 86.606 90.350 89.236 90.386 91.720 5.114 5,9% 2 Antal sikrede pr. dato 1. januar 1.671.277 168.837 1.706.620 1.724.150 1.743.091 71.814 4,3% 3 Antal borgere med rygsygdom 163.700 163.967 164.233 164.500 164.767 1.067 0,7% 4 Antal patienter pr. år pr. kapacitet - gennemsn. 1.237 1.174 1.189 1.176-61 -5,0% 5 Patienttyngde: 5a Antal ydelser pr. patient 6,47 6,47 6,35 6,20 6,13-0,34-5,3% 5b Bruttohonorar (regionens tilskud) pr. patient i løbende priser 352,70 353,07 348,21 346,29 342,24-10,46-3,0% 6 Antal kiropraktorkapaciteter 70,00 76,00 76,00 78,00 8,00 11,4% 7 Antal ansatte kiropraktorer/turnusk. omr. til 37 timer still. 46,50 54,60 42,00-4,50-9,7% 7 Antal kiropraktorkapaciteter + ansatte kir. omr. til 37 timers still. 116,50 120,00 3,50 3,0% 8 Uden for overenskomst antal kir + ansatte kir. omr. til 37 timers still. 15 Ad 1: Antal kiropraktor-patienter hos kiropraktorer i Region H. Ad 2: Antal sikrede med bopæl i Region H, opgjort 1.januar. Ad 3: Antal borgere med rygsygdom med bopæl i Region H. Kilde: Kronikerprofilen/Sundhedsprofilen, FCFS. Tal i kursiv er fremskrivning i fht kendte tal. Ad 4: antal patienter pr. år pr. kapacitet - gennemsn. Ad 5: Antal behandlinger (alle ydelser indregnet) pr. kiropraktorpatient og bruttohonorar (regionens tilskud) pr. patient - gennemsnit (produktionstal) Ad 6: Af de 78 kapaciteter er 2 'hvilende' og kan udløses efter praksisejerens ønske - historisk betinget ordning. Kapaciteter defineres som 'ejere'. Ad 6: I 2009 besluttedes at nedsætte 8 ny kapaciteter. Ad 6: Det er ukendt hvor mange kapaciteter der var i 2011. Ad 7: Her indgår de 78 formelle kapaciteter + til samarbejdsudvalget oplyste ansattes timetal omregnet til 37 timersstillinger. For 2012 og 2013 findes ikke tilstrækkelig information. Bemærk at der herudover for 15 kompagniskabspraksis ud over ejeren og ansatte er kompagnonger som mulig arbejdskraft med ukendt timetal. Ad 8: Der er 6 praksis uden for overenskomst med ca. 9 still. ansatte kir. Tallet kendes kun for 2014/15. I tabellen ovenfor fremgår udviklingen i perioden 2010-2014 inden for ovenstående nøgletal vedrørende kiropraktorernes behandlingsaktivitet og borgernes behov for kiropraktisk behandling. Udviklingen i kapaciteter og øvrige behandlingsressourcer Tabellen viser, at der er nynedsat 8 kapaciteter siden 2010. Samtidig er der sket et fald i antallet af ansatte kiropraktorer og turnuskandidater, som ikke tæller med som kapaciteter og som kiropraktorer med kapacitet frit kan ansætte i deres praksis, på 4,5 fuldtidsstillinger. Samlet set er der således sket en vækst i antal kapaciteter + ansatte kiropraktorer og turnuskandidater (omregnet til 37-timersstillinger) på 3,5 fuldtidsstilling. Udviklingen i patientunderlaget Tabellen viser, at der siden 2010 har været vækst i kiropraktorernes mulige patientunderlag. Der ses vækst i antallet af patienter, som behandles i kiropraktorpraksis (5,9 %) og vækst i det samlede antal borgere i regionen(4,3 %). Endvidere ses en meget lille vækst i antallet af borgere med rygsygdom(0,7 %) Udviklingen i behandlingsaktivitet Tabellen viser, at hver kiropraktorkapacitet i løbet af perioden gennemsnit behandler færre patienter.(-5,0 %), at de enkelte patienter i gennemsnit modtager færre behandlinger (ydelser) hver (-5,3 %) og at regionens udgift pr. behandlet patient dermed også falder i perioden (-3,0 %). Samlet vurdering På baggrund af udviklingen i ovenstående nøgletal - vedrørende kiropraktorernes behandlingsaktivitet og borgernes behov for kiropraktisk behandling - vurderes det, at der aktuelt er balance mellem kapaciteter og opgaver/behov for kiropraktisk behandling. Det bemærkes, at der ud over de 76 kiropraktorklinikker i regionen med ydernummer inden for Overenskomst om kiropraktik (78 kapaciteter) er væsentlige ekstra behandlingsmæssige ressourcer i de eksisterende praksis i form af ansatte kiropraktorer og turnusassistenter, ligesom der findes 6 kiropraktorklinikker i regionen, som ikke er omfattet af overenskomsten. 41

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -44 af 73 Bilag 2. Model for optimal geografisk fordeling af kiropraktorkapacitet i Region Hovedstaden Geografisk fordeling af eventuelle nye eller ledige kapaciteter besluttes løbende af regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Der er i den foregående planperiode udarbejdet en model for fordeling af kapaciteter i regionen, som blev godkendt af Samarbejdsudvalget for kiropraktik i januar 2016. Modellen anvendes som beslutningsgrundlag for geografisk fordeling af eventuelle nye kapaciteter og ved flytteansøgninger for så vidt angår geografisk bundne kapaciteter. Modellen tager udgangspunkt i følgende tre parametre til belysning af behandlingsbehovet hos borgerne i de enkelte områder: a) Antal årligt behandlede kiropraktorpatienter fordelt på planlægningsområder (antal unikke cpr.nr. behandlet hos kiropraktorerne) b) Antal sikrede (borgere) i området c) Antal borgere med rygsygdom i området (Kilde: Sundhedsprofil 2013, Kronisk Sygdom) Hver parameter vægter ligeligt, det vil sige med 33,3 % i beregningen. Modellen med en aktuel beregning af fordeling af kiropraktorkapaciteten: 42

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -45 af 73 Modelberegning 17.11.2015 Geografisk fordeling af kiropraktor kapaciteter %-regionens antal kiropraktik patienter %-antal sikrede i regionen %- antal borgere med rygsygdom i region Faktisk fordeling %- samlet de tre satser af besatte for planområde kapaciteter Kapacitetsmodellens fordeling af samtlige (100 pct.) kapaciteter Sammenligning af den faktiske fordeling og kapacitetsmodellens fordeling af samtlige kapaciteter Hvilende ydernummer (H) Kiropraktor klinikker uden ydernummer Forklaring Parameter a Parameter b Parameter c Samlet fordelingsnøgle d = (a*0,33+b*0,33+c*0,33) (e) i = 'antal kapaciteter til fordeling' * d (AFRUNDET pr. kommune) Negativ = for få ifølge modellen Positiv = for mange ifølge modellen 0 = opfylder modellens måltal j=h-i Planområde - Nord: 17 15 2 1 H 2 Frederikssund 2,5% 2,5% 2,8% 2,6% 1 2-1 Gribskov 2,4% 2,3% 3,5% 2,7% 2 2 0 Halsnæs 1,8% 1,8% 2,2% 1,9% 2 2 0 Hillerød 2,8% 2,8% 2,7% 2,7% 4 2 2 Allerød 1,4% 1,4% 1,3% 1,4% 1 1 0 Helsingør 3,5% 3,5% 4,3% 3,8% 5 3 2 1 H 1 Fredensborg 2,3% 2,3% 2,4% 2,3% 0 2-2 Hørsholm 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 2 1 1 1 Planområde - Midt: 18 19-1 1 H 2 Egedal 2,4% 2,4% 2,5% 2,4% 1 2-1 Furesø 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2 2 0 Ballerup 2,8% 2,8% 3,0% 2,8% 2 2 0 Herlev 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 2 1 1 Rødovre 2,2% 2,1% 2,5% 2,3% 1 2-1 Gladsaxe 3,8% 3,8% 3,8% 3,8% 2 3-1 1 Lyngby-Taarbæk 3,0% 3,1% 3,0% 3,1% 4 2 2 1 H 1 Rudersdal 3,0% 3,1% 2,9% 3,0% 2 2 0 Gentofte 4,1% 4,2% 3,3% 3,9% 2 3-1 Planområde - Byen: 24 20 4 1 Frederiksberg 5,9% 5,9% 5,3% 5,7% 5 4 1 Brønshøj-Husum 2,5% 2,5% 2,6% 2,5% 1 2-1 Vanløse 2,3% 2,3% 1,9% 2,1% 2 2 0 Bispebjerg 3,0% 3,1% 2,6% 2,9% 2 2 0 Nørrebro 4,3% 4,5% 3,8% 4,2% 1 3-2 Indre By 3,0% 3,0% 2,6% 2,9% 8 2 6 1 Østerbro 4,3% 4,3% 3,3% 3,9% 3 3 0 Bornholm/Christiansø 2,4% 2,3% 3,1% 2,6% 2 2 0 Planområde - Syd: 19 24-5 1 Valby 2,9% 3,0% 3,0% 3,0% 1 2-1 Vesterbro/Kgs. Enghave 3,6% 3,5% 2,7% 3,3% 3 3 0 Amager Øst 3,1% 3,2% 2,8% 3,0% 0 2-2 1 Amager Vest 3,7% 3,7% 3,4% 3,6% 4 3 1 Høje-Taastrup 2,7% 2,7% 2,6% 2,7% 2 2 0 Albertslund 1,5% 1,6% 1,8% 1,7% 1 1 0 Ishøj 1,2% 1,2% 1,3% 1,2% 1 1 0 Vallensbæk 0,9% 0,9% 0,8% 0,8% 0 1-1 Brøndby 2,0% 2,0% 2,3% 2,1% 1 2-1 Glostrup 1,3% 1,3% 1,6% 1,4% 2 1 1 Hvidovre 3,0% 3,0% 3,3% 3,1% 2 3-1 Tårnby 2,5% 2,4% 2,9% 2,6% 1 2-1 Dragør 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 1 1 0 Total 100% 100% 100% 100% 78 78 0 2 H 6 Kilde: Targit (kiropraktikpatienter for 2014, sikrede pr. 1. februar 2015), Notus Regional (kapaciteter pr. 1. september 2015), Sundhedsprofil 2013, Kronisk Sygdom (borgere med rygsygdom) Note: 4 kapaciteter er bundet geografisk. Heraf 1 i Høje-Taastrup Kommune, 1 i Tårnby Kommune, 1 i Glostrup Hospitals område og 1 i Herlev Hospitalsområde. Ved ovenstående beregning med brug af de tre primære parametre ses den optimale fordeling (Kolonne: Kapacitetsmodellens fordeling af samtlige (100%) kapaciteter). Forskel mellem aktuel og optimal fordeling Forskellen mellem den faktiske fordeling pr. 17.11.2015 og den optimale fordeling fremgår desuden af tabellen. Heraf ses følgende: Nord har 2 kapaciteter for mange. Midt har 1 kapaciteter for få. Byen har 4 kapaciteter for mange og der ses en ulige fordeling bydelene imellem. Syd har 5 kapaciteter for få. Sekundære parametre med betydning for den geografiske fordeling af kapaciteterne Der vurderes at være behov for at inddrage flere forhold ved vurdering af geografisk fordeling af kapacitet - såkaldte sekundære parametre. De sekundære parametre repræsenterer altså faktorer, der kan give 43

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -46 af 73 anledning til korrektioner af den fordeling, som fremkommer ved modelberegningen på baggrund af de tre primære parametre. Følgende hensyn indgår som sekundære parametre ved fordeling: a) Ligelig fordeling af kapacitet på planområdeniveau prioriteres højere end ligelig fordeling mellem planlægningsområder (kommuner og bydele i Københavns Kommune) b) Placering af ansatte kiropraktorer og turnuskandidater opgjort i hele stillinger c) Placering af eksisterede kiropraktorklinikker uden ydernummer d) Placering af ny kapaciteter i tilknytning til praksisfælleskaber og sundhedshuse e) Geografisk tilgængelighed (fysiske adgangs- og toiletforhold, transport og parkering) Anvendelse af modellen Den til enhver tid gældende forskel mellem den aktuelle og den optimale fordeling af kapaciteterne jf. de primære parametre samt stillingtagen til de sekundære parametre skal løbende lægges til grund for beslutninger i samarbejdsudvalget om geografisk placering af eventuelt nye kapaciteter og disses evt. geografisk binding samt ved behandling af ansøgninger om flytning af geografisk bundne kapaciteter. Modellen for geografisk fordeling af kiropraktorkapacitet blev behandlet og godkendt i samarbejdsudvalg vedr. kiropraktisk behandling januar 2016. 44

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -47 af 73 Bilag 3. DDKM - kvalitetsstandarder for akkreditering i kiropraktorpraksis I foråret 2015 er der blevet udviklet en dansk kvalitetsmodel for praktiserende kiropraktorer i form af et standardsæt og et surveykoncept. Standardsættet er blevet pilottestet i 2015-2016 i 14 praksis, heraf 2 i Region Hovedstaden. Erfaringerne herfra skal danne baggrund for forhandlinger om implementering af DDKM i kiropraktorpraksis i næste overenskomstperioden 2017-2020. Næste overenskomst forventes at træde i kraft primo 2017, hvorfor DDKM forventes at skulle implementeres i kiropraktorpraksis fra dette tidspunkt. Formålet med DDKM er, at fremme den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i kiropraktikerklinikker fremme patientsikkerheden måle kvaliteten og sikre, at den forbedres, hvor den findes utilstrækkelig fremme samarbejdet på tværs af det danske sundhedsvæsen synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet Der er udarbejdet et standardsæt bestående af 13 standarder, som omfatter: 1. Den faglige kvalitet og anvendelse af god klinisk praksis 2. Patientsikkerhed 3. Utilsigtede hændelser 4. Patienternes oplevelse af kvalitet og klagemuligheder 5. Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter 6. Billeddiagnostik 7. Parakliniske undersøgelser 8. Førstehjælp 9. Patientjournalen, datasikkerhed og fortrolighed 10. Klinikinformation 11. Hygiejne 12. Ledelse og kvalitet 13. Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling Ad. 1) Standarden har til formål at sikre høj faglig kvalitet ad 2) Standarden har til formål at understøtte patientsikkerheden i klinikken og begrænse risikoen for utilsigtede hændelser ad 3) Standarden har til formål at reducere risikoen for patientskader og sikre læring af utilsigtede hændelser ad 4) Standarden har til formål at skabe læring og forbedre klinikkens ydelser på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter ad 5) Standarden har til formål at sikre at den rigtige undersøgelse og behandling gives til den rigtige patient 45

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -48 af 73 Ad 6) Standarden har til formål at sikre en høj billedkvalitet, der giver mulighed for at stille en sufficient diagnose indenfor rammerne af de fastsatte referencedoser Ad 7) Standarden har til formål at sikre grundlag for Korrekte og sikre resultater fra parakliniske undersøgelser At ingen patienter lider skade eller påføres unødvendig ulempe som følge af manglende rettidig reaktion på parakliniske undersøgelser Ad 8) Standarden har til formål at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop eller anden akut sygdom i klinikken for at øge patientens mulighed for overlevelse uden varige men Ad 9) Standarden har til formål at sikre at patientjournalen indeholder de elementer, der fremgår af lovgivning, vejledninger mv. i forhold til registrering af patientdata understøtter den kliniske beslutningsproces og fremme kontinuiteten i patientforløbet samt at sikre datasikkerhed og fortrolighed i klinikkens omgang med personfølsomme oplysninger ad 10) Standarden har til formål, at patienter har adgang til relevant information om klinikken ad 11) Standarden har til formål at sikre at konsultationerne foregår under hygiejniske forhold ad 12) Standarden har til formål at sikre: ledelse af kvalitetsarbejdet i klinikken med klar ansvarsfordeling optimal udnyttelse af ressourcer at der er mål for klinikkens udvikling at der er en plan for kvalitetsovervågning ad 13) Standarden har til formål at sikre at: der ansættes klinikpersonale med en relevant kompetenceprofil ansvars- og opgavefordelingen i klinikken er tydelig klinikpersonale til enhver tid har de nødvendige kompetencer til løsning af klinikkens opgaver der er et attraktivt læringsmiljø i klinikken der er de bedste betingelser for rekruttering og fastholdelse af ansatte kiropraktorer og klinikpersonale 46

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -49 af 73 Bilag 4. Ordforklaring I grundbeskrivelsen og praksisplanen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor: Yderregister: Ydernummer: Kapacitet: Det register, hvor den enkelte yder (her kiropraktor) registreres med centrale data. Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ydernummeret anvendes til afregning. Udtryk for det antal kiropraktorer, der har ret til at praktisere efter overenskomst. Disse kiropraktorer kan frit ansætte kiropraktorer som assistenter i deres praksis. Disse assistenter tæller ikke med i antallet af kapaciteter. Udover aktive kapaciteter findes af historiske grunde nogle få hvilende kapaciteter (hvilende ydernumre). Disse tilhører nogle kiropraktorer, som er kompagnoner i kompagniskabspraksis, og som har aftaler fra før kommunalreformen om, at de kan frigøre sig fra den nuværende kompagniskabspraksis og aktivere deres hvilende kapacitet i en ny selvstændig praksis. Som følge af disse hvilende kapaciteter er antallet af kapaciteter højere end antallet af praksis. Ledig kapacitet: Enkeltmandspraksis: Kompagniskabspraksis: Samarbejdspraksis: Sikrede: Sikringsgruppe 1: En ubesat kapacitet, der afventer at blive tildelt en kiropraktor. Praksis, der drives af en kiropraktor uden fællesskab med andre kiropraktorer, der har tiltrådt overenskomsten om økonomi eller patienter. Praksis, der drives af to eller flere kiropraktorer, der har tiltrådt overenskomsten, eller kiropraktorselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale. Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller kiropraktorselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og hel eller delvist om personale. Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Borgere kan vælge mellem to sikringsgrupper. Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. Tilskud til 47

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -50 af 73 medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra borgerens regning. Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog for at få tilskud. Det samme tilskud gives, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2. Produktion: Forbrug: Bruttohonorar: Planområder: Pendlerstatistik: Unikke patienter: Speciale 53 og 64: Produktion anvendes som et udtryk for, hvad kiropraktorer med ydernummer i Region Hovedstaden har leveret af ydelser uafhængigt af borgerens bopæl. Begrebet forbrug dækker over, hvad Region Hovedstadens borgere har modtaget af ydelser, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført. Bruttohonorar er den pris, der er aftalt, at en kiropraktisk ydelse skal koste. Bruttohonoraret viser regionens udgift til honorering af kiropraktorerne. Bruttohonoraret er aftalt i overenskomsten. Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1). Pendlerstatistikken viser i hvilken udstrækning en kommunes patienter anvender kiropraktorer beliggende i patientens hjemkommune. Antal patienter i pendlerstatistikken er angivet som antal forskellige patienter, også benævnt unikke patienter. Har én patient modtaget flere kiropraktiske ydelser i en klinik i én kommune, tælles patienten som 1 unik patient i denne kommune. Har patienten modtaget kiropraktiske ydelser i tre forskellige kommuner, tælles patienten som 1 unik i hver af de tre kommuner. Kiropraktorernes ydelser er opdelt på to specialer. Der ydes almen kiropraktik under Speciale 53. Personer med tilbagevendende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet behandles under Speciale 64, hvor patienterne modtager et særlig forhøjet tilskud og modtager forhøjet tilskud til behandling. Vurderingen af om en patient henhører under den almindelige eller den særlige tilskudsordning foretages af kiropraktoren. 48

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -51 af 73 NIKKB: MedCom standarder: Praksiskonsulenter : Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) er en erhvervsdrivende fond etableret i 1990, der som forskningsinstitut og videncenter producerer sundhedsvidenskabelig forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. MedCom standarderne er en elektronisk kommunikationsform, med faste informationstyper. Overenskomsten fastlægger, at praktiserende kiropraktorer skal benytte denne kommunikationsform i dialogen med det øvrige sundhedsvæsen. Praksiskonsulenterne er praktiserende kiropraktorer, som har konsulentansættelse nogle timer ugentlig i regionen. Praksiskonsulenternes opgave er blandt andet at understøtte praksisplanens indsatser omkring det sammenhængende sundhedsvæsen og kvalitetsudvikling i praksis. 49

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -52 af 73 Bilag 5. Liste over høringsparter Udkast til praksisplanen har været sendt i høring hos følgende parter i efteråret 2016: Danske Patienter Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden Regionshandicaprådet Danske Handicaporganisationer Kiropraktorer med ydernummer i regionen Dansk kiropraktorforening Danske Fysioterapeuter Foreningen af praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden Sundhedsfagligt Råd for reumatologi Sundhedsfagligt Råd for radiologi Sundhedsfagligt Råd for ortopædkirurgi Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) Danske Regioner Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland Kommunerne i Region Hovedstaden Den offentlige høring af praksisplanen fandt sted d. 1. september - 31. oktober 2016, hvor høringsmaterialet var tilgængeligt for alle interesserede parter på regionens hjemmeside. 50

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -53 af 73 51

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -54 af 73 Bilag 6. Grundbeskrivelse Grundbeskrivelse Kiropraktikpraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2017-20 Omfatter speciale 53 og 64. 52

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -55 af 73 Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden 53

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -56 af 73 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområde Allerød Kommune Ballerup Kommune Bispebjerg Albertslund Kommune Fredensborg Kommune Egedal Kommune Bornholms Regionskommune Amager Frederikssund Kommune Furesø Kommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Gribskov Kommune Gentofte Kommune Christiansø Kommune Dragør Kommune Halsnæs Kommune Gladsaxe Kommune Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Indre by Hvidovre Kommune Hillerød Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Nørrebro Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Vanløse Ishøj Kommune Rødovre Kommune Østerbro Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro 54

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -57 af 73 Kapaciteter og befolkningsunderlag 2015 Tabel 2. Geografisk fordeling af kapaciteter og øvrige behandlingsressourcer 2015 Planområde/ planlægningsområder Antal kapaciteter 2015 Antal ansatte 2015 Antal turnuskandidater 2015 Antal kompagnoner 2015 Antal kiropraktorer uden ydernummer 2015 Bornholm 2 0 0 0 Bornholms Regionskommune 2 0 0 0 Byen 22 30 0 6 1 Bispebjerg 2 0 0 0 Brønshøj-Husum 1 0 0 0 Frederiksberg Kommune 5 5 0 1 Indre by 8 18 0 3 Nørrebro 1 0 0 0 Vanløse 2 1 0 2 Østerbro 3 6 0 0 1 Midt 18 11 1 7 2 Ballerup Kommune 2 0 0 1 Egedal Kommune 1 1 0 0 Furesø Kommune 2 1 0 1 Gentofte Kommune 2 2 0 0 Gladsaxe Kommune 2 1 0 0 1 Herlev Kommune 2 2 0 1 Lyngby-Taarbæk Kommune 4 4 1 4 1 Rudersdal Kommune 2 0 0 0 Rødovre Kommune 1 0 0 0 Nord 17 11 2 9 2 Allerød Kommune 1 0 0 0 Fredensborg Kommune 0 Frederikssund Kommune 1 3 0 1 Gribskov Kommune 2 1 0 1 Halsnæs Kommune 2 2 0 1 Helsingør Kommune 5 3 1 3 1 Hillerød Kommune 4 2 1 3 Hørsholm Kommune 2 0 0 0 1 Syd 19 12 0 9 1 Albertslund Kommune 1 0 0 0 Amager 4 1 0 2 1 Brøndby Kommune 1 0 0 0 Dragør Kommune 1 0 0 0 Glostrup Kommune 2 3 0 1 Hvidovre Kommune 2 0 0 0 Høje-Taastrup Kommune 2 0 0 0 Ishøj Kommune 1 2 0 1 Tårnby Kommune 1 1 0 2 Valby 1 3 0 2 Vallensbæk Kommune 0 Vesterbro 3 2 0 1 Hovedtotal 78 64 3 31 6 Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter, status pr. 31/12 2015 (trukket den 10/2 2016). Kilde: NOTUS Regional og data fra spørgeskemaundersøgelse 2015-16: Antal ansatte, kompagnoner, turnuskandidater. 55

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -58 af 73 Forbrug i forhold til befolkningsunderlaget 2015 Tabel 3. Borgernes forbrug af kiropraktorydelser 2015 Planområde/ planlægningsområder Antal behandlede CPR nr. pr. 1.000 borgere 2015 Antal ydelser pr. 1.000 borgere 2015 Brutto Honorar pr. 1.000 borgere 2015 Behandlede CPR nr. ift. antal borgere 2015 Bornholm 37 171 kr. 9.268 4% Bornholms Regionskommune 37 171 kr. 9.268 4% Byen 48 280 kr. 15.902 5% Bispebjerg 37 210 kr. 11.959 4% Brønshøj-Husum 37 223 kr. 12.554 4% Frederiksberg Kommune 61 354 kr. 19.836 6% Indre by 50 287 kr. 16.689 5% Nørrebro 41 225 kr. 13.057 4% Vanløse 53 323 kr. 17.522 5% Østerbro 51 292 kr. 16.874 5% Midt 54 313 kr. 17.486 5% Ballerup Kommune 51 309 kr. 16.789 5% Egedal Kommune 65 377 kr. 20.183 7% Furesø Kommune 53 333 kr. 19.534 5% Gentofte Kommune 53 315 kr. 18.362 5% Gladsaxe Kommune 49 266 kr. 15.103 5% Herlev Kommune 57 305 kr. 16.649 6% Lyngby-Taarbæk Kommune 53 286 kr. 16.105 5% Rudersdal Kommune 57 338 kr. 18.703 6% Rødovre Kommune 49 317 kr. 16.539 5% Nord 76 488 kr. 26.258 8% Allerød Kommune 74 434 kr. 22.663 7% Fredensborg Kommune 60 379 kr. 20.675 6% Frederikssund Kommune 73 449 kr. 24.959 7% Gribskov Kommune 115 706 kr. 37.414 12% Halsnæs Kommune 73 491 kr. 25.686 7% Helsingør Kommune 72 525 kr. 27.936 7% Hillerød Kommune 77 485 kr. 26.592 8% Hørsholm Kommune 60 340 kr. 18.619 6% Syd 50 296 kr. 17.133 5% Albertslund Kommune 40 264 kr. 15.209 4% Amager 49 274 kr. 16.466 5% Brøndby Kommune 40 284 kr. 16.604 4% Dragør Kommune 66 342 kr. 20.140 7% Glostrup Kommune 55 390 kr. 22.940 5% Hvidovre Kommune 49 307 kr. 16.465 5% Høje-Taastrup Kommune 52 305 kr. 16.052 5% Ishøj Kommune 36 246 kr. 14.489 4% Tårnby Kommune 61 344 kr. 21.268 6% Valby 53 326 kr. 18.182 5% Vallensbæk Kommune 50 306 kr. 18.161 5% Vesterbro 48 261 kr. 15.255 5% Hovedtotal 55 328 kr. 18.359 5% Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/12 2015 (trukket den 2/5 2016) Antal ydelser, bruttohonorar og antal behandlede CPR nr. for hele 2015 (trukket den 2/5 2016) 56

