14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin Mogensen, Lillerupvej 4, Horsens. Anders Moseholt, Tornsbjergvej 3, Odder. Erik Poulsen, Ågårdsvej 11, Hadsten. Søren Christensen, Formand Vestjysk Landboforening, Irene Asta Wiborg SEGES, Katrine Kracht SEGES, Frank Bondgaard SEGES Afbud: Kristian Lundgaard-Karlshøj Ausumgaard I/S Referatet er udarbejdet af projektchef Irene Asta Wiborg, konsulent Katrine Kracht og seniorkonsulent Frank Bondgaard 14. december 2015. Ønsker til miljøtiltag fra mødedeltagerne Vådområder Landmanden skal godskrives miljøeffekt såfremt der fjernes næringsstoffer i vådområder ved at fjerne slæt græs, hø eller biomasse ud af området. Hvis biomasse leveres til biogasanlæg deles det i dag ikke op i en økologisk og en ikke økologisk del. Dette gør det vanskeligt for økologer at få økologisk gødning tilbage hvis der leveres biomasse til et biogasanlæg. Landmanden har brug for at kunne styre vandstanden bedre end i dag i større vådområder ved skodder eller ditch riders. Det er vigtigt at kunne lukke vandet ud af vådområder hvor der skal fjernes slæt græs, hø eller biomasse. Hvis dette ikke kan gøres går det også ud over naturplejen, da arealerne ofte vil forsumpe og gro til. Ved en bedre styring vil man både kunne få miljø-, klimaog natureffekter.
Landbruget mangler at vide hvilken effekt de enkelte vådområder i Danmark har. Det vil øge motivationen for miljøtiltag hvis landmanden ved hvad de konkrete miljøtiltag faktisk giver af effekt. De skal indregnes på deres bedrift så det bliver mere synligt. Der skal være større fleksibilitet i størrelsen af minivådområder. F.eks. skal de kunne laves større end 1-2 hektar det er mere rationelt. Natur Det er vanskeligt at passe naturarealer når der støttemæssigt arbejdes med et begrænset åremål. Landmanden vil meget gerne vide hvilke naturtyper staten ønsker. Det skal defineres hvilke naturtyper der skal være hvor. Mange arealer forsumper i øjeblikket og gror til med pil. Landmanden skal vide hvilken natur der ønskes på den lange bane, f.eks. om 30 år. Måske skal Danmark deles meget mere op end i dag med naturarealer og landbrugsarealer, f.eks. så der bliver store sammenhængende naturarealer der sikrer biodiversiteten. En anden udfordring kan være små arealer hvor en part allerede er forsumpet og ikke kan afgræsses. Ligeledes er det svært at opnå stordriftsfordele på mange små naturarealer i et område. Nu og i fremtiden skal der store arealer og mange dyr til for at passe naturen. Samtidig falder antallet af landmænd måske. Hvorfor laves der ikke ordninger for landmænd der vil lave det til en driftsgren af have køer til afgræsning nogle der har minimum 10-30 amme køer og lader resten, - dem der har f.eks. 1-10 dyr være hobby uden tilskud. Dette vil sikre dem der skal lave naturplejen bedre rent økonomisk. Der er i dag ikke mange penge i at pleje naturen. Der skal sikres en varig pleje i Natura 2000 områderne. Generelt kan en landmand måske tage 1-3 procent af det samlede areal ud til natur og miljøtiltag. Det er muligt at lave noget på de skæve arealer, men det skal godskrives og anerkendes. Miljø, staldsystemer og fodring Et af de steder vi kan forbedre, er nytænkning i staldbyggeri hvor ajle og møg deles som i gamle dage. Hvis meget af kvælstoffet fjernes i både den faste og den flydende del, så er der ikke så meget kvælstof at køre ud på marken, f.eks. hvis der kun er 1 kg N pr. ton. Det er lidt et dilemma Algedyrkning i drænvand skal undersøges bedre da algerne kan bruges i svinefoder som alternativ til zink. Afklaring af miljøgodkendelse i relation til nye miljøtiltag som f.eks. minivådområder. Andet 2 / 6
