Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers investeringer og finansiering. Datagrundlag er blandt andet Vand i tal 12 fra DANVA, selskabernes årsrapporter mv. Dette notat sammenfatter resultater med vægt på AquaDjurs. 2. INVESTERING OG ALDER Store forskelle i investering og alder samt mulig indikation på overinvestering Figur 1 nedenfor viser sammenhæng mellem investeringsniveau og den gennemsnitlige alder af ledningsnettet, der driver størstedelen af selskabernes investeringer. Generelt ligger selskaberne tæt med en gennemsnitsalder på 35 år og investeringer på ca. kr. på m 3 debiteret vand. AquaDjurs er markeret med rød i figuren. FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER 5 45 35 3 25 15 1 5 1 3 5 6 7 Alder på ledningsnet Figuren viser, at selskaber med de største investeringer ikke har det yngste ledningsnet eller omvendt. Givet at ledningsnettet har en levetid på 75 år, kan en gennemsnitlig alder på mindre end 37,5 år afspejle overinvesteringer. 1
Med en gennemsnitlig alder på 27 år og et investeringsniveau på kr. pr. m 3 debiteret vand - svarende til gennemsnittet - kan AquaDjurs overveje det fremtidige investeringsniveau for at undgå overinvesteringer. 3. EFFEKT AF GENNEMFØRTE INVESTERINGER Forskelle i selskabernes evne til at omsætte investeringer i driftsbesparelser Der er set på sammenhæng mellem investeringer og driftsomkostninger, da et af formålene med investeringer netop er tilpasning af driften. Det viser sig, at selskaber med samme investeringsniveau ikke formår at reducere driftsomkostningerne i samme grad. Det viser sig også, at store selskaber med samme investeringsniveau som mindre selskaber har større driftsomkostninger, dvs. at der er indikation på stordriftsulemper ved investeringer. Figur 2 nedenfor viser potentialer for reduktion af driftsomkostninger pr. m 3 debiteret vand for selskaberne i analysen. Potentialerne er opgjort ud fra benchmarking af de 44 selskabers driftsomkostninger og investeringer. Denne benchmarking er grundlag for et estimat for hvert selskabs forventede driftsomkostninger, der sammenholdt med de faktiske driftsomkostninger kan pege på et potentiale. Er de faktiske driftsomkostninger højere end de forventede omkostninger, peger det på et potentiale. AquaDjurs, er i figuren markeret med rød. FIGUR 2 POTENTIALER PR. SELSKAB: DRIFTSOMKOSTNINGER Analysen indikerer et behov for tæt kobling mellem investering og drift - både når investeringer planlægges, og når resultaterne af investeringerne skal realiseres. -1-5 5 1 De faktiske driftsomkostninger er i AquaDjurs større end de forventede driftsomkostninger ifølge benchmarking. Det er indikation på, at AquaDjurs har 2
Takst kr.pr.m3 et potentiale for at reducere driftsomkostningerne. Analysen giver ikke klar indikation på, hvordan potentialet på godt 2 kr. pr. m 3 debiteret vand realiseres. Erfaringen fra andre selskaber er imidlertid, at systematisk registrering af hændelser og tæt involvering af driften i investeringsplanlægningen er nogle af de tiltag, der kan sikre en afsmittende effekt fra investering på drift. 4. STØRRELSE OG TAKST Større selskaber har ikke nævneværdig lavere takster end de små selskaber Der er set nærmere på sammenhæng mellem selskabernes størrelse og deres gennemsnitlige takst for perioden 1 12. Sammenhængen fremgår af figur 3 nedenfor. AquaDjurs er blandt den tredjedel af selskaberne, der har de laveste takster. Det viser sig, at der ikke er nogen tendens til, at fx større selskaber har lavere takster end de små selskaber. De små selskaber har i perioden en gennemsnitlig takst på 39,6 kr. pr.m3, mens de store selskaber har en takst på 38 kr. pr. m3. Det bemærkes, at selskabernes takster i øvrigt generelt er steget i perioden. AquaDjurs er med en takst på godt 35 kr. blandt den tredjedel af selskaberne med den laveste gennemsnitlige takst i perioden på tværs af store og små selskaber i analysen. FIGUR 3: STØRRELSE OG TAKST SOM GENNEMSNIT AF PERIODEN 6 5 3 1 5 1 15 25 Kilometer ledningsnet 5. LÅNTAGNING OG LUFT TIL PRISLOFT Luft til prisluft reducerer generelt den samlede gæld Det enkelte selskabs prisloft kan have betydning for selskabets valg af finansiering: Takstfinansiering eller låntagning? Der er set på sammenhæng mellem selskabets afstand til prisloft og selskabets samlede gæld. Det fremgår af figur 4 på næste side. 3
Samlet gæld kr.pr. m3 Figuren viser den procentvise afstand mellem selskabernes takster og det udmeldte prisloft samt selskabernes samlede gæld. Figuren tyder ikke på, at større selskaber generelt har mere luft i forhold til prisloftet, og generelt har selskaberne dermed de samme frihedsgrader i valg af finansieringsform. Figuren viser også, at den samlede gæld falder, når luft i forhold til prisloftet stiger. Den tendens er mest tydelig for de store selskaber. Det kan tyde på, at selskaberne anvender takststigninger til finansiering frem for låntagning, hvis der er luft til det. FIGUR 4: AFSTAND TIL PRISLOFT OG LÅNTAGNING 16 1 1 1 8 6 % 1% % 3% % 5% 6% Pct.afstend til ulmeldt prisloft 12 Små selskaber AquaDjurs Lineær (Store selskaber) Store selskaber Lineær (Små selskaber) For AquaDjurs gælder sammenhængen mellem luft til prisloft og samlet gæld ikke. Figuren viser, AquaDjurs både har relativ stor afstand til prisloft og relativt stor gæld. Det kan tyde på, at selskabet har foretrukket låntagning frem for takststigninger. For AquaDjurs gælder ifølge det oplyste, at der ved stiftelsen af selskabet er optaget lån for 95 mio. kr., hvilket indgår i den opgjorte gæld. Der er i opgørelsen af samlet gæld generelt ikke set på tidspunkt for og årsag til låntagning i de enkelte selskaber. 6. LÅNTAGNING OG STØRRELSE Generel optager selskaberne mere gæld 4
Ændring i gæld 11-12 Ligesom afstand til prisloft kan have betydning for finansieringen, kan også selskabets størrelse have betydning for finansieringsform og valget mellem takststigninger og låntagning. Figur 5 viser sammenhæng mellem selskabernes størrelse og ændringer i deres samlede gæld for perioden 11-12. FIGUR 5: STØRRELSE OG ÆNDRING I GÆLD FOR HELE PRIODEN 6 - - 5 1 15 25 Kilometer ledningsnet Figuren viser en generel tendens til øget låntagning i selskaberne. De underliggende analyser viser, at små selskaber har øget deres kort- og langfristede gæld med 13 pct., mens de store selskaber har øget deres langfristede gæld med 28 pct. og reduceret deres kortfristede gæld. AquaDjurs har i modsætning til flertallet af selskaberne reduceret den samlede gæld. For en fuldstændig gennemgang af analyserne, de bagvedliggende data og metode henvises til hjemmesiden www.spera.dk. 5