PLATELIA TM CHLAMYDIA IgG TMB 62767

PLATELIA TM CHLAMYDIA IgG TMB 62767 BESTEMMELSE AF HUMANE IgG-ANTISTOFFER MOD CHLAMYDIA I HUMANT SERUM VED ENZYMIMMUNANALYSE IVD

INDHOLDSFORTEGNELSE 1- KLINISK INTERESSE...............................105 2- PROCEDUREPRINCIP..............................105 3- PRODUKTOPLYSNINGER............................106 4- ADVARSLER OG FORHOLDSREGLER....................107 5- PRØVEMATERIALE................................109 6- ANALYSEPROCEDURE..............................110 6.1. KRÆVET MATERIALE, DER IKKE MEDFØLGER..........................110 6.2. REKONSTITUERING AF REAGENSER...............................110 6.3. OPBEVARING AF ÅBNE OG/ELLER REKONSTITUEREDE REAGENSER..........111 6.4. PROCEDURE................................................111 7- BEREGNING OG FORTOLKNING AF RESULTATERNE........113 7.1. KVALITETSKONTROL...........................................113 7.2. BEREGNING AF CUT-OFF-VÆRDI (CO)..............................114 7.3. FORTOLKNING AF RESULTATERNE.................................114 8- PROCEDURENS BEGRÆNSNINGER....................114 9- SPECIFIKATIONER FOR YDEEVNE......................114 9.1. YDEEVNE MED PLATELIA CHLAMYDIA IgG TMB (62767)................114 9.2. YDEEVNE MED PLATELIA CHLAMYDIA IgG OPD (62766)..................115 10- PRODUCENTENS KVALITETSKONTROL..................116 11- REFERENCER....................................116 110

1- KLINISK INTERESSE Chlamydia trachomatis, den art, der oftest findes i seksuelt overførte sygdomme, er farlig på grund af sygdommens komplikationer: Sterilitet, ektopisk graviditet, conjunctivitis og pneumopati hos nyfødte. Chlamydia psittaci, der forekommer sjældent hos mænd, forårsager pneumopati og endocardit. Chlamydia pneumoniae, der forekommer meget hyppigt, forårsager infektioner i luftvejene. IgG-antistof mod Chlamydia forekommer altid oftere ved infektioner i luftvejene (C. trachomatis, C. psittaci), ved seksuelt overførte sygdomme i kronisk fase (C. trachomatis) og ved reinfektion. En væsentlig forøgelse af antistofniveauet i to serumprøver, der er indsamlet fra en patient med 3 ugers mellemrum og testet parallelt, viser, at der er tale om en aktiv infektion. PLATELIA CHLAMYDIA IgG TMB er et in vitro-diagnosticeringssæt til konstatering af IgG i humant serum mod Chlamydia (C. trachomatis, C. psittaci, C. pneumoniae). Dette testsæt er en hjælp ved bestemmelsen af immunstatus, når det anvendes med en enkelt serumprøve, eller som hjælp ved bestemmelsen af en nylig infektion, når det anvendes med parvise serumprøver. 2- PRINCIP Denne test er en immunenzymanalyse med fast fase: "En indirekte ELISA"- teknik. Chlamydia trachomatis-antigenerne (L2-serotype) er bundet til brøndens bund. Et monoklonalt antistof, mærket med peroxidase, der er specifikt for humane gammakæder (IgG), anvendes som et konjugat. 1. trin: Kontrollen og testsera fortyndes i forholdet 1:21 og tilsættes derefter til mikropladebrøndene. Under denne inkubation, 1 time ± 5 minutter ved 37 C ± 1 C, binder anti-chlamydia IgG-antistofferne i prøven sig til chlamydia-antigenet, der er bundet til mikropladebrøndene. IgG-antistoffet, der ikke er specifikt for Chlamydia-antigenet eller andre serumproteiner, fjernes ved gentagen afvaskning i slutningen af denne inkubationsperiode. 2. trin: Konjugatet (peroxidasemærket, monoklonalt antistof, der er specifikt for humane gammakæder) tilsættes hver mikropladebrønd. Under denne anden inkubation, 1 time ± 5 minutter ved 37 C ± 1 C, binder det mærkede antistof sig til IgG-antistoffet i serum, som har reageret med 111

