TekSam Nyt Side 3 Dansk robot kan holde produktionen i Danmark Mere energi og højere effektivitet. Det er resultatet af en halv times ekstra motion hver dag før frokostpausen hos AXA Power
Årsdagen Side 2 Universal Robot Side 3 TEKSAM ÅRSDAG 2013 Programmet er under udarbejdelse men datoen er fastlagt til Onsdag den 2. oktober 2013 i Odense Produktivitetskommissionen Side 7 En container Side 8 I takt med at temaet og programmet bliver lagt fast, vil det blive offentliggjort på hjemmesiden http://teksam.dk. Endeligt program udsendes medio august og samtidig åbnes der for tilmeldinger. Der er 800 pladser, som fordeles efter princippet Først til mølle så reservér datoen allerde nu. Axa Power Side 11 Værd at vide Side 16 ansvarshavende Udgiver: TekSam sekretariat, DI/CO-industri REDAKTION: Samarbejdskonsulenter Dion Danekilde, DI Peter Dragsbæk, CO-industri JOURNALIST: Ingrid Pedersen Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Jalloh Foto: Heidi Lundsgaard, IStock 2
kan holde produktionen hjemme En dansk robot kan både servere drinks og samle motorcykler. Fabrikken har en af industriens højeste vækstrater. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Heidi Lundsgaard, IStock 3
Enrico Krog Iversen og Thomas Brandt-Madsen forventer, at antallet af medarbejdere bliver næsten fordoblet i løbet af året En bar i Holland har købt en af Universal Robots robotter til at blande og servere drinks til kunderne og til at skabe opmærksomhed. En indisk motorcykelfabrik har investeret i over 100 af de små, handy fynske robotter, der svejser chassiser til motorcykler på en fabrik, der spytter én af dem ud hvert 20. sekund. Også BMW har købt nogle af robotterne. Her er de med til at samle biler. Universal Robots på Fyn er en hurtigtvoksende succes, der i øjeblikket har omkring 50 medarbejdere heraf 11 i produktionen. Når denne artikel læses, har fabrikken leveret over 2000 robotter til virksomheder over hele verden. Robotterne bliver designet og fremstillet i Odense. De bliver samlet på Universal Robots, men de enkelte dele produceres hos underleverandører, hvoraf 80 procent er danske. Administrerende direktør Enrico Krog Iversen vurderer, at fabrikken skaber lige så mange arbejdspladser hos underleverandører som hos sig selv. Fire om ugen Ideen om at lave en danskproduceret robot til små og mellemstore virksomheder opstod på Syddansk Universitet i 2003. Da robotten skulle sættes i produktion, trådte Vækstfonden til med kapital, og i begyndelsen producerede fabrikken, der stadig bor i lejede lokaler i udkanten af Odense, fire robotter om ugen. I dag laver de fire om dagen. Væksten stiger lodret, og fabrikken anerkendes som en af Danmarks førende vækstvirksomheder. Enrico Krog Iversen siger, at robotten er udviklet af tre personer, der kunne se et behov for en lille nem robot til en overkommelig pris. Den er først og fremmest tænkt til små og mellemstore virksomheder, der ellers er veget tilbage for at anskaffe robotter. 4
Alle robotterne bliver stresset i tre døgn, før de forlader fabrikken. Når de er ude hos kunden skal de bare virke. Hele tiden. Derfor skal den være overkommelig i pris, og den skal først og fremmest være nem at programmere. Med i kufferten Robotten er egentlig tænkt til det danske marked, men udlandet er også interesseret. 85 procent sælges udenfor Danmark. På den indiske motorcykelfabrik er det ikke primært lønningerne, der gør den konkurrencedygtig. Men robotten er stabil, svejser i samme kvalitet hver gang og den holder ikke fri dagen efter lønningsdag. Den arbejder altid. Men det driftsikre er afgørende. Derfor sælges robotten kun gennem uddannede forhandlere, som kan programmere og foretage mindre reparationer. Den mindste af robotterne vejer kun 18 kilo, og er nem at medbringe, når den skal præsenteres for kunder uanset om det er i Danmark eller i udlandet. Den er ufarlig, så sælgerne kan uden problemer lade