Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på skoleniveau samt måltal for elevernes trivsel. Side 1 af 84
Elevtal Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever beskriver, hvor mange elever der er på de forskellige skoler, som ligger i kommunen. Indikatoren Andel elever med bopæl i kommunen beskriver, hvor stor en andel af de elever, der går på kommunens skoler, som også har bopæl i kommunen. Indikatorerne vedrørende elevtal er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 2 af 84
Skole, tre skoleår Antal elever, Skåde Skole Skoleår Antal elever 2011/2012 592 2012/2013 612 2013/2014 596 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 3 af 84
Skole, tre skoleår Andel elever med bopæl i kommunen, Skåde Skole Skoleår Andel 2011/2012 98,8% 2012/2013 97,2% 2013/2014 97,1% Skoleår Andel, landsgennemsnit 2011/2012 95,9% 2012/2013 95,9% 2013/2014 96,6% Skoleår Andel, kommunegennemsnit 2011/2012 97,8% 2012/2013 97,7% 2013/2014 97,9% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 4 af 84
Skole, køn Antal elever pr. køn, Skåde Skole Køn Antal elever Drenge 306 Piger 290 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 5 af 84
Skole, køn Andel elever med bopæl i kommunen pr. køn, Skåde Skole Køn Andel Drenge 96,1% Piger 98,3% Køn Andel, landsgennemsnit Drenge 96,6% Piger 96,5% Køn Andel, kommunegennemsnit Drenge 97,9% Piger 98,0% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 6 af 84
Skole, klassetrin Antal elever opdelt på klassetrin og køn, Skåde Skole Klassetrin Køn Antal elever 0. klasse Drenge 27 1. klasse Drenge 33 2. klasse Drenge 24 3. klasse Drenge 36 4. klasse Drenge 32 5. klasse Drenge 32 6. klasse Drenge 27 7. klasse Drenge 38 8. klasse Drenge 29 9. klasse Drenge 28 0. klasse Piger 26 1. klasse Piger 28 2. klasse Piger 29 3. klasse Piger 31 4. klasse Piger 27 5. klasse Piger 33 6. klasse Piger 22 7. klasse Piger 31 8. klasse Piger 29 9. klasse Piger 34 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 7 af 84
Skole, klassetrin Andel elever med bopæl i kommunen opdelt på klassetrin og køn, Skåde Skole Klassetrin Køn Andel 0. klasse Drenge 77,8% 1. klasse Drenge 97,0% 2. klasse Drenge 100,0% 3. klasse Drenge 100,0% 4. klasse Drenge 96,9% 5. klasse Drenge 96,9% 6. klasse Drenge 96,3% 7. klasse Drenge 100,0% 8. klasse Drenge 93,1% 9. klasse Drenge 100,0% 0. klasse Piger 100,0% 1. klasse Piger 100,0% 2. klasse Piger 89,7% 3. klasse Piger 96,8% 4. klasse Piger 100,0% 5. klasse Piger 97,0% 6. klasse Piger 100,0% 7. klasse Piger 100,0% 8. klasse Piger 100,0% 9. klasse Piger 100,0% Kommunegennemsnit 97,9% Landsgennemsnit 96,6% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 8 af 84
Side 9 af 84
Om data Oplysninger om elevernes skoletilknytning og bopælskommune baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Side 10 af 84
Undervisning i dansk som andetsprog Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i 0. - 10. klasse, hvis det skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 11 af 84
Skole, tre skoleår Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Skåde Skole Skoleår Antal elever 2011/2012 46 2012/2013 36 2013/2014 32 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 12 af 84
Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Skåde Skole Skoleår Andel 2011/2012 7,8% 2012/2013 5,9% 2013/2014 5,4% Skoleår Andel, hele landet 2011/2012 5,5% 2012/2013 5,5% 2013/2014 4,7% Skoleår Andel, kommune 2011/2012 12,4% 2012/2013 11,3% 2013/2014 11,3% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 13 af 84
Skole, køn Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. køn, Skåde Skole Køn Antal elever Drenge 14 Piger 18 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 14 af 84
Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. køn, Skåde Skole Køn Andel Drenge 4,6% Piger 6,2% Køn Andel, hele landet Drenge 4,8% Piger 4,7% Køn Andel, kommune Drenge 11,7% Piger 10,9% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 15 af 84
Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af undervisning i dansk som andetsprog baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september. Side 16 af 84
Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Side 17 af 84
Skole, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skåde Skole Skoleår Andel 2012/2013 91,2% 2013/2014 87,8% Skoleår Andel, hele landet 2012/2013 79,6% 2013/2014 80,4% Skoleår Andel, kommune 2012/2013 69,9% 2013/2014 70,5% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Skåde Skole Side 18 af 84
Skole, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Skåde Skole Fag Andel Dansk 100,0% Engelsk 81,5% Tysk (tilbudsfag) 100,0% Kristendomskundskab 51,9% Historie 35,3% Samfundsfag 16,7% Idræt 100,0% Musik 82,6% Billedkunst 77,8% Håndarbejde 100,0% Sløjd 100,0% Madkundskab 100,0% Matematik 100,0% Fysik/kemi 100,0% Geografi 16,7% Biologi 100,0% Natur/teknik 70,4% Fag Andel, hele landet Dansk 90,7% Engelsk 85,7% Tysk (tilbudsfag) 91,9% Kristendomskundskab 38,3% Historie 57,6% Samfundsfag 65,5% Idræt 79,5% Musik 86,8% Billedkunst 66,5% Håndarbejde 75,9% Sløjd 86,3% Madkundskab 68,8% Matematik 84,0% Fysik/kemi 94,5% Geografi 66,5% Biologi 78,1% Natur/teknik 51,1% Fag Andel, kommune Dansk 79,7% Engelsk 81,3% Tysk (tilbudsfag) 86,0% Side 19 af 84
Kristendomskundskab 25,2% Historie 43,6% Samfundsfag 46,9% Idræt 79,3% Musik 83,7% Billedkunst 62,2% Håndarbejde 65,2% Sløjd 89,6% Madkundskab 56,3% Matematik 71,0% Fysik/kemi 87,6% Geografi 51,8% Biologi 66,5% Natur/teknik 30,3% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Skåde Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 20 af 84
Skole, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Skåde Skole Klassetrin Andel 1. klasse 92,2% 2. klasse 91,3% 3. klasse 93,6% 4. klasse 75,0% 5. klasse 92,5% 6. klasse 89,2% 7. klasse 90,7% 8. klasse 80,0% 9. klasse 86,9% Klassetrin Andel, hele landet 1. klasse 77,0% 2. klasse 78,0% 3. klasse 76,6% 4. klasse 76,7% 5. klasse 79,0% 6. klasse 76,9% 7. klasse 84,9% 8. klasse 85,1% 9. klasse 88,1% Klassetrin Andel, kommune 1. klasse 65,7% 2. klasse 67,7% 3. klasse 66,1% 4. klasse 63,1% 5. klasse 71,7% 6. klasse 67,8% 7. klasse 76,3% 8. klasse 74,5% 9. klasse 80,4% Side 21 af 84
Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Skåde Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22 af 84
Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 23 af 84
Elevfravær Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 24 af 84
Skole, tre skoleår Gennemsnitligt elevfravær, Skåde Skole Skoleår Fraværtype Fraværsprocent 2011/2012 Lovligt fravær 2,0% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 2011/2012 Ulovligt fravær 1,0% 2012/2013 Lovligt fravær 2,3% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 2012/2013 Ulovligt fravær 0,9% 2013/2014 Lovligt fravær 1,7% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 2013/2014 Ulovligt fravær 1,0% Skoleår Fraværtype Fraværsprocent, landsgennemsnit 2011/2012 Lovligt fravær 1,5% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 2011/2012 Ulovligt fravær 0,7% 2012/2013 Lovligt fravær 1,5% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 2012/2013 Ulovligt fravær 0,8% 2013/2014 Lovligt fravær 1,5% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 2013/2014 Ulovligt fravær 0,9% Skoleår Fraværtype Fraværsprocent, kommunegennemsnit 2011/2012 Lovligt fravær 1,6% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 2011/2012 Ulovligt fravær 0,9% 2012/2013 Lovligt fravær 1,6% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 2012/2013 Ulovligt fravær 0,9% 2013/2014 Lovligt fravær 1,5% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 2013/2014 Ulovligt fravær 0,9% 3,1% 3,4% 2,1% 3,2% 3,4% 2,9% 3,0% 3,2% 2,9% Side 25 af 84
Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Institution: Aarhus Folkeskoler Skåde Skole Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 26 af 84