Chlamydia-antigenerne. Det ubundne konjugat fjernes ved gentagen afvaskning i slutningen af denne inkubationsperiode. 3. trin: Forekomsten af immunkomplekset (Chlamydia Ag, anti-chlamydia IgG-serum, anti-lgg-konjugat) afsløres ved hjælp af tilsætning af substrat i hver brønd. 4. trin: Efter en inkubation i 30 minutter ± 5 minutter ved stuetemperatur (+18-30 C), stoppes enzymreaktionen ved hjælp af en 1N-svovlsyreopløsning. Den optiske densitet, der opnås ved 450/620 nm, er proportional med mængden af antichlamydia IgG, der er tilstede i de testede prøver. Aflæsningen over en cut-offværdi giver mulighed for konstatering og kvantificering af chlamydia IgGantistoffer i prøven. Fortolkningen af denne test, når den anvendes med parvise serumprøver, er en hjælp til bestemmelse af en nylig infektion. 3- PRODUKTOPLYSNINGER Se etiketten på sættet efter oplysninger om opbevaringsbetingelser for sættet og udløbsdatoen. Mærkning Reagenser Præsentation R1 Microplate Mikroplade : 12 strimler med 8 brønde, dækket med inaktive Chlamydia trachomatis-antigener (L2-serotype) 1 R2 R3 R4a Concentrated Washing Solution Negative Control Koncentreret vaskeopløsning (10 x): TRIS-NaCl-buffer (ph 7,4), 1 % Tween 20. Konserveringsmiddel: 0,01% Thimerosal. Negativ kontrol: Humant serum, der er negativt for Chlamydia-antistoffer og ikke-reaktivt for hepatitis B-overfladeantigen (HBs Ag), antistof mod hepatitis C-virus (HCV) og antistof mod HIV 1 og HIV 2 (Human Immunodeficiency Virus). Konserveringsmiddel: 0,01% Thimerosal. Cut-off control Cut-off-kontrol: Humant serum, der er positivt for Chlamydia-antistoffer IgG og ikke-reaktivt for anti-hiv1+2-antistoffer, HB-antigen og anti-hcvantistof. Konserveringsmiddel: 0,01% Thimerosal. 1 x 100 ml 1 x 1 ml 1 x 1 ml 112

Mærkning Reagenser Præsentation R4b Positive Control Positiv kontrol: Humant serum, der er positivt for Chlamydia-antistoffer IgG og ikke-reaktivt for anti-hiv1- og anti-hiv2-antistoffer, HB-antigen og anti-hcv-antistof. Konserveringsmiddel: 0,01% Thimerosal. 1 x 1 ml R6 Conjugate Koncentreret konjugat (100x) : Murint antihumant monoklonalt antistof til gammakæder, der er bundet til peroxidase R7 Diluent Prøve- og konjugatfortynder (brugsklar): TRIS NaCI-buffer (ph 7,6), BSA, Tween (0,1%) og phenolrød. Konserveringsmiddel: 0,01% Thimerosal. R8 R9 R10 TMB Substrate Buffer Chromogen: TMB Solution Stopping Solution Substratbuffer (brugsklar): 0,05M (ph 5,6) citronsyre og natriumcitrat, 0,03% brintoverilte Konserveringsmiddel: 0,01% Thimerosal. Kromogen: Tetramethylbenzidin-opløsning (TMB). 1 x 0,4 ml 1 x 80 ml 1 x 60 ml 1 x 5 ml Stopopløsning (brugsklar): 1 x 28 ml Svovlsyre 1N. Selvklæbende film 4 4- FORHOLDSREGLER Resultaternes pålidelighed afhænger af en korrekt implementering af følgende regler for god laboratoriepraksis: Brug ikke reagenser efter udløbsdatoen. Undgå at blande eller kombinere reagenser fra forskellige partier i samme testkørsel. Bemærk! Det er muligt at bruge andre partier end dem i dette sæt under forudsætning af, at det samme parti bruges inden for hele testkørslen: vaskeopløsning (R2, etiketidentifikation: 10x farvet blå), substratbuffer (R8, etiketidentifikation: TMB-buffer, farvet blå), kromogen (R9, etiketidentifikation: TMB-opløsning, farvet grøn) og stopopløsning (R10, etiketidentifikation: 1N farvet rød). Disse reagenser kan anvendes sammen med en række andre produkter fra vores virksomhed. Kontakt vores tekniske serviceafdeling for at få yderligere oplysninger. 113

