Beskrivelse. Baggrund og indhold. Center for Folkekirkens Familiestøtte Gode grunde til at gøre godt forældreskab til en folkesag. Børn skal opdrages, så de får en robust karakter Mange børn og unge mangler livsmod, robusthed og karakterstyrke, og en stor del af forklaringen skal findes i, at vi som samfund har befundet os lidt i et tomrum, siden vi afskaffede den autoritære opdragelse med kæft, trit og retning, siger professor i psykologi og tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, der er aktuel med bogen Styrk dit barns karakter. Hans anke går bl.a. på, at vi har overset, at børn har brug for, at de voksne hjælper dem med det, han kalder karakterdannelsen. Det har slået mig, at så mange børn og unge enten har et meget lavt selvværd eller ligefrem alvorlige psykiske problemer. Aldrig har vi medicineret de yngste så meget, som vi gør i dag. Og forklaringen skal først og fremmest findes i, viser internationale studier og egne iagttagelser, at mange voksne har opdraget et par generationer af børn og unge, som ikke er robuste nok. Der har, efter Per Schultz Jørgensens mening, de seneste årtier været alt for meget forhandlingskultur i den moderne demokratiske familie. Det duer ikke, for alle studier viser, at børn og unge har brug for at være omgivet af voksne, som er klare i mælet og som fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Det helt centrale er, at forældre ikke har modet til at opdrage, for det at have faste rammer i en familie betyder, at man står fast på nogle værdier, som børnene senere vil overtage. For sådan er børn de fører både gode og dårlige vaner med sig ind i deres egne liv som voksne. Den fremherskende opdragelsesstil, hvor forældre laver aftaler med selv helt små børn om dette og hint, er at gøre børnene en bjørnetjeneste. Det er misforstået demokrati! Det er også yderst gavnligt, at man lærer børn at udsætte behov, viser forskningen. De børn, der kan udsætte deres behov, for senere at opnå en endnu større gevinst som at lære at læse, løse matematikopgaver, blive gode til sport, musik og meget andet, klarer sig bedre som voksne både uddannelsesmæssigt og familiemæssigt, oplyser Per Schultz Jørgensen. Og karakterdannelsen skal ske fra børnene er små, for når teenagedrengen ikke vil stå op om morgenen eller ikke gider passe sin skole på anden vis, er forældrenes muligheder for at rette op begrænsede. 1
De gode vaner og den selvdisciplin man giver sine børn fra de er små, smelter sammen med personligheden. Man betaler en høj pris for at slække på opdragelsen af børnene, mens de er små. Mange forældre orker ikke at tage kampen med børnene, men det vil jeg bestemt råde dem til at gøre meget konsekvent på en god og kærlig måde. Det er nemlig en investering i karakterdannelse, som alle parter ikke mindst børnene får tifold igen, siger Per Schultz Jørgensen. Nordjyske Stiftstidende, 23. marts 2014. Opdragelse er en kærlighedserklæring Der har været alt for meget angst for at opdrage og sætte grænser. Opdragelsen er en kærlighedserklæring, man gør mod sine børn. Hvis man ikke gør det, gør man dem en rigtig dårlig tjeneste. Lise Egholm, Forhenv. skoleleder, Berlingske, 24. januar 2015 Resumé. Aalborg Stifts Diakoniudvalg har taget initiativ til at iværksætte Center for Folkekirkens Familiestøtte den 1. januar 2016 for at frivillige i hjemmet kan bistå forældre, der har brug for støtte til at justere kursen for at give deres børn en god opvækst, til at få et bedre samspil i dagligdagen mellem forældrene indbyrdes, mellem forældre og børnene. Målet med den konkrete indsats i hjemmet er at bidrage til, at forældrene bliver bedre til at tage hånd om børnenes opvækst; til gavn og nytte for såvel forældre som børn. Støtten gives til