5. december Acadre 12/ Socioøkonomiske faktorer i skolernes resursetildeling

Transkript

1 5. december 2012 Acadre 12/28074 Socioøkonomiske faktorer i skolernes resursetildeling I forbindelse med udarbejdelsen af en ny resursetildelingsmodel for skolerne i Svendborg Kommune har det været et ønske at tildelingsprincipperne skulle være transparente, enkle og af objektiv karakter. Skolerne har i den tidligere tildelingsmodel (før ny skolestruktur) fået tildelt midler i forhold til antal elever samt antal klasser suppleret med en tildeling til klasser med høje klassekvotienter. Endvidere har PPR anbefalet specialundervisning fordelt som støttetimer, som typisk har været udmøntet på elever med enkeltintegreret støttebehov (under 12 lektioner) samt til støtte for tosprogede. Det har været et fællestræk, at støtten har været udmøntet på konkrete elever. I forbindelse med den nye skolestruktur i Svendborg Kommune fik stort set alle skoler et større elev-grundlag, hvilket i en vis udstrækning udligner forskellene mellem skolerne. Ifølge den ny bekendtgørelse om specialundervisning har skolelederen nu kompetencen til at tildele støttetimer under 12 ugentlige lektioner i forhold til håndteringen af den samlede inklusionsopgave på klassen. Disse ændrede forhold har motiveret en række kommuner til at revidere tildelingsprincipperne og i stedet anvende socioøkonomiske faktorer, ud fra den generelle vurdering, at nogle elever på grund af socioøkonomiske forskelle i højere grad har behov for en særlig indsats, som kan begrunde en særlig økonomisk tildeling baseret på et socioøkonomisk beregningsgrundlag. I drøftelserne med Danmarks Statistik har det vist sig tydeligt, at der ikke forefindes empiri på, hvilket mix af objektive socioøkonomiske kriterier (barn af enlige, indkomstniveau, herkomst, uddannelses-niveau, arbejdsmarkedstilknytning samt indkomsterstattende ydelser m.v.), der vil være relevante at vælge som beregningsgrundlag. Det vil altid være udtryk for et lokalt valg. I Svendborg har vi valgt standardproduktet fra Danmarks Statistik, hvor der indgår i alt 6 kriterier / parametre / baggrundsforhold, medens eksempelvis Nyborg Kommune og Odense Kommune har valgt udelukkende at medtage 3 kriterier. Både CEPOS og UNI-C har valgt mange flere kriterier som forudsætning i deres undersøgelser af henholdsvis undervisningseffekt og grundskolekarakterer, men Cepos og UNI-C har ikke valgt de samme kriterier. I Skolestyrelsens opgørelse af skolernes socioøkonomiske reference i forbindelse med sammenligning af resultater af de nationale tests henter man oplysninger om i alt 11 baggrundsforhold. Den anvendte model analyserer sammenhængen mellem testresultaterne og de forskellige baggrundsfaktorer, og det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, der indgår i de endelige beregninger. Det er ikke præcist oplyst, hvilke kriterier der ligger til grund for den beregnede socioøkonomiske reference. 1

2 Det valgte standardprodukt fra Danmarks Statistik; Socioøkonomisk kørsel anvendt i 2011/12. Til brug for skolernes nye resursetildeling 2011/12 købte Svendborg Kommune et standardprojekt hos Danmarks Statistik med socioøkonomiske beregninger for kommunens 11 nye skoler. Standardprojektet kaldes Skolernes elevsammensætning, og det er udarbejdet primo marts 2011 på baggrund af bl.a. følgende data: Udtræk fra Svendborg Kommunes elevadministrationssystem over forventede elever i almenklasserne* i de 11 nye skoler pr. 1. august 2011 (data trukket i elevadministrationssystemet marts/april 2011, men fremskrevet til det nye skoleår) Befolkningsstatistik pr. 1. januar 2011 (familietype og herkomst) Indkomststatistik for året 2009 Oplysninger om familiens uddannelsesniveau pr. oktober 2009 