CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL



Relaterede dokumenter
CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

50 Samfundstænkere. 1. e-udgave, 2009 ISBN Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

Curriculum Vitae: Kirsten Friis. Uddannelse. Ansættelser

guide til store skriftlige opgaver

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

forfatterne som autentiske (kommunikations-)situationer,

Inklusion i klassens fællesskab

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

DYSLEKSI - alles ansvar

Ledelse i en inkluderende skole

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Seks vandringer i fiktionens skov

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Når børn læser fiktion

Nyt dansksystem til indskolingen

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Fælles studieplan for hold 2816 og Grete Dolmer og Rasmus Fink Lorentzen

Læsepolitik for Ullerødskolen

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Hvad sker der (egentlig)

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

International økonomi

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Læsning og skrivning i klasse

Tekstarbejde i skolestarten

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Dansk, kultur og kommunikation

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

I sku bare ha set mig!

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider

Litteraturhistorie i en kanontid

Christian Helms Jørgensen (red.)

Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

Praktik i pædagoguddannelsen

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Almen sprogforståelse

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse. ikke kun en sag for skolen

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Dansk som andetsprog

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Vejledning og uddannelse

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Skoleledelse og læringsmiljø

106 Nummer 13 marts Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Vurdering for læring

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Efterårskurser på PPR 2013

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Læsning og skrivning i klasse

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Transkript:

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog Vibeke Boelt: Drama kunst og pædagogik Jeppe Bundsgaard og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik Benny Bang Carlsen: Vision og virkelighed andetsprogsdidaktik i skolen Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning Carsten Elbro: Forsøg med læsning aktiviteter til Læsning og læseundervisning Carsten Elbro: Læsevanskeligheder Birte Eskelund og Emilie Eskelund Larsen: Den mundtlige fortælling i skolen Birte Eskelund og Emilie Eskelund Larsen: Tekstanalyse og vurdering teori og praksis Helle Hvass: Retorik at lære mundtlig formidling Christine Pilegaard Larsen: Medier og medieundervisning Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen Anne-Kari Skarðhamar: Litteraturundervisning teori og praksis Arne Trageton: At skrive sig til læsning Yderligere oplysninger bag i bogen.

CARSTEN ELBRO Læsevanskeligheder GYLDENDAL

Læsevanskeligheder af Carsten Elbro 1. e-udgave, 2008 ISBN 978-87-625-0260-4 2005 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Dalsgaard Typografisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet. Omslagsillustration: Scanpix. Tegninger s. 115: Annemette Bramsen. Tegninger s. 43, 44 og 124: Kristian Eskild Jensen. Foto s. 12: Leif Forslund/Scanpix Foto s. 14: Thomas Nykrog/Scanpix. Illustration s. 19: Flickr Bogen er sat med Charter (Bogudgave: ISBN 978-87-02-03634-3, 1 udgave, 1 oplag) www.gyldendal-uddannelse.dk

Indhold Forord 9 1. Forskellige mennesker, forskellige læsevanskeligheder 11 11 15 19 21 24 25 28 33 2. Færdigheder i læsning og undersøgelse af dem 35 35 36 37 38 40 41 43 46 50 52 58 62 63 64

66 68 69 3. Ordblindhed vanskeligheder med skriftens lydprincip 71 71 75 79 80 85 89 91 93 95 96 99 102 104 4. Årsager til ordblindhed forudsigelse og forebyggelse i førskolealderen 106 106 107 110 112 113 116 122 128 130 134 138 139 141 144 144 146

5. Ordblindhed med sammensatte sproglige vanskeligheder 148 148 152 155 156 157 6. Læsevanskeligheder sanser, hjerne, arv og miljø 159 159 160 163 165 167 168 170 175 180 182 186 187 7. Foregribende undervisning i 1.-2. klasse 190 190 192 195 196 201 205 207 208 8. Undervisning af ordblinde elever 210 210 212 214 218

220 222 224 229 231 232 235 240 242 9. Vanskeligheder med sprogforståelse i læsning 244 244 246 248 250 253 255 257 259 261 263 264 266 268 271 272 Forslag til svar på opgaverne 275 Litteratur 288 Register 311

