Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Møbel- og bygningssnedker LBK nr. 724 af 25/07/2000 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr. 879 af 06/07/2007 - bek. om erhvervsuddannelser Nr. 882 af 06/07/2007 - Grundfagsbekendtgørelse Nr. 444 af 08/06/08 grundfag og centralt udviklede valgfag Nr. 1242 af 12/12/2004 - Bekendtgørelse om snedkeruddannelsen Nr. 766 af 26/06/2007 - bek. om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 262 af 26/06/2007 - karakterskala Betegnelse Hovedforløbet Periodens længde 30 uger Udgave Den 1. august 2002 Revideret den September 2007 Ansvarlige for udarbejdelsen Asbjørn Sørensen Medvirkende lærer Uffe B. Friis og Anders Liisberg Godkendt den Formand for det lokale uddannelsesudvalg Dato Underskrift Strategisk ledelse Dato Underskrift
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Læsevejledning.... 4 Strukturen i hovedforløbet.... 4 Definitioner... 4 Uddannelsen... 11 Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne... 13 Generel del... 13 Tidspunkt for bedømmelse... 13 Standpunktskarakterer... 13 Hvordan standpunktskarakterer fremkommer... 14 Dokumentation... 14 Regler for prøver skolen foranstalter... 14 Bedømmelse for hovedforløbet... 14 Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i hovedforløbet... 15 Tidspunkter for vurderingerne... 15 Undervisningen på hovedforløb snedker... 16 Samlæsning... 16 1. hovedforløb.... 16 2. hovedforløb.... 20 3. hovedforløb... 24 4. hovedforløb... 27 Personlige kompetencer... 29 Evaluering... 30 Angivelse af mål der ligger til grund for bedømmelsen... 31 Fritagelse for fag (merit)... 31 Valgfagskatalog... 34 Bilag 1: Eksempel på projekt. 1. Hovedforløb møbelsnedker.... 44 Bilag 2. Eksempel på læringsaktivitet fra Elevplan.... 54 2
Bilag 3: Eksamensreglement for elever... 60 Bilag 4: Transformationsskema... 63 Bilag 5: Projektbedømmelsesskema... 64 3
Indledning Denne undervisningsplan dækker hovedforløbet for uddannelsen til snedker, specialerne bygningssnedker og møbelsnedker. Læsevejledning. Skoledel Undervisningsplanen er lavet således at der er en overordnet principiel del der beskriver den måde skolen har valgt at udfolde uddannelsernes hovedforløb på samt henvisninger til relevante regelsamlinger (love, bekendtgørelser). Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet. Undervisningsdel Undervisningsdelen beskriver hvordan Vejle Tekniske Skole har valgt at udmønte bekendtgørelsens rammer for uddannelsen. Undervisningsdelen indeholder en bilagssamling, hvor eksempler på læringsaktiviteter fra Elevplan er vedlagt. Det samlede udbud af læringsaktiviteter findes på Elevplan under skolens udbud. Strukturen i hovedforløbet. Strukturen følger anvisningerne i bekendtgørelsen. Definitioner I undervisningsplanen og i Elevplan bruges der følgende betegnelser. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet er en betegnelse for skolens arrangement af en undervisnings/læringsaktivitet. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement) Læringselementer Et læringselement er betegnelsen for et arrangement af undervisning/læring som indeholder 1 eller flere målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen Målpinde En målpind er den mindste enhed (mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opsplitning af målpindene. Delmålpinde forekommer ikke i elevplan, da det teknisk ikke er en god løsning. Delmålpindene fremgår af elevernes kompetenceskemaer. Kompetenceskemaer Kompetenceskemaer en den enkelte elevs samlede oversigt over hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde for at der kan afvinges målpinde i elevplan. 4
Kurser Temaforberedende kurser kan indeholde emner der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner der understøtter et kommende tema, hvor eleven opnår de kompetencer der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til afrunding af emner, opsamling, evaluering samt skabe mulighed for at elever der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Eleven præsenteres for opgaver der har skal og må karakter. Skal opgaver skal løses fordi de er direkte kompetencegivende, hvorimod må opgaver kan løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter: Projekterne er bygget op, således at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleres handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen giver mulighed for at arbejde med flere forskellige læringsmetoder, og på flere forskellige niveauer, i overensstemmelse med det faglige niveau, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Opgaver af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde som eleven ikke har opnået. For at sikre, at eleven kan fortsætte på hovedforløbet kan underviseren sammen med eleven finde opgaver eller forløb, eleven skal løse for at opnå kompetencen. Obligatoriske forløb På elevplan fremgår, om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter der bygger ovenpå målpindene. Alternative forløb Alternative forløb er flere sideløbende forløb der kan indeholde samme målpinde, men hvor målpindene kan opnås på forskellige måder. Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer der af skolen er lagt. Det betyder at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold der udfordrer eleven. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre. 5
Indlæringscirkel I de pædagogiske og didaktiske overvejelser bruges begrebet indlæringscirkel. Udgangspunktet, er i teorien bag Kolbs indlæringscirkel. Ifølge Kolb er læreprocesser ikke ens for alle. Man udvikler en forkærlighed for at indhente og omdanne viden på bestemte måder, dvs. en bestemt læringsstil. Vores læringsstil formes gennem vores tidligere oplevelser med læring og undervisning og præges senere af hele vores uddannelsesforløb, vores arbejdsliv og karriere. Når vi taler om en persons læringsstil, taler vi ikke om et fast personlighedstræk, men om nogle mønstre, der ændres og udvikles hele tiden. Konkrete oplevelser Aktiv eksperimenteren observation Refleksion og Abstrakt begrebsliggørelse Bemærkning: Der er sat dobbeltrettede pile på fordi modellen bruges flere veje, og man kan stige på alle steder i modellen, man behøver ikke følge en bestemt vej. Stadierne i læreprocessen kan vises ifølge Peter Honey og Alan Mumford således. Opleve Planlægge næste skridt oplevelse Reflektere over Konkludere på baggrund af oplevelse 6
