FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER

Relaterede dokumenter
FREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE:

FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED: SAMSPIL MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE

Ledelseskommissionens anbefalinger

Ledelseskommissionens anbefalinger

Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til

Ledelseslyst og ledelsesglæde

Marianne Thyrring, Ledelseskommissionen Statens arbeidsgiverkonferanse, Oslo 19. september 2018

Allan Søgaard Larsen Vejle Sommerskole 6. September 2018

Ledelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune

POLITISK LEDERSKAB I STORE STRATEGISKE UDVIKLINGSPROJEKTER

Fremtidens socialpædagogiske ledere, hvem er de og hvor kommer de fra?

Anbefalinger fra Ledelseskommissionen juni 2018

Tre tendenser i moderne offentlig ledelse

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Ledelse, der skaber retning og resultater i den offentlige sektor Lotte Bøgh Andersen Skanderborg Kommun

SAMSPILLET MELLEM STYRING OG LEDELSE. Lotte Bøgh Andersen

Relationsskabende faglig visionsledelse

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?

LEDELSE OG MOTIVATION

Ledelse kommissoriets anbefalinger omsat til virkelighed i Aarhus Kommune

BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

Afstemt distribueret ledelse

LEDELSE OG STYRING KB-TEMAMØDE MARTS 2018

Kreds Midt Træf. Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger

TAG PLADS GIV PLADS TIL LEDELSE PÅ SKOLEOMRÅDET

FREMTIDENS LEDELSE I LYSET AF LEDELSESKOMMISSIONENS ANBEFALINGER ODDER KOMMUNE

At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen

Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf

Ledertræf2019 Mennesker møder mennesker - visionsledelse og opfølgning på virkninger

New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing

Kodeks for god ledelse

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

SBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet

Ledelse, motivation og resultater

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet NUBU-konference nov Samarbejde på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Sådan anvendes Ledelseskommissionens anbefalinger i din daglige ledelse

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Offentlig ledelse sat på spidsen

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Mål. At styrke den øverste strategiske ledelses kompetencer til at udleve Fortællingen om Aarhus, Leder- og medarbejderroller og Fælles om Aarhus.

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Nye tanker nye muligheder

Ledelsens dag Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Sæt borgerne først. Ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften. Anbefalinger fra Ledelseskommissionen

Lederens udfordring i sundhedsvæsenet anno 2019 kan ledere skabe sammenhæng og mening i et presset system?

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Styring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

God ledelse i Haderslev Kommune

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet

Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!

Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed

KL's Børn & Unge Topmøde Temamøde 5: Fælles om kerneopgaven hvordan skaber vi helhed og sammenhæng på 0-18-årsområdet?

Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune

Ledelse på tværs hvorfor er det så svært og hvordan lykkes vi sammen?

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Social kapital & Den attraktive organisation

HD alumni: Transformation

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

LEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE

Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

gladsaxe.dk HR-strategi

Nye tanker nye muligheder

Tværgående ledelsessamarbejde i praksis - Hvad skal der til for at lykkes?

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

Bagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk

Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund Tre gensidigt afhængige aktiviteter: 1. Topforskning inden for (offentlig) 2. Udvikling af nuværende og kommende ledere 3. Skabelse og deling af relevant viden i dialog med praksis

HVILKE GAMLE OG NYE LEDELSESFORMER? Konkret og betinget positiv feedback (anerkendelse) Agere i konkurrerende Visions styringsparadigmer Relationsskabende Distribueret Datainformeret Faglig

FOKUS I DAG EFTER STYRINGSPARADIGMERNE Konkret og betinget positiv feedback Agere i konkurrerende styringsparadigmer Relationsskabende Visions. Distribueret Faglig Datainformeret

AARHUS UNIVERSITET Bureaukratiet Hierarkisk organisering (over-/underordnelsesforhold) Regelstyring

AARHUS UNIVERSITET Professionsstyret Specialiseret, teoretisk viden i en faggruppe Faglige standarder, der håndhæves i faggruppen (dvs. professionelle normer) 6

AARHUS UNIVERSITET New Public Management Markedet: Konkurrence og kundeorientering Managerialisme : Strategisk (men forskel på leaders og managers )

AARHUS UNIVERSITET New Public Governance Netværksbaseret samarbejde på tværs Mobilisering af nye ressourcer, herunder kultivering af aktivt medborgerskab

