Ekspropriation, Anlæg af afvandingsbassin på matr. nr. 5f Torrild by, Torrild Vejdirektoratet har behandlet din klage af 8. april 2014 på vegne af A, matr. nr. 5f Torrild by, Torrild, over Odder Kommunes beslutning af 11. marts 2014 om ekspropriation til anlæg af et regnvandsbassin med henblik på afvanding af Grobshulevej. Du skriver blandt andet, at der ikke er hjemmel i vejlovens 43 til ekspropriationen vejprojektet kan gennemføres, uden at det er nødvendigt at foretage en ekspropriation. Nødvendighedskravet er således ikke opfyldt. kommunen ikke har redegjort for, hvorfor det er nødvendigt at placere bassinet og adgangsvejene hertil, som det er sket, idet placeringen gennemskærer din klients ejendom på en uhensigtsmæssig måde, der hindrer en tilbygning, der har været planlagt, og at aktualitetsbetingelsen ikke er opfyldt, idet ekspropriationen bør afvente en egentlig udbygning af området. Vi har den 26. september 2014 sendt udkast til afgørelse i sagen. Hertil har du sendt bemærkninger den 17. oktober, 17. november 2014 og 6. januar 2015. Efter en nærmere gennemgang af dine høringssvar og kommunens udtalelser hertil, mener vi ikke, at dine bemærkninger bidrager med nye yderligere oplysninger, der giver os anledning til en ændret vurdering af sagen i forhold til vores udkast. Vores afgørelse Ekspropriationen til anlæg af afvandingsbassin med henblik på vejafvanding er i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi har ikke grundlag for at antage, at Odder Kommune har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen af 11. marts 2014 om ekspropriation på baggrund af vejlovens bestemmelser til anlæg af et bassin med henblik på afvanding af Grobshulevej. Baggrund
Odder Kommune traf den 11. marts 2014 afgørelse om at ekspropriere ca. 2.323 m 2 permanent, og ca. 1.411 m 2 midlertidigt af din klients ejendom. Endvidere blev der tinglyst en deklaration på 84 m 2, vedrørende en regnvandsledning og vejadgang på 136 m 2. Kommunen har truffet afgørelse efter 2 lovgivninger, 43 i vejloven 1 og 58 i miljøbeskyttelsesloven 2, i forbindelse med beslutning om anlæg af regnvandsbassinnet. Dette skyldes, at der er tale om et fællesbassin for to forskellige oplande. Kommunen har vurderet, at der til brug for vejformål er brug for at ekspropriere 1,998 red. hektar, mens der til brug for miljøbeskyttelsesformål er eksproprieret til et samlet areal på 6,8374 red. hektar. Kommunen har oplyst, at det er et krav, at ekspropriationen kan ske efter begge lovgivninger. Hvis ekspropriationen ikke er sket i overensstemmelse med begge de nævnte lovgivninger, skal afvandingsbassinnets størrelse og placering revurderes. Vejdirektoratet kan alene vurdere Odder Kommunes afgørelse for så vidt angår den del af bassinnet, der er truffet med hjemmel i vejlovens bestemmelser. Natur- og Miljøklagenævnet er rette klageinstans for så vidt angår miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Natur- og Miljøklagenævnet har oplyst, at når kommunen har truffet ekspropriationsbeslutningen ved anvendelse af to hjemler, er der som en konsekvens heraf to klagemyndigheder. Klagenævnet har oplyst, at der er klaget over en udledningstilladelse, der er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 28, og at nævnet derfor ikke har mulighed for at påbegynde en realitetsbehandling af klagen over ekspropriation, før klagen over miljøbeskyttelseslovens 28 er færdigbehandlet i nævnets NATUR-kontor. Kopi af Natur- og Miljøklagenævnets udtalelse vedlægges til orientering. Vi har på den baggrund truffet afgørelse vedrørende de forhold, der vedrører vejlovgivningens område, her vejloven. Vores afgørelse vil også blive sendt i kopi til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i den forbindelse helt eller delvist ophæve kommunens 3 beslutning om ekspropriation fra en ejendom med hjemmel i vejloven. Det fremgår af vejlovens 4, stk. 2. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012 og lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. 2 Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 6. juni 2010. Loven administreres af Miljøministeriet, Miljøstyrelsen 3 Vejbestyrelsen, jf. vejlovens 2, stk. 5 og 6
Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sådan en afgørelse har fulgt vejlovens, forvaltningslovens 4 og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret projekt. Vejlovens bestemmelser Ekspropriation Det er vejbestyrelsen 5, der beslutter, om en ekspropriation skal ske, jf. vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Bestemmelsens stk. 2 indeholder en ikke udtømmende beskrivelse af de forhold, som kommunen kan ekspropriere til. Ekspropriationen kan først og fremmest ske til anlæg samt udvidelse og ændringer af bestående offentlige veje og stianlæg, herunder etablering af afvandingsforanstaltninger som f.eks. regnvandsbassiner, når almenvellet kræver det. Vores vurdering. Hensynet til almenvellet Det er vejbestyrelsen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske, jf. vejlovens 49, stk. 1. Det fremgår af sagen, at Odder Kommune i disse år udbygger byudviklingsområder i den nordvestlige del af Odder by. Samlet set forventes der etableret ca. 1300 nye boliger. En fuld udbygning af området vil generere ca. 6000 biler. Det forventes, at trafikken til de nye boligområder vil søge mod motorvej E45 og Horsens. Denne færdsel vil mest naturligt ske ad Grobshulevej, som er forbindelsesvej til landevejen ved Torrild, hvorfra der er forbindelse til E45 via Skanderborg og videre til Horsens. Kommunen ønsker som følge af udbygning af boligområderne at forbedre infrastrukturen og trafiksikkerheden. Dette sker blandt andet ved, at Grobshulevej bliver rettet ud og gøres bredere med henblik på at skabe en sikker skolevej mellem Torrild og Odder, at forbedre trafikafviklingen til og fra Odder mod vest og at aflaste den nuværende indfaldsvej Rathlousdal Allé, som er fredet og vanskelig fremkommelig for større køretøjer. I den forbindelse anlægges der endvidere 2 cykelstier, 2 rundkørsler og 3 afvandingsbassiner samt 2 faunapassager. Vi mener, at de hensyn, som kommunen har inddraget i forbindelse med ekspropriationen, sagligt begrunder hensynet til almenvellet. 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 5 Kommunen, jf. vejlovens 2, stk. 5
Vi har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Vejen Kommunes vurdering af, at ekspropriation har været påkrævet, jf. vejlovens 43, stk. 1. Aktualitet Vi forstår sagen således, at projektet med udbygningen af vejen er igangsat. Kravet om aktualitet for så vidt angår anlæg af regnvandsbassinet er derfor også opfyldt. Størrelse af bassinet Det fremgår af sagen, at bassinet er dimensioneret med henblik på at modtage overfladevand fra en eksisterende ureduceret afledning af vej- og overfladevand fra den regnvandskloakerede del af Torrild, der i dag har afløb til Stampemøllebækkens øverste del samt vejvand fra det nye vejprojekt. Bassinet er ikke dimensioneret til en fremtidig byudvikling i Torrild by. Den del af bassinet, der vedrører vejafvandingen er dimensioneret ud fra anbefalinger, der blandt andet fremgår af faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner. Begrundelsen for at der skal etableres et regnvandsbassin til håndtering af den eksisterende ureducerede afledning af vej- og overfladevand fra den regnsvandskloakerede del af Torrild er: Hydraulisk kapacitet Stampemøllebækken er et hydraulisk vandløb, hvor den øverste del løber gennem en mose. Bækken har nedstrøms et stort biologisk potentiale som vandløbsbiotop, men er plaget af store udsving i vandføring og heraf følgende kraftig erosion og sandvandring. Hertil kommer den sideeffekt, at regnvandsbassinet kan afhjælpe oversvømmelser nedstrøms blandt andet igennem Odder by. Rensning af overfladevand I et vådt regnvandsbassin foregår en række renseprocesser, der i mange henseender kan sammenlignes med naturlige søer. En del af renseprocessen foregår ved sedimentation og biologisk omsætning i bassinet. Hvis volumen bliver for lille i forhold til oplandets størrelse, vil det skabe for kort opholdstid og eventuelt resuspension og dermed en væsentlig reduktion af bassinets renseværdi. Vi forestår dette således, at den del af bassinet, der vedrører vejafvandingen, har et formål som er naturligt knyttet sammen med forhold, som kommunen, som vejbestyrelse, skal varetage i forbindelse med sin rolle som vejbestyrelse for en kommunevej. Det vil sige forhold, der udgør en del af pligten til at holde sine veje i en god og forsvarlig stand herunder tilstrækkelig vejafvanding.
