Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i relation til andre og gennem de handlinger og samtaler de udfolder deres rela- tioner i. Mennesket er medskabende af deres egen virkelighed. Den studerende er en hel person, som skal støttes i egne udtryk og have betingelser, som fremmer egen udvikling. Han udvikler sig i relationerne, hvor det er samspillet med andre, som skaber udvikling. Den udvikling skal vejleder være med til at skabe bl.a. via hendes kompetencer. PROBLEMSTILLING Hvilke kompetencer skal den professionelle praktikvejleder besidde for at skabe optimale muligheder for kvalificeret læring.? Og hvilken metode kan anvendes til kvalificeret vejledning? PÆDAGOGENS KOMPETENCER Den professionelle pædagog/vejleder skal : kunne agere ansvarligt i her-og-nu praksissituationer med den studerende. kunne samarbejde med, instruere, vejlede og inspirere den studerende kunne takle at der bliver stillet spørgsmål ved egen praksis kunne kommunikere på mange niveauer, herunder mestre forskellige kommunikationsredskaber. have viden om og kunne anvende forskellige metoder til konflikthåndtering kunne rådgive, vejlede og herunder have kendskab til og kunne anvende forskellige vejledningsteknikker. kunne adskille private relationer fra de professionelle. kunne tilrettelægge en vejledningstime med refleksion kunne skabe tid og rum for refleksionen kunne gøre brug af reflektorisk hv- spørgsmål 1 For at kunne give den studerende en god og kvalificeret vejledning, kræver det også at pædagogen gør sig nogle etiske overvejelser. Hun skal ydermere være bevidst om sit eget grundlæggende menneskesyn, normer og værdier. Det er vigtigt at pædagogen stiller 1 Pædagogers kompetenceprofil 2
spørgsmål, på en undrende og accepterende måde og at får den studerende til at forholde sig til det han udtrykker. I stedet for at definere hvad den studerende siger, skal pædago- prøve at få ham til selv at reflektere over, hvad udsagnet eller handlingen gen betyder. Med andre ord er anerkendende relationer: Empati/omsorg Anerkendende Reflekterende Personlig autoritet Dialog/samtale Inddragelse Vejleder skal kunne vejlede, rådgive og ligeledes via en dialog, være en mediator mellem institutionen og den studerende. Vejlederen foregriber udviklingen, giver forudsætninger for forandring og skaber et rum, hvori den studerende deltager som en blandt flere. Det er derigennem jeg kunne tænke mig, at den studerende overvinder sig selv, altså lærer noget igennem at gøre det, som de ikke kan, bl.a. ved hjælp af pædagogens kompetencer. APPRECIATIVE INQUIRY Appreciative Inquiry (AI) er et tankesæt og en organisationsudviklings teori, der bl. a. bygger på den grundlæggende antagelse ( Cooperrider & Srivastva 1987 ) at i alle organisationer og hos alle medarbejdere er der succeshistorier, og at der i disse succeshistorier, er et stort potentiale for udvikling. 2 AI fokuserer på det, der virker i organisationen. Ved grundigt at studere organisationens og den enkelte medarbejders succeser finder man, hvornår og hvordan organisationen og medarbejderne fungerer bedst og ikke mindst, hvad det er, der får en succes til at blive en succes. 3 Fokusér på muligheder i stedet for u-muligheder. Fokusér på det der virker, i stedet for på det, der ikke virker. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. 2 Appreciative Inquiry 3 www.perspektivgruppen.dk 3
Virkeligheden skabes i øjeblikket, og der er flere virkeligheder. Det sprog, vi bruger skaber vores virkelighed. Ordet skaber, hvad det benævner. Den måde, der spørges på i en organisation eller i en gruppe, influerer på en eller anden måde på gruppen. Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. Mennesker kan ikke ændre sig i et negativt defineret felt. 4 Jeg vil dog påpege, at vi som mennesker selvfølgelig rummer andet end positive følelser, bl.a. vrede og frygt og AI kan sommetider overse de negative følelser som vi har. De skal også anerkendes og tages hånd om. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at leve på en lille lyserød sky, for det kan også være med til at fremme en kultur med reducerede forventninger. Som regel er vi meget dygtige til at finde det, der ikke virker, så det kræver arbejde at vende sine mentale modeller og lufte sine grundantagelser og i stedet fokusere på succeserne. Hvem har ikke prøvet, at man som nyuddannet eller nyansat med masser af gode ideer til udvikling, at blive stoppet i at arbejde videre af sætningen: "Det nytter ikke. Det har vi prøvet!". DEN GODE VEJLEDNING AI kan også oversættes til den anerkendende samtale. Den anerkendende samtale tager altid sit afsæt i dét, der "virker bedst" - uanset om den involverer to personer eller en hel organisation, og uanset hvad der i øvrigt er samtalens emne. Den anerkendende samtale holder sit fokus på hidtidige højdepunkter og succesoplevelser, bedste erfaringer, tilstedeværende ressourcer og styrker og eksisterende kompetencer. Derved identificeres og formuleres det mest virksomme og værdifulde i løbet af samtalen/vejledningen. 