Status og evaluering pa inklusionsindsatsen pa folkeskolerne i Hvidovre Kommune under Kvalitetsløftet

Status og evaluering pa inklusionsindsatsen pa folkeskolerne i Hvidovre Kommune under Kvalitetsløftet 2012 2016 Skole og Uddannelse 2016-2017 1

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Inklusion i folkeskolen... 3 1.2 Inklusion i Hvidovre Kommune... 3 1.2.1 Hvordan vi forstår inklusion i Hvidovre Kommune... 4 1.3 Rapportens opbygning... 5 1.4 Metode... 5 2 Fysiske og økonomiske rammer for inklusionsindsatsen... 6 2.1 Økonomisk fordeling af midler til inklusion... 6 2.1.1 Budgettildelingsmodel... 6 2.1.2 Evaluering af budgettildelingsmodel... 7 2.2 Fysiske rammer... 7 3 Kortlægning af inklusionsindsatsen... 8 3.1 Kompetenceløft... 9 3.2 Indsatser... 10 3.3 Andre inklusionsunderstøttende initiativer... 10 3.4 Opsummering... 11 4 Hvidovre Kommunes inklusionsgrad... 12 4.1 Samlet inklusionsgrad 2016... 12 4.2 Inklusionsgrad fordelt på skoler... 12 4.3 Opsamling... 15 5 Elevernes trivsel... 17 5.1 National trivselsmåling... 17 5.2 De yngste elever... 17 5.2.1 Overordnet trivsel... 17 5.2.2 Inklusion i skolens faglige og sociale fællesskaber... 17 5.2.3 Opsummering 0. 3. klasse... 18 5.3 De ældste elever... 19 5.3.1 Opsummering 4. 9. klasse... 20 5.3.2 Skolernes arbejde med trivselsmålingerne... 20 6 Elevernes faglige præstation... 21 7 Resultater og perspektivering... 22 8 Litteraturliste... 25 2

1 Indledning I denne rapport evalueres inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Rapporten omfatter de tiltag, der er sat i værk som en del af Kvalitetsløftet 2012-2015, herunder tiltag og indsatser under Rammer for inklusion i folkeskolen. Formålet med evalueringen af indsatsen er at: give Børne- og Undervisningsudvalget en status på inklusion i Hvidovre Kommune kortlægge, hvilke indsatser og tiltag der er sat i værk opnå viden om elevernes trivsel og faglighed set i lyset af inklusionsindsatsen. Rapporten omhandler de lige godt 5800 folkeskoleelever fra 0.-10. klassetrin, der er fordelt pa Hvidovre Kommunes ni skoler. Det vil sige, at der er fokus på de elever, der modtager undervisning i almentilbuddet og samtidig også de elever, der har behov for og modtager støtte i undervisningen, men ikke i en specialklasse eller pa en specialskole. Elever i Hvidovre Kommune 13/14 5.859 elever i alt 251 elever i specialundervisningstilbud Elever i Hvidovre Kommune 14/15 5.971 elever i alt 238 elever i specialundervisningstilbud Elever i Hvidovre Kommune 15/16 5.796 elever i alt 222 elever i specialundervisningstilbud Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Tallene er opgjort ud fra, at eleverne har bopæl i Hvidovre. Institutionsbeliggenheden kan være alle steder. 1.1 Inklusion i folkeskolen Der er inden for den seneste årrække kommet et øget fokus på inklusion i folkeskolen. I skoleåret 2012/2013 indebar en ændring i Lov om folkeskolen, at flere elever skal inkluderes i den almene undervisning. Regeringen lavede samtidig en målsætning om, at 96 pct. af alle skolebørn i 2015 skulle være inkluderet i et alment skoletilbud. I maj 2016 meldte regeringen ud, at de på baggrund af Inklusionseftersynets anbefalinger ville bevæge sig væk fra 96 procentmålsætningen og i stedet sætte fokus på den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Det fremgår af lovændringen fra 2012, at de elever, der har brug for specialundervisning mindre end ni timer ugentligt, skal inkluderes i den almene undervisning. Disse elever, der har brug for mindre omfattende støtte, skal ifølge loven modtage den ekstra støtte gennem blandt andet undervisningsdifferentiering, holddannelse og brug af tolærerordninger (Lov nr. 379, 2012). 1.2 Inklusion i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har gennem mange år arbejdet med inklusion i folkeskolerne med den hensigt, at flest mulige elever inkluderes i almenundervisningen og ikke henvises til et specialundervisningstilbud. I september 2012 vedtog Hvidovre Kommune Kvalitetsløftet på folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Et af målene i kvalitetsløftet var, at inklusionsgraden i 2015 skulle være højere end 98 pct. I april 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at gå bort fra målsætningen om 98 pct. inklusion til fordel for en beslutning om, at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre som mål ikke overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 pct., men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv. For at understøtte Kvalitetsløftets målsætning om øget inklusion besluttede Børne- og Undervisningsudvalget i oktober 2013 at godkende Rammer for inklusion. Rammer for inklusion indeholder forslag til yderligere understøttelse af lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion i form af kompetenceløft, nye procedurer for visitation, revisitation og tilsyn med inklusion i almenområdet samt en ny budgettildelingsmodel på specialområdet. 3

Hvidovre Kommunes værdimæssige og rammesættende udgangspunkt for arbejdet med inklusion: Uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være med til at udvikle dem Børn der ekskluderes, risikerer marginalisering resten af deres liv Inklusion er ikke en spareøvelse Lærerne vil gerne inklusion og er optagede af, at der skabes gode rammer for, at inklusionen kan ske på forsvarlige vis. Kilde: Rammer for inklusion 10.10.2013 Kommunalbestyrelsen besluttede dertil at understøtte inklusionsarbejdet med bedre fysiske rammer på kommunens skoler, fx etablering af gruppelokaler og inventar til at understøtte en alternativ indretning af skolernes klasselokaler. 1.2.1 Hvordan vi forstår inklusion i Hvidovre Kommune Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Kommunens institutioner og skoler spiller i denne sammenhæng en særlig rolle. Inklusion betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end begrebet rummelighed. Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn og unge oplever, at de er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de bliver set, anerkendt og værdsat som de unikke personer, de er. Inklusion er et udtryk for bestræbelser på, at børn og unge støttes i at kunne indgå i faglige og sociale fællesskaber, samtidig med at fællesskabet kvalificeres til at kunne arbejde inkluderende. Inklusionstænkningen forudsætter et perspektivskifte, hvor nogle børn og unge ses som værende i vanskeligheder frem for med vanskeligheder. Børn og unges vanskeligheder ses i denne forståelse som afhængig af de sammenhænge, som barnet og den unge indgår i. Fællesskabet skal kunne rumme og værdsætte børns mangfoldighed og forskelligheder, da eksklusion fra almene fællesskaber forringer børn og unges livschancer. Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. På denne måde bliver inklusion et alment pædagogisk anliggende og ansvar. Alle børn og unge skal have mulighed for at udfolde egne kompetencer, styrkesider og potentialer. Inklusion indebærer også, at børn og unge lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Forskellighed ses som en ressource, og mangfoldighed er noget, der værdsættes. Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik om inklusion: Børn og unge i Hvidovre skal opleve, at de bliver set, hørt og værdsat som de unikke personer, de er. Inklusion handler om at høre til i et udviklende og forpligtende fællesskab. Hvidovre Kommune støtter alle børn og unge i at kunne indgå i de faglige og sociale fællesskaber, som institutioner og skoler består af. Det vil vi gøre ved at skabe differentierede fællesskaber, hvor hvert enkelt barn og ung trives, lærer og udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Børne- og ungemedarbejderne har derfor fokus på barnet og den unges relationer i fællesskabet, med udgangspunkt i barnet og den unges ressourcer og muligheder. Forskellighed ses som en ressource, og alle børn og unge betragtes som kompetente medborgere. Kilde: Børne- og Ungepolitik 2012-2019, Hvidovre Kommune 4