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -59 af 73 Tabel 4. Forbrug af kiropraktikydelser i hele landet 2015 Region Antal behandlede CPR nr. pr. 1.000 borgere 2015 Antal ydelser pr. 1.000 borgere 2015 Brutto Honorar pr. 1.000 borgere 2015 Behandlede CPR nr. ift. antal borgere 2015 Region Hovedstaden 55 328 kr. 18.359 5% Region Midtjylland 63 375 kr. 21.242 6% Region Nordjylland 66 317 kr. 17.798 7% Region Sjælland 68 390 kr. 21.772 7% Region Syddanmark 72 443 kr. 24.507 7% Hovedtotal 63 371 kr. 20.755 6% Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede) pr. 1/12 2015 (trukket den 2/5 2016) Antal ydelser, bruttohonorar og antal behandlede CPR nr. for hele 2015 (trukket den 2/5 2016) 57

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -60 af 73 Forbrug i forhold til antal kapaciteter 2015 Tabel 5. Fordeling af kiropraktorkapaciteten 2015 Planområde/ planlægningsområder Antal kapaciteter 2015 Antal borgere pr. kapacitet 2015 Antal behandlede CPR nr. pr. kapacitet 2015 Antal borgere med rygsygdom 2013 pr. kapacitet Bornholm 2 19.876 732 2.550 Bornholms Regionskommune 2 19.876 732 2.550 Byen 22 20.669 1.002 1.650 Bispebjerg 2 27.470 1.020 2.100 Brønshøj-Husum 1 44.529 1.629 4.200 Frederiksberg Kommune 5 20.880 1.269 1.760 Indre by 8 6.730 338 538 Nørrebro 1 79.953 3.283 6.200 Vanløse 2 20.177 1.060 1.600 Østerbro 3 25.565 1.309 1.800 Midt 18 25.075 1.347 2.278 Ballerup Kommune 2 24.115 1.238 2.500 Egedal Kommune 1 42.703 2.781 4.100 Furesø Kommune 2 20.038 1.061 1.800 Gentofte Kommune 2 37.667 1.990 2.750 Gladsaxe Kommune 2 33.919 1.648 3.100 Herlev Kommune 2 14.205 813 1.350 Lyngby-Taarbæk Kommune 4 13.777 728 1.250 Rudersdal Kommune 2 27.857 1.600 2.400 Rødovre Kommune 1 37.932 1.858 4.100 Nord 17 18.714 1.430 2.006 Allerød Kommune 1 24.680 1.834 2.200 Fredensborg Kommune 0 Frederikssund Kommune 1 44.659 3.261 4.600 Gribskov Kommune 2 20.540 2.365 2.900 Halsnæs Kommune 2 15.502 1.129 1.850 Helsingør Kommune 5 12.417 898 1.420 Hillerød Kommune 4 12.394 956 1.100 Hørsholm Kommune 2 12.466 753 1.150 Syd 19 27.498 1.361 2.537 Albertslund Kommune 1 27.842 1.117 3.000 Amager 4 30.840 1.506 2.550 Brøndby Kommune 1 35.235 1.417 3.800 Dragør Kommune 1 14.130 928 1.300 Glostrup Kommune 2 11.243 617 1.350 Hvidovre Kommune 2 26.411 1.292 2.700 Høje-Taastrup Kommune 2 24.931 1.295 2.100 Ishøj Kommune 1 22.342 797 2.200 Tårnby Kommune 1 42.825 2.616 4.800 Valby 1 52.982 2.784 4.900 Vallensbæk Kommune 0 Vesterbro 3 21.054 1.001 1.467 Hovedtotal 78 22.902 1.256 2.112 Kilde: Targit: Antal borgere (sikrede), status pr. 1/12 2015 (trukket den 2/5 2016) Antal behandlede CPR nr. 2015 (trukket den 2/5 2016) Kilde: NOTUS Regional: Antal kapaciteter, status pr. 30/12 2015 (trukket den 10/2 2016) Kilde: Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom: Antal borgere med rygsygdom 2013. 58

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -61 af 73 Patienternes aldersfordeling 2015 Figur 2. Antal patienter fordelt på aldersgrupper 2015 25.000 21.218 20.000 17.007 17.053 15.000 12.191 10.000 10.196 7.568 Antal patienter 5.000 4.404 3.222 1.742 2.082 10 Kilde: Targit: Antal patienter 2015 (trukket den 2/3 2016) 59

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -62 af 73 Kiropraktorernes aldersfordeling 2015 Figur 3. Antal kiropraktorer fordelt på aldersgrupper 2015 50 47 47 45 40 35 30 25 20 22 Antal kiropraktorer 15 14 10 5 0 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 6 Kilde: NOTUS Regional: Antal kiropraktorer fordelt på alder 2015 (trukket den 10/2 2016) 60

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -63 af 73 Figur 4. Medianen af kiropraktorernes alder samt antal kiropraktorer opdelt på planområde 2015 60 56 50 45 48 48 50 40 30 Median for alder Antal kiropraktorer 20 10 0 Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: NOTUS Regional: Antal kiropraktorer fordelt på alder 2015 (trukket den 10/2 2016) 61

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -64 af 73 Tabel 6. Fordeling af kiropraktorkapaciteten 2015 Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabs- Bornholm Byen Midt Nord Syd i alt Byen Midt Nord Syd praksis i alt Indgår i samarbejdspraksis 2 2 2 6 1 1 Indgår ikke i samarbejdspraksis 2 8 8 7 9 34 8 6 9 5 28 Hovedtotal 2 10 10 7 11 40 8 6 9 6 29 Tabel 7. Fordeling af kiropraktorkapaciteten 2015 Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabs- Bornholm Byen Midt Nord Syd i alt Byen Midt Nord Syd praksis i alt Ansatte kiropraktorer eller turnuskandidater 5 4 1 10 6 3 7 6 22 Ingen ansatte 2 5 6 6 11 30 2 3 2 7 Hovedtotal 2 10 10 7 11 40 8 6 9 6 29 62

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -65 af 73 Udvikling i ydelser og bruttohonorar vedr. speciale 53 og 64 2011-15 Af tabel 8 fremgår udgifter til kiropraktorernes produktion af kiropraktorydelser samt udgifter til borgernes forbrug af kiropraktorydelser fordelt på planlægningsområder. Som det ses, er udgifterne til behandling af regionens borgere lidt større end udgifterne til produktion blandt kiropraktorer i regionen. Forskellen er særligt markant i de planlægningsområder, som fysisk grænser op til Region Sjælland. Forskellen skyldes, at en del af regionens borgere i disse områder modtager kiropraktorbehandling hos kiropraktorer uden for regionen. Tabel 9 (pendlerstatistikken) viser, hvordan borgerne flytter sig (pendler) mellem planlægningsområder og ud eller ind af regionen for at få kiropraktorbehandling. Pendlerstatistikken bekræfter billedet af, at en del borgere i områder, der fysisk grænser op til Region Sjælland, søger behandling i Region Sjælland. Men det ses også, at der er en stor grad af pendling af borgere mellem planlægningsområderne internt i Region Hovedstaden. 63

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -66 af 73 Tabel 8. Produktion versus forbrug fordelt på planlægningsområder 2015 Planområde/ Produktion (Brutto Honorar) Forbrug (Brutto Honorar) planlægningsområder Region H 2015 2015 Forskel i kr. Forskel i pct. Bornholm kr. 363.396 kr. 368.418 kr. 5.022 1,4% Bornholms Regionskommune kr. 363.396 kr. 368.418 kr. 5.022 1,4% Byen kr. 7.077.397 kr. 7.230.595 kr. 153.198 2,1% Bispebjerg kr. 639.265 kr. 656.991 kr. 17.726 2,7% Brønshøj-Husum kr. 552.240 kr. 559.007 kr. 6.767 1,2% Frederiksberg Kommune kr. 2.031.750 kr. 2.070.897 kr. 39.147 1,9% Indre by kr. 875.208 kr. 898.559 kr. 23.351 2,6% Nørrebro kr. 1.016.029 kr. 1.043.948 kr. 27.919 2,7% Vanløse kr. 691.546 kr. 707.071 kr. 15.525 2,2% Østerbro kr. 1.271.359 kr. 1.294.122 kr. 22.763 1,8% Midt kr. 7.772.193 kr. 7.892.076 kr. 119.883 1,5% Ballerup Kommune kr. 798.481 kr. 809.698 kr. 11.217 1,4% Egedal Kommune kr. 837.103 kr. 861.862 kr. 24.759 2,9% Furesø Kommune kr. 773.015 kr. 782.827 kr. 9.812 1,3% Gentofte Kommune kr. 1.367.242 kr. 1.383.273 kr. 16.031 1,2% Gladsaxe Kommune kr. 1.005.348 kr. 1.024.519 kr. 19.171 1,9% Herlev Kommune kr. 463.800 kr. 473.001 kr. 9.201 1,9% Lyngby-Taarbæk Kommune kr. 875.901 kr. 887.514 kr. 11.613 1,3% Rudersdal Kommune kr. 1.031.291 kr. 1.042.010 kr. 10.719 1,0% Rødovre Kommune kr. 620.012 kr. 627.372 kr. 7.360 1,2% Nord kr. 8.248.579 kr. 8.353.684 kr. 105.105 1,3% Allerød Kommune kr. 556.040 kr. 559.325 kr. 3.285 0,6% Fredensborg Kommune kr. 821.894 kr. 829.400 kr. 7.506 0,9% Frederikssund Kommune kr. 1.053.252 kr. 1.114.657 kr. 61.405 5,5% Gribskov Kommune kr. 1.530.294 kr. 1.536.911 kr. 6.617 0,4% Halsnæs Kommune kr. 792.124 kr. 796.377 kr. 4.253 0,5% Helsingør Kommune kr. 1.724.625 kr. 1.734.440 kr. 9.815 0,6% Hillerød Kommune kr. 1.309.870 kr. 1.318.365 kr. 8.495 0,6% Hørsholm Kommune kr. 460.480 kr. 464.209 kr. 3.729 0,8% Syd kr. 8.583.955 kr. 8.951.409 kr. 367.454 4,1% Albertslund Kommune kr. 410.477 kr. 423.459 kr. 12.982 3,1% Amager kr. 1.982.363 kr. 2.031.213 kr. 48.850 2,4% Brøndby Kommune kr. 574.773 kr. 585.049 kr. 10.276 1,8% Dragør Kommune kr. 280.948 kr. 284.579 kr. 3.631 1,3% Glostrup Kommune kr. 507.948 kr. 515.813 kr. 7.865 1,5% Hvidovre Kommune kr. 851.467 kr. 869.681 kr. 18.214 2,1% Høje-Taastrup Kommune kr. 648.322 kr. 800.363 kr. 152.041 19,0% Ishøj Kommune kr. 286.786 kr. 323.717 kr. 36.931 11,4% Tårnby Kommune kr. 901.302 kr. 910.808 kr. 9.506 1,0% Valby kr. 943.909 kr. 963.307 kr. 19.398 2,0% Vallensbæk Kommune kr. 264.097 kr. 279.890 kr. 15.793 5,6% Vesterbro kr. 931.563 kr. 963.530 kr. 31.967 3,3% Hovedtotal kr. 32.045.520 kr. 32.796.182 kr. 750.662 2,3% Kilde: Targit: Produktion (brutto honorar) Region H og forbrug (brutto honorar) 2015 (trukket den 2/5 2016) Note: Brutto Honorar vedr. produktion og forbrug er ekskl. udenlandske borgere og uden for fordeling 64

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -67 af 73 Figur 5. Udviklingen i antal producerede ydelser fordelt på speciale 2011-15 600.000 540.066 528.218 500.000 400.000 53 - Kiropraktik 300.000 64 - Kiropraktik (kroniske lidelser) Lineær (53 - Kiropraktik) 200.000 Lineær (64 - Kiropraktik (kroniske lidelser)) 100.000 88.991 62.076 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Targit: Antal ydelser 2011-15 (trukket den 4/5 2016) Note: Der er lagt en lineær tendenslinje ind over udviklingen indenfor begge specialer. Figur 6. Udviklingen i producerede ydelser (Andele) fordelt på speciale 2011-15 100% 90% 80% 88.991 74.836 70.808 67.884 62.076 70% 60% 50% 40% 528.218 522.110 518.807 522.535 540.066 64 - Kiropraktik (kroniske lidelser) 53 - Kiropraktik 30% 20% 10% 0% 2011 2012 2013 2014 2015 65

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -68 af 73 Figur 7. Udviklingen i Brutto Honorar (produceret) fordelt på speciale 2011-15 kr. 30.000.000 kr. 28.122.664 kr. 26.319.108 kr. 25.000.000 kr. 20.000.000 53 - Kiropraktik kr. 15.000.000 64 - Kiropraktik (kroniske lidelser) Lineær (53 - Kiropraktik) kr. 10.000.000 kr. 5.000.000 kr. 6.255.431 kr. 4.747.947 Lineær (64 - Kiropraktik (kroniske lidelser)) kr. - 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Targit: Bruttohonorar 2011-15 (trukket den 4/5 2016) Note: Der er lagt en lineær tendenslinje ind over udviklingen indenfor begge specialer. 66

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -69 af 73 Figur 8. Udviklingen i Brutto Honorar (produceret) (Andele) fordelt på speciale 2011-15 100% 90% kr. 6.255.431 kr. 4.747.947 80% 70% 60% 50% 64 - Kiropraktik (kroniske lidelser) 40% kr. 26.319.108 kr. 28.122.664 53 - Kiropraktik 30% 20% 10% 0% 2011 2012 2013 2014 2015 67

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -70 af 73 Figur 9. Udviklingen i Brutto Honorar (forbrug) (Andele) for speciale 53 2011-15 100% 90% 80% 0,7% 0,6% 0,7% 1,1% 1,5% 12,1% 12,0% 12,2% 11,7% 11,4% 70% 60% 50% 40% 87,2% 87,4% 87,1% 87,3% 87,1% Træning Forebyggelse Øvrige ydelser 30% 20% 10% 0% 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Targit: Forbrug, Bruttohonorar 2011-15 (trukket den 15/3 2016) 68

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -71 af 73 Figur 10. Udviklingen i Brutto Honorar (forbrug) (Andele) for speciale 64 2011-15 100% 2,9% 3,0% 2,2% 1,7% 1,5% 90% 80% 25,2% 25,7% 21,6% 24,1% 17,4% 70% 60% 50% Træning Forebyggelse 40% 30% 71,9% 71,3% 76,2% 74,1% 81,1% Øvrige ydelser 20% 10% 0% 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Targit: Forbrug, Bruttohonorar 2011-15 (trukket den 15/3 2016) 69

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -72 af 73 Figur 11. Udviklingen i Brutto Honorar (forbrug) (Andele) 2011-15 100% 1,1% 1,0% 0,9% 1,2% 1,5% 90% 14,6% 14,3% 13,7% 13,6% 12,3% 80% 70% 60% 50% 40% 84,2% 84,7% 85,3% 85,2% 86,2% Træning Forebyggelse Øvrige ydelser 30% 20% 10% 0% 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Targit: Forbrug, Bruttohonorar 2011-15 (trukket den 15/3 2016) 70

Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 1 - Side -73 af 73 Tabel 9. Pendlerstatistik 2015 Patientens hjemkommune Behandlingskommune Region Hovedstaden 1.079 1.825 2.448 1.442 1.384 917 2.699 2.390 6.202 3.064 2.086 3.925 3.255 1.211 4.717 2.247 4.481 1.605 3.798 2.534 2.114 1.499 672 26.640 2.865 3.168 1.827 2.593 735 Albertslund Kommune 140 7 19 2 1 3 1 2 2 34 2 1 2 4 43 9 16 2 1 4 36 Allerød Kommune 3 814 10 1 1 24 51 12 45 43 16 17 2 27 25 28 3 104 2 1 32 1 46 32 95 3 2 Ballerup Kommune 31 18 1.276 24 1 482 6 29 45 130 24 56 26 3 2 7 104 9 12 45 9 6 149 22 14 38 3 9 Bornholms Regionskommune 1 1.400 1 2 2 2 1 2 1 1 2 17 3 1 1 1 Brøndby Kommune 21 1 3 131 8 1 2 1 2 4 3 28 1 25 18 42 22 1 4 8 156 Dragør Kommune 387 4 1 1 1 1 3 1 1 1 5 2 1 50 1 101 2 Egedal Kommune 4 8 18 2 1.112 2 6 254 16 2 4 5 3 17 1 4 10 3 5 1 2 16 6 3 1 Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune 45 41 108 5 105 20 91 51 2.975 31 113 259 218 63 34 22 32 92 37 334 74 33 27 3.681 88 90 218 75 57 Frederikssund Kommune 2 13 7 3 1 147 15 1.996 15 5 4 2 14 80 2 3 49 5 6 1 32 4 2 3 Furesø Kommune 5 68 79 1 4 1 84 17 17 37 915 16 55 15 8 13 4 37 18 12 16 33 4 62 15 137 7 1 3 Gentofte Kommune 5 7 16 9 5 20 41 50 10 16 1.325 167 13 10 5 25 13 11 12 11 33 1 385 132 127 19 9 3 Gladsaxe Kommune 2 9 6 3 3 8 3 21 2 28 152 494 5 1 2 6 23 9 3 4 3 113 38 22 15 4 3 Glostrup Kommune 351 3 38 401 9 24 3 49 9 19 21 42 513 6 13 5 24 7 73 238 6 54 219 26 24 112 21 124 Gribskov Kommune 4 32 2 1 2 3 17 85 26 43 17 26 14 3 3.531 216 221 3 330 3 3 46 1 110 14 53 6 1 Halsnæs Kommune 14 4 1 6 18 7 91 8 12 6 122 1.370 8 2 137 1 5 44 9 6 1 7 Helsingør Kommune 3 32 7 1 1 7 710 24 10 13 37 19 1 202 25 3.577 7 96 1 2 79 1 131 28 73 2 6 2 Herlev Kommune 69 22 365 2 64 6 169 22 56 39 73 70 426 98 12 6 17 946 18 51 57 29 25 429 47 45 136 29 31 Hillerød Kommune 2 362 14 1 3 1 89 383 23 313 85 35 32 4 600 617 222 9 2.688 4 16 67 3 180 43 101 7 7 3 Hvidovre Kommune 24 3 16 1 128 3 13 2 44 3 6 18 16 52 1 7 6 6 1.034 27 3 25 249 9 7 110 11 25 Høje-Taastrup Kommune 155 1 20 40 22 6 7 8 5 7 8 47 3 3 7 2 16 1.111 3 97 79 2 3 21 3 52 Hørsholm Kommune 3 51 8 1 4 13 561 8 10 17 37 11 4 31 9 78 2 41 20 7 777 3 77 35 131 3 Ishøj Kommune 27 2 6 1 44 4 7 4 4 2 8 11 20 1 2 3 4 28 69 2 271 46 2 3 10 7 50 Københavns Kommune 166 148 329 25 296 434 268 250 2.766 139 268 1.224 750 230 110 40 219 241 170 795 343 184 94 19.702 523 571 565 1.887 155 Lyngby-Taarbæk Kommune 34 155 125 5 32 17 134 205 188 51 256 749 966 41 97 38 96 111 149 46 57 149 13 1.020 1.711 907 63 33 23 Rudersdal Kommune 4 85 10 2 18 60 20 18 101 40 43 1 21 6 25 3 36 5 3 62 111 150 847 3 1 5 Rødovre Kommune 31 8 30 2 125 2 20 9 62 4 18 16 44 70 9 3 7 19 6 99 38 2 13 175 18 16 539 5 27 Tårnby Kommune 4 3 6 4 96 3 5 6 5 6 7 1 2 4 3 8 5 2 412 2 4 5 838 6 Vallensbæk Kommune Region Sjælland 46 13 37 12 40 13 85 20 104 200 34 39 47 28 19 16 14 25 17 55 489 9 132 562 32 26 28 28 48 Region Syddanmark 3 3 4 6 1 2 10 8 50 5 4 24 15 5 9 3 10 2 12 8 12 3 1 243 12 17 7 9 3 Region Midtjylland 2 4 6 3 3 3 2 38 7 5 14 5 5 4 17 4 7 4 2 2 3 202 8 9 2 5 1 Region Nordjylland 1 2 2 1 6 3 19 2 9 7 4 2 4 6 6 1 4 3 3 81 5 4 2 Andel unikke patienter behandlet i hjemkommunen (i procent) 13% 45% 52% 97% 9% 42% 41% - 48% 65% 44% 34% 15% 42% 75% 61% 80% 59% 71% 41% 53% 52% 40% 74% 60% 27% 30% 32% - Kilde: Targit: Antal patienter fordelt på bopælskommune og behandlingskommune 2015. Note: Samme patient kan have modtaget behandling af flere klinikker beliggende i forskellige kommuner, og vil således tælle med flere steder. Antallet af patienter kan derfor ikke summeres på tværs af kommuner.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -1 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Fredensborg Kommune E-mail: kist@fredensborg. dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis Fredensborg kommune er enig i at den nuværende kapacitet fastholdes i planperioden. Dernæst ønskes også, at der sættes fokus på en mere ensartet brug af speciale 64

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -2 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen For at sikre sammenhængende patientforløb ønsker Fredensborg Kommune øget fokus på overenskomstens bestemmelser om kommunikation med almen praksis, samt gennemførelse af et kommunalt pilot projekt vedr. kommunikation imellem kiropraktor og kommune. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Enighed i at der arbejdes systematisk med implementering af Elementer i Den danske kvalitetsmodel. Implementering af kliniske retningslinjer. Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -3 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -4 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Sundheds og omsorgsforvaltningen Københavns Kommune E-mail: Se86@suf.kk.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis Udkastet til en praksisplan indeholder mange gode og relevante anbefalinger og fokusområder for den kommende planperiode. Københavns Kommune bakker op omkring de beskrevne visioner for fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden, hvormed der skal sikres god og lige adgang til kiropraktorpraksis i hele regionen. Københavns Kommune støtter, at der ved en evt. tildeling af nye kapaciteter lægges vægt på, at kiropraktorerne praktiserer i fællesskab med andre behandlere.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -5 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen I praksisplanen anbefales det, at der etableres et projekt i en kommune i Region Hovedstaden, der skal bedre kommunikationen mellem kiropraktorer og kommune. Københavns Kommune ser dettte som et vigtigt skridt på vejen til at virkeliggøre Praksisplanens vision om, at praktiserende kiropraktorer, i lighed med andre sundhedsaktører, understøtter sammenhængende patientforløb. Samt at praktiserende kiropraktorer bidrager til, at patienter og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspartner i eget forløb. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Københavns Kommune finder det bekymrende, at flere kiropraktorer i en spørgeskemaundersøgelse giver udtryk for, at de gældende retningslinjer i prolapsforløbet er uden mening og at de derfor ikke følger dem. Prolapsforløbets indsatser baserer sig på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning fra 2012 og det er udgangspunktet for god praksis, at gældende evidensbaserede retningslinjer skal overholdes. Praksisplanen beskriver vigtige tiltag til at sikre, at prolapsforløbene følges i relevante patientforløb. Københavns Kommune bakker op om, at der igangsættes et kvalitetsarbejde efter Den Danske Kvalitets Model, men gør samtidig opmærksom på, at der bør laves en plan for indførelse af effektmåling med validerede måleredskaber for effekt af kiropraktisk behandling. Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -6 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Københavns Kommune ser frem til at følge praksisplanen gennem de årlige implementeringsplaner, der vil konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere. Københavns Kommune har ikke øvrige kommentarer til praksisplanen. Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -7 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget E-mail:lone.holm@regionh.dk 31. oktober 2016 PIU takker hermed Region Hs administration for muligheden for at følge op på arbejdet med praksisplanen for kiropraktik efter forårets inspirationsmøde. Generel bemærkning: Vi ser med tilfredshed, at kvalitet, ensartethed og patientinddragelse i behandlingen er gennemgående temaer i praksisplanen. PIU gør dog opmærksom på, at kvalitetsmålene i praksisplanen er relateret til DDKMs procesmål, og ikke De 8 Nationale Mål, der er visionen for alle sundhedsvæsens aktører, herunder også kiropraktorer. De otte nationale mål er: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen PIU anbefaler, at mål og indikatorer, der i denne praksisplan for kiropraktik relaterer sig til DDKM, bliver justeret og tilpasses De 8 Nationale Mål.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -8 af 26 1.1 PIU bifalder, at man løbende vil justere praksisplanen i forhold til overenskomster og forløbsprogrammer. PIU anbefaler tillige, at praksisplanen desuden justeres i forhold til ændringer i sundhedsvæsenets kvalitetsmål. Praksisplanens kapitel 2: Kiropraktorens opgaver og regler for tilskud til behandling 2.2. PIU anerkender både den teoretiske og praksisnære del af uddannelsesforløbet for kiropraktorer med fokus på biomekanik. PIU mener dog også, at kiropraktorer i dag bør have viden om og kompetencer i andre forhold, herunder patientinddragelse som et afgørende element i en vellykket behandling. Forskning viser, at patientinddragelse og fælles beslutningstagning i egen behandling forudsætter, at sundhedsprofessionelle har faglig og erfaringsmæssig baggrund i metoder til inddragelse. Dette er især af stor betydning i forhold til personer med tilbagevendende/kroniske lidelser (Speciale 64), hvor personen selv formodes at yde en betragtelig og længerevarende indsats. PIU anbefaler derfor, at der i uddannelsen af kiropraktorer sikres undervisning i metoder til inddragelse og fælles beslutningstagning. Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -9 af 26 Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis 3.3.1 PIU mener, at målet for brug af specifikke ydelser ikke belyser området tilstrækkeligt. Også den store variation i kiropraktorernes indplacering af patienterne bakker op om dette forhold. PIU savner, at mål og opgørelser også indeholder outcome/udbytte for patienterne. PIU bakker derfor op om de foreslåede lokale initiativer til at belyse brugen af speciale 64. PIU anbefaler herunder, at der fremadrettet følges op på effekt og efficiens, før en egentlig vurdering af behov for de forskellige ydelser fastsættes centralt. 3.4.2 PIU bifalder, at der er fokus på praksisfællesskaber som basis for kvalitetsudvikling. PIU ønsker også, at der er fokus på, at disse fællesskaber organiseres og indrettes, så patienterne oplever sammenhæng i deres behandlingsforløb, og at der ikke alene er fokus på de økonomiske og logistiske fordele for sundhedsprofessionelle. PIU gør igen opmærksom på i videst muligt omfang at indrette indsatserne efter indikatorer for De 8 nationale Mål og udfase DDKM. 3.5.2 PIU bemærker, at mærkningsordningen God Adgang er et frivilligt tilbud, hvilket imidlertid gør det svært for patienterne at vurdere og sammenligne med praksisdeklarationen. PIU bakker op om det fortsatte arbejde med at udbrede ordningen. PIU anbefaler desuden at der i praksisdeklarationen fokuseres på de samme 7 brugergrupper, som God Adgang er rettet mod for også at tage højde for synsnedsættelser og allergi samt oplysninger om toilet- og parkeringsforhold. at der stilles krav om God Adgang -mærkning ved tildeling af alle nye klinikker og praksisfællesskaber. Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -10 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen 4.1 Boks 5 PIU er opmærksom på, at værdierne i Boks 5 stammer fra regionens politik for patient- og brugerinddragelse, og PIU bifalder i høj grad samarbejdet med patient og pårørende som udgangspunkt for tilrettelæggelse af alle indsatser, der direkte eller indirekte har betydning for patienten. PIU ønsker dog, at der i endnu højere grad lægges vægt på fælles beslutninger, både som vision og som konkrete indsatsområder. Derfor kommer PIU med følgende anbefalinger til denne plan, fordi også regionens samarbejdespartnere kan og bør være med til at drive udviklingen fremad, og udfordre allerede eksisterende værdier eller principper. PIU anbefaler derfor, at 2. værdi omformuleres til: Vi træffer kun beslutninger om dit forløb sammen med dig, samt 3. værdi: Vi spørger dig, fordi din viden er vigtig for vores fælles beslutning. 4.1.1 PIU ser med tilfredshed, at samarbejdet med patienten er et særskilt fokuspunkt. PIU ser dog med bekymring på, at indsatserne har mål mod f.eks. patientens oplevelse af autonomi og dermed ikke nødvendigvis af reel autonomi. PIU er bekymret for, at indsatser bliver pseudonymer for autonomi, hvis dette pakkes ind i termer som oplevelse af. PIU anbefaler derfor, at termer som oplevelse fjernes fra dette udkast, og at fokus lægges på information om eller uddannelse i at forstå, hvor og hvordan patienter ønsker og udviser reel autonomi. PIU ser med tilfredshed, at der lægges vægt på fælles beslutningstagning omkring udredning, behandling og opfølgning. Vi ser dog med bekymring på, at der tales om barrierer for at deltage i fælles beslutningstagning, da termen patienternes eventuelle barrierer signalerer, at det er patienter, der bærer ansvaret for at leve op til de sundhedsprofessionelles krav til deltagelse. PIU ønsker i særdeleshed, at ansvaret for at gennemføre en fælles beslutning hviler på de sundhedsprofessionelle, og at de oplyses om hhv. uddannes i flere af de evidensbaserede metoder til fælles beslutningstagning, der også tager højde for patienternes forskellige kompetencer og ønsker om graden af involvering. I den sammenhæng gør PIU opmærksom på, at beslutningerne kan træffes langs et kontinuum af involvering, hvor involvering af patient/pårørende eller begge parter altid skal være mulig. PIU anbefaler derfor at slette formuleringen:, men også for patienternes barrierer Side 4