Høj centralisering Bureaukrati Allernyeste tendenser -Værdier -Ny akse: Tværgående koordination -Politikernes rolle og politisk lederskab New Public Mangement Høj anvendelse af incitamenter i styringen Profession New Public Governance Høj anvendelse af værdier i styringen Stor vægt på inddragelse af det omgivende samfund Kilde: Andersen, Greve, Klausen & Torfing 9

1. Borgeren skal i centrum Anbefaling 1-4 2. Politikerne skal have tillid til Anbefaling 5-8 3. Samarbejdssystemet skal forenkles Anbefaling 9-10 4. Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften Anbefaling 11-14 5. Ledere skal sætte retning Anbefaling 15-20 6. Ledere skal sætte holdet Anbefaling 21-23 7. Ledere skal udvikle sig Anbefaling 24-28 Side 10

4. Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften Anbefaling 11-14 11. Topledere og ledere af ledere skal sikre en løbende dialog om driftsnære resultater for borgerne, og de skal styrke rettet mod driften og faglighederne. 12. Ledere af fagprofessionelle skal i dialog med medarbejderne udøve faglig baseret på evidens. 13. Ledere af medarbejdere skal styrke deres skraft på basis af lokale relevante kvantitative og kvalitative data om effekten af kerneopgaven. 14. Topledere og ledere af ledere skal afstå fra detaljeret styring, fx via dokumentations- og proceskrav, for at styrke srummet. Der skal være fokus på resultater. Side 11

RELATIONSSKABENDE VISIONSLEDELSE Konkret og betinget positiv feedback Agere i konkurrerende styringsparadigmer Relationsskabende Visions. Distribueret Faglig Datainformeret

Relationsskabende Relationsskabende som n tiltag rettet mod at støtte og udvikle værdifulde relationer. Eksempelvis opbygning af relationer: - Mellem leder og medarbejder - Mellem medarbejdere inden for enheder - Mellem medarbejdere på tværs af organisatoriske skel

Relationsskabende kan ikke stå alene Vigtigheden af, at det er koblet op på en fælles retning relationsskabelsen skal understøtte værdiskabelsen i organisationen. Mange forskellige tiltag til at udøve relationsskabende visions, eksempelvis: Etablering af mødestrukturer, afhjælpe pressede relationer, opbygge samarbejdsformer, udvikle kendskab og respekt

TYDELIGGØRE, DELE OG FASTHOLDE VISIONEN Kaldes også transformations, fordi hensigten er at transformere medarbejdere til at se organisationens vision Medarbejderne skal kunne se deres bidrag: Vigtighed af at sætte retning Ned fra ølkassen i øjenhøjde: Ansigt til ansigt tovejskommunikation Barrierer: Ofte stor forskel på medarbejder- og lederoplevelse Svært at sikre langsigtet ejerskab til visionen Vigtigt med tilpasning til organisationen

RELATIONSSKABENDE VISIONSLEDELSE Konkret og betinget positiv feedback Agere i konkurrerende styringsparadigmer Relationsskabende Visions. Distribueret Faglig Datainformeret

Distribueret Når vi på afstemt vis deler sopgaverne

Distribueret hvad? Hvad er distribueret? Når flere (medarbejdere og formelle ledere) deler sopgaverne, herunder tager fælles ansvar for beslutninger, processer og indsatser, med henblik på, at enheden opnår de ønskede målsætninger Et splusfænomen IKKE delegation

Distribueret hvorfor? 1. Distribueret bidrager til at opfylde medarbejderes behov for kompetence, autonomi og relationer og beriger dermed jobindhold og fremmer trivsel 2. Distribueret fremmer koordinationsprocesser, hvormed medarbejdernes færdigheder og kompetencer bringes i spil 3. Distribueret fremmer læringsprocesser og bidrager til udbredelsen af gode normer, effektiv praksis og innovativ adfærd rettet mod at finde nye løsninger 4. Distribueret bidrager samlet set til bedre offentlige services og højere brugertilfredshed

Sammenhæng i s- og styringskæden: Hvordan? Styringstiltag Medarbejdernes opfattelse af styringen Medarbejdermotivation Værdier og retning: Enighed om det ønskværdige Målopfyldelse: Værdiskabelse for borgere og samfund Ledelsesudvikling Ledelse Passende balance ml. faglig identitet og lederidentitet Ledelsesspænd

MatchPoints 2019 Ledelse og værdiskabelse i offentlige, private og frivillige organisationer 23-25. maj 2019