1.3 Rapportens opbygning 1.4 Metode Rapporten er bygget sådan op, at kapitel 2 Fysiske og økonomiske rammer for inklusionsindsatsen præsenterer den økonomiske ramme, de enkelte skoler har i forbindelse med inklusionsarbejdet, herunder også de midler, skolerne tildeles til fysiske forbedringer for at understøtte inklusionsarbejdet. Kapitel 3 Kortlægning af inklusionsindsatsen er en kortlægning af de indsatser og kompetenceløft, der er sat i værk. Kapitlet viser, hvad der rent faktisk er blevet gjort i Hvidovre Kommune. Statussen baserer sig på følgende datakilder: Desk research på politiske kommunale dokumenter, evalueringer og politiske strategier Statistik fra national trivselsmåling og kvantitativ analyse Statistik fra nationale tests og kvantitativ analyse. Kapitel 4 Hvidovre Kommunes inklusionsgrad præsenterer inklusionsgraden fordelt på en række parametre. Kapitel 5 Elevernes Trivsel fremlægger trivslen blandt Hvidovre Kommunes elever i en periode hvor der arbejdes med inklusionstiltag ude på skolerne. Kapitel 6 Elevernes faglige præstation er en beskrivelse af elevernes karakterer i en periode, hvor der arbejdes med inklusionstiltag ude på skolerne. Kapitel 7 Resultater og perspektivering er en opsamling af de foregående kapitler, hvor de forskellige resultater bindes sammen, og der gives en række anbefalinger til kommunens forsatte arbejde med inklusion. 5

2 Fysiske og økonomiske rammer for inklusionsindsatsen En bagvedliggende forudsætning for 11 mio. kr., som tidligere havde været tildelt den enkelte elev, udlagt til skolerne efter samme inklusionsarbejdet er de fysiske og økonomiske rammer, skolerne har. Begge spiller en afgørende rolle i forhold til, om inklusionsarbejdet kan lykkes. tildelingsmodel. Den 1. december 2016 godkendte Børne- og Undervisningsudvalget, at midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere på SFO- Nedenstående er en sammenfatning af og klubområdet som et led i decentraliseringen resultaterne fra analysen af den økonomiske model for inklusion, som den daværende Skole- og fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen. Fra 2017 blev der således udlagt ca. 1,8 mio. kr. til Klubafdeling foretog i 2015, samt en kortlægning af støttepædagoger/pædagogisk medhjælp i de initiativer, der har haft til formål at støtte op om de fysiske rammer for inklusion. skoler/sfo. Tildelingen af midler til den enkelte skole foregår 2.1 Økonomisk fordeling af midler til ud fra de samme kriterier som inklusion budgettildelingsmodellen på almenskoleområdet. I forbindelse med Kommunalbestyrelsens Tildelingen af midler sker med udgangspunkt i budgettildelingsmodellen på almenskoleområdet godkendelse af Rammer for inklusion i 2013 med en tildeling af 25 % vedrørende elevtal godkendte Kommunalbestyrelsen en ny (antallet af elever på skolen) og 75 % vedrørende budgettildelingsmodel for midler til socioøkonomiske parametre. inklusionsarbejdet i folkeskolen. Budgettildelingsmodellen omfatter alle midler til De socioøkonomiske parametre er: enkeltintegration (specialundervisning over ni timer Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet om ugen) og en del af de midler, der hidtil har været (arbejdsløs) anvendt til specialundervisning i specialtilbud. Den Forældres uddannelse (højst 10. klasse) nye budgettildelingsmodel blev indført ud fra Civilstand (enlig forsørger) ønsket om at skabe en økonomisk struktur, hvor Etnicitet (indvandrer eller barn af der gives incitament til, at eleverne i videst muligt omfang undervises i almenskolen. Et vigtigt indvandrere) Parameteret etnicitet har dobbelt vægtning. element i modellen er at decentralisere midlerne, således at skolerne er motiveret til selv at etablere en lokal inklusionsfremmende indsats, under forudsætning af at det gøres pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssigt. For at skabe yderligere incitament til inklusion, er der til modellen tilføjet en Gentlemanaftale. Aftalen indebærer, at hvis en elev, der modtager specialundervisning i ni timer eller mere, overflyttes fra sin skole til en anden skole som alternativ til 2.1.1 Budgettildelingsmodel Med godkendelsen af budgettildelingsmodellen på specialundervisningsområdet i 2013 blev det eksklusion (og dette ikke sker som følge af det frie skolevalg) betaler distriktsskolen et beløb til modtagerskolen på 120.000 det første år. besluttet, at 33,7 mio. kr. af budgettet allokeres til almenskolerne med henblik på at øge inklusion. Skolerne er omvendt forpligtede til at betale et beløb på 120.000 kr. pr. elev, som ikke inkluderes i almenskolen. Dette finansierer en del af udgiften I skrivende stund er der stillet forslag om en ændring af de socioøkonomiske parametre for tildeling. Forslaget behandles på møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 28. september 2017. til undervisning i et specialundervisningstilbud. Ligeledes blev de enkeltintegrationsmidler for knap 6

