Redskaber til undersøgelse af affektiv dysregulering ved borderline personlighedsforstyrrelse Projektbeskrivelse FORMÅL 1. At validere danske oversættelser af ratingskalaer for affektregulering, herunder Affective Lability Scale (ALS), Barratt Impulsiveness Scale (BIS), Buss-Perry Aggression Questionnaire (BPAQ) og Toronto Alexithymia Scale (TAS) 2. At undersøge affektiv dysregulering hos kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse 3. At undersøge sammenhængen mellem generel psykopatologi og affektiv dysregulering hos kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse HYPOTESER Hovedhypotese Sammenlignet med raske kontrolpersoner vil der være udtalt dysregulering af følelser og impulser hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, og dette vil relatere til generel psykopatologi Sekundære hypoteser 1. ALS, BIS, BPAQ og TAS måler pålideligt specifikke kliniske symptomer, der henregnes til borderline personlighedsforstyrrelse 2. Der vil være mangelfuld affektregulering hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelse 3. Der vil være specifikke sammenhænge mellem generel psykopatologi og affektiv dysregulering ved borderline personlighedsforstyrrelse
BAGGRUND Emotionel ustabil personlighedsstruktur - også kaldet borderline personlighedsforstyrrelse - er en psykisk lidelse, som anslået 60.000 mennesker i Danmark lever med. Heraf er der en overrepræsentation af kvinder på 75 procent (Torgersen et al., 2001). I psykiatriske populationer har 10-20 procent borderline personlighedsforstyrrelse, og er i Danmark den fjerde mest udbredte psykiatriske diagnose (Munk-Jørgensen et al., 2010). Borderline patienter er desuden ofte storforbrugere af det somatiske system, samt af privatpraktiserende læger og privatpraktiserende psykiatere og psykologer. Centralt for individer med borderline (Skodol et al., 2002a,2002b) er et gennemgribende mønster præget af problematisk impulsregulering samt ustabilitet i interpersonelle forhold, selvbillede og affekt, som opstår i barndommen eller tidlig ungdom og fortsætter i voksenalderen. Kendetegnende er desuden selvskadende- og suicidaladfærd samt upassende og svært kontrollerbar vrede. Fysisk og seksuel misbrug, omsorgssvigt og tidligt forældretab eller separation optræder hyppigt i anamnesen hos borderlinepatienter. Komorbidt med denne personlighedsforstyrrelse optræder desuden typisk affektive lidelser, misbrugslidelser, PTSD samt spiseforstyrrelser herunder i særdeleshed bulimi, som ligeledes karakteriseres af vanskeligheder i impulskontrol. Patienter med borderline har en hypersensitiv eller hyperaktiv amygdala og dysfunktioner i dele af de højere hjernefunktioner (den anteriore cingulate gyrus og orbitofrontale cortex) samt i hippocampus (Mauchnik & Schmal, 2010). Der er desuden dysfunktion i de præfrontale systemers koordination og integration, der kan relateres til manglende modning af præfrontale strukturer og deres forbindelser i en tidlig alder. Overordnet afspejler disse dysfunktioner problemer med planlægning og styring af adfærd samt emotionel informations-bearbejdning (Dell Osso et al., 2010). Andre undersøgelser (Evardone et al., 2008; Stanley & Siever, 2010) tyder også på at forstyrrelser i neuroendokrine- og neurotransmittersystemer ligeledes bidrager til den impulsivitet og aggression, der er karakteristisk for borderline. Specielt er dysfunktion i det serotonerge neurotransmittersystem i præfrontal cortex blevet associeret med kompromitteret inhibitorisk kontrol, impulsivitet og impulsiv reaktiv aggression (Wagner et al., 2009). Desuden er der en forstyrrelse i den stressregulerende HPA-akse (hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen), hvilket blandt andet kan medføre atrofi i hippocampus, der er af afgørende betydning for hukommelsesfunktionen (Zimmerman & Choi-Kain, 2009). Årsagen til borderline er et komplekst samspil mellem medfødte faktorer og elementer i individets opvækst, der tilsammen medfører en dysregulering af følelser og impulser (Depue, 2009). Denne dysregulering kan måles pålideligt med flere forskellige spørgeskemaer og ratingscales (Glenn & Klonsky, 2009), som for eksempel Barratt Impulsiveness Scale (BIS) og Buss-Perry Aggression Questionnaire (BPAQ), der regnes for at være endofænotypiske mål for borderline personlighedsforstyrrelse (McClosky et al., 2009). Dog er der kun få testinstrumenter, der er blevet valideret i dansk udgave, hvilket ofte har medført at borderline personlighedsforstyrrelse herhjemme i Danmark på forkert grundlag er blevet betragtet som en rodekasse af en diagnose. Oversættelse og validering af testinstrumenter der favner de specifikke aspekter af sygdomsbilledet ved borderline personlighedsforstyrrelse vil derfor have stor klinisk og forskningsmæssig nytteværdi.