Det er nødvendigt at vente 30 minutter før brug, så reagenserne kan stabilisere sig ved stuetemperatur. Rekonstituer eller fortynd reagenserne forsigtigt for at undgå kontaminering. Undgå at udføre testen i nærheden af reaktive dampe (syre, alkaliske dampe og aldehyddampe) eller støv, der kan påvirke konjugatets enzymaktivitet. Benyt engangsmateriale eller, hvis dette ikke er muligt, udstyr af glas, som er vasket grundigt og skyllet med deioniseret vand. Enzymreaktionen er meget følsom over for metalioner. Undgå derfor, at metalelementer kommer i berøring med de forskellige konjugat- eller substratopløsninger. Den fortyndede kromogenopløsning (substratbuffer + kromogen) skal være farveløs. En spontan udvikling af blå farve inden for få minutter efter rekonstitueringen angiver en nedbrydning af reagenset. Forbered en portion frisk kromogensubstrat som erstatning for det nedbrudte reagens. Forbered denne opløsning i en ny engangsplastikbakke eller en glasbeholder, der først er vasket med 1N HCI og derefter skyllet grundigt med destilleret vand og tørret. Opbevar opløsningen på et mørkt sted. Brug en ny pipettespids til hver prøve. Grundig afvaskning af mikropladen er et afgørende trin i proceduren: Udfør det anbefalede antal afvaskninger, og sørg for, at alle brønde bliver helt fyldt og derefter helt tømt. Ukorrekte afvaskninger kan medføre unøjagtige resultater. Undgå, at mikropladen tørrer mellem afvaskningerne og fordelingen af reagenset. Brug aldrig den samme beholder til at fordele konjugat- og udviklingsopløsning. Kontroller, at pipetterne og andet udstyr er i orden og fungerer korrekt. Analyseproceduren må ikke ændres. SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLDSREGLER Brug engangshandsker, når du håndterer reagenser. Alle reagenser i sættet er beregnet til in vitro-diagnosticering. Undgå at pipettere med munden. Humant kildemateriale, der er brugt til forberedelse af reagenser, er blevet testet og fundet ikke-reaktivt for hepatitis B-overfladeantigen (HBs Ag), antistoffer mod hepatitis C-virus (anti-hcv) og antistoffer mod HIV 1 og 114

HIV 2 (Human Immunodeficiency Virus). Eftersom ingen metode kan give fuld garanti for fravær af smitsomme stoffer, skal du håndtere reagenser af human oprindelse og patientprøverne som potentielt smittefarlige. Ethvert materiale, herunder vaskeopløsninger, der kommer i direkte kontakt med prøver og reagenser, som indeholder humant kildemateriale, skal betragtes som potentielt smittefarligt. Undgå at spilde. Hvis du spilder syre, skal du neutralisere syren med natriumbikarbonat og derefter rengøre med 12% blegemiddel, der er fortyndet i forholdet 1:10, og tørre efter med sugende papir. Det materiale, der anvendes til rengøringen, skal bortskaffes i en beholder til kontamineret affald. Patientprøver, reagenser med humant kildemateriale og kontamineret materiale og produkter må først bortskaffes efter desinfektion. - Nedsænk materialerne i en blegemiddelopløsning bestående af 1 del almindeligt blegemiddel (15% natriumhypochlorit) og 10 dele affaldsopløsning eller vand. - Varmesteriliser i 2 timer i en autoklave ved 121 C. Benyt ikke opløsninger, der indeholder natriumhypochlorit, i autoklaven. Undgå, at substratbuffer, kromogen og vaskeopløsning kommer i kontakt med hud og slimhinder. Materialesikkerhedsdataarket udleveres efter anmodning. Chlamydia-antigenerne er inaktiveret ved hjælp af CHAPS-SDS-behandling. 5- PRØVEMATERIALE 1. Den anbefalede prøvetype er serum, der er indsamlet i tørre rør. 2.Følg nedenstående anbefalinger for håndtering, behandling og opbevaring af serumprøver: - Indsaml alle serumprøver under overholdelse af de generelle forholdsregler. - Lad prøverne koagulere helt, før de centrifugeres. - Sørg for, at rørene altid er lukkede. - Efter centrifugeringen adskilles serummet. Opbevar det i et tæt tillukket opbevaringsrør. - Prøverne kan opbevares ved +2-8 C, hvis screeningen udføres inden for 24 timer. Hvis analysen ikke udføres inden for 24 timer, eller prøverne skal transporteres, skal de nedfryses til mindst -20 C. 115