forældrene efter nærmere aftale med en koordinator og er hjælp til selvhjælp. De frivillige udfører ikke opgaver for forældrene, men sammen med forældrene. Et godt børnefamilieliv med god og nær kontakt og dialog mellem forældrene, uanset om forældrene lever sammen eller ej, med forældre, der er bevidste om rollen som primære omsorgspersoner, med forældre, der støtter børnene i at få gode barndomsvenner, med forældre, der lærer børn at udskyde aktuelle behov samt med forældre, der har fokus på at bakke op om grundskolen med hvad deraf følger i hverdagen, giver et væsentligt grundlag for at børnene får et godt voksenliv. Disse forhold vil Center for Folkekirkens Familiestøtte derfor have særligt fokus på at tilbyde forældrene sin støtte til! 2
Folkekirkens Familiestøtte tilbyder sin støtte via frivillige til forældre, der ønsker hjælp. Folkekirkens Familiestøtte er i midterfeltet mellem de familier, der i den ene ende fuldt ud magter forældreopgaven og i den anden ende de familier, hvor problemerne er af en sådan karakter, at der skal og bør ydes kommunal hjælp i hjemmet. Udfordringerne for forældrene må ikke have en sådan karakter og størrelse, at det er kommunen, der skal tilbyde hjælp i hjemmet efter bl.a. serviceloven. Familier/forældre/børn hvor det offentlige, typisk kommunerne har ansvaret, er ikke en del af målgruppen for Center for Folkekirkens Familiestøtte. Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde forældrene hjælp til selvhjælp gennem relationsopbyggende adfærd og nærvær i dagligdagen i hjemmet. Støttetilbuddet målrettes af koordinatoren forældrenes ønsker og behov i den enkelte børnefamilie. Det er en væsentlig del af Den danske Folkekirkes værdigrundlag via næstekærligheden også at have stor opmærksomhed om børn og familier. Det er imidlertid ikke set før i nyere tid, at behovet for hjælp hos børnefamilier nu vil blive imødekommet af målrettede støttetilbud fra Folkekirken, der med sin decentraliserede opbygning er meget tæt på familierne. Folkekirkens Familiestøtte vil være for alle børnefamilier i målgruppen - uanset om forældrene har et tilhørsforhold til Folkekirken eller ej. De dokumenterede erfaringer fra Folkekirkens Familiestøtte vil blive udbredt til alle provstiudvalg og menighedsråd i hele Danmark. Der vil ske en løbende formidling til alle interesserede. Det forventes, at iværksættelsen af Folkekirkens Familiestøtte vil inspirere mange provstiudvalg / menighedsråd, som ønsker at give tilsvarende støttetilbud til forældre og derfor ønsker at blive en del af Folkekirkens Familiestøtte. Med Folkekirkens Familiestøtte vil to parter forældre/børnefamilier henholdsvis provstiudvalgene / menighedsrådene - møde hinanden i gensidig forståelse og fælles interesse for at løse en vigtig opgave. Den ene part, forældrene i midterfeltet, har udfordringer med at tage godt vare på trivslen i hjemmet, men ved ikke i dag, hvor de skal henvende sig, da problemerne ikke har en sådan størrelse, at det offentlige er forpligtet til 3
at tilbyde hjælp i hjemmet. Den anden part, provstiudvalgene / menighedsrådene, har tradition for at hjælpe mennesker med hjælpebehov, men har i nyere tid fra 1970érne og opefter været tilbageholdende med at tilbyde specifik og målrettet hjælp til børnefamilier. Via Folkekirkens Familiestøtte vil de to parter møde hinanden og udvikle et godt og nyttigt samarbejde om børnene med det fælles mål at give børnene en god, tryg opvækst og grundlaget for et godt liv. Folkekirkens Familiestøtte imødekommer et behov hos forældrene til gavn for familien, for næste generation og for samfundet på såvel mikro- som makroniveau. Med Folkekirkens Familiestøtte får provstiudvalgene / menighedsrådene erfaring med og indsigt i fordelene