Side 1 Artikel i Blåkvæg Da nmarks nyhedsbre v 2-3, Avler skifter fra gul til blå 2013 Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk - Det var faktisk lidt at en tilfældighed, at jeg krydsede nogle af mine jerseykøer med Belgisk Blåhvidt, som racen jo hed dengang, forklarer langelandske Aksel Rubæk. Men det skulle vise sig at blive starten på en af de kommende, større besætninger af Dansk Blåkvæg. - I 1996 var jeg begyndt med Simmental, og jeg fik oparbejdet en besætning på 30 moderdyr. Jeg vidste jo, at på et tidspunkt ville vi stoppe med malkekøerne, og så skulle der noget andet til! Jeg har altid været "bidt" af kreaturer, og i første omgang blev det Simmental. Jeg fik fra starten et godt samarbejde med dyrlæge Hugo Petersen, Vingegård Simmental. Jeg ville fremad med avlsarbejdet, og med ægtransplantation kunne det gå lidt hurtigere. Fra starten købte jeg 6-7 hundyr hos Hugo Petersen samt embryoner. De resulterede i 17 ET-drægtigheder og efterfølgende i 14 kviekalve, så jeg havde hurtigt en stor besætning af renracede Simmental. Forinden havde nogen fortalt mig, at blåhvide krydsninger skulle være særligt velegnede som recipienter. Så derfor lavede jeg sådan nogen på nogle af mine jerseykøer. - Og det blev starten på min interesse for Blåkvæg, for jeg så hurtigt de Blå krydsningers overlegenhed på en række områder, og jeg blev også bidt af den blå farve. Nu er min jerseybesætning afviklet, og Simmentalerne går samme vej. Fremover vil jeg alene satse på Blåkvæg, og her vil jeg bruge den avlsmæssige erfaring, jeg har fået ved at drive min form for avl med Jersey de seneste 40 år. Helt grundlæggende er avl det samme, hvad enten det drejer sig om kvæg, andre dyrearter eller planter. Det kunne godt se ud til, at Aksel Rubæk har knækket den kode, der gør, at han kan begå sig inden for avl og med held udføre det i praksis, så han får de ønskede resultater! Der er ikke så mange, der kender denne kode...! Pr. november 2013 er et udsædvanligt succesfuldt avlsarbejde med Jersey et overstået kapitel for Aksel Rubæk. De sidste simmentalere er som nævnt også på vej ud. Fra nu af bliver avlsarbejdet med kvæg 100 procent med fokus på Dansk Blåkvæg. Det er ikke hver dag, Aksel Rubæk bevæger sig uden for den lange ø. Ja, det sker faktisk kun sjældent, han er på besøg i Svendborg by og hos dens indbyggere. Eller at de ser ham køre forbi købstaden for at besøge andre destinationer. Men det er en kendsgerning, at hans succes gennem årene med avl med kvæg, svin, duer, høns, ænder og gæs er kendt og beundret langt uden for Langeland. Selv i udlandet høster man i dag frugterne af især hans avl med Jersey. Her kender man navnet Aksel Rubæk. Aksel Rubæk har været medlem af Blåkvæg Danmark siden 2008, og fra hans egen hjemmebane, 14 km syd for Rudkøbing, følger han interesseret, hvad der rører sig inden for racen. I dag består hans blå besætning af 4 rene BLÅ (1 ko og 1 kælvekvie, som er indkøbt samt 1 ko + 1 kvie, som er opkrydset i egen besætning), samt 6 krydsninger mellem Jersey og Blåkvæg med forskellige procenter af blå gener, hvoraf 4 er pollede. Hertil kommer enkelte andre krydsninger hvor Blåkvæg indgår. I sit avlsarbejde med Jersey har Aksel Rubæk fået fat i det pollede gen, der betyder, at kalve med dette gen ikke får horn. Han har avlet pollede jerseytyre til VikingGenetics tyre, der i dag er stærkt efterspurgte i udlandet. 