TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE KURSER I HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
KURSUSOVERSIGT EFTERÅR 2014 DATO KURSUS TID OG STED 27. august Skolereform og konfirmationsforberedelse 10.00-15.00 Brøndbyøster Kirkes Annexgård 24. oktober Kortfilm i konfirmandforberedelsen 12. november Klasseledelse 16. januar, 2015 At fortælle en historie 9.30-14.00 Sted følger 10.00-14.00 Glumsø sognegård 9.00-16.00 Christianskirken, Kongens Lyngby 20. november Konflikthåndtering og konfliktmediering 10.00-12.30 Brøndbyøster kirke, Brøndbyøster 15.-16. januar, 2015 Litteraturen og det hellige Indhold og sted følger oktober Provstikurser Information ved den lokale skoletjeneste 28.-29. oktober Konference om Sorggrupper i folkekirken Tidspunkt følger Stavnsholtkirken, Farum Se datoerne under program Supervision i Helsingør Stift 2014-2015 9.00-12.00 Stavnsholtkirken, Farum Religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen Teologisk konsulent Jørgen Demant Øvrige kurser TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
SKOLEREFORM OG KONFIRMATIONSFORBEREDELSE INDHOLD: Aktuelt kan den nye skolereform få stor indflydelse på konfirmationsforberedelsen. Kan vi få sammenhængende tid? Morgentimer eller eftermiddagstimer? Vil det kræve hele dage eller ugeundervisning? Mange af disse spørgsmål er måske allerede kommet i spil eller vil inden for de næste to år forandre virkeligheden lokalt i landets sogne. Tanken med stiftskurset 2014 er at afklare kirkens muligheder og skolens virkelighed beskrive den lokale situation i stiftet, så enkelte skoler ikke bruger eller misbruger lokale forhold til egen fordel dele viden og erfaring om tilgange og veje, der kan sikre en rimelig placering af konfirmations-forberedelsen pege på alternative tilgange og metoder belyse de pædagogiske udfordringer ved at have konfirmander på andre tidspunkter end i skoletiden (kl. 8-16.00) anvise konkrete muligheder ved længere forløb PROGRAM: Indledning og præsentation Hvad handler skolereformen om, og hvilke konsekvenser har den fået og kan den få på sigt? Hvad siger Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet? Hvordan ser virkeligheden ud lokalt? Frokost Pædagogiske overvejelser: Om at have 13-15 årige på skæve tidspunkter, hvor de ikke i samme grad er læringsparate Om længere forløb, muligheder og tilgange Om aktiviteter, der kan skabe andre læringsmetoder en snak om, hvad læring er? Viden og erfaringsdeling Afrunding og afslutning UNDERVISERE: Finn Andsbjerg Larsen, Folkekirkens Konfirmandcenter og Pernille Nærvig Petersen, pædagogisk konsulent i Helsingør Stift. Kurset er arrangeret af FUV og Pernille Nærvig Petersen. DATO, TID OG STED: Tid: 27. august, kl. 10-15. Brøndbyøster Kirkes Annexgård, Brøndbyøstervej 117B, 2605 Brøndby TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk. Pris for forplejning er 100 kr. TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
KORTFILM I KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN INDHOLD: Kortfilm er oplagte til brug i konfirmationsforberedelsen både til tolektioners forløb og til hele dage. De sidste år er der produceret nordiske kortfilm af meget høj kvalitet, som beskæftiger sig med væsentlige religiøse og eksistentielle emner. Helsingør Stift har i samarbejde med filmmagasinet EKKO og med støtte fra Det danske Filminstitut produceret en DVD med 8 fantastiske kortfilm, en folder med yderligere info om filmene samt net-baseret undervisningsmateriale med grydeklare forløb og yderligere inspiration til brug i konfirmationsforberedelsen. UNDERVISERE: Rebecca Rudd, kommunikationskonsulent i Helsingør Stift og Pernille Nærvig Petersen, pædagogisk konsulent i Helsingør Stift samt Berit Weigand Berg og Charlotte Chammon, medforfattere på undervisningsvejledninger. DATO, TID OG STED: 24. oktober kl. 9.30-14. Sted følger. TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk senest 10. oktober. Prisen for forplejning er 100 kr. PROGRAM: Instruktøren af den oscarbelønnede Helium deltager på kurset i en præsentation af filmen. Deltagerne på kurset får mulighed for at diskutere temaer og baggrund for filmen med Anders Walther. På dagen ser vi udover Helium - andre udvalgte film, prøver undervisningsforløb af og udvikler sammen nye vinkler på brugen i konfirmationsforberedelsen. Materialer i form af DVD, booklet og undervisningsmateriale udleveres til deltagerne på kursusdagen. TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
