Nr. 2 - oktober 2007 A/S NYT Kvoter kan være nødvendige Ulla Morin, medarbejdervalgt i Novos bestyrelse Foto: Harry Nielsen Læs i dette nummer: - Kvoter er ikke relevante - Stop for griskhed - CO-industri stævner Smurfit Kappa A/S NYT nr. 2-2007 1
Indhold Leder...side 3 Truslen om kvinder...side 4-7 Kvoter er ikke relevante...side 8-9 Stop for griskhed...side 10 En mandschauvinist taler ud...side 11 Europæiske forhold...side 12 Er du nyt bestyrelsesmedlem...side 12 CO-industri stævner Smurfit Kappa...side 13 Topmøde med Nyrup...side 14 Kurser på LO-skolen...side 15 Kontaktpersoner...side 16 2 A/S NYT nr. 2-2007
Den flyvske kapital og de skæve bestyrelser Kapitalfonde nu igen. Ja, vi har skrevet en del om kapitalfonde i A/S Nyt og igen i dette nummer en smule. På den forestående konference for medarbejdervalgte der i år er lavet om til et A/S Topmøde - kommer Poul Nyrup Rasmussen og indleder om kapitalfonde. Det er vi glade for. Han har om nogen været med til at sikre, at kapitalfondene kom på den politiske dagsorden. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Endda i en sådan grad, at der bliver lyttet. Og så er vi godt på vej. Der arbejdes på politiske initiativer, der skal skabe rammer for kapitalfondenes virke. Det er positivt, og vi imødeser med forventning, at man ikke bare i Danmark men i større sammenhæng får dæmmet op for den værste kasinoøkonomi på tværs af landegrænser. Store lånoptagninger og virksomheder, der er næsten tømt for værdier, bryder vi os ikke om. Kapital, der er med til at udvikle via forskning og produktudvikling, innovation og kompetenceudvikling, er vi til gengæld glade for. Vi håber, der bliver en god debat med Poul Nyrup på topmødet. Se nærmere herom andetsteds i bladet og husk at tilmelde dig! Danske selskabsbestyrelser er skævt sammensat, når man ser på kønsfordelingen. I dette A/S Nyt kan du læse mere om problematikken, og vi håber, at der i de nærmeste år kan blive rettet op på skævheden. Der er for få kvinder i de danske bestyrelser, så enkelt kan det siges! I Norge har man lavet lovbestemt kønskvotering, som træder i kraft, hvis ikke virksomhederne selv løser problemet. Det er ret vidtgående. Lad os gå en anden vej. Tag jer nu sammen ude i virksomhederne og bestyrelserne, når der på en generalforsamling skal sammensættes bestyrelser. Norsk erhvervsliv har rekrutteret kvinder i Danmark til norske bestyrelser. Hvorfor kan danske virksomheder ikke rekruttere kvinder i større omfang? Vi skal også se lidt på os selv de medarbejdervalgte. Her er kvindeandelen ikke imponerende. Der er plads til forbedring! Så vær opmærksom, når der er valg blandt medarbejderne! Mon ikke det er muligt at finde egnede kvindelige kandidater. Det kræver, at der er kvinder der stiller op. Lad det være en opfordring til de kvindelige medarbejdere hold jer ikke tilbage, I kan godt! Vi ses på topmødet! A/S NYT nr. 2-2007 3
Truslen om kvinder Der er alt for få kvinder på ledende poster - blandt andet i A/S-bestyrelserne. Det skal der ændres på, og hvis ikke det sker frivilligt, kan det blive nødvendigt at true med lovgivning som i Norge Der skal flere kvinder ind på ledende poster i samfundet. Det er der enighed om, men det skal ske ad frivillighedens vej, mener ligestillingsministeren. Sammen med Dansk Industri har hun nedsat et ambassadørkorps bestående af fire kvinder og seks mænd, der skal inspirere virksomhederne til at få flere kvinder på ledende poster. Ingen af dem er fortalere for, at der skal lovgives eller laves kvoter for at opnå målene, som det ellers sker i en række andre lande, men Susanne Larsen, der er direktør i SAS, har sagt, at hun mener truslen om at indføre kvoter ad lovgivningens vej kan være et godt middel. Det samme mener Ulla Morin, der er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Novozymes og Novo Nordisk Fonden. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Ingen af dem er i tvivl om, at der findes masser af kompetente kvinder, men de mænd, der sidder på posterne og har ansvaret for at rekruttere nye ledere eller bestyrelsesmedlemmer, får simpelt hen ikke øje på dem. Susanne Larsen henviser til Norge, hvor truslen om at lovgive på området, hvis ikke andelen af kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelser i løbet af et par år kom op på 40 procent, bragte andelen op på 24 procent i løbet af kort tid. I Danmark er den otte procent. I Norge truede regeringen med at tvangsopløse selskaber, der ikke levede op til kravet om 40 procent kvinder i bestyrelsen. Ulla Morin, medarbejdervalgt i Novos bestyrelse 4 A/S NYT nr. 2-2007
Novozymes Kvoter kan være nødvendige - Det er vigtigt for en virksomheds udvikling, at både mænd og kvinder er med til at træffe beslutninger. De mange ens grå jakkesæt giver ingen dynamik, siger A/S-bestyrelsesmedlem Ulla Morin blev valgt af kollegerne til at sidde som medarbejdervalgt i Novos bestyrelse i 1998. Siden blev selskabet opdelt i to selvstændige selskaber, Novo Nordisk og Novozymes, der primært producerer enzymer. I dag sidder hun i bestyrelsen i Novozymes og i Novo Nordisk Fonden. Hun er eneste kvinde i bestyrelsen og heller ikke i Novozymes direktion findes der kvinder. - Der er masser af dygtige kvindelige afdelingsledere, men de når aldrig længere, og det er ærgerligt, siger hun. Hun ser gerne, at der bliver lavet lovgivning og kvoter for, hvor mange kvinder der skal sidde i virksomhedernes bestyrelser, for det er vigtigt for virksomhedernes udvikling, at der er både mænd og kvinder til at træffe beslutninger. - Det handler jo ikke om, at kvinderne ikke er kvalificerede, for det er de, fremhæver hun. Set fra hendes synspunkt er problemet, at mange kvinder holder sig tilbage, fordi de ikke selv er sikre på, at de magter opgaven og mændene får ikke øje på dem. - Når vi opfordrer til, at der burde være kvinder i direktionen, undskylder ledelsen sig med, at de ikke kan finde kvinder med de rette kvalifikationer. Jeg tror ikke, de tænker over, at mange af mændene heller ikke har alle de kvalifikationer, der kræves. Men det accepterer man. Hun mener, at de fleste kvinder kun stiller op, hvis de er 100 pct. sikre på, at de kan klare posten. Da hun selv blev valgt ind i bestyrelsen, var hun ikke så bekymret for, om kvalifikationerne rakte. - Der var ganske vist også en diskussion om lige kønsfordeling, men medarbejderne havde ofte valgt at opstille både mandlige og kvindelige medlemmer til bestyrelsen, så det var der ikke noget nyt i, siger hun. På det tidspunkt havde hun allerede været tillidsrepræsentant i fem-seks år, og hun kan faktisk ikke huske, om hun selv foreslog, at hun blev valgt til bestyrelsen, eller om andre pegede på hende. - Men jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, at når fællesklubben havde tillid til, at jeg kunne klare opgaven, så kunne jeg også, siger hun. A/S NYT nr. 2-2007 5
Novozymes / fortsat Medarbejderne var betænkelige En af de store beslutninger, Ulla Morin har været med til at træffe, var at skille Novozymes ud fra Novo. - Her havde vi medarbejdervalgte betænkeligheder, selv om vi godt kunne se, at det forretningsmæssigt kunne være en god idé, siger hun. Men medarbejderne frygtede, at Novozymes ville blive lillebror, de frygtede for, om virksomheden kunne klare sig og de frygtede, at de ville miste nogle af personalegoderne og deres tryghed i ansættelsen. I dag klarer Novozymes sig rigtig godt. - Men i en periode så det ud, som om nogle af vore bekymringer var sande, og der var en større medarbejderomsætning i Novozymes end i Novo Nordisk, fordi folk var usikre på fremtiden, siger hun. På det tidspunkt mener hun de medarbejdervalgte gjorde en forskel, for de opfordrede ledelsen til at lytte til medarbejdernes bekymringer og kommunikere på den rigtige måde, så folk eksempelvis var klar