ved frivilligt socialt arbejde for en stor gruppe af børnefamilier. Forventningen er, at der på grundlag af dokumentation af nytteværdien af indsatsen for børnefamilierne, vil ske en omprioritering af midlerne i Folkekirken til fordel for målgruppen i Folkekirkens Familiestøtte; forældre, som for en tid er udfordret af forskellige grunde. Allerede under udviklingen af Folkekirkens Familiestøtte har der været stor interesse herfor i andre stifter. Mange provstiudvalg / menighedsråd i hele landet forventes at blive inspireret af formål, indhold og erfaringerne fra Folkekirkens Familiestøtte. Det forventes derfor, at Folkekirkens Familiestøtte inden for overskuelig tid vil bidrage til, at forældres udfordringer i børnefamilier, børneopdragelse mv. vil blive debatteret og drøftet på lokalt niveau i hele landet. Formodningen er, at der vil blive iværksat initiativer i form af tilsvarende støttetilbud til målgruppen andre steder i landet, hvorved antallet af deltagende provstiudvalg / menighedsråd i Folkekirkens Familiestøtte gradvist vil øges. Sekretariatet er indstillet på at rådgive og bistå alle de provstiudvalg / menighedsråd, der måtte henvende sig om deltagelse i Folkekirkens Familiestøtte. Kommunerne i og uden for Nordjylland har også vist interesse for Folkekirkens Familiestøtte, da der aktuelt i mange byråd drøftes, hvorledes der kan udvikles en ny politik i forhold til godt medborgerskab. Det tilsigtes, at udvikling af et nyt, mere selvbærende medborgerskab skal bidrage til bedre og mere holdbare løsninger borgerne imellem, herunder også børnefamilierne imellem. 4
Citaterne i denne beskrivelse af Folkekirkens Familiestøtte er nøje udvalgt, da de skal bidrage til at uddybe baggrunden for og nødvendigheden af Folkekirkens Familiestøtte. Nogle af budskaberne, værdierne og de gode råd i citaterne vil der blive arbejdet med, da de er understøttende for baggrunden for Folkekirkens Familiestøtte. Som citaterne viser, iværksættes Folkekirkens Familiestøtte på et tidspunkt, hvor debatten om konsekvenserne af ingen eller begrænset opdragelse er særdeles aktuel. Dette forventes også at ville bidrage til at øge interessen for Folkekirkens Familiestøtte og forbedre mulighederne for, at erfaringer og viden fra Folkekirkens Familiestøtte vil blive omsat til ønske om handling og deltagelse af provstiudvalg / menighedsråd i hele landet. For Diakoniudvalget i Aalborg Stift har det været afgørende, at da udvalget først nåede til erkendelsen af, at en stor gruppe af forældre i midterfeltet og med børn i alderen 0-17 år, har behov for hjælp fra naboen / medborgeren, så kunne man ikke forholde sig passivt og iagttagende til disse problemer. Der skal handles og ageres i forhold til vores medmennesker, der har brug for hjælp. Nabohjælpen skal igen gøres til den gode, naturlige hjælp der samtidig styrker nærheden og relationerne i vores samfund. Derfor blev Folkekirkens Familiestøtte udviklet! ------------------------------ Folkekirken som ny aktør for forældre / børnefamilier Der er lang tradition for, at Folkekirken udfører frivilligt, socialt arbejde eller diakoni, som det kaldes inden for kirken. Der har i nyere tid ikke været tradition for at have opmærksomhed på forældrene i de børnefamilier, som i kortere eller længere perioder kan være sårbare og derfor for en tid har brug for hjælp til at kunne udfylde forældrerollen til gavn og nytte for dem selv og deres barn/børn. Sårbarhed må betragtes som en del af livsvilkårene for alle mennesker, hvor forskellige årsager og hændelser i livet kan medføre, at vi som mennesker i kortere eller længere tid 5