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -11 af 26 for at deltage i en fælles beslutning, og erstatte den med:, men også tilrettelægges efter patienternes øvrige livssituation. 4.1.2 PIU bifalder integrering af patientperspektivet i udviklingsarbejdet. Dette kan og bør fortsat være et strategisk fokus punkt. Det er PIUs erfaring, som yderligere bakkes op af talrige studier om brugerinvolvering, at de bedste resultater opnås, når patienter forberedes grundigt på opgaverne, inviteres med i udviklingsprocesserne på et tidligt tidspunkt, og at patienterne også orienteres om, hvor og hvordan deres bidrag har medvirket. Dette kræver forberedelse samt en systematisk og struktureret indsats, hvor kompetencer i involvering er til stede. PIU anbefaler derfor, at anbefalingen omformuleres til: At patienternes perspektiv inddrages løbende og struktureret, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser. 4.1.3 PIU bifalder, at der er fokus på læringsperspektivet i indrapportering af UTH, og bakker derfor også op om indsatser for at øge patienters kendskab til og muligheder for indrapportering. PIU foreslår desuden, at der systematisk gives tilbagemeldinger på indsatserne overfor konkrete UTH til de indrapporterende patienter. Ad Anbefaling vedrørende kommunikation PIU erfarer med tilfredshed, at også kiropraktorer har fokus på kommunikation og har identificeret områder, hvor flere parter kan bidrage til forbedring. PIU erfarer, at når patienter i stigende grad får adgang til egne sundhedsdata og oplysninger om behandlings-status og forløb, kan der opstå uklarheder og misforståelser hos patienter om lægefaglige termer. PIU anbefaler derfor, at der i lighed med undervisning i indhold om diagnoser, medicinering, behandling og epikriser, også indtænkes, at de samme oplysninger skal være tilgængelige for patienter i et forståeligt sprog. Sådanne tiltag vil skabe både forståelse, tryghed og sammenhæng i behandlingen. 4.2 PIU er tilfredse med fokus på den samlede kommunikation mellem behandlere samt videre information til patienten for at øge behandlings-outcome samt patientsikkerheden. PIU ønsker også at lægge vægt på vigtigheden af respekt for patientens situation, når der kommunikeres mundtligt eller skriftligt. Det er PIUs erfaring, at patienternes meget forskellige sundhedskompetencer kan være en udfordring for sundhedspersonale, når der formidles. Side 5

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -12 af 26 PIU ønsker derfor at alle faggrupper udarbejder generiske retningslinjer for varierende former for kommunikation målrettet patienternes sundhedskompetencer. Det bør ligeledes sikres, at alle behandlere uanset sektor anvender samme termer for diagnose, behandling mv. 4.3 PIU kan støtte, at kiropraktorer indtænkes i nye samarbejdsformer. Ligeledes kan PIU støtte, at der flere steder i afsnit 4 anbefales fælles undervisning eller seminarer på tværs af faggrupper for at øge kendskabet til hinandens kompetencer og behandlingsmuligheder. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Vedr. DDKM generelt i dette udkast. PIU ser med skepsis på kvalitetsudviklingen i kiropraktik, der baseres på DDKM. Det er PIUs erfaring, at både kvalitet i behandling, udvikling og sikkerhed sikres bedst, når der er fokus på bidrag fra alle relevante aktører i et behandlingsforløb, der både følger behandlingsmæssige standarder og tilpasses den enkelte patient. Disse faktorer sikres derfor ikke udelukkende på baggrund af sundhedsvæsenets egne procesmål, men i lige så høj grad af samarbejde med patienter, pårørende og andre eksterne parter. Derfor ser PIU gerne, at DDKM erstattes af De 8 Nationale Kvalitetsmål med fokus på outcome for patienten, og at der udvikles tilhørende indikatorer, incl. PRO, for kiropraktik området. Side 6

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -13 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Formuleringer af mål og indikatorer: PIU er tilfredse med, at anbefalinger og mål har patienterne for øje. Men PIU ser dog med bekymring på, at overordnede mål er at skabe tilfredshed. PIU vægter, at de indsatser der tilbydes, og hvis resultater og outcome, patienterne er med-skabere af i højere grad måles på konkrete og præcie formuleringer. Derfor anbefaler PIU, at alle sætninger, der indeholder termen tilfreds/tilfredshed omformuleres til specifikke termer, der kan omsættes til konkrete indikatorer uden fortolkning. (Anbefaling 4.1.1) I samme kategori som tilfreds/tilfredshed hører termen oplever. Patienternes møde og samarbejde med sundhedsvæsenets aktører bør i planer som denne formuleres konkret. PIU anbefaler igen, at sætningerne gøres specifikke. Jf. ovenfor.(anbefaling 4.1.2) Kommunikation generelt Det er velkendt, at kommunikation mellem sektorer, afdelinger og forskellige faggrupper er en udfordring. For patienterne betyder dette men ikke begrænset til uklarhed over sammenhæng i behandlingen, det overordnede overblik over behandlingen og i særdeleshed uklarhed omkring ansvaret for patientens forløb. PIU anbefaler derfor, at der til enhver tid er adgang til aktuelle oplysninger om, hvem der har: det overordnede ansvar for patientens forløb det specifikke ansvar for hver enkelt indsats herunder fx kiropraktor kontaktperson og i hvilket tidsrum kontaktoplysninger i akutte situationer Disse oplysninger bør udleveres sammen med handlingsplan, der løbende følges op med oplysninger fra alle involverede sundhedspersoner. Side 7

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -14 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Glostrup Kommune E- mail:kathrine.lauri tsen@glostrup.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis Glostrup Kommune bemærker, at tiltag vedr. tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse er gældende for fysisk handicappede. Glostrup Kommune vil anbefale, at kiropraktorpraksis også kan rumme borgere med psykiske lidelser og borgere med misbrug.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -15 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen (jf. afsnit 4.2.1) Glostrup Kommune påpeger vigtigheden af, at der udarbejdes epikriser, da dette er yderst vigtigt for det tværgående samarbejde. Der henstilles derfor til, at anbefalingen om at understøtte og sikre, at epikriser fremsendes bliver prioriteret højt. (jf. afsnit 4.2.4) Glostrup Kommune gør opmærksom på, at der bør sættes en tidshorisont samt lægges en plan for, hvornår og hvordan projektet implementeres. (jf. anbefaling vedr. udveksling af billeddiagnostik). Glostrup Kommune er tilfreds med, at anbefalingen er så markant beskrevet og slår fast, at det skal sikres at kiropraktorerne følger de gældende retningslinjer. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Glostrup Kommune påpeger, at det bør sikres, at selve afrapporteringsproceduren af utilsigtede hændelser (UTH) er let tilgængelighed. Endvidere henstilles der til, at formålet med indberetningerne af UTH udbredes og understreges, således at alle forstår vigtigheden heraf. Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -16 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Glostrup Kommune påpeger, at praksisplanen gennemgående er lidt uklar i sine formuleringer. Der henstilles til, at det fremgår tydeligt, hvilke skal opgaver og kan opgaver kiropraktorerne har. Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -17 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: PLO-Hovedstaden E-mail: post.hpl@dadl.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -18 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Ad kiropraktorernes epikriser til almen praksis PLO-Hovedstaden finder af hensyn til patienternes sammenhængende behandlingsforløb, at det er særdeles vigtigt, at der laves epikriser til den almen praktiserende læge for alle de behandlingsforløb, der er omfattet af praktiserende kiropraktorers overenskomst. Almen praksis oplever i dag, at patienter som har fået foretaget røntgenbilleder hos kiropraktor, møder op hos den praktiserende læge med de fysiske billeder eller med en mundtlig besked fra kiropraktor, om at der er forandring på røntgenbillederne. Denne fremgangsmetode betyder, at de alment praktiserende læger ofte er nødt til at sende patienten videre til en røntgenoptagelse på hospitalet, da hospitalet ikke umiddelbart vil/kan beskrive billeder fra kiropraktor. Det vil derfor være meget relevant at få opprioriteret et arbejde omkring, hvorledes den fælles billeddiagnostiske udveksling kan foregå mellem den praktiserende læge og kiropraktoren. Fremadrettet bør behandlingsansvaret for de billeddiagnostiske tiltag klar defineres, så det bliver klargjort, hvilken behandler, der tager sig af de fund, man måtte finde ved røntgenundersøgelser eller MR-scanning. Dette gælder ikke kun i forbindelse med billeddiagnostik i forbindelse med ryglidelser, men også i tilfælde af bi fund. Hvem har det behandlingsansvaret i disse tilfælde, og hvor skal patienten ringe hen? PLO-Hovedstaden foreslår, at en løsning kunne være, at der udarbejde et flowchartsskema ud fra forløbsprogrammerne, så det er er klart for patienterne, hvilken behandler de skal kontakte i forhold til specifikke ryglidelser og symptomer. PLO-Hovedstaden finder, at det er meget væsentligt for det tværsektorielle samarbejde at den relevante information om tidligere behandlinger/fund er tilgængelig for den praktiserende læge, for at denne kan foretage en relevant vurdering af patientens eventuelle videre forløb. Ad henvisning fra almen praksis PLO-Hovedstaden bemærker, at det vil være relevant, at den praktiserende læge i sin henvisning til kiropraktorbehandling redegør for patientens diagnoser, undersøgelser og tidligere behandlingsforløb relateret til den aktuelle lidelse som patienten henvises for. PLO-Hovedstaden finder dog, at det ikke altid vil være relevant, at Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -19 af 26 den praktiserende læge samtidigt også oplyser om ordination af alle lægemidler, som patienten får, det vil bero på praktiserende læges konkrete vurdering. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Ad 5.4 Praksiskonsulenternes rolle i kvalitetsudviklingen PLO-Hovedstaden finder, at det er positivt, at der er ansat praksiskonsulenter bidrage til at styrke det tværsektorielle og det tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren i Region Hovedstaden. PLO-Hovedstaden bemærker hertil, at det vil være relevant, at praksiskonsulenterne i den kommende periode har fokus på at optimere og kvalitetssikre, at den relevante videndeling omkring patienterne sker på tværs af sektorer, således at den enkelte sundhedsprofessionelle altid har en opdateret og relevant information at basere sin aktuelle behandling på. Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -20 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: PLO-Hovedstaden finder, at praksisplanens intention om bl.a. styrkelse af de tværsektorielle samarbejde er endnu et skridt i retning af at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb. PLO-Hovedstaden finder, at det er meget relevant, at Region Hovedstaden i de kommende år udbygger og intensiverer tiltag, der kan understøtte det tværsektorielle samarbejde i endnu højere grad, så den enkelte patient oplever en højere grad af sammenhæng og koordinering sektorerne imellem. Side 4

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -21 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Regionshandicaprådet (RHR) E-mail:lj@dbc.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis Afsnit 3.2.4 Praksisfællesskaber og sundhedshuse: der skitseres en række relevante faglige fordele ved tværfaglige praksisfælleskaber / sundhedshuse. RHR ser yderligere en fordel i disse fællesskaber at patienten i højere grad vil opleve en sammenhæng i et givent behandlingsforløb, når de forskellige fagprofessionelle er samlet i fællesskabet. Afsnit 3.5 Tilgængelighed i kiropraktorpraksis: RHR vil gerne udtrykke dets anerkendelse for indholdet i dette afsnit. Det er nu et grundigt gennemarbejdet afsnit og RHR kan fuldt ud tilslutte sig anbefalingerne i afsnittet.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -22 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Vedr. den sidste målsætning At borgere og pårørende efter behov deltager i udvikling : RHR foreslår at efter behov slettes. Patienter og pårørende bør naturligvis inddrages hvor det er relevant i forhold til pågældendes ønsker, forudsætning mm. Dette er også på aldeles udmærket vis beskrevet i den efterfølgende konkretisering af målsætningen. Så udtrykket efter behov forekommer faktisk modstridende med den måde hvorpå man agter at opfylde målsætningen. Dette gælder også i den efterfølgende anbefaling at patienternes perspektiv løbende og efter behov inddrages, når praksisplanen implementeres : efter behov bør slettes. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -23 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: RHR har fundet processen for planarbejdet med udarbejdelsen af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 meget konstruktiv. Det var meget tilfredsstillende for RHR at blive inddraget tidligt i planarbejdet; bl.a. med deltagelse i inspirationsmødet afholdt i starten af 2016, og RHR kan fuldt ud tilslutte sig de visioner og mål for fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden som de er beskrevet i den foreliggende praksisplan. Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -24 af 26 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665315 Mail csu@regionh.dk Jnr. 15010564 Dato: 31. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Tårnby Kommune E-mail: omsorg@taarnby. dk, att.: Michael Thamdrup Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i kiropraktorpraksis Tårnby Kommune noterer sig med tilfredshed, at den fremtidige kapacitetsplanlægning sker på objektive kriterier, som medfører at fordeling med videre af ledige kapaciteter tager højde for at følge udviklingen i de enkelte planområder i regionen.

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -25 af 26 Praksisplanens kapitel 4: Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Tårnby Kommune er enige i målsætningerne om at kiropraktorerne skal være med til at understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen. Her vil et forslag være, at der bør ses på muligheder og behov for yderligere digital understøttelse i samarbejdet og kommunikation mellem kiropraktorpraksis og kommunerne. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Tårnby kommune er enige i målsætningerne om fortsat kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Side 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 2 - Side -26 af 26 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Ingen Side 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -1 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Patientinddragelsesudvalget (PIU) i Region Hovedstaden 1 Kapacitet i kiropraktorpraksis 3.3.1 PIU mener, at målet for brug af specifikke ydelser ikke belyser området tilstrækkeligt. Også den store variation i kiropraktorernes indplacering af patienterne bakker op om dette forhold. [Giver ikke anledning til ændring i planen. Med den nye overenskomst er der blandt andet arbejdet for øget gennemsigtighed vedr. afgrænsning af den personkreds, som er omfattet af speciale 64.] PIU savner, at mål og opgørelser også indeholder outcome/udbytte for patienterne. [Regionen har ikke adgang til oplysninger om udbytte for patienten. Patienternes oplevelser er dog indeholdt i Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen 4.1 Boks 5. PIU er opmærksom på, at værdierne i Boks 5 stammer fra regionens politik for patient- og brugerinddragelse, og PIU bifalder i høj grad samarbejdet med patient og pårørende som udgangspunkt for tilrettelæggelse af alle indsatser, der direkte eller indirekte har betydning for patienten. PIU ønsker dog, at der i endnu højere grad lægges vægt på fælles beslutninger PIU anbefaler derfor omformulering af værdierne. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det falder udenfor praksisplanens rammer at ændre på Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis PIU ser med skepsis på kvalitetsudviklingen i kiropraktik, der baseres på DDKM. PIU ser gerne, at der i kvalitetsarbejdet arbejdes med de 8 Nationale Kvalitetsmål, hvor der bl.a. er fokus på outcome for patienten, og at der udvikles tilhørende indikatorer, incl. PRO, for kiropraktik området. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det er overenskomstbestemt mellem de centrale forhandlingsparter, at der skal arbejdes med kvalitetsudvikling og akkreditering efter principperne i DDKM] Øvrige bemærkninger PIU ser med tilfredshed på, at kvalitet, ensartethed og patientinddragelse i behandlingen er gennemgående temaer i praksisplanen. PIU gør dog opmærksom på, at kvalitetsmålene i praksisplanen er relateret til DDKMs procesmål, og ikke De 8 Nationale Mål. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det er overenskomstbestemt mellem de centrale forhandlingsparter, at der skal arbejdes med kvalitetsudvikling og akkreditering efter principperne i DDKM] 1.1 PIU bifalder, at man løbende vil justere Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -2 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis arbejdet med DDKM. En af standarderne i modellen handler netop om patienternes oplevelser af kvalitet. Standarden har til formål at skabe læring og forbedre klinikkens ydelser på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter ] PIU bakker r op om de foreslåede lokale initiativer til at belyse brugen af speciale 64. PIU anbefaler herunder, at der fremadrettet følges op på effekt og efficiens, før en egentlig vurdering af behov for de forskellige ydelser fastsættes centralt. [Giver ikke anledning til ændringer i planen] Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen regionens politik om patient og brugerinddragelse] 4.1.1 PIU ser med tilfredshed, at samarbejdet med patienten er et særskilt fokuspunkt. PIU ser dog med bekymring på, at indsatserne har mål mod f.eks. patientens oplevelse af autonomi og dermed ikke nødvendigvis af reel autonomi. PIU er bekymret for, at indsatser bliver pseudonymer for autonomi, hvis dette pakkes ind i termer som oplevelse af. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger praksisplanen i forhold til overenskomster og forløbsprogrammer. [Giver ikke anledning til ændringer i planen] 2.2. PIU anerkender både den teoretiske og praksisnære del af uddannelsesforløbet for kiropraktorer med fokus på biomekanik. [Selve indholdet i uddannelsen til kiropraktor falder uden for rammerne af praksisplanen, dog skal det vurderes, hvordan det evt. kan indgå i implementeringsperioden i forhold til efteruddannelse/temadage mv.] PIU mener også, at kiropraktorer i dag bør have viden om og Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar 2

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -3 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis 3.4.2 PIU bifalder, at der er fokus på praksisfællesskaber som basis for kvalitetsudvikling. PIU ønsker, at der er fokus på, at disse fællesskaber organiseres og indrettes, så patienterne oplever sammenhæng i deres behandlingsforløb, og at der ikke alene er fokus på de økonomiske og logistiske fordele for sundhedsprofessionelle. [Giver anledning til, at formuleringen om fordele ved praksisfællesskaber også fremhæver patientperspektivet] 3.5.2 PIU bemærker, at mærkningsordningen God Adgang er et frivilligt tilbud, Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen PIU anbefaler i stedet fokus på derfor, at termer som oplevelse fjernes fra dette udkast, og at fokus lægges på information om eller uddannelse i at forstå, hvor og hvordan patienter ønsker og udviser reel autonomi. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Baggrunden for formulering om oplevelse af autonomi handler netop om at flytte fokus til patienterne(s oplevelser) snarere end sundhedsvæsenets vurdering af autonomi.] PIU ser med tilfredshed, at der lægges vægt på Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger kompetencer i andre forhold, herunder patientinddragelse som et afgørende element i en vellykket behandling. særligt i forhold til personer med tilbagevendende/kroniske lidelser (Speciale 64), [Ses at være indeholdt i praksisplanens afsnit og anbefalinger. Konkretiseres dog nærmere i implementeringsperioden, hvor PIUs bemærkninger kan inddrages efter behov] PIU anbefaler derfor, at der i uddannelsen af kiropraktorer sikres undervisning i metoder til inddragelse og fælles beslutningstagning. [Selve indholdet i uddannelsen til kiropraktor falder uden for rammerne Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar I boks 2 i afsnit 3.4.2 er tilføjet: Etablering af praksisfællesskaber mellem kiropraktorer og andre behandlergrupper forventes endvidere at kunne muliggøre øget oplevelse af sammenhæng i patientforløb for 3

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -4 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis hvilket imidlertid gør det svært for patienterne at vurdere og sammenligne med praksisdeklarationen. [Målsætningen med godadgang mærkningen er at give patienterne udvidede oplysninger om tilgængeligheden. Det er ikke målsætningen at sikre direkte sammenlignelighed med praksisdeklarationen.] PIU bakker op om det fortsatte arbejde med at udbrede ordningen. PIU anbefaler desuden, at der i praksisdeklarationen fokuseres på de samme 7 brugergrupper, som God Adgang er rettet mod for også at tage højde for synsnedsættelser og allergi samt oplysninger om toiletog parkeringsforhold. Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen fælles beslutningstagning omkring udredning, behandling og opfølgning, men foreslår alternativ formulering vedr. patientens barrierer for at deltage i fælles beslutningstagning i afsnit 4.1.1 [Giver anledning til omformulering af sætning til følgende: men også tilrettelægges efter patienternes øvrige livssituation, herunder eventuelt begrænsede forudsætninger for at deltage i fælles beslutningstagning ] 4.1.2 PIU bifalder integrering af patientperspektivet i udviklingsarbejdet... PIU anbefaler dog, at efter Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger af praksisplanen, dog skal det vurderes, hvordan det evt. kan indgå i implementeringsperioden i forhold til efteruddannelse/temadage mv.] Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar patienterne. I afsnit 4.1.1 tilføjet men også tilrettelægges efter patienternes øvrige livssituation, herunder eventuelt begrænsede forudsætninger for at deltage i fælles beslutningstagning 4

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -5 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis [Giver ikke anledning til ændringer. Indholdet i praksisdeklarationen falder uden for praksisplanens rammer, da det er overenskomstreguleret]. Vedr. God Adgang, foreslår PIU, at der stilles krav om God Adgang -mærkning ved tildeling af alle nye klinikker og praksisfællesskaber. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. God tilgængelighed prioriteres som et væsentligt element i afgørelser om flytning og nynedsættelser.] Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen behov udelades så anbefalingen omformuleres til: At patienternes perspektiv inddrages løbende og struktureret, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser. [Giver ikke anledning til ændringer i planen. Det skal vurderes i implementeringsarbejdet, hvorledes konkret inddragelse kan og skal ske. ] 4.1.3 PIU bifalder, at der er fokus på læringsperspektivet i indrapportering af UTH, og bakker derfor også op om indsatser for at øge patienters kendskab til og muligheder for Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar 5

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -6 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar indrapportering. PIU foreslår desuden, at der systematisk gives tilbagemeldinger på indsatserne overfor konkrete UTH til de indrapporterende patienter. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig som input til arbejdet med patientsikkerhed i regionens risikomanagerfunktion.] PIU erfarer med tilfredshed, at også kiropraktorer har fokus på kommunikation og har identificeret områder, hvor flere parter kan bidrage til forbedring. PIU erfarer, at når 6

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -7 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen patienter i stigende grad får adgang til egne sundhedsdata og oplysninger om behandlings-status og forløb, kan der opstå uklarheder og misforståelser hos patienter om lægefaglige termer hvorfor sundhedsdata skal være tilgængelige for patienter i et forståeligt sprog. Sådanne tiltag vil skabe både forståelse, tryghed og sammenhæng i behandlingen. PIU foreslår fokus på undervisning til kiropraktorer herom. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar [Giver anledning til, at følgende tilføjes til afsnit 4.1.1: Det er i øvrigt en forudsætning, at kiropraktorerne formulerer sig i et sprog, I afsnit 4.1.1 er tilføjet: Det er i øvrigt en forudsætning, at kiropraktorerne formulerer sig i et sprog, som patienten forstår såvel i den direkte kommunikation med patienten som i den 7

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -8 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar som patienten forstår såvel i den direkte kommunikation med patienten som i den tværfaglige kommunikation om patienten. ] tværfaglige kommunikation om patienten. Ad. 4.2 PIU er tilfredse med fokus på den samlede kommunikation mellem behandlere samt videre information til patienten for at øge behandlings-outcome samt patientsikkerheden. PIU ønsker også at lægge vægt på vigtigheden af respekt for patientens situation, når der kommunikeres mundtligt eller skriftligt. Det er PIUs erfaring, at patienternes meget forskellige sundhedskompetencer kan være en udfordring 8

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -9 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar for sundhedspersonale, når der formidles. PIU ønsker derfor, at alle faggrupper udarbejder generiske retningslinjer for varierende former for kommunikation målrettet patienternes sundhedskompetencer. Det bør ligeledes sikres, at alle behandlere uanset sektor anvender samme termer for diagnose, behandling mv. [Giver ikke anledning til ændringer i planen, men som ovenfor beskrevet tilføjes det, at kommunikationen skal være forståelig for patienterne. ] Ad 4.3 PIU kan støtte, at kiropraktorer indtænkes i 9

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -10 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen nye samarbejdsformer. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar Ligeledes kan PIU støtte, at der flere steder i afsnit 4 anbefales fælles undervisning eller seminarer på tværs af faggrupper for at øge kendskabet til hinandens kompetencer og behandlingsmuligheder. Regionshandicaprådet Afsnit 3.4.2 Praksisfællesskaber og sundhedshuse: her foreslår RHR, at fordelen for patienten tilføjes. [Giver anledning til, at formuleringen om fordele ved praksisfællesskaber ændres, så den også fremhæver patientperspektivet] Afsnit 3.5 Tilgængelighed i Vedr. den sidste målsætning i kapitel 4.1.2 (At borgere og pårørende efter behov deltager i udvikling ), samt i den efterfølgende anbefaling (at patienternes perspektiv løbende og efter behov inddrages, når praksisplanen implementeres ) foreslår RHR, at efter behov slettes. [Giver anledning til følgende ændring: Efter behov fjernes i anbefalingen, da patientens RHR har fundet processen for planarbejdet med udarbejdelsen af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 meget konstruktiv. Det var meget tilfredsstillende for RHR at blive inddraget tidligt i planarbejdet; bl.a. med deltagelse i inspirationsmødet afholdt i starten af 2016, og RHR kan fuldt ud tilslutte sig de visioner og mål for I boks 2 i afsnit 3.4.2 er tilføjet: Etablering af praksisfællesskaber mellem kiropraktorer og andre behandlergrupper forventes endvidere at kunne muliggøre øget oplevelse af 10