Læringsstil Elever har tendens til at have forskellige præferencer for at lære, med en tendens til at foretrækker forskellige stadier i cirklen. Dette kan oversættes til 4 typer læringsstile, der relaterer til de 4 stadier i cirklen. AKTIVISTEN PRAGMATIKEREN REFLEKTOREN TEORISTEN Aktivisten: Den elev der kan karakteriseres som aktivist er i centrum for aktiviteterne. Han åbner op for nye ideer, men keder sig hurtigt specielt ved rutineopgaver. Reflektoren Vil helst være lidt på afstand af begivenhederne og iagttage andre. Han holder af at indsamle oplysninger og data. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. Teoristen Er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om at få detaljerne til at passe sammen i sammenhængende skemaer og strukturer. Han tænker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. Pragmatikeren Pragmatikeren har ikke tålmodighed til usystematiske og åbne diskussioner, men vil gerne prøve teorier og teknikker af i praksis. Han foretrækker hands-on oplevelser. Stilladser omkring elevens læreproces I undervisningen bruges forskellige måder at støtte elevernes læreproces på. Generelt bruges begrebet stilladser, defineret på følgende måde. Lærerstøtte Her støtter læreren eleven i at nå mål, som eleven selv har - eller været med til at formulere. Overførelse af ansvar for lærerprocessen Her tilpasser læreren sin støtte på en måde og i et tempo, så eleven selv overtager opgaveløsningsprocessen. 7
Dialog Læreren og eleven i en kreativ samtaleproces i fællesskab, f.eks. at formulere mål for det fælles arbejde. Ikke-vurderende samarbejde Hvor læreren undgår at lade egne fordomme, værdier eller synspunkter påvirke elevens problembearbejdninger - og dermed ikke toner elevens arbejde ved hjælp af skjulte strategier eller hensigter. Instruktion på et passende niveau Hvor læreren instruerer præcist i forhold til den enkeltes elevs behov. Hverken for stram eller for løst - men nøjagtigt der, hvor eleven befinder sig i en given situation. Fælles deltagelse Hvor læreren giver eleven mere plads - og hvor det igen handler om, at læreren finder sin balance mellem for meget styring og for lidt styring i forhold til, at eleven skal have rum til at være aktiv deltager. Revision af undervisningsplanen Revision af den overordnede undervisningsplan foretages når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet i elevplan. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer, eller når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. Skolen Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole har ikke indgået formelle samarbejdsaftaler, men der er et uformelt samarbejde med Århus Tekniske Skole omkring møbelsnedkere. Endvidere er der samarbejde med Svendborg Tekniske Skole, hvor elever der ønsker speciale omkring overfladebehandling sendes til Svendborg. Skolen deltager i afholdelsen af Danmarksmesterskaberne for møbelsnedkere, og er med til at formulere opgaverne til selve mesterskabet. Samarbejde med virksomheder En del af samarbejdet indebærer at virksomhederne altid har adgang til undervisningslokalerne. Ved afslutning af hver skoleperiode afholdes der åbent hus arrangementer. Der bruges gæstelærer fra andre virksomheder som har spidskompetencer f.eks. indenfor søm og beslag. Eleverne er med til at udvælge træ hos leverandører til de projekter, der har høj grad af elevindflydelse. Der indlægges specielle ekskursioner til museer (Trapholt) og Den gamle by i Århus. Informations- og kommunikationsteknologi Skolen har udviklet en IKT strategi som sikre at eleverne har adgang til Pc er både i afdelingen og centralt i Grundfagscentret, som er et selvstændigt læringsmiljø. IKT bruges primært i elevens arbejde i forbindelse med løsning af opgaver, billedbehandling og projektfremlæggelser. 8
Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vejle Tekniske Skole har i strategiplanen formuleret visionen for skolens arbejde. Skolen ønsker at gå fra at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedet og samfundets behov for kvalifikationsog kompetenceudvikling. Det betyder at pædagogikken er målrettet, således at skolen ændrer status fra træningsskole til en kompetenceskole. Det betyder at det er de uddannelsessøgende der er i centrum for den pædagogiske ramme. De pædagogiske elementer i reformen er grundlaget i den pædagogiske ramme. Kompetencer og kvalifikationer På Vejle Tekniske skole arbejder vi med begreberne kompetencer og kvalifikationer. Med det mener vi at en kompetence er udtryk for den måde en elev bruger sine kvalifikationer på til at løse en bestemt opgave eller problemstilling. Det betyder at vi både forholder os til det faglige og det personlige plan. Forskellige fag - kompetencemål Gennem arbejdet i hovedforløbet, får eleverne på snedkeruddannelsen mulighed for at udvikle en række faglige og personlige kvalifikationer. De personlige kvalifikationer, som også er forbundet med områdefagene og grundfagene er: Samarbejdsevne Ansvarlighed Selvstændighed Iværksætterevne Fleksibilitet Parathed vedrørende anvendelse af IT Engagement. Det engagerede menneske er samtidigt aktivt. Det sætter EUD uddannelserne fokus på med kravene til elevaktiverende og praksisorienteret undervisning. Fra undervisning til læring Undervisningen i Træcentret tager primært udgangspunkt i Kolbs indlæringscirkel, stadier i læreprocessen, stillasering og projektarbejder med forskellige niveauer som skal styrke elevens selvstændighed. Der er tidligere beskrevet under Begrebsafklaring. Skolen fysiske rammer Undervisningen på snedkeruddannelsen er placeret i undervisningsfaciliteter i Træcentret og Grundfagscentret. I afdelingen er der faciliteter der tilgodeser elevens muligheder for at tilegne sig spidskompetencer (f.eks. maskiner og udstyr der er bruges i de enkelte fag). Træcentret danner rammen om specialerne maskinsnedker, tømre, møbelsnedker og bygningssnedker. I Grundfagscentret er der mulighed for teoretisk undervisning, IT-baseret undervisning, projektarbejde, samt informationssøgning i biblioteksfaciliteterne.. 9