- Det foretrækkes, at prøverne kun optøs en enkelt gang. Tidligere nedfrosne prøver skal blandes grundigt efter optøning, før testen udføres. 3.Der er ikke påvist interferens på grund af høje mængder lipid, haemoglobin, albumin eller bilirubin. 4. Prøverne må ikke opvarmes. 6- ANALYSEPROCEDURE 6.1 - KRÆVET MATERIALE, DER IKKE MEDFØLGER Destilleret eller afioniseret vand. Natriumhypochlorit (blegemiddel) og natriumbikarbonat. Sugepapir. Engangslatexhandsker. Beskyttelsesbriller. Engangsrør. Automatiske/halvautomatiske pipetter, justerbar eller fast volumen på 10-1000 µl og 1, 2 og 10 ml. 25, 50, 100 og 1000 ml graduerede cylindere. Vortex-mixer. Manuel, halvautomatisk eller automatisk mikropladevasker*. Vandbad eller tilsvarende inkubator til mikroplader med termostatindstilling til 37 ± 1 C. Beholder til biologisk farligt affald Mikropladelæser med filtre på 450 nm og 620 nm* * Kontakt os for at få nærmere oplysninger om det udstyr, der anbefales af vores tekniske afdeling. 6.2. REKONSTITUERING AF REAGENSER R2: Opløs 100 ml R2 i 900 ml destilleret eller afioniseret vand for at opnå en arbejdsvaskeopløsning (fortyndet R2). R6: Til forberedelse af arbejdskonjugat (fortyndet R6) til én mikroplade skal du fortynde 0,25 ml konjugatkoncentrat med 25 ml fortynder (R7) (til én strimmel skal du dividere mængderne med 10). R8 + R9: Opløs kromogenet (R9) i forholdet 1:11 i buffersubstratet (R8) (f.eks. 1 ml reagens R9 + 10 ml reagens R8). Homogeniser. 116

6.3. OPBEVARING AF ÅBNE OG/ELLER REKONSTITUEREDE REAGENSER R1 : Efter åbning af den vakuum-forseglede pose er rækkerne holdbare i 1 måned, når de opbevares ved +2-8 C i deres omhyggeligt lukkede originalposer (kontroller tilstedeværelsen af et tørremiddel). R2 : Efter fortynding kan vaskeopløsningen (R2) opbevares i 2 uger ved +2-8 C. Efter åbning skal den koncentrerede vaskeopløsning opbevares ved +2-25 C og er holdbar indtil udløbsdatoen på etiketten, hvis der ingen kontaminering forekommer. R6 : Efter fortynding i R7 er reagenset holdbart i op til 8 timer ved stuetemperatur (+18-30 C) og op til 24 timer ved 4 C. R9: Efter fortynding er opløsningen holdbar i op til 6 timer ved opbevaring på et mørkt sted ved stuetemperatur (+18-30 C). R3, R4a, R4b, R7, R8 og R10 : Efter åbning er reagenserne holdbare indtil udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares ved +2-8 C, og der ingen kontaminering forekommer. 6.4. PROCEDURE Overhold den foreslåede protokol nøje. Brug kontrolsera på hver mikroplade for hver test. Lad alle reagenser tilpasse sig stuetemperatur (+18-30 C) før brug. 1. Forbered et diagram, der svarer til diagrammet nedenfor, til identifikation af kontrol- og testserumprøverne på mikropladen. 2. Forbered arbejdsvaskeopløsningen (fortyndet R2) (se afsnit 6.2). 3. Tag transportbakken og strimlerne (R1) ud af beskyttelsesposen. 4. Vask mikropladestrimlerne en enkelt gang med arbejdsvaskeopløsningen, fortyndet R2. Vend mikropladen, og dup den forsigtigt mod det sugende papir for at fjerne resterende væske. 5. Fortynd kontrollerne og prøverne med prøvefortynder (R7) i forholdet 1:21 enten direkte på mikropladen eller i separate prøverør: a) Fortynding på pladen: Pipettér 200 µi prøvefortynder (R7) i hver brønd. Brønd A1 10 µl negativ kontrolserum (R3). Brønd B1, C1 10 µi positiv serum standard I (R4a) Brønd D1 10 µi positiv serum standard II (R4b) Prøver: Pipettér 10 µl af hver prøve i brøndene ved at starte fra E1. Det er vigtigt at undgå ikke-specifik proteinbinding ved at følge nedenstående trin: Pipettér først 200 µi prøvefortynder (R7) i brønden, tilsæt 10 µi prøve eller kontrol, og bland efterfølgende 5-7 gange. 117