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -11 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis kiropraktorpraksis: RHR vil gerne udtrykke dets anerkendelse for indholdet i dette afsnit. Det er nu et grundigt gennemarbejdet afsnit og RHR kan fuldt ud tilslutte sig anbefalingerne i afsnittet. [Giver ikke anledning til ændringer i planen] Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis perspektiv altid bør indtænkes] Øvrige bemærkninger fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden som de er beskrevet i den foreliggende praksisplan. [Giver ikke anledning til ændringer i planen] Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar sammenhæng i patientforløb for patienterne. Anbefalingen i afsnit 4.1.2 er revideret, så den lyder: at patienternes perspektiv løbende inddrages, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser. PLO-Hovedstaden Ad kiropraktorernes epikriser til almen praksis PLO-Hovedstaden finder af hensyn til patienternes sammenhængende behandlingsforløb, at det er særdeles vigtigt, at der Ad 5.4 Praksiskonsulenternes rolle i kvalitetsudviklingen PLO-Hovedstaden finder, at det er positivt, at der er ansat praksiskonsulenter bidrage til at styrke det tværsektorielle og det tværfaglige samarbejde PLO-Hovedstaden finder, at praksisplanens intention om bl.a. styrkelse af de tværsektorielle samarbejde er endnu et skridt i retning af at sikre bedre og mere sammenhængende 11

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -12 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen laves epikriser til den almen praktiserende læge for alle de behandlingsforløb, der er omfattet af praktiserende kiropraktorers overenskomst. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen] Almen praksis oplever i dag, at patienter som har fået foretaget røntgenbilleder hos kiropraktor, møder op hos den praktiserende læge med de fysiske billeder eller med en mundtlig besked fra kiropraktor, om at der er forandring på røntgenbillederne. i sundhedssektoren i Region Hovedstaden, men finder det relevant, at praksiskonsulenterne i den kommende periode har fokus på at understøtte tværsektoriel videndeling omkring patienterne, således at den enkelte sundhedsprofessionelle altid har en opdateret og relevant information at basere sin aktuelle behandling på. [Giver anledning til at tilføje henvisning til afsnit 4.2 (om tværsektoriel kommunikation) i beskrivelsen af praksiskonsulenternes rolle, da det her fremgår, at konsulenterne skal understøtte tværsektoriel kommunikation og videndeling om den enkelte patientforløb. PLO-Hovedstaden finder, at det er meget relevant, at Region Hovedstaden i de kommende år udbygger og intensiverer tiltag, der kan understøtte det tværsektorielle samarbejde i endnu højere grad, så den enkelte patient oplever en højere grad af sammenhæng og koordinering sektorerne imellem. [Giver ikke anledning til ændringer i planen] I afsnit 5.4 om praksiskonsulenternes rolle er tilføjet: Det er praksiskonsulenternes opgave at understøtte den tværfaglige og tværsektorielle kommunikation om patienterne, jf. de indsatser som beskrives i afsnit 4.2 om kiropraktorernes 12

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -13 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Denne fremgangsmetode betyder, at de alment praktiserende læger ofte er nødt til at sende patienten videre til en røntgenoptagelse på hospitalet, da hospitalet ikke umiddelbart vil/kan beskrive billeder fra kiropraktor. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar [Giver anledning til tilføjelse i 4.2.5. om billeddiagnostik: at kiropraktorernes røntgensystemer heller ikke kan udveksle billeder med almen praksis]) Det vil derfor være meget relevant at få opprioriteret et arbejde omkring, hvorledes den fælles billeddiagnostiske udveksling kan foregå patient.] samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen. I afsnit 4.2.5 er tilføjet (se skrift med fed nedenfor): Kiropraktorernes røntgensystemer og hospitalernes røntgensystemer og databaser kan ikke udveksle via elektronisk kommunikation. Dette gælder også udveksling med røntgenklinikerne i praksissektoren og udveksling med almen 13

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -14 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar mellem den praktiserende læge og kiropraktoren. praksis. Fremadrettet bør behandlingsansvaret for de billeddiagnostiske tiltag klar defineres, så det bliver klargjort, hvilken behandler, der tager sig af de fund, man måtte finde ved røntgenundersøgelser eller MR-scanning. Dette gælder ikke kun i forbindelse med billeddiagnostik i forbindelse med ryglidelser, men også i tilfælde af bi fund. Hvem har det behandlingsansvaret i disse tilfælde, og hvor skal patienten ringe hen? 14

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -15 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen PLO-Hovedstaden foreslår, at en løsning kunne være, at der udarbejde et flowchartsskema ud fra forløbsprogrammerne, så det er klart for patienterne, hvilken behandler de skal kontakte i forhold til specifikke ryglidelser og symptomer. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar [PLO-Hs bemærkninger og forventet ændring af sundhedsloven giver anledning til at indsætte en boks i afsnit 4.2.5 Udveksling af billeddiagnostik: en boks med overenskomstens 8 inkl. note] I afsnit 4.2.5 er indsat boks nr. 10 om overenskomstens bestemmelser vedr. rekvirering af billeddiagnostiske undersøgelser i sygehusvæsenet. [Ved den forventede udarbejdelse af forløbsbeskrivelse for 15

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -16 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar kiropraktorernes henvisning til CT/MR scanning varetages hensyn til bedst mulig kommunikation og udveksling omkring billeder, beskrivelse af resultater og videre behandlingsansvar] PLO-Hovedstaden finder, at det er meget væsentligt for det tværsektorielle samarbejde, at den relevante information om tidligere behandlinger/fund er tilgængelig for den praktiserende læge, for at denne kan foretage en relevant vurdering af patientens eventuelle videre forløb. [giver ikke anledning til 16

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -17 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen ændringer i praksisplanen, da afsnit 4.2.1 anbefaler flere indsatser omkring epikriser] Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar PLO-Hovedstaden bemærker, at det vil være relevant, at den praktiserende læge i sin henvisning til kiropraktorbehandling redegør for patientens diagnoser, undersøgelser og tidligere behandlingsforløb relateret til den aktuelle lidelse som patienten henvises for. PLO-Hovedstaden finder dog, at det ikke altid vil være relevant, at den praktiserende læge samtidigt også oplyser om ordination af alle 17

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -18 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar lægemidler, som patienten får, det vil bero på praktiserende læges konkrete vurdering. [Giver anledning til præcisering i afsnit 4.2.1 afsnit om Henvisning fra almen praksis, således: En god henvisning fra almen praksis med bl.a. relevant information om ordination af lægemidler ] I afsnit 4.2.1 er teksten revideret så den lyder (tilføjet tekst med fed): En god henvisning fra almen praksis med bl.a. relevant information om ordination af lægemidler Sundhedsfagligt Råd for reumatologi Sundhedsfagligt Råd for radiologi SFR-Reumatologi har ingen kommentarer til det fremsendte høringsudkast til Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020. SFR Radiologi i Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme 18

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -19 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis med et høringssvar vedr. Praksisplan for Kiropraktik 2017-2020 og tager det udsendte høringsudkast til efterretning. Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar Fredensborg Kommune Fredensborg kommune er enig i at den nuværende kapacitet fastholdes i planperioden. Dernæst ønskes også, at der sættes fokus på en mere ensartet brug af speciale 64. [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Med den nye overenskomst er der blandt andet arbejdet for øget gennemsigtighed vedr. afgrænsning af den personkreds, som er omfattet af speciale 64.] For at sikre sammenhængende patientforløb ønsker Fredensborg Kommune øget fokus på overenskomstens bestemmelser om kommunikation med almen praksis [Giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, da dette allerede er et fokusområde i planen.] Desuden ønskes gennemførelse af et kommunalt pilot projekt vedr. kommunikation Enighed i at der arbejdes systematisk med implementering af - Elementer i Den danske kvalitetsmodel. - Implementering af kliniske retningslinjer. 19

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -20 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen imellem kiropraktor og kommune. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar [Ses indeholdt i praksisplanen. Giver derfor ikke anledning til ændringer, men inddrages i kommende implementeringsplaner] Glostrup Kommune Glostrup Kommune bemærker, at tiltag vedr. tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse er gældende for fysisk handicappede. Glostrup Kommune vil anbefale, at kiropraktorpraksis også kan rumme borgere med psykiske lidelser og borgere med misbrug. [Praksisplanen imødekommer rummelighed overfor de to nævnte borgergrupper gennem mål (jf. afsnit 4.2.1) Glostrup Kommune påpeger vigtigheden af, at der udarbejdes epikriser, da dette er yderst vigtigt for det tværgående samarbejde. Der henstilles derfor til, at anbefalingen om at understøtte og sikre, at epikriser fremsendes bliver prioriteret højt. [Giver ikke anledning til ændringer. Dette indgår allerede i planen og i flere Glostrup Kommune påpeger, at det bør sikres, at selve afrapporteringsproceduren af utilsigtede hændelser (UTH) er let tilgængelighed. [Giver ikke anledning til ændringer. Bemærkningen viderebringes til regionens patientsikkerhedsorganisation] Endvidere henstilles der til, at formålet med indberetningerne af UTH udbredes og understreges, således at alle forstår Glostrup Kommune påpeger, at praksisplanen gennemgående er lidt uklar i sine formuleringer. Der henstilles til, at det fremgår tydeligt, hvilke skal opgaver og kan opgaver kiropraktorerne har. [Giver ikke anledning til ændringer. I planen indgår bokse med citater fra overenskomsten, som entydigt viser kiropraktorernes 20

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -21 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis om lighed i sundhed herunder visionen i kapitel 1 Kiropraktorpraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Det pointeres i afsnit 4.1.1 at patienterne har forskellige ønsker, forudsætninger og muligheder for at deltage i beslutninger om eget behandlingsforløb, og at kiropraktoren derfor skal tage højde for dette i behandlingsforløbet, med henblik på at borgeren får størst mulig udbytte af behandlingen. Borgere med psykiske lidelser og borgere med misbrug indgår ikke blandt de grupper som tilgodeses gennem mærkeordningen Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen anbefalinger i planens afsnit 4.2.1] (jf. afsnit 4.2.4) Glostrup Kommune gør opmærksom på, at der bør sættes en tidshorisont samt lægges en plan for, hvornår og hvordan projektet implementeres. [Tidshorisonter for indsatser fastlægges i de årlige implementeringsplaner] (jf. anbefaling vedr. udveksling af billeddiagnostik). Glostrup Kommune er tilfreds med, at anbefalingen er så markant beskrevet og slår fast, at det skal sikres, at kiropraktorerne Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis vigtigheden heraf. [Giver ikke anledning til ændringer. Den nævnte indsats indgår i de tiltag som beskrives i planens afsnit 5.3] Øvrige bemærkninger forpligtelser. De anbefalede indsatser i planen vil blive konkretiseret gennem årlige implementeringsplaner.] Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar 21

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -22 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis God Adgang som Region Hovedstaden benytter.] Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen følger de gældende retningslinjer. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar [Giver ikke anledning til ændringer. Københavns Kommune Udkastet til en praksisplan indeholder mange gode og relevante anbefalinger og fokusområder for den kommende planperiode. Københavns Kommune bakker op omkring de beskrevne visioner for fremtidens kiropraktik i Region Hovedstaden, hvormed der skal sikres god og lige adgang til kiropraktorpraksis i hele regionen. Københavns Kommune støtter, at der ved en evt. tildeling af nye kapaciteter lægges vægt på, at kiropraktorerne praktiserer i I praksisplanen anbefales det, at der etableres et projekt i en kommune i Region Hovedstaden, der skal bedre kommunikationen mellem kiropraktorer og kommune. Københavns Kommune ser dette som et vigtigt skridt på vejen til at virkeliggøre Praksisplanens vision om, at praktiserende kiropraktorer, i lighed med andre sundhedsaktører, understøtter sammenhængende patientforløb. Samt at praktiserende Københavns Kommune finder det bekymrende, at flere kiropraktorer i en spørgeskemaundersøgelse giver udtryk for, at de gældende retningslinjer i prolapsforløbet er uden mening og at de derfor ikke følger dem. Prolapsforløbets indsatser baserer sig på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning fra 2012 og det er udgangspunktet for god praksis, at gældende evidensbaserede retningslinjer skal overholdes. Praksisplanen beskriver vigtige tiltag til at sikre, at prolapsforløbene følges i relevante Københavns Kommune ser frem til at følge praksisplanen gennem de årlige implementeringsplaner, der vil konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere. Københavns Kommune har ikke øvrige kommentarer til praksisplanen. [Giver ikke anledning til ændringer i planen] 22

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -23 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen kiropraktorer bidrager til, at patienter og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspartner i eget forløb. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar fællesskab med andre behandlere. [Giver ikke anledning til ændringer. [Giver ikke anledning til ændringer.] patientforløb. Københavns Kommune bakker op om, at der igangsættes et kvalitetsarbejde efter Den Danske Kvalitets Model, men gør samtidig opmærksom på, at der bør laves en plan for indførelse af effektmåling med validerede måleredskaber for effekt af kiropraktisk behandling. [Giver ikke anledning til ændringer. Måling af effekt af kiropraktisk behandling er et langsigtet mål mellem overenskomstparterne. Første skridt tages i den nyeste overenskomst i form af forberedelse af redskaber til diagnosekodning i kiropraktorpraksis. Diagnosekodning skal skabe større viden om kvalitet og effekt af behandling af 23

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 3 - Side -24 af 24 Oversigtsskema, høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2017-2020. (januar 2017) Høringspart Kapacitet i kiropraktorpraksis Nøgleord i høringssvaret inkl. bemærkninger Høringssvarene gengives emneopdelt nedenfor i forkortet version. Desuden fremgår forslag til håndtering af indholdet i høringssvarene. Kiropraktorpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis patienterne.] Øvrige bemærkninger Ændringer i praksisplanen som følge af høringssvar Tårnby Kommune Tårnby Kommune noterer sig med tilfredshed, at den fremtidige kapacitetsplanlægning sker på objektive kriterier, som medfører at fordeling med videre af ledige kapaciteter tager højde for at følge udviklingen i de enkelte planområder i regionen. [Giver ikke anledning til ændringer.] Tårnby Kommune er enige i målsætningerne om at kiropraktorerne skal være med til at understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen. Her vil et forslag være, at der bør ses på muligheder og behov for yderligere digital understøttelse i samarbejdet og kommunikation mellem kiropraktorpraksis og kommunerne. Tårnby kommune er enige i målsætningerne om fortsat kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. [Giver ikke anledning til ændringer.] Ingen [Giver ikke anledning til ændringer.] 24

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Bilag 4 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Koncerndirektionen Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 5316 Mail csu@regionh.dk Dato: 21. februar 2017 Vurdering af økonomiske konsekvenser af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 Administrationen vurderer, at der vil være udgifter til implementering af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 på 200.000 kr. hvert af årene i planperioden (2016-priser). Udgifterne vil bl.a. gå til pilotprojekter, afholdelse af seminarer, faglige fyraftensmøder, kiropraktorers deltagelse i kvalitetsprojekter, etablering af ca. 20 lokale erfagrupper mm. Aktiviteter som skal understøtte kvalitetsarbejdet og udvikling af kommunikationen og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Hertil kommer udgiften til praksiskonsulenter, som beløber sig til 325.000 kr. årligt (2016-priser). Praksiskonsulenterne skal understøtte samarbejde med relevante parter og arbejdet med at øge kvaliteten i området såvel monofagligt som tværfagligt. Alle aktiviteter finansieres indenfor Center for Sundheds budget.

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -1 af 9 Kvalitet og Patientsikkerhed Direkte 38666056 Til: Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde Journal nr.: 17006020 Ref.: CPED0329 Dato: 9. maj 2017 Analyse af behov for etablering af et tværfagligt tilbud målrettet nedtrapning og ophør af unødvendig medicin Baggrund Regionsrådet vedtog med budgetaftalen for 2017, at administrationen skulle undersøge behovet for etablering af et center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion, der kan samle tværfaglige ressourcer og arbejde målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin. Denne undersøgelse skal ligge til grund for et oplæg til en politisk drøftelse af en eventuel iværksættelse af en forbedring af eksisterende tilbud i forbindelse med budgetaftalen for 2018. Opsummering af forslag til nye tilbud Den Regionale Lægemiddelkomité og de sundhedsfaglige råd for geriatri (læren om alderdommens sygdomme) og psykiatri har bidraget til udarbejdelsen af analysen. Overordnede ønsker om tættere samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Analysen viser, at der generelt efterspørges mere koordinering af indsatserne om nedtrapning og ophør af unødvendig medicin, både inden for hospitalssektoren, men i høj grad også på tværs af sektorer. Både Den Regionale Lægemiddelkomité og de sundhedsfaglige råd for geriatri og psykiatri ønsker et tættere samarbejde med almen praksis og kommunerne. Baggrunden for dette er, at læger i primærsektoren i højere grad kender patienterne, deres situation og sygdomshistorie, idet de oftere ser patienterne. Samtidig ønsker både geriatrien og psykiatrien et tættere samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling til rådgivning, undervisning og sparring. Ønske om tværfagligt center med fokus på nedtrapning og ophør af medicin Forslagene om nye initiativer fra Den Regionale Lægemiddelkomité og Sundhedsfagligt Råd for Geriatri fokuserer begge på etablering af et tværfagligt center, som har fokus på polyfarmaci (samtidig behandling med forskellige lægemidler) samt nedtrapning og ophør af unødvendig medicin. Centret forslås som en udbredelse af det tværfaglige polyfarmaciambulatorium, som Geriatrisk Afdeling og Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde har etableret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Med hensyn til udbredelsen af dette ambulatorium foreslår Den Regionale Lægemiddelkomité, at et sådant regionalt center forankres i Klinisk Farmakologisk Afdeling, mens

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -2 af 9 Sundhedsfagligt Råd for Geriatri mener, at centret bør forankres i geriatrien. Fælles for begge forslag er, at en tilførsel af ressourcer er nødvendig. Udfordringer i nedtrapning og ophør af behandling i psykiatrien Frem for udvikling af nye initiativer og tilbud ønsker Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri i højere grad en fastholdelse og formalisering af de eksisterende tilbud i psykiatrien. Disse forudsætter umiddelbart ikke en tilførsel af ressourcer. Samtidig bemærker Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, at manglende compliance 1 med nødvendig medicin er en større udfordring i psykiatrien end nedtrapning af unødvendig medicin. På baggrund af disse bidrag har administrationen opstillet anbefalinger vedrørende eventuel etablering af et center med fokus på ophør og nedtrapning af unødvendig medicin. Eksisterende tilbud Nedenfor følger i punktform en beskrivelse af de eksisterende tilbud om ophør og nedtrapning af unødvendig medicin til komplekst medicinerede patienter med tværfaglige medicinske problemstillinger og/eller i behandling med mange lægemidler. Komplekst medicinerede patienter er hyppigst forekommende blandt psykiatriske patienter og ældre, medicinske patienter. Siden 2014 har Region Hovedstadens Psykiatri drevet et projekt med fokus på medicingennemgang i alle hospitalets centre. Medicingennemgangen tilbydes de komplekst medicinerede patienter. Gennemgangen gennemføres i et samarbejde mellem en farmaceut og patientens behandlingsansvarlige læge og indeholder forslag til ændringer i medicin, nedtrapningsplaner mm. Siden projektforløbets start er knap 3000 medicingennemgange foretaget. Samtidig har fokus på medicingennemgang givet anledning til forskellige undervisningsarrangementer for læger og sygeplejersker. Centrene bemærker, at farmaceuternes tilstedeværelse styrker fagligheden og dermed også patientsikkerheden i en tid med stor speciallægemangel. Projektet er en del af satspuljeprojektet Regionale tværfaglige teams vedr. medicin, under hvilket ni farmaceuter er ansat via Region Hovedstadens Apotek med funktion på hospitalets centre. Projektet evalueres lokalt og nationalt ultimo 2017. Region Hovedstadens Psykiatri har i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling 2 tidligere drevet projektet Klinisk Farmakologisk Dialog, hvor psykiatere og en klinisk farmakologisk speciallæge drøfter udvalgte komplekst medicinerede patienter med henblik på rationel behandling, herunder nedtrapning. Efter projekts afslutning har det været op til de enkelte centre at etablere samarbejdsaftaler om rådgivning af speciallæger i klinisk farmakologi. Der blev i 2016 afholdt to dialogmøder på fem af regionens centre. 1 Compliance betegner en patients efterlevelse af anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer, som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer. 2 Klinisk Farmakologisk Afdeling er en regional afdeling, som er placeret på Bispebjerg Hospital. Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, som på videnskabeligt grundlag kombinerer klinisk, farmakologisk, epidemiologisk og sundhedsøkonomisk ekspertise med henblik på at fremme en rationel, sikker og økonomisk anvendelse af lægemidler. Side 2

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -3 af 9 Alle centre i Region Hovedstaden Psykiatri har mulighed for at afholde møder med hospitalets professorer, hvor behandlingen af komplekst medicinerede patienter kan drøftes. For nuværende er denne ordning fast på fire centre. Et center i Region Hovedstaden Psykiatri har etableret en samarbejdsaftale med en praktiserende læge, der har tilknyttet ca. 60 pct. af det pågældende centers patienter på et større bosted. Her afholdes et månedligt formiddagsmøde mellem centrets psykiatere og den praktiserende læge, hvor det tværfaglige fokus er på behandlingen af komplekst medicinerede patienter. Samarbejdet har eksisteret siden november 2016, og både centrets personale og beboere er glade for samarbejdet. I samarbejde med Købehavns Kommune driver Region Hovedstadens Psykiatri et udviklingsprojekt, som fokuserer på borgere, der ophører med at tage deres medicin eller er i ustabil medicinsk behandling. Projektet, som er etableret i forbindelse med sundhedsaftalen for 2015-2018, omfatter etablering af et fælles udgående medicinpædagogisk team. Teamet har til formål at skabe større viden om og forståelse for medicinering, og i den forbindelse har der været tilknyttet en ekstern farmaceut, der har gennemført et antal medicingennemgange med henblik på at skabe dialog med ordinerende læge/psykiater. På regionens geriatriske afdelinger er gennemgang, justering og nedtrapning af medicin kerneydelser. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samarbejder Geriatrisk Afdeling med Klinisk Farmakologisk Afdeling om at etablere et tværfagligt polyfarmaciambulatorium, som er et ambulatorium for patienter, der er i behandling med mere end otte lægemidler. Projektet blev tildelt midler i Sundhedsaftalen for 2017 som følge af et pilotprojekt som blev gennemført i 2016, og som viste gode resultater. Projektets tværsektorielle model vil bl.a. omfatte differentierede tilbud om støtte til implementering af systematisk medicingennemgang og -justering i almen praksis på tre niveauer fastsat ud fra kompleksiteten af patienternes medicinering. For de mindst komplekst medicinerede patienter kan praktiserende læger få rådgivning om medicingennemgang. De praktiserende læger kan desuden til de mere komplekst medicinerede patienter få støtte til en systematisk medicingennemgang i deres praksis, som udover rådgivning også omfatter tilbud om praksisbesøg af en lægefaglig konsulent. De mest komplekst medicinerede patienter kan fra almen praksis og hospitalsafdelingerne henvises til ambulatoriet, hvor konsultationen foretages i et samarbejde mellem speciallæger i klinisk farmakologi og geriatri. De to første niveauer varetages af Klinisk Farmakologisk Afdeling i almen praksis, mens det sidste niveau varetages i samarbejde mellem Geriatrisk Afdeling og kliniske farmakologer fra Klinisk Farmakologisk Afdeling. Projektets model vil foruden tværsektoriel dialog fokusere på patientinddragelse. Ambulatoriet forventes at starte op i marts 2017, men der forventes reduceret aktivitet i en periode som følge af Bispebjerg Hospitals overgang til Sundhedsplatformen i maj 2017. Driften forventes at fortsætte i minimum to år, hvor tilbuddet løbende tilpasses patienterne og de henvisende lægers behov. Region Hovedstadens Apotek driver i samarbejde med Nordsjællands Hospital strategiprojektet Fremtidens Fælles Ambulatorium. Under dette blev der i efteråret 2016 gennemført en testfase af et polyfarmaciprojekt, hvor fokus var Side 3

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -4 af 9 at nedbringe polyfarmaci hos patienter med 15 eller flere lægemidler. Testfasens hovedformål var at udvikle farmaceuternes medicingennemgang for at sikre et solidt beslutningsgrundlag for lægen. Region Hovedstadens Apotek arbejder nu på at videreudvikle en model for medicingennemgang og - justering på tværs af specialer, der egner sig til at blive implementeret i større skala. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som er forankret i Sundhedsstyrelsen, arbejder for at fremme rationel medicinanvendelse og udbyder kurser om emnet for praktiserende læger og andet sundhedsfagligt personale. IRF har udviklet en værktøjskasse med konkrete værktøjer til at gennemføre en medicingennemgang samt udvalgt litteratur, som kan give det sundhedsfaglige personale mere viden om og inspiration til medicingennemgang og -justering. Klinisk Farmakologisk Afdeling og Region Hovedstadens Apotek driver i samarbejde lægemiddelrådgivningen MedicinInfo, hvor sundhedsfagligt personale i Region Hovedstaden (både fra hospitalerne og almen praksis) kan stille spørgsmål vedrørende medicin og medicinering og få hjælp til at udføre en medicingennemgang. Klinisk Farmakologisk Afdeling samarbejder med KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedstaden) på flere indsatsområder, bl.a. understøtter medicinkonsulenter de praktiserede læger i medicingennemgang, hvor fokus er på at nedtrappe eller fjerne unødvendig medicin. I foråret 2017 indledes derudover et projekt, som har fokus på at opkvalificere de nye plejehjemslæger inden for medicinanvendelse, herunder nedtrapning. Endelig har Klinisk Farmakologisk Afdeling tilføjet et afsnit om nedtrapning og ophør af medicin på regionens basisliste for almen praksis (rekommandationsliste over lægemidler til de mest almindelige sygdomme). Endelig afholder Region Hovedstaden en temadag i september 2017 om nedtrapning og ophør af unødvendig medicin. Denne temadag er henvendt psykiatrien, geriatrien og almen praksis, idet temadagens to fokusområder er komplekse psykiatriske forløb med anvendelse af flere lægemidler og livsforlængende behandling i terminale kræftforløb. Temadagen, som primært henvender sig til læger, skal sætte fokus på lægens dilemmaer ved nedtrapning og indstilling af unødvendig medicin. Forslag til ændringer/udbygning af eksisterende tilbud De indhentede bidrag fra Den Regionale Lægemiddelkomité og de sundhedsfaglige råd for geriatri og psykiatri omfatter desuden forslag til forbedring af de eksisterende tilbud, hvilke er oplistet nedenfor. Det er Sundhedsfagligt Råd for Psykiatris vurdering, at nedtrapning og ophør af medicin bør varetages af patientens praktiserende læge/psykiater og kontaktperson, idet medicinjustering ofte kræver en god patientrelation og en tæt og længerevarende opfølgning. Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri foreslår: Side 4