kan være sårbare. Sårbarhed er derfor ikke et marginaliserende eller ekskluderende udtryk. Tværtimod. Med sine mange sogne fordelt over hele landet, har Folkekirken en lokal forankring og dermed en enestående mulighed for at træde til med hjælp fra menneske til menneske. Til mennesker, der er tæt på. Diakoniudvalget i Aalborg Stift har fundet det indlysende og naturligt at udvikle relevante og målrettede tilbud om støtte til forældre i de børnefamilier, der befinder sig i midterfeltet og som har ønske om og behov for støtte. For denne målgruppe har problemerne endnu ikke en sådan størrelse og karakter, at kommunerne skal tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven. Folkekirken er en stor ressource i lokalsamfundet, og den har et vidt forgrenet netværk, som den kan trække på i flere henseender. Samtidig er Folkekirken apolitisk og kan derfor samle de lokale aktører i et fællesskab, der først og fremmest handler om relationer, medmenneskelighed og hjælp til hinanden. Med Folkekirkens Familiestøtte skal der gerne kunne ydes hjælp tidligt (i forhold til børnenes alder) og førend problemerne bliver så store, at det måske ender så galt, at der opstår behov for hjælp i hjemmet efter serviceloven. Hvis problemerne når en sådan størrelse, at der skal ydes hjælp efter serviceloven, er der desværre stor sandsynlighed for, at barnet også får brug for kommunal hjælp som voksen. Folkekirkens Familiestøtte tilsigter derfor også at være forebyggende i forhold til ydelser efter serviceloven. På tidspunktet for iværksættelsen af Folkekirkens Familiestøtte deltager 21 menighedsråd / 6 provstier. Iværksættelsen af Folkekirkens Familiestøtte har også til formå at bidrage til, at alle menighedsråd / provstiudvalg i Danmark på baggrund af viden og erfaringer kan drøfte og tage stilling, om man lokalt ønsker at blive en del af Folkekirkens Familiestøtte. Sekretariatet er indstillet på at yde den fornødne hjælp og rådgivning til alle menighedsråd, der måtte henvende sig herom. Erfaringerne med Folkekirkens Familiestøtte vil løbende blive formidlet til sogne og provstier samt til andre interesserede via bl.a. hjemmeside. 6
En midtvejsevaluering kommer efter en 2 års udviklingsperiode. Ved årsskiftet 2019/20 vil der med dokumentation i hånden blive iværksat en større landsdækkende kampagne, hvor repræsentanter fra familierne, frivillige, provstiudvalg, menighedsråd m.fl. vil indgå i en større informationsturné, der vil blive tilbudt menighedsråd, provstiudvalg og andre interesserede. Indhold af støttetilbud Folkekirkens Familiestøtte bygger på nogle bærende og grundlæggende ideer om at: Yde hjælp til selvhjælp, og Yde hjælp til næsten som en naturlig del af hverdagen Støtten er konkret og orienteret mod forældrenes ønskede og tilsigtede forandringer i hverdagen. Det kan fx være at Støtte forældrene med at strukturere familiens daglige livsførelse, bedre samliv m.v. Støtte forældrene med god indbyrdes kommunikation, konflikthåndtering m.v. Støtte forældrene med at praktisere forældrerollen bedre på udvalgte / ønskede områder Støtte forældrene med at børnene får relationer til kammerater og venner Støtte forældrenes motivation af børnene for undervisning og uddannelse Støtte forældrene i bestræbelserne på at bryde uheldige rutiner i dagligdagen. De frivilliges indsats i hjemmet ydes med det overordnede sigte, at den skal bidrage til, at børnene får et udbytte af forældrenes opdragelse, der giver større selvværd og større robusthed, så de bliver bedre rustede til at imødegå livets udfordringer og lærer betydningen af længerevarende relationer. God praksis i forebyggende arbejde Af SFI s publikation fra 2013, God praksis i forebyggende arbejde fremgår det, at bl.a. følgende beskyttelsesfaktorer har betydning for et barns opvækst og familiens situation: I familien: - Nær tilknytning til omsorgsfuld(e) forælder/-re eller anden voksen - Autoritativt forældreskab 7
