Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende... 6 ii. Potentielle... 6 2. Marked... 8 a. I Danmark... 8 i. Mellemhandlere... 8 ii. Skulptører... 8 iii. Trædrejere og andet husflid... 8 b. I Udlandet... 8 i. Mellemhandlere... 8 c. Fremtiden... 8 3. Muligt set-up af salgskanaler... 9 a. Auktion... 9 b. Mellemhandlere... 9 c. Opsamling via internetbaseret database... 9 d. Små mængder til lokale brugere.... 9 Projektet Afsætning af Snørkelved har gennem et par år samlet og analyseret informationer om snørkelved, for om muligt at skabe en større værdi for en hidtil noget forsømt resurse i de danske skove. På baggrund af denne afsøgning af en væsentlig del af markedet og et lille udsnit af udbuddet, er de foreløbige konklusioner og anbefalinger opsummeret i denne lille rapport. 1. Produkter Hos en stor del af slutbrugerne er størsteparten af det anvendte snørkelved af mere eller mindre eksotisk oprindelse, men en del produkter kunne helt klart have større eller mindre interesse for en dansk producent / leverandør. Dette kunne dreje sig om følgende udvalg: a. Arter i. Ahorn /Ær ii. Ask iii. Avnbøg iv. Birk v. Buksbom vi. Bøg side 1
vii. Cypres viii. Eg ix. Elm x. Lind xi. Poppel xii. Pære xiii. Taks xiv. Thuja xv. Ægte Kastanje Rækkefølgen i ovenstående liste er ikke udtryk for en prioritering af arternes vigtighed. Det bemærkes at det kan dreje sig både om løvtræ og nåletræ, selvom løvtræ helt klart er den mest betydende. Desuden bemærkes det at, ikke alle ovennævnte træarter nødvendigvis producerer snørkelved, men visse arters normale farve, struktur og tegninger er sammenholdt med arternes mængdemæssige forekomst så interessant, at efterspørgslen kan sammenlignes med snørkelved. side 2
b. r i. Knude eller Kote ii. Vimret ved iii. Flammet ved iv. Fugleøje v. Masur vi. Vanris vii. Pyramide-ved viii. Farvet ved ix. Misfarvet ved x. Fast Råd xi. Ydre struktur xii. Rod Der er typisk nogen forvirring omkring begreberne, og der er glidende overgange mellem de forskellige typer, så ovenstående er ikke en komplet facitliste. side 3
c. Mængder i. Produkterne sælges både en detail og en gros i ganske små enheder. ii. Da der i høj grad er tale om special- og niche-produkter, som kun i ganske få tilfælde kan massefremstilles, gælder det faktisk også at også indkøbet foregår i ganske små enheder. Dog foregår indkøbet som oftest som parallel til indkøb af mere traditionelle råtræprodukter, hvorfor en del grundomkostninger ikke bebyrder indkøbet af disse nicheprodukter. iii. En ganske almindelig Europalle behøver knapt at være fyldt for at udgøre et økonomisk interessant indkøb, hvis der ikke er yderligere omkostninger. side 4
d. Priser i. Salgspriser en detail minimum 5 /Kg, nærmere 20 /Kg i gennemsnit varierende mellem 5 og 50 ++ /Kg ii. Snørkelved i små mængder som er realiteten i dag i langt de fleste skove er det svært at prissætte, men den enkelte ejer gør klogt i at fastsætte en minimumspris, der afspejler hans vilje til at sælge også selvom den umiddelbart kan se ud til at være uopnåelig. Den vil så blot være et udtryk for hvad produktet er værd på roden for ejeren, eller hvilke omkostninger, der må forventes til skovning m.m. Priser i DKR side 5
e. Produkter med særlig relevans for Danmark i. Eksisterende 1. Elme-kævler I takt med at Elmen forsvinder fra markedet på grund af Elmesygen, bliver efterspørgslen på de tilbageværende kævler større og større. Både friske og tørre kævler opkøbes, og eneste krav er stort set at diameteren er over 30 cm, og at der ikke er ring- og stjerne-skøre i væsentligt omfang. Hvis der er knuder på kævlen er det et plus, men også helt glatte kævler har god interesse. 2. Løvtræ-knuder Alle størrelser er i princippet efterspurgt til forskellige markedssegmenter, men der skal en vis størrelse til for at kunne dække håndteringsomkostninger. ii. Potentielle 1. Nye varetyper a. Æble b. Guldregn c. Tarmvrid Røn d. Pære Der er her tale om træarter, som i dag ikke findes i nævneværdig udstrækning i skovene, men måske i tilknyttede haver og parker. Det drejer sig her om træarternes farve og tegning, og det er ikke nødvendigt med direkte snørkel-dannelser for at finde den gode efterspørgsel side 6
2. Nye dyrkede produkter a. Plantede kloner eller arter i. Masur Birk ii. Masur Poppel (Polske Poppel-kloner) iii. Tarmvrid Røn iv. Pære v. Æble Der er også her tale om træarter, som i dag ikke findes i nævneværdig udstrækning i skovene, men i dagens flersidige skovbrug, kunne det i et eller andet omfang være interessant at prøve disse arter som en del af det flersidige aspekt. Der er foregået nogen forskning i dyrkning af visse masur-arter. Se bl.a. links på Skovdyrkerforeningen Fyns hjemmeside. Emnet er ikke blevet behandlet i selve projektet, men er blevet godt modtaget på et efterfølgende kursus afholdt hos Skovdyrkerforeningen Fyn. b. Påvirkning af normale vækster i. Ombinding ii. Såring iii. Styning Emnet har ikke været dybere behandlet i projektet, men ifølge kyndige personer skulle der ligge visse muligheder gemt her, som dog nok kræver yderligere forskning eller forsøg. Ved en målrettet mekanisk påvirkning af træet, vil træets mod-reaktion fremkalde visse snørkel-lignende vækster. Men genetikken ændres selvfølgelig ikke, så regulært fugleøje eller masur-ved kan ikke fremprovokeres på denne måde. side 7