b) Præfortynding i rør: Præfortynd kontroller og prøver i forholdet 1:21 (f.eks.: 25 µi serum + 500 µi prøvefortynder). Bland grundigt. Pipettér de præfortyndede sera i henhold til følgende skema: Brønd A1 200 µl fortyndet negativ kontrol (R3). Brønd B1, C1 200 µi fortyndet cut-off-kontrol (R4a) Brønd D1 200 µi fortyndet positiv serumkontrol (R4b) Prøver: Pipettér 200 µl af hver prøve i brøndene ved at starte fra E1. 6. Cut-off-kontrol (R4a) analyseres ved dobbelttest. Identifikationsdiagram for to strimler: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 A R3 P5 B R4a P6 C R4a P7 D R4b P8 E P1 P9 F P2 P10 G P3 P11 H P4 P12 7. Tildæk mikropladen med selvklæbende pladeforsegling, og pres den ned mod pladen, så den slutter helt til overalt. Inkuber mikropladen i 1 time ± 5 minutter ved 37 C ± 1 C i en tør inkubator. 8. Forbered arbejdskonjugat (fortyndet R6) før afslutningen af den første inkubationsperiode. Til én mikroplade fortyndes 0,25 ml konjugat (R6) med 25 ml fortynder (R7). Bland grundigt. 9. Tøm alle brøndene efter den første inkubation, og vask mikropladen 3 gange. 10. Tilsæt 200 µi arbejdskonjugatopløsning (fortyndet R6) til hver brønd. Dæk mikropladen med selvklæbende film. 11. Inkuber mikropladen i 1 time ± 5 minutter ved 37 C ± 1 C. 12. Forbered substrat/kromogenopløsningen (R8 + R9). 13. Tøm alle brøndene efter den anden inkubation, og vask mikropladen 4 gange. 118

14. Tilsæt 200 µl substrat/kromogenopløsning (R8 + R9) i hver brønd, mens mikropladen beskyttes mod stærkt lys. 15. Inkuber mikropladen i 30 ± 5 minutter ved stuetemperatur (18-30 C) i mørke. 16. Tilsæt 100 µi stopopløsning (R10) i hver brønd i samme rækkefølge og med samme fordelingsfrekvens som for substratopløsningen. 17. Tør bunden af brøndene. 18. Aflæs den optiske densitet (OD) i hver mikropladebrønd ved hjælp af et spektrofotometer, der er udstyret med filtre på 450 og 620 nm. Mikropladerne skal aflæses, senest 30 minutter efter reaktionen er stoppet. 19. Kontroller overensstemmelsen mellem aflæsningen og fordelingsmønsteret, før resultaterne rapporteres. 7- BEREGNING OG FORTOLKNING AF RESULTATERNE 7.1 - VALIDERING AF ANALYSEN Brug kontrolsera på hver mikroplade for hver test. Følgende kriterier skal opfyldes, for at testproceduren kan valideres: OD-værdier: - OD R3 < 0.175 - OD R4a > 0.175 - OD R4b > 0.500 Forhold: - OD R4a/OD R3 > 1.3 - OD R4b/OD R4a > 2 Hvis kriterierne for kvalitetskontrollen ikke opfyldes, skal testkørslen gentages. 7.2 - BEREGNING AF CUT-OFF-VÆRDI (CO) Svarer til den gennemsnitlige OD-værdi for cut-off-serummet. (CO = gennemsnit for R4a OD). 119