over, at der ikke ville ske fyringer, og at deres forhold ikke ville blive ændret. Det var også vigtigt, at personalegoderne blev bibeholdt. Det betyder blandt andet, at alle stadig har ret til at bruge Novo Nordisks feriehuse og fritidscenter. Selv siger Ulla Morin, at hendes kvalifikationer især ligger på de bløde værdier etik og de sociale værdier og hun bliver aldrig verdensmester i at læse regnskaber. Det mener hun heller ikke er en afgørende kvalifikation for at sidde som medarbejdervalgt. Hun understreger, at diversitet er vigtigt i en bestyrelse. Problemet i mange bestyrelser i dag er, at der er for mange ens, grå jakkesæt. Det giver ingen dynamik. Danmark bagud Danmark er et af de lande i verden, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet. Men samtidig et af dem, hvor der er færrest kvinder på ledende poster. Ifølge Berlingske Business har kun kvinder i Nordirland og Belgien dårligere chancer end danske for at blive ledere. I det private erhvervsliv er kun fire procent af toplederne (adm. direktører) kvinder, mens det står lidt bedre til på de offentlige arbejdspladser. I kommunerne er 18 procent af toplederne kvinder og i staten er 20 procent. Flere store virksomheder har sat sig mål for, hvor mange procent af ledergruppen der skal være kvinder inden for en given årrække. Dansk Industri og Kvinfo har lavet en database over potentielle kvindelige bestyrelsesmedlemmer. 6 A/S NYT nr. 2-2007
Ulla Morin, medarbejdervalgt i Novos bestyrelse 100 års ledere Ulla Morin undrer sig over, at Danmark, som har en meget aktiv kvindelig arbejdsstyrke, har så få kvinder på ledende poster. - Det hænger nok sammen med, at vi har en ledelseskultur, der bygger på 100 års erfaring på mændenes betingelser. Mange kvinder har simpelt hen ikke lyst til at byde ind på en chef- eller bestyrelsespost på de betingelser, vurderer hun. Hun understreger dog, at hun aldrig selv har oplevet, at mændene i bestyrelsen har talt ned til hende eller hen over hovedet på hende. - Nej, der er ingen lille De over tonefaldet i vores bestyrelse. Det tror jeg helt ærligt de er alt for professionelle til, understreger hun og tilføjer, at hun somme tider savner en at smalltalke med i pauserne. På de tidspunkter, hvor mændene snakker om fodbold, kunne hun godt tænke sig en eller flere kvinder at snakke med. - Og jeg ville ikke have noget imod, at det var en kvindelig direktør, fremhæver hun. Hun håber også, at der i fremtiden vil komme mange flere kvinder blandt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. - Jeg ved ikke, hvad CO-industri kan gøre ved det, men man skal blive ved med at fokusere på det og på, at det ikke er farligt. De fleste, der bliver opstillet, har jo en erfaring som tillidsrepræsentanter, og hvis kollegerne stoler på, at man kan, skal man ikke være i tvivl. For os er det jo vigtigt at have baglandet i orden, understreger hun. Hun nævner også, at det netop er den baggrund, der skaber respekt hos de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. - De ved, at man kender sit bagland, og de ved, at man taler på kollegernes vegne, når man udtaler sig. Det betyder, at det vi udtaler os om, bliver modtaget med større respekt, siger hun. Ulla Morin er laborant og tillidsrepræsentant på Novozymes. Hun har været tillidsrepræsentant i 14 år og siddet i A/S-bestyrelsen siden 1998. A/S NYT nr. 2-2007 7