- Socioøkonomiske ressourcer - Familiens forbindelse til uformelle, støttende netværk Uden for familien: - Bånd til engagerede sociale voksne, fx pædagoger eller frivillige - Deltagelse i fritidsliv Det er målet, at forældrene oplever Folkekirkens Familiestøtte som åben, hjælpsom og tilstedeværende. Forældrene skal opleve, at der bliver lyttet til dem, at deres daglige udfordringer tages alvorligt og at der ydes bistand i overensstemmelse hermed. Folkekirkens Familiestøtte er støttende og ikke belærende. Hjælpen bygger på dialog og fællesskab med familien. Støtten til forældrene er målrettet deres situation og deres ønsker. Hverken koordinator eller den frivillige må praktisere deres egne holdninger til opdragelse over for forældrene. Koordinatoren og den frivillige går ikke ind og overtager forældrenes ansvar og opgaver. Uanset hvilken hjælp der gives, gøres det sammen med forældrene og ikke for forældrene. Der kan efter aftale mellem koordinator og forældrene for eksempel ydes støtte til: - Dialog om og støtte til strukturering af familiens hverdag og indarbejdelse af nye vaner fx morgen- og aftenrutiner, ændre brugen af i-pads o.lign. - Dialog med og støtte til skilsmisseforældre med konflikter af større eller mindre karakter - Konflikthåndtering for at begrænse forældrenes indbyrdes skænderi og ændre tiltaleformerne over for børnene - Bistå forældrene med at sætte fokus på betydningen af, at børnene har et netværk / får gode venner - Støtte forældrene i at få lektiehjælp gjort til en integreret del af hverdagen - Støtte forældrene til at mærkedage som fx fødselsdage markeres - Støtte forældrene i at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter og arrangementer med bl.a. skolekammerater - Overblik over udgifter i forhold til indtægter - Støtte til udvikling af netværksdannelse - Fælles drøftelser om forældreansvar og opgaver med andre familier. 8
Familiernes kendetegn Målgruppen er forældre med børn i alderen 0-17 år, der har udfordringer med at håndtere forældreopgaven, og hvor familien selv erkender problemer. Det kan for eksempel være forældre: - der aktuelt ikke fuldt ud kan praktisere det daglige forældreansvar på grund af hændelser i familien (dødsfald, ulykker, skilsmisse), - der har svært ved at udfylde rollen som primær omsorgsperson, - der i praksis har svært ved at være en god rollemodel på nogle områder, - der har svært ved i tilstrækkelig grad at involvere sig i barnets udvikling og sundhed - som ikke har tilstrækkeligt med sociale ambitioner på barnets vegne - som ikke har faste rutiner med at spise og sove, højtlæsning m.v. - som ikke har samvær om fælles ture fx i naturen, biograf, fødselsdage mv. Børnenes adfærd kan også være en indikator for, at forældrene har brug for støtte. Hvis barnet - ikke deltager i fællesskaber, - ikke har venner / kammerater, - har svært ved at tilpasse sig en normal pædagogisk sammenhæng med andre børn, - modtager påvirkninger i hjemmet, som modvirker udviklingen af en stabil indre selvforståelse, - virker usikker og skrøbelig eller - ikke kender de elementære spilleregler for samvær med andre mennesker kan det være tegn på, at forældrene har brug for en støtte fra Folkekirkens Familiestøtte. Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for, at der lyttes og praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, som nævnt, at der er skabt et godt tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Dette vil blive tilstræbt efterlevet i Folkekirkens Familiestøtte. 9