kommende kunder lege med den og prøve den af. Til firmaets egen julefrokost kunne de ansatte prøve at lægge arm med den, og en robot stod for servering af velkomstdrinks. Ingen konkurrenter Enrico Krog Iversen er opmærksom på, at andre fabrikker kan finde på at plagiere den. Men indtil nu har de ingen konkurrenter. -Den bedste måde at beskytte sit produkt på er at have et højt udviklingsniveau, siger han. Og her spiller medarbejderne en rolle. -Vi, der er i produktionen, er også involveret i udviklingsprocessen, siger Thomas Brandt-Madsen, der er tillidsrepræsentant for 3F erne. Han og kollegerne er hele tiden opmærksomme på, om noget kan gøres nemmere og bedre. -Vi bliver hele tiden spurgt, om vi har nogen ideer, og når vi har, bliver de taget alvorligt, siger han og tilføjer, at det er spændende at være i en virksomhed, hvor der virkelig sker noget nyt. Medarbejderne skal være innovative og have hænderne skruet rigtigt på. -Arbejdet er jo relativt finmekanisk, så man skal have sans for omhu, siger Enrico Krog Iversen. Uden afskærmning Robotterne leveres i to udgaver. En lille og en stor, og de kan løfte henholdsvis fem og ti kilo hver. Den lille koster omkring 150.000 kroner. Med udstyr koster den omkring 350.000 kroner, og for de fleste virksomheder betyder det en tilbagebetalingstid på mellem tre og ni måneder. 5
Universal Robots A/S Ejes i dag af Vækstfonden, Enrico Krog Iversen og andre af virksomhedens ledere. Den ligger i lejede lokaler i Odense og er på vej til at flytte til større forhold i nærheden. Der er i dag ca. 50 ansatte heraf 11 i produktionen. Universal Robots regner med at nå op på 75-80 medarbejdere i løbet af året. Virksomheden fik DIs initiativpris 2012. Robotterne er designet og indstillet sådan, at de kan arbejde uden afskærmning, fordi de automatisk stopper, når de møder modstand. Det gør dem nemme at anbringe i produktionen sammen med ansatte. -Den kan indgå i processer og opgaver, hvor der ikke tidligere har været brugt robotter, og den kan indgå i en produktionslinje sammen med mennesker, siger Enrico Krog Iversen. -Derfor kan man automatisere processer, der ikke tidligere har kunnet udføres af en robot, og derved kan den være med til at holde arbejdspladser i Danmark, og være med til at forbedre danske virksomheders konkurrencefordel, siger han. -Den kan måske erstatte 2. skift i produktionen, for en robot kan lave meget mere end et menneske. Den bliver ikke træt og skal aldrig have pause, siger han og tilføjer, at en hvilken som helst virksomhed med bare fem ansatte ville kunne have gavn af en robot. Han mener, at mange af de mindre virksomheder har så travlt med den daglige produktion, at de ikke tager sig tid til at træffe strategiske beslutninger. -Og mange af dem viger nok tilbage for at investere i en robot, fordi de tror, den er for dyr og vurderer, at den er for vanskelig at programmere, siger han og nævner, at et af robottens nye arbejdsområder er hos små håndværkere. -Den kan for eksempel bruges til fugning og afgratning, men på mindre end et kvarter kan den også programmeres til at lægge fliser i et badeværelse, foreslår han. 6
Et pund kaffe til Øget produktivitet er grunden til, at varer bliver billigere. En ny kommission skal komme med ideer til, hvordan produktiviteten i Danmark kan stige Hvis ikke produktiviteten var steget, ville et pund kaffe koste 125 kroner i dag. Det svarer til prisen i 1950, da man måtte forstrække de dyre bønner med kaffeerstatning. Men i dag bliver kaffen ikke båret om bord på skibene på ryggen af en havnearbejder. Den bliver læsset med kran og transporteret i store containere - derfor er prisen meget lavere end i 1950 Eksemplet er hentet fra Produktivitetskommissionens folder, der skal starte debatten om, hvordan vi får gang i produktiviteten i Danmark igen. Den er nemlig faldet, så den i Danmark kun stiger 0,8 procent årligt, mens den i Sverige er på 2 procent. Hvis