7.3 FORTOLKNING AF RESULTATER Optisk densitet i prøven Resultater Fortolkning af IgG OD S < CO x 0,8 Negativt serum Har ikke tidligere været eksponeret for Chlamydiae CO x O,8 OD S < CO Tvivlsomt serum Tilsvarende resultater skal bekræftes 15-20 dage efter den første kontrol OD S CO Positivt serum Har tidligere været eksponeret for chlamydia via infektion: Varig immunitet Resultatet skal bekræftes 15-20 dage efter den første kontrol 8- TESTENS BEGRÆNSNINGER Diagnosticering af en nylig infektion kan kun fastlægges på baggrund af en kombination af kliniske observationer og serologiske data. Resultatet af en enkelt serumprøve udgør ikke tilstrækkeligt bevis for en diagnosticering af en nylig infektion. Hvis der foreligger mistanke om infektion, og hvis resultaterne er tæt på cut-offværdien, anbefales det at teste en ny serumprøve fra samme patient med et interval på 15-20 dage og under samme analyse. 9- YDEEVNE 9.1 YDEEVNE MED PLATELIA CHLAMYDIA IgG TMB (62767) 9.1.1 - PRÆCISION Reproducerbarhed inden for analysen Med henblik på at evaluere reproducerbarheden for den interne analyse blev 3 positive prøver og 1 negativ prøve testet 30 gange i løbet af den samme analyse. Forholdet (S/CO) mellem prøvens optiske densitet (OD) og cut-off-kontrollens (R4a) gennemsnitlige optiske densitet blev givet for hver prøve. Gennemsnit for forhold, standardafvigelser (σ) og variationskoefficienter (%CV) for prøverne er følgende: 120

N=30 Negativ prøve Positiv prøve 1 Positiv prøve 2 Positiv prøve 3 Forhold (S/CO) Gennemsnit 0,43 1,45 2,65 4,96 σ 0,05 0,11 0,19 0,32 %CV 11,79% 7,51% 7,16% 6,41% Reproducerbarhed for krydskontrolleret analyse Med henblik på at evaluere reproducerbarheden for krydskontrolleret analyse blev hver af de 4 prøver (3 positive og 1 negativ) testet i dobbelttest 2 gange om dagen i løbet af 20 dage. Forholdet (S/CO) mellem prøvens optiske densitet (OD) og cut-off-kontrollens (R4a) optiske densitet blev givet for hver prøve. Gennemsnit for forhold, standardafvigelser (σ) og variationskoefficienter (%CV) for prøverne er følgende: Negativ prøve Positiv prøve 1 Positiv prøve 2 Positiv prøve 3 Forhold (S/CO) Gennemsnit 0,32 1,07 2,17 4,32 σ 0,03 0,13 0,37 0,67 %CV 9,10% 12,62% 17,21% 15,53% De påviste variationskoefficienter med positive sera var mindre end 8% for interne undersøgelser og mindre end 17,5% for krydskontrollerede undersøgelser. 9.1.2 - KORRELATIONSUNDERSØGELSE Der blev foretaget en komparativ analyse af Platelia Chlamydia IgG TMB (62767) og Platelia Chlamydia IgG OPD (62766) Korrelationsundersøgelsen blev udført på 184 prøver fra bloddonorer (negative og positive). 121

122 De første resultater er som følger: Platelia TM Chlamydia IgG (62766) Platelia TM Chlamydia IgG TMB (62767) Negativ Tvivlsom Positiv I alt Negativ 99 2* 1* 102 Tvivlsom 6* 7 3* 16 Positiv 1* 0 65 66 I alt 106 9 69 184 Efter kontrol af begge tests var der én prøve tilbage, der ikke stemte overens med de andre: Prøven var blevet fundet positiv med OPD og tvivlsom med TMB. Overensstemmelsen mellem de to tests er: (172/173)x100 = 99,4%. Resultaterne bekræfter, at ændringerne i dette sæt ikke påvirker resultaterne med testen Platelia Chlamydia IgG OPD (62766), der nævnes herunder. 9.2 - YDEEVNE MED PLATELIA CHLAMYDIA IgG OPD (62766) 9.2.1 - SENSITIVITET OG SPECIFICITET PLATELIA CHLAMYDIA IgG-testens ydeevne (62766) blev evalueret på 2 forskellige laboratorier ved hjælp af immunfluorescens- og EIA-teknik og kommercielle tests som sammenlignende metoder. Specificitet Der blev i alt testet 212 prøver pr. sted. Specificiteten for PLATELIA CHLAMYDIA IgG-testen var 207/212 = 97,6% Sensitivitet Der blev testet 196 dokumenterede prøver fra patienter, der var positive for infektion med C. pneumoniae eller C. trachomatis. For denne population var sensitiviteten for PLATELIA CHLAMYDIA IgG 192/196 = 97,9% 9.2.2 - KRYDSREAKTIVITET 120 prøver, der var positive for CMV, HSV, Mycoplasma pneumoniae, Candida Albicans, og prøver, der var positive for rheumatoide faktorer, autoantistoffer og heterofile antistoffer, blev testet med PLATELIA CHLAMYDIA IgG (62766). De prøver, der blev fundet positive med PLATELIA CHLAMYDIA IgG-testen, blev kontrolleret ved hjælp af en anden tilgængelig kommerciel EIA-test.