At gå vejen sammen Også mange børn vil have glæde af, hvis deres forældre gør en god indsats for deres egen indbyrdes relation. Noget af det bedste, vi kan give videre til næste generation er gode relationer! Det gælder for de børn, hvis forældre bor sammen og det gælder for de børn, hvis forældre er skilt. De voksnes relation, kommunikation og samarbejde er grundlæggende og vigtigt for ethvert barn. Når de voksne tager ansvar og arbejder med deres relation på en god måde, kan børn opleve at ligge i læ. Psykolog Annette Due Madsen, fra bogen Kæmp for kærligheden. Det er vigtigt at have gode venner Ifølge en undersøgelse af Rambøll i 2012 føler 40% af 18-25 årige sig ensomme. Undersøgelser viser også, at antallet af unge, der er ensomme, angste eller deprimerede er stigende. 20% har depression i teenageårene. Familier/forældre/børn, hvor det offentlige har ansvaret, fx familier, der modtager hjælp i hjemmet fra kommunen efter bl.a. serviceloven og/eller har udtalte problemer i forhold til misbrug, vold, psykiske sygdomme eller kriminalitet, er ikke en del af målgruppen for Folkekirkens Familiestøtte. Det antages således, at de frivillige som udgangspunkt ikke vil have de fagligheder, der skal til, for at hjælpe familier, der har disse, større problemer. Folkekirkens Familiestøtte tilsigter ikke at deltage i løsningen af de opgaver, som det offentlige har ansvaret for. Målgruppen for Folkekirkens Familiestøtte kan illustreres således: 10
Børn og unge i trivsel Sårbare børn Langvarigt Sårbare børn Kortvarigt Truede børn Børn med svære problemer Foranstaltninger efter SEL 40 og 42 Målgruppe for Folkekirkens Familiestøtte Individuel forebyggende indsats over for familier med sårbare børn Koordinatoren og frivillige. Når forældre, der tilhører målgruppen, henvender sig koordinatoren, skal koordinatoren sammen med forældrene afdække støttebehovet. På dette grundlag indgår koordinator og forældrene en aftale hvor målsætning og tilhørende indsats fra den frivillige fremgår. Baseret på, hvilken støtte der er behov for, tager koordinatoren stilling til, hvilken frivillig, der vil passe godt til den pågældende familie. Det er vigtigt med et godt match mellem familien og den frivillige, og at der mellem parterne kan opbygges et godt, tillidsbaseret forhold, da dette er helt afgørende for udfaldet af støtteindsatsen. Der vil i fællesskabet mellem forældrene og den frivillige blive arbejdet målrettet efter at få familien til at fungere bedre i dagligdagen i overensstemmelse med de mål og aktiviteter, der af koordinatoren er fastlagt for og aftalt med den enkelte familie. Alle, der i lokalområdet har tid og lyst til at hjælpe naboen, kan principielt blive frivillige. Der stilles naturligvis ikke krav om specifikke, faglige uddannelser, men der vil være fokus 11
på, om de frivillige har gode personlige evner til at kunne lytte, kunne skabe gode relationer og kunne formidle et godt samarbejde. De frivillige skal også kunne stå inde for Folkekirkens Familiestøttes formål og retningslinjer og være indstillet på at modtage supervision, deltage i kurser m.v. Alle frivillige skal godkendes af koordinatoren. Sekretariatet udvikler redskaber til brug for denne godkendelse. Det er nærmest altafgørende, at den frivillige kan opbygge den tillid, der er nødvendig i forhold til forældrene og børnene. Først når der er skabt et godt tillidsbaseret forhold, kan det forventes, at forældrene vil arbejde med og at man i fællesskab kan få skabt et godt grundlag for de ønskede forandringer. Koordinatorerne, medarbejdere i Folkekirkens Familiestøtte, der er at betragte som fagligt kvalificerede personer, vil få daglig støtte fra Sekretariatet. Der knyttes fagpersoner til Sekretariatet, der har viden og erfaring med familieterapeutisk arbejde. Tilsvarende vil der blive givet supervision m.v. fra fagpersoner. Øvrige rådgivere vil blive tilknyttet undervejs i Folkekirkens