Forord Bogen tilbyder en samlet, forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Den drejer sig primært om læsevanskeligheder fra undfangelse til alderdom. Men den berører også andre skriftsproglige vanskeligheder, der normalt følger med, dvs. vanskeligheder med stavning og skriftlig fremstilling. Alle har oplevet at have læsevanskeligheder. Selv de bedste læsere støder af og til ind i tekster, der er vanskelige for dem. Det kan være tekster, der er kringlet formuleret, eller tekster om emner, som læseren ved for lidt om til at forstå dem. Bogen handler ikke så meget om gode læseres vanskeligheder, selv om det er et nok så væsentligt emne. Den handler derimod om de mere alvorlige vanskeligheder, der generer mindre gode læsere især ordblindhed, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning. Bogen adskiller sig fra andre bøger om læsevanskeligheder ved at fokusere på vanskeligheder på dansk. Den tager hensyn til dansk er den forskningsbaseret uden at bygge på nogen teoretisk beskrivelse af læseprocessen. Fokus er på de veldokumenterede årsager til læsevanskeligheder og deres behandling i undervisningen, ikke på tænkelige årsager til læsevanskeligheder. Hovedvægten ligger på ordblindhed; men bogen behandler også andre vanskeligheder, som er blevet stadig mere påtrængende, efterhånden som kravene til læsefærdigheden er øget. Bogen er skrevet til alle, der beskæftiger sig med læsevanskeligheder. Det er især nuværende og kommende lærere og specialundervisere, men også læsevejledere, læsekonsulenter, talepædagoger, skolepsykologer, socialrådgivere, uddannelseskonsulenter, studieråd-

10 FORORD undervisere ved ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne, skeligheder. Det kan fx være ved tekniske skoler, handelsskoler, gymnasier og hf-kurser og ved Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Bogen vil også kunne være en støtte her, idet den også omfatter læsevanskeligheders kendetegn og afhjælpning blandt unge og voksne. Læsning af denne bog forudsætter ikke kendskab til læsning i al almindelighed, fx som fremstillet i grundbogen Læsning og læseundervisning (Elbro, 2006a). Men nogle afsnit er ganske krævende for læsere uden forhåndsviden om læsning. Det er markeret enkelte steder i bogen. Og det vil være betydelig lettere at få det fulde udbytte af denne bog, hvis man allerede har indsigt i det skrevne sprogs indretning og tilegnelse. Det vil fx gøre læsningen af kapitel 2 i denne bog meget lettere, hvis man allerede har læst kapitel 3 og 4 om dansk bogstavskrift i Læsning og læseundervisning. Det vil også være en klar fordel at have indsigt i normalundervisning i afkodning og sprogforståelse i læsning, inden man giver sig i kast med kapitlerne 7, 8 og 9 i denne bog. Der er henvisninger fra denne bog til steder, hvor man kan uddybe sin forståelse. Og det kan betale sig at gennemgå indholdsfortegnelsen for at få overblik. Ligesom i Læsning og læseundervisning i aktiviteter til læseren. Det er ofte det centrale stof og det, som er værd at arbejde selvstændigt med. På bogens hjemmeside er der eksempler på sprog- og læsetest, som er omtalt i bogen. Brug dem (www.laesevanskeligheder.gyldendal.dk). Mange mennesker har kommenteret tidligere versioner af bogen. En varm tak til Elisabeth Arnbak, Jørgen Frost, Anna Gellert, Kirsten Jakobsen, Holger Juul, Lene Møller, Jane Oakhill, Dorthe Klint Petersen og Stefan Samuelsson. Desuden har adskillige studerende i tidens løb diskuteret ideerne og ansporet til at gøre fremstillingen klarere. Det fortjener de mange tak for. Ingen af de nævnte kan forventes at være enige i alt, hvad der står i bogen. Det er heller ikke deres skyld, hvad der stadig måtte være af fejl og mangler i bogen.