Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1
Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs dagsorden i mange år. Mange af foreningens medlemmer har deltaget i fokusanalyser, studieture, workshops og i flere konferencer om emnet.! Og temaet er fortsat væsentligt for udviklingen af vores konkurrencekraft: Universiteter med et stærkt erhvervssamarbejde kan løfte den regionale og nationale erhvervsudvikling, skabe og styrke nye iværksættere og bidrage til virksomhedernes innovation. Med andre ord skabe den vækst og udvikling, som er så væsentlig for Danmark.! REG LAB har kortlagt mange forbilledlige cases fra universiteter i udlandet og i Danmark. Disse cases har inspireret andre til udvikling af lignende initiativer. Men vi er ikke i mål endnu.! Om dette arbejdspapir! Idéen med dette papir er at stille skarpt på seks udviklingsområder, som - i varierende grad - præger erhvervssamarbejdet på de danske universiteter. De seks områder er:! 1. Udvikling og forankring af vision for erhvervssamarbejde.! 2. Opgør med organisering af erhvervssamarbejde som en forlænget arm.! 3. Bedre brug af erhvervsfremmesystemet.! 4. Produktudvikling af samspilsydelser.! 5. Styrket ekstern kommunikations- og markedsføringsindsats.! 6. Udvikling af fælles indgange til universiteterne.! Arbejdspapiret sættes til debat på REG LABs efterårskonference 2011. Efter konferencen indarbejdes ideer og forslag fra deltagerne inden papiret udsendes til REG LABs medlemskreds.! Note: REG LABs arbejdspapir er udarbejdet på baggrund af oplæg fra Iris Group 2
Positiv udvikling i samarbejdet med universiteter og erhvervsliv (Næsten) alle universiteter har en strategi for erhvervssamarbejde eller videnspredning.! Strategien er forankret på direktionsniveau på de fleste universiteter og der er indgået formelle aftaler mellem ledelse, fakulteter og institutter om mål og indsats for erhvervssamarbejdet.! Mål for erhvervssamarbejde og/eller videnspredning indgår i alle universiteters resultatkontrakter med Videnskabsministeriet.! Alle universiteter har erkendt værdien af at få flere studerende ud i virksomhederne. De studerende er en vigtig murbrækkerfunktion, der har vist sig meget effektiv, så virksomheder bliver mere positive over for at samarbejde med universiteter.! Der er etableret matchmakingenheder (one-stop-shops) på de fleste universiteter med betydelige ressourcer bl.a. er flere medfinansieret af regionerne.! 3
Rammebetingelser er blevet væsentlig bedre gennem de senere år Videnkuponordningen - hvor SMV ere kan få støtte til forskningssamarbejde med videninstitutioner - har øget antallet af førstegangsbrugere blandt virksomhederne.! HøjteknologiFonden investerer i 2011 600 mio. kr. i samspilsprojekter.! Forsknings- og Innovationsstyrelsens 22 forskellige innovationsnetværk bringer hvert år ca. 5.000 virksomheder sammen med forskere og andre videnleverandører.! Mindre stop-go i de statslige samspilsordninger.! Regionerne investerer betydelige midler i infrastrukturen for universitets-erhvervssamarbejde bl.a. til one-stop-shops.!.men der er stadig ikke nationale basismidler på området, så erhvervssamarbejde har ikke en basisfinansiering på linje med forskning og uddannelse.! 4
Stadig mere dokumentation for at samspil er en god forretning for virksomheder Kilde: An analysis of the firm growth innovation scheme of the Danish Innovation Consortion Scheme, DASTI, 2010 5
Men danske universiteter halter bagefter på erhvervssamarbejde. 6
Og der er stadig mange barrierer, der skal håndteres! Virksomheder Relationelle barrierer Universiteter! Kompetencemæssige barrierer! Manglende evne til at kvalificere idéer/behov! For lav innovationshøjde! Mangel på akademikere! Informationsbarrierer! Manglende kendskab til videninstitutioner! Strategiske barrierer! Fokus på kortsigtet bundlinje! Usikkerhed om jura! Ny viden må ikke komme konkurrenter til gode! Forskellige mål og forventninger! Forskellige tidshorisonter! Mangel på fleksible! projektmidler! Barrierer for at skabe kontakt! Uoverskuelige indgange! Mangel på målrettet kommunikation til erhvervslivet! Barrierer blandt forskerne! Forskere mangler viden om anvendelsesmuligheder.! Svage incitamenter til erhvervssamarbejde.! Mangel på ressourcer til erhvervssamarbejde.! Erhvervssamarbejde kræver nye kompetencer! Kilde: Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner (2008), Iris Group 7
Behov for udvikling af seks indsatsområder, som hænger sammen 1. Udvikle en fælles vision for erhvervssamarbejde, som skal gennemsyre de enkelte universiteter.! 2. Gør op med modus 1 som den dominerende tænkning om erhvervssamarbejde, hvor det er den forlængede arms princip, der dominerer.! 3. Gør bedre brug af erhvervsfremmesystemet fx som samarbejdspartnere og ambassadører.! 4. Produktudvikl samspilsydelser for at matche virksomhedernes behov.! 5. Styrk kommunikations- og markedsføringsindsatsen overfor virksomhederne.! 6. Udvikl fælles indgange til universiteterne gennem one-stopshop.! 8