Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Transkript

1 Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde aktiviteter. Børnehaveklassen: I børnehaveklassen fortsættes arbejdet fra daginstitutionerne omkring børnenes sproglige udvikling. Der arbejdes med sprogstimulering, sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter, bogstav og lyd m.m. Samtale og fortælling Sproglig opmærksomhed rim og remser Oplæsning Alfabetlege forbindelsen mellem bogstav og lyd. Barnets egen læsning legelæsning Legeskrivning børnestavning Den første læseundervisning: Der arbejdes med forskellige strategier for læsning, som børnene kan benytte sig af. Der lægges vægt på sprogforståelsen, således at barnet oplever, at læsefærdigheden består af både afkodning og sprogforståelse. Hensigten er, at barnet gennem den første læseundervisning tilegner sig læsefærdigheder, som bl.a. kan danne grundlaget for læsning i alle fag. I læseundervisningen tages højde for, at børnenes læseudvikling i denne alder er meget forskellig. Undervisningen skal derfor tilrettelægges således, at alle børn bevarer lysten til at læse. Samtale og fortælling med vægt på ordforråd, begreber og faglige udtryk Oplæsning og lytteforståelse Egen oplæsning af enkle tekster Sproglig opmærksomhed rim og remser Funktionelt bogstavkendskab Afkodning og sprogforståelse Fleksible læse- og angrebsstrategier

2 Læsning af forskellige genrer Opmærksomhed på sprog sprogbrug og sprogrigtighed Gode læserutiner med god tid til læsning Skrivning af enkle tekster Aktiv brug af computer til læsning og skrivning Mellemtrinnet: Den systematiske og grundige læseundervisning fra indskolingen fortsættes på mellemtrinnet. Når barnets læsefærdigheder er automatiserede, fokuseres der på sikkerhed og hastighed. Børnene bør præsenteres for et varieret udvalg af tekster, således at deres motivation for vedligehold og udvikling af læsningen bevares. Gennem evaluering af læsningen inddrages børnene i deres egen læseudvikling og bidrager selv til udviklingen af nye læsemål. Den fortsatte læseudvikling er nu et anlæggende for alle klassens lærere, således at den enkelte faglærer har fokus på læsningen af fagets sprog. Udvidelse af begrebs- og ordforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Forskellige læseteknikker: Skimming, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.m. Mangfoldighed af genrer og tekstformer Faglig læsning integreret i alle fag Både lærerens og elevens oplæsning Bevidst om udbytte af læsningen Etablering af hensigtsmæssige læserutiner Skrive tekster med et varieret skriftsprog Aktiv brug af IT baserede skriveredskaber Den gode funktionelle læser er karakteriseret ved at læse både på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne og at kunne anvende fleksible læseforståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Forebyggende indsats overfor børn i risiko for læsevanskeligheder. Sprogstimulerende aktiviteter, tidlig skrivning og læsning i børnehaveklassen Foregribende indsats fra børnehaveklasseleder sammen med læsevejleder på baggrund af sprogvurderingen i børnehaveklassen. Især observation på manglende bogstavkendskab, forsinket sprogforståelse og lille ordforråd. Dansklærer i 1. kl. og læsevejleder iværksætter foregribende indsats i forhold til børn, der ikke kommer i gang med læseprocessen. Læsevejlederen kommer i

3 klassen og bistår klasselæreren i at spotte børn, som trænger til læsehjælp. Læsevejlederen læser konkret med disse børn. Dette finder også sted i 2. og 3. kl. Alle børn har adgang til IT kompenserende værktøjer. Overgange og sammenhænge. Der er udarbejdet en fast procedure for overgangen mellem daginstitution og skole/sfh. Denne skal bl.a. sikre, at viden om børnenes sproglige udvikling og evt. støttetiltag omkring denne overleveres til skole/sfh. Skolen har etableret en overleveringsprocedure, således at børnenes læseudviklingsniveau og evt. støttetiltag overleveres fra ét lærerteam til det næste. I SFHen gives mulighed for, at børnene om eftermiddagen kan arbejde med lektier herunder læsning. Evaluering af læsningen. Evalueringen af læsningen foregår på to måder: 1. Den løbende evaluering, som bygger på lærernes fortløbende observationer og registreringer af barnets læseudvikling. 2. Screeninger, test og pædagogiske prøver, som er øjebliksbilleder af barnets aktuelle læsefærdighed. Nationale tests: Læsetest i 2., 4. og 6. kl. Kommunalt bestemte læseprøver: 1. kl. ( OS 64 ), 3. kl. ( SL 60 ) og 6. kl. ( TL1 ). Kommunalt bestemte screeninger og prøver: 0. kl. Sprogvurderingen: KTI samtalebilleder Elbros sprogtest. 3. kl. DVO screeningen ( nonordsstavning ). Lokalt bestemte læseprøver: 2. kl. ( Os 120 ), 3. kl. ( Julen 1916 ), 4. kl. ( SL 40 ), 5. kl. ( Læs 5 ) og 7. kl. ( TL2 ). Lokalt bestemt staveprøver: kl. ( ST- prøverne )