KLASSELEDELSE INDHOLD: Det kan være en stor udfordring at lede en gruppe børn eller unge; ikke kun for nye, men såmænd også for mere erfarne præster og undervisere. Forberedelse og planlægning af det faglige sigte og indhold er vigtigt, men en lige så vigtig forberedelse handler om klasseledelse. Hele samværet kan falde til jorden, hvis man ikke fra start klart får defineret og rammesat samværet. Tanken med workshoppen er overordnet at sætte en samtale i gang om god klasseledelse. Desuden skal den enkelte inspireres til at afklare sig selv i arbejdet med minikonfirmander og konfirmander: Hvordan får jeg sat rammer og vist hvor rammerne er? ; men også en refleksion over, hvad der kan være årsag til uro og tabt koncentration. UNDERVISERE: Finn Andsbjerg Larsen, Folkekirkens Konfirmandcenter. Kurset arrangeres i samarbejde med Roskilde Stift. DATO, TID OG STED: 12. november, kl. 10-14. Glumsø sognegård, Storegade 24, 4171 Glumsø TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk. Pris for forplejning er 100 kr. Igennem en række øvelser afklares og overvejes ledelsesmetoder i konfirmationsforberedelsen. Selv med de bedste metodiske tilgange er klasseledelse afgørende for, at minikonfirmand- og konfirmandarbejdet lykkes. Hensigten er at komme omkring de fysiske rammer, rammesætning og handling, og når tingene først går skævt, hvilke metoder der kan bruges for at sikre det bedst mulige forløb. TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
AT FORTÆLLE EN HISTORIE INDHOLD: Du skal arbejde med din egen fortælling og udforske de muligheder, der er til rådighed for at gøre fortællingen spændende og nærværende for modtageren: Vi kommer ind på retoriske, sproglige og stilistiske virkemidler som kan gøre fortællingen levende. Vi undersøger hvilken betydning fortællingens struktur og opbygning har for formidlingen. Undervejs arbejder vi også med kropssprog, stemme og brug af rummet. Gennem praktiske øvelser, fortællerrunder og gensindig respons får du indblik i fortællingens muligheder og potentialer. Vægten er lagt på praktiske øvelser og enkelte teoretiske indspark. FORBEREDELSE: Medbring en fortælling der kan fortælles på 5-7 minutter. Det kan være en bibelfortælling, et kort eventyr, et sagn eller anden god historie. Det skal være en fortælling du brænder for og gerne vil gøre til en del af dit repertoire. PROGRAM 8.45: Ankomst og kaffe 9.00: Introduktion Opvarmning: Retorikøvelser, Fortælleøvelser Respons som værktøj Første fortællerunde 10.30: Kaffe 10.45: Den mundtlige fortællings genrer Om at give fortællingen struktur Om sproglige og retoriske virkemidler Individuelt arbejde med fortællingen 12.00: Frokost 12.30: Fortælling, krop og rum: øvelser Finpudsning af fortællinger 14.00: Kaffe 14.15: Anden fortællerrunde 15.00: Opsamling og fortællinger i plenum UNDERVISERE: Ida Bugge; Cand. Mag i dansk og sproglig rådgivning. Har arbejdet som lektor på Zahles seminarium og undervist lærer- og pædagogstuderende i fortælling, retorik og drama. Arbejder som børne- og ungemedarbejder i Rødovre kirke. Catherine Murphy; Cand. Scient. Soc i PR Har deltaget i flere kurser i mundtlig fortælling. Arbejder som formidlingsmedarbejder i Christianskirken i Lyngby. Begge har i en lang årrække arbejdet med fortællingen som et vigtigt formidlingsværktøj i kirkelig sammenhæng. DATO, TID OG STED: 16. januar 2015, kl. 9-16. Christianskirken, Christian X s Alle 120, 2800 Kongens Lyngby. TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk. Pris for forplejning er 100 kr. TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