Kvoter er ikke relevante Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri, mener ikke der er grund til at true med kvoter for at få flere kvinder ind i virksomhedernes ledelse. Det kommer af sig selv for virksomhedernes overlevelses skyld, mener hun - Jamen vi har altså gjort meget for at få flere kvinder ind på topposter i danske virksomheder, siger vicedirektør i Dansk Industri Bolette Christensen. Hun nævner blandt andet Top Camp, ambassadørkorpset, som DI har lavet i samarbejde med Ligestillingsministeriet og databasen www.womenonboard.dk, som DI har lavet i samarbejde med Kvinfo. Her kan virksomhedsledere hente emner til kvindelige chefer og bestyrelsesmedlemmer. Men Bolette Christensen indrømmer, at det indtil nu ikke har haft den helt store effekt. JyllandsPosten nævnte eksempelvis mandsdominansen på DI s erhvervspolitiske topmøde for nylig. Avisen talte fire kvinder ud af 80 i hovedbestyrelsen og DI s valgte ledelse, og medlemsvirksomhederne har heller ikke ret mange kvinder i deres bestyrelser. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen - Jeg indrømmer, at der er plads til forbedringer. Men jeg er optimistisk, og jeg er sikker på, at det kommer. Ikke for min skyld, og ikke for de andre kvinders skyld men for virksomhedernes egen skyld, siger hun og peger på tre årsager til, at virksomhederne har brug for at kigge uden for de sædvanlige rækker, når de skal finde lederemner: Mangfoldighed giver bedre produkter, afspejler samfundet og giver komplementær ledelse Rekrutteringsgrundlaget bliver bredere Talentmassen skal plejes. Ellers betyder globaliseringen, at andre virksomheder løber med de gode ledere Hun understreger, at der er meget fokus på kvinder i ledelse og bestyrelse, og hun opfordrer de virksomheder, der mener det alvorligt, til at kigge rundt i deres egen omgangskreds, læse Greens, Blå Bog, lokalaviserne og avisernes erhvervssider for at få øje på kvindelige lederemner. - Man behøver jo ikke at finde bestyrelsesmedlemmer, der allerede sidder i en 8 A/S NYT nr. 2-2007
bestyrelse. En gang skal jo være den første, og får man et bestyrelsesmedlem, der ikke fungerer som ventet, er det jo en naturlig del af en evaluering af bestyrelsesarbejdet at udskifte vedkommende, siger hun og opfordrer fagbevægelsen til, at der også blandt de medarbejdervalgte kommer flere kvinder i bestyrelserne. - Under alle omstændigheder opfordrer vi virksomhederne til at tænke nyt, når de overvejer, hvilke profiler de har brug for i bestyrelsen, siger hun. - Især i de små og mellemstore virksomheder er der opmærksomhed på, at de skal væk fra de såkaldte tantebestyrelser og i stedet fokusere på at få en professionel bestyrelse, siger hun og nævner som eksempel, at for en virksomhed, der ønsker at komme ind på Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri de kinesiske marked, kunne et bestyrelsesmedlem, der er ekspert i patenter, være betydningsfuldt. - En virksomhed har jo ingen glæde af at få flere bestyrelsesmedlemmer, der ligner dem, den har i forvejen, understreger hun og fremhæver, at mangfoldighed måske nok gør bestyrelsesarbejdet mere besværligt. - Men det gør produktet bedre, siger hun. Bolette Christensen tror på, at virksomhederne for deres egen udvikling og overlevelses skyld finder flere kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer, og hun forventer ikke, at det bliver nødvendigt med lovgivning eller kvoter. - Det er ikke relevant. Men vi kan jo tales ved om nogle år, hvis ikke jeg får ret, slutter hun. A/S NYT nr. 2-2007 9
Stop for griskhed Aktionærer skal have indblik i ledelsens og bestyrelsens belønning. I fremtiden skal generalforsamlingen godkende de retningslinjer, der ligger til grund for en børsnoteret virksomheds aflønning af både bestyrelse og ledende medarbejdere, og det er bestyrelsen, der skal tage initiativet til, at det bliver diskuteret. - Hvis ikke formanden selv tager spørgsmålet op, vil jeg opfordre de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer til at sørge for, at det kommer på dagsordenen, siger Erbil Kaya, juridisk konsulent i CO-industri. Erbil Kaya, juridisk konsulent, CO-industri Han opfordrer til, at bestyrelsen får en grundig diskussion af, hvad der ligger i de nye regler. - Henvend jer eventuelt i CO, hvis I har brug for hjælp til at gennemskue dem, siger han. 43 procent af lønnen Det er Folketinget, der har besluttet, at belønningen af ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede firmaer skal frem i lyset. Det sker efter en analyse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har fået professor Ken L. Bechmann på CBS, Copenhagen Business School, til at udarbejde. Den viser, at antallet af virksomheder, der bruger forskellige former for incitamentsaflønning for eksempel i form af aktieoptioner nærmest eksploderede i årene fra 1995 til 2001. I 1995 brugte kun fem selskaber optioner, men seks år senere var tallet steget til 107. Det svarer til en stigning fra to procent til 49 procent af alle børsnoterede selskaber på ganske få år. Senere har tallet været svingende, og i 2006 brugte 86 selskaber denne aflønningsform som supplement til ledende medarbejderes og bestyrelsers normale løn og honorarer. Bechmanns undersøgelse afslørede også, at gevinsterne fra optionerne udgjorde 43 procent af direktionernes løn, og at tallet var voldsomt stigende. I gennemsnit gav det direktørerne med aktieoptioner 1,7 millioner kroner mere i lønningsposen i 2006. Denne store indflydelse på topchefernes privatøkonomi skabte mistanke om, at nogle af dem ikke handler til fordel for virksomheden, men ser på, hvad der er til fordel for dem selv hvis der er et misforhold mellem de to ting. Undersøgelsen viser også, at flere end hvert tredje selskab (38 procent) ikke giver aktionærerne tilstrækkelige oplysninger om chefernes optionsprogrammer. Det skal de i fremtiden. 10 A/S NYT nr. 2-2007
En ærlig mandschauvinist Midt i debatten for og imod kønskvotering til lederposter og bestyrelser udkom et helt nyt eksempel på bekendelseslitteratur. Den svenske erhvervsmand Lars Einar Engström indrømmer i bogen En mandschauvinists bekendelser, at han gennem sine mange år som leder aldrig havde taget kvinder alvorligt som lederemner. I danske medier er bogen blevet anmeldt med overskriften En handjævels bekendelser, og det er stygge indrømmelser, han leverer. Han fortæller blandt andet, at virksomhederne aldrig har taget deres eget ligestillingsarbejde alvorligt. De har ganske vist klippet og klistret fra hinandens ligestillingsplaner, men de har aldrig tænkt sig at iværksætte planerne, og der er ingen sanktioner over for de firmaer, der sjusker. Han havde bevidst overset sin egen og samfundets undertrykkelse af kvinder, indtil han en dag hørte sin 17-årige datter sige: Jeg har altid troet, at du måtte have en hjerneskade. Det gik op for faderen, at den 17-årige rent faktisk mente det i fuldt alvor, og han erkendte, at han måske nok var hjernevasket og manipuleret til at tro, at mændenes dominans var helt naturlig. Han nævner også pornoficeringen som et eksempel på kvindeundertrykkelse. Et afklædt menneske er altid sårbart, og det er en måde at gøre kvinden ufarlig på at opfatte hende som et produkt, en ting man kan benytte efter behov. I bogens næstsidste kapitel når han frem til, at der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder agerer, når de når toppen. gi- Mange kvinder har distance til sig selv. De tager ikke sig selv så alvorligt som mænd gør. Det betyder ikke, at kvinder tager deres arbejde mindre alvorligt, men at de er i stand til at se sig selv fra oven eller fra siden. Når man kan se sig selv og se, hvordan man påvirker omvelserne, har man større forståelse for andres begrænsninger. Man bliver ganske enkelt en bedre chef og leder. Her er en oplagt julegaveidé til chefen. Bogen er udgivet på forlaget Aschehoug. Den er på 160 sider og koster 169 kroner. A/S NYT nr. 2-2007 11