Kontaktlærerordning på hovedforløbet På hovedforløbet arbejder lærerne i team og hver lærer får tildelt et antal kontaktelever. Det er kontaktlærerens opgave, sammen med eleven, at vælge læringsaktiviteter i elevplan, planlægge supplerende undervisning, eventuelt erhvervsrettet påbygning, og eventuel forlængelse af skoleforløbet. Der afholdes en strukturerede kontaktlærersamtale min. 1 gang i løbet af en 5-ugers periode, og periodevise, behovsbestemte samtaler løbende. Der foretages en afsluttende samtale inden skoleperioden afsluttes. Skolevejledning og skolebevis Efter hver skoleperiode udsteder skolen en skolevejledning som indgår i elevens uddannelsesbog. Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever der afbryder en uddannelses har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever der ikke opnår en eksamenskarakter på 02 eller derover tilbydes reeksamen. Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Alle elever tilbydes en samtale hos studievejledningen Indslusningssamtale inden skolestart. Samtalen har til formål at afdække elevens behov for eventuelt supplerende undervisning. Er den supplerende undervisning af SP karakter tilrettelægges den i afdelingen, er det støtteundervisning tilbydes lektiehjælp i studiecentret. Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende. Der henvises til skolens eksamensreglement. Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne. Det er uddannelseslederen og kontaktlæreren der forestår kontakten til praktikstederne. Fraværsregistrering Der foretages fraværsregistrering. Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven. Lærerroller og teamkompetencer. Lærerrollerne fremgår af læringsaktiviteten på Elevplan. Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforbedrende oplæg. Lærerteamet omkring hovedforløbet på maskinsnedkeruddannelsen er sammensat af faguddannet personale inden for maskinsnedker, bygnings- og møbelsnedkerfaget, samt almene lærer. Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Eleverne på hovedforløb har samme muligheder for at deltage i studierettet påbygning som grundforløbseleverne, men det kan betyde, at de perioder eleven er på skolen, bliver nødt til at 10
tage dele af et fag f.eks. matematik på C- niveau sideløbende med skoleforløbets øvrige projekter. Valgfrie specialefag Eleverne tilbydes valg mellem de valgfrie specialefag der er beskrevet i bekendtgørelsen. Valget finder sted efter hovedbekendtgørelsens regler og faget gennemføres på 3. skoleperiodes hovedforløb, da det forudsætter at eleverne har et fagligt fundament. Af yderligere tilbud efter bekendtgørelsens 13 stk. 3. udarbejdes der et udbud i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, der tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedsuddannelserne for området. Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser LBK nr. 1244 af 23/10/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr. 879 af 06/07/2007 - bek. om erhvervsuddannelser Nr. 882 af 06/07/2007 - Grundfagsbekendtgørelse Nr. 444 af 08/06/08 grundfag og centralt stillede valgfag Nr. 1242 af 12/12/2004 - Bekendtgørelse om snedkeruddannelsen Nr. 766 af 26/06/2007 - bek. om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 262 af 26/06/2007 - karakterskala Uddannelsens formål 2. Uddannelses mål er, at den uddannede selvstændigt kan udføre arbejde inden for de forskellige specialer, jf. 1, stk. 1, med udgangspunkt i fagområdets traditioner, tilpasset den nye teknologi. Stk. 2. Inden for specialet bygningssnedker skal eleven kunne: 1) opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner, 2) programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner, 3) udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling, 4) udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivt træ og pladematerialer samt limning, finering og beslåning, 5) isætte og montere bygningselementer og inventar og 6) restaurere og renovere bygningskomponenter. Stk. 3. Inden for specialet møbelsnedker skal eleven kunne: 11
1) opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner, 2) programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner, 3) udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling, 4) udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivt træ og pladematerialer samt limning, finering og beslåning, 5) udføre finere håndværksmæssigt møbelarbejde og 6) restaurere og renovere møbler. Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Ved afslutningen af et projekt, opgave, tema eller andre typer af opgaver, gives en delkarakter i de målpinde der har indgået i læringsaktiviteten. Ved afslutningen af et grundfag, område fag, hvor der ikke er eksamen, gives en standpunktskarakter. Eleven skal opnå karakteren 02 i gennemsnit i grundfag og karakteren 02 i hvert et område og specialefag. Ved bedømmelse af afsluttende projekter i grundforløbet og i 1. og 3. skoleperiode, hvor der deltager eksterne repræsentanter, er det læreren der suverænt fastlægger niveauet i bedømmelsen. Det er lærerteamet, der laver en samlet vurdering af eleven. Det er kontaktlæreren, der med eleven laver aftaler omkring udviklingen i forhold til uddannelsen som helhed. Det er lærerteamet og den enkelte faglærer, der vejleder eleven i faglige og personlige mål relateret til undervisningen. Der henvises til bekendtgørelsens kapitel 4 og beskrivelsen til 4. skoleperiode hovedforløb. 12
Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne på Vejle Tekniske Skole for indgangsvejene Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Bygge og anlæg Jord til bord Teknologi og kommunikation Bedømmelsesplanen tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens afsnit om bedømmelse af elever, prøver og beviser mv. Bedømmelsesplanen for hovedforløbet, indeholder også regler om udstedelse af grundforløbsbevis, fordi helhedsvurderingen kan stille krav til elevens valg på hovedforløbet. 76: Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevernes udvikling og standpunkt i henhold til reglerne i uddannelsen 40:På grundlag af reglerne om uddannelsen fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en bedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolevejledning og skolebevis 77: Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders restforhold mv. i erhvervsuddannelser. 79: Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisning. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning. Generel del Mål der lægges til grund for bedømmelsen Målene for grundfag, områdefag og specialefag i de respektive bekendtgørelser er udgangspunkt for bedømmelserne. Det vil fremgå af læringsaktiviteterne hvilke målpinde der bedømmes hvornår. Tidspunkt for bedømmelse Bedømmelse finder sted efter afslutningen af en skoleperiode eller afslutningen af grundforløbet. Bedømmelsen har karakter af en helhedsvurdering (faglige, metodiske og personlige kompetencer) af elevens standpunkt i forhold til de mål og niveau der er opsat for den del af uddannelsen som eleven afslutter. Eleverne evaluerer skolen og undervisningen hver 5. uge. Dette foregår via skolens interne evalueringssystem. Standpunktskarakterer Standpunktskarakterer fremkommer ved en samling af de delkarakterer og vurderinger som gives ved gennemførelsen af hver enkelt læringsaktivitet, samt evalueringer ved kontaktlærersamtaler. I Elevplan indføres noter om eleven som kontaktlæreren samler i den endelige vurdering af eleven og afgivelse af standpunktskarakterer. 13
Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Karakteren fremkommer ved underviserens bedømmelse af elevens udbytte af læringsaktiviteten. Denne standpunktskarakter forelægges eleven, med begrundelse for bedømmelsen. Karaktergrundlag Niveau Progression Bestået Tid Start/ Test Test/ vejledning Portfolio Test / vejledning Portfolio = Tilbud til elever med merit- gennemfører uddannelsen på kortere tid. = Grundforløb i op til 20 uger, hovedforløb på ordinær tid. Test / vejledning Portfolio = Grundforløb fra 20 til 60 uger, hovedforløb med faglig påbygning i op til 4 uger. Helhedsvurdering/ Svendeprøve Samlet resultat af Test Portfolio Bedømmelsesskemaer Dokumentation Ved hver læringsaktivitet er det beskrevet hvilken dokumentation eleven skal vise for at dokumenterer at målpindene er opfyldt. Denne dokumentation kan have karakter af Portfolio Rapporter Fremlæggelser Produkter Bedømmelsesskemaer Regler for prøver skolen foranstalter De anvisninger, der kan være beskrevet i vejledningen til bekendtgørelserne og eksamensreglementet (bilag til den lokale undervisningsplan), følges. Bedømmelse for hovedforløbet Helhedsvurderingen er skolens samlede vurdering af, om eleven har udviklet nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, således at han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis/svendebrev. 14
Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i hovedforløbet Som udgangspunkt skal alle grundfag og uddannelsesrettede områdefag bestås med karakteren 02 eller derover. Dette for at styrke elevens studiekompetencer. Elevens lærere skal sammen drøfte den enkelte elevs kundskaber, færdigheder og motivation for uddannelsen. Helhedsvurderingen er en samlet vurdering af eleven, og lærergruppen laver sammen en konklusion. Drøftelsen i lærergruppen skal især koncentrere sig om at vurdere de elever, som har svært ved at nå målene. Kontaktlæreren har ansvaret for at iværksætte aktioner der kan hjælpe eleven. Kontaktlæreren har ansvar for at indsamle noter, delkarakterer, vurderinger og anden dokumentation som skal danne grundlaget for drøftelsen i lærergruppen. Helhedsvurderingen skal drøftes med eleven ved kontaktlærersamtaler igennem hele hovedforløbet, således at eleven reelt har mulighed for at udvikle sig. Kontaktlæreren en ansvarlig for at den endelige konklusion indskrives i elevens uddannelsesplan. Tidspunkter for vurderingerne Eleven vurderes og bedømmes efter endt læringsaktivitet i forhold til de læringsmål og faglige mål der er beskrevet i læringsaktiviteten. Kontaktlæreren samler vurderingerne. Ved afslutningen af hovedforløbet foretages den endelige helhedsvurdering med angivelse af elevens muligheder. 15
Undervisningen på hovedforløb snedker Undervisningen tilrettelægges efter følgende principper: Målet er sat op for eleven, men der er flere veje at nå dertil Nærvær, at være der hvor eleven er, fysisk og mentalt. Udfordre eleven, forventer at eleven arbejder aktivt, udviser vilje til at lære. Giver livliner Tolerance, respekt for andre, og vilje til samarbejde Respekt for materialer En faglig stolthed, som giver eleven den nødvendige selvtillid og selvrespekt til at fremme fagligt arbejde af meget høj kvalitet. Se, observere, tænk over hvordan du kan løse opgaven, og gøre det. Samlæsning Gennem hovedforløbene tilstræbes der i størst mulig sammenhæng, samlæsning mellem uddannelserne maskinsnedker, møbelsnedker og bygningssnedker. I praksis udmønter det sig i, at samtlige grundfag samlæses. Dette sker i overensstemmelse med vejledningen til uddannelsesbekendtgørelsen. 1. hovedforløb. Beskrivelse: På 1. hovedforløb er vægten lagt på områdefaget Industriel plademøbel. Skoleperioden er organiseret på følgende måde. opstart planlæg ning m Produktion splan klar Produktion + valgfag Produktion +valgfag Produktion +valgfag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Tegning Stil/Form Farve Materialelære Matematik NC/CNC Træning på maskiner (NC/CNC) Matematik Materialelære Matematik Stil form og farve Eksamen i Matematik 10 uger Kurser med grundfag og træningskurser Bygningssnedker: Projektopgaven skal munde ud i fremstillingen af et stykke inventar- som f.eks. et barskab. Møbelsnedker: Projektopgaven er fremstilling af skrivepult. I projektopgaverne, er der fokus på følgende læringsmål: God værkstedspraksis Kvalitetsbevidsthed 16