KONFLIKTHÅNDTERING OG KONFLIKTMEDIERING MÅL At få indsigt og viden om forskellige definitioner og tilgange til konflikter At få indsigt og viden i konfliktløsning og konflikthåndtering At træne nogle værktøjer til at håndtere og mediere i konflikter PROGRAM Torsdag d. 20. november Kl. 10.00 Velkomst og præsentation Kl. 10.15 Hvad er en konflikt Forskellige tilgange til konfliktløsning Egen rolle i konflikter Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.45-16.00 Hvordan skabes et miljø, der rummer forskellighed Løsning af konflikter i grupper Afrunding INDHOLD Konflikter er en del af arbejdslivet, der uforløste hindrer konstruktiv kommunikation og samarbejde. Hvordan konflikter opstår og hvordan konflikter kan løses vil blive præsenteret. Dernæst vil fokus være på, hvordan vi kan håndtere konflikter ved at styrke kommunikationen og relationerne i organisationen, og samtidig være bevidst om egne konfliktmønstre og strukturelle rammer, der kan have medindflydelse på konflikter. ARBEJDSFORM Med udgangspunkt i jeres erfaringer og virkelighed vil vi træne nogle teknikker til at håndtere de dilemmaer og konflikter, I møder i hverdagen. Dagen vil således veksle mellem teori og praktiske øvelser, og jeres aktive medvirken. UNDERVISEREN Elsine Lena Espensen er cand.mag. i Kultur og Sprogmødestudier og Psykologi fra RUC, samt proces og teamcoach, og har i en årrække undervist i og arbejdet med konfliktmediering, tværkulturelkommunikation, personlig udvikling og rådgivning. DATO, TID OG STED: Torsdag d. 20. november, Lyngby kirkes sognegård, Stades Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby. TILMELDING: Jørgen Demant jtd@km.dk. 4588 4075. Senest 15. november. BETALING: kr 100,- til forplejning betaltes ved kursusstart. TEOLOGISK TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR HELSINGØR STIFT STIFT EFTERÅR 2013 2014
LITTERATUREN OG DET HELLIGE INDHOLD: Teologien overvintrer i litteraturen har en sagt. Det gælder ikke mindst i nordisk skønlitteratur. Som kristendommen kan tale virkeligheden op sådan kan litteraturen også. Spørgsmålet er, hvorledes forholdet er mellem litteraturens og teologiens genbeskrivelse af de religiøse erfaringer. Kurset vil invitere nordiske forfattere til at fortælle om deres forhold til det hellige i deres litteratur. Endvidere vil vi bede litterater se på, hvorledes forfatteren forholder sig til mellemværendet med det hellige og hvorledes forfatteren udnytter det i det litterære univers. DATO: 15.-16. januar 2015. STED: Det meldes ud, når program er fastlagt sammen med det endelige program. Arr: kurset er et co-projekt med Københavns stifts efteruddannelse. TEOLOGISK TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR HELSINGØR STIFT STIFT EFTERÅR 2013 2014
PROVSTIKURSER INDHOLD Filosofi med børn Workshop for præster v. ph.d. Henrik Verstergaard Jørgensen og lektor Dorete Søndergaard Kallesøe. Oktober 2014. Arrangeret af De Folkekirkelige Skoletjenester i Frederiksværk, Fredensborg- Helsingør og Gladsaxe-Herlev for præster i disse provstier med henblik på at give fælles inspiration til udvikling af kirkebesøgene i forskellige skoletjenesteprojekter ud fra metoden Filosofi med børn. Workshoppen giver nogle grundlæggende værktøjer og øvelser, som kan bruges til alle alderstrin i grundskolen og som forberedelse til konkrete kirkebesøg i skoleåret. Tilmelding og yderligere information ved den lokale skoletjeneste. TEOLOGISK TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR HELSINGØR STIFT STIFT EFTERÅR 2013 2014
KONFERENCE OM SORGGRUPPER I FOLKEKIRKEN Der planlægges en to-dages konference om sorggrupper i folkekirken d. 28-29/10 2014. Konferencen foregår i Stavnsholtkirken i Farum og programmet er under udarbejdelse. Konferencen vil oplyse om sorggrupper og argumentere for, hvorfor det er vigtigt, at folkekirken giver rum til at sorgen bæres i et fællesskab, der har rum til sorg, glæde, skyld, skam og alt det, mennesker slider med. Sorggrupper i folkekirken finansieres af eksterne midler fra bl.a. Trygfonden og projektet løber i to år, hvorefter opgaven videregives til TPC/ FUV Løgumkloster. Lige nu tilbydes sorggrupper i ca. 5% af landets sogne, dog med en højere procent i vores travle stift og hensigten med konferencen er at klæde flere på til denne vigtige opgave. Sognepræst Ulla Salicath, Farum er koordinator for Helsingør Stift og konferencen bliver annonceret gennem FUV, Folkekirkens Uddannelsescenter, hvortil tilmelding også sker. TEOLOGISK TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR HELSINGØR STIFT STIFT EFTERÅR 2013 2014