Der skal være flere målinger af drænvand end i dag. Der er meget store forskelle mellem landsdelene. Sædskiftet kan være vigtig både i relation til opbygning af humus, men også i relation til resistens problematik med ukrudt. En del landmænd er bekymrede for at mængden af humus i jorden falder. Der mangler viden om sædskifter og humusopbygning. Halmen skal ikke fjernes Samfundet Samfundet skal også være med til at tage ansvar. Der er generelt alt for mange omkostninger i erhvervet. Befolkningen ønsker miljø, men hvorfor passer vi ikke bedre på det vi allerede har? Hvad skal der til for at lave miljøtiltag? Frivillighed og anerkendelse er meget vigtige parametre når der arbejdes med miljøtiltag. Alt hvad der har med tvang at gøre er ofte skidt. Vi skal være mere proaktive og på forkant og det er vigtig med omdømme. Vi skal være stolte over det vi gennemfører og fortælle om det. Landmanden skal kunne tjene penge på miljøtiltagene, ellers er det op ad bakke. Der skal være de rette betingelser og en forretningsplan altså en god business case. Det kan ikke hjælpe at alle landmænd løber efter det samme. Det ender ofte med en dårlig forretning hvis alle går efter det samme f.eks. Pil og poppel som mange pt. ikke har tjent meget på, eget flis-fyr kan dog hjælpe på dette forhold. First movers skal anerkendes for deres indsats hvis miljøtiltaget senere bliver en del af den gældende lovgivning. Hvis lodsejere der har plantet pil for 5 år siden og landmanden ikke anerkendes for tiltaget 5-10 år senere er det et problem. Det er vigtigt at landmanden kan komme ud af miljøtiltagsordninger, f.eks. hvis miljøtiltaget ikke virker efter hensigten eller at miljøtiltaget ikke længere giver mening på landbrugsejendommen. Bindingerne skal ikke være for hårde. Landmanden vil gerne have et miljøkatalog (Pixi katalog)at vælge ud fra, så miljøtiltagene passer bedst muligt til den enkelte ejendom. Miljøtiltagene i kataloget skal være værdisat. Hvis landmanden f.eks. ønsker at landbruget i fremtiden skal være en jagtejendom, så er det måske ikke de samme miljøtiltag der skal laves som på en produktionsejendom. Der er mange forskellige hensyn at tage bl.a. afhængig af bedriftstype, jordtype o.s.v. I England har de et pointsystem og ekstra tilskud som en motivationsfaktor det virker som en god vej at gå. 3 / 6
Landmanden skal vide at miljøtiltaget er testet, at det virker og at det er accepteret af staten og kan værdisættes så det kan indgå i de miljøberegninger der er lovpligtige. Der skal være mange muligheder, mange miljøtiltag og der skal være noget at handle med. Det skal være muligt at forhandle med kommunen. Landmanden/landbruget vil stå stærkere overfor grønne organisationer hvis der arbejdes proaktivt med hensyn til at etablere miljøtiltag Problematikken er meget forskellig i de enkelte landsdele, men det er vigtigt at få lavet lokale løsninger og få noget prøvet af. Der er en stor effekt i at den første landmand går i gang, så følger de næste ofte med. Landbruget har svært ved at se at der er en fosforproblematik, da fosfortallene i jorden ikke er stigende, måske tværtimod. Måske er jorderosion er en faktor. Fosforreduktionen er nået langt og det er ikke driveren for landbruget. Der er en form for tilskudstyranni, da mange ordninger er åbne i meget kort tid. Det er meget svært at se begrundelsen for dette når samfundet ønsker miljøtiltagene. Puljerne skal være åbne i længere tid. Det kan være en god ide med f.eks. 60 procents medfinansiering. Ordningerne skal ikke nødvendigvis være for gode og de rigtige placeringer skal prioriteres højt. Der er ikke altid godt med 100 procent tilskud. Jordfordelingsværktøj er vigtigt, så miljøtiltagene kan blive sat i værk. Ordningen med jordfordeling burde gælde for andre natur- og miljøtiltag end for store vådområdeprojekter. Landmanden vil altid være nervøs for om vandet kan komme væk fra dyrkningsjorden når der arbejdes med tiltag der kan påvirke drænene som f.eks. en bioreaktor. Det er bedst at kunne se at det virker. Planteavlskonsulenterne skal undervises i miljøtiltag. De kommer på bedrifterne, kender jorden og landmanden. De kan i høj grad være med til at sælge budskaberne. Måske kan andelstanken bruges når der arbejde med miljøtiltag. Hvis en landmand får drænvand fra 4 andre landmænd og har det perfekte sted for et minivådområde. Så skal der laves aftaler om hvordan man skærer den kage, så alle får fordele. Hvad er vigtig for landmænd når der skal etableres miljøtiltag? 1. Frivillighed er meget vigtig. 2. Der skal være handlemuligheder og noget at handle med. 4 / 6