Miljøbevidsthed Fagteori Faglige holdninger Miljø Samarbejde Teknologi Fremstillingsteknik Vedligehold Sikkerhed Udfra projektopgaverne skal eleverne, udfra mål og øvrige rammer beskrevet i vejledingen til bekendtgørelsen, omkring emnerne: Materialelære og forståelse: Eleven arbejder med udvælgelse og benævnelser på enkle oversøiske træsorter og lærer at omsætte fod, tommer og kubikfod til metersystemet. Eleven skal opnå kendskab til de forskellige opskæringsformer for fineropskæring, kendskab til plademateriale samt kunne udvælge og anvende inventar- og møbelbeslag. Dokumentation: Eleven fremstiller konstruktions- og deltegninger med tolerancemål og lærer at anvende perspektivtegninger til rummelige afbildning. Eleven kommer til at udfører tilridsning, dokumentation og kalkulation. Eleven skal undervejs foretage kvalitetskontrol af overfladekvalitet og pasninger. Værktøj og maskiner: Eleven opnår kendskab til anvendelse af gældende maskiner til fremstilling af valgte projektopgaver Eleven bliver bekendt med de gældende europæiske standarder for de enkelte maskiner. Eleven kan anvende gældende værktøjsstandarder og kan dokumentere valg af div. værktøjer såsom klinger og fræseværktøj. Eleven kan anvende og opsætte ziehklinge. NC/CNC- teknik: Eleven skal selv fremstille CNC programmer til de praktiske opgaver. Lim - og finerteknik: Eleven får kendskab til valg af limtype og beregning af blandingsforhold, brug af logbog samt redegør for miljø- og sikkerhedsregler ved limning. Overfladeteknik: Eleven opnår kendskab til valg af overfladebehandling, brug af div. påføringsudstyr, manuelt og i gennemløb. Eleven bliver orienteret om testmetoder (møbelfakta). Eleven redegøre for og kan anvende gældende miljø - og sikkerhedsregler ved overfladebehandling. 17
Fremstilling: Eleven arbejder med at fremstille inventar- og møbelkomponenter med anvendelse af almindeligt anvendte samlingsmetoder både ved hånd- og maskinarbejde. I den forbindelse lærer eleven at overholde gældende miljø - og sikkerhedsregler ved fremstillingsprocesserne. Under disse emner får eleven mulighed for at modtage kursusundervisning i matematik, stil form og farve, IT, materialer, samt værk tøj og maskiner. Undervisningen tilrettelægges udfra elevens behov. Eleven vil gennem samtale med sin kontaktlærer få mulighed for at planlæge projektarbejdet, således det passer med eleven læringsstil og niveau. Projektarbejdet indbefatter kurser som underviserne tilrettelægger med en passende frekvens i forhold til elevarbejdet. Fag/ fagelementer. Grundfag 1. hovedforløb I alt på uddannelsen Produktudvikling, produktion salg og 35 105 service Matematik 35 35 Stil form og farve 18 52 IT 20 35 Materialer 35 35 Områdefag: Industriel plademøbel 138 158 Valgfag 59 160 Globetimer 20 60 Ialt 360 Læringsmiljø og læringsroller Eleverne arbejder i et åbent værkstedsmiljø. Eleverne lærer i samspil mellem kammerater, dialog med underviseren/vejlederen samt de praktiske opgaver der skal løses i forbindelse med projektet Personlige kvalifikationer: På 1. hovedforløb sættes der fokus på personlige kvalifikationer, som god værkstedspraksis, kvalitets- og miljøbevidsthed. Eleven skal lærer at planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet, og løse problemer der opstår undervejs med projektopgaven alene eller i samarbejde med andre. Eleven skal opøve evnen til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om problemløsninger. Undervejs lægges der også vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Det skal komme til udtryk i formuleringen af projektopgaven, da eleven her skal dokumenterer at der er foretaget en planlægning af arbejdsproceduren og en vurdering af kvaliteten i det fremstillede. Vurderingen kan eventuelt foregå i samarbejde med en kammerat eller en vejleder. 18
Hvis der er behov for justeringer skal disse være foretaget inden eleven aflevere sit produkt og justeringerne skal være beskrevet i det fremlagte. Almen- og tekniskfaglige kvalifikationer: Projektopgaven omfatter sikkerhed under fremstillingsprocesser, vurdering af arbejdsmiljø, samt orden og vedligeholdelse af maskiner og værktøj. Projektopgaven løses som selvstændig opgave, men der skal undervejs være fokus på almene kvalifikationer som samarbejde og faglige holdninger. Løbende og afsluttende evaluering. Eleverne fremlægger produktet med produktbeskrivelser og skriftlig dokumentation med planlægning, forløbsbeskrivelse, produktbeskrivelse med tegning og egen evaluering. Evalueringen kan eventuelt forgå i samarbejde med andre. Afsluttende evaluering foregår i samarbejde med underviser og eventuelt det lokale uddannelsesudvalg. 19
2. hovedforløb. Beskrivelse: På 2. hovedforløb er projektopgaven fordelt på områderne møbel- og bygningssnedker. Skoleperioden er organiseret på følgende måde: opstart planlæg ning m Produktion splan klar Produktion + valgfag Produktion + valgfag Produktion +valgfag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Tegning Stil/Form Farve Materialelære Engelsk NC/CNC Træning på maskiner (NC/CNC) Engelsk Materialelære Engelsk Stil form og farve Engelsk eksamen 10 uger Bygningssnedker: Her fremstilles en trappe, samt et vindue eller en dør. Møbelsnedker: Projektopgaven er fremstilling af et siddemøbel efter eget design samt et skuffeskab. Det teoretiske er ligesom ved. 1.hovedforløb lagt som temaer, kurser eller supplerende opgaver. Læringsmål: I projektopgaverne, er der fokus på følgende områder: God værkstedspraksis Ansvar Læring Fleksibilitet Fagteori Faglige holdninger IT-kendskab Samarbejde Teknologi Fremstillingsteknik Kommunikation Dokumentation Det forventes af eleverne at de selvstændigt kan overføre den viden og de færdigheder, som de har opnået på 1. hovedforløb. I dette hovedforløb skal eleven selv planlægge og komme med løsningsforslag på problemstillinger, vise initiativ til at finde løsninger også i sociale sammenhænge. Eleverne får højere grad af indflydelse og medbestemmelse på fremstillingen, men der stilles også større krav til at der fremlægges en produktionsplan som der er enighed om i en gruppe/team af elever. 20