4 pollrfr Via krydsningerne på jerseykøerne er det hans klare mål at lave rene blå dyr med det pollede gen. I dag har han fire krydsninger med en større eller mindre andel af blåt blod, og som samtidig er pollede. I avlsarbejdet får Aksel Rubæk hvad han går efter: Får opsummeret de ønskede egenskaber via linjeavl og får indført det pollede gen i Dansk Blåkvæg Birgit & Aksel Rubæk Langøvej 27, 5900 Rudkøbing Tlf. 6257 1116 / 2927 7392 E-mail: abrubaek@mail.dk Dyrker 125 hektar fed jord, inklusive 35 hektar forpagtet Afgrøder: Hvede, raps og lidt byg Indtil eftersommeren 2013: 25 jerseykøer og 30 moderdyr af Simmental Jersey'erne og de fleste Simmentalere er nu solgt Fremover bliver indsatsen avl med Blåkvæg, forskellige racer af høns, duer, gæs, ænder, kaniner samt planter (Hosta)
Hurtig afvikling af jerseybesætningen Det er Birgit Rubæk, der har det daglige ansvar for pasning af kødkvæget på Langøvej. Hidtil har Aksel taget sig af jerseykøerne og markerne; men det er også ham, der træffer de avlsmæssige beslutninger i kødkvægsstalden. Det sker, at Birgit synes, de skal afhænde en ældre ko, fordi der er optræk til problemer af en eller anden art. Men Aksel kunne godt lige tænke sig en kalv mere og så er det Birgit, der året efter skal slås med det problem, hun godt kunne se ville komme... Aksel Rubæk startede sin lille jerseybesætning i 1972 med indkøb af gode avlsdyr fra to kendte avlere på Langeland. På det avlsmæsssige område har han sparret og hentet inspiration hos den kendte østfynske jerseyavler, Hans Jensen, Hestehavegård ved Gislev. Det var imidlertid ikke kun jerseyavlen de to havde til fælles. Også avlsarbejdet med diverse fjerkræracer optog dem, og det var en disciplin, de begge beherskede. Hans Jensen havde gode kontakter i New Zealand, og han skaffede blandt andet sæd af en jerseytyr med anlægget for det pollede gen. Lige netop denne jerseytyr har fået stor betydning i og for Aksel Rubæks avlsarbejde ikke alene med Jersey, men nu også med Blåkvæg. Der er fed jord på Langeland, så det drejer sig hele tiden om rettidig omhu altså at få gjort markarbejdet på den helt rigtige dag. Derfor var arbejdet med den lille jerseybesætning ved at blive en belastning for Aksel Rubæk. Når høstarbejdet skred rigtig godt på en god høstdag, måtte Aksel stoppe mejetærskeren, fordi køerne skulle malkes. Kostalden var heller ikke af de nemmeste; foder skulle køres ind med trillebør, og møget ud på tilsvarende måde. Beslutningen om at afhænde de små gule blev taget for to år siden; men det var først tidligt på året det stod helt klart, at i 2013 skulle beslutningen realiseres. Aksel Rubæk havde kommunikeret med interesserede avlere; men af forskellige årsager kom det aldrig til realitetsforhandlinger. Tiden var knap, for på Langøvej 27 var der ikke lavet grovfoder til malkekvæget til vinteren 2013/14, og det var tæt på deadline for en beslutning om salg af mælkekvoten på årets sidste kvotebørs. Men så i oktober 2013 skete der noget. Og det gik hurtigt. Vel også hurtigere end Aksel Rubæk havde forestillet sig? En ung sønderjyde med 200 jerseykøer fik en lørdag formiddag en opringning fra en mellemmand/formidler og fik tilbudt at købe 16 køer hos Aksel Rubæk (de ældste køer skulle ikke sælges til en bedrift med løsdrift, men slagtes), 21 kvier af forskellig alder samt syv embryoner. Den unge mand kendte godt til de gode avlsresultater fra besætningen på Langeland. Han havde jo selv brugt sæd af avlsmatadoren Q Hirse, der er født hos Aksel Rubæk. En halv time senere bekræftede sønderjyden sin interesse. Søndag eftermiddag var han og formidleren på besøg på Langeland, hvor de så dyrene. Den unge mand tog hjem. Han var afklaret, og mandag eftermiddag bekræftede han, at han købte "det