Kommunen har redegjort for forudsætninger for dimensioneringen i sin ansøgning om udledningstilladelse i brev af 16. januar 2014 samt for den hydrauliske belastning af Stampmøllebækken i brev af 22. oktober 2014. Størrelsen af bassinet for så vidt angår vejdelen er fremkommet på baggrund af saglige og faglige vurderinger i forhold til den skønnede mængde vand, som vejforholdene skaber. Denne vurdering har vi ikke grundlag for at kritisere. Placeringen af bassinet Det fremgår af sagen, at bassinet skal placeres mellem oplandet og recipienten, både geografisk og i forhold til højdekoter. Endvidere skal bassinet placeres uden for beskyttede naturtyper ( 3 områder). Kommunen har fremsendt kortmateriale, der viser, at bassinet er placeret og indpasset ud fra terræn og beskyttede 3 områder. Kommunen har i forbindelse med vejprojektet vurderet, at det var væsentligt at medtage den eksisterende udledning fra Torrild by i én fællesløsning for håndtering af overfladevand fra både by som vej. Placeringen af det fælles bassin er således vurderet at være det mest optimale projekt set ud fra klimatilpasningshensyn, naturinteresser ( 3 områder og vandløbskvalitet), landskabelige samt økonomiske hensyn. Kommunen har i forbindelse dine bemærkninger om placeringen af bassinet i den beskyttede natur, da det allerede er vådt, oplyst, at uanset at et regnvandsbassin anlægges, så det fremstår som et naturligt vandhul, er det et teknisk anlæg, som ikke kan placeres i beskyttede naturområder. Vi mener, at kommunen har redegjort for placeringen af bassinet ud fra saglige hensyn. Bassinets indvirkning på matr. nr. 5f Du skriver, at placeringen af bassinet og adgangsvejene hertil betyder, at din klients ejendom bliver gennemskåret på en uhensigtsmæssig måde, der hindrer en tilbygning. Kommunen har hertil oplyst, at den del af bassinet, der ligger på matr. nr. 5f, ligger uden for arealer til bebyggelse eller planlagt bebyggelse. Bassinet ligger uden for landsbyafgrænsningen, uden for område udlagt til bolig og erhverv, samt uden for fremtidig byzone. Hertil kommer, at det af kommunens grundlag for landzoneadministration, at der som hovedregel ikke meddeles landzonetilladelser til opførelser af boliger umiddelbart uden for byzone, uden en for en landsbysafgrænsning eller uden for et område, der er omfattet af en landzonelokalplan. Vi forstår sagen således, at kommunen ikke har godkendt eller aktuelt behandler projekter om udbygning af din klients bygninger, og at der ikke er forhold, der taler for, at din klient vil kunne opnå en byggetilladelse til at bygge på det areal, hvor bassinet er planlagt til at blive anlagt.
Endvidere har kommunen i brev af 22. oktober 2014 oplyst, at der ikke er planer om nye udlæg til bebyggelse af Torrild, ud over hvad der fremgår af Kommuneplan 2013-2025. Matr. nr. 5f er efter kommunens oplysninger ikke udlagt til byudvikling i den forbindelse. For så vidt angår forholdet omkring adgangen til bassinet, har kommunen oplyst, at der er tale om servitut, der sikrer, at kommunen kan få adgang til bassinet, men at der ikke er tale om anlæg af en ny adgangsvej. Dette er sket ved, at færdselsretten er tinglyst således, at der kan ske adgang fra Bygaden til matr. nr. 5f. Vi forstår sagen således, at kommunen med den valgte servitut generer din klient mindst muligt. Vi har ikke grundlag for at kritisere kommunens valg af placering af bassinet og adgangsvejen hertil, og vi mener ikke, at placeringen af bassinet er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. På baggrund af en samlet vurdering af sagen, har vi ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en ekspropriation i henhold til vejlovens bestemmelser - i det konkrete tilfælde var påkrævet. Proceduren i forbindelse med ekspropriation Beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 47 og 48. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter at have gennemgået sagens dokumenter mener vi, at kommunen har overholdt disse regler. Konklusion Ekspropriationen til anlæg af afvandingsbassin med henblik på vejafvanding er i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi har ikke grundlag for at antage, at Odder Kommune har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen af 11. marts 2014 om ekspropriation på baggrund af vejlovens bestemmelser til anlæg af et bassin med henblik på afvanding af Grobshulevej. Vi foretager os ikke mere i sagen. Søgsmålsfrist Hvis din klient ønsker lovligheden af denne afgørelse efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Det fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. pkt.