Oplysninger om familiens arbejdsmarkedstilknytning pr. november 2009 *) Modtageklasse-elever indgik dog også i det udtræk fra elevadministrationssystemet, der blev fremsendt til Danmarks Statistik i foråret De 6 parametre, der indgår i de socioøkonomiske beregninger i standardproduktet fra Danmarks Statistik: Danmarks Statistik har i standardproduktet analyseret på nedenstående 6 parametre for normalklasseeleverne i hver af kommunens 11 skoler, hvor det for hvert parameter er opgjort, hvor mange elever pr. skole, der opfylder de kriterier, der herunder er anført udfor hver parameter: 1. Barn af enlige forældre Kriterium: Barn af enlige forældre 2. Herkomst Kriterium: Indvandrer eller efterkommer (på baggrund af barnets herkomst) 3. Uddannelsesniveau Kriterium: Grundskole eller uoplyst (på baggrund af den voksne person i familien/på bopælen, der har den højeste uddannelse) 4. Arbejdsmarkedstilknytning for familien Kriterium: Arbejdsløs eller udenfor arbejdsstyrken (på baggrund af fra den voksne person i familien, der har den højeste personindkomst i året på baggrund af personens væsentligste beskæftigelse i løbet af året). 5. Indkomstniveau for familien Kriterium: Familier hvis samlede indkomst ligger under 10% percentilen for familier i kommunen (på baggrund af familiens samlede indkomst bestående af primærindkomst, formueindkomst og overførselsindkomst) 6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Kriterium: Familier hvor mindst 30% af familiens indkomst kommer fra overførselsindkomst (overførselsindkomst omfatter her bl.a. kontanthjælp efter bistandsloven, arbejdsløshedsdagpenge mv., orlovsydelser, bistandsydelse mv., pensioner, efterløn mv., stipendier og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte, boligstøtte og børnetilskud). I materialet fra Danmarks Statistik indgår en tabel, hvoraf det fremgår, hvor mange elever på hver af de 11 skoler, der opfylder henh. 0 kriterier eller 3 eller flere af ovenstående kriterier. Ved 3 eller flere kriterier er der ikke taget højde for, hvilket mix af kriterier der er opfyldt for de enkelte børn; der er blot opfyldt minimum 3 kriterier. Det antages på baggrund af diverse undersøgelser og 2

3 rapporter på området, at 3 opfyldte kriterier giver en belastning for barnet af en sådan karakter, at der er stor sandsynlighed for, at barnet har behov for særlig støtte i undervisningen. Af tabellen fra Danmarks Statistik fremgår det, at der er 920 børn ud af 5301 børn i almenklasserne, der opfylder 3 eller flere kriterer. Dette statistiske grundlag blev anvendt i forbindelse med resursetildelingen for skoleåret 2011/12. Socioøkonomisk kørsel anvendt i skoleåret 2012/13 I forbindelse med resursetildelingen for skoleåret 2012/13 blev der ændret på skolernes socioøkonomiske faktorer primært som følge af fremsendelse af ny tabel fra Danmarks Statistik i august Ny tabel fremsendt fra Danmarks Statistik vedr. børn med manglende match : I august 2011 fremsendte Danmarks Statistik en ny tabel, hvor antallet af børn, der opfylder minimum 3 af de 6 kriterier er reduceret til 484 børn. Årsagen til forskellen ift. den tidligere tabel (920 børn) var, at en række børn ikke kunne matches i opgørelsen af kriterierne 3 6, idet et antal børn mellem opgørelsestidspunktet for befolkningsstatistikken og opgørelses-tidspunktet for familiens indkomst har ændret familie-id (fra- eller tilflytning af voksen i familien, dødsfald, plejeanbringelse m.v.). Disse børn blev i første tabel automatisk markeret, som om de opfyldte kriterierne 3 6 (og indgik derfor i de socioøkonomiske faktorer i resursetildelingen til skoleåret 2011/12), medens der egentlig blot var tale om eet manglende match. Danmarks Statistik var blevet opmærksomme på, at