Familiestøtte efterhånden som behovet for dette måtte opstå. Det er vigtigt, at være meget opmærksom på, at der i Folkekirkens Familiestøtte indgår en indsats fra de frivilliges side, der skal kunne leveres af naboen principielt på grundlag af sin gode velvilje og indstilling til medmennesket! Der skal og kan naturligvis ikke kunne stilles krav om samme faglighed til frivillige, som der naturligt gøres, når hjælpen ydes af det offentlige, når familiens udfordringer typisk også er større og af en anden karakter. Sekretariatet vil bidrage til, at koordinatorerne kan give de frivillige nogle let-anvendelige hjælpeværktøjer i hånden. Folkekirkens Familiestøtte ønsker at bidrage til, at det (igen) bliver naturligt som medmenneske at træde til, når naboen har brug for en støttende hånd og evt. et godt råd. 12
Til jer, der har destruktive skænderier Har I børn, er det endnu vigtigere at blive gode til at tackle samlivskonflikter. Børn som udsættes for destruktive konflikter, bliver triste, vrede og bange. Endnu værre er det, hvis forældrene tolker hinandens motiver og opførsel negativt. Så lærer børnene det samme. Hvad kan I lære af det? Vær gerne uenige, men slås ikke på den destruktive måde. Hvis I har skænderier foran børnene, så lad dem også se, at I kan være kærlige mod hinanden. I forholdet til børnene er det meget vigtigere, at I kommer tilbage til en vis grad af følelsesmæssig harmoni end at I virkelig løser det, I er uenige om. I gør børnene en stor tjeneste, hvis I samarbejder om at håndtere jeres konflikter konstruktivt og med respekt. Uddrag af Kæmp for kærligheden. Bogen om at leve sammen. Udgivet af Center for Familieudvikling. Forholdet mellem forældrene Forholdet mellem forældrene er den af familiens relationer, som har størst indflydelse på familiens livskvalitet. Et højt konfliktniveau er forbundet med dårligere trivsel hos børnene. Postdoc. Tea Trillingsgaard. Aarhus Universitet. PsykologNyt, Nr. 2. 2007. Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for at der kan opnås resultater i fællesskabet mellem forældre og frivillige, er, at der er et godt, tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og forældrene/ børnefamilien. Grundlaget for dette tilstræbes opnået via koordinatorens samtaler og beslutninger. Effekten af støtte Da der er tale om hjælp til selvhjælp ophører hjælpen fra den frivillige, når de mål, der er fastlagt i aftalen mellem koordinatoren og forældrene, er nået. Familien vil naturligvis altid have mulighed for at henvende sig igen, hvis behovet skulle opstå. Hjælpens betydning for familien vil efterfølgende blive vurderet og forventes afhængigt af aftalens indhold - fx at kunne registreres ved, at forældrene via støtten i dagligdagen opnår praktisk erfaring med at kommunikere bedre såvel indbyrdes som i forhold til børnene og i 13
øvrigt via konkrete handlinger i dagligdagen i forhold til børnene demonstrerer, at man påtager sig ansvaret i forhold til forældreopgaven. Det forventes, at forældrene via støtten fra koordinator og frivillige vil tilkendegive, at man i højere grad forstår betydningen af, at børnene vokser op i trygge rammer med forældrene som primære omsorgspersoner og at man bedre kan praktisere det. For barnet/børnene forventes hjælpens betydning blandt andet at kunne ses ved, at barnet/børnene trives og udvikler sig socialt og mentalt, deltager i fritids-og kulturtilbud, opnår selvstændighed, har venner og er godt motiveret for undervisning. Målet er robuste, livsduelige børn og unge. Jeg oplever ofte forældre, der har svært ved at bakke op om de udfordringer, som deres barn bliver stillet over for i skolen. Sociale og adfærdsmæssige problemer fylder meget i arbejdet med børn og unge, hvilket går ud