Skole, køn Gennemsnitligt elevfravær pr. køn, Skåde Skole Køn Fraværtype Fraværsprocent Drenge Lovligt fravær 1,6% Drenge Fravær pga. sygdom Drenge Ulovligt fravær 1,0% Piger Lovligt fravær 1,8% Piger Fravær pga. sygdom Piger Ulovligt fravær 1,0% Køn Fraværtype Fraværsprocent, landsgennemsnit Drenge Lovligt fravær 1,5% Drenge Fravær pga. sygdom Drenge Ulovligt fravær 0,9% Piger Lovligt fravær 1,5% Piger Fravær pga. sygdom Piger Ulovligt fravær 0,9% Køn Fraværtype Fraværsprocent, kommunegennemsnit Drenge Lovligt fravær 1,5% Drenge Fravær pga. sygdom Drenge Ulovligt fravær 1,0% Piger Lovligt fravær 1,6% Piger Fravær pga. sygdom Piger Ulovligt fravær 0,8% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Institution: Aarhus Folkeskoler Skåde Skole Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 2,2% 2,0% 2,9% 3,0% 2,9% 2,9% Side 27 af 84
Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Side 28 af 84
Side 29 af 84
Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Side 30 af 84
Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 2011/2012 7,7 40 2012/2013 8,2 56 2013/2014 8,6 58 Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, hele landet 2011/2012 6,5 45.256 2012/2013 6,7 45.553 2013/2014 6,7 44.857 Skoleår Karaktergennemsnit, kommunen Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, skolens kommune 2011/2012 6,7 2.284 2012/2013 7,0 2.399 2013/2014 7,1 2.349 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 31 af 84
Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én dansk karakter 2011/2012 7,5 40 2012/2013 8,3 56 2013/2014 8,7 59 Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én dansk karakter, hele landet 2011/2012 6,4 45.546 2012/2013 6,6 45.975 2013/2014 6,7 45.238 Skoleår Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én dansk karakter, skolens kommune 2011/2012 6,6 2.299 2012/2013 6,9 2.431 2013/2014 7,1 2.368 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 32 af 84
Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én matematik karakter 2011/2012 8,2 40 2012/2013 7,9 56 2013/2014 8,8 58 Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én matematik karakter, hele landet 2011/2012 6,6 45.271 2012/2013 6,6 45.548 2013/2014 6,4 44.936 Skoleår Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én matematik karakter, skolens kommune 2011/2012 6,8 2.277 2012/2013 6,9 2.401 2013/2014 7,0 2.345 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 33 af 84
Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver Drenge 8,4 26 Piger 8,7 32 Køn Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, hele landet Drenge 6,4 23.009 Piger 7,1 21.848 Køn Karaktergennemsnit, kommunen Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, skolens kommune Drenge 6,7 1.191 Piger 7,5 1.158 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 34 af 84
Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én dansk karakter Drenge 8,1 26 Piger 9,2 33 Køn Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én dansk karakter, hele landet Drenge 5,9 23.235 Piger 7,4 22.003 Køn Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én dansk karakter, skolens kommune Drenge 6,3 1.203 Piger 7,8 1.165 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 35 af 84
Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én matematik karakter Drenge 9,6 26 Piger 8,2 32 Køn Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én matematik karakter, hele landet Drenge 6,6 23.131 Piger 6,2 21.805 Køn Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én matematik karakter, skolens kommune Drenge 7,2 1.195 Piger 6,8 1.150 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 36 af 84
Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 37 af 84
Socioøkonomisk reference Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Side 38 af 84
Skole, tre skoleår Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skåde Skole, Aarhus Fag Fagdicipli n Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 7,9 7,7 0,2 8,1 7,8 0,3 6,7 7,0-0,3 Engel sk Mundtlig 8,9 8,9 0,0 9,2 8,8 0,4 9,2 8,6 0,6 Orden 7,2 6,5 0,7* Retskrivn ing 8,9 7,6 1,3* 8,2 7,6 0,6 7,5 7,4 0,1 Skriftlig 9,1 8,0 1,1* 7,9 7,5 0,4 7,2 7,0 0,2 Mundtlig 8,9 9,0-0,1 9,6 9,0 0,6 8,5 8,4 0,1 Fysik Praktisk/ /kemi mundtlig Mate matik Matemati sk probleml øsning Matemati ske færdighe der 7,2 7,6-0,4 7,0 7,3-0,3 6,7 6,9-0,2 8,5 7,8 0,7 7,6 7,4 0,2 7,9 7,3 0,6 9,2 8,4 0,8* 8,3 8,3 0,0 8,5 8,0 0,5 Forskel Genn emsni t /////// /////// / 8,6 8,2 0,4 8,2 7,9 0,3 7,7 7,5 0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Aarhus Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 39 af 84