4 Sprogvurderingen tages af og rettes af børneklasselederen. Relevante resultater drøftes med læsevejleder og skoleleder. De nationale tests tages af dansklæreren i samarbejde med IT-vejlederen. Resultaterne gennemses sammen med skolens ledelse.. Læseprøverne og DVO-screeningen tages af skolens læsevejleder og testlærer og gennemgås sammen med dansklæreren og skolens leder. Derudover drøftes resultaterne i skolen Specialcenter. Resultaterne af læseprøverne på klassetrin gennemgås på lærermøde. Individuelle læseprøver tages af læsevejleder og testlærer. Resultaterne gennemgås sammen med dansklærer og skoleleder. Tidspunkterne for test taget af læsevejleder eller testlærer aftales med dansklærer. For test hvor resultaterne skal indberettes til læse stavekonsulenten tages hensyn til udmeldte deadlines. Organisering og ansvarsfordeling: Dansklærer og faglærer: I indskolingen er primært dansklæreren ansvarlig for læseundervisningen. På mellemtrinnet er den fortsatte læseudvikling et anliggende for alle klassens lærere i fællesskab. Dansklæreren lærer børnene at læse faglærerne skaber gode læsevaner i fagene og indvier børnene i, at hvert fag har sit sprog. Læsevejleder og testlærer: Læsevejlederens hovedområde: kl. Testlærerens hovedområde: kl. Inspiratorer vejledere og koordinatorer. Arbejder sammen om dette og orienterer skoleleder. Orienterer bl.a. på afdelingsteammøder om læsning og læseudvikling/læseforskning. Beretter om nyt fra netværket for læseressourcepersoner. Vejleder lærerne efter læseprøverne, specielt i forhold til materiale m.m.( evt. IT-rygsæk ) til læsesvage børn. Arbejder desuden sammen med støttecenter og læringscenter. Læsevejleder deltager efter behov i læseundervisningen i klasse. Skolens støttecenter ( Oasen ): Underviser de børn, hvor undervisningsdifferentiering og øvrige tiltag i almenundervisningen ikke har været tilstrækkelige i forhold til barnets behov. Undervisningen foregår i samarbejde med barnets dansklærer og barnets forældre.

5 Undervisningen kan gives i længerevarende forløb evt. med indlagte pauser eller i kortere kursusforløb. Børnene visiteres til timer i støttecentret via skolens Specialcenter. Læsestøtten påbegyndes så vidt muligt tidligt i læseindlæringen evt. fra slutningen af 1. kl. Skolens læringscenter: Læringscentret gør et bredt udvalg af analoge og digitale lærermidler tilgængelige for alle bør på skolen og det sikres, at der er lærermidler, der matcher alle børns læseniveau. Lærermidlerne skal opfylde børnenes behov for læsning af mange forskellige genrer. Læringscentret vejleder lærerne i forhold til udbud af frilæsningsbøger, læsekursusmaterieler, højtlæsningsbøger m.m. Ligeledes kan forældrene hente inspiration til deres støtte omkring barnets læseudvikling. Forældresamarbejdet: Forældrene skal vide, at de også i forhold til sprog og læsning er rollemodeller for deres børn. Forældrene skal vide, at den gode sprogudvikling, der er en forudsætning for den gode læseudvikling, primært skabes i hjemmet. Forældrene skal vide, at de forventes at understøtte barnets læseindlæring. Mejrup Skole februar 2011.