den danske produktivitet var steget lige så meget som svenskernes siden 1996, ville vi være i stand til at have gratis kollektiv trafik eller ansætte 40 procent flere i ældreplejen eller sænke bundskatten med 3 procent. Ny teknologi skal både være med til at øge effektiviteten og skabe højere levestandard uden at belaste miljøet, samt skabe større værdi med et mindre ressourceforbrug. Slut med kø i banken Et andet eksempel er automatiske pengeoverførsler, der betyder, at hver dansker sparer timer hver måned ved ikke at skulle stå i kø i banken og på posthuset for at betale regninger og girokort. Det klarer vi helt automatisk ved hjælp af netbank. Omvendt peger kommissionen på, at hvis Danmark ikke havde oplevet en produktivitetsstigning siden 50 erne, ville vi i dag have samme levestandard som de fattigste lande i Latinamerika. Selv om vi i dag producerer langt, langt mere end i 50 erne, er arbejdstiden kun omkring 1500 timer om året. Dengang var den på over 2000 timer, og landbruget lagde beslag på 25 procent af arbejdskraften i dag producerer de 2.5 procent af befolkningen, der arbejder i landbruget, meget mere end de 25 procent i 50 erne. Produktivitetskommissionen Produktivitetskommissionen blev nedsat i 2012 og har tidligere overvismand Peter Birch Sørensen som formand. Læs mere om produktivitetskommissionen her: www.produktivitetskommissionen.dk 7
En container med viden Danmark skal være et højteknologisk produktionsland. MADE, Manufacturing Academy of Denmark, skal stoppe flugten af arbejdspladser og hjælpe med at skabe nye, foreslår professor John Johansen, Aalborg Universitet. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: ISTOck 8
Den danske samarbejdsmodel, ledelsesmodellen og Danmarks åbne økonomi skal være med til at lokke store udenlandske virksomheder tilbage til Danmark, og vinde nogle af de 100.000 arbejdspladser, der er gået tabt, tilbage til landet. - I stedet for at de enkelte virksomheder poster penge i forskning og udvikling, skal vi lave Danmark om til et stort innovationslaboratorium med viden, som virksomhederne kan trække på, siger professor John Johansen, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.. - Vi skal finde nye produktionsformer og skabe en slags videnscontainer, som virksomhederne kan trække på i forbindelse med deres produktion. Modellen er allerede kendt fra andre lande. -Men i Danmark skal vi fokusere på de ting, vi er specielt gode til, og det er blandt andet at inddrage medarbejdernes viden, både de ufaglærtes og faglærtes, når vi designer produkter, foreslår han. Når viden forsvinder Ambitionen er både at vinde nogle af de 100.000 arbejdspladser, der er forsvundet ud af landet, tilbage, og forhindre, at vidensarbejdspladser flytter med ud af landet. John Johansen understreger, at danske virksomheder i de senere år har skabt masser af nye arbejdspladser de har bare skabt dem i udlandet, ikke i Danmark. -Udflytningen af arbejdspladser er sket i to bølger. Først flyttede produktionsarbejdspladserne, der tidligere havde givet arbejde til ufaglærte. Men i næste bølge forsvinder ingeniører og andre vidensarbejdspladser, for man kan ikke lave udvikling uden samtidig at have en produktion at prøve den af i, siger han. Han fremhæver, at udviklingen ikke alene kan udtænkes på et universitet, for viden, produktion og logistik skal samtænkes. -Og med projektet MADE, vil vi skabe en anden John Johansen Professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Desuden medindehaver af konsulentvirksomheden 4improve.aau og en butik, der sælger fine, klassiske veteranbiler i den nordjyske by Kaas. John Johansen: - I næste bølge forsvinder vidensarbejdspladser. 9
