Enghavegård Skole. Enghavegård Skole - Antal elever

Relaterede dokumenter
Gladsaxe Skole. Gladsaxe Skole - Antal elever

Mørkhøj Skole. Mørkhøj Skole - Antal elever

Buddinge Skole. Buddinge Skole - Antal elever

Stengård Skole. Stengård Skole - Antal elever

Skovbrynet Skole. Skovbrynet - Antal elever

Områ de Søborg, Buddinge, Grønnemose

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

FAKTAHÆFTE. - skolekapacitet og behov på Nørrebro

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

Elever i grundskolen, 2015/16

5. december Acadre 12/ Socioøkonomiske faktorer i skolernes resursetildeling

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Analyse 8. september 2014

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Faktaark for Skovvejens Skole

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Bilag 1: Skoledistriktsændringer. Bilag: Skoledistriktsændringer. Baggrund for høringsmateriale. Forslag som bringes i høring

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Opvækst i ghettoområder

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Kvantitativ evaluering af 2:2 modellen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016

Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune

Analyse 17. marts 2015

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Ud over de 687 ansøgere, er der seks omgængere fra skoleåret 2016/2017. Det svarer til niveauet ved sidste og forrige års indskrivning.

Faktaark for Måløvhøj Skole

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning

Ud over de 697 ansøgere, er der seks omgængere fra skoleåret 2015/2016. Det svarer til niveauet ved sidste års indskrivning.

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

Center for Skole og Uddannelse Politisk Dialog

ANALYSE AF: ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

Faktaark for Baltorpskolen Opdateret 16. april 2019

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Dokumentation af særkørsel

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

De supplerende nøgletal

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Viborg Gymnasium og HF Hf

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Antal indskrevne børn 2018/2019. Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2018/2019.

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

Skoleområdet 12 skoler

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats

Transkript:

Antal elever Enghavegård Skole Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.692.321 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 70.003 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 69,7 Antal årsværk (pædagoger) 24,7 Antal 6-16 årige i distriktet 1.262 Antal elever (05.09.2017) 767 Antal klasser (05.09.2017) 32 Klassekvotient (05.09.2017) 24 Antal elever pr. medarbejderårsværk 8,1 Skoledistriktets andel af elever i privatskole (2017) 13 pct. 1100 Enghavegård Skole - Antal elever 1000 900 800 700 654 694 718 703 744 767 600 500 400 300 05.09.2012 05.09.2013 05.09.2014 05.09.2015 05.09.2016 05.09.2017 Dato

Skoleår 100% 90% 80% 70% 60% Enghavegård skoledistrikt - Andel elever fordelt på skoletype 10% 11% 12% 12% 13% 40% 40% 40% 39% 36% 50% 40% 30% 20% 50% 49% 48% 49% 51% 10% 0% 2013 2014 2015 2016 2017 Distriktsskole Øvrige folkeskoler Privatskoler Enghavegård Skole - Samlet trivselsscore 2016/2017 3,7 2015/2016 3,7 2014/2015 3,7 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Trivselsscore Figuren angiver den samlede gennemsnitlige trivselsscore for 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling. Skalaen går fra 1-5, hvor 1 angiver lav trivsel og 5 angiver høj trivsel

Karaktersnit 6,6 6,9 6,6 7 6,7 12 Karaktersnit ved Folkeskolens afgangsprøve 9. klasse - Enghavegård Skole 10 8 6 4 2 0 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Skoleår

Enghavegård Skole Andel i ungdomsuddannelse 15 mdr efter 9. klasse årgang 2012/2013 13% 87% I ungdomsuddannelse Ikke i ungdomsuddannelse Enghavegård Skole Andel i ungdomsuddannelse 15 mdr efter 9. klasse årgang 2013/2014 15% 85% I ungdomsuddannelse Ikke i ungdomsuddannelse Enghavegård Skole Andel i ungdomsuddannelse 15 mdr efter 9. klasse årgang 2014/2015 13% 87% I ungdomsuddannelse Ikke i ungdomsuddannelse

Årgang Antal klasser og kapacitet Skoleåret 2017/18 Antal klasser Kommende 0. klasse 2018/19* (estimat pba. søgninger) 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Klasser indenfor normalkapaciteten Klasser ud over normalkapaciteten Uudnyttet kapacitet (Blågård) Forudsat politisk godkendelse i april Tabellen viser antallet af klasser på hver årgang og hvor der er flere årgange end skolen som udgangspunkt er bygget til. Tabellen tager ikke udgangspunkt i hvor mange klasseværelser styrelsesvedtægten definerer, der er på skolen, men hvor mange spor skolen oprindeligt er bygget til at kunne rumme. Enghavegård skole er påbegyndt en udvidelse fra tre til fire spor i takt med at det gamle Blågård Seminarium tages i brug.