Skole, tre skoleår Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skåde Skole, Aarhus Fag Biolo gi Engel sk Geogr afi Histor ie Kriste ndom skund skab Mate matik Fagdicipli n Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skriftlig 8,3 8,3 0,0 7,7 7,8-0,1 7,5 7,4 0,1 Skriftlig 8,7 8,6 0,1 8,9 9,0-0,1 Skriftlig 8,4 7,9 0,5 9,0 8,8 0,2 7,7 7,7 0,0 Mundtlig 9,5 8,8 0,7 6,2 6,5-0,3 Mundtlig 9,0 8,6 0,4 9,5 8,8 0,7 Mundtlig 10,5 8,9 1,6* 8,4 8,1 0,3 Tysk Skriftlig 8,6 8,2 0,4 8,1 8,3-0,2 Forskel Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Aarhus Folkeskoler 9. klasse Prøvefag til udtræk Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 40 af 84
Side 41 af 84
Skole, 3-års periode Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Skåde Skole, Aarhus Fag Fagdicipli n Skoleår 2011/2012-2013/2014 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 7,6 7,5 0,1 Engel sk Mundtlig 9,1 8,7 0,4 Retskrivn ing Forskel 8,3 7,5 0,8* Skriftlig 8,2 7,5 0,7* Mundtlig 9,0 8,7 0,3 Fysik Praktisk/ /kemi mundtlig Mate matik Matemati sk probleml øsning Matemati ske færdighe der 7,0 7,3-0,3 8,0 7,4 0,6* 8,6 8,0 0,6* Genn emsni t /////// /////// / 8,2 7,8 0,4* Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/2012-2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Aarhus Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 42 af 84
Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Side 43 af 84
Andel elever med 2 eller derover Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Side 44 af 84
Skole, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2011/2012 95,0% 38 40 2012/2013 93,2% 55 59 2013/2014 93,5% 58 62 Skoleår Andel, land Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land 2011/2012 89,3% 41.130 46.046 2012/2013 88,9% 41.330 46.466 2013/2014 88,6% 40.580 45.813 Skoleår Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune 2011/2012 88,0% 2.034 2.312 2012/2013 88,5% 2.188 2.471 2013/2014 88,1% 2.143 2.433 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 45 af 84
Skole, køn Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt Drenge 92,9% 26 28 Piger 94,1% 32 34 Køn Andel, land Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land Drenge 87,6% 20712 23634 Piger 89,6% 19868 22179 Køn Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune Drenge 86,1% 1078 1252 Piger 90,2% 1065 1181 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 46 af 84
Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 47 af 84
Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der aflægger prøver i alle prøvefag. Side 48 af 84
Skole, tre skoleår Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2011/2012 97,5% 39 40 2012/2013 94,9% 56 59 2013/2014 93,5% 58 62 Skoleår Andel, hele landet Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land 2011/2012 90,8% 41.797 46.046 2012/2013 91,0% 42.296 46.466 2013/2014 91,2% 41.770 45.813 Skoleår Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune 2011/2012 88,7% 2.051 2.312 2012/2013 90,1% 2.226 2.471 2013/2014 89,4% 2.175 2.433 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 49 af 84
Skole, køn Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt Drenge 92,9% 26 28 Piger 94,1% 32 34 Køn Andel, hele landet Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land Drenge 89,8% 21225 23634 Piger 92,6% 20545 22179 Køn Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune Drenge 87,1% 1090 1252 Piger 91,9% 1085 1181 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 50 af 84
Om data Populationen består af alle elever, der har aflagt en eller flere prøver, samt elever, der er fritaget/udeblevet/sygemeldt fra prøverne. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Hver elev aflægger 2 udtræksprøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 51 af 84