METODE Deltagere Undersøgelsespopulationen, 30 kvindelige patienter i alderen 18-40 som opfylder DSM-IV diagnostiske kriterier for borderline personlighedsforstyrrelse, rekrutteres fra Dagklinikken på Fjorden i Roskilde. Inklusionskriterier Opfylder kriterier for DSM-IV borderline personlighedsforstyrrelse Kvinder mellem 18-40 år Eksklusionskriterier Svær somatisk lidelse Svær psykiatrisk komorbiditet Manglende danskkundskaber Kontrolpersoner 30 raske køns- og aldersmatchede kontrolpersoner rekrutteres gennem annoncering i lokalaviser og hjemmesiden http://www.forsøgsperson.dk. Der gælder samme eksklusionskriterier som øvrige undersøgelsesdeltagere, samt at psykisk sygdom hos kontrolperson og førstegrads slægtninge medfører eksklusion. Design Undersøgelsesdesign er klinisk case-control, hvor patienter med borderline personlighedsforstyrrelse sammenlignes med en rask kontrolgruppe på en række faktorer. Udførelse Alle deltagere gennemgår det samme undersøgelsesprogram. Dette inkluderer udredning for psykopatologi, symptomdimensioner, psykosocial funktion og affektregulering. Desuden vil der hos alle deltagere registreres relevante oplysninger som sociodemografiske og somatiske data, ligesom patientens anamnese/journal vil blive gennemgået. Al indsamling af patientdata vil finde sted i Dagklinikken på Fjorden i Roskilde. Diagnostisk klassifikation og udredning af psykosocial funktion vil blive udført af behandlerne, mens data fra spørgeskemaer omkring generel psykopatologi og affektregulering vil blive indsamlet af den OSVAL studerende. Al indsamling af data fra raske kontrolpersoner vil finde sted på den Psykiatriske Forskningsenhed på Fjorden. Screening for psykisk sygdom vil blive udført af projektvejleder i samarbejde med den
OSVAL studerende, mens data fra spørgeskemaer omkring generel psykopatologi og affektregulering vil blive indsamlet af den OSVAL studerende. Logistikarbejdet omkring rekruttering af patienter og kontrolpersoner varetages af den OSVAL studerende i samarbejde med ansatte fra Dagklinikken på Fjorden og den Psykiatriske Forskningsenhed. Undersøgelsesprogram Diagnostisk klassifikation Structured Clinical Interview for DSM-III-R axis-ii interview (SCID-II) Mini International Neuropsychiatric Interview (MINI) Psykosocial funktion Global Assessment of Functioning (GAF) Generel psykopatologi Symptom Checklist-90-Revised (SCL-90-R) Affektregulering Affective Lability Scale (ALS) Barratt Impulsiveness Scale (BIS) Buss-Perry Aggression Questionnaire (BPAQ) Toronto Alexithymia Scale (TAS) VIDENSKABSETISKE FORHOLD Projektet udføres i overensstemmelse med Helsinki-Deklarationen II. Der vil indhentes samtykke efter at deltagerne mundtligt og skriftligt er blevet informeret om projektets metoder og formål. Deltagerne kan til ethvert tidspunkt udgå af projektet Da projektet ikke involverer biomedicinsk forskning, og udelukkende er en spørgeskemaundersøgelse er godkendelse fra den Videnskabsetiske Komite for Region Sjælland ikke nødvendig. Projektet er derudover omfattet af en paraplygodkendelse fra Datatilsynet omkring sundhedsvidenskabelig forskning i Region Sjælland. PROJEKTPERIODE Februar 2011 juni 2011 Rekruttering og undersøgelse af undersøgelsesdeltagere. Juli 2011 august 2011 Analyser, skrivning og publikation af artikel.