2.1.2 Evaluering af budgettildelingsmodel Det daværende Børn og Velfærd gennemførte i 2015 en evaluering af budgettildelingsmodellen. Evalueringen var bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse til skole- og klubledere. Evalueringen viste, at skolerne generelt er tilfredse med decentraliseringen af midlerne til enkeltintegration og inklusion. Skolerne angav, at decentraliseringen gav større fleksibilitet, hurtigere handlemuligheder og højere kvalitet. Samtidig viste evalueringen, at der blev skabt inkluderende tiltag på baggrund af de tilførte midler til inklusion. Skolerne har fortrinsvis brugt midlerne til at oprette nye stillinger, skabe inkluderende fysiske rammer og anskaffe nye materialer til understøttelse af inklusion. Evalueringen viste endvidere, at skolerne og klubberne ønskede en decentralisering af midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere efter den samme socioøkonomiske tildelingsmodel, som benyttes i forhold til inklusionsmidlerne til skolerne. Dette afsted kom en ændring, der blev effektueret i 2017, og som der refereres til i ovenstående. 2.2 Fysiske rammer I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform august 2014 har Rambøll udarbejdet en analyse for Hvidovre Kommunes ni skoler med fokus på, hvordan den nye folkeskolereform implementeres i skolernes fremtidige indretning, herunder hvordan forbedringer af de fysiske rammer kan styrke skolernes inklusionsfaciliteter. Der blev derfor afsat 2,1 mio. kr. til etableringen af gruppelokaler og inventar, der understøtter en alternativ indretning af skolernes klasselokaler, fx arbejdspulte eller skillevægge. Pengene blev fordelt efter, hvilke skoler der havde det største behov. 7

3 Kortlægning af inklusionsindsatsen I dette afsnit fremlægges de inklusionsrettede indsatser, der er iværksat i Hvidovre Kommune i forbindelse med Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion. Indsatserne har det tilfælles, at de hver for sig og tilsammen understøtter målet om øget inklusion, både gennem kompetenceløft af pædagogisk personale, ledelsespersoner og udviklingsenheden i administrationen samt gennem inklusionsrettede indsatser ude på skolerne. Inklusionsindsats i Hvidovre Kommune skal ses som en samlet indsats, der understøtter kommunens vision om, at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem. Nedenstående figur skitserer sammenhængen mellem Hvidovre Kommunes Børn- og ungepolitik, indsatserne under Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion samt andre inklusionsunderstøttende indsatser. FIGUR 3.1 Inklusionsindsatser i Hvidovre Kommune 8

3.1 Kompetenceløft Hvidovre Kommune har igangsat et omfattende kompetenceløft for at give lærere, pædagoger og ledere mere viden om inklusion og løfte deres kompetencer til på forskellig vis at understøtte omstillingen til øget inklusion. Lederuddannelse i forandringsledelse Lederne er centrale i forhold til at lede den forandringsproces, skolerne skal gennemgå for at skabe inkluderende læringsmiljøer. Derfor skydes kompetenceløftet i forhold til inklusion i gang med, at samtlige ledere i SFO er, klubber og skoler samt konsulenter fra administrationen deltager i et modul i Forandringsledelse med fokus på inklusion. Grunduddannelsen er blevet suppleret med individuelle forløb for lederne. Kompetenceløft i klasseledelse (UiU klasseledelse) Alle skoler har modtaget kursus, undervisning, observation og sparring i klasseledelse. Klasseledelse handler om at variere sin undervisning, skabe rutiner, planlægge en god start og en god afrunding af hver enkelt time. Lærerne er blevet undervist gennem Undervisning i Undervisningen, hvilket betyder, at alle lærerne bliver undervist på deres egen skole, i eget klasserum og på baggrund af egen praksis i klasseledelse. Skolens ledelse har fået introduktion til klasseledelse og bærer projektet videre. IT som understøttende for undervisningen (UiU IT) Hele lærerteams får støtte og vejledning i, hvordan digitale medier kan styrke faglighed, inklusion og dannelse i undervisningen. Undervisningen er forega et som Undervisning i Undervisningen, hvilket betyder, at alle lærerne bliver undervist på deres egen skole, i eget klasserum. Spydspidser i skoler, specialundervisningstilbud og SFO/klubber Alle skoler har fem til seks spydspidser. Spydspidser er lærere, som er uddannet i vejledning og inklusion, og som samtidig har en særlig viden om et område, fx læsevejledere, AKTvejledere og specialundervisere. Spydspidserne er forankret i skolens kompetencecenter/ressourcecenter/plc vejleder kollegaer og indgår i en generel professionsudvikling og opkvalificering af personalet i forhold til inklusionsopgaven. Nye spydspidser uddannes løbende. Oversigt over kompetenceløft i perioden 2012-2016 Kompetenceløft i Klasseledelse (UiU - klasseledelse) Kompetenceløft i IT som understøttende for undervisningen (UiU IT) og Uddannelse af alle lærere og pædagoger på alle 9 skoler (20 timer) Alle skoler får tilbud om opsamlingshold 90 teams har fået 15 timers aktionslæring Aktionslæringen er også målrettet PLC og i 2017 ledelsesteams Spydspidser Alle skoler har fået uddannet 5-7 spydspidser, og der uddannes løbende nye Lederuddannelse i forandringsledelse Kursus i den pædagogiske analysemodel SPU Relationskompetencer Alle skolers ledelser har fået et klippekort til vejledning for UCC omkring ledelse Alle skolers ledelser har fået et PD modul i forandringsledelse svarende til 5 ETCS point Alle konsulenter i SKO har fået et PD modul i forandringsledelse svarende til 5 ETCS point Alle skoler, SFO er og klubber har modtaget et kursus i SPU Alle lærere og pædagoger på alle skoler har modtaget eller modtager et kursus (19½ time) Alle ledere har modtaget et kursus (19½ time) Fra hver skole modtager 2-5 ressourcepersoner kursus rettet mod dem (18 timer). 9