Europæiske forhold Har du brug for at vide, hvordan reglerne er for medarbejderrepræsentation i andre europæiske lande, kan du hente hjælp og viden på www.worker-participation.eu. Her er oplysning om de andre EU-landes arbejdsmarkedslovgivning, regler for blandt andet Europæiske Samarbejdsudvalg, Europæiske Selskaber og andre samarbejdsformer for medarbejdere i transnationale selskaber. Her kan man også finde viden om EU s initiativer for at give de ansatte ret til viden om og indflydelse på deres virksomhed. Nyt bestyrelsesmedlem En bestyrelse har sit eget sprog. Sagerne har været behandlet mange gange tidligere, så ofte taler bestyrelsen i et vist indforstået sprog om emnerne. Så kan det være svært for et nyt bestyrelsesmedlem at komme ind i arbejdet og markere sig i diskussionen. Er du nyvalgt bestyrelsesmedlem i din virksomhed, har du brug for pjecen Nyvalgt bestyrelsesmedlem, som du får ved henvendelse til CO-industri eller det kartel, du tilhører. Her finder du svar på en del af de spørgsmål, der opstår, når du er ny i bestyrelsen, og her kan du se, hvilke pligter du har som bestyrelsesmedlem eksempelvis at kende firmaets vedtægter, underskrive regnskabet og stille spørgsmål, hvis der er noget du ikke har forstået. Til gengæld har du ret til at forlange, at der bliver afholdt bestyrelsesmøde, få et bestemt punkt på dagsordenen, forlange en revisor til stede, og du har krav på at få alle informationer om en given sag. Pjecen rummer en oversigt over de tilbud om hjælpemidler, der kan gøre dig til et kvalificeret bestyrelsesmedlem og en opfordring til at melde dig på et grundlæggende kursus for bestyrelser. 12 A/S NYT nr. 2-2007
CO-industri stævner Smurfit Kappa I forrige nummer af A/S Nyt omtalte vi de to bestyrelsesmedlemmer Jan Mikkelsens og Jan Ditlevsens problemer med at få adgang til relevante oplysninger om deres virksomhed, emballagefabrikken Smurfit Kappa i Kolding. Sagen drejede sig om, at de to medarbejdervalgte, der begge er medlemmer af 3F, ikke føler, de får lov at varetage deres bestyrelseshverv betryggende, fordi de ikke får de relevante oplysninger, og de er blevet frataget deres honorar for at sidde i bestyrelsen. Gentagne henvendelser til virksomhedens direktør Ole Møller Hansen og advokat Michael Skovgaard blev ikke besvaret, så sagen kunne løses i mindelighed. Områdeleder Peter Rimfort siger, at CO-industri har 10-15 af den type sager hvert år, og at de sædvanligvis bliver løst uden problemer. Men det skete ikke i dette tilfælde, og CO-industri så derfor ingen anden udvej end at stævne virksomheden for at få afklaret, om andre bestyrelsesmedlemmer får honorar, og for at sikre, at samtlige bestyrelsesmedlemmer bliver indkaldt til alle både ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, samt at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også får adgang til regnskaberne. Juridisk konsulent i CO-industri Erbil Kaya understreger, at der ikke er konkret mistanke om, at der foregår ulovligheder i virksomheden. - Men Smurfit Kappa skal naturligvis overholde loven, når det gælder de medarbejdervalgtes rettigheder, siger han. Læs mere om sagen i CO-Magasinet i oktober. Det findes også på www.co-industri.dk A/S NYT nr. 2-2007 13
A/S Topmøde i Odense Tilmelding Er du tilmeldt? CO-industri konference for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Odense Congress Center 14. november 2007 Navn: Cpr.: Adresse: Postnr. og by: Hvilket kartel? CO-industri BAT GIMK Handelskartellet Virksomhed: Forbund: Hvad vil Poul Nyrup Rasmussen gøre for at begrænse Du skal vælge to af nedenstående workshops, som du ønsker at deltage i på konferencen. kapitalfondenes magt? Det får du mulighed for at høre 1. Den tredje bundlinje 2. LEAN og bestyrelsesarbejdet topmødet for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 3. Juridisk spørgehjørne 4. Medarbejderindflydelse i Europa onsdag 14. november 2007. Tilmelding, som skal være os i hænde senest 5. november 2007, kan ske pr. brev eller telefax til: CO-industri Vester Søgade 12, 2. Kapitalfondene truer velfærdssamfundene 1790 København V i hele Europa, Fax: 33 63 80 99 frygter Poul Nyrup Rasmussen. Derfor eller pr. mail har til SU@co-industri.dk han indeholdende i EU-Parlamentet taget initiativ til at få begrænset fondenes ovennævnte