5 Vejledning er en pædagogisk proces, der har til formål at støtte den studerendes læreprocesser, herunder udvikling af praksisteori, samt professionsfaglig kompetence, knowhow, kunnen og identitet. Det er et overordnet begreb, som omfatter forskellige typer af vejled- 4 www.bupl.dk 5 www.arbejdsmiljøweb.dk 4
ning, f.eks. supervision, rådgivning studierelateret konsultation, pædagogfaglig vejledning og undervisning 6 Metode anvendt i fht. Vejledningssituationen 1. Forarbejdet: Introduktion til selve formen 2. Introduktionen: At fokusere på det positive at fortælle en historie om den studerende. Hvilke emner skal der fokuseres på? Hvilke andre relationer er inddraget i fht. Emnerne ( brugere, kollegaer, forældre o.a. ) 3. De individuelle visioner: Hvad er den studerendes bedste oplevelser i fht emnerne ( tag udgangspunkt i relationer). Der anvendes 3 indledningsspørgsmål: Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i fht. Det valgte emne? Hvad eller hvem gjorde det muligt for dig at få den oplevelse? *( svar på spørgsmålet udfra de personrelationer, der var til stede i relationen) Hvad ville du ønske også kunne lade sig gøre i fht det valgte emne 4. Delte visioner og valg af indsatsområder: Den studerende gentager processen sammen med sin vejleder i fht. De enkelte emner og til slut udvælges det emne den studerende skal arbejde videre med. (Visionen) 5. Klargøre visionen: Mind-map og fremtidsfortælling 6. Vejen til visionen : Hvordan skal målet/visionen nås? ( konkret beskrivelse) og 7. mind-map 8. Evaluering af forløbet. 7 Jeg syntes det kunne være en god måde at arbejde med målformuleringen på. Det er nødvendigt at jeg som vejleder hjælper og fordrer den studerende til at reflektere og på den måde bidrager til hans refleksion og udvikling af evnen til at reflektere. Det er nødvendigt, at praktikken tilrettelægges med henblik på at udvikle ansvarlighed, således at den studerende erfarer sammenhængen mellem sig selv, den givne arbejdsopgave og de opstillede mål. Samtidig vil jeg gerne undgå, at det kun er mig og resten af perso- 6 Den reflekterende praktikvejleder s. 37 7 Undervisning v/ Henrik Svendsen og notater derfra 5
nalegruppen, der står for initiativ, ansvarlighed og dagligdagens indhold. På den måde fremmer vi de pædagogiske idealer, hvor den studerende er i centrum og har medansvar for egen udvikling og læring. KONKLUSION Det er vigtigt at skabe tillid til, at vejledningen er en læringssituation for vejleder og den studerende, hvor vi skal definere vores roller, forventninger og kompetencer. Det er vigtigt for den studerendes læring at vi laver en gensidig refleksion. Det kan vi bl.a. gøre ved hjælp af AI. Vi kan stille os selv følgende spørgsmål efter vejledning: Hvordan sikrer vi et godt flow? Hvornår har du oplevet dig godt informeret? Hvornår har du oplevet, at møder fungerer rigtig godt? Hvem og hvad gjorde det muligt? Hvad ønsker du i fremtiden? At opbygge gode vaner, kvalificere handlekompetencen og internalisere professionelle holdninger og værdier er en vigtig læring, der kun kan ske i praksis, men som må styres i et velovervejet selvdannelsesprojekt, hvilket betyder, at den studerende må blive klar over sine egne interesser og værdier samt de holdninger, der ligger i en professionel fagidentitet. Der må tages udgangspunkt i den studerendes forudsætninger, erfaringer, selvstændighed og motivation, uudtalte værdier og visioner, hvilke vejlederen kan hjælpe med at afklare. Vejlederens hovedopgaver er støtte til og eventuelt krav om strukturering og eksplicitering af læringen. Der opstilles således mål som krav/egen krav til den studerende for at støtte og fremme en aktiv interaktion, som er forudsætning for praksislæring. I forhold til den studerendes læring som øget deltagelse og ansvar kan der vurderes ud fra de to perspektiver, studiemæssigt og arbejdsmæssigt. Det må være tydeligt for alle parter, hvad denne dobbeltrolle betyder, og det må være klart, at barrierer for læring ikke alene skal søges hos den studerende, men også i læringslandskabet. Dermed er den studerendes læring et fælles anliggende. 6
7