3.2 Indsatser Som en del af inklusionsindsatsen er der i Hvidovre Kommune blevet iværksat en række tiltag, der skal fungere som forbyggende indsatser eller, som fx har til formål at skabe videndeling. Blandt indsatserne er: Ændret visitations- og revisitationspraksis på skoleområdet Center for Skole og Uddannelse har i samarbejde med PPR og Børne- og Familieafdelingen indført en ny praksis i forbindelse med visitation til specialområdet i Skoleafdelingen. Nyt tilsynskoncept For at sikre, at børnenes undervisning er af høj kvalitet, og at skolerne/sfo erne/klubberne er i stand til at varetage den specialpædagogiske opgave, der eventuelt er forbundet med inklusion af børnene, har administrationen udarbejdet et tilsynskoncept. Skolens ledelse og PPR afholder statusmøde om inklusion og den specialpædagogiske opgave i almenområdet tre gange årligt. Derudover afholdes der en gang årligt et tilsynsmøde på alle skoler, hvor der som minimum deltager en skoleleder, to konsulenter, en PPR-psykolog samt evt. repræsentanter fra kompetencecentret. Tværfaglige netværk Hvidovre Kommune har etableret ni tværfaglige netværk på skole- og klubområdet. Formålet med de tværfaglige netværk er at hjælpe børn og unge i udsatte positioner - så tidligt som muligt - med så helhedsorienteret en tilgang som muligt. Endvidere medvirker netværket til, at flere børn og unge i udsatte positioner hjælpes i det almene system og bidrager til en koordineret og sammenhængende tidlig forebyggende indsats, som kommer børn og familier til gavn. Talentforløb Talentprogrammet er målrettet dygtige og særligt motiverede elever, der har lyst til og kan have udbytte af at deltage i et særligt tilrettelagt og fagligt udfordrende program. Talentprogrammet kan være inklusionsfremmende særligt i forhold til at forebygge, at de særligt dygtige elever keder sig i skolen, og som følge deraf udvikler forstyrrende adfærd, som kan føre til eksklusion. Tolærerordning På tre skoler er der blevet gennemført forsøg med tolærerordninger. Formålet med forsøget var bl.a. at bidrage til et lettere forløb i forhold til inklusion, trivsel, undervisningsdifferentiering, højere faglighed og udfordringer til både drenge og piger med to lærere i undervisningen. Forsøget forløb i skoleåret 2012/2013 og blev ikke forlænget. 3.3 Andre inklusionsunderstøttende initiativer Foruden ovenstående findes der en række initiativer, som på forskellig vis understøtter både kompetenceløft og indsatser under Kvalitetsløftet. Kommunale kurser og uddannelse med fokus på inklusion Der tilrettelægges en række korte kurser for lærere og ledere, som understøtter skolernes arbejde med inklusion. Der udbydes eksempelvis kurser som: Enkeltintegrerede elever, Undervisning af elever med autisme og Aspergers Syndrom, Børn med særlige forudsætninger, Børn med koncentrationseller opmærksomhedsvanskeligheder, Observation i undervisningen og Konflikthåndtering. Dertil kommer, at konsulenter fra Udviklingsenheden har understøttet inklusionsarbejdet på skoleområdet, fx ved at deltage på personalemøder og holde oplæg, støtte udviklingsprocesser og stå for fortløbende 10

uddannelse af lærerne og pædagoger i fx læsning, Da2, SPU- og LP-metoden. LP/SPU og relationskompetencer Hvidovre Kommune har siden 2008 uddannet alt pædagogisk personale i skoler og fritidstilbud i at arbejde med LP/SPU. I forlængelse af dette projekt satte kommunen i 2015 endnu et stort kompetenceløft i gang nemlig relationskompetencekurset. Relationskompetencekurset er et stort kursusforløb, der skal styrke relationskompetencerne hos alle kommunens lærere og pædagoger, der har timer i skolen. Kurset tager udgangspunkt i ICDP (International Child Development Programme). Formålet med kurset er, at medarbejderne bliver mere bevidste om egne samspilskompetencer og handlemuligheder for at styrke de relationer, som de indgår i. Kompetencecentre/ressourcecenter/PLC i skolerne Alle folkeskoler har oprettet et kompetencecenter. Kompetencecenteret er centrum for arbejdet med lærernes læring og undervisning. Kompetencecenteret er det sted, hvor der på skolerne er fokus på, hvad der virker i undervisningen, og er et forum for videndeling, sparring og systematik omkring udvikling af lærernes generelle pædagogiske kompetencer i forhold til almenundervisningen og inklusion. Kompetencecenteret er også det sted, hvor personalet kan hente hjælp i forhold til elever i vanskeligheder. Børne- og Undervisningsudvalget har peget på tre trivselstemaer, som danner rammen om trivselsløftet: Mobning er uacceptabelt Ret til trivsel Respekt for fællesskabet Rum til den enkelte Ro til Læring Plads til udfoldelse. 3.4 Opsummering De kommunale dokumenter og tilsynsrapporter viser, at Hvidovre Kommune, i overensstemmelse med vedtagelserne i Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion, har iværksat en lang række tiltag samt kompetenceløft af medarbejdere i administrationen, skoleledere og pædagogisk personale. Sideløbende med de inklusionsrettede indsatser, som fremgår i afsnittet, eksisterer der i Hvidovre en række andre tiltag, der understøtter inklusionen på kommunens skoler. De enkelte folkeskoler i Hvidovre Kommune har også en række tiltag og indsatser, de selv har iværksat, som fx har været rettet mod alle medarbejdere eller grupper af medarbejdere. Trivselsløft Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 13. april 2015 (Kommunalbestyrelsen den 28. april 2015) et ambitiøst trivselsløft på folkeskoler og i klubber. Målet med Hvidovre Kommunes trivselsløft er at forhindre mobning og sikre høj trivsel på skoler og klubber. 11

2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 4 Hvidovre Kommunes inklusionsgrad I dette kapitel ses på andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige folkeskole. Dette betegnes også inklusionsgraden. Inklusionsgraden er en betegnelse for, hvor stor en andel af eleverne i de kommunale skoler, der modtager undervisning i en almenklasse. Inklusionsgraden vil løbende blive sammenlignet med fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner (udpeget som benchmark af FLIS - Fælleskommunalt ledelsessystem). FIGUR 6.2 Udvikling i inklusionsgrad for Hvidovre Kommune 100,0% 99,0% 98,0% 97,0% 96,0% 95,0% 94,0% 93,0% 95,6% 95,2% 95,7% 96,0% 96,2% 4.1 Samlet inklusionsgrad 2016 FIGUR 6.1 Inklusionsgrad (jan.16) 100,0% 95,0% 90,0% 85,0% 80,0% 96,1% 96,0% 95,6% 95,3% 95,2% 94,3% 93,4% Kilde: Tal for folkeskolen, KL (udtræk fra Flis.dk) Hvidovre Kommune har i januar 2016 en inklusionsgrad på 96 %. Som det ses i figur 6.1, er Hvidovre Kommunes inklusionsgrad, foruden Tårnby, både højere end alle sammenligningskommunerne og den gennemsnittelige inklusionsgrad på landsplan. Kilde: Uddannelsesstatistik Note: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, opdelt på bopælskommune Figur 6.2 viser, at Hvidovre Kommune gennem de sidste fem år har opnået, at flere elever er blevet fysisk inkluderet i almenundervisningen. 4.2 Inklusionsgrad fordelt på skoler TABEL 6.1 Inklusionsgrad fordelt på skoler 2014 2015 2016 Avedøre Skole 96,4 % 95,1 % 95,1 % Dansborgskolen 98,6 % 98,0 % 97,2 % Engstrandskolen 95,5 % 95,2 % 94,9 % Frydenhøjskolen 95,6 % 93,6 % 95,5 % Gungehusskolen 94,9 % 91,1 % 95, 0 % Holmegårdsskolen 96,5 % 96,9 % 97,9 % Langhøjskolen 96,5 % 96,9 % 96,6 % Præstemoseskolen 98,4 % 98,0 % 97,2 % Risbjergskolen 97,2 % 98,4 % 98,8 % Kilde: Hvidovre Kommunes 5. september tal Tabel 6.1 viser, at Hvidovre Kommunes skoler falder i to grupper de skoler, som placerer sig over Hvidovre Kommunes gennemsnit i inklusionsgrad og dem, der placerer sig under. De skoler, der placerer sig under gennemsnittet, er i 2016 Avedøre Skole, Engstrandskolen, Gungehusskolen og Frydenhøjskolen. De fire skoler har alle en forholdsvis høj socioøkonomisk belastningsgrad. Det er derfor forventeligt, at netop 12