2. Marked a. I Danmark i. Mellemhandlere Danske råtræopkøbere har gennem årene med mellemrum også været købere til diverse spredte forekomster af snørkelved, men der har typisk været meget lidt struktur omkring handlen. Dette snørkelved er kun i meget begrænset omfang blevet afsat til danske forbrugere, og der eksisterer ikke nogen formel industri i Danmark, der forbruger snørkelved. ii. Skulptører Der er blevet lavet et par prøvesalg til en sammenslutning af skulptører med delvis succes. Formodentlig er der stadig for meget snørkeltræ, der kan købes for billigt, fordi sælgeren ikke kender produktets sande værdi. Dette projekt skulle gerne medvirke til at udbrede kendskabet til produktets værdi og således på sigt sikre en mere korrekt pris, som igen vil kunne give plads til at honorere en mere struktureret handel og lagerfortegnelse. iii. Trædrejere og andet husflid Måske specielt på Fyn er der rigtig mange husflidsforeninger, der køber og forbruger snørkeltræ. I hele landet er der ligeledes ganske mange enkeltpersoner, der er interesseret i denne råvare. Typisk drejer det sig dog om ganske små mængder for den enkelte handel, og der er slet ikke økonomi til at honorere et samlende mellemhandler-led, så det vil typisk være små lokale handler mellem tilfældige bekendte b. I Udlandet i. Mellemhandlere Danske råtræopkøbere har gennem årene med mellemrum også været købere til diverse spredte forekomster af snørkelved, men der har typisk været meget lidt struktur omkring handlen. Tyske forhandlere har erklæret sig villige til at opkøbe dansk snørkelved i forbindelse med opkøb af andet råtræ gennem danske råtræopkøbere som et forsøg. c. Fremtiden Hvis der skal være økonomi i at håndtere snørkelved, skal man op på mængder, der overstiger det, der normalt forekommer i de mindre danske skove. Hvis man ikke er tilfreds med i ny og næ at afsætte til en lokal husflidsforening eller lignende, er det derfor nødvendigt at samle udbuddet af eksisterende snørkelved eller alternativt - vente til der bliver produceret større sammenhængende mængder. side 8
3. Muligt set-up af salgskanaler a. Auktion Både opkøbere (f.eks. Teglgaard Hardwood), mellemhandlere (f.eks. Theodor Nagel og Max Cropp), og professionelle slutbrugere (f.eks. Intarsia) vurderer at auktionsformen ikke er den rigtige salgsmetode, idet omkostningerne vil være alt for store. Tilsvarende har det vist sig, at udbydere kun sjældent er villige til at skove produkterne uden sikkerhed for en umiddelbar afsætning til fornuftige priser. b. Mellemhandlere Som tidligere nævnt har tyske forhandlere erklæret sig villige til et forsøg med opkøb af dansk snørkelved i forbindelse med opkøb af andet råtræ gennem danske råtræopkøbere. Teglgaard Hardwood vil gerne deltage i et sådant setup, men samtidig er det nødvendigt at gå dybere ind i udarbejdelsen af et register over potentielle salgs-emner. c. Opsamling via internetbaseret database Denne aktivitet støttes ikke af Produktudviklingsordningen, men har dog pågået i 6-8 måneder og pågår stadig. Disse aktiviteter har bl.a. indebåret afholdelse af kursus og felt-recognosering for egnede salgbare emner. En database er under opbygning hos Skovdyrkerforeningen Fyn, hvorfra der vil blive udbudt produkter til potentielle købere, som herefter eventuelt kan gøre brug af den professionelle mellemhandler til selve indkøbet. En efterfølgende placering af databasen på internettet kræver yderligere udvikling, og der søges i øjeblikket om økonomiske midler til en sådan fortsat indsats. Bilag 1 viser lidt om denne databases opbygning og struktur. d. Små mængder til lokale brugere. Lokale mindre slutbrugere som f.eks. de fynske husflids-foreninger er vældig interesserede, men har ikke mulighed for at bære store omkostninger udover selve varens pris. Skema til registrering side 9
Dato: Registrering af Snørkelved Fornavn Efternavn Adresse 1 Adresse 2 Postnummer By Telefon 1 Telefon 2 Mobil 1 Mobil 2 Fax Email Bemærkninger (Skovnavn og lign.) 1 2 3 4 5 6 7 side 10
Bilag 1. Database over Snørkelved i Danmark: Bør indeholde: Ejeroplysninger Lokations-oplysninger Beskrivelse af objektets kvalitet og kvantitet Evt. pris-krav Billed-dokumentation Entydig identifikation Bør kunne præsentere data og billeder sorteret efter art sorteret efter type sorteret efter geografi Bør i øvrigt være sikret en nem og løbende opdatering tilgængeligt for både købere og sælgere side 11
side 12
side 13