3. Virkemidlet skal være godkendt, annerkendt og værdisat på fjernelse af kvælstof og fosfor. Det skal kunne indregnes i bedriftens samlede miljøregnskab 4. Etablering af et nyt miljøtiltag skal kunne fjerne andre pålagte/pligtige miljøtiltag 5. Det skal være muligt og nemt at komme ud af miljøtiltaget igen. 6. First movers skal anerkendes for deres indsats hvis miljøtiltaget senere bliver en del af den gældende lovgivning. 7. Der skal helst være forretning i et miljøtiltag, f.eks. dyrkning af flerårige afgrøder, minivådområde afløser efterafgrøder så der kan dyrkes mere vintersæd, vildttiltaget øger jagtlejen væsentligt på ejendommen og lign. Statements på mødet Landbruget er klar til at lave minivådområder. Alle landmænd kan have et minivådområde for enden af deres hoveddræn. Involver planteavlskonsulenter noget mere, da de kender landmanden og bedriften. Planteavlskonsulenten kan spørge landmanden ved markplanlægningen. Deltagernes arbejde med miljøtiltag Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby har etableret læhegn, remiser, markvildtstriber og ca. 2,0 hektar med tækkemiscanthus. Vil gerne arbejde videre med vildtvenlige miljøtiltag og vådområder/minivådområder. Udfordringen er at disse skal etableres i selve vandløbet og det er svært at få lov til i Danmark. Vil gerne være med til at teste nye miljøtiltag da han ser sin ejendom som en jagtejendom på den lange bane. Martin Mogensen, Lillerupvej 4, Horsens har etableret en større sø og har flere vådområdeprojekter/klimaprojekter. Har pt. ikke helt fundet løsningen på hvordan man opfylder kommunens ønsker om afgræsning når jorden forsumper og gror til i pil. Mange disse arealer er ofte også mindre og det er svært at få økonomi i pasning af mindre naturarealer. Vil gerne have dokumenteret effekterne af eksisterende minivådområder/vådområder og vil gerne se på om man kan forbedre indsatsen i disse områder til gavn for natur, miljø, kulturlandskab og produktion Anders Moseholt, Tornsbjergvej 3, Odder har etableret flere mindre søer, brakmarker og vildtagre på sin ejendom og vil gerne arbejde videre med at etablere et minivådområde, samt øge andelen af vildttiltag på ejendommen. Vurderer at 1-3 procent af arealet på mange landbrugsejendomme kan bruges til dette. Erik Poulsen, Ågårdsvej 11, Hadsten har arbejdet med mange forskellige miljøprojekter og har større et arealer med pil. Kan på sit areal etablere et minivådområde, men har også arealer til et større vådområdeprojekt men på dette areal gror der i dag pil. Søren Christensen, Formand Vestjysk Landboforening ønsker at etablere et stort vådområdeprojekt med mange lodsejere. Vådområdet kan etableres ret at sætte skodder (som kan hæves og 5 / 6
sænkes - ditchriders) for et større udløb af vand fra oplandet. Derved oversvømmer et større areal en del af året. Miljøtiltaget kan evt. kobles med en bioreaktor med træflis for at få effekt hele året rundt. Det er vigtigt at kunne lukke vandet ud af arealerne når der skal høstes slæt græs, så naturarealerne kan plejes korrekt. I Projekt Buffertech arbejdes det med at finde midler til dette projekt. Vandløb Vådområde Skodder før vandløbet Stort opland Bioreaktor Fremtidigt arbejde med miljøtiltag Alle deltagere på mødet, samt Kristian Lundgaard-Karlshøj vil meget gerne deltage i et nyt møde og inddrages i arbejdet med udfordringen i at etablere miljøtiltag, gennemgang af et nyt miljøkatalog og nye miljøtiltag m.v. 6 / 6