de skoler har en lavere inklusionsgrad end Hvidovre Kommunes øvrige skoler. Disse fire skoler er også blandt dem, der hidtil har modtaget flest midler til inklusion på baggrund af den oprindelige socioøkonomiske tildelingsmodel på området. På samme måde er det i lyset af den oprindelige socioøkonomiske tildelingsmodel også forventeligt, at Holmegårdsskolen, Risbjergskolen, Dansborgskolen og Præstemoseskolen har en forholdsvis høj inklusionsprocent. Det ville således også kunne forventes, at Langhøjskolen placerede sig med en højere inklusionsgrad, end det er tilfældet. Langhøjskolens mere eller mindre gennemsnittelige inklusionsgrad kan således ikke forklares ud fra distriktets socioøkonomi. Avedøre skole, Dansborgskolen, Engstrandskolen og Præstemoseskolen har en faldende inklusionsgrad set over de sidste tre år og er derfor skoler, som administrationen er særligt opmærksomme på. Gungehusskolen har et voldsomt fald i 2015, men er igen opadgående i 2016. Risbjergskolen og Holmegårdsskolen har en støt stigende inklusionsgrad, mens Frydenhøjskolen og Langhøjskolen har en forholdsvis stabil udvikling. FIGUR 6.3 Andelen af elever i specialtilbud, der går i specialklasse på almenskole (jan.16) 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% 78,70% 67,80% 61,40% 61,30% 58,00% Kilde: Tal for folkeskolen, KL (udtræk fra Flis.dk) 49,00% 38,00% Figur 6.3 viser, at andelen af elever i specialtilbud, der går i specialklasse på en almenskole og ikke i specialskole - i Hvidovre Kommune er 67, 8 %. Blandt sammenligningskommunerne er der stor forskel på, hvordan eleverne i specialtilbud fordeles. Den forholdsvis høje andel i specialklasse på almenskole kan bl.a. forklares med, at Hvidovre Kommune siden kommunalreformen i 2007 har udbygget specialundervisningstilbuddene i kommunen og visiteret færre børn til tilbud uden for kommunen. Kommunen har især haft fokus på at udbygge antallet af pladser i tilbud, som ligger på en folkeskole. Strategien på området bygger bl.a. på en opfattelse af, at det er fremmende for inklusion, når specialundervisningstilbuddene ligger på en folkeskole med de øgede muligheder for at indgå i fællesskaber med almenskolens elever. Den høje andel af elever, der går i specialklasse, er således et udtryk for Hvidovre Kommunes ambition om at have fokus på nærhedsprincippet og de muligheder, der er for at lette inklusionen. FIGUR 6.4 Inklusionsgrad fordelt på klassetrin (jan.16) 100,0% 98,0% 96,0% 94,0% 92,0% 90,0% Kilde: Tal for folkeskolen, KL (udtræk fra Flis.dk) Ser vi på inklusionsgraden fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling, viser figur 6.4, at der bliver færre inkluderede børn jo højere klassetrin, de går på. Inklusionsgraden fordelt på klassetrin adskiller sig ikke væsentligt fra den på landsplan på nær for indskolingsområdet, hvor Hvidovre ligger højere end landsgennemsnittet. Den høje inklusionsgrad på indskolingsområdet er i tråd med Hvidovre Kommunes ambition på området om, at alle børn så vidt muligt skal starte deres skolegang i en almenskole. 97,6% 96,9% 95,7% 95,1% 93,7% 93,4% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hvidovre Hele landet 13

Samtidig er det almindeligt, at nogle funktionsvanskeligheder først i løbet af elevernes skolegang bliver en udfordring i forhold til inklusion. Det gælder fx. for ordblindhed, autismespektrumsforstyrrelser socioemotionelle vanskeligheder. og Stigningen er dog også et udtryk for, at der sker en akkumulering i tilbuddene, idet der fortsat er en tendens til, at elever, der bliver visiteret til specialtilbud, bliver der, indtil de afslutter folkeskolen. FIGUR 6.5 Inklusionsgrad for elever med forældre, som har grundskole som højeste uddannelsesniveau (skoleåret 14/15) 100,0% 95,0% 90,0% 85,0% 80,0% 75,0% Kilde: Tal for folkeskolen, KL (KL s egne beregninger pa baggrund af registerdata fra Danmarks statistik). Note: Andel elever fra egen kommune, der går i specialtilbud blandt elever i 0.- 9. klasse, hvor begge biologiske forældre har grundskole som højeste uddannelsesniveau. Tallene i figur 6.5 viser inklusionsgraden for elever med forældre, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau. Sammenlignes tallet med den generelle inklusionsgrad for Hvidovre Kommune ses det, at der blandt elever med forældre, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau, er flere, der visiteres til specialområdet. Tallet er et udtryk for, at der eksisterer en socialt betinget inklusionsgrad, et opmærksomhedspunkt i målretningen af fremtidige indsatser. Det skal dog fremhæves, at inklusionsgraden på dette område er større end den på landsplan, og dermed bliver det også nærliggende at kigge nærmere på, hvilke indsatser og initiativer, der har positiv indflydelse på dette område. 93,4% 92,5% 91,5% 90,1% 89,5% 87,3% 86,5% FIGUR 6.6 Andel af udsatte elever, der er inkluderede (skoleåret 14/15) 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 58,7% 60,4% 58,1% 58,0% Kilde: De udsatte børn nøgletal, KL (udtræk fra Flis.dk) Note: udsatte omfatter 0-9. klasses elever, som har været anbragt eller modtaget en forebyggende foranstaltning mindst én gang i løbet af de seneste fem a r. Anbragte omfatter elever, som har været anbragt mindst én gang i perioden. Figur 6.6 viser, at langt flere udsatte børn går i specialtilbud sammenlignet med ikke-udsatte børn. Der er i Hvidovre Kommune 41,9 % udsatte børn, der går i specialtilbud mod 2,9 % ikke-udsatte. Tallene adskiller sig ikke væsentligt fra dem, der ses på landsplan, men er dog et udtryk for, at udsatte børn kun i lav grad inkluderes i almenundervisningen. Tallene kan indikere, at forældrene ikke i tilstrækkelig grad kan støtte op om deres børns faglige udvikling. Administrationen har derfor ekstra opmærksomhed på disse børns særlige udsathed i forhold til deres skolepræstationer. En særlig opmærksomhed er også rettet mod de anbragte børn, som der inkluderes færre af end landsgennemsnittet, idet Hvidovre Kommunes værdimæssige og rammesættende udgangspunkt for arbejdet med inklusion foreskriver, at uanset hvilke forudsætninger barnet har, skal vi sammen være med til at udvikle dem. 97,1% 96,6% Alle udsatte Anbragte Ikke-udsatte Hvidovre Hele landet 14