Materialelære og forståelse: Eleven opnår kendskab til de forskellige opskæringsformer for fineropskæring, kendskab til plademateriale samt inventar- og møbelbeslag Eleven kan selvstændigt udfra gældende standarder og normer forklare krav til trækvalitet, overfladebehandling og træbeskyttelse. Eleven skal selvstændigt foretage informationssøgning i kataloger og elektroniske medier. Dokumentation: Eleven fremstiller konstruktions- og deltegninger med tolerancemål og lærer at anvende perspektivtegninger til rummelige afbildning. Eleven kommer til at udfører tilridsning, dokumentation og kalkulation. Eleven skal undervejs foretage kvalitetskontrol i henhold til gældende normer. Eleven skal undervejs dokumentere indsigt i CAD anvendelse til konstruktionstegning. Værktøj og maskiner: Eleven opnår kendskab til anvendelse af gældende maskiner til fremstilling af produktet. Eleven bliver bekendt med de gældende europæiske standarder for de enkelte maskiner. Undervejs skal eleven anvende gældende værktøjsstandarder og kan dokumentere valg af div. værktøjer såsom klinger og fræseværktøj. Eleven skal ud fra anvisninger vælge og sammensætte box - og systemværktøjer. Eleven får indsigt i anvendelse og brug af data styret og pneumatisk styret maskiner. (CNC). Lim - og finerteknik: Eleven får kendskab til valg af limtype og beregning af blandingsforhold, konstruktionslimning, intarsia, samt at redegøre for miljø - og sikkerhedsregler ved limning. Overfladeteknik: Eleven får kendskab til valg af overfladebehandling, brug af div. påføringsudstyr, manuelt bejdse, lud -, voks -, olie - og sæbebehandling. Eleven skal kunne redegøre for og kan anvende gældende miljø- og sikkerhedsregler vedr. overfladebehandling. Fremstilling: Eleven skal planlægge og gennemfører fremstillingen af produktet i projektet med anvendelse af almindeligt forekommende arbejdsmetoder, ved brug både hånd- og maskinarbejde. Gennem processen skal eleven opøve evnen til problemløsning alene og i samarbejde med andre. Genne projektet opnår eleven kendskab til fremstilling af skabeloner og modeller. Under elevens arbejde skal gældende miljø- og sikkerhedsregler overholdes. I projektet indgår dele af fagene stil form og farve, IT, materialelære, samt værktøj og maskiner. Som del af læringsprocessen skal eleven på dette hovedforløb også opnå kompetencer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen i faget matematik. Undervisningen tilrettelægges udfra elevens behov. Eleven vil gennem samtalt med sin kontaktlærer få mulighed for at planlæge projektarbejdet, således det passer med eleven læringsstil og niveau. Projektarbejdet indbefatter kurser som underviserne tilrettelægger med en passende frekvens i forhold til elevarbejdet. 21
I fremstilling af produkterne i projektet/ projekterne skal eleverne i højere grad kunne formulere manglende viden, færdigheder, og selv være aktive i forhold til at indhente det manglende. Derfor udbyder underviserne kurser, træningsopgaver f.eks. i CNC, samt muligheder for supplerende øvelser. Fag/ fagelementer. Grundfag 2. skoleperiode I alt på uddannelsen Produktudvikling, produktion salg og 35 105 service Sprog 70 70 Stil form og farve 20 52 IT 15 35 Specialefag: Bygningssnedker Trappe 40 40 Vinduer/dører 90 127 Specialefag: Møbelsnedker Siddemøbel 40 40 Håndplademøbel 36 36 Hånd møbel 54 91 Globetimer 20 60 Valgfag 70 160 Ialt 360 Læringsmiljø og læringsroller Eleverne arbejder i et åbent værkstedsmiljø. Eleverne lærer i samspil mellem kammerater, dialog med underviseren/vejlederen samt de praktiske opgaver der skal løses i forbindelse med projektet Personlige kvalifikationer. På 2. hovedforløb lægges der vægt på elevens evne til at tage ansvar, elevens fleksibilitet, samt elevens forståelse af egen læringsproces. Eleverne skal i et samspil mellem underviser og medkursister opøve samarbejds- og kommunikationsevnen, samt gennem fleksibilitet samordne egen og medkursisters planlægning af opgaven, og kunne tage ansvar for den praktiske gennemførelse af eget projekt. Der anvendes en del tid på informationsteknologi i projektforløbet, for at styrke elevens evne til at indsamle og fastholde viden. Dette forgår i stor udstrækning i elevernes selvstudietimer. Ovenstående skal komme til udtryk i elevens formulering af projektopgaven, da eleven her skal dokumenterer at der er foretaget en planlægning af arbejdsproceduren, gennemførelsen af opgaven samt en vurdering af kvaliteten i det fremstillede. Vurderingen kan eventuelt foregå i samarbejde med en kammerat eller en vejleder. Hvis der er behov for justeringer skal disse være foretaget inden eleven aflevere sit produkt og justeringerne skal være beskrevet i det fremlagte. 22
Almen- og tekniskfaglige kvalifikationer: Projektopgaven omfatter elevens holdning til sikkerhed og praksis under fremstillingsprocessen samt orden og vedligeholdelse af maskiner og værktøj. Projektopgaven løses som selvstændig opgave, men der skal undervejs være fokus på almene kvalifikationer som samarbejde og faglige holdninger. Elevens evne til at tage ansvar for egen tilegnelse af fagteori dokumenteres i overensstemmelse med projektopgaven, enten mundtligt eller skriftligt, gennem brugen af IT. Løbende og afsluttende evaluering. Eleverne fremlægger produktet med produktbeskrivelser og skriftlig dokumentation med planlægning, forløbsbeskrivelse, produktbeskrivelse med tegning og egen evaluering. Evalueringen kan eventuelt forgå i samarbejde med andre. Afsluttende evaluering foregår i samarbejde med underviser og eventuelt det lokale uddannelsesudvalg. 23