Prøver med uoverensstemmende resultater blev kontrolleret ved hjælp af en tredje EIA-test. Blandt 120 prøver blev 48 fundet negative og 64 fundet positive og i overensstemmelse med de to øvrige teknikker, mens 8 prøver blev fundet uoverensstemmende. Efter at have kontrolleret de uoverensstemmende prøver ved hjælp af en tredje EIA-test, kan det konstateres, at PLATELIA CHLAMYDIA IgG-testen ikke udviser nogen potentiel interferens med de testede infektionsmarkører. 10- PRODUCENTENS KVALITETSKONTROL Alle producerede reagenser fremstilles ifølge vores kvalitetssikringssystem, lige fra modtagelsen af råmaterialerne til markedsføringen af slutproduktet. Hvert parti gennemgår kvalitetskontrol og markedsføres kun, hvis det opfylder de foruddefinerede kvalitetskriterier. Dokumentation vedrørende produktion og kontrol af hvert parti opbevares inden for Bio-Rad. 123

11- REFERENCES 1. ANSORG, R., R. VAN DEN BOOM, and P. M. RATH. 1997. Detection of Aspergillus galactomannan antigen in foods and antibiotics. Mycoses 40 : p. 353-7. 2. ASCIOGLU, S., J. H. REX, B. DE PAUW, J. E. BENNETT, J. BILLE, F. CROKAERT, D. W. DENNING, J. P. DONNELLY, J. E. EDWARDS, Z. ERJAVEC, D. FIERE, O. LORTHOLARY, J. MAERTENS, J. F. MEIS, T. F. PATTERSON, J. RITTER, D. SELLESLAG, P. M. SHAH, D. A. STEVENS, and T. J. WALSH. 2002. Defining opportunistic invasive fungal infections in immunocompromised patients with cancer and hematopoietic stem cell transplants: an international consensus. Clin.Infect.Dis. 34 : p. 7-14. 3. BLIJLEVENS, N. M., J. P. DONNELLY, J. F. MEIS, P. E. VERWEIJ, and B. E. DE PAUW. 2002. Aspergillus galactomannan antigen levels in allogeneic haematopoietic stem cell transplant recipients given total parenteral nutrition. Transpl.Infect.Dis. 4 : p. 64-65. 4. BRETAGNE, S., A. MARMORAT-KHUONG, M. KUENTZ, J. P. LATGE, E. BART-DELABESSE, and C. CORDONNIER. 1997. Serum Aspergillus galactomannan antigen testing by sandwich ELISA: practical use in neutropenic patients. J Infect 35 : p. 7-15. 5.CHAMBON-PAUTAS, C., J. M. COSTA, M. T. CHAUMETTE, C. CORDONNIER, and S. BRETAGNE. 2001. Galactomannan and polymerase chain reaction for the diagnosis of primary digestive aspergillosis in a patient with acute myeloid leukaemia. J Infect. 43 : p. 213-214. 6. DENNING, D. W. 1998. Invasive aspergillosis. Clin Infect.Dis. 26 : p. 781-803. 7. DUPONT, B., M. RICHARDSON, P. E. VERWEIJ, and J. F. G. M. MEIS. 2000. Invasive aspergillosis. Medical Mycology 38 : p. 215-224. 8.ERJAVEC, Z. and P. E. VERWEIJ. 2002. Recent progress in the diagnosis of fungal infections in the immunocompromised host. Drug Resist.Updat. 5:3-10. 9. GANGNEUX, J. P., D. LAVARDE, S. BRETAGNE, C. GUIGUEN, and V. GANDEMER. 2002. Transient Aspergillus antigenaemia: think of milk. Lancet 359 : p. 1251. 29