Specialundervisning Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever der modtager specialundervisning i alt' beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Side 52 af 84
Skole, tre skole Antal elever, der modtager specialundervisning, Skåde Skole Skoleår Antal 2011/2012 37 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 53 af 84
Skole, køn Antal elever, der modtager specialundervisning pr. køn, Skåde Skole Køn Antal Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 54 af 84
Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Side 55 af 84
Fordeling af elever efter tilmelding til ungdomsuddannelser og 10. klasse Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 9. klassernes fordeling af tilmelding til 10. klasse og ungdomsuddannelse er ikke en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Skole, tre år, uddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritetsvalg, Skåde Skole Side 56 af 84
Skoleår Ansøgt uddannelse Andel elever fordelt på ansøgt uddannelse Antal elever, der har søgt uddannelsen Antal elever i alt 2011/2012 Ungdomsuddannelse 48% 19 40 2011/2012 10. klasse 50% 20 40 2011/2012 Øvrigt - - 40 2012/2013 Ungdomsuddannelse 48% 29 60 2012/2013 10. klasse 50% 30 60 2012/2013 Øvrigt - - 60 2013/2014 Ungdomsuddannelse 62% 37 60 2013/2014 10. klasse 38% 23 60 Skoleår Ansøgt uddannelse Andel elever fordelt på ansøgt uddannelse, hele landet Antal elever, der har søgt uddannelsen, hele landet Antal elever i alt, hele landet 2011/2012 Ungdomsuddannelse 48% 21.953 46.193 2011/2012 10. klasse 50% 22.890 46.193 2011/2012 Øvrigt 3% 1.350 46.193 2012/2013 Ungdomsuddannelse 48% 22.351 46.798 2012/2013 10. klasse 49% 23.007 46.798 2012/2013 Øvrigt 3% 1.440 46.798 2013/2014 Ungdomsuddannelse 48% 22.018 45.752 2013/2014 10. klasse 49% 22.504 45.752 Skoleår Ansøgt uddannelse Andel elever fordelt på ansøgt uddannelse, skolens kommune Antal elever, der har søgt uddannelsen, skolens kommune Antal elever i alt, skolens kommune 2011/2012 Ungdomsuddannelse 44% 1.021 2.327 2011/2012 10. klasse 52% 1.207 2.327 2011/2012 Øvrigt 4% 99 2.327 2012/2013 Ungdomsuddannelse 48% 1.151 2.421 2012/2013 10. klasse 49% 1.195 2.421 2012/2013 Øvrigt 3% 75 2.421 2013/2014 Ungdomsuddannelse 46% 1.095 2.391 2013/2014 10. klasse 52% 1.243 2.391 Side 57 af 84
Afgrænsninger i figuren År: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Aarhus Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Skåde Skole Note 1: Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Note 2: Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 58 af 84
Skole, tre år, ungdomsuddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Skåde Skole Skoleår Ansøgt ungdomsuddannelse Andel elever fordelt på ansøgt ungdomsuddannelse Antal elever, der har søgt uddannelsen Antal elever i alt 2011/2012 Gymnasiale uddannelser 45% 18 40 2011/2012 Erhvervsuddannelser - - 40 2012/2013 Gymnasiale uddannelser 48% 29 60 2013/2014 Gymnasiale uddannelser 57% 34 60 2013/2014 Erhvervsuddannelser - - 60 2013/2014 STU og EGU - - 60 Skoleår Ansøgt ungdomsuddannelse Andel elever fordelt på ansøgt ungdomsuddannelse, hele landet Antal elever, der har søgt uddannelsen, hele landet Antal elever i alt, hele landet 2011/2012 Gymnasiale uddannelser 39% 17.965 46.193 2011/2012 Erhvervsuddannelser 8% 3.852 46.193 2012/2013 Gymnasiale uddannelser 40% 18.808 46.798 2013/2014 Gymnasiale uddannelser 40% 18.305 45.752 2013/2014 Erhvervsuddannelser 8% 3.594 45.752 2013/2014 STU og EGU 0% 119 45.752 Skoleår Ansøgt ungdomsuddannelse Andel Elever fordelt på ansøgt ungdomsuddannelse, skolens kommune Antal elever, der har søgt uddannelsen, skolens kommune Antal elever i alt, skolens kommune 2011/2012 Gymnasiale uddannelser 38% 886 2.327 2011/2012 Erhvervsuddannelser 6% 129 2.327 2012/2013 Gymnasiale uddannelser 43% 1.050 2.421 2013/2014 Gymnasiale uddannelser 41% 973 2.391 2013/2014 Erhvervsuddannelser 5% 112 2.391 2013/2014 STU og EGU 0% 10 2.391 Side 59 af 84