dette ikke var optimalt, hvorfor Danmarks Statistik i den nye tabel i en særskilt linie har angivet antallet af børn pr. skole, der ikke har kunnet matches (i alt 436 børn). Disse børn indgik dermed ikke længere i det antal, der opfylder 3 eller flere kriterier. Særligt omkring plejebørn generelt: Plejebørn registreres i Danmarks Statistiks data-materiale som ikke-hjemmeboende børn og vil dermed have deres eget famlie-id. Plejeanbragte børn må dermed antages at slå ud på stort set alle 6 parametre og vil derfor indgå i antallet af børn, hvor 3 eller flere kriterier er opfyldt. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af de ikke-matchede børn (jf. ovenfor) er plejebørn, men i så fald vil der kun være tale om de plejebørn, der er plejeanbragt for første gang i perioden mellem opgørelsestidspunktet for befolkningsstatistikken og opgørelsestidspunktet for familiens indkomst (dvs. hvor de har skiftet familie-id i perioden). Socioøkonomisk kørsel, der forventes anvendt i skoleåret 2013/14 I november 2012 har administrationen bedt Danmarks Statistik lave en ny socioøkonomisk kørsel ( kørsel 1 ) udfra samme kriterier og med samme elevdata som den oprindelige kørsel, men hvor der anvendes en nyere indkomststatistik (fra 2010), således at børn med manglende match så vidt muligt undgås. Det har vist sig, at alle børn kan matches ved denne kørsel, og antallet af børn, der opfylder minimum 3 kritierier ligger i denne kørsel på 584 børn. I forbindelse med denne socioøkonomiske kørsel bad administrationen desuden Danmarks Statistik om at lave en tabel ( kørsel 2 ), hvor man kunne se, hvilke børn der opfyldte præcis de tre kriterier uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomstniveau på samme tid (3, 4 og 5). Det viste sig, at den fastsatte indkomstgrænse var for lavt sat til dette formål, idet der var for få børn, der slog ud på dette kriterium og derfor endnu færre, der slog ud på alle tre. Derfor blev det valgt at sætte 10 pct percentilen for indkomstniveau op til 25 pct (dvs. hæve indkomstgrænsen for 3

4 kriteriet), idet antal børn, der opfylder kriteriet indkomstniveau herved kom til at ligge på niveau med antal børn, der opfylder hvert af de øvrige kriterier. Der er i kørslen i alt 150 børn, der slår ud på de tre valgte kriterier. Udmøntning af resurser til skolerne på baggrund af de socioøkonomiske kørsler: Skoleår 2011/12: Til brug for resursetildelingen til skolerne blev der beregnet en socioøkonomiske faktor pr. skole. Beregningen for skoleåret 2011/12 er foretaget på baggrund af den oprindelige tabel fra Danmarks Statistik, idet resursetildelingen til skolerne blev færdiggjort i maj 2011, dvs. flere måneder før den nye tabel blev fremsendt fra Danmarks Statistik (se afsnittet ovenfor vedr. børn med manglende match ). Beregningen af en socioøkonomisk faktor er i skoleåret 2011/12 foretaget på baggrund af den procentdel af elever pr. skole, der opfylder 3 eller flere kriterier, og afvigelsen til gennemsnittet for samtlige 11 skoler er beregnet. Dvs. hvis en skole har 24% elever, der opfylder 3 eller flere kriterier, og gennemsnittet for samtlige skoler er 17%, er forskellen +7%. Denne skole har så fået vægtningen 1,07. Den socioøkonomiske faktor varierede i denne beregning fra 0,92 til1,11 for de enkelte skoler. En lav faktor betyder, at skolen på baggrund af de valgte socioøkonomiske parametre får tildelt færre økonomiske resurser, idet behovet for særlig støtte vurderes mindre end skoler, der får tildelt en høj faktor. Ved tildelingen til skolerne blev den socioøkonomiske faktor anvendt på den del af skolernes tildeling, der vedrører beløb pr. elev, dvs. på hele løntildelingen til lærer- og børnehaveklasseledere og hele driftstildelingen til