En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse
Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen for inklusion på arbejdsmarkedet. Samtidig er der en gruppe udsatte borgere på beskæftigelsesområdet, der ikke umiddelbart er i stand til at indgå på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse, fordi de har problemer udover ledighed. Der er derfor både fra centralt og decentralt hold et støt stigende fokus på at nytænke de beskæftigelsestilbud, der tilbydes disse to grupper med afsæt i hhv. serviceloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I bemærkningerne til serviceloven lægges således op til mere virksomhedsrettede løsninger i form af beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. På samme måde er det meldt ud fra Beskæftigelsesregionen, at kommunerne skal styrke brugen af virksomhedsrettede løsninger samt en aktiv og tidlig indsats også over for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet. Om end borgerne fra de to ressortområder er forskellige, er udgangspunktet for denne politik, at skabe mulighed for at udvikle beskæftigelsestilbud både beskyttede og arbejdsmarkedsrettede der vil kunne have positiv effekt for begge borgergrupper. Politikkens sigte er derfor, at udviske de traditionelle skel mellem beskæftigelses- og omsorgsområdet i det omfang det vil gavne den enkelte borger. Fx ville en borger med handicap, som for nuværende er i beskyttet beskæftigelse med den rette hjælp kunne blive inkluderet i arbejdet på en almindelig arbejdsplads, og måske kunne en kontanthjælpsmodtager med psykisk lidelse eller misbrug have glæde af i en periode at få den tryghed og de faste rammer, som principperne bag et beskyttet tilbud giver. 2
Figuren nedenfor illustrerer politikkens målgruppe. Målgruppen rummer den svageste gruppe borgere på beskæftigelsesområdet og de mest velfungerende på omsorgsområdet. Beskæftigelsesområdet Omsorgsområdet Jobklar Botilbud Indsatsklar Socialpsykiatri Passive Målgruppe Beskyttet Beskæftigelse Misbrugsrådgivning Begreberne er forklaret under definitioner sidst i politikken. Formål Politikkens formål er at skabe grobund for meningsfuld og udviklende beskæftigelse for målgruppens borgere. Endvidere skal politikken danne en ramme inden for hvilken de to fagligheder (beskæftigelse og omsorg) får mulighed for at komplementere hinanden. På den måde skabes optimale forhold for borgere, arbejdsmarked og forvaltninger. Målgruppe Politikkens omdrejningspunkt er borgere primært i aldersgruppen 15-65 med funktionsnedsættelser af betydning for deres arbejdsevne, som kan gøre dem socialt udsatte. Det drejer sig om den gruppe borgere på beskæftigelsesområdet, der er længst fra arbejdsmarkedet og de mest velfungerende på omsorgsområdet. 3
Vision Visionen er at udbrede troen på, at alle kan bidrage til fællesskab, udvikling og fremtidssikring af arbejdsstyrken i Faxe Kommune. Værdier Faxe Kommunes værdigrundlag - dialog, anerkendelse tillid og helhed - danner rammen for al kontakt mellem kommune og borger. Dialog Dialogen mellem omsorg og beskæftigelse skal være velkoordineret og altid inddrage borgeren. Anerkendelse Borgernes ressourcer skal anerkendes og være udgangspunkt for den videre udvikling. Tillid Faxe Kommune udviser tillid til borgers evne til at bidrage til fællesskabet. Medarbejderne i Faxe Kommune udviser loyalitet over for hinandens kompetenceområder. Helhed Over for borgerne skal Faxe Kommunes indsats fremstå som koordineret og sammenhængende. 4
Lovgrundlag Serviceloven (Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 81 af 04/02/2011) Det fremgår af Servicelovens første paragraf, at formålet med hjælpen efter serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen efter serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) (Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr. 1428 af 14/12/2009) Det fremgår af LAB, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at 1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde, 2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, 3) bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og 4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Definitioner Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse kan foregå i beskyttede værksteder. Det kan også organiseres i virksomheder, der har behov for at få udført arbejdsopgaver, som kan udføres af personer med nedsat funktionsevne. Arbejdets karakter og indhold kan være meget forskellig. Der kan være tale om egentlige produktionsrettede opgaver, og der kan være tale om mere serviceorienterede funktioner. Beskyttet beskæftigelse kan også kombineres med andre tilbud, som f.eks. undervisnings- og fritidsaktiviteter. Socialpsykiatri Begrebet Socialpsykiatri kan oversættes til "socialt arbejde med sindslidende". Udgangspunktet er at støtte den enkelte sindslidende - som ikke længere er indlagt på et psykiatrisk hospital - til at kunne håndtere hverdagslivet. Det kan også sammenfattes som støtte til personlig og social mestring. Misbrugsrådgivning Misbrugsrådgivningen beskæftiger sig både med stof- og alkoholmisbrug. Jobklar Jobklar borgere kategoriseres under matchgruppe 1, som borgere der efter jobcentrets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder. Indsatsklar Indsatsklar borgere kategoriseres under matchgruppe 2, som borgere der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Passive Passive borgere kategoriseres under matchgruppe 3, som borgere der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. 5