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -5 af 9 Fastholdelse af ordningen med medicingennemgang ved farmaceuter på hospitalets centre, som er etableret ved et satspuljeprojekt i perioden 2014-2017. Udvikling af samarbejdet med de praktiserede læger, som er tilknyttet lokale botilbud. Gennem dette samarbejde har centerpersonalet og den praktiserende læge mulighed for at nå til enighed om rollefordeling. Samtidig etableres et struktureret tilbud om rådgivning af praktiserende læger om nedtrapning af psykofarmaka 3, hvorigennem det sikres, at de, der varetager nedtrapningen, kender patienten og dennes sygdomshistorik, og at nedtrapningen sker i samarbejde med en speciallæge i psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri bemærker, at denne samarbejdsmodel stiller store krav til den organisatoriske sammenhæng i regionen og kommunerne i forhold til botilbud, praktiserende læge og psykiatri. Det er f.eks. af afgørende betydning, at botilbuddets patienter er tilknyttet den samme praktiserende læge. Udvidelse af fast kontakttid med professorerne til drøftelse af komplekse psykofarmakologiske problemstillinger. Region Hovedstadens Psykiatri bemærker, at der ingen umiddelbare barrierer er for at oprette en fast ordning, men at en sådan ordning kræver planlægning, systematisering samt ansvarsfordeling og afstemning mellem centre og professorer. Tættere samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling om psykofarmakologiske problemstillinger, eksempelvis udvikling af en telefonrådgivning, hvor sundhedsfagligt personale kan få vejledning i at tackle komplekse psykofarmakologiske problemstillinger. Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri bemærker, at manglende compliance med nødvendig medicin er en større udfordring i psykiatrien end nedtrapning af unødvendig medicin. Sundhedsfagligt Råd for Geriatri foreslår: Udvidelse af kapaciteten i de geriatriske ambulatorier, således at flere patienter kan få udført en gennemgang af deres medicin og udarbejdet en nedtrapningsplan sammen en speciallæge i geriatri. Sundhedsfagligt Råd for Geriatri vurderer endvidere, at en udvidelse af kapaciteten forudsætter tilførsel af ressourcer. Tilbud om årskontrol i almen praksis til komplekst medicinerede patienter med gennemgang og justering af medicin. Denne gennemgang bør tilbydes i forbindelse med allerede planlagte (kontrol)besøg i almen praksis for ikke at øge det allerede høje antal af patienternes kontroller. Udbredelse af projektet om det tværfaglige polyfarmaciambulatorium, således at der på hvert af de fire akuthospitaler etableres en polyfarmaciklinik. Baggrunden for denne anbefaling er, at rådet vurderer, at gennemgang og evt. nedtrapning eller ophør af medicin for ældre, komplekst medicinerede patienter bedst varetages af speciallæger i geriatri. Foruden medicingennemgang skal klinikken varetage undervisningsopgaver om polyfarmaci, medicinned- 3 Psykofarmaka er en fællesbetegnelse for de lægemidler, der bruges i forebyggelsen og behandlingen af psykiske lidelser og forstyrrelser. Side 5

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -6 af 9 trapning og -ophør, compliance mm., såvel internt på sygehuset som i primærsektoren, samt informationsopgaver til patienter og borgere. Sundhedsfagligt Råd for Geriatri mener endvidere, at klinikkerne bør have ressourcer til at udføre forskning inden for fagområdet for at sikre indsamling og udbredelse af den nyeste viden på området. Endelig fastslår Sundhedsfagligt Råd for Geriatri, at det er essentielt, at klinikkerne har et formaliseret samarbejde på tværs af sektorer og specialer, særligt de medicintunge specialer, som udover geriatri tæller kardiologi (læren om hjertet), neurologi (læren om hjernen og centralnervesystemet), endokrinologi (læren om hormoner) og psykiatri, samt med klinisk farmakologi. Forslaget forudsætter tilførsel af ressourcer. Det er Den Regionale Lægemiddelkomités vurdering, at der generelt mangler koordinering af indsatserne om nedtrapning og ophør af unødvendig medicin inden for og på tværs af sektorer. Komitéen foreslår derfor, at regionens faglige, tværfaglige og tværsektorielle aktiviteter og uddannelsestilbud på området organiseres i et videnscenter ( Videnscenter for Seponering 4 af Medicin ). Centret skal bl.a. have fokus på: Tilbud om hjælp til medicingennemgang til de mest komplekst medicinerede patienter (tilbydes allerede i dag via Medicininfo). Regional oplysning og rådgivning om medicin til børn og gravide/ammende samt patienter i den sidste livsfase. Undervisningstilbud omhandlende den komplekst medicinerede patient. Det eksisterende tilbud henvender sig som udgangspunkt til læger og sygeplejersker i sekundærsektoren. Komitéen foreslår en udvidelse af kursusvirksomheden til primærsektoren, herunder personale i almen praksis, hjemmeplejen og andre kommunale aktører samt relevante, regionale aktører. Medicinsamtale i almen praksis for borgere, der fylder 65 år. Samtalen kan omhandle borgerens syn på hhv. til- og fravalg af behandling samt borgerens eventuelle behov for hjælp i forbindelse med et sygdoms- og behandlingsforløb. Samtalen skal sikre et rationelt og individuelt tilpasset behandlingsniveau for den enkelte borger. Videnscentret foreslås forankret i regi af Klinisk Farmakologisk Afdeling, som vurderer, at etableringen af centret forudsætter en tilførsel af ressourcer til sekretariatsbetjening. Opsamling Det er administrationen overordnede vurdering, at bidragsyderne har taget udgangspunkt i eget speciale og i mindre omfang tænkt sammenhæng i forhold til andre projekter og økonomi. Overordnede ønsker om tættere samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Generelt efterspørges mere koordinering af indsatserne om nedtrapning og ophør af unødvendig medicin, både inden for hospitalssektoren, men i høj grad også på tværs af sektorer. Både Den Regionale Lægemiddelkomité og de sundhedsfaglige råd for geri- 4 Seponering er den lægefaglige betegnelse for nedtrapning/ophør af medicin. Side 6

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -7 af 9 atri og psykiatri ønsker et tættere samarbejde med almen praksis og kommunerne. Baggrunden for dette er, at læger i primærsektoren i højere grad kender patienterne, deres situation og sygdomshistorie, idet de oftere ser patienterne. Samtidig ønsker både geriatrien og psykiatrien et tættere samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling til rådgivning, undervisning og sparring. Ønske om tværfagligt center med fokus på nedtrapning og ophør af medicin Forslagene fra Den Regionale Lægemiddelkomité og Sundhedsfagligt Råd for Geriatri fokuserer begge på etablering af et tværfagligt center, som har fokus på polyfarmaci samt nedtrapning og ophør af unødvendig medicin. Den Regionale Lægemiddelkomité foreslår, at et sådant center forankres i Klinisk Farmakologisk Afdeling, mens Sundhedsfagligt Råd for Geriatri mener, at centret bør forankres i geriatrien. Fælles for begge forslag er, at en tilførsel af ressourcer er nødvendig. Den Regionale Lægemiddelskomités forslag om medicinsamtale i almen praksis Udover etablering af et center foreslår Den Regionale Lægemiddelkomité, at der etableres mulighed for, at borgere, der fylder 65 år kan tilbydes en medicinsamtale i almen praksis. Administrationen bemærker i den forbindelse, at etablering af en sådan mulighed forudsætter en ændring af den nuværende overenskomst med almen praksis, evt. i form af en tilføjelse af en regional 2-aftale, som sikrer almen praksis honorering for afholdelse af samtalen. Udfordringer i nedtrapning og ophør af behandling i psykiatrien Sundhedsfagligt Råd for Psykiatris forslag om fastholdelse og formalisering af de eksisterende tilbud i psykiatrien forudsætter umiddelbart ikke en tilførsel af ressourcer. Dog ønsker Rådet, at ordningen med medicingennemgang ved farmaceuter på hospitalets centre, som er blevet til ved hjælp af satspuljemidler, fastholdes. Finansieringen af projektet udløber ultimo 2017, og det vides endnu ikke, om finansieringen forlænges. Idet Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri bemærker, at nedtrapning af unødvendig medicin ikke er den største udfordring, må det antages, at psykiatrien i højere grad ønsker fokus på compliance og øget patientinddragelse frem for nedtrapning og ophør af unødvendig medicin. Med hensyn til nedtrapning af psykofarmaka bemærker Den Regionale Lægemiddelkomité, at der ikke eksisterer enighed om, hvilke patienter der eventuelt bør få deres psykofarmaka nedtrappet. Den Regionale Lægemiddelkomité argumenterer for, at nedtrapning og ophør af psykofarmaka på et tværfagligt center derfor i højere grad vil have karakter af et klinisk forsøg end egentlig behandling. Komitéen finder det hensigtsmæssigt at iværksætte et sådant klinisk forsøg med henblik på at generere viden om, hvilke patienter der kan nedtrappe deres psykofarmaka uden at opleve uacceptable negative effekter. Komitéen bemærker, at det kan overvejes at oprette en decideret forskningspulje til formålet, såfremt der er politisk vilje til at tilvejebringe ny viden på dette område. Side 7

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -8 af 9 Anbefalinger På baggrund af bidragene har administrationen opstillet fire anbefalinger, som sundhedsudvalget kan inddrage i drøftelsen af en eventuel etablering af et center med fokus på ophør og nedtrapning af unødvendig medicin. 1. Administrationen anbefaler, at erfaringer fra projektet om det tværfaglige polyfarmaciambulatorium på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afventes, før det besluttes, hvorvidt et regionalt og tværfagligt center målrettet nedtrapning og ophør af unødvendig medicin bør etableres. Det er administrationens vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at træffe beslutning om etablering af et center målrettet nedtrapning og ophør af unødvendig medicin eller et permanent polyfarmaciambulatorium på det eksisterende erfaringsgrundlag. Der kan eventuelt iværksættes en erfaringsopsamling, når ambulatoriet har været i drift i et år. 2. Administrationen anbefaler et kompetenceløft blandt sygeplejersker og nyuddannede læger på hospitalerne, samt at der sættes fokus på dialog på tværs af udvalgte specialer. Dette kan f.eks. gøres ved: a. At etablere et advisory board bestående af specialister fra hospitalerne og almen praksis med særlig interesse for farmakologi og medicinjustering. b. At undersøge mulighederne for at gøre det obligatorisk for nyuddannede læger at deltage i eksisterende heldagskursus i klinisk farmakologi. Administrationen har estimeret, at efterlevelse af denne anbefaling vil medføre en udgift på ca. 0,3 mio. kr. per år. c. At fastsætte et mål om, at alle hospitalsafsnit har en medicinansvarlig sygeplejerske i 2020. Dette mål kan realiseres gennem en udvidelse af kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker i rationel medicinanvendelse over en treårig periode. En udvidelse vil betyde, at 400 sygeplejersker i stedet for de nuværende 150 sygeplejersker uddannes over tre år. Administrationens estimat er, at en sådan kapacitetsudvidelse vil medføre en udgift på ca. 1,1 mio. kr. per år. d. At systematisere dialog og tværfaglige konferencer om medicingennemgang af somatisk medicin hos psykiatriske patienter mellem de relevante specialer. 3. Administrationen anbefaler, at Region Hovedstadens Psykiatri: a. Sætter fokus på udvikling af samarbejdet med praktiserende læger, som er tilknyttet kommunale botilbud med henblik på at etablere et struktureret tilbud om rådgivning af praktiserende læger om nedtrapning af psykofarmaka blandt psykiatriske patienter på botilbud. b. Sikrer, at den formaliserede adgang til at drøfte komplekse psykofarmakologiske problemstillinger med hospitalets professorer udnyttes systematik af alle centre. c. Indleder dialog med Klinisk Farmakologisk Afdeling om muligheder for at styrke den eksisterende rådgivning ved kliniske farmakologer om psykofarmakologiske problemstillinger. 4. Administrationen anbefaler, at Klinisk Farmakologisk Afdeling videreudvikler samarbejdet med KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedsta- Side 8

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 1 - Side -9 af 9 den), hvorigennem sundhedsfagligt personale i primærsektoren kan få undervisning i at iværksætte medicingennemgang- og justering. Side 9

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag 2 - Side -1 af 2 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag Kompetenceløft til sygeplejersker og nyuddannede læger inden for farmakologi og rationel medicinanvendelse (Budget analyse om udtrapning af unødvendig medicin) Fremsat af: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Formål og indhold Afledt af undersøgelsen om behov for etablering af et tværfagligt center målrettet nedtrapning og ophør af medicin ønsker administrationen at udvide kapaciteten for videreuddannelse af regionenes nyuddannede læger og sygeplejersker. Formålet er at sætte fokus på nedtrapning og ophør af medicin og højne det faglige niveau blandt læger og sygeplejersker i regionen. Med dette budgetforslag ønsker administrationen, at der fastsættes et mål for løft af kompetenceniveauet inden for rationel medicinanvendelse og farmakologi på hospitalerne for 2020. Dette opnås ved: 1) At der etableres et rådgivende panel bestående af specialister fra hospitalerne med særlig interesse for farmakologi og medicinsanering indenfor udvalgte specialer fx specialer som psykiatri, geriatri, bred intern medicin, onkologi og kardiologi. Det rådgivende panel skal udnytte eksisterende ressourcer og tilbud, afdække behov og fungere som rådgiver og bidrage med forankring af både fokus og interesse om medicinsanering i klinikken. Det skal være et one-stop-shop hvor klinikerne kan henvende sig med seponerings-relaterede udfordringer, og dermed være i tråd med Regionens principper om at henvendelser skal ske et sted 2) At uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus målrettet læger i begyndelsen af deres hoveduddannelsesforløb udvides med 200 læger per år (mod de 50-100 læger, der uddannes årligt med nuværende ordning), samt at mulighederne for at gøre kurset obligatorisk undersøges (ca. 0,3 mio. kr.) 3) At der fastsættes et mål om, at mindst én sygeplejerske på hvert hospitalsafsnit i 2020 har deltaget på det eksisterende uddannelsesforløb i rationel medicinanvendelse målrettet sygeplejersker. Uddannelsesforløbet skal kvalificere sygeplejerskerne til at varetage funktioner som medicinansvarlig sygeplejerske og blandt andet bidrage med identifikation problemstillinger hos risikopatienter. Dette kan gøres ved en udvidelse af kapaciteten af det eksisterende uddannelsesforløb med 250 sygeplejersker over tre år (nuværende kapacitet er 50 årligt) (ca. 1,1 mio. kr.). Sammenhæng til de politiske målsætninger Nedtrapning og ophør af unødvendig medicin er en indsats, som baserer sig på de politiske målsætninger om høj faglig kvalitet og om, at patientens situation styrer forløbet. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2018 2019 2020 2021 Løn 1,1 1,1 1,1 Øvrig drift 0,3 0,3 0,3 Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,4 1,4 1,4 Evt. uddybende beskrivelse: Efter en treårig periode kan kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker nedjusteres til det nuværende niveau (ca. 50 personer årligt). Om ordningen vedr. obligatorisk kursus for nyuddannede læger bør fortsættes må revurderes efter to-tre år.

Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Analyse af behov for etablering af tværfagligt center målrettet ophør og nedtrapning af unødvendig medicin Bilag Anfør, 2 - Side hvilket -2 område af 2 forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 1 - Side -1 af 3 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag - overskrift: Samtalegrupper for patienter med type 2 diabetes Fremsat af: Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde Formål og indhold Pilotprojekt mod ulighed i sundhed Der foreslås afsat en økonomisk ramme til et pilotprojekt i samarbejde med en eller flere kommuner, hvor et antal socialt dårligt stillede borgere med kronisk sygdom eksempelvis type 2 diabetes, der har svært ved at varetage egenomsorg med deres kroniske sygdom, tilbydes et antal gruppesamtaler med ligestillede. Samtaleforløbet foreslås ledet af psykolog, der dels kan tilrettelægge forløbet ud fra deltagernes situation, dels kan vurdere, om deltagere har behov for yderligere eventuelt individuelle samtaler. Det foreslås endvidere, at kommunal socialrådgiver eller socialrådgiver fra den relevante organisation eksempelvis Diabetesforeningen deltager for at vurdere, om deltagere har behov for støtte efter serviceloven eller anden lovgivning. Under alle omstændigheder kan det være en fordel, hvis den relevante organisation tilbydes at være repræsenteret på et tidspunkt i forløbet. Administrationen kvalificerer projektet med hensyn til økonomisk behov, antal samtaler, antal deltagere, kommunale samarbejdspartnere, psykolog, projektstyring m.v. Motivation for forslaget Det er kendt, at der er stor forskel på, hvordan borgere fra forskellige samfundslag klarer sig med kronisk sygdom og er i stand til at varetage egenomsorg med sygdommen. Det er kendt, at samvær, samtaler med og udveksling af erfaring samt oplevelsen af, at man ikke er alene med problemerne ved at have kronisk sygdom kan være til stor gavn for borgere, der har svært ved at varetage egenomsorgen. Gruppesamtaler benyttes inden for psykiatrien med stor succes for borgerne, og modellen vurderes at kunne have lige så succesfuld effekt for borgere med andre alvorlige sygdomme. Forslaget kunne samtidigt tjene som opfølgning på regionens forebyggelsesinitiativ om kommunernes medfinansiering af behandlingen af borgerne, der lægger op til at fokusere mere på forebyggelse. Det vil endvidere ligge fint i tråd med Danske Regioners forebyggelsesudspil "Sundhed hele livet" offentliggjort den 6. april 2017. Et projekt med samtalegrupper for borgere med type 2 diabetes skal ses i sammenhæng med de indsatser, der allerede findes for målgruppen. Der er siden 2009 arbejdet med, hvordan indsatsen for borgere med type 2 diabetes skal tilrettelægges mellem sektorerne for at sikre borgerne en sammenhængende indsats af høj kvalitet i regi af forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Der er udover behandling og sygdomskontrol i almen praksis eller hospitalsregi fokus på den rehabiliterende indsats, som netop skal understøtte borgerens egne ressourcer. Borgeren tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi eller hospitalsregi alt efter sværhedsgraden af sygdommen, herunder tilstedeværelsen af andre samtidige sygdomme. Baseret på evalueringer og erfaringer af den hidtidige indsats, er det en stor udfordring, at mange borgere ikke ønsker at deltage i de eksisterende tilbud, og at det især gør sig gældende for sårbare borgere, som vurderes at have et behov for en rehabiliterende

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 1 - Side -2 af 3 indsats. Der er allerede fokus på, hvordan denne indsats kan styrkes: Der igangsættes i efteråret 2017 i regi af sundhedsaftalen (indsats 40 om differentierede indsatser) et projekt målrettet borgere med type 2 diabetes og samtidig psykisk sygdom. Steno Diabetes Center Copenhagen har som mål at løfte kvaliteten af behandlingen af alle diabetespatienter i regionen og dermed også for sårbare patienter gennem samarbejde med kommunerne, almen praksis, psykiatrien osv. Diabetesuddannelse og psykosocial støtte er udpeget som et kommende forskningsområde. Kommunerne har generel fokus på at løfte kvaliteten af deres rehabiliteringstilbud herunder også rummeligheden. Bl.a. er der kommet nye nationale anbefalinger som lægger vægt på, at der indgår psykosocial støtte i forebyggelsestilbud samt at forløbet tilrettelægges individuelt på baggrund af en afklarende samtale. Regionen har finansieret et forskningsprojekt Reduktion af social ulighed i det tværsektorielle rehabiliteringsarbejde, som udføres på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital. Umiddelbart vurderes det, at et pilotprojekt kan gennemføres for ca. 500.000 kr. Det vil kunne dække 5 gruppeforløb med 8 deltagere i hver som mødes 8 gange af to timer. Der vil deltage både en psykolog og en socialrådgiver, og der er afsat en del tid til både rekruttering og opfølgning, herunder kontakt til kommunalt ansatte socialrådgivere. Pilotprojektet kunne etableres i hospitalsregi med rekruttering af deltagere blandt patienter som følges i ambulatorierne. Socialrådgiveren ansættes ligeledes i regionalt regi, men vil have som opgave at kontakte socialrådgivere i borgerens hjemkommune bl.a. med henblik på rådgivning i forhold til servicelovens tilbud, hvis der er behov herfor. Der vil være behov for at etablere en samarbejdsaftale med kommunerne omkring bl.a. indgang og koordinering i forhold til især det sociale område for de patienter, som viser sig at have behov herfor. Inden et pilotprojekt med samtalegrupper til borgere med type 2 diabetes sættes i gang, vil der være behov for at inddrage fagpersoner fra flere sektorer og gennemgå erfaringer fra tidligere og igangværende tiltag. Sammenhæng til de politiske målsætninger Projektet er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at patientens situation styrer forløbet. Her bliver i høj grad taget udgangspunkt i patienters forskellige forudsætninger for at indgå i et behandlingsforløb. Herudover kan det nævnes, at projektet også er i overensstemmelse med sundhedsaftalens fokus på lighed i sundhed og en styrket indsats over for mennesker med kronisk sygdom.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 1 - Side -3 af 3 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2018 2019 2020 2021 Løn 400.000 Øvrig drift 100.000 Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 500.000 Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Hvis der er tale om 1-årige projekter, og ved forslag der har puljelignende karakter, bedes anført om projektets omfang kan skaleres op eller ned. Pilotprojektet kan skaleres både op og ned ved at ændre på antallet af personer, som tilbydes det beskrevne forløb. Den kan dog ikke anbefales, at det reduceres væsentligt, da projektet så kan blive for lille til, at der kan konkluderes på effekten. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 2 - Side -1 af 2 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag Videnscenter for lighed i sundhed Fremsat af: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Formål og indhold Lighed i sundhed er et fokus område i Region Hovedstaden. Flere af regionens hospitaler ligger i områder med mange ressourcesvage borgere. De oplever, at en gruppe af patienter enten er mere syge som følge af deres levevilkår eller tilsyneladende ikke har gavn af eller dropper ud af den tilbudte behandling og rehabilitering. Social ulighed i sundhed skyldes mange faktorer i et komplekst samspil. Hospitalerne og det øvrige sundhedsvæsen kan ikke eliminere den sociale ulighed i sundhed, men bidrage til, at alle patienter uanset social baggrund og situation får bedst mulige udbytte af den behandling, der tilbydes, og dermed være med til at begrænse konsekvenserne af social ulighed. Der er dog begrænset evidens og viden i forhold til, hvordan hospitalerne bedst muligt understøtter arbejdet med lighed i sundhed. Derfor foreslås, at der oprettes et videnscenter for lighed i sundhed, som fx kan varetage følgende strategiske opgaveområder: 1) Forskning 2) Patientnære udviklingsprojekter, herunder patientinddragelse, differentierede indsatser mv. 3) Kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale 4) Formidling af viden Administrationen foreslår, at videnscenteret etableres som et bredt forankret regionalt videnscenter, hvor der sikres sammenhæng til alle regionens hospitaler samt til samarbejdet med kommuner, praksissektoren og andre relevante interessenter. Eventuelt overlap til initiativer i landets øvrige regioner og nationalt bør afdækkes. Videnscenteret kan med fordel etableres på en hospitalsmatrikel med henblik på at skabe sammenhæng til eksisterende tilbud og ordninger, der medvirker til at afhjælpe eller mindske effekterne af den sociale ulighed i sundhed. Det gælder fx tilbud til gravide med sociale og psykiske problemer eller misbrugsproblemer, socialsygeplejerskeordningen, individuelt tilpassede tilbud til sårbare patienter med svær kronisk sygdom m.fl. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget har sammenhæng til regionens politiske målsætninger om Patienten situation styrer forløbet samt Ekspansive vidensmiljøer. Forslaget er desuden i tråd med visionen i Sundhedsaftalen 2015-18 om, at sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed, og aftalens fokus på