Rating af skolens fysiske læringsmiljøer (bygninger) ud fra de pædagogiske pejlemærker 3 3 2 3 Indhold Fællesskaber Aktiviteter Dele viden Karakteren går fra 1-5, hvor 5 er den bedste vurdering: 1 = Skolens fysiske læringsmiljø kræver større bygningsændringer, ændret anvendelse og nyindretning 2 = Skolens fysiske læringsmiljø kræver mindre bygningsændringer, ændret anvendelse og nyindretning 3 = Skolens fysiske læringsmiljø kan med ændringer i anvendelse og nyindretning realisere det pædagogiske pejlemærke 4 = Skolens fysiske læringsmiljø kan med nyindretning realisere det pædagogiske pejlemærke 5 = Skolens fysiske læringsmiljø understøtter det pædagogiske pejlemærke Bygningsanalyse af skolens fysiske rammer og udearealer Egnethed (Ejendomscentret) 3 Muligheder Udvidelsesmuligheder 2 Gangarealer for at sammenlægge rum 2 o.l. der kan inddrages i læringsaktiviteter Karakteren går fra 1-5, hvor 5 er den bedste vurdering: 1 = Ændring umulig/uforholdsmæssig dyr 2 = Ændring kompliceret at gennemføre og dyr ift. værdi af output 3 = Ændring kompliceret og dyr men rimelig ift. værdi af output 4 = Ændring let og relativt billig at gennemføre 5 = Ændring let og billig at gennemføre Bygningsanalyse af skolens fysiske rammer og udearealer Tilstand (Ejendomscentret) 3 3 3 2 Bygningsmæssig Indeklima Energiforhold/klima Udearealer stand Karakteren går fra 1-5, hvor 5 er den bedste vurdering: 1 = Dårlig. Bydende nødvendig opretning 1-4 år 2 = Under middel. Nødvendig opretning inden for 10 år 3 = Middel. OK ved løbende vedligeholdelse 4 = Over middel. Brugt men ok 5 = God. Ny og ok

Socioøkonomi, risikofaktorer og sager i DUBU og KINGO De følgende figurer beror på data indhentet fra Danmarks Statistik og viser andelene af skolens elever, der har seks udvalgte socioøkonomiske baggrundskarakteristika. De seks socioøkonomiske baggrundskarakteristika betegnes af Danmarks Statistik som belastningskriterier og er også at finde på Socialstyrelsens liste over risikofaktorer, der bygger på forskningsbaseret viden om børn og unges udsathed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at: 1) Et barn eller en ung med de viste kriterier ikke nødvendigvis klarer sig dårligt, da der kan være såkaldt beskyttende faktorer, der opvejer risikofaktorerne 2) Det typisk er hvis et barn eller en ung har mange risikofaktorer (og et samtidigt fravær af beskyttende faktorer), at han eller hun er udsat. Det er derfor primært andelen af børn, der har 3 eller flere risikofaktorer, der er interessant at kigge på i figurerne 60% Enghavegård Skole - Andele af eleverne med udvalgte socioøkonomiske karakteristika (uden gruppeordning) 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% 21% Børn med enlige forældre Børn, der er indvandrere eller efterkommere 8% 8% Børn af forældre med højst grundskoleuddannelse (eller 'Uoplyst') Børn i familier, hvor personen med den højeste indkomst er 'Arbejdsløs' eller 'Uden for arbejdsstyrken' 2% Børn i familier, hvor det samlede indkomstniveau er under eller lig med værdien for 10 pct. percentilen for familier i kommunen (17.599,67 kr/md.) 15% Børn i familier, hvor mindst 30 pct. af familiens samlede indkomst kommer fra overførselsindkomst

Risikofaktorer - Elever på Enghavegård Skole (eksklusive gruppeordning) Risikofaktorer - Elever på Enghavegård Skole, der bor i Gladsaxe (eksklusive gruppeordning) 9% nul risikofaktorer 9% nul risikofaktorer 36% 55% 1-2 risikofaktorer 3 eller flere risikofaktorer 34% 57% 1-2 risikofaktorer 3 eller flere risikofaktorer Risikofaktorer - Elever på Enghavegård Skole, der bor udenfor kommunen 6% Andel elever med nul risikofaktorer 51% 43% Andel elever med 1-2 risikofaktorer Andel elever med 3 eller flere risikofaktorer

Risikofaktorer - Eleverne på Enghavegård Skole opdelt på årgange 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65% 49% 53% 52% 51% 58% 62% 69% 53% 45% 49% 41% 44% 41% 39% 43% 28% 31% 31% 33% 39% 27% 10% 11% 6% 9% 6% 6% 11% 14% 13% 7% 3% Andel børn, der har 0 'risikofaktorer' Andel med 1-2 risikofaktorer Andel børn, der har 3 eller flere 'risikofaktorer' sager i DUBU (Familieafdelingen) sager i KINGO (PPR) Enghavegård Skole 7 pct. 9 pct. Begge tal er eksklusiv gruppeordninger. Udenbyselever indgår ikke i opgørelsen Tabellen viser hvor mange børn der har en aktiv sag i enten Familieafdelingens sagssystem eller PPRs sagssystem, i forhold til hvor mange børn der går på skolen. En sag i de to systemer kan have forskelligt omfang. Eksempelvis kan PPR-sag kan spænde over mange forskellige indsatser fra målrettede konsultative forløb og undervisning til undersøgelser med henblik på afdækning af behov for støtte eller specialundervisning. Der arbejdes først konsultativt med eleven, inden der oprettes en sag i PPR.

1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00-0,20-0,40-0,60-0,80-1,00 Enghavegård - Forskellen mellem det faktiske og det socioøkonomisk forventede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver 9. klasse 0,50 0,30 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017-0,10-0,20-0,40 Der er ikke nogen af de viste resultater, der er statistisk signifikant forskellige fra de socioøkonomisk forventede resultater