hele". Fredag eftermiddag i samme uge blev alle dyrene leveret i Sønderjylland altså blot seks dage efter den første henvendelse. Handelen kunne formentlig kun gennemføres, fordi den unge sønderjyde havde en økonomi, så han ikke behøvede at spørge banken om lov til at købe disse helt specielle jersey'er på Langeland. Sådan! Side 2 Et anderledes avlsarbejde Aksel Rubæk har indsigt i avlens snørklede, teoretiske veje, og i praksis bedre indsigt end de fleste! Via de opnåede resultater i hans lille jerseybesætning har han vist, at har knækket koden og fundet ud af, hvordan han i avlsarbejdet bedst og hurtigst når sine mål. Via sit "anderledes avlsarbejde" har han haft nemmere ved at vise, at "i kvægavl får man, hvad man går efter"! Aksel Rubæk har ikke presset sine jerseykøer til de absolutte topydelser, men derfor kan de gode gener jo godt være til stede! Og hvad er så hemmeligheden bag hans avlsarbejde? Han praktiserer ikke ekstrem indavl, men linjeavl, hvor han gerne ser, at gode individer (tyr eller ko) optræder flere gange i et dyrs stamtavle. Han tillader ikke søskendeavl, men samme dyr må gerne optræde "på skrå i stamtavlen", som Aksel Rubæk udtrykker det. Resultaterne af hans anderledes avlsarbejde, i første omgang med Jersey, er imponerende. VikingGenetics udfører nu genomiske tests på dyr af malkeracerne. Via analyser af blodprøver kan man på helt unge dyr med ret stor sikkerhed udpege dem, der har de egenskaber (gener), man går efter, hvad enten det er mælkeydelse eller mere bløde parametre som for eksempel sundhed og frugtbarhed. Det har vist sig, at dyrene i jerseybesætningen på Langøvej 27 ser ud til at have kvaliteter noget over gennemsnittet, og nogle af dem ligger helt i top. Derfor har Aksel Rubæk gennem de senere år solgt ekstremt mange avlstyre (i forhold til besætningens lille størrelse) til VikingGenetics, og nogle af dem har allerede toppet hitlisterne og blevet stærkt efterspurgte såvel i Danmark som i udlandet. Aksel Rubæks filosofi er blandt andet, at jo mere linjeavl (jo oftere et bestemt dyr med de ønskede egenskaber optræder i stamtavlen), des mere ved vi, hvad dyret indeholder af disse ønskede egenskaber. Det er Aksel Rubæks opfattelse, at nogle dyrearter tåler indavl (linjeavl), andre gør ikke. Kvæg tåler det! Han henviser til naturen, hvor blandt andet den dominerende han i en flok hjorte i en årrække står for al reproduktion, indtil den dør eller bliver væltet af pinden måske af en søn? I mellemtiden har han lavet en del indavl, og en eventuel søn fortsætter denne indavl. Men indavl er jo at samle på de gode gener. Denne 12-årige datter af Brejnholt Lasse og med Umba som morfar er 75 procent Blåkvæg. Det vil sige, at dens hunlige afkom er ren Dansk Blåkvæg (14/16 Blåkvæg), mens opkrydset hanligt afkom skal have endnu et led med Blåkvæg (15/16) for at være renracet
Side 3 - Linjeavl drejer sig om fingerspidsfornemmelse, siger Aksel Rubæk. Jeg satser på vigtige egenskaber, jeg gerne vil forbedre, og når de fælles gener mødes i et dyr, har det en forstærkende effekt. en Blå tyr. Dels vil de via krydsningerne gerne udbrede det pollede gen i deres besætning. De har funden en homozygotisk pollet korthornstyr, hvis sæd de bruger til kvierne. Og det er jo lidt interessant. Ud over at være sikker på, at alt afkom er pollet, bidrager Korthorn med den Aksel Rubæk henter også "ny vind" i sit avlsarbejde. Han skimlede farve. Da Blåkvæget blev udviklet for under 100 bruger nu og da en tyr med ubeslægtet afstamning, og år siden, var det med afsæt i Sortbroget kvæg og Kortdet kan godt