over den primære opgave, nemlig faglig udvikling og læring. Det problem skal vi som forældre løse hjemmefra ved at opdrage vores børn, så de kan fungere i et fællesskab. Det er forældrenes opgave at sørge for, at deres børn er undervisningsparate, udhvilede og forberedte til dagens undervisning. Uddrag af kronik af viceskoleleder Thomas Skovbo, Berlingske, 3. januar 2015. Organisering De provstiudvalg i Aalborg Stift, der har bidraget til etablering af Center for Folkekirkens Familiestøtte, udpeger gældende fra 1. januar 2016 hvert et medlem til Repræsentantskabet for Center for Folkekirkens Familiestøtte. Repræsentantskabet vælger af sin midte en bestyrelse, hvis funktionsperiode også begynder den 1. januar 2016. Bestyrelsen ansætter medarbejderne i Sekretariatet. Der etableres den 1. januar 2016 et Sekretariat med en leder og en udviklingskonsulent, der har ansvaret for den daglige ledelse, drift og løbende udvikling af Center for Folkekirkens Familiestøtte. 14
Koordinatorerne, medarbejderne, ansættes på grundlag af bevillinger fra menighedsråd / provstiudvalg, der ønsker at blive en aktiv del af Center for Folkekirkens Familiestøtte. Alle menighedsråd / provstiudvalg i hele landet har mulighed for at blive medejere af Center for Folkekirkens Familiestøtte. Et provstiudvalg / menighedsråd, der ønsker at blive en del af Center for Folkekirkens Familiestøtte, ansætter i samarbejde med ledelsen af Center for Folkekirkens Familiestøtte en koordinator eller flere går sammen om én koordinator, evt. på provstiniveau. Koordinatoren er den lokale medarbejder i Folkekirkens Familiestøtte. I samarbejde med Sekretariatet sørger koordinatoren for rekruttering af frivillige og at forældrene i målgruppen bliver gjort bekendt med støttemulighederne i Folkekirkens Familiestøtte. Koordinatoren afdækker på basis af lokale forhold i sognet/provstiet mulighederne for kommunikation til frivillige og til forældrene. Sekretariatet og koordinatoren vil også vurdere og tage stilling til, om og hvorledes institutioner, virksomheder, personer eller persongrupper har særlige muligheder for at skabe kontakt til frivillige og børnefamilierne. Mål På baggrund af de løbende erfaringer videreudvikles redskaber og metoder kontinuerligt, således at andre provstiudvalg / menighedsråd kan få gavn og nytte af disse, når man beslutter sig for at indgå i Folkekirkens Familiestøtte. Folkekirkens Familiestøtte indsats evalueres af ekstern konsulent. En række konkrete mål for Folkekirkens Familiestøtte tilsigtes nået i udviklingsperioden: Minimum 100 sårbare børnefamilier deltager indenfor en 4 års periode Mindst 75 % af de deltagende forældre giver udtryk for, at de har fået hjælp, der bidrager til, at de er blevet bedre til at tage vare på deres børn, og at børnene har fået en bedre livskvalitet. 15
Mere end 50 % af familierne har fået nye netværk. De lokale, kommunale institutioner giver udtryk for, at Folkekirkens Familiestøtte har haft en positiv betydning for målgruppen. Mere end 50 % af de frivillige er nye, dvs menighedsrådene kendte dem ikke før Folkekirkens Familiestøtte blev iværksat. Hovedparten af de frivillige ønsker at fortsætte i mere end 2 år og vil anbefale andre at blive frivillig. Alle deltagende provstiudvalg / menighedsråd giver positivt udtryk for at have fået indfriet sine forventninger, vil fortsætte i Folkekirkens Familiestøtte og vil anbefale det til andre provstiudvalg / menighedsråd. Forløb og resultater formidles løbende digitalt til alle provstiudvalg / menighedsråd i DK og andre interesserede. Primo 2018 udarbejdes en midtvejsstatus og ved årsskiftet 2019/2020 udarbejdes en evalueringsrapport om de fire års udviklingsarbejde. Sidstnævnte indgår i en formidlingskampagne. 16