3. hovedforløb Beskrivelse: På 3. hovedforløb tager projektet udgangspunkt i elevens valg af valgfrie specialefag, desuden arbejdes der med videre - og efteruddannelse, samt uddannelsesplanlægning. De valgfri specialefag kan vælges på møbel-, bygnings- og maskinsnedkeruddannelsen. opstart planlæg ning m Valgfrit specialefag m Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Stil form og farve Valgfag Produktion, produktudvikling og service med uddannelsesplan 5 uger Læringsmål: I projektopgaverne, er der fokus på følgende områder: God værkstedspraksis Planlægningsbevidsthed Fagteori Teknologi Produktionsstyring IT-kendskab Samarbejde Fremstillingsteknik Kommunikation Dokumentation Det forventes af eleverne at de selvstændigt kan overføre den viden og de færdigheder, som de har opnået på 1. og 2. hovedforløb. I dette hovedforløb skal eleven opøve evnen til at vurdere et problem, planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet. Dette gælder også for situationer, der ikke er rutinefunktioner for eleven. Der lægges vægt på elevens evne til selvstændigt at tage ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på at opøve elevens kvalitetssans og kreativitet. 24
Uddannelsesplanlægning: Eleven skal have mulighed for at blive bekendt med de uddannelsesplanlægningsværktøjer, der er mest anvendt i træ - og møbelindustrien. Eleven skal med udgangspunkt i sit eget ansættelsesforhold udarbejde en uddannelsesplan for et mindre antal medarbejdere inden for et afgrænset område. Afgrænsningen foregår i samarbejde med underviseren. Fagene Produktudvikling, produktion og service, Stil- form og farver og Materialeforståelse indgår i samtlige Valgfrie Specialefag. De valgfrie specialefag omfatter projekter inden for følgende fagområder: Udvendige vinduer og døre Renovering og restaurering af møbler CNC-programering og bearbejdning Plademøbler og massivt træ Lim - og finerteknik Overfladebehandling (Dette specialefag gennemførers på Svendborg Erhvervsskole i forbindelse med et af deres skoleophold) Drejede møbelkomponenter, trævarer og brugskunst Design, produktudvikling og produktionsmodning Virksomhedslære Undervisningen tilrettelægges udfra elevens behov. Eleven vil gennem samtale med sin kontaktlærer få mulighed for at planlæge projektarbejdet, således det passer med eleven læringsstil og niveau. Projektarbejdet indbefatter kurser som underviserne tilrettelægger med en passende frekvens i forhold til elevarbejdet. Fag/ fagelementer. Grundfag 3. hovedforløb I alt på uddannelsen Produktudvikling, produktion salg og 17 105 service Stil form og farve 14 52 Valgfrie specialefag: Elevens valg 122 122 Valgfag 16 160 Globetimer 10 60 Ialt 180 Læringsmiljø og læringsroller: Eleverne arbejder i et åbent værkstedsmiljø. Eleverne lære i samspil mellem kammerater, dialog med underviseren/vejlederen samt de praktiske opgaver der skal løses i forbindelse med elevens valgte projekt. Personlige kvalifikationer. På 3. hovedforløb lægges der vægt på elevens evne til at tage selvstændigt ansvar, elevens fleksibilitet og initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale problemer. Eleverne skal 25
alene og i samspil mellem underviser og medkursister løse opståede problemer og gennemføre opgaver og aktiviteter under hensyntagen til forholdene. I forbindelse med dokumentation anvendes en del tid på informationsteknologi i projektforløbet, for at styrke elevens evne til at indsamle og fastholde viden. Dette forgår i stor udstrækning i elevernes selvstudietimer, men også sideløbende med det øvrige projektarbejde. Ovenstående skal komme til udtryk i elevens formulering af projektopgaven, da eleven her skal dokumenterer at der er foretaget en selvstændig planlægning af arbejdsproceduren, gennemførelsen af opgaven samt en vurdering af kvaliteten i det fremstillede. Vurderingen kan eventuelt foregå i samarbejde med en kammerat eller en vejleder. Hvis der er behov for justeringer skal disse være foretaget inden eleven aflevere sit produkt og justeringerne skal være beskrevet i det fremlagte. Almen - og tekniskfaglige kvalifikationer: Projektopgaven omfatter elevens holdning til sikkerhed og praksis under opstillingsprocessen samt orden og vedligeholdelse af maskiner og værktøj. Projektopgaven løses som selvstændig opgave, men der skal undervejs være fokus på almene kvalifikationer som samarbejde og faglige holdninger. Elevens evne til at tage selvstændigt ansvar for egen tilegnelse af fagteori dokumenteres i overensstemmelse med projektopgaven, enten mundtligt eller skriftligt, gennem brugen af IT. Løbende og afsluttende evaluering. Eleverne fremlægger produktet med produktbeskrivelser og skriftlig dokumentation med planlægning, forløbsbeskrivelse, produktbeskrivelse med tegning og egen evaluering. Evalueringen kan eventuelt forgå i samarbejde med andre. Afsluttende evaluering foregår i samarbejde med underviser og eventuelt det lokale uddannelsesudvalg. 26
4. hovedforløb Beskrivelse: På 4. hovedforløb er projektet en afslutningsopgave - svendeprøven. Opgaven er ukendt for eleverne og er udarbejdet af snedkerfagets fællesudvalg. Forløbet er organiseret på følgende måde: 1½ dag opgaver af opsamlende karakter/ kompetenceopgaver 2½ dag Tegneprøve Teoretisk prøve 1 dag mundtli g prøve Udd. plan 4 uger til svendeprøve Svendeprøve 5 uger Læringsmål: I projektopgaverne, er der fokus på følgende områder: God værkstedspraksis Planlægningsbevidsthed Omstillingsparathed Fagteori Teknologi Kreativitet Samarbejde Fremstillingsteknik Dokumentation 27