FIGUR 6.7 Elever i specialtilbud fordelt på køn (skoleåret 14/15) 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kilde: Tal for folkeskolen, KL (udtræk fra Flis.dk) Figur 6.7 viser, at der i Hvidovre Kommune er flere drenge end piger, der modtager specialundervisning. Andelen i Hvidovre Kommune er kun marginalt højere end andelen på landsplan (73,3 %). Andelen er dog markant, og det vil derfor være nærliggende at se på, om læringsmiljøet i almenundervisningen i tilstrækkelig grad tager højde for drengene, eller hvad en årsag kunne være. 74,5% 73,3% 25,5% 26,7% FIGUR 6.8 Inklusionsgrad for indvandrere og efterkommer over for elever med dansk oprindelse (skoleåret 14/15) 100,0% 98,0% 96,0% 94,0% 92,0% 90,0% Drenge Hvidovre 96,2% 95,6% Dansk oprindelse Hvidovre Hele landet Piger 95,1% 94,7% Indvandrere og efterkommere Hele landet Kilde: Tal for folkeskolen, KL (KL s egne beregninger pa baggrund af registerdata fra Danmarks statistik). Note: indvandrere er født i udlandet, og ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark, og ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark Figur 6.8 viser, at der i Hvidovre Kommune blandt indvandrere og efterkommere er en større andel, der går i et specialtilbud end der er blandt elever med dansk oprindelse. Forskellen er dog meget lille. Sammenligner vi med tallene på landsplan, er andelen af indvandrere og efterkommere, der går i et specialtilbud, højere end den er i Hvidovre Kommune. Det vil sige, at inklusionsgraden for indvandrere og efterkommere i Hvidovre Kommune er højere, end den er på landsplan, og samtidig adskiller inklusionsgraden blandt indvandrere og efterkommere sig ikke væsentligt fra inklusionsgraden for elever med dansk oprindelse. 4.3 Opsamling Hvidovre Kommune havde i januar 2016 en inklusionsgrad på 96 %. De 96 % er i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning om at følge regeringens 96 pct. målsætning. To skoler Avedøre Skole og Engstrandskolen skiller sig ud ved at have en inklusionsgrad, der er lavere end den gennemsnittelige inklusionsgrad for Hvidovre Kommune og samtidig have en faldende inklusionsgrad over den seneste årrække. Langhøjskolen skiller sig også ud, idet inklusionsgraden er lavere, end det kan forventes ift. skolens socioøkonomisk belastningsgrad. Størstedelen af eleverne i Hvidovre Kommune, der er i et specialtilbud, er i en specialklasse eller gruppeordning på en almen skole. Ser vi nærmere på inklusionsgraden, ses det, at der er en socialt betinget inklusion, hvor udsatte og anbragte børn i markant højere grad går i specialtilbud sammenlignet med ikke-udsatte. Dertil er der blandt elever med forældre, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau, flere, der visiteres til specialområdet. Vender vi blikket mod elevernes herkomst, ses der ikke den store forskel i inklusionsgrad, når elever med dansk oprindelse sammenlignes med elever, der har indvandrer- eller efterkommerbaggrund. 15

Inklusionsgraden er størst i indskolingen og falder, jo højere klassetrinnet er. Dertil er der en markant overvægt af drenge i specialtilbuddene. Tallene for Hvidovre Kommune adskiller sig ikke bemærkelsesværdigt fra dem på landsplan eller fra de fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner. Tallene kan dog stadig sige noget om, med hvilket mønster skolerne henviser, og hvor der i fremtiden ligger et arbejde med at understøtte de elever, som er i risiko for ikke at forblive inkluderet i folkeskolen 16

5 Elevernes trivsel I dette afsnit sættes der fokus på elevernes trivsel under inklusionsindsatsen. Analysen er udarbejdet på baggrund af kvantitative målinger fra den nationale trivselsmåling, der blev foretaget på alle landets skoler i 2016 og på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2016. I denne rapport indgår der udpluk fra undersøgelserne, der skal tegne et billede af elevernes inklusion i skolens faglige og sociale fællesskaber. Der er ikke tale om en analyse af inklusionsindsatsens direkte effekter, men en analyse af elevernes trivsel. Elevernes trivsel er vigtig at belyse, da elevernes trivsel har stor betydning for inklusion, og inklusionens succes har stor betydning for elevernes trivsel. 5.1 National trivselsmåling Alle folkeskoler gennemfører hvert år en trivselsmåling blandt eleverne fra 0. klasse til og med 9. klasse. Trivselsmålingen er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Eleverne i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 spørgsmål, og eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får 40 spørgsmål. Resultaterne fra trivselsmålingen i Hvidovre Kommune vil i dette afsnit blive sammenlignet med gennemsnittet på landsplan. Afsnittet er på samme måde som trivselsundersøgelsens spørgsmål delt op i de yngste og de ældre elever. 5.2 De yngste elever 5.2.1 Overordnet trivsel FIGUR 5.1 Er du glad for din skole? 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Samlet antal elever Hvidovre = 2070 Samlet antal elever landsgns. = 205663 Ser vi på den overordnede trivsel for de yngste elever på 0. 3. klassetrin skiller eleverne i Hvidovre Kommune sig ikke væsentligt ud fra eleverne på landsplan. 70 % af eleverne i Hvidovre Kommune svarer, at de er glade for deres skole (jf. Figur 5.1). 70,0% 72,1% 5.2.2 Inklusion i skolens faglige og sociale fællesskaber 28,0% 25,5% 2,0% 2,5% FIGUR 5.2 Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 100,0% 80,0% 60,0% Ja, meget Ja, lidt Nej Hvidovre Kommune 58,7% 59,2% Landsgennemsnit Til at vurdere de yngste elevers trivsel er der udvalgt en række spørgsmål, som belyser elevernes sociale og faglige inklusion. 40,0% 20,0% 0,0% Ja, de fleste 35,3% 35,0% Ja, nogle stykker 6,0% Nej 5,8% Hvidovre Kommune Landsgennemsnit Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Samlet antal elever Hvidovre = 1979 Samlet antal elever landsgns. = 197904 17

