Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi
Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på Økonomisk Institut, SDU Lektor, Sundhedsøkonomi, SDU Se http://www.healtheconomics.dk/ Faglige områder: Mikroøkonometri Sundhedsøkonomi Arbejdsmarkedsøkonomi Uddannelse sundhed campus
2 simple spørgsmål at tænke over Hvad beskæftiger en økonom sig med? Nogle bud? Hvorfor valgte DU at studere økonomi? Tænk 10 sek.
Hvor mange valgte økonomi fordi de vil Tjene mange penge? Inden for finans- og bankverden? Få et interessant job? Hjælpe mennesker?
Økonomisk teori og virkeligheden Formål med meste teori: Give redskab til at analysere/forstå, forklare og forudsige sammenhænge Økonomi fokuserer på mange niveauer: Institutioner, fx: Hvorfor har vi fagforeninger? Samfundsøkonomien og det offentliges indflydelse Individer, fx: Hvorfor vælger I at uddanne jer? Grundantagelse: Rationel adfærd, hvor hver enkel forsøger at maksimere udnyttelsen af knappe ressourcer. Men teori dannes i samspil med observationer fra virkeligheden det er fokus i denne time
Teori og virkeligheden For at gøre en lang historie kort: De fleste teorier dannes i samspil mellem introspektion, test og data-mining Teori Statistisk model Test: passer model med data? Ny ide Nye sammenhænge fra data
Eksempel 1: 1 I vil komme til at se mange funktioner af typen: C = a*y d + b*f En forbrugsfunktion: Forbruget afhænger af den disponible indkomst i dag, Y d, og formuen, F. Hvis du får x kroner i hånden, hvor meget bruges og hvor spares op? Har betydning fx når der snakkes om, at en skattelettelse skal kick-starte økonomien.
Eksempel 1: 2 Hvilke sammenhænge gælder i et givent samfund dvs: hvad er a og b? Hvis a er 0,8 vil en ekstra krone i hånden give et øget forbrug på 0,8 krone. Ud fra data for forbrug, C, indkomst, Y d, og formue, F, kan a og b bestemmes.
Eksempel 1: 3 Dermed kan vi: Forklare sammenhængen mellem forbrug og indkomst Testehvilke teorier, der passer. En simpel hypotese kunne være: a = 1. Prediktere: hvis en skattelettelse øger den disponible indkomst, hvor meget øges forbruget?
Eksempel 1: Faktisk anvendelse ADAM er Danmarks Statistiks makromodel Langsigtet Forbrugsfunktion: ln(c) = 0,89ln(Yd) + 0,11ln(F) - 0,21 Dvs. på lang sigt: forbrug øges med ca. 90% når indkomst øges med 100%
Eksempel 2: Hvad gør aktivering ved de ledige? Hjælper aktivering de ledige i at finde job? Først må vi forstå hvad der bestemmer om man kommer i job
Simpel job-søgningsteori I Udbud: ledige søger efter job. Knap ressource: tid! Afvejning: Hvor meget tid bruges på at søge job afhænger af forventet gevinst. Efterspørgsel: virksomheder vil have produktive medarbejdere
Simpel job-søgningsteori II Kald tiden det tager at finde job T. Kald tiden der bruges på søgning s Kald produktivitet p. Simpel model: T a T = a + b*s + c*p b 1 Forventer, a>0, b,c < 0 s
Hvordan hjælper aktivering? Formål er vel at forbedre lediges kompetencer og jobsøgningsegenskaber Kursus 1: Jobsøgningskurser skal øge s. Kursus 2: Privat jobtræning skal øge p. Begge vil i så fald mindske T
Hvad gør aktivering? Hjælper aktivering de ledige i at finde job? Kan vi fx måle ved at se på: T A -T IA, hvor T A = tid det tager aktiveret ledig at finde job T IA = tid det tager IKKE-aktiveret ledig at finde job Hvad siger det om effekten af aktivering? Ikke meget fordi folk der aktiveres er forskellige fra folk der IKKE aktiveres
Problem! Jobsøgningskurser typisk for folk med lille jobsøgningserfaring. Privat jobtræning typisk for de mere produktive. Så selv når kurser IKKE har en effekt (T A -T IA =0): Jobsøgningskursus tendens til at T A -T IA måles positiv Privat jobtræning tendens til at T A -T IA måles negativ Forskning tyder på at kurser i sig selv ikke har den store effekt
Problem berører vigtigt begreb: årsagssammenhæng For at kunne forklare og påvirke adfærd må vi kende årsagssammenhænge á la: Beskæftigelsen stiger når skatten sænkes Kriminalitet falder når straffen øges Dermed kan snakkes fx om effekten af et politisk tiltag.
Problem at finde årssagssammenhænge Hvordan afdækkes de empirisk? Ideelle verden: Kontrollerede randomiserede forsøg: 1. Repræsentativt udsnit af personer 2. Fordel tilfældigt i kontrol- og behandlingsgruppe 3. Forskel er pga. behandling Kontrolgruppe Behandlings gruppe Y 1 Y 2 Samfundsøkonomiske verden: Handler om mennesker, ikke mus og medicin Kan IKKE lade sig gøre (dyrt, uetisk, svært at kontrollere)
Årssagssammenhænge Aktiveringseksemplet illustration Har aktivering andre virkninger end påvirke s, p? Motivationseffekten: Aktivering er typisk uønsket og ledige søger ekstra ihærdigt efter job lige inden de skal aktiveres Geerdsen (2006), SFI: Anvender sænkning af aktiveringsfrist: 1994 aktivering skal ske senest efter 4 år 1996 aktivering skal ske senest efter 3 år 1998 aktivering skal ske senest efter 2 år
Motivationseffekt Hvor mange finder job i given måned efter påbegyndt ledighed KLAR motivations (TRUSSELs-) effekt
Eksempel 3: Kriminalitet Fra Levitt: Freakonomics (anbefales!) Hvad forklarer faldende mordrate i USA fra 1990?
Hvad siger teorien? Hvad er incitamenterne for at begå kriminalitet? Afhænger af: Din indkomst? Sandsynligheden for at påbegribes? Hvad er straffen?
Hvad synes at være hovedforklaringerne (iflg. Levitt)? Mere politi på gaden Præventiv effekt og flere arrestationer Flere i fængsel færre på gaden Legalisering af abort i 1970-73! Reducerer antal uønskede fødsler Uønskede børn har større risiko for kriminalitet 18-25-årige overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker
Levitt viser: Negativ sammenhæng mellem abort og kriminalitet: Kriminalitet falder 18 år efter abort tillades Faldet sker tidligere for stater der legaliserer abort i 1970
Men igen Uden kontrollerede forsøg udelades faktorer:
Til Slut Økonomer : Er gode talknusere Er tæt på virkeligheden Beskæftiger sig med (næsten) alle emner inden for menneskelig adfærd Fokuserer på årsagssammenhænge Det er det vi skal kende for at lave politik-anbefalinger Rigtig god studiestart!