Fag/ fagelementer Grundfag 4. hovedforløb I alt på uddannelsen Produktudvikling, produktion salg og 18 105 service Områdefag: Bygningssnedker Plademøbel 20 158 Områdefag: Møbelsnedker Plademøbel 20 Specialefag: Bygningssnedker Vinduer døre 37 Svendeprøve 95 95 Specialefag: Møbelsnedker Håndmøbel 37 91 Svendeprøve 95 95 Globetimer 10 60 Valgfag 0 I alt 180 Læringsmiljø og læringsroller: Eleverne arbejder meget selvstændig med opgaven. Eleverne lærer i samspil mellem kammerater, dialog med underviseren/vejlederen samt de praktiske opgaver der skal løses i forbindelse med projektet. Personlige kvalifikationer. På 4. hovedforløb lægges der vægt på elevens evne til selvstændigt at planlægge fremstillingen af svendeprøveopgaven. Eleverne skal alene og samspil mellem underviser og medkursister løse opståede problemer og gennemføre opgaver og aktiviteter under hensyntagen til den stillede opgave. Almen- og tekniskfaglige kvalifikationer: Elevens fagteori, kreativitet og brug af teknologi indgår som væsentlige elementer i elevens opgaveløsning. Løbende og afsluttende evaluering. Evaluering af svendeprøven forgår i overensstemmelse med bekendtgørelsen. 28
Personlige kompetencer I kontaktlærersamtalen diskuteres elevens personlige kompetencer udfra generelle vendinger med en markering af, hvis der er ønskede forandringer. Den personlige evaluering indgår i elevens uddannelsesplan. Vurdering af metodiske, organisatoriske og personlige kompetencer generelt Ok -niveauer Høj Elevens præstation viser at hun har høje kompetencer. Hun har anvendt alle de givne informationer. Hun har reageret korrekt og kreativt, og hun har checket, at arbejdet er optimalt i forhold til tidsforbrug, sikkerhed, miljø og økonomi. Tilfredsstillende Elevens præstation viser, at hendes kompetencer er tilfredsstillende. Hun har anvendt alle de givne informationer. Hun har reageret korrekt og har checket sit arbejde i forhold til tidsforbrug, sikkerhed, miljø og økonomi. Ikke tilfredsstillende Elevens præstation viser, at hendes kompetencer kan styrkes, hvis hendes arbejdsmetoder justeres. Hun har anvendt den overordnede information, men har overset eller fejlfortolket væsentlige detaljer. Hun har checket den delvis korrekte totalforståelse. Lav Elevens præstationer viser at hun har brug for at lære nye arbejdsmetoder, som kan udvikle hendes kompetencer generelt. Hun har anvendt kendte eller gættede informationer om detaljer til at opbygge en falsk forståelse, som hun har underbygget med de informationer om situationen som har passet ind i forståelsen. Hun har ignoreret eller misforstået væsentlige situationsoplysninger. Eleven har checket kvaliteten af nogle detaljer. Totalforståelsen er ikke checket Store udviklingsmuligheder Elevens præstation viser, at hun skal lære nye arbejdsmetoder for at udvikle metodiske, organisatoriske, kommunikationsevner, og personlige kompetencer. Hun har fokuseret på få detaljer, som hun har bygget sin forståelse op omkring. Information om situationen er ignoreret. Eleven har misforstået budskabet, hun har reageret forkert, og har ikke checket sit arbejde. 29
Evaluering Under hver enkelt læringsaktivitet er der beskrevet hvordan denne evalueres og bedømmes. Overordnet evalueres hver skoleperiode efter følgende model. Eleverne Elevens evaluering over forløbet (1. kontaktlærersamtale) Elevens evaluering af fjernundervisning eller brevskole indtil nu Elevens evaluering af ugen der gik Elevens slutevaluering og 2. samtale med kontaktlærer 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Lærerne Personlig evaluering af forløbet, ændringer foretages Læreteamets evaluerer fælles Læreren evaluerer over perioden der gik Møder i lærerteamet angående undervisningen 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Andre evalueringsmetoder. Elevens egen selvevaluering Samtaler mellem kontaktlærer og elev Feedback og feed-forward i forhold til produkt og proces i forhold til kompetence - bogen. 30
Gensidige evaluering mellem lærer og elever. Lærerens selvevaluering Refleksion mellem ledelses og lærerteam. Angivelse af mål der ligger til grund for bedømmelsen Faglige mål Der tages udgangspunkt i bekendtgørelsernes målpinde inden for Grundfagene Områdefagene Specialefagene Valgfrie specialefag Personlige mål. De tre niveauer Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Personlige kompetencer De personlige kompetencer bedømmes udfra elevens væremåde og den udvikling der sker mellem kontaktlærersamtalerne. I dialog finder kontaktlærer og elev en OK- niveau som eleven enten er på eller skal stile hen i mod. Elevens personlige udvikling medtages i bedømmelse der afslutter grundforløbet og i erklæringen om elevens egnethed til et hovedforløb. Fritagelse for fag (merit) Skolen har udarbejdet en meritprocedure for fritagelse for undervisning og eller eksamen. Der tilbydes muligheder for at supplere kompetencer i merit timerne enten i afdelingen eller i Studiecentret. 31
Uddannelsesbog og udviklingsforløb Udviklingen af en udviklingsplan der beskriver den enkeltes muligheder for videreuddannelse / efteruddannelse, indgår som det skriftlige arbejde i grundfaget produktion, produktudvikling og service på 3. hovedforløb. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Det følgende er en oversigt over de arbejdsformer der bruges i relation til organiseringen af undervisningen. Arbejdsformen/ Læringsaktivitete n Projekter De instruerende De meddelende De spørgende Dialog De bearbejdende De praktiske X X X Kurser og forberedende kurser X X X ( cases) Kompetenceopgaver X X X Opgaveopsamling Valgfrie opgaver X X Eksempel på anvendelse af de bearbejdende arbejdsformer kombineret med de praktiske: Møbelsnedkerne skal på 2. hovedforløb lave et siddemøbel. Undervisningen er projektorienteret kombineret med forberedende kurser. Eleven planlægger arbejdsgangen i projektforløbet i samarbejde med underviseren. Det kan omfatte forskellige indgangsvinkler til løsning af projektet, både af faglig eller personlig karakter, med læringsforløb og ansvarsfordeling. Der bliver stillet krav om at eleven selv skal komme med forslag og skal kunne argumentere for disse. Læringsmiljø og læringsroller: I det praktiske projekt arbejder eleverne individuelt. Ved kurserne er det læreren der planlægger undervisningen og gennemfører denne som klasse/hold undervisning. I projekterne fungerer underviseren som vejleder afhængigt af hvilket niveau eleven arbejder på. 32