undervisningsmidler, elevaktiviteter, administration, møder & rejser, repræsentation, inventar, kurser og skolebibliotek. Det skal bemærkes, at ca. 5/6 af de samlede lønmidler, der indgår i beløb pr. elev, dækker minimumstimetal, vikardækning m.v. Den resterende 1/6 af lønmidlerne stammer fra de oprindelige midler til støtte til enkeltintegererede elever og til to-sprogsområdet. De første erfaringer fra tildelingen i skoleåret 2011/12 viste, at skoler, der fik tildelt en faktor, der lå under 1,0 oplevede, at de mistede lønmidler i forhold til gennemsnittet af skolerne. Skoleår 2012/13: Ved fastsættelsen af den socioøkonomiske tildeling i skoleåret 2012/13 blev beregningen som udgangspunkt foretaget på samme måde som i 2011/12, men faktorerne blev fastsat på en sådan måde, at alle faktorer lå over 1,0. Faktoren blev ganget på elevbeløbet, som i dette skoleår blev forhøjet på baggrund af politisk beslutning om at indregne lønsummen fra 5 socialpædagogiske stillinger i den samlede lønramme. Driftsmidlerne til undervisningsmidler m.v. blev i 2012/13 til gengæld holdt ude af den socioøkonomiske tildeling og er udelukkende tildelt på elevtal (fase-opdelt). Den faktiske udmøntning af midlerne tildelt via socioøkonomi er som nævnt foregået ved, at den socioøkonomiske faktor for den enkelte skole er blevet ganget på elevbeløbet, som f.eks. hedder kr. excl. socioøkonomi for klasse, og for de enkelte skoler incl. socioøkonomi har ligget i intervallet kr kr. 4

5 Samlet set svarer denne tildelingsmetode til, at der er tildelt 15,6 mio.kr. via socioøkonomiske faktorer. Fordelingen ligger meget tæt på den tildeling, der ville være sket, hvis der i stedet var taget udgangspunkt i en pulje på 15,6 mio.kr. og hvor puljen var fordelt mellem skoler på baggrund af antal elever på den enkelte skoler, der opfylder minimum 3 kriterier, i forhold til samlet antal elever, der opfylder minimum 3 kritierer, svarende til i alt 100%. Skoleår 2013/14: For skoleåret 2013/14 arbejdes der med to mulige modeller for tildeling udfra socioøkonomiske forhold: Model A: I denne model anvendes kørsel 1 fra Danmarks Statistik foretaget i november 2012 (se ovenfor), som svarer til den kørsel, der blev anvendt i resursetildelingen 2012/13, men hvor alle børn denne gang kan matches (pga nyere indkomststatistik). Den faktiske udmøntning på baggrund af denne kørsel foreslås foretaget således, at den samlede inklusionspulje på 15,6 mio. kr. fordeles på baggrund af de elever, der slår ud på minimum 3 kriterier (i alt 584 børn). Den enkelte skoles andel af puljen vil dermed svare til antal elever, der slår ud på minimum 3 kriterier i forhold til de 584 elever i alt, der slår ud på minimum 3 kriterier. Model B: I denne model anvendes kørsel 2 fra Danmarks Statistik foretaget i november 2012 (se ovenfor). I denne kørsel fordeles inklusionspuljen på 15,6 mio.kr. således, at de 5 mio.kr. af puljen, der stammer fra de oprindeligt tildelte DSA-midler (dansk som andetsprog) tildeles udelukkende efter herkomstkriteriet (andel på den enkelte skole i forhold til antal herkomst i alt), mens de resterende midler, dvs. 10,6 mio.kr, tildeles på baggrund af de børn på den enkelte skoler, der slår ud på netop kriterierne uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomstniveau samtidig i forhold til det samlede antal, der slår ud på netop disse kriterier. Det skal bemærkes, at de samlede inklusionsmidler før skolestrukturen (støttetimer < 12 lektioner og DSA-midler) lå på ca. 27 mio.kr. Der tildeles i den nye resursetildeling dermed godt halvdelen heraf (15,6 mio.kr.) på baggrund af socioøkonomi, mens de resterende inklusionsmidler indgår i det almindelige faseopdelte elevbeløb, og dermed tildeles ligeligt til alle skoler. 5