Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering mv. Risici og ansvar: Tab, produkt og medarbejderansvar mv. Men også: Magtstruktur Beslutningskompetence Og på længere sigt Vækstmuligheder Soliditet 1
Et par cases http://www.business.dk/finans/just eatstifter jeg er gaaet fra at vaeremangemillionaer til multimillionae http://www.erhvervsbladet.dk/it ogtele/dansk internetfirma solgt for halvmilliard 5 minutters spørgsmål Vil I selv beholde magten? Hvordan vil I dele magten imellem jer? Hvor meget magt er I villige til at afgive til en investor? 2
Oversigt selskabsformer 50.000 Find selv oplysninger om den nye selskabsform: IVS Iværksætter Selskab Fordele og ulemper 3
Holdingselskab Et holdingselskab producerer ikke selv noget, men står som ejer af aktier eller anparter i et (eller flere) driftsselskaber Flere fordele også for nystartede virksomheder Risikoen ved driften afgrænses til ét selskab Opsparing afgrænses i et andet selskab en pengetank. Moderselskabet kan efter tre år skattefrit modtage udbytte fra datterselskabet. Hvad bruges et holdingselskab til? Mere fleksibilitet l i forretningsudvikling og risikostyring. Begrænser risikoen for tab, når risici og opsparing adskilles Ulempen er, at der hvert år skal udarbejdes årsrapport for holdingselskabet, og at denne skal revideres og offentliggøres. Dig Holdingselskab Driftsselskab Nogle statistikker Selskabsform og Ejerform har betydning for overlevelse 58 pct. af virksomheder, der er selskabsejet, eksisterede fortsat efter 6 år, mod 41 pct. af de personligt ejede virksomheder. Iværksættere bag selskaber har bedre forudsætninger for at klare sig. De kommer oftere direkte fra beskæftigelse (90 pct. mod 71 pct.) og har mere erhvervserfaring. Desuden er selskabsiværksætterne ældre end iværksætterne bag personligt ejede virksomheder Kilde er EBST 2005 4
Finansiering En nystartet virksomhed har typisk behov for at låne kapital til etableringen og til at igangsætte dens aktiviteter. Dette behov kan dækkes ved to typer: Egenfinansiering Fremmedfinansiering Egenfinansiering Til egenfinansiering er der to muligheder for støtte: Etableringskonto med særlige skattemæssige fordele fordi indskuddene er fradragsberettigede. Du kan sætte op til 40 % af din nettoindtægt ind på kontoen dog kan du altid sætte 100.000 kr. ind. Det er et krav, at du indskyder mindst 5.000 kr. årligt for at bruge ordningen Helt privatstøtte/hjælp/kaution fra venner, familie, mv. 5
Banklån Hvor meget din virksomhed kan låne afhænger din kreditværdighed dvs. bankens vurdering af evne og vilje til at tilbagebetale lånet. Kreditvurderingen vil traditionelt være baseret på forretningsplanen, bankens kendskab til ledelsen og bankens egen viden om den pågældende branche. Normalt forventer en bank at du stiller med 25 35% af finansieringen selv (i likviditet). Ofte vil banken desuden d kræve en eller anden form for sikkerhed for restbeløbet. Investorer Der findes en række private investorer, der investerer i nye virksomheder. De omtales ofte som business angels De kræver et grundigt materiale (en forretningsplan) ogen virksomhedsidé, der har stort potentiale for indtjening og/eller vækst. Investorer kan ofte engagere sig aktivt i virksomheden, f.eks. som bestyrelsesmedlem, de såkaldte kloge penge. Deres ultimative mål er en Exit med høj fortjeneste. Hvorfinder manenmuliginvestor: mulig investor: http://www.connectdenmark.com/ http://www.businessangel.dk/ http://www.startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk/finansieringmidt 6
Realkredit eller leasing Fast ejendom: Skal du købe eller udbygge fast ejendom, er det muligt at låne 60% af beløbet i et realkreditinstitut. t Udstyr/maskiner: Der kan fx leases IT udstyr, biler, kontorudstyr, ejendomme og teknisk materiel Begge har den fordel at de kan friholde en del af den nystartede virksomheds likviditet Pensionsmidler Det er fra 1. oktober 2005 har det været muligt at investere 20 pct. af en pensionsformue under 2 mio. kr. i unoterede aktier (altså eget selskab). En del af pensionsformuen kan sær placeres: Mellem 2 og 4 mio. kr., kan 50 pct. over 4 mio. kr., kan 75 pct. Den enkelte investering i hvert selskab skal være på minimum 100.000 kr. og må ikke overstige 25 pct. eller mere af aktie eller anpartskapitalen (for at undgå finansiering i i af egen virksomhed ik med skattebegunstigede midler) 7
Offentlige tilskud Væksthuse/innovationscentre: Starthjælp. Op til 85% af de første 20.000 kr udgifter til rådgivere Væksthjælp: Op til 50% af de næste 40.000 kr. Erhverv Silkeborg: http://www.erhvervsilkeborg.dk/ h Væksthus Midt: http://www.startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk Vækstfonden: Kom i gang lån. Op til kr. 1.000.000. Opnås gennem pengeinstitut. VF dækker op til 75% af risikoen. Vækstkaution. Op til kr. 10.000.000. Ansøgningsprocedure. VF dækker op til 75% af lånets risiko hos pengeinstitut. Begge er meget attraktive, men banken risikerer stadig 25% af totalen EU midler: Forskellige regionale og forskningsmidler. Administreres af staten og væksthusene Forskningsmidler: http://www.fi.dk/ I rapporten I forretningsplanen skal I tage stilling til (og begrunde): Selskabsform Kapitalbehov Hvorledes kapitalbehovet skal finansieres Jeres indbyrdes fordeling af: Ansvar og beslutningskompetence (magt) Ejerskab Indskud af kapital/sikkerhed 8