give gode dyr. Stjerneskud, kalder han horn! dem. Men avlsmæssigt mener han, at sådanne stjerneavlsmæssige målsætninger skud er for ustabile. Efter introduktion af "ny vind", går Vi skal målrettet gå efter lette kælvninger hos Blåkvæg, han tilbage til dyr fra den oprindelige linje. Hvad enten understreger Aksel Rubæk. Vi skal have fokus på modeteoretikerne er enige i hans avlsfilosofi eller rens fødselsveje. Jeg huer ikke et stærkt hælej, kan vi konstatere, at Aksel Rubæks måde Linjeavl og inddende kryds, som vi ser hos nogle Blå. Jeg er at drive avl på virker! avl er at samle mere til det lige kryds. Det er blandt andet for Avl med Blåkvæg på de gode gener. at sikre lette kælvninger, at jeg har store planer med linjeavl med mine to nuværende rene Blå De to renracede køer på Langøvej 27 er dels Aksel Rubæk køer fra Gitte & Alf Thomsen. en helsøster til Sdr. Skovens Tornado og dels en ko, Sdr.Skovens Ciel, hvis mor er Tornados mor- Jeg har to mål med Blåkvæg: mor. Ciel er drægtig ved Tornado. Se, dette er linjeavl! 1. Sikre lette kælvninger ved linjeavl på dyrene fra GitAksel Rubæk har allerede i detaljer planlagt, hvordan de te & Alf Thomsen fremtidige kombinationer skal være. I disse planer indgår 2. Lave rene, pollede Blå tyre mindst heterozygoogså insemineringstyren, Sdr. Skoven Golden, der er tiske, men gerne også homozygotiske. Nogle taler tillagt på samme ko som Tornado. om, at EU inden for 10 år kunne lave et forbud mod For Aksel Rubæk er én ting at drive linjeavl for at akkuafhorning af kreaturer. Den situation skulle vi gerne mulere de gode gener. Aktuelt er det de gode gener for være på forkant af! først og fremmest Fødsel og Tilvækst i de to køer, Gitte Jeg følger naturligvis loyalt Blåkvæg Danmarks anvisnin& Alf Thomsen i sin tid importerede fra Holland, nemlig ger for at undgå kejsersnit med mere. Derfor vil vi fortsat moderen til Tornado,, og Tornados mormor,. have krydsninger, ja, efterhånden måske kun pollede Noget andet er via opkrydsning at fastholde det pollede gen og ad åre lave rene, blå dyr, der er heterozygotiske, krydsninger...? Jeg kunne godt forestille mig et marked ja, med lidt helt oven i købet homozygotiske for det polle- for salg af sådanne pollede krydsningstyre til økologiske mælkeproducenter, som pt. ikke må bruge Blåkvæg tyre. de gen. Det er godt nok en lang og snørklet vej på den måde at lave renracede pollede Blå dyr. Selen for lette kælvninger, livskraft og frugtbarhed Aksel Rubæks personlige stamtavle fortæller, at han i år - Jeg mener, at forskere og rådgivere herhjemme ved for nu har passeret de tre snese, så der skal fart over udvik- lidt om betydningen af Selen i kvægets foder, siger Aksel Rubæk. Selv mener jeg, at tilskud af Selen er vigtigt, og lingen af det pollede gen via avlsarbejdet i egen besætning, hvis han skal opleve at producere en homozygotisk jeg har sammen med et nystartet firma, Nutrimin, fået udviklet en mineralstofblanding med organisk Selen, der pollet tyr. Han overvejer da også at skylle opkrydsede ikke er giftigt for dyrene, og som optages 100 procent i hundyr med det pollede gen, og som endnu ikke er rene Blå. Når et dyr er heterozygotisk pollet, vil det i gennem- organismen i modsætning til uorganisk Selen (selenit), der kan være giftigt og kun optages med 20 procent. Sesnit hver anden gang videregive genet for horn til sit afkom. Ved en skylning med gode resultater med flere styk len binder sig til muskulaturen i dyret, og derfor kan store afkom vil der være gode muligheder for at få pollede dyr. dyr have svært ved at få tilstrækkeligt