RAPPORTERING OG PUBLIKATION AF RESULTATER Manuskriptet vil blive publiceret i et peer-reviewet tidsskrift. Den videnskabelige og kliniske nytteværdi af de nyanvendte assessmentmetoder i undersøgelsen vil være kvalificeret grundlag for publikation. Planlagt publikation Danish validation of scales measuring affect dysregulation in borderline personality disorder VEJLEDERE Hovedvejleder: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, Region Sjælland, Psykiatrisk Forskningsenhed, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde Projektvejleder: Rune Andersen, seniorforsker, ph.d., psykolog, Region Sjælland, Psykiatrisk Forskningsenhed, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
REFERENCER Dell'Osso B, Berlin HA, Serati M, Altamura AC. Neuropsychobiological aspects, comorbidity patterns and dimensional models in borderline personality disorder. Neuropsychobiology. 2010;61(4):169-79. Depue RA. Genetic, environmental, and epigenetic factors in the development of personality disturbance. Dev Psychopathol. 2009;21(4):1031-63. Evardone M, Alexander GM, Morey LC. Hormones and Borderline Personality Features. Pers Individ Dif. 2008;1;44(1):278-287. Glenn CR, Klonsky ED. Emotion dysregulation as a core feature of borderline personality disorder. J Pers Disord. 2009;23(1):20-8. Mauchnik J, Schmahl C. The latest neuroimaging findings in borderline personality disorder. Curr Psychiatry Rep. 2010;12(1):46-55. McCloskey MS, New AS, Siever LJ, Goodman M, Koenigsberg HW, Flory JD, Coccaro EF. Evaluation of behavioral impulsivity and aggression tasks as endophenotypes for borderline personality disorder. J Psychiatr Res. 2009;43(12):1036-48. Munk-Jørgensen P, Najarraq Lund M, Bertelsen A. Use of ICD-10 diagnoses in Danish psychiatric hospital-based services in 2001-2007. World Psychiatry. 2010;9(3):183-4. Skodol AE, Gunderson JG, Pfohl B, Widiger TA, Livesley WJ, Siever LJ. The borderline diagnosis I: psychopathology, comorbidity, and personality structure. Biol Psychiatry. 2002a;51(12):936-50. Skodol AE, Siever LJ, Livesley WJ, Gunderson JG, Pfohl B, Widiger TA. The borderline diagnosis II: biology, genetics, and clinical course. Biol Psychiatry. 2002b;51(12):951-63. Stanley B, Siever LJ. The interpersonal dimension of borderline personality disorder: toward a neuropeptide model. Am J Psychiatry. 2010;167(1):24-39. Torgersen S, Kringlen E, Cramer V. The prevalence of personality disorders in a community sample. Arch Gen Psychiatry. 2001;58(6):590-6. Wagner S, Baskaya O, Lieb K, Dahmen N, Tadić A. The 5-HTTLPR polymorphism modulates the association of serious life events (SLE) and impulsivity in patients with Borderline Personality Disorder. J Psychiatr Res. 2009;43(13):1067-72. Zimmerman DJ, Choi-Kain LW. The hypothalamic-pituitary-adrenal axis in borderline personality disorder: a review. Harv Rev Psychiatry. 2009;17(3):167-83.