oplysninger. magt. A/S Topmøde Konference for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer onsdag den 14. november 2007 i Odense Congress Center På topmødet for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer den 14. november fortæller han mere detaljeret om, hvad han synes der skal gøres for at begrænse fondenes opkøb af europæiske virksomheder og forhindre, at de får for stor indflydelse på hele samfundsudviklingen. Et af problemerne er, at der er for lidt offentlighed om kapitalfondenes investeringer. Efter debatten med Poul Nyrup er der mulighed for at deltage i to forskellige workshops én om formiddagen og én om eftermiddagen. Man kan altså deltage i to ud af fire workshops. Emnerne er: CSR den tredje bundlinje. Oplæg af professor Peter Neergaard, CBS Lean og bestyrelsesarbejdet. Oplæg af Jørgen Bjergskov, NKT og Ole Larsen, CO-industri Juridisk spørgehjørne. Oplæg af Martin Lavesen og Jesper Kragh- Stetting Medarbejderindflydelse i Europa. Oplæg af Norbert Kluge, ETUT-REHS Dagen slutter med Georg Metz, der fortæller om Arbejdets Forbandelse i anledning af Industrikulturåret. Han fortæller om, hvordan disciplinering af arbejdsstyrken var en forudsætning for vækstsamfundet, og funderer over, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre uden en revolution. Tilmeld dig straks på vedlagte kupon, hvis ikke du allerede er tilmeldt. 14 A/S NYT nr. 2-2007
Kurser på LO-skolen Indflydelse i A/S- og ApS-bestyrelser Tidsplan & kursusnumre: 1. del: Kursusnr. 5030-08-00-01 den 20.01. - 25.01.2008 2. del: Kursusnr. 5031-08-00-01 den 24.02. - 29.02.2008 Samlet tilmelding til begge dele. Du er valgt til bestyrelsen Du møder op på de "bonede" gulve og møder ledelsen på bestyrelsesmøderne. Forhåbentligt, møder du ikke uforberedt op! Der er ansvar og pligter og der er noget der hedder tavshedspligt. Har du styr på begreberne? Det er vigtigt at have grundlaget i orden, hvis dine synspunkter og forslag skal vinde gehør i bestyrelsen. Det er vigtigt at kende både lovgivning, strategier og de psykologiske mekanismer. Indhold: Indblik i det praktiske bestyrelsesarbejde. Rettigheder og pligter. Selskabslovgivningen og det juridiske ansvar. Regnskabslovgivningen. Opstilling og analyse af regnskaber. Strategisk ledelse. Udbytte: Grundigt kendskab til de dele af aktieselskabslovgivningen, der har betydning for arbejdet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem (ME). Kendskab til det praktiske bestyrelsesarbejde, og hvordan man øver indflydelse i bestyrelsen. Kendskab til egne rettigheder og pligter. Overordnet kendskab til ledelse, motivation og strategisk ledelse. Grundigt kendskab til de dele af årsregnskabslovgivningen, der har betydning for arbejdet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem (ME). Kendskab til, hvordan man opstiller og analyserer et regnskab, så du vil kunne stille relevante spørgsmål i relation til revisionsprotokollen og selskabets økonomi. Målgruppe: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter, tillidsvalgte der arbejder med virksomhedens ledelse og regnskaber. Datoer for yderligere hold i 2008: 06.04.2008 31.08.2008 10.10.2008 Se mere på www.lo-skolen.dk under kurser A/S NYT nr. 2-2007 15
Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Telefon: 33 63 80 00 Fax: 33 63 80 99 www.co-industri.dk E-mail: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon: 88 92 11 04 Fax: 88 92 11 29 www.batkartellet.dk E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade 8 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 Fax: 33 30 44 99 www.gimk.dk E-mail: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej 103 2000 Frederiksberg Telefon: 38 18 20 10 Fax: 38 18 20 19 www.handelskartellet.org E-mail: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: Schultz Oktober 2007 Oplag: 2.000 CO-Meddelelsesnr.: 2007/104 ISSN: 1600.6658 16 A/S NYT nr. 2-2007