made forståelse for, hvordan vi kan fastholde arbejdspladser i Danmark, siger han. Han mener, der er to muligheder. Den ene, som han kalder lidt romantisk, er at tro, at man ved hjælp af øget produktivitet kan vinde arbejdspladser tilbage. Men han mener, at det i bedste fald kun kan forsinke udflytningsprocessen. -Når virksomhederne outsourcer, bliver de ansatte i de lande og virksomheder, hvor produktionen foregår jo også dygtigere, siger han. -Efterhånden begynder de at få styr på processer og materiel, og kan selv høste viden fra kunder og leverandører. Og så kan dansk produktion ikke længere eksistere, erklærer han. Derfor skal Danmark definere produktion på en ny måde og opfinde helt nye produktionsformer. -Derfor er vi nødt til at gå sammen og redefinere vores måde at tænke produktion på og udnytte de innovationsfaktorer vi har, så vi kan få de store internationale virksomheder til at flytte deres produktion hertil, siger han. -Hvis det skal lykkes, skal vi hele tiden være et mulehår foran de lande, vi konkurrerer med, og bruge de fordele, jeg tidligere har nævnt, fastslår han og sammenligner med forrige århundrede, da andels- bevægelsen blev skabt og gjorde danske fødevarer til en stor eksportartikel til de lande, der pludselig skulle brødføde en stor befolkning bestående af industriarbejdere. -Det vil nok tage mange år at gennemføre, og vil kræve store investeringer. Men jeg tror, at hvis vi over nogle år investerer en milliard, kan vi nok skabe 100.000 nye arbejdspladser, vurderer han. Professor John Johansen er desuden med i MADE Manufacturing Academy of Denmark, der vil koble viden og produktion sammen ved at skabe et partnerskab mellem industrien, universiteterne og de ni institutioner, der er medlemmer af GTS-nettet (ni almennyttige og godkendte institutter, der arbejder på at skabe innovative danske virksomheder). Skal MADE være en succes, kræves årlige investeringer på 100 millioner kroner. 10
Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Heidi Lundsgaard Det store frikvarter I AXA Power dyrker alle medarbejderne hver formiddag en halv times motion. Det koster ingenting hverken for medarbejderne eller virksomheden 11 marts
Hver dag Virksomheden er lukket hver dag mellem 11 og 11.30. Besøgende, leverandører og andre, der er på virksomheden i det tidsrum, bliver inviteret til at deltage i motionen og gør det tit. Løberne klæder om til løbetøj, der hænger klar i et hjørne af fabrikken. Når de kommer tilbage, er der frokostpause, og en del af den kan bruges til at gå i bad. Når klokken er 12, er alle klar til at gå i gang igen. Nogle løber. Andre går eller cykler, men alle deltager, selv om det er frivilligt. Når klokken er 10.55 trækker samtlige medarbejdere i løbetøj eller vandresko og bruger den næste halve time på at løbe, gå, cykle eller spille fodbold. Sådan har det været i fire år, og det kan ikke ses på produktiviteten, at virksomheden er lukket i den halve time hver formiddag. -År 2011 var det bedste år nogensinde for AXA, og 2012 tangerer det, siger direktør Henrik Olsson. Den halve times motion er hans egen ide. Siden han var 30, har han løbet en halv time hver morgen og cyklet til og fra arbejde en halv time hver vej. Han undrede sig over, at fabrikkens medarbejdere brugte manglende tid som en undskyldning for ikke at dyrke motion. -Tid er et gode, der er ligeligt fordelt til alle, så jeg undrede mig over, at de ikke fandt tiden, hvis de gerne ville, erklærer han, og på et møde i samarbejdsudvalget i slutningen af 2008 foreslog han, at alle medarbejderne skulle dyrke motion i arbejdstiden. Han var godt klar over, at mennesket er mageligt, og at nogle dybest set er imod forandring. Mange medarbejdere havde stået ved samme filebænk i 25 år. -Så jeg var velforberedt, da jeg skulle præsentere forslaget for SU, siger han. -Men vi tog vist røven på dig, siger tillidsrepræsentant for medlemmerne af Dansk Metal, Niels Kallehauge. SU var med på ideen med det samme, men Niels Kallehauge indrømmer, at han ikke rigtig troede, at den ville blive gennemført. 12
