Arbejdsfordeling Denne pjece er målrettet tillidsrepræsentanter og andre fagligt aktive personer. Arbejdsfordeling betyder, at et hold medarbejdere på skift arbejder og holder fri med dagpenge. Kræver, at virksomheden har overenskomst eller en lignende, kollektiv aftale. Det fagforbund, der har overenskomsten, skal godkende arbejdsfordelingen. A-kassemedlemmer kan modtage dagpenge efter de almindelige regler. Faglig fælles Fælles akasse Akasse
Faglig godkendelse Arbejdstiden nedsættes En arbejdsfordeling skal aftales i overens- med over- stemmelse enskomstens/den kollektive aftales bestemmelser. Arbejdsfordelingen skal sendes til godkendelse i den relevante gruppe i 3F. For at give ret til supplerende dagpenge skal fordelingsaftalen desuden opfylde nedenstående betingelser. Medarbejderne er fortsat ansatte i virksomheden i hele perioden. Arbejdstiden er blot nedsat i en begrænset periode. Medlemmerne frigøres fra deres opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiveren. Det er en betingelse, at der for hele perioden aftales fordeling på en af følgende måder: 1. Mindst 2 hele dage pr. uge Indgåelse af en arbejdsfordelingsaftale med en virksomhed bør derfor ske i tæt samarbejde mellem den faglige afdeling og a-kassen. 2. 1 uge på fuld tid og 1 uge med fuld ledighed 3. 2 uger på fuld tid og 1 uge med fuld ledighed 4. 2 uger på fuld tid og 2 uger med fuld ledighed.
Anmeldelse til jobcentret Dagpenge En arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret og ved forlængelse godkendes af det Regionale Beskæftigelsesråd. Arbejdsfordelinger af op til 13 ugers varighed skal anmeldes til jobcentret senest 1 uge inden ikrafttræden. Arbejdsfordelinger af mere end 13 ugers varighed, herunder forlængelser ud over 13 uger, skal godkendes af det Regionale Beskæftigelsesråd. Anmodning skal fremsættes senest 4 uger før arbejdsfordelingens eller forlængelsens ikrafttræden. En for sent anmeldt arbejdsfordeling får den virkning, at arbejdsfordelingen falder bort og skal anmeldes på ny. Dog kan jobcentret konkret acceptere en kortere frist end 1 uge. Man er omfattet af de almindelige betingelser for dagpenge under arbejdsfordeling, herunder reglerne om mindsteudbetaling, g-dage, fradrag for indtægter og arbejde. En arbejdsfordeling er er ikke omfattet af 30-ugers-reglen. Mindst 14,8 ledig time Der kan ikke udbetales dagpenge for mindre end 14,8 timer pr. måned for fuldstidsforsikrede. For deltidsforsikrede kan der ikke udbetales for mindre end 12 timer pr. måned. G-dage Arbejdsgiveren skal betale g-dage for de første 2 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingen. Forlænges ordningen ud over 13 uger, skal der betales g-dage på ny. Tilmelding til Jobnet Medlemmerne tilmeldes Jobnet via ar- ansøg- bejdsgiverens ning til jobcentret. De er omfattet af de almindelige regler om cv, jobsøgning og rådighed som fuldt ledige og skal derfor søge - og kan formidles - arbejde i fordelingsperioden. Der skal også betales g-dage, selvom der deltages i uddannelse med VEU-godtgørelse og SVU. G-dage modregnes i VEU, men ikke i SVU. Side 2
Kollektiv ferielukning Uddannelse med SVU En kollektiv ferielukning afbryder ikke en abejdsfordeling. Det er en konkret vurdering, om den forlænger arbejdsfordelingen. Har den kollektive overenskomst taget stilling til, hvordan kollektiv ferielukning skal behandles, følges overenskomsten. Har den ikke taget stilling til kollektiv ferielukning, tæller ferien ikke med i arbejdsfordelingen, og arbejdsfordelingen forlænges tilsvarende. Statens Voksenuddannelsesstøtte I forbindelse med en arbejdsfordeling kan man deltage i uddannelse med SVU. Søges der SVU til deltagelse i uddannelse på alment eller gymnasialt niveau, skal medlemmet have været i beskæftigelse i 26 uger, hos den arbejdsgiver der giver orloven. Perioden med arbejdsfordeling kan tælle med i de 26 uger, som stilles som betingelse for SVU, da medlemmet stadig er i et beskæftigelsesforhold. Hvor meget SVU, der er ret til, regnes ud på baggrund af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de sidste 10 uger før ansøgningen. Søges der SVU efter en fordelingsperiode, udbetales der derfor mindre i SVU. Fx. vil et fuldtidsansat medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, hver anden uge i de sidste 10 uger før ansøgningen om SVU i gennemsnit have arbejdet 18,5 timer om ugen og vil derfor også højst have ret til SVU svarende til 18,5 timer om ugen. For at få SVU for de 18,5 tmer skal medlemmet deltage i fuldtidsundervisning og må ikke arbejde. Side 3