SUPERVISION I HELSINGØR STIFT 2014-2015 Et teologisk fagligt forum til ledere af sorggrupper i folkekirken INDHOLD Som en del af projektet Sorggrupper i folkekirken tilbydes supervision for præster og frivillige, som er sorggruppeledere, eller som er i færd med at oprette en sorggruppe. I Helsingør Stift ledes supervisionen af sognepræst Susanne Steensgaard, der har lang erfaring med arbejdet med sorggrupper. Supervisionen er planlagt til 7 gange, alle gange torsdag formiddag fra 9-12. Det vil finde sted i Stavnsholtkirken, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum. Gruppen er ikke lukket fra begyndelse til slutning, så det vil være muligt at støde til undervejs, dog med forudgående tilmelding. UNDERVISEREN Susanne Steensgaard. Sognepræst/beredskabspræst. Susanne Steensgaard har været ansat i folkekirken siden 1995 og har stor erfaring med at lede sorggrupper, som hun har haft kontinuerligt gennem 18 år i Kastrup sogn. Hun er en del af sorggruppe netværket og koordinator for Københavns Stift. Desuden har hun TPC uddannelse som retræte og åndeligvejleder og fungere som en del af Folkekirkens katastrofe beredskab og har været ude i flere opgaver; bl.a. i forbindelse med tsunami ulykken i Thailand. Sognepræst Ulla Salicath Farum Sogn er en del af netværksgruppen for Helsingør stift og kan kontaktes på ubs@km.dk / 51844241 for yderligere oplysninger. DATO: 2014: 23/10, 20/11 2015: 22/1, 19/2, 19/3 23/4, 18/6 TILMELDING: Tilmelding til FUV (TPC) senest 15/9. BETALING: Deltagelse er gratis. (20 kr. betales pr. gang til kaffe/te, brød og frugt.) TEOLOGISK TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR HELSINGØR STIFT STIFT EFTERÅR 2013 2014
STIFTSKONSULENTERNE SUPERVISION AF GUDSTJENESTEN Den teologiske konsulent kan tilkaldes som sparringspartner for evaluering af gudstjenesten. Samtalen har som mål at italesætte hvad der foregår i den pågældende gudstjeneste med henblik på at præst og menighed udvikler gudstjenesten. Samtalen drejer sig som a. Gudstjenestens atmosfære/stemning b. Forløb og dynamik c. Menighedens delagtighed d. Salmesang og musik e. Prædiken f. Gudstjenestens funktion. Præst, evt. medarbejdere og menighedsmedlemmer/menighedsrådsmedlemmer deltager i samtalen, alt efter præstens ønsker. Ønsker man konsulentbistand, henvender man sig direkte til den teologiske konsulent på jtd@km.dk, tlf. 4588 4075 Jørgen Demant MEDIEKONSULENT REBECCA RUDD Mediekonsulenten i Helsingør stift varetager primært de interne kommunikationsopgaver. Konsulenten er ansvarshavende redaktør på Stiftsmagasinet og det eksterne magasin Folk&Kirke, samt redaktør for stiftets hjemmeside www.helsingørstift. dk Mediekonsulenten kan iværksætte projekter på stiftsplan og provstiplan, der kan styrke både den interne og den eksterne kommunikation. Konsulenten arrangerer kurser, holder foredrag og kan inddrages i planlægning af visionsdage. Mediekonsulenten modtager kirkeblade fra stiftets mange sogne, og kan rådgive omkring den lokale kirkes kommunikationsstrategier. Konsulenten kan inviteres til møde med PR-udvalg, kommunikationsudvalg eller andre, der har ansvar for sognets kommunikation. Ønsker man konsulentbistand, henvender man sig direkte til mediekonsulenten på rr@km.dk, tlf.: 2624 0827 Rebecca Rudd TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014
STIFTSKONSULENTERNE SPARRING, SUPERVISION OG MINDRE KURSER Den pædagogiske konsulent tilbyder at være sparringspartner i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Det kan være hvis du vil have præsenteret undervisningsmaterialer, vil have sparring til idéudvikling, hvis du skal omlægge undervisningen og vil høre om andres erfaringer, hvis du oplever problemer med uro eller hvis du blot har brug for en kvalificeret samtalepartner at vende din undervisning med. Konsulenten tilbyder også supervisionsbesøg, hvor vi på forhånd aftaler, hvilke elementer i undervisningen, du gerne vil have feedback på, før konsulenten kommer ud og er med til en undervisningsgang. Er I en mindre gruppe præster eller et provsti, der ønsker et skræddersyet kursus er det også muligt. Det kan være om Cooperative Learning, om læringsstile, om idéer til skift og øvelser i undervisningen eller andet. Ønsker man konsulentbistand, henvender man sig direkte til den pædagogiske konsulent på pnp@km.dk Pernille Nærvig Petersen TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014