Henrik Olsson: Vi måler ikke så meget. Men en gang om året gør vi kassen op, og vi kan konstatere, at det ikke påvirker bundlinjen, at medarbejderne dyrker motion en halv time hver dag i arbejdstiden. Alle kan være med -Det var vigtigt, at alle kunne være med, hvis de ville, siger han, og Henrik Olsson erklærer, at det jo ikke er en del af ledelsesretten at tvinge folk til at leve et sundt liv. I dag fire år senere konstaterer de, at der kun er én eneste medarbejder, der aldrig har haft lyst til at deltage, og langt de fleste deltager hver eneste dag. Nogle springer over om torsdagen og spiller fodbold en time om fredagen. Men det normale er, at alle deltager hver dag. Måle og veje Samarbejdsudvalget tog på studietur til et par fynske virksomheder, der også dyrker det sunde liv. -Og af dem lærte vi, hvordan vi ikke skulle gøre, fortæller Henrik Olsson. -De begyndte og sluttede nemlig med at sundhedstjekke alle medarbejdere. Hvert tjek kostede omkring 1000 kroner, men det betød ingenting, for Forebyggelsesfonden betalte. -Og nogle virksomheder havde indrettet fine motionsrum, som bare aldrig blev brugt, siger Niels Kallehauge. På AXA besluttede de, at den slags tjek var overflødige, for alle ved, at en halv times motion hver dag er sundt. Derfor gik de bare i gang. Og fortsatte år efter år. Nogle er blevet så ivrige, at de har gennemført halv- eller helmaraton, nogle har tabt 15-20 kilo, nogle har dannet en løbeklub om tirsdagen efter arbejdstid, og de ambitiøse kan få hjælp hos HRchefen til at få lavet et individuelt løbeprogram. Mere end motion Mange udefra undrer sig over, at alle deltager, men Henrik Olsson fortæller, at selv om der er tale om en virksomhed med medarbejdere, der har været ansat i mange år 12 af de 65 ansatte har haft 25 års jubilæum, og han har selv været ansat i over 30 år har den en tradition for nytænkning og innovation. -Vi har været vant til at fremstille fembenede ka- 13
Måler ikke Selv om AXA Power ikke bruger tid på at måle resultatet af motionen, har de konstateret, at medarbejdere, der deltager i Odenses Eventyrløbet, har nedsat den tid, de bruger på at gennemføre. I 2008 løb de fem kilometer på 32.43 minutter i gennemsnit. To år senere var gennemsnittiden 26.48 minutter. For de, der løb 10 kilometer var tiden faldet fra 53.33 minutter til 49.16 minutter. meler for kunderne, siger Niels Kallehauge med henvisning til, at virksomheden tidligere har fremstillet alle former for elektronik efter kundernes ønsker. Det krævede nytænkning og kreativitet. Virksomheden er skruet sammen på den måde, at vi altid har været gearet til at kunne tænke selv, siger han. Den daglige motion passer godt ind i den tankegang. Siden 2000 har AXA fremstillet strømforsyninger til fly, men også her skal man være kreativ og nytænkende for at beholde en markedsandel på 80 procent i Skandinavien og 50 procent i Europa. -Vi er vant til, at forandringer er til det bedre. Og er det ikke tilfældet, findes der jo en vej tilbage, siger Henrik Olsson. Kontroverser klares Vejen tilbage har aldrig været på tale, og i dag siger medarbejderne, at den halve times motion er det personalegode, de nødigst vil miste. -Det må de aldrig tage fra os, siger bogholder Lone Jacobsen, Det fører nemlig meget mere med sig. Undervejs kan man holde små uformelle walk-and-talk-møder eller afklare små og store kontroverser eller spørgsmål. -Det er sjældent, man finder en undskyldning for ikke at være med, siger produktionsmedarbejder Michael Christensen. Han halter lidt på det ene ben, men en eller to kolleger tager det lidt roligt og følger hans langsomme tempo. -Essensen af motionen er, at det er frivilligt og alle kan deltage på deres eget niveau og i deres eget tempo, understreger Niels Kallehauge. Uanset om man løber, går eller cykler, er man sammen med forskellige kolleger. Det betyder, at kontor og produktion mixer på en anden måde, end når de arbejder. I omklædningsrummet er alle ens, og i kantinen er de for længe siden holdt op med at spise i hver sin afdeling. Også her blander kollegerne sig. Slut med vinterdepression Selv om AXA ikke gør meget ud af at måle resultatet af motionen, gør andre det. Mange studerende har skrevet speciale om virksomheden, og her er de stødt på statements fra en medarbejder, der tidligere har lidt af vinterdepression, men ikke gør det mere. 14