Kursus med VEU-godtgørelse Voksen Erhvervsuddannelse I forbindelse med en arbejdsfordeling kan der ske deltagelse i kurser på fx. AMU-centrene. Der modtages VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse). Da deltagelsen i kurset sker efter reglerne for beskæftigede, skal der betales kursusafgift. Et medlem, der har en erhvervsmæssig uddannelse, skal betale den fulde taksameterpris. I relation til VEU-godtgørelse bliver medlemmer, der er i en arbejdsfordeling, betragtet som deltidsbeskæftigede og forbruger derfor ikke af retten til jobrettet uddannelse som ledig. Side 4
Uddannelse i stedet for arbejdsfordeling? At sende en del af medarbejderne hjem i en periode kan måske være nødvendigt, for at virksomheden kan overleve. Men egentlig er det en meget defensiv løsning på et her og nu-problem. Sæt i stedet fremadrettede uddannelsesforløb i gang. Fx. læsekurser, fagrettede kurser, it og teknisk fremmedsprog. Virksomheden sparer selvfølgelig ikke nogen lønkroner, men den kan få godtgørelse (VEU, SVU, AER osv.) eller evt. refusion via Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) og derved sikre sig ekstraordinære indtægter, der måske kan matche de besparelser, der ville kunne opnås via arbejdsfordeling. Ved uddannelse høster virksomheden endvidere den fordel, at medarbejderne kan fastholdes. Jobsøgningspligten under abejdsfordeling betyder jo, at der er en risiko for, at kernemedarbejdere forlader virksomheden. Under uddannelse er der ikke en sådan jobsøgningspligt. Uddannelse sikrer fremadrettede, værdifulde kompetencer - både for virksomheden og medarbejderne. Det gør arbejdsfordeling ikke det er, lidt groft sagt måske, men alligevel spild af tid for alle parter. Uddannelse giver højere lønsomhed og konkurrenceevne for virksomheden samt bedre indtjeningsmuligheder og lavere ledighedsrisiko for medarbejderne.
Uden begrænsninger i tid eller antal deltagere Et uddannelsesprojekt er ikke begrænset i varighed, eller af hvor mange der deltager. I princippet kan samtlige medarbejdere deltage på fuld tid. Uddannelsesfondene i spil? Et andet alternativ til fordeling er at meddele medarbejderne, at de har den fulde frihed til at benytte sig af uddannelsesfondenes muligheder for at støtte selvvalgt uddannelse. Nogle af fondene har dog begrænset denne mulighed til 2 uger, og der kan være regler for, at virksomheden ikke må blande sig i indholdet. 3F rådgiver om, hvad der gælder for de forskellige fonde. Side 6
Hvad gør man? Uddannelse i stedet for fordeling kan lyde nemt. Sandheden er dog, at det kræver stærk vilje og hårdt arbejde. Derfor disse anbefalinger: 1. Stå sammen på virksomheden Ledelse og medarbejdere bør stå sammen. Et succesfuldt uddannelsesprojekt som alternativ til fordeling kræver et tillidsfuldt samarbejde og fælles mål. 2. Kontakt skoler og 3F Skolerne skal skaffe kursuspladserne, så de skal tages med på råd så hurtigt som overhovedet muligt. Og måske er alt optaget for tiden? Er dette tilfælde skal der udfoldes fælles kreativitet mht. at skaffe ekstra faglærere og kursuslokaler. Måske kan virksomheden hjælpe med dette? 3F s lokale afdeling kan hjælpe med at finde frem til de relevante løsninger og samarbejdspartnere. Afdelingen kan også inddrage ekspertise fra forbundet. Varenummer 127 - Oktober 2018 - Layout og foto Karen Olsen 3. Vær åben Lad være med at skjule, der er problemer. Bed i stedet lokalsamfundet om hjælp. Kommunen vil måske gerne hjælpe om ikke med penge, så med rådgivning, lokaler, lærere osv. Den lokale presse er sikkert også meget interesseret i at berette om fremadrettede initiativer i stedet for arbejdsfordeling.