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 2 - Side -2 af 2 patientinddragelse og differentierede indsatser i udredning og behandling. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2018 2019 2020 2021 Løn til evt. nye årsværk 1.2 1.2 1,2 1,2 Øvrig drift Etableringsudgifter 0,5 Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Angiv antal 1,5 1,5 1,5 1,5 Samlet udgift 1,7 1,2 1,2 1,2 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Hvis forslaget finansieres af flere kasser, skal andelene fra kasserne anføres (fx sundhed 1/3, regional udvikling 2/3). Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 3 - Side -1 af 2 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag Direkte adgang til fysioterapi: Forsøg med ingen lægehenvisning til fysioterapeut, så lægen aflastes for opgaver der ikke kræver lægelig uddannelse. Lidelserne skal afgrænses. Fysser og praksislæger inddrages. Og der skal findes et geografisk forsøgsområde. Fremsat af: Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde Formål og indhold Enkeltstående studier fra Norge, Holland, England og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapibehandling uden lægehenvisning har givet færre omkostninger pr. behandlingsforløb og færre omkostninger i forbindelse med billeddiagnostik og henvisning til sekundærsektor. En metaanalyse fra USA der inkluderede 8 studier finder, at de grupper, der har direkte adgang til fysioterapi, har signifikant reduktion i omkostninger til speciallægekonsultationer, billediagnostik og medicin. Det ser ikke ud til, at patienter i disse grupper har færre konsultationer hos egen læge. Studierne viste desuden, at ressourceudnyttelsen er bedre, idet at antallet af fysioterapikonsultationer per behandlingsforløb blev reduceret signifikant, samtidig med at effekten af behandling og patienternes tilfredshed var signifikant. Der var ikke evidens for at direkte adgang til fysioterapi havde skadelige virkninger på patienterne. I nogle studier observeres en stigning i søgningen til fysioterapi i en indledende periode. Dette ses især i lande, hvor ventetiderne til fysioterapi i forvejen var lang (+ 4 uger). Et nyt dansk Ph.d. studie, som beskriver fysioterapeuter der hjælper læger med rygpatienter, viste også en signifikant reduktion i henvisning til billeddiagnostik i en dansk kontekst. Henvisningskravet til fysioterapi fremgår af Sundhedsloven. Etablering af direkte adgang til fysioterapi kræver derfor ændring af Sundhedsloven. Sammenhæng til de politiske målsætninger Direkte adgang til fysioterapi uden lægehenvisning kan udover et potentielt besparelsespotentiale også ses i sammenhæng med det politiske ønske om at sætte patienten i centrum.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 3 - Side -2 af 2 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) I Projektkatalog Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet er der estimeret et besparelsespotentiale på 0-3 mio. kr. ved fuld implementering. Det bemærkes, at der i Projektkatalog Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet, jf. sag nr. 1 på dagsordenen foreligger et projektforslag om direkte adgang til fysioterapi. 2018 2019 2020 2021 Løn til evt. nye årsværk Øvrig drift 0,5 Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Angiv antal Samlet udgift 0,5 Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Muligheden for direkte adgang til fysioterapi bør afprøves i en dansk kontekst for at kunne vurdere effekten. Et pilotprojekt vil være forbundet med udgifter til indsamling af data mv. i størrelsesorden 0,5 mio.kr. Hvis pilotprojektet mod forventning giver øget udgifter for regionen til fysioterapibehandling, kan udgiften blive større. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Hvis forslaget finansieres af flere kasser, skal andelene fra kasserne anføres (fx sundhed 1/3, regional udvikling 2/3). Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 4 - Side -1 af 3 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag - overskrift: Fremmedsprogstolkning i praksissektoren Fremsat af: Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde Formål og indhold Region Hovedstaden har indgået en ny aftale om fremmedsprogstolkning, der også omfatter praksisområdet. Aftalen trådte i kraft pr. 1. februar 2017. Budgetforslaget beskriver rammerne for den nye tolkeaftale og herunder de kvalitetskrav og forpligtelser, som kontrakten medrører for leverandøren. I forlængelse heraf fremlægges et konkret forslag om implementering af videotolkning i praksissektoren. Rammerne for den nye tolkeaftale Den nye tolkeaftale stiller en række krav, som skal sikre, at tolkene leverer en professionel tolkning. I kontrakten er der bl.a. formuleret en række mindstekrav til leverancesikkerhed, service mv., som leverandøren skal overholde. Kontrakten stiller eksempelvis mindstekrav om, at: Tolkebureauet sikrer, at bureauets ansatte, herunder tolken, har kendskab til de til en hver tid gældende love og regler for tolkeområdet samt lever op til almindelige standarder for professionel optræden ved bestilling og tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand, diskret optræden, god situationsfornemmelse og neutral tolkning mht. køn, politik og religion Tolken til enhver tid overholder gældende regler til påklædning, adfærd, etik, tavshedspligt, rygepolitik, alkoholpolitik, hygiejnepolitik m.m., i forhold til det pågældende udførelsessted, hvor ydelsen leveres. Tolken er kvalificeret til at tolke indenfor medicinsk-/lægefaglig terminologi, samt at tolken som minimum yder tolkebistand på grundlæggende niveau, dvs. at tolken behersker begge sprog (dansk og det pågældende fremmedsprog) på gymnasialt niveau. Herudover er leverandøren forpligtet på at leve op til deres egen besvarelse af konkurrencekravene i deres tilbud. Leverandøren har bl.a. skulle beskrive, hvordan de rekrutterer deres tolke. Hvordan de stiller krav til tolkenes uddannelse, superviserer tolkene og oplærer tolkene til at håndtere tolkeopgaver efter betingelserne i den indgåede kontrakt. Dette omfatter eksempelvis, hvordan de sikrer, at tolken har kendskab til sundhedsvæsnet og behersker den relevante fagterminologi mv. Det fremgår af kontrakten, at leverandøren til enhver tid og på kundens anmodning skal kunne dokumentere, at leverandøren lever op til kundens mindstekrav, til leverandørens tilbud samt til leverandørens øvrige oplysninger afgivet i forbindelse med udbuddet vedrørende kvalitetssikring af de af kontrakten omfattede ydelser. Leverandøren er forpligtet på at levere statistikdata til regionen om økonomi, kvalitet, afbud, fejl osv. Regionen har derfor mulighed for at følge tæt op på, om leverandøren opfylder kravene i kontrakten. Aftalen stiller krav til leverandørens udbud af videotolkning, og det vurderes på den baggrund oplagt at undersøge muligheden for at få udbredt videotolkning i praksissektoren.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 4 - Side -2 af 3 Videotolkning i praksissektoren I 2016 blev der gennemført 39.000 tolkninger i almen praksis og speciallægepraksis i Region Hovedstaden. Udover at bidrage med en potentiel besparelse vil implementering af videotolkning medføre kvalitetsmæssige gevinster og understøtte brugen af videokommunikation i det tværsektorielle samarbejde mellem praksis, hospitaler og kommuner. Ved en konsultation med tolk i almen praksis og speciallægepraksis afholder Region Hovedstaden udgiften til tolken og til den tillægsydelse, som lægen får ved konsultationer med tolk. Regionens udgift til tolken er lavere ved videotolkning end ved fremmødetolkning, og regionen kan derfor realisere en nettobesparelse, hvis besparelsen ved at benytte videotolkning overstiger udgifterne til udstyr, support mv. forbundet med at indføre en videoløsning. Region Hovedstaden er i samarbejde med MedCom ved at etablere mulighed for en teknisk løsning der muliggør videokonferencer på såkaldt Web Real-Time Communication (Webrtc). Etablering af den nye Webrtc-løsning har en relativ lav etableringsudgift, idet der ikke skal betales for en klientadgang for hver enkelt bruger, og Region Hovedstaden har den nødvendige infrastruktur til at anvende løsningen. Løsningen kan endvidere fungere via en almindelig internetbrowser samtidigt med, at løsningen opfylder de relevante krav til sikkerhed, fortrolighed osv. Anvendelse af løsningen afventer dog endelig sikkerhedsgodkendelse. Administrationen har lavet en konsekvensberegning af at implementere videotolkning i almen praksis og speciallægepraksis. Konsekvensberegningerne viser, at der vil være en merudgift til udstyr og support på 1-1,5 mio. kr. de første tre år. Merudgiften modsvares delvis af besparelsen fra udgifter til tolkning. Samlet set vil der være en merudgift de første tre år, men fra 2021 forventes realiseret en årlig besparelse på 1,0 mio. kr. Der er i løsningen forudsat en gradvis implementering dels for at høste erfaringer løbende dels for at kunne levere den nødvendige support i forbindelse med idriftsættelse. Det er i konsekvensberegningen forudsat, at Der sker en gradvis implementering i perioden 2018-2021, så der i 2021 er tilbud om videoløsning til 1100 læger i almen praksis og speciallægepraksis. Region Hovedstaden afholder initialudgifterne til køb af mikrofon og højtalere Lægerne i de tre første år får et tillæg på 50 kr. pr. videokonsultation Drift og support varetages af en datakonsulent, som ansættes i CSU Lægen er ansvarlig for at eget IT-udstyr opfylder kravene til hastighed mv. I implementeringsfasen prioriteres praksis med mange tolkninger, som eksempelvis praksis i sårbare områder med mange patienter med behov for tolkning. Tolkeaktiviteten flyttes gradvis fra fremmødetolkning til videotolkning, og i 2021 foregår 80 % af alle tolkninger via video. Løsningen sigter mod en stor udbredelse af videoudstyr til videotolkning. En alternativ model er at implementere i et mindre antal praksis og fokusere på praksis med mange tolkninger. Det vil reducere etableringsudgifterne og muliggøre en lidt støtte nettobesparelse. I de nuværende overenskomster er der ikke krav om, at lægernes skal have udstyr til eller anvende videotolkning, hvis det bliver tilbud af den tolkeleverandør, som regionen har indgået aftale med. Det er derfor en forudsætning for succes, at lægerne tager vel imod tilbuddet og efterspørger

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 4 - Side -3 af 3 videotolkning. Det bemærkes endvidere, at videotolkning indgår som et muligt indsatsområde i den besparelsesproces for praksisområdet, som blev besluttet i forbindelse med budget 2017-2020. Implementering af videotolkning forventes dog ikke primært at medføre en besparelse, idet udgifterne til drift og etablering de første år overstiger besparelsen ved at overgå til videotolkning. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter overvejende de politiske målsætninger som vedrører: Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2018 2019 2020 2021 Løn 600.000 600.000 600.000 600.000 Øvrig drift udgifter 100.000 100.000 100.000 100.000 Øvrig drift besparelser -240.000-600.000-1.000.000-2.700.000 Etableringsudgifter 550.000 990.000 990.000 990.000 Samlet udgift 1.010.000 1.090.000 690.000-1.010.000 Årsværk (hvis der skal 1 1 1 1 ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 5 - Side -1 af 4 Kontraktbilag 2 - Kravspecifikation Kravspecifikationen er opdelt i mindstekrav og konkurrencekrav. Mindstekrav til tolkenes kompetencer 1. Det er et mindstekrav at Tolkebureauet sikrer, at bureauets ansatte, herunder tolken, har kendskab til de til en hver tid gældende love og regler for tolkeområdet samt lever op til almindelige standarder for professionel optræden ved bestilling og tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand, diskret optræden, god situationsfornemmelse og neutral tolkning mht. køn, politik og religion. 2. Det er et mindstekrav, at tolken bærer synlig billedlegitimation samt dokumentation for tilhørsforhold til tolkebureau ved henholdsvis video- og fremmødetolkning. 3. Det er et mindstekrav at Tolkebureauet sikrer at tolken har viden om og er fortrolig med sin professionelle rolle og funktion som tolk, samt lever op til almindelige standarder for professionel optræden ved tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand, tolketeknik, diskret optræden, god situationsfornemmelse, og neutral tolkning mht. køn, politik, religion, race, seksualitet, handicap, mv. 4. Det er et mindstekrav, at tolken forholder sig neutralt og kun afklarer forståelsesmæssige problemer.uden fortolkning, dvs. oversætter ordret mellem parterne uden at deltage aktivt i samtalen udover selve tolkeopgaven. 5. Det er et mindstekrav, at Tolken til enhver tid overholder gældende regler til påklædning, adfærd, etik, tavshedspligt, rygepolitik, alkoholpolitik, hygiejnepolitik m.m., i forhold til det pågældende udførelsessted, hvor ydelsen leveres. 6. Det er et mindstekrav, at tolken overholder det sundhedsfaglige personales anvisninger/retningslinjer for særlige (risiko)områder. 7. Det er et mindstekrav, at tolkebureauet indhenter fortrolighedserklæringer/tavshedserklæringer fra de enkelte tolke. 8. Det er et mindstekrav, at tolken er kvalificeret til at tolke indenfor medicinsk-/lægefaglig terminologi, samt at tolken som minimum yder tolkebistand på grundlæggende niveau, dvs. at tolken behersker begge sprog (dansk og det pågældende fremmedsprog) på gymnasialt niveau. 9.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 5 - Side -2 af 4 Det er et mindstekrav, at Tolkebureauet sikrer, at tolken kan varetage tolkning af skriftligt materiale, når det drejer sig om mindre opgaver f.eks. indkaldelse af patient og korte beskeder samt patientvejledninger, der anddrager maksimalt ½ til en hel normalside. 10. Det er et mindstekrav, at tolkens mobiltelefon og anden elektronisk medie ikke benyttes til formål, der er opgaven uvedkommende i forbindelse med en tolkning. 11. Det er et mindstekrav, at Tolkebureauet skal garantere at tolke ikke leverer tolkeydelser i situationer, hvor tolken er beslægtet eller venner med den eller de personer, som tolkeopgaver vedrører. Såfremt en tolk er inhabil i en tolkesituation skal tolken gøre opmærksom på dette. Mindstekrav til leverancesikkerhed og service 12. Det er et mindstekrav at tolkebureauet garanterer at video- eller telefontolkning kan leveres hurtigst muligt og inden for 2 timer, døgnet rundt alle ugens dage. 13. Det er et mindstekrav at tolkebureauet garanterer at fremmødetolkning kan leveres hurtigst muligt og inden for 4 timer, døgnet rundt alle ugens dage. 14. Det er et mindstekrav, at der er telefonisk betjening eller mulighed for at indtale en telefonisk besked. Der skal ske opfølgning og løsning på Kundens problem inden for 10 minutter, hvor der er tale om sær/akuttilfælde, herunder eksempelvis, at tolken udebliver eller det ikke er muligt at komme i kontakt med Tolken. 15. Det er et mindstekrav, at Tolkebureauet accepterer at ordregiver kan stille krav om en bestemt (navngivet) tolk, ligesom ordregiver kan frasige sig en bestemt (navngivet) tolk. 16. Det er et mindstekrav, at Tolkebureauet accepterer, at ordregiver kan specificere krav om enten mandlig eller kvindelig tolk. 17. Det er et mindstekrav, at Tolkebureauet accepterer, at ordregiver kan stille krav om en bestemt dialekt og have fokus på oprindelsesland. 18. Det er et mindstekrav, at følgende forhold er sikret ved videotolkning: - Der skal være hurtigt og stabilt bredbånd - Neutral baggrund - Ingen forstyrrende elementer ej heller i billedet - Synligt ID kort - Der må ikke befinde sig andre personer end tolken i billedet hvorfra der tolkes

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 5 - Side -3 af 4 - Tolken skal kende udstyrets funktion og kunne betjene videoudstyret. 19. Det er et mindstekrav, at tolken ikke befinder sig i det offentlige rum ved video- og telefontolkning, samt at de fysiske rammer, hvorfra der tolkes, sikrer at tavshedspligten overholdes, uanset om tolkningen foregår fra Tolkebureauet eller fra tolkens eget hjem. 20. Det er et mindstekrav, at for sikring af informationssikkerheden skal al videodatakommunikation foregå ved anvendelse af Sundhedsdatanettet. 21. Det er et mindstekrav, at en VPN-forbindelse skal anvendes ved etablering af eventuelle hjemmearbejdspladser med opkobling til firewall, der er koblet mod Sundhedsnettet. 22. Det er et mindstekrav, at software og hardware skal være af en kvalitet, der kan sikre et driftsniveau, hvor videokonferenceudstyret og det anvendte software og hardware er driftsstabile. 23. Det er et mindstekrav, at der ved nedbrud i Tolkebureauets dagligt anvendte udstyr, skal være mulighed for opkobling til tilsvarende udstyr. 24. Det er et mindstekrav, at Tolkebureauet accepterer, at tolkebistand kan aflyses uden honorarmæssig konsekvens indtil 4 timer før den aftalte tolkebistand. Krav til tolkenes kompetencer 25. Tolkebureauet bedes beskrive rekrutteringsprocessen ved ansættelse af tolke, herunder en beskrivelse af kompetenceprofiler, uddannelseskrav og øvrige krav til tolkens kvalifikationer og erfaring osv, samt hvorledes det sikres at tolken har tilstrækkelige sprogkundskaber på både dansk og fremmedsproget. 26. Tolkebureauet bedes beskrive, hvordan virksomheden vedligeholder og videreudvikler tolkenes kvalifikationer. 27. Tolkebureauet bedes beskrive, hvorledes virksomheden superviserer tolkene. 28. Tolkebureauet bedes beskrive hvorledes virksomheden oplærer tolke til at håndtere tolkeopgaver efter denne kontrakt, herunder hvorledes følgende forhold sikres: - at tolken har kendskab til sundhedsvæsenet samt til danske samfundsforhold - at tolken behersker den relevante fagterminologi på såvel dansk og fremmedsproget - at tolken modtager den fornødne rådgivning og undervisning i etik i tolkebistand.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 5 - Side -4 af 4 Krav til leverancesikkerhed og service 29. Tolkebureauet bedes beskrive, hvordan den enkelte tolk udvælges til den bestilte tolkeopgave. 30. Tolkebureauet bedes beskrive, hvordan virksomheden sikrer dækning af det til enhver tid værende behov for videotolkning og telefontolkning på alle sprog. 31. Tolkebureuaet bedes beskrive hvordan planlægning af vagtordning og tilkaldeordning finder sted, samt en beskrivelse af Tolkebureauets beredskab og håndtering af tolkenes planlagte og uplanlagte fravær, ved eksempelvis ferie, danske og udenlandske helligdage, sygdom mv. 32. Tolkebureauet bedes beskrive hvorledes tolkene motiveres til at påtage sig tolkeopgaver efter denne kontrakt, herunder opgaver som finder sted i yderområder, hel- og halvdagstolkeopgaver, samt hhv. video- og telefontolkninger set i forhold til fremmødetolkninger. 33. 34. Tolkebureauet bedes beskrive de fysiske rammer/arbejdsvilkår, hvor tolken kan foretage videotolkning og telefontolkning, herunder antallet af faste arbejdspladser, som stilles til rådighed for video og telefontolkning. Tolkebureauet bedes beskrive hvorledes det sikres at statistikker leveres til Kunden i henhold til Kontraktbilag 4, samt Kundens mulighed for adgang til statistikker via brugerportal.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 6 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag - overskrift: Budgetnotat om fælles sundhedshuse og akutklinikker Fremsat af: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Formål og indhold Sundhedshuse og skadeklinikker Begrebet sundhedshuse dækker over en bred vifte af forskellige kommunale og/eller regionale sundhedsfunktioner typisk samlet på en matrikel. Forskellene afspejler, at der er stor forskel på de lokale behov og muligheder for sundhedshuse. Skadeklinikker er et begreb, der anvendes i Region Sjælland og Region Syddanmark og som svarer til akutklinikker i Region Hovedstaden. Etablering og varetagelse af opgaver i skadeklinikkerne er et regionalt ansvarsområde. I Region Hovedstaden er der akutklinikker på Amager Hospital, Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital (Frederikssund), Gentofte Hospital, Glostrup Hospital og i Sundhedshuset i Helsingør. Regionsdækkende vision I Region Hovedstaden har region, kommuner og almen praksis i fælleskab udarbejdet en Regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse. Visionen er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget og i Regionsrådet i 2016. Visionen giver en ramme for dialog mellem kommuner, almen praksis, region og eventuelle andre sundhedsaktører om etablering af fælles sundhedshuse, hvor der er lokale behov og muligheder. Sundhedshuse med regionale funktioner/akutklinikker Med HOPP 2020 er det besluttet, at der skal være akutklinikker i Helsingør og Frederikssund. Region Hovedstaden samarbejder pt. med henholdsvis Helsingør og Frederikssund Kommune om etablering af sundhedshuse koblet til regionale akutklinikker, for at sikre at der bevares nære regionale akuttilbud i den nordlige del af regionen. Afprøvning af nye løsninger I takt med udvikling af nye behandlingsformer, teknologiske løsninger og nye samarbejdsformer med kommunerne i form af udadvendte og udgående funktioner, bliver der flere og flere muligheder for regionale behandlingsopgaver tæt på borgerne. Disse typer af behandlingstilbud vil kunne tilrettelægges fleksibelt og tæt på borgeren, men ikke nødvendigvis organisatorisk være bundet til et sundhedshus. Der vil i de kommende år være behov for at afprøve forskellige løsninger i dette felt. Pulje til etablering af fælles sundhedshuse (national) Det bemærkes, at etablering af sundhedshuse også er på den nationale dagsorden. I aftale om regionernes økonomi for 2016 er det aftalt, at der opslås en pulje i 2017 til etablering større læge- og sundhedshuse, med det formål at de praktiserende læger arbejder sammen med fx andre praksisgrupper, sygehusfunktioner og kommunale sundhedstilbud om et nært og sammenhængende tilbud med ensartet høj kvalitet. Der er endnu ikke fastlagt kriterier for udmøntning af puljen. Puljen forventes at være på 800 mio. kr. fordelt over fire år fra 2017-2020.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 6 - Side -2 af 2 Sammenhæng til de politiske målsætninger Placering af regionale funktioner og tilbud i sundhedshuse giver mulighed for at understøtte målsætningen om at patientens situation styrer forløbet under samtidig hensyntagen til at dette ikke må være på bekostning af at sikre en høj faglig kvalitet. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) I Region Hovedstadens budgetaftale for 2014 hedder det: Fra 2014 og frem afsættes 2 mio. kr. til et samarbejde med almen praksis om f.eks. om sundhedshuse og tilgængelighed. Fordi der er overført mindreforbrug er der 3,9 mio.kr. til formålet i 2017. Det foreslås, at denne pulje udvides til også at kunne anvendes til at understøtte etablering af sundhedshuse /udadvendte og udgående funktioner, men at der ikke afsættes yderligere midler. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 7 - Side -1 af 2 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag Permanentgørelse af hospitalsbaseret ambulant udredningstilbud til unge (15-30 årige) med følger efter senhjerneskader Fremsat af: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Formål og indhold Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede ved møde den 26. maj 2016 at anbefale budgetforslag vedr. permanentgørelse af ungeambulatorium til vurdering/revurdering af rehabiliteringsbehovet ved unge mennesker mellem 15 og 30 år. Budgetforslaget blev dog ikke prioriteret som en del af det samlede budget for 2017. Derfor genfremsendes budgetforslaget mhp. permanentgørelse af ambulatoriefunktionen på Rigshospitalet (fysisk placeret på Hvidovre Hospital), som har været finansieret af statslige projektmidler i perioden 2013-2017. En hjerneskade kan påvirke alle områder af menneskelivet og medføre omfattende motoriske, mentale og sociale handicap. Unge, der rammes af hjerneskade, udgør en særlig udsat og sårbar gruppe, idet den unge i forvejen er i en livsfase, præget at store udfordringer; valg af uddannelse, karrierer og etablering af familieliv. Dette er baggrunden for, at en række unge med hjerneskade har behov for en særlig indsats, efter endt hospitalsbehandling, med særlig fokus på specialiseret og tværfaglig rådgivning, om rehabilitering og andre indsatser. I gennem de seneste fire år har Region Hovedstaden, i lighed med landets andre regioner, gennemført en særlig indsats for unge med erhvervet hjerneskade, finansieret af statslige projektmidler. Indsatsen har bl.a. bestået i, at der i alle regioner er etableret ambulatorier, indrettet specielt til unge med hjerneskade, hvor denne gruppes særlige behov for tværfaglig udredning og rådgivning er imødekommet. Indsatsen er løbende monitoreret via en landsdækkende kvalitetsdatabase. Erfaringerne på landsplan er positive, patienttilfredsheden har været høj, og der er etableret gode og sammenhængende tværsektorielle patientforløb. I Region Hovedstaden rammes ca. 280 unge mellem 15 og 30 år, hvert år af hovedtraume eller sygdom i hjernen. Erfaringer fra projektperioden viser, at godt 100 unge/pr år har behov for forløb i det tværfaglige ambulatorie. Et forløb består typisk af tre besøg. Der søges derfor om, at ambulatoriet i Region Hovedstaden overgår til permanent drift. Det anbefales, at ambulatoriet placeres på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre, udefunktion af Rigshospitalet. Med denne placering sikres indlejring i et eksisterende miljø med højtspecialiserede, neurofaglige kompetencer, specialviden om rehabiliteringsteknologier og relevante uddannelses- og forskningsaktiviteter. Ambulatoriets målgruppe er unge (15-30 årige) med erhvervet hjerneskade, bosiddende i Region Hovedstaden. Det forventes ikke, at Region Sjæland vil etablere lignende tilbud, hvorfor det vurderes sandsynligt, at borgere i målgruppen fra Region Sjælland vil søge behandling i Region Hovedstaden.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 7 - Side -2 af 2 Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget har sammenhæng til regionens politiske målsætninger om Patienten situation styrer forløbet. Forslaget er desuden i tråd med visionen i Sundhedsaftalen 2015-18 om, at sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed, og med aftalens fokus på patientinddragelse og på differentierede indsatser i udredning og behandling. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2018 2019 2020 2021 Løn til evt. nye årsværk 1,6 1,6 1,6 1,6 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Angiv antal Samlet udgift Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 8 - Side -1 af 2 Budgetlægningen 2018-2021 Budget/finansieringsforslag - overskrift: Sociolance Fremsat af: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Formål og indhold Sociolancen er et supplerende tilbud til socialt udsatte og hjemløse i Københavns Kommune, som ofte er i en sådan tilstand, at det kan være vanskeligt at vurdere, om der er brug for en primær sundhedsfaglig eller socialfaglig ydelse. Det var oprindelig Københavns Kommunes Socialforvaltning, Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden, der gik sammen i pilotprojektet omkring det sociale udrykningskøretøj. Alle regionens kommuner blev spurgt, om de ønskede at deltage i projektet, men kun Københavns Kommune havde ønske herom. Såfremt andre kommuner i klynger vil gå ind i samme ordning vil der være mulighed for at udbrede ordningen til andre planområder. Sociolancen er et køretøj bemandet med en socialfaglig medarbejder fra Københavns Kommunes Socialforvaltning og en sundhedsfaglig medarbejder fra enten Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet eller Hovedstadens Beredskab. Sociolancen er frem til 31. marts 2018 finansieret af SATS-puljemidler og ønskes permanentgjort fra 1. april 2018. Københavns Kommunes Socialforvaltning skal bære lønudgifter til de socialfaglige medarbejdere, mens Region Hovedstaden dækker lønudgifter til de sundhedsfaglige medarbejdere tillige med øvrig drift og etableringsudgifter. Det er en klar forudsætning for den videre permanente drift af Sociolancen, at Københavns Kommune finansierer udgifterne til den socialfaglige bemanding af køretøjet. Der pågår løbende dialog med Københavns Kommune omkring den kommunale budgetproces. Nærværende budgetforslag forelægges derfor med dette forbehold. Sociolanceprojektet evalueres i perioden marts 2017-juni 2017 af en uvildig virksomhed: Statens Institut for Folkesundhed. Endelig evalueringsrapport med styregruppens bemærkninger vil foreligge primo august 2017. Der har den 30. marts 2017 været afholdt workshop med Sociolancens samarbejdsparter med det formål at drøfte samarbejdet, videndele og videreudvikle tilbuddet. Hovedbudskaberne på workshoppen var, at Sociolancen: er accepteret af målgruppen af socialt udsatte og giver målgruppen et kvalitetsløft har den fornødne tid til målgruppen, som skaber tillid og tryghed bygger bro mellem tilbuddene til målgruppen omtales af målgruppen som vores ambulance kombination af social- og sundhedsfaglige kompetencer muliggør, at målgruppen kan hjælpes i situationer, som ellers ikke ville kunne håndteres, fordi målgruppen ofte ikke vil tage imod de eksisterende tilbud (ambulance, akutmodtagelser, politi m.v.) Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget har sammenhæng med de politiske målsætninger: Patientens situation styrer forløbet og høj faglig kvalitet. Sociolancen bidrager til øget lighed i sundhed. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2018 2019 2020 2021

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 8 - Side -2 af 2 Løn 1 1,4 1,8 1,8 1,8 Øvrig drift 2 0,3 0,4 0,4 0,4 Etableringsudgifter 3 1,0 0,2 0,2 0,2 Årsværk (hvis der skal ansættes nye) 4 3,5 3,5 3,5 3,5 1 Udgifter til sundhedsfaglig bemanding deles imellem Den Præhospitale Virksomhed og Hovedstadens Beredskab. Budgettet skal placeres hos den Præhospitale Virksomhed, og der afregnes på fakturabasis med Hovedstadens Beredskab. Københavns Kommune søger selv om midler til socialfaglig bemanding. 2 Øvrig drift består af drift af køretøj, it, uniformer, utensilier m.v. 3 Der skal anskaffes et nyt køretøj, da det nuværende er udtjent. De 1,0 mio. kr. består af 0,8 mio. kr. til et nyt køretøj, 0,1 mio. kr. til et reservekøretøj samt 0,1 mio. kr. til PPJ (Præhospital PatientJournal) og SINE-anlæg, som er et sikkerhedsnet (Danmarks radionet) til beredskabskommunikation. Det nye køretøj afskrives over fem år, dvs. 0,2 mio. kr. pr. år, hvilket er indsat i skemaet i de efterfølgende år. Der søges om at anskaffe reservekøretøjet for nuværende projektmidler fra Sundheds- og Ældreministeriet. Dette er endnu uafklaret. 4 Den samlede normering til sundhedsfaglig bemanding for Den Præhospitale Virksomhed og Hovedstadens Beredskab. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 9 - Side -1 af 3 Budgetlægningen 2018-2020 Budget/finansieringsforslag - overskrift: Forsøgsprojekt med vederlagsfri årlig fodstatus og vederlagsfri beskæring af sår ved praktiserende fodterapeut. Fremsat af: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Formål og indhold Budgetforslaget har til formål at nedbringe diabetiske fodsår samt antallet af amputationer, som følge af diabetiske fodsår. Forslaget lægger samtidig op til, at patienterne kan blive hurtigere afsluttet, og derved kan der frigives tid i almen praksis. Fodstatusundersøgelsen hos fodterapeuten er grundigere og har flere forebyggende elementer end den, som den almene læge kan udføre. Samtidig er fodterapeutens vederlag mindre. Patienten vil fortsat skulle have behandlet sine sår på sårambulatorium, men det foreslås, at patienten mellem behandlingen af sår på sårambulatorium kan få sine fodsår beskåret vederlagsfrit hos en privat praktiserende fodterapeut. Forslaget forventes dermed at kunne medføre en samlet besparelse for regionen. Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fodterapeuter har indgået overenskomst, som bl.a. omfatter praktiserende fodterapeuters opgave med at rådgive og behandle patienter med fodsår. For alle ydelser i overenskomsten gælder, at der er en egenbetaling på 50 %. I 2016 udgjorde regionens samlede udgift til fodstatus 2.475.369 kr. og omfatter i alt 25.184 borgere. Regionens samlede udgift til beskæring af sår udgjorde i 2016 189.469 kr. og omfattede 638 patienter. Ved beregning af beskæring af sår indgår alle ydelser, der gives til højrisiko diabetespatienter med særlige behov. I 2016 udgjorde ovennævnte ydelser i alt 2.664.838 kr. eksklusive egenbetaling. Amputationer som følge af fodsår I 2015 blev der på regionens hospitaler foretaget 165 amputationer på diabetespatienter, svarende til en samlet udgift på 14.534.000 kr. Regionens estimerede udgifter til fodbehandling af diabetespatienter ved etablering af en vederlagsfri ordning Ifølge diabetesregistret var der 85.456 diabetikere i 2015 i regionen. Regionens udgift til fodstatusydelsen er i gennemsnit 98 kr. pr. borger. Ved en vederlagsfri ordning vil omkostningen øges til 196 kr., inklusive egenbetaling. Regionens aktuelle udgifter til fodstatus er 2.475.369 kr. Såfremt alle diabetikere får foretaget en vederlagsfri fodstatus, vil udgifterne øges til 16.749.376 kr., inklusiv egenbetaling. Imidlertid forventes blot ca. 20 % flere diabetikere at få foretaget fodstatus, hvis ydelsen gøres vederlagsfri. Regionens udgift må derfor forventes at blive i alt 5.825.244 kr., inklusive egenbetaling.