-Det er mørkt, når man tager på arbejde, og mørkt når man kommer hjem. Så betyder det meget at være ude i lyset en halv time midt på dagen, siger den pågældende. Andre siger: vi kommer ud af døren og får frisk luft og får bevæget os på en anden måde end noget maskinelt i et motionsrum man oplever, at vejret oftest er meget bedre, når man er ude i det, end når man sidder inde og kigger ud på det med fem små børn er det dejligt, at dagens motion er overstået, når man kommer hjem fra arbejde det har betydet, at vi går en tur om aftenen. Det gør vi helt sikkert mere, end vi gjorde tidligere det gør utroligt meget, at man ikke sidder og falder hen om eftermiddagen: Det der break midt på dagen, det er det mest geniale tidspunkt. Det skal simpelthen være lige inden du skal spise frokost, hvor du sidder og begynder at blive træt, så betyder det virkelig noget i den anden halvdel af arbejdsdagen. det er gået helt agurk, siden vi begyndte på det her. For to år siden havde jeg aldrig før løbet, og nu har jeg tilmeldt mig Berlin Marathon. Jeg bruger jo rigtig meget tid på det nu, fordi jeg også skal ud i weekenden Fyns sundeste Sidste år blev AXA Power kåret som Fyns sundeste virksomhed, og medarbejderne ligger på femtepladsen over omsætning per medarbejder i fynske virksomheder. Henrik Olsson griner af DI, der inviterede ham til at tale om emnet: Problemer med at dyrke motion i arbejdstiden. Det er der nemlig ingen problemer i. -Vi har bare genindført det store spisefrikvarter, som vi kendte fra skolen. En lang pause midt på dagen, hvor der både er tid til at spise og dyrke motion, siger han og tilføjer, at han mener, det er meget mere værdifuldt end overlevelseskurser og teambuilding. -Medarbejderne har i hvert fald aldrig ydet mere, end de gør nu, siger han. Måske har det oven i købet sænket sygefraværet. Det har de heller ikke målt på, for det ligger helt nede på omkring to procent. Det har somme tider været omkring fire procent, men aldrig været højt. -Vi fokuserer ikke på, at folk ikke kommer på arbejde, men forsøger at gøre det attraktivt at komme her, så arbejdspladsen ikke kun er et sted, man kommer, fordi det giver mad på bordet. En række fynske skoler har også forsøg med motion på skemaet hver dag. -Jeg tror bare, vi er tidligt i gang med noget, som bliver helt normalt om 10 år, siger Henrik Olsson. AXA Power AXA Power er grundlagt i 1924 af Axel Åkerman, der i mange år producerede alle former for elektronik efter kundernes ønsker. I 2000 solgte arvingerne til det multinationale ITW, der ejer 800 virksomheder i 58 lande. AXA er Europas største producent af aircondition og strømforsyninger til fly. ITW har en omsætning på 17,8 milliarder dollars og 65.000 ansatte. Heraf er én promille 65 personer ansat i AXA. 30 af dem er ansat i produktionen
Værd at vide Kontakt TekSam konsulenttjenesten hvis samarbejdsudvalget, uddannelsesudvalget eller ledelse og tillidsrepræsentanter ønsker hjælp til at arbejde med kompetenceudvikling. Det kan f.eks. være: Opstart af et uddannelsesprojekt Målretning af virksomhedens uddannelsesaktiviteter Overblik over uddannelsesindsatsen Afdækning af fremtidens kompetencebehov Strategisk uddannelsesplanlægning Alt det praktiske omkring uddannelsesplanlægning med værktøjer og gode råd Bistanden er gratis, og indsatsen målrettes efter virksomhedens behov. KONTAKT TIL TEKSAM Samarbejdskonsulenterne kan kontaktes via TekSams sekretariat: Dion Danekilde, DI: did@di.dk Telefon: 3377 3622 Peter Dragsbæk, CO-industri: pd@co-industri.dk Telefon: 3363 8013 www.teksam.dk