FIGUR 5.3 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Samlet antal elever Hvidovre = 2046 Samlet antal elever landsgns. = 202943 Resultaterne fra de spørgsmål, der placerer sig under elevernes inklusion i skolens faglige og sociale fællesskaber, læner sig også meget tæt op ad gennemsnittet på landsplan. 58,7 % af de yngste elever i Hvidovre Kommune tror, at de andre børn kan lide dem (jf. Figur 5.2). Dog svarer en relativt stor gruppe (35,3 %), at de tror, at nogle stykker kan lide dem. Samtidig svarer størstedelen af eleverne, at de er gode til at hjælpe hinanden i klassen (jf. Figur 5.3). FIGUR 5.4 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 58,3% 57,7% 38,2% 38,0% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Samlet antal elever Hvidovre = 2035 Samlet antal elever landsgns. = 201077 3,6% Ja, meget Ja, lidt Nej Hvidovre Kommune 8,8% 9,1% 42,8% 43,3% 4,3% Landsgennemsnit 48,4% 47,6% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Hvidovre Kommune Landsgennemsnit Figur 5.4 viser, at andelen af elever, der oplever at blive drillet tit (8,8 %) eller nogle gange (42,8 %) er større end andelen af elever, der ikke oplever at blive drillet (48,4 %). Tallet adskiller sig ikke væsentligt fra det på landsplan, men det er forsat et opmærksomhedspunkt i det videre arbejde med inklusion. FIGUR 5.5 Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Samlet antal elever Hvidovre = 2017 Samlet antal elever landsgns. = 200887 Ser vi på Figur 5.5, er størstedelen af eleverne (63,8 %) ikke bange for, at de andre børn griner af dem. Andelen er en lille smule lavere end den på landsplan. 5.2.3 Opsummering 0. 3. klasse Ovenstående tal viser, at størstedelen af de yngste elever i Hvidovre Kommune er glade for at gå i skole og oplever tilnærmelsesvis den samme grad af trivsel som eleverne på landsplan generelt, omend der samtidig er en mindre gruppe elever, der ikke trives særlig godt. Andelen af elever, der oplever at blive drillet er større end andelen af elever, der ikke oplever at blive drillet. 9,3% Eleverne på 0. 3. klassetrin i Hvidovre Kommunes adskiller sig ikke markant fra det generelle billede af danske folkeskoleelevers generelle trivsel. 9,4% 26,9% 25,4% 63,8% 65,2% Ja, meget Ja, lidt Nej Hvidovre Kommune Landsgennemsnit 18

5.3 De ældste elever Trivslen for eleverne på 4. - 9. klassetrin er i nedenstående opgjort på baggrund af fem indikatorer. Hver indikator bygger på en gruppering af en række spørgsmål, som danner et tema, der måler holdningen hos eleverne. Der er fire differentierede indikatorer for trivsel; social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Skalaen, som eleverne har kunnet besvare spørgsmålene ud fra, går fra 1 5, hvor 1 er den mindst positive vurdering, og 5 er den mest positive vurdering. FIGUR 5.6 Social trivsel 100% 80% 60% 58,8% 62,4% FIGUR 5.7 Faglig trivsel 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Når det kommer til den faglige trivsel har 30,9 % svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende deres faglige trivsel. Andelen, der har et gennemsnit på over 4,0, er på landsplan lidt højere (32,5, %). Hvidovre 30,9% 32,5% 57,9% 56,9% 10,5% 9,9% 0,7% 0,8% Landsgennemsnit 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 40% 20% 0% Hvidovre 34,0% 31,4% 6,3% 5,5% 0,8% 0,7% Landsgennemsnit 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 FIGUR 5.8 Støtte og inspiration i undervisningen 100% 80% 60% 11,6% 11,1% 53,1% 54,2% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Figur 5.6 viser, at eleverne på 4. - 9. klassetrin i Hvidovre Kommune har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende deres sociale trivsel, idet 58,8 % har et gennemsnit på over 4,0. Sammenligner vi dette med andelen på landsplan, er der lidt flere (62,4 %), der har et gennemsnit på over 4,0. Ser vi på den modsatte ende, er der 7,1 %, der har et gennemsnit på den sociale trivselsskala på 3 eller derunder. 40% 20% 29,5% 29,7% 0% 5,7% 5,1% Hvidovre Landsgennemsnit 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Kilde: uddannelsesstatistik.dk Kigger vi på gruppen af spørgsmål, der placerer sig under støtte og inspiration i undervisningen, er der i Hvidovre Kommune kun 11, 6 % af eleverne, der svarer meget positivt på de forskellige spørgsmål med et gennemsnit på over 4,0. Ser vi på den modsatte ende, er der 35,2 %, der har et gennemsnit på 3 eller derunder. Tallene adskiller sig dog ikke væsentligt fra dem på landsplan, men der er dog tale om en stor elevgruppe, der scorer 19

lavt, når det kommer til støtte og inspiration i undervisningen. på opmærksomhedspunkter ved de enkelte skoler til kvalitetssamtalerne. FIGUR 5.9 Ro og orden 100% 80% 26,7% 29,3% 60% 40% 55,9% 56,0% 20% 0% Hvidovre 16,1% 13,6% 1,3% 1,1% Landsgennemsnit 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Kilde: uddannelsesstatistik.dk Figur 5.9 viser, at spørgsmålene, der knytter sig til ro og orden, har 26,7 % af de ældste elever i Hvidovre Kommune svaret meget positivt på, med et gennemsnit på over 4,0. På landsplan gælder det for 29,3 % af de ældste elever. Der er 17, 4 % af Hvidovres ældste elever, der i gennemsnit placerer sig under 3 på skalaen. Denne andel er 2,7 procentpoint højere end på landsplan og udgør en stor elevgruppe, der ikke oplever ro og orden i skolen. 5.3.1 Opsummering 4. 9. klasse Trivselsundersøgelsen blandt de ældste elever fra Hvidovre Kommune viser, at de generelt har en god social og faglig trivsel. Dog er både den sociale trivsel og den faglige trivsel en smule lavere, end den er på landsplan. Den indikator, hvor der er færrest, der svarer positivt, er støtte og inspiration i undervisningen. Dernæst ses ro og orden, hvor en stor andel af eleverne også placerer sig i den negative ende af skalaen. 5.3.2 Skolernes arbejde med trivselsmålingerne Hvidovre Kommunes ni skoler arbejder med resultaterne fra trivselsmålingerne. Der samles op 20