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 9 - Side -2 af 3 Regionens udgift til beskæring af fodsår beløb sig i 2016 til 297 kr. pr. patient. Ved indførelse af en vederlagsfri ordning vil udgiften på grund af egenbetalingen stige til 594 kr. pr. patient. I 2016 modtog 638 diabetikere beskæring af fodsår. Der kan forventes en stigning i ydelsen på ca. 35 %, hvis ydelsen bliver vederlagsfri. Det vil medføre, at udgifterne vil stige til 511.434 kr. I 2015 blev der foretaget 165 amputationer som følge af diabetes. Det anslås, at der vil ses en reduktion i antallet af amputationer på 10 % som følge af vederlagsfri behandling hos fodterapeuter. På baggrund heraf vil udgiften til amputationer falde med 1.453.400 kr. Det skal samtidig bemærkes, at der i dag er et tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejen og sårcentret på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital om netop behandling af sår, primært diabetes sår. En tilsvarende ordning er beskrevet i praksisplanen for fodterapeuter, hvorved det forventes, at behandlingen også hos fodterapeuter optimeres, og at den direkte kontakt til almen praksis om sårbehandling mindskes. Effekten kan endnu ikke vurderes. Konklusion På baggrund af ovenstående estimater forventes indførelsen af vederlagsfri årlig fodstatus og vederlagsfri beskæring af fodsår ved praktiserende fodterapeut at medføre en merudgift for regionen på i alt 2.174.395 kr. Den estimerede besparelse på amputation er indregnet. Som nævnt foregår der et tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejen og sårcentret på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. Samarbejdet er påtænkt udviklet til også at omfatte fodterapeuter. Effekten af dette samarbejde er ikke opgjort. Det skal bemærkes, at forslaget kræver en dispensation fra Sundhedsloven og fra overenskomstens parter. Sammenhæng til de politiske målsætninger Patientens situation styrer forløbet Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Løn 0 Øvrig drift 2,2 2,2 2,2 2,2 Etableringsudgifter 0 0 0 0 Årsværk (hvis der skal 0 0 0 0 ansættes nye) I alt 2,2 2,2 2,2 2,2

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Forslag vedrørende budget 2018 Bilag 9 - Side -3 af 3 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

Danske Regioner - Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner Side 1 af 5 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 1 - Side -1 af 5 Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner 28-04-2017 Forhandlingerne om en ny overenskomst for landets praktiserende læger er brudt sammen. Det betyder, at de praktiserende læger skal fortsætte arbejdet under samme vilkår som nu. - Fra regionerne har vi lagt op til et historisk stort løft af almen praksis, men det kommer patienterne desværre ikke til at mærke på grund af urealistiske krav fra PLO, siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN) har i seks måneder forhandlet om en ny overenskomst for almen praksis. Parterne må med beklagelse konstatere, at det trods enighed om en lang række nye initiativer vedrørende arbejdet i almen praksis ikke er lykkedes at nå til enighed om aftalens økonomi. Der er derfor ikke aftalt flere møder. Den kuldsejlede aftale ærgrer Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN. Aftalen er strandet på PLO s krav til økonomien, og jeg undrer mig over, at PLO ikke har taget imod det milliardudspil, vi har lagt på bordet. http://www.regioner.dk/services/nyheder/2017/april/forhandlinger-brudt-sammen-mel... 30-04-2017

Danske Regioner - Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner Side 2 af 5 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 1 - Side -2 af 5 - Jeg havde bestemt ikke regnet med, at vi nu skulle stå her, hvor forhandlingerne er brudt sammen. Fra regionerne har vi haft et entydigt ønske om at styrke og investere i almen praksis, og vi er fuldt ud klar til at udvikle almen praksis til en endnu stærkere hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau og uddyber: - På borgernes og patienternes vegne ærgrer jeg mig virkelig over, at aftalen ikke bliver til noget. Aftalen ville i sin nuværende form sikre bedre lægedækning i hele landet, bedre hjælp til kronikerpatienter hos de praktiserende læger, tættere samarbejde mellem hospital og almen praksis om at sætte hurtigt ind i komplicerede sygdomsforløb og generelt højere kvalitet i almen praksis. MILLIARDLØFT TIL ALMEN PRAKSIS Regionerne har tilbudt PLO en samlet investering i almen praksis på 1,8 milliarder kroner fra 2018-2020. Inklusive pris- og lønfremskrivninger svarer det til cirka 2,6 milliarder kroner over de tre år. Samlet set ville almen praksis hvis aftalen var blevet indgået med det nuværende indhold opnå en vækst på mere end 12 procent i overenskomstens tredje år. - Aftalen er strandet på PLO s krav til økonomien, og jeg undrer mig over, at PLO ikke har taget imod det milliardudspil, vi har lagt på bordet. Det vil ikke være forsvarligt af os i regionerne at strække os endnu længere på økonomien, for vi har ret beset også mange andre vigtige områder i sundhedsvæsenet, der skal prioriteres, siger Anders Kühnau. EN STÆRKERE INDGANG TIL SUNDHEDSVÆSENET - Vi har tilbudt PLO et historisk stort løft og at flytte opgaver fra hospitalerne til almen praksis med tilhørende økonomi vel at mærke. De praktiserende læger er for mange borgere den første indgang til sundhedsvæsenet, og derfor har vi lagt op til endnu mere ansvar til almen praksis for en lang række patientgrupper, siger Anders Kühnau. Landets praktiserende læger vil nu fortsætte arbejdet under den økonomiramme og de vilkår, som er i den eksisterende aftale mellem PLO og RLTN. Danske Regioner vil tage kontakt til regeringen for at drøfte mulighederne for at forlænge den nuværende overenskomsts økonomiprotokollat. http://www.regioner.dk/services/nyheder/2017/april/forhandlinger-brudt-sammen-mel... 30-04-2017

Danske Regioner - Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner Side 3 af 5 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 1 - Side -3 af 5 Læs mere: Baggrundsnotat: Ingen ny aftale mellem RLTN og PLO (pdf) FAKTA - Økonomi Regionerne har lagt op til at investere massivt i almen praksis: Samlet investering i 2018-2020 på 1,8 milliarder kroner. Inkl. pris- og lønregulering er det ca. 2,6 milliarder kroner. Som årligt niveauløft til de praktiserende læger er der 600 millioner kroner i overenskomstens sidste år (2020). RLTN har lagt op til at, at den største del af denne stigning allerede sker fra første år. Dertil kommer pris- og lønreguleringer. Det svarer samlet set til en stigning på over 12 procent i omsætningen hos almen praksis. Regionerne har lagt op til at prioritere midler til praktiserende lægers arbejde i kvalitetsklynger og uddannelse af praksispersonale. Folketinget har prioriteret midler i perioden til at kompensere for virkningerne af et differentieret basishonorar efter patienttyngde. Regionerne vil opprioritere arbejdet på hospitalerne orienteret mod almen praksis, så hospitalerne i højere grad er til rådighed med specialistrådgivning, fx i forhold til indsatsen for patienter med diabetes og KOL. KONTAKT Hvis du vil vide mere Rikke Margrethe Friis, direktør/cheføkonom Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik T: 3529 8276 M: 2917 0271 E: rmf@regioner.dk Jon Bøge Gehlert, presserådgiver Kommunikation M: 2115 2910 E: jbg@regioner.dk KONTAKT Hvis du vil vide mere Anders Kühnau, Fmd. for Løn- og Praksisudvalget, fmd. for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), regionsrådsmedlem T 23 60 27 68 http://www.regioner.dk/services/nyheder/2017/april/forhandlinger-brudt-sammen-mel... 30-04-2017

Danske Regioner - Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner Side 4 af 5 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 1 - Side -4 af 5 M 23 60 27 68 E kuhnau@rr.rm.dk RELATEREDE NYHEDER Læs mere Danske Regioner: Overenskomstforløb sker helt efter bogen 29-04-2017 Gode initiativer til at sikre lægedækning 09-02-2017 Stort behov for at kigge på lægedækningen i hele landet 18-01-2017 Debat: Praktiserende læger skal udvikles - ikke afvikles 29-11-2016 ALLE NYHEDER Følg os på: twitter LinkedIn Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø T 3529 8100 E regioner@regioner dk http://www.regioner.dk/services/nyheder/2017/april/forhandlinger-brudt-sammen-mel... 30-04-2017

Danske Regioner - Forhandlinger brudt sammen mellem PLO og Danske Regioner Side 5 af 5 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 1 - Side -5 af 5 Får du vores nyhedsmails? Få nyhedsmails om præcis de emner, du interesserer dig mest for. Du kan når som helst ændre eller framelde dit nyhedsabonnement. Tilmeld nyhedsmails http://www.regioner.dk/services/nyheder/2017/april/forhandlinger-brudt-sammen-mel... 30-04-2017

Pressemeddelelse om overenskomstforhandlinger vedrørende almen praksis leag Side 1 af 2 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 2 - Side -1 af 2 Pressemeddelelse om overenskomstforhandlinger vedrørende almen praksis PLO - 28. april 2017 Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har i seks måneder forhandlet om en ny overenskomst for almen praksis. Parterne må med beklagelse konstatere, at det trods enighed om en lang række nye initiativer vedrørende arbejdet i almen praksis ikke er lykkedes at nå til enighed om aftalens økonomi. Der er derfor ikke aftalt flere møder. PLO håber, at forhandlingerne på et senere tidspunkt kan blive genoptaget. Vi må erkende at forhandlingerne har stået noget stille de seneste uger. Vi har haft mange emner og idéer på bordet siden november måned, og begge parter har lyttet til hinanden og bevæget sig mod hinanden. Alligevel må vi nu konstatere at der er en relativt lille, men https://laeger.dk/nyhed/pressemeddelelse-om-overenskomstforhandlinger-vedroerend... 30-04-2017

Pressemeddelelse om overenskomstforhandlinger vedrørende almen praksis leag Side 2 af 2 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 2 - Side -2 af 2 alligevel afgørende uenighed om den økonomi, der skal til for, at vi kan indgå en aftale, siger PLO s formand Christian Freitag. Det er selvfølgelig problematisk, at vi ikke er blevet enige om en aftale. Vi mener, det er vigtigt, at vi får afløst den nuværende overenskomst med en ny aftale, der forholder sig til de store udfordringer, der både er og vil komme i vores del af sundhedsvæsenet. Vi har i forhandlingerne haft nogle meget ambitiøse planer i spil planer, der vil styrke almen praksis rolle i hele sundhedsvæsenet, herunder aflaste det pres, der er og vil komme på vores sygehuse og i den kommunale sektor. Det er planer, der stiller store krav til de praktiserende læger og ikke mindst vores personale, men det er også planer, der skal ledsages af betydelige økonomiske investeringer, hvis de skal realiseres. I den sidstnævnte del må vi erkende, at vi har haft vanskeligt ved at finde hinanden. De praktiserende læger er naturligvis klar til at genoptage dialogen og forhandlingerne på et senere tidspunkt, understreger Christian Freitag. Fakta: Forhandlingerne om fornyelse af den nuværende overenskomst for almen praksis er foregået på uopsagt grundlag. Det betyder, at hvis RLTN og PLO ikke når til enighed om en ny overenskomst, fortsætter de nuværende vilkår uændret. Overenskomsten kan opsiges med seks måneders varsel af begge parter. OVERENSKOMST https://laeger.dk/nyhed/pressemeddelelse-om-overenskomstforhandlinger-vedroerend... 30-04-2017

Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 3 - Side -1 af 3 NOTAT Forhandlingerne mellem PLO og RLTN 28. april 2017 Ingen ny overenskomstaftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Om aftenen den 27. april 2017 brød forhandlingerne om en ny overenskomst sammen. PLO og RLTN har ikke kunnet nå hinanden på økonomien. Aftalen, som nu er forkastet, indeholdt i Danske Regioners optik en lang række gode tiltag for både borgere, patienter og de praktiserende læger. Se følgende. FAKTA Regionerne har lagt op til at investere massivt i almen praksis: Samlet investering i 2018-2020 på 1,8 mia. kr. Inkl pris- og lønregulering er det ca. 2,6 mia. kr. Som årligt niveauløft til de praktiserende læger er der 600 mio. kr. i overenskomstens sidste år (2020). RLTN har lagt op til, at den største del af denne stigning allerede sker fra første år. Dertil kommer pris- og lønreguleringer. Det svarer samlet set til en stigning på over 12 procent i omsætningen hos almen praksis. Regionerne har lagt op til at prioritere midler til praktiserende lægers arbejde i kvalitetsklynger og uddannelse af praksispersonale. Folketinget har prioriteret midler i perioden til at kompensere for virkningerne af et differentieret basishonorar efter patienttyngde. Regionerne vil opprioritere arbejdet på hospitalerne orienteret mod almen praksis, så hospitalerne i højere grad er til rådighed med specialistrådgivning, fx i forhold til indsatsen for patienter med diabetes og KOL. INDHOLD I DEN FORKASTEDE AFTALE Lægedækning Aftale om helt konkrete løsninger til at sikre bedre dækning med praktiserende læger i hele landet: Mulighed for øget patientkapacitet i almen praksis ved at hæve grænsen for, hvornår en praktiserende læge ikke må tage flere patienter ind. Lempede muligheder for at ansætte læger i dækningstruede områder. Lempede muligheder for ansættelse af yngre læger i dækningstruede områder. Et længere opsigelsesvarsel, når en praksis ophører, så den givne region får en længere periode til at sikre løsninger for lægeløse patienter. En model for differentieret basishonorar. Det vil sige, at læger, der har mange patienter med fx mange sygdomme, får et højere honorar. Stærkere faglighed i almen praksis En høj og ensartet kvalitet i almen praksis. Der bliver etableret såkaldte kvalitetsklynger i løbet af overenskomstperioden, hvilket vil sige, at flere praktiserende læger arbejder sammen om at udvikle kvaliteten. Kvalitetsarbejdet kommer til at foregå i tæt samspil med kommunerne og regionerne. Det gør,

Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 3 - Side -2 af 3 NOTAT Forhandlingerne mellem PLO og RLTN 28. april 2017 at vi sikrer en bedre dialog og et tættere samarbejde på tværs af sektorer til entydigt gavn for patienterne. Bedre behandling af kronikere Behandling og opfølgning af patienter med diabetes type 2 og KOL rykker endnu tættere på borgernes eget hjem i almen praksis. Almen praksis får et udvidet ansvar for behandling og opfølgning af disse patienter, når vi flytter en del af aktiviteten fra hospitalsambulatorier til almen praksis. Når de praktiserende læger i større grad skal tage hånd om disse patienter, følger der naturligvis et fast årligt honorar med. Samlet set betyder det 150 mio. kroner årligt til almen praksis. Det entydige mål er at skabe bedre og lettere forhold for patienterne, og almen praksis kommer selvfølgelig ikke til at stå alene med opgaven. Regionerne etablerer specialiserede rådgivningstilbud, som skal understøtte almen praksis. Deling af viden For at udvikle behandlingsformer er det fuldstændig afgørende, at vi lærer af de millioner af patientforløb, som findes hvert år i sundhedsvæsenet. Derfor er der behov for sikker og god indsamling af data om behandling både på hospitaler og i almen praksis. Med milepælsplanen i aftalen får vi klare rammer for praktiserende lægers indberetninger til de kliniske kvalitetsdatabaser, leveringen af data til regionerne, data til forskning og arbejdet med egne data og kvalitetsrapporter i almen praksis. Sygebesøg Aftalen opprioriterer praktiserende lægers hjemme-sygebesøg. Det specificeres, at der skal køres det nødvendige antal sygebesøg til borgere uden for 15 km, og sygebesøg til borgere med særlige, komplekse og subakutte behov prioriteres. Afbureaukratisering af almen praksis Den elektroniske kommunikation for de praktiserende læger skal ændres, så den bliver mindre tidskrævende og lettere at overskue. Lægerne skal selvfølgelig ikke skal bruge unødig tid på aktiviteter, der ikke kommer patienterne til gode. Vi stiler efter at kunne implementere Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger til god elektronisk kommunikation. Efteruddannelse af praktiserende læger Praktiserende læger er den umiddelbare adgang til sundhedsvæsenet for borgerne, og derfor skal lægerne og deres personale styrkes til at håndtere tunge patientgrupper. Med systematisk efteruddannelse af lægerne inden for behandlingen af patienter med diabetes og KOL, bliver lægerne bedre klædt på til at kunne hjælpe patienterne endnu bedre. Hospitalsstøtte til almen praksis Praktiserende læger skal have lettere mulighed for hurtig og nem kontakt til specialister på hospitaler og sygehuse. Fx så den praktiserende læge hurtigt kan kontakte en hospitalsspecialist, når en diabetiker med ustabilt blodsukker skal have den rette hjælp. Kontakten kan fx være en direkte telefonlinje til hospitalet. Effekten er den bedst mulige hjælp til patienten.

Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Status på overenskomstforhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation Bilag 3 - Side -3 af 3 NOTAT Forhandlingerne mellem PLO og RLTN 28. april 2017

Statusrapport 2016 - for implementering af Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 Samarbejdsudvalget for kiropraktik Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Samarbejdsudvalget for kiropraktik Bilag 1 - Side -1 af 10 Statusrapport 2016 Implementering af Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 Jnr. 15010564 Den 25.1.2017. Behandlet på samarbejdsudvalgsmøde 1.3.2017.

Statusrapport 2016 - for implementering af Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -2 af 10 Statusrapport 2016 2

Statusrapport 2016 - for implementering af Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -3 af 10 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND 4 2. INDSATSOMRÅDERNE 2016 4 2.1 KAPACITET 4 2.1.1 Vurdering af behandlingskapaciteten 4 2.1.2 Ligelig fordeling af kapaciteten 4 2.1.3 Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse 5 2.1.4 Praksisfællesskaber 5 2.2 UDVIKLINGSDEL 6 2.2.1 Praksiskonsulentordning 6 2.2.2 Kvalitetsudvikling 6 2.2.3 Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 7 3. BILAG: 10 Leveranceoversigt Praksisplan for kiropraktik 10 3

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -4 af 10 1. Baggrund I forbindelse med Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 er nedsat en implementeringsgruppe, som har varetaget det løbende ansvar for implementering af planen i henhold til gruppens kommissorium. Implementeringsgruppen har forelagt årlige implementeringsplaner og statusrapporter til godkendelse i samarbejdsudvalget for kiropraktik. En ny praksisplan for kiropraktik forventes godkendt april 2017. Nærværende statusrapport giver derfor en samlet status for implementering af den nugældende praksisplan i hele planperioden 2013-2016. 2. Indsatsområderne 2016 Prioriteringen af indsatsområder for de enkelte år i planperioden er fastlagt i den overordnede tids- og procesplan. Der har dog for flere opgaver været tale om en sammenhængende indsats over hele planperioden. 2.1 Kapacitet Dette afsnit behandler de områder, der hører under kapacitetsdelen af praksisplanen. 2.1.1 Vurdering af behandlingskapaciteten I henhold til den tidligere overenskomst skulle der ske en årlig vurdering af behovet for behandlingskapacitet i kiropraktorpraksis. Med den seneste overenskomst fastlægges, at kapacitetsvurdering sker i praksisplanlægningen. Praksisplanen 2013-2016 fastslår, at der skal udarbejdes faste principper for denne proces vedrørende vurdering af den samlede kapacitet og geografisk fordeling af kapaciteten. Implementeringsgruppen foretog i 2015 en vurdering af den samlede kiropraktorkapacitet. Denne vurdering og beskrivelse af metode for denne vurdering indgår i den kommende Praksisplan for kiropraktik 2017-2020. 2.1.2 Ligelig fordeling af kapaciteten Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 indeholder følgende målsætning: Den kiropraktiske behandlerkapacitet er så vidt muligt fordelt ligeligt geografisk på regionens planområder. 4

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -5 af 10 Implementeringsgruppen udarbejdede i 2015 en model til geografisk fordeling af kiropraktorkapaciteten, som blev godkendt af samarbejdsudvalget januar 2016. Fra 2016 kunne den godkendte kapacitetsmodel til geografisk fordeling af kapacitet anvendes til placering af eventuelle ny kapaciteter og ved behandling af ansøgninger om flytning, for så vidt angår geografisk bundne kapaciteter. Ingen af disse aktiviteter har været aktuelle i 2016. 2.1.3 Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse Det er en målsætning i praksisplanen, at kiropraktorklinikker er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelse og at patienterne skal have kendskab til den fysiske tilgængelighed. Disse målsætninger inddrages så vidt muligt ved flyttesager og opslag af nye kapaciteter. Implementeringsgruppen udarbejdede i 2013 en opgørelse over tilgængeligheden til kiropraktorpraksis for borgere med funktionsnedsættelse. I foråret 2016 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt kiropraktorerne om bl.a. tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse. Resultater af denne undersøgelse indgår i Praksisplan for kiropraktik 2017-2020. Der er i perioden 2014-2016 arbejdet med at udbrede kendskabet til regionens tilbud om gratis tilmelding til mærkeordningen God Adgang. Information om mærkeordningen God Adgang er formidlet til alle praksis via praksiskonsulenterne, på medlemsmøde i Dansk Kiropraktorforening og på sundhed.dk. 2.1.4 Praksisfællesskaber Det er en målsætning i praksisplanen, at der skal arbejdes for at fremme praksisfællesskaber. Denne målsætning er løbende søgt fremmet ved behandling af ansøgninger om flytning. Spørgeskemaundersøgelsen blandt kiropraktorerne foråret 2016 omhandlede også kiropraktorernes praksisformer, deltagelse i praksisfællesskaber og sundhedshuse, samt praksis organisering i form af antal ansatte kiropraktorer og turnusassistenter. Resultater fra undersøgelsen indgår i Praksisplan for kiropraktik 2017-2020. 5

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -6 af 10 2.2 Udviklingsdel Følgende punkter behandler de områder, der hører under udviklingsdelen af praksisplanen. 2.2.1 Praksiskonsulentordning Praksiskonsulentordningens opgaver ses i sammenhæng med nedenstående punkter 2.2.2 og 2.2.3. Ordningens synlighed på sundhed.dk I hele planperioden er der arbejdet med praksiskonsulentordningens synlighed på sundhed.dk, herunder opdatering af nyheder fra praksiskonsulentordningen og relevant praksisinformation til kiropraktorerne. Praksiskonsulenten er repræsenteret i Den operationelle Redaktionsgruppe for praksisinformation på Sundhed.dk. Netværk på tværs af behandlergrupper i praksissektoren Praksiskonsulentordningen for kiropraktik er repræsenteret med en stand på det årlige Store Praksisdag arrangement. Her drøftes bl.a. samarbejde mellem almen praksis og kiropraktorer. Der har været afholdt fælles netværksdage for regionens praksiskonsulentordninger. På det første møde havde konsulenterne mulighed for at sparre med almen praksis om projekter og idégenerere på tværs af konsulentordningerne og i egen ordning. Et andet netværksmøde havde akkreditering som hovedemne og det sidst afholdte havde som hovedemne, hvordan man takler forskellige patienttyper. Samarbejde mellem praksiskonsulenter og regionens datakonsulenter Der har i perioden 2013-2016 været et løbende samarbejde mellem praksiskonsulenterne og regionens datakonsulenter i forbindelse med igangværende indsatser og projekter om IT og kommunikation. 2.2.2 Kvalitetsudvikling Praksisplanen indeholder en række målsætninger og anbefalinger for kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Patientsikkerhed I 2014 gennemførtes et projekt om kortlægning af utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis. I projektet indgik 5 klinikker, der modtog besøg af en risikomanager. Projektet viste, at karakteren af utilsigtede hændelser ofte er harmløs i forhold til den skade, der forvoldes. Projektets konklusion var, at 6