med Selen. Jeg mener at have konstateret lettere fødsler og mere livsfortsat krydsninger med pollet gen kraftige kalve ved at bruge organisk Selen. Jeg mener Aksel Rubæk har tidligere ikke været tilhænger af kryds- også at have konstateret, at kviekalvene kan komme i ninger; men indtil videre er de kommet for at blive i hans brunst i en tidlig alder. Derfor skal man sørge for, at store og fru Birgits besætning. Dels følger parret Blåkvæg kviekalve ikke går sammen med foldtyren eller store tyredanmarks krav om ikke at inseminere/løbe Blå kvier med kalve. Den mørke 1. kalvs, afhornede ko er ren Blå med Tornado som far. Aksel Rubæk har selv opkrydset hende med udgangspunkt i Jersey. Hendes kalv har en homozygotisk pollet korthornstyr som far. Denne tyr bruges nu til alle kvier og sikre, at afkommet bliver pollet uanset moderens status mht. anlæg for horn. Den anden ko på billedet er pollet
Side 4 Diagrammer, der viser Aksel Rubæks aktuelle linjeavl Tornado AkRu-linje I Ciel Golden AkRu-linje II Tornado AkRu-linje I Ciel NELKE Alf Thomsen, Frederikshavn, købte hende i Holland. er mormor til Sdr. Skovens Tornado, og er en vigtig brik i Aksel Rubæks planlagte og dygtigt styrede linjeavl, se ovenfor!
Side 5 Langt besøg på Langøvej på Langeland En dag med spændende samtale om avl og avlsmål går på held. Mørket er ved at sænke sig, men Aksel Rubæk skal ikke længere ud at malke... Årets høst er i hus, vinterafgrøderne er sået og kommet op. Men mange dage med regn og blæst har betydet, at bonden på Langøvej 27 endnu mangler at sprøjte nogle af afgrøderne. Vi har også været en tur ude på en af de fugtige græsmarker. Birgit & Aksel Rubæks ejendom ligger på en halvø, hvorfra der er en fantastisk udsigt til øen Langø. De har vand på tre sider. Fantastisk udsigt! En sådan herlighedsværdi udløser sikkert en ekstra skat...! Fru Birgit står for den daglige pasning af kødkvæget blandt andet Tiden efter Jersey Nu er Jersey'erne afhændet. Det giver Aksel Rubæk mere tid til at passe sine markafgrøder. Der skal også være tid til andre ting. Ting, som har med avl at gøre. Der bliver sat fokus på avl med Blåkvæg, men nyhedsbrevets udsendte har en stærk fornemmelse af, at en række hønse-, ande- og gåseracer inden længe igen får deres gang på Langøvej 27. Hvis ellers Rubæk erne kan have dem i fred for de stadig frækkere ræve. Før i tiden kom rævene kun i nattens mulm og mørke. Som med tyveknægtene kommer de nu ved højlys dag. Hvad skal der mon ske med den historisk gamle og nostalgiske kostald? Aksel Rubæk har planerne klar. I kostalden skal der være kaniner. Og der skal naturligvis drives avl med dem! Linjeavl! (?) Vi har også været et smut i haven. November er ikke det bedste tidspunkt at nyde en smuk have, men det er nemt at se, at også her er lagte planer ført ud i livet. Blandt andet er der mange forskellige Hosta'er. Parret afslører også, at de har planer om at udvide haven i 2014. Ja, hvorfor ikke? Der står drivhuset! Faldne og falmede blade fra træerne klæber til ruderne i det fugtige efterårsvejr.aksel Rubæk skyder døren til side. På hylderne i drivhuset står nogle bakker med små Hosta-planter. Mon det er minihosta'er? Næh, det er såmænd nye, spæde Hosta er. Det er de foreløbige resultater af Aksel Rubæks avlsarbejde med at udvikle nye og specielle arter af Hosta! Mon den langelandske avlsekspert også laver linjeavl med Hosta erne? På ejendommen Langøvej 27 er der vand på tre sider. Her er vi lige trådt ud af den store stald til kødkvæget med udsigt til den lille ø, Langø. Der er fyldt godt op med svaner i vandet