6 Elevernes faglige præstation I dette afsnit sættes der fokus på elevernes faglige præstationer. Elevernes afgangskarakterer kan give et billede af, hvorvidt der har været ændringer i elevernes afgangskarakterer, imens inklusionsaktiviteterne er pågået. Der er dog ikke belæg for at sige noget om, hvorvidt det er en effekt af ændret inklusionsgrad eller af enkelte inklusionsfremmende tiltag. FIGUR 6.1 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 9. kl. 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 5,8 6,3 6,2 Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: specialklasser og specialskoler er ikke medregnet Figur 6.1 viser, at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse er steget i Hvidovre Kommune. Gennem perioden med kvalitetsløftet er differensen til gennemsnittet på landsplan blevet mindre. I 2015/2016 lå gennemsnittet på landsplan på 7,1. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er store kommunale forskelle på elevernes karaktergennemsnit, hvilket bl.a. kan skyldes socioøkonomiske forskelle. 6,3 Hvidovre 6,6 6,8 TABEL 6.1 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, almen undervisning. 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Hvidovre 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% 90,1% Hele Landet 90,0% 90,7% 90,3% 93,0% 92,8% Ballerup 89,5% 86,3% 88,6% 87,6% 93,9% Glostrup 89,8% 94,4% 88,7% 91,5% 90,7% Helsingør 87,9% 89,9% 91,6% 93,0% 94,3% Rødovre 86,9% 95,3% 91,7% 96,2% 93,7% Tårnby 93,0% 88,9% 88,2% 92,6% 91,2% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Ser vi på Tabel 6.1 kan vi se, at andelen af elever, der har gennemført afgangsprøven med mindst 2 i både dansk og matematik i Hvidovre Kommune bortset fra en nedgang i skoleåret 15/16 - er steget siden skoleåret 2011/2012. Den samme tendens ses i sammenligningskommunerne. I skoleåret 15/16 placerer Hvidovre Kommune sig i bunden i forhold de fem andre kommuner. Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er vigtigt, idet der med EUD-reformen kom et krav om, at elever skal have mindst 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er således et opmærksomhedspunkt, at Hvidovre Kommune opretholder de tidligere års høje andel af elever. Der skal her gøres opmærksom på, at ud over faglig fremgang kan en del af karakterstigningen også skyldes ændrede prøveformer, prøveoplæg og hjælpemidler eller ændrede faglige mål. 21

7 Resultater og perspektivering I dette kapitel samles der op på, hvad der er gjort for at løfte inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune og på den viden, der foreligger om elevernes trivsel og faglighed set i lyset af inklusionsindsatsen. Det vil her særligt være de områder, som vurderes til at kræve ekstra opmærksomhed, der bliver draget frem. Kompetenceløft og indsatser Kortlægningen viser, at Hvidovre Kommune, i overensstemmelse med vedtagelserne i Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion, har iværksat en lang række tiltag samt kompetenceløft af medarbejdere i administrationen, skoleledere og pædagogisk personale. Foruden de inklusionsrettede indsatser, som er sat i værk som en del af kvalitetsløftet og rammer for inklusion, eksisterer der i Hvidovre Kommune en række andre tiltag, der i sammenhæng understøtter inklusionen på kommunens skoler, men som er sat i værk før eller efter de to projekter. De enkelte folkeskoler i Hvidovre Kommune har også en række tiltag og indsatser, de selv har iværksat, som fx har været rettet mod alle medarbejdere eller grupper af medarbejdere. Skolernes inklusionsgrad Hvidovre Kommune havde i januar 2016 en inklusionsgrad på 96 %. Inklusionsgraden på Hvidovre Kommunes skoler falder i to grupper de skoler som placerer sig over Hvidovre Kommunes gennemsnit i inklusionsgrad og dem, der placerer sig under. Tre skoler fortjener i denne sammenhæng ekstra opmærksomhed. Dette gælder Avedøre Skole, Engstrandskolen og Langhøjskolen. De to førstnævnte, fordi de skiller sig ud ved at have en inklusionsgrad, der er lavere end den gennemsnittelige inklusionsgrad for Hvidovre Kommune og samtidig har en faldende inklusionsgrad over den seneste årrække. For at undgå en forsat dalende inklusionsgrad på de to skoler, undersøger administrationen eventuelle årsager og løsninger. Den sidstnævnte skole, Langhøjskolen, skiller sig også ud, idet inklusionsgraden er lavere, end det kan forventes ift. skolens socioøkonomisk belastningsgrad. Forklaringer og årsager hertil, er også noget, der har administrationens opmærksomhed. Hvem visiteres til specialtilbud Analysen viser, at udsatte elever i markant højere grad går i specialtilbud sammenlignet med ikkeudsatte. Den samme tendens ses hos børn, der er anbragt. Tallene kan indikere, at forældrene ikke i samme grad kan støtte op om deres børns faglige udvikling. Administrationen har ekstra opmærksomhed på disse børns særlige udsathed i forhold til deres skolepræstationer. Indsatsområdet er ikke fremmed for Hvidovre Kommune, der siden 2012 haft en anbringelsesstrategi, som bl.a. har som mål at forsøge at afhjælpe barnets, den unges, eller forældrenes vanskeligheder ved hjælp af forebyggende foranstaltninger. Derudover har Lige muligheder - faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune også en særskilt opmærksomhed på udsatte børn og unges skolegang. Bl.a. lyder målene, at alle udsatte børn og unge er en del af et skolefællesskab og at udsatte børns og unges ulovlige skolefravær falder. I denne sammenhæng vil administrationen holde øje med udviklingen i inklusionsgraden blandt udsatte og anbragte børn, da der med de to strategier må være en forventelig stigning i inklusionsgraden på dette område. Blandt elever med forældre, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau, er der flere, der visiteres til specialområdet. Her vil administrationen have fokus på, om læringsmiljøet i almenundervisningen i tilstrækkelig grad tager højde for de elever, der kommer fra hjem, hvor der er få aktiviteter, der ligner skolens virksomhed. Administrationen vil således sikre, at der opretholdes et fokus på elever med særlige behov, og at der i almenundervisningen i højere grad bliver 22