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -7 af 10 det vigtigste er at udbrede kendskabet til de typer af utilsigtede hændelser, som forvolder størst skade, men som også er relativt sjældne i kiropraktikpraksis. Projektet førte til udarbejdelse af en pjece om utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis. Praksiskonsulenterne arbejder fortsat sammen med risikomanagerne på praksisområdet om yderligere tiltag. Praksissektorens Forskningsråd I perioden 2013-2016 har der været fokus på at følge og understøtte politik for sundhedsforskning. Forskningsområdet understøttes gennem praksiskonsulentordningens deltagelse i Praksissektorens forskningsråd. Forskningsrådet har i 2016 tilknyttet en kiropraktor som forskningskonsulent med henblik på at afdække og fremme forskningen på området i Region Hovedstaden. Elektronisk journalføring og tidsbestilling Der opleves udfordringer med hensyn til elektronisk tidsbestilling, da patienterne ikke nødvendigvis har forudsætning for at vurdere behovet for behandlingstid. I 2016 er disse problemer søgt varetaget på landsplan. Faglige vejledninger, mon0-/tværfagligt og tværsektorielt I 2013 gennemførtes et tværfagligt temaarrangement for praksissektoren med fokus på forløbsprogrammet for lænderyglidelser med deltagelse af 280 behandlere fra praksissektoren. Arrangementet var opbygget med fællessession og sessioner målrettet de enkelte ydergrupper. Praksiskonsulenterne for kiropraktik har deltaget i udarbejdelse af undervisningsmateriale til kommuner, der skal undervise borgere med lænderyglidelser i at håndtere disse lidelser bedst muligt. 2.2.3 Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Det er en overordnet målsætning i praksisplanen at videreføre og styrke integrationen mellem kiropraktorpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Kommunikation mellem kiropraktorer og almen praksis Der har i perioden 2013-2016 været fokus på at understøtte kommunikationen mellem kiropraktorer og almen praksis herunder den gode epikrise. Udover remindere udsendt til kiropraktorerne med nyhedsbrev fra praksiskonsulentordningen, arbejdes der med at udvikle andre metoder til at øge anvendelsen af epikriser, herunder lokale tiltag. Der har været afholdt et fyraftensmøde for almen praksis og kiropraktorer. Almen praksis var repræsenteret med et oplæg, som handlede om vigtigheden af at skrive gode epikriser set fra modtagerens side. Antallet af epikriser 7

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -8 af 10 sendt til almen praksis er fulgt og kommunikeret ud til kiropraktorer via nyhedsbreve. I efteråret 2016 er der afholdt et lokalt erfamøde med deltagelse af alle kiropraktorerne i Hillerød. Formålet med etablering af denne erfagruppe er at forbedre inddragelsen af kiropraktorerne i den regionale kvalitetsudvikling samt at facilitere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. På mødet deltog en praktiserende læge og et af emnerne var samarbejde mellem almen praksis og kiropraktorer, herunder vigtigheden af at sende epikriser. Dialog med speciallægepraksis Der er gjort et forarbejde med henblik på at arrangere dialogmøde mellem praktiserende speciallæger indenfor reumatologi og kiropraktorer. Mødet skal understøtte kiropraktorernes behandlingsmæssige integration med den øvrige del af praksissektoren. Imidlertid er mødet ikke blevet gennemført på grund af manglende interesse fra reumatologerne. Røntgenområdet Med henblik på at forbedre samarbejdet mellem hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger og kiropraktorpraksis om bedre samarbejde om udveksling af røntgenbilleder er der bl.a. arbejdet på at finde en løsning på problemstillingen om udveksling af røntgenoptagelser digitalt med hospitalerne via KirPACS. En sådan adgang vil fremme fleksibel og hurtig adgang til røntgenbilleder fra hospitaler og øvrig praksissektor. En tilsvarende problematik er der i Region Hovedstaden i forhold til praktiserende radiologer, hvor digital billedudveksling ville kunne forhindre dobbeltundersøgelser. Der har i perioden 2013-2016 været kontakt til relevante hospitalsafdelinger, CIMT og enhed for sundhedsjura med henblik på at afdække problemstillinger vedrørende rekvirering af billeddiagnostiske undersøgelser. Der arbejdes fra 2016 på en kobling af hospitalernes PACS-systemer og kiropraktorernes KirPACS. Implementering af kliniske retningslinjer for billedoptagelse I perioden 2014-2016 har regionen afventet en afklaring fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om uoverensstemmelsen mellem overenskomsten og sundhedsloven vedrørende kiropraktorens mulighed for at rekvirere CTog MR-undersøgelser på regionens billeddiagnostiske afdelinger. Når denne afklaring foreligger, vil implementeringsgruppen igangsætte relevante implementeringsaktiviteter. Der er ultimo 2016 fremsat lovforslag om ændring af loven, således at kiropraktorerne i Region Hovedstaden fremover kan rekvirere CT- og MR- 8

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -9 af 10 undersøgelser på regionens billeddiagnostiske afdelinger. Herefter kan arbejdet med implementering af de kliniske vejledninger på dette felt påbegyndes. Henvisning til reumatologisk afdeling Der er i perioden 2014-2016 gennemført et projekt om direkte henvisning fra kiropraktorer til reumatologisk afdeling på Glostrup Hospital. Projektet var afgrænset til et enkelt planområde. Projektet havde til formål at undersøge, hvorvidt patientforløb kan smidiggøres og optimeres, når kiropraktoren har mulighed for at henvise en udvalgt patientgruppe direkte til reumatologisk afdeling. 14 klinikker ud af 21 mulige deltog i projektet. Praksiskonsulenterne har understøttet de deltagende klinikker og har indgået i projektgruppen sammen med administrationen og repræsentanter fra hospitalsafdelingen. Projektet blev afsluttet og evalueret i 2016. På grund af det begrænsede antal henvisninger har det ikke været muligt på baggrund af evalueringen at anbefale en udvidelse eller at permanentgøre af projektet. Samarbejde mellem kiropraktorpraksis og kommunerne Det er en målsætning i praksisplanen, at der tages initiativ til dialog med kommunerne for at definerer rammerne for at fremtidigt samarbejde inden for relevante behandlingsområder. Denne opgave er ikke påbegyndt i praksisplanens periode (2013-2016). Implementeringsgruppen har drøftet kiropraktorernes relationer til kommunerne bl.a. ud fra resultater af spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2016. På den baggrund er der i praksisplan for 2017-2020 indarbejdet en anbefaling vedr. et projekt som om kommunesamarbejde. 9

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 1 - Side -10 af 10 3. Bilag: Leveranceoversigt Praksisplan for kiropraktik 10

Halvårlig status, 1. halvår 2016 dokumentet. Samarbejdsudvalget for fodterapi Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Samarbejdsudvalget for fodterapi Bilag 2 - Side -1 af 11 Halvårlig status på implementering af praksisplan 2016 Halvårlig status for året 2016 af Praksisplan for Fodterapi 2013-2016 1. halvår 2016

Punkt Halvårlig nr. 12 status, - Orienteringssag: 1. halvår 2016 Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. GENERELT OM STATUS FOR IMPLEMENTERING AF PRAKSISPLAN... 3 3. KAPACITET I FODTERAPI... 3 3.1 KAPACITET OG DÆKNING... 3 3.2 SERVICE OG TILGÆNGELIGHED... 4 4. UDVIKLING I FODTERAPI... 5 4.1 SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION... 5 4.2 KVALITETSUDVIKLING... 6 4.3 PRAKSISKONSULENTORDNING... 6 5. BILAG - OVERORDNET TIDS- OG PROCESPLAN FOR PLANPERIODEN 2013-2016... 8 2

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -3 af 11 1. Baggrund Praksisplanen for Fodterapi 2013-2016 blev godkendt i samarbejdsudvalget den 3. maj 2013 og i regionsrådet den 18. juni 2013. Samarbejdsudvalget har nedsat en implementeringsgruppe, som har ansvaret for fremdriften i forhold til implementering af praksisplanens anbefalinger. Det indebærer, at implementeringsgruppen igangsætter aktiviteter i henhold til årlige implementeringshandleplaner og orienterer samarbejdsudvalget om implementering af aktiviteterne. Principielle beslutninger i forbindelse med implementeringsaktiviteter forelægges samarbejdsudvalget før aktiviteten igangsættes. Samarbejdsudvalget orienteres halvårligt om implementeringsgruppens arbejde. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde modtager årligt en afrapportering om implementering af praksisplanen. Implementeringshandleplanen for 2016 blev godkendt af samarbejdsudvalget den 11. april 2016. Denne halvårlige statusrapport tager således afsæt i det sidste arbejde fra implementeringshandleplanen for 2015 og handleplanen godkendt i april 2016. 2. Generelt om status for implementering af praksisplan Implementering af praksisplanen er nået langt. Fodterapeuternes repræsentanter i implementeringsgruppen og regionens praksiskonsulenter på fodterapiområdet har medvirket aktivt til fremdriften i implementeringsarbejdet. I det første halvår 2016 er der primært arbejdet med den nye praksisplan, som skal gælde fra 2017 til 2020. Derudover er der igangsat en række udviklingsindsatser, som der vil blive arbejdet videre med i resten af året. Opbygningen af indeværende statusrapport følger opbygningen i praksisplanen for fodterapi. 3. Kapacitet i fodterapi Der er i forbindelse med dette tema besluttet i praksisplanen for fodterapi, at der som udgangspunkt sikres en ligelig geografisk fordeling af fodterapikapaciteten, således at borgerne i de forskellige planlægningsområder i regionen får lige adgang til fodterapi. Der er iværksat samt implementeret en række tiltag for at opfylde dette mål. 3.1 Kapacitet og dækning Der er i foregående implementerings år vedtaget en kapacitetsmodel. Modellens overordnede hensigt er at fordele flertallet af kapaciteterne på fodterapiområdet ud fra tre parametre: antal borgere, aldersfordeling og antal diabetikere inden for planlægningsområderne. 3

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -4 af 11 Regionen har desuden i samarbejde med fodterapisiden arbejdet for at øge interessen for at nedsætte sig som fodterapeut i sårbare områder. Regionen har stillet oplysninger om opslag af kapaciteter til rådighed, fx er opslag blevet videreformidlet til studerende på Fodterapeutskolen. 3.2 Service og tilgængelighed I maj 2014 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse som skulle belyse den fysiske tilgængelighed hos fodterapeuter i regionen. Formålet med undersøgelsen var at få et dækkende billede af klinikforholdene i fodterapipraksis for personer med funktionsnedsættelser. På baggrund af den lave besvarelse på 17 procent har det ikke været muligt at give et retvisende billede af tilgængelighedsforholdene i fodterapiklinikker i Region Hovedstaden. Der er efterfølgende arbejdet videre med andre indsatser for at forbedre tilgængeligheden i fodterapipraksis. Regionens tilbud om tilgængelighedsmærkning af praksis er gældende i perioden 2015-2017. Status pr. april 2016 er, at tilbuddet er modtaget og gennemført hos 6 fodterapipraksis. Fakta om tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse kan for disse klinikker ses på sundhed.dk. Regionsadministrationen har sendt relevant informationsmateriale til fodterapisiden, med henblik på at udbrede kendskabet til tilbuddet om tilgængelighedsmærkning af praksis til regionens fodterapeuter. Der arbejdes fortsat med at forbedre indrapporteringen af ventetider. Eksempelvis er der arbejdet med at gøre de praktiserende fodterapeuter i regionen opmærksomme på, at de kan søge hjælp vedrørende registrering af ventetider hos regionens datakonsulenter. 4

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -5 af 11 4. Udvikling i fodterapi Der er i praksisplanens afsnit om udvikling sat fokus på at skabe sammenhængende og effektive patientforløb. Denne målsætning er søgt opfyldt ved at understøtte og fremme kommunikation og samarbejde mellem fodterapeuter og det øvrige sundhedsvæsen. Et område med potentiale og muligheder for at styrke samarbejdet og kommunikationen mellem fodterapeuter og samarbejdsparter, er gennem telemedicinsk sårvurdering. For at understøtte en kvalitetskultur har der i regi af praksisplanen været afholdt en række workshops, hvor fokus har været på overenskomstens bestemmelser om kvalitet og praksisplanens anbefalinger om kvalitet. Under disse workshops har fodterapeuterne endvidere arbejdet med temaer som kommunikation med almen praksis, nationale kliniske retningslinjer og fodterapeutens rolle i forløbsprogram for diabetes. De afholdte workshops har vist behov for yderligere indsatser for fodterapeuter indenfor følgende emner: UTH Hygiejne/sporprøver Akkreditering ERFA-grupper Sårkurser/positivlisten Samarbejde og kommunikation med den enkelte praktiserende læge 4.1 Samarbejde og kommunikation I 2014 påbegyndtes en række indsatser for at sikre fremdrift i arbejdet med udvikling af fodterapipraksis og i forhold til kommunikation og samarbejde med almen praksis. Disse indsatser har haft fokus på at understøtte smidige patientforløb, hvor de forskellige sundhedsfaglige indsatser er koordineret. Disse indsatser har primært handlet om at styrke behandlingen af diabetespatienter, herunder at styrke kvaliteten af kommunikationen med de praktiserende læger bl.a. ved øget brug af fodstatusskemaer. Indsatser vedrørende styrkelse af samarbejde og kommunikation mellem fodterapeuter og samarbejdsparter har fokus på at understøtte smidige patientforløb, hvor de forskellige sundhedsfaglige indsatser er koordineret. Samarbejdsudvalget har besluttet på møde i april 2016 at igangsætte et projekt med henblik på at afprøve fodterapeuters muligheder for at deltage i telesårprojektet og blive tilknyttet Pleje.net. Samarbejde mellem fodterapeuter og det øvrige sundhedsvæsen er primært koncentreret om samarbejde mellem alment praktiserende læge og fodterapeut om behandlingen af diabetespatienter. Samarbejdet skal ideelt set ske som beskrevet i forløbsprogrammet for diabetes. Dette program er blevet præsenteret i på de afholdte workshops, hvor såvel lægernes som fodterapeuternes rolle er blevet præciseret og ikke mindst de gensidige forventninger til samarbejdet. Der arbejdes på en vejledning til fodterapeuterne om deres rolle i forløbsprogrammet for diabetes 2. Vejledning vil fremgå på sundhed.dk. 5

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -6 af 11 Der arbejdes på en vejledning til de praktiserende læger med henblik på at forbedre oplysningerne i henvisning til fodterapi af diabetespatienter, samt sikre at alle relevante patienter henvises til fodterapipraksis. Vejledning vil fremgå på sundhed.dk. Der afholdes en workshop den 14. juni 2016 målrettet de nynedsatte fodterapeuter. Hovedemnerne bliver kvalitetsarbejdet og positivlisten. 4.2 Kvalitetsudvikling Udvikling af kvalitet indgår som et centralt emne i overenskomsten for fodterapi og i praksisplan for fodterapi. Målsætningen i praksisplanen er, at der i løbet af planperioden arbejdes på at skabe og modne en kvalitetskultur i fodterapipraksis. Der har været afholdt en række workshops, der har haft til formål at sætte fokus på kvalitetsudvikling af fodterapipraksis. Disse indsatser har særligt haft fokus på it og kommunikation med almen praksis samt fodterapeuternes rolle i forløbsprogrammer samt af anvendelse af nationale kliniske retningslinjer. På baggrund af de afholdte workshops vil aktiviteten i den resterende del af planperioden kunne målrettes de afdækkede behov. Der er fortsat ikke udviklet løsninger om dataopsamling og dataunderstøttet kvalitetsudvikling i fodterapipraksis. I samarbejde med risikomanager for primærsektoren arbejdes med definition af utilsigtede hændelser i fodterapipraksis og udbredelse af kendskab til lovgivningen via nyhedsbrev. De ovenfor nævnte sårkurser er kommet i stand på baggrund af workshop om samarbejde. 4.3 Praksiskonsulentordning Praksiskonsulentordningen blev etableret i 2014. Praksiskonsulenterne har iværksat en række indsatser, som har været med til at understøtte kommunikation mellem fodterapeuter og andre sundhedsaktører. Desuden har praksiskonsulentfunktionen medvirket til at styrke kvalitetsudvikling i fodterapipraksis ved afdækning af behov samt afholdelse af workshop om fodterapeutens rolle i forløbsprogrammet om diabetesbehandling. I første halvår af 2016 har der været et stort fokus på færdiggørelsen af den nye praksisplan for fodterapi. Her har praksiskonsulenterne bidraget med udarbejdelsen af planen. Som led i arbejdet med den nye plan, har der været afholdt et inspirationsmøde, hvor fodterapeuter, patientrepræsentanter og samarbejdsparter deltog. Praksiskonsulenterne har i samarbejde med administrationen arrangeret og bistået med afholdelsen af inspirationsmødet. Praksiskonsulenterne har arbejdet med utilsigtede hændelser sammen med risikomanager, herunder er der aftalt en række strategiske indsatsområder for 2016. Disse områder vedrører den tværsektorielle kommunikation, læringscase (eksempler på UTH i fodterapipraksis) på sundhed.dk og workshops for fodterapeuter. Praksiskonsulenterne har i nyhedsbreve opfordret de praktiserende fodterapeuter til at indsende sporeprøver til Danske Fodterapeuter i henhold til overenskomstens bestemmelse. Der har været afholdt møde om problemstillingen med Danske Fodterapeuter. Fodterapeuterne er via nyhedsbreve blevet orienteret om at Statens Serum Institut har en vejledning til håndtering af 6

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -7 af 11 sporeprøver liggende på deres hjemmeside, og fremover vil resultat af sporeprøveundersøgelse blive fremsendt pr. mail til fodterapeuten og dermed lette fremsendelsen til Danske Fodterapeuter. 7

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -8 af 11 5. Bilag - Overordnet tids- og procesplan for planperioden 2013-2016 Samarbejdsudvalget har nedsat en implementeringsgruppe for implementeringen af Praksisplan for fodterapi 2013-2016. Som afsæt for implementeringsgruppens arbejde er der udarbejdet et forslag til en implementeringsplan. Implementering af planens anbefalinger blev foreslået gennemført i henhold til nedenstående tids- og procesplan. Det bemærkes, at flere af indsatserne ikke afsluttes i det pågældende implementeringsår, men forudsættes opstartet og løbende fulgt i de efterfølgende år. Prioritering af opgaver for resten af 2013 og 2014 1. Oplysning om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser (opdatering af yderregister og sundhed.dk) a. Udarbejdelse af plan for opdatering af praktiserende fodterapeuters oplysninger om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser (2013) b. Gennemførsel af indsats for opdatering af oplysninger på praksisdeklarationen på sundhed.dk, herunder bl.a.: (2014) i. Om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser ii. Om ventetider iii. Om mulighed for hjemmebehandling iv. Om produktion af indlæg 2. Administrative retningslinjer a. Udarbejdelse af stående retningslinjer for procedurer for sagsbehandling for i. Kapacitetsvurdering (med fokus på fordeling af kapaciteter) (2013) ii. Nynedsættelser (nedsættelse af udvalg) (2013-14) huske mobile ydernumre/uden fast klinikadresse iii. Flytning (2014) iv. Behandlende medhjælp (særligt ansøgninger om delt kapacitet) (2013) 3. Praksiskonsulentordning a. Etablering af praksiskonsulentordning for fodterapi (2013/14) b. Udarbejdelse af handleplan for praksiskonsulentordningens indsats for perioden (oplæg til implementeringsgruppe dernæst behandling i SU) ved praksiskonsulenten (2014) 4. Kvalitetsudvikling Indsatsen tilrettelægges efter forventet etablering af praksiskonsulentordning (primo 2014). De primære indsatsområder for perioden forventes af være: a. Patientsikkerhed (herunder fokus på sporeprøver/hygiejne) b. Faglige vejledninger, mono- tværfagligt og tværsektorielt (herunder særligt fokus på: implementering af forløbsprogram for diabetes samt kliniske retningslinjer for diabetiske fodsår) c. Metodeudbredelse (kendskab til tilgangen til kvalitetsarbejdet i praksissektoren i regionen jf. Den Danske Kvalitetsmodel) 8

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -9 af 11 5. Kommunikation og samarbejde a. Handleplan for kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen. Indsatsen tilrettelægges efter forventet etablering af praksiskonsulentordning (primo 2014) b. Udvikling af kommunikation via sundhed.dk (2013/2014) i. Fokus på dialog/kommunikation mellem region og fodterapeuter (løftes blandt andet gennem arbejdet i Den Operationelle Redaktionsgruppe) (2013/2014) Prioritering af opgaver 2015 1. Fortsættelse af aktiviteter som følger af foregående implementeringsperiode 2. Kapacitet og dækning a. Opslag af kapaciteter på fodterapiområdet i regionen sker ud fra kapacitetsmodel 3. Service og tilgængelighed a. Fokus på at forbedre tilgængeligheden blandt regionens fodterapeuter b. Udbrede kendskabet og få fodterapeuter til at tilslutte sig regionens tilbud om tilgængelighedsmærkning til praksissektoren. c. Fokus og indsats for at forbedre indrapportering af ventetider på sundhed.dk 4. Administrative retningslinjer a. Implementere administrative retningslinjer for flytning og flere praksisadresser, vedtaget af samarbejdsudvalget på møde i november 2014. 5. Samarbejde og kommunikation a. Indsatser med fokus på smidige patientforløb især styrke behandlingen af diabetespatienter, herunder: i. Styrke kommunikationen med de praktiserende læger bl.a. ved øget brug af fodstatusskemaer ii. Orientering om forløbsprogram for diabetes b. Afholdelse af workshops med deltagelse af praktiserende fodterapeuter og praktiserende læger. Fokus på lægernes såvel fodterapeuters rolle til samarbejdet. c. Repræsentation af fodterapeuter i Den Operationelle Redaktionsgruppe for Sundhed.dk. d. Etablering af samarbejde mellem fodterapeuter og sårcentret på Bispebjerg Hospital. 6. Kvalitetsudvikling a. Samarbejdsudvalget understøtter brugen af dataopsamling og dataunderstøttet kvalitetsudvikling i takt med udvikling af løsninger. Pr. september 2015 er der etableret en national fodstatusdatabase til udveksling af fodstatusoplysninger mellem fodterapeuter. b. Afholdelse af workshops med fokus på implementering af den nationale kliniske retningslinje for diabetiske fodsår. c. Udsending af nyhedsbreve til fodterapeuter om kravet vedr. indsendelse af sporeprøver til Danske Fodterapeuter i henhold til overenskomstens bestemmelse. d. Arbejde med definition af utilsigtede hændelser i fodterapipraksis og udbredelse af kendskab til lovgivningen via nyhedsbrev. 9

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -10 af 11 7. Praksiskonsulentordning a. Indsatser vedr. understøttelse af kommunikation mellem fodterapeuter og andre sundhedsaktører. b. Indsatser vedr. styrkelse af kvaliteten i fodterapipraksis ved afdækning af behov samt afholdelse af workshops. c. Praksiskonsulenter fungerer som regionens faglige sparringspartnere, ambassadører for kvalitetsudvikling og udøvere af konkrete aktiviteter. I de ovennævnte aktiviteter skal praksiskonsulenter spille en aktiv rolle. Prioritering af opgaver 2016 1. Fortsættelse af aktiviteter som følger af foregående implementeringsperiode og praksisplanens anbefalinger i øvrigt. 2. Kapacitet og dækning a. Opslag af kapaciteter på fodterapiområdet i regionen sker ud fra kapacitetsmodel b. Arbejde videre med tiltag og indsatser, der kan løse rekrutteringsudfordringer i de områder, der er vanskelige at besætte. c. Arbejde med at tilrettelægge en proces for opslag af kapaciteter, hvor der tages højde for tidspunkt for, hvornår fodterapeuterne afslutter deres uddannelse, mødetidspunkter i samarbejdsudvalget, konsekvenser af afgørelser vedrørende minimumsafregningen og tidsfrister for bekræftelse af tilsagn om tildeling af kapaciteter. d. Styrke samarbejdsudvalgets og bedømmelsesudvalgets beslutningsgrundlag vedr. opslag af kapaciteter på fodterapiområdet. 3. Service og tilgængelighed a. Opfølgning på tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser med udgangspunkt i yderregisterets oplysninger om tilgængelighed. b. Udbrede kendskabet til tilbuddet om tilgængelighedsmærkning af praksis til regionens fodterapeuter. c. Kortlægge antal flyttesager, hvor der er givet afslag pga. lokaler, der ikke er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser. d. Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser indgår som kriterium ved tildeling af kapacitet. e. Arbejde med tiltag hvorpå den fysiske tilgængelighed i fodterapipraksis kan forbedres. Fx indgå dialog og samarbejde med kommuner om egnede lokaler, der opfylder kriterier for tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser, til fodterapipraksis. f. Opfølgning på indrapportering af fodterapeuters ventetider på sundhed.dk 4. Administrative retningslinjer a. Opslag af kapaciteter på fodterapiområdet i regionen sker ud fra kapacitetsmodel. b. Kapacitetsvurdering anvendes løbende gennem året ved vurdering af tilladelse til flytning af praksis og tilladelse til at praktisere på flere praksisadresser. c. Oplysninger om mobile fodterapeuters dækningsområde fremgår ikke af Sundhed.dk. Oplysningerne om mobile fodterapeuters dækningsområde skal afklares. 10

Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Bilag 2 - Side -11 af 11 5. Samarbejde og kommunikation a. Udarbejde vejledning til de praktiserende læger med henblik på at forbedre oplysningerne i henvisning til fodterapi af diabetespatienter, samt sikre henvisning af alle relevante patienter til fodterapipraksis. Vejledning skal fremgå på Sundhed.dk. b. Udarbejde vejledning til fodterapeuterne om deres rolle i forløbsprogrammet for diabetes 2. Vejledning skal fremgå på Sundhed.dk. c. Opsamling af tilbagemeldinger fra de afholdte workshops med henblik på at afdække behov for yderligere tiltag. d. Motivere de praktiserende læger til at inddrage de praktiserende fodterapeuter i deres lokale netværk. e. Spørgsmålet om mobile fodterapeuter og enkeltmandspraksis har brug for sparring med øvrige fodterapeuter kortlægges. f. Fodterapeuternes side på sundhed.dk udvikles fortsat i samspil mellem fodterapeuter og regionen. 6. Kvalitetsudvikling a. Intensivere indsatsen i forhold til antallet af indsendte sporeprøver til Danske Fodterapeuter. b. Fortsat indsats i forhold til indberetning af ventetider. c. Intensivere indsatsen i forhold til kendskabet til lovgivningen om utilsigtede hændelser. d. Definere UTH i fodterapipraksis for de enkelte specialer. e. Udarbejde en handleplan for udbredelse af arbejdet med patientsikkerhed, herunder læringsperspektivet. f. Kortlægning af fodterapeuters adgang til værksted. Jf. overenskomstens krav på området 19, stk. 3. 7. Praksiskonsulentordning a. Opfordre til dannelse af erfagrupper med henblik på efteruddannelse b. På de ovennævnte områder har praksiskonsulenter en aktiv rolle i forhold til implementering af disse. 8. Udarbejdelse af ny praksisplan. 11

Årlig status 2016, November 2016 Samarbejdsudvalget for speciallæger Punkt nr. 12 - Orienteringssag: Statusrapporter for implementering af praksisplaner på praksisområdet Samarbejdsudvalget for speciallæger Bilag 3 - Side -1 af 11 Statusrapport for implementering af praksisplan for speciallægepraksis 2016 November 2016