10.HERBRECHT, R., V. LETSCHER-BRU, C. OPREA, B. LIOURE, J. WALLER, F. CAMPOS, O. VILLARD, K. L. LIU, S. NATARAJAN-AME, P. LUTZ, P. DUFOUR, J. P. BERGERAT, and E. CANDOLFI. 2002. Aspergillus galactomannan detection in the diagnosis of invasive aspergillosis in cancer patients. J Clin.Oncol. 20 : p. 1898-1906. 11.KAMI, M., Y. KANDA, S. OGAWA, S. MORI, Y. TANAKA, H. HONDA, S. CHIBA, K. MITANI, Y. YAZAKI, and H. HIRAI. 1999. Frequent falsepositive results of Aspergillus latex agglutination test: transient Aspergillus antigenemia during neutropenia. Cancer 86 :274-81. 12.KLONT, R. R., J. F. MEIS, and P. E. VERWEIJ. 2001. Critical assessment of issues in the diagnosis of invasive aspergillosis. Clin Microbiol Infect. 7 Suppl 2 : p. 32-37. 13.LATGE, J. P. Aspergillus fumigatus and aspergillosis. Clin Microbiol Rev. 12[2], 310-50. 1999. Ref Type: Generic 14.LETSCHER-BRU, V., A. CAVALIER, E. PERNOT-MARINO, H. KOENIG, D. EYER, J. WALLER, and E. CANDOLFI. 1998. Recherche d'antigène galactomannane aspergillaire circulant par Platelia Aspergillus : antigénémies positives persistantes en l'absence d'infection. J Med Mycol 8 : p. 112-113. 15.MAERTENS, J., J. VAN ELDERE, J. VERHAEGEN, E. VERBEKEN, J. VERSCHAKELEN, and M. BOOGAERTS. 2002. Use of circulating galactomannan screening for early diagnosis of invasive aspergillosis in allogeneic stem cell transplant recipients. J.Infect.Dis. 186 : p. 1297-1306. 16.MAERTENS, J., J. VERHAEGEN, K. LAGROU, J. VAN ELDERE, and M. BOOGAERTS. 2001. Screening for circulating galactomannan as a noninvasive diagnostic tool for invasive aspergillosis in prolonged neutropenic patients and stem cell transplantation recipients: a prospective validation. Blood 97 : p. 1604-1610. 17.MARTINO, R. and M. SUBIRA. 2002. Invasive fungal infections in hematology: new trends. Ann.Hematol. 81 : p. 233-243. 18.RIMEK, D., T. ZIMMERMANN, M. HARTMANN, C. PRARIYACHATIGUL, and R. KAPPE. 1999. Disseminated Penicillium marneffei infection in an HIV-positive female from Thailand in Germany. Mycoses 42 : p. 25-8. 30

19.ROHRLICH, P., J. SARFATI, P. MARIANI, M. DUVAL, A. CAROL, C. SAINT-MARTIN, E. BINGEN, J. P. LATGE, and E. VILMER. 1996. Prospective sandwich enzyme-linked immunosorbent assay for serum galactomannan: early predictive value and clinical use in invasive aspergillosis. Pediatr.Infect.Dis.J 15 : p. 232-237. 20.SIEMANN, M., M. KOCH-DORFLER, and M. GAUDE. 1998. Falsepositive results in premature infants with the Platelia Aspergillus sandwich enzyme-linked immunosorbent assay. Mycoses 41 : p. 373-7. 21.STYNEN, D., A. GORIS, J. SARFATI, and J. P. LATGE. 1995. A new sensitive sandwich enzyme-linked immunosorbent assay to detect galactofuran in patients with invasive aspergillosis. J.Clin.Microbiol. 33 : p. 497-500. 22.SULAHIAN, A., F. BOUTBOUL, P. RIBAUD, T. LEBLANC, C. LACROIX, and F. DEROUIN. 2001. Value of antigen detection using an enzyme immunoassay in the diagnosis and prediction of invasive aspergillosis in two adult and pediatric hematology units during a 4-year prospective study. Cancer 91 : p. 311-318. 23.SWANINK, C. M., J. F. MEIS, A. J. RIJS, J. P. DONNELLY, and P. E. VERWEIJ. 1997. Specificity of a sandwich enzyme-linked immunosorbent assay for detecting Aspergillus galactomannan. J Clin.Microbiol. 35 : p. 257-260. 31

Bio-Rad 0459 3, boulevard Raymond Poincaré 92430 Marnes-la-Coquette France Tel. : +33 (0) 1 47 95 60 00 05/2006 Fax.: +33 (0) 1 47 41 91 33 code: 881001