Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere varetog holdets undervisere denne opgave, men nu varetages timerne nu af skolens praktikkoordinator. Formålet med indsatsen var at styrke sammenhængen mellem uddannelsens skoledel og praktikdel. Elevens uddannelsesplan, skolevejledning og praktikerklæringer skal i højere grad udgøre kittet mellem de to læringsarenaer. Neden for ses en figur, der illustrerer, hvordan timerne ud i praktik og ind fra praktik er placeret på social- og sundhedsuddannelsen trin 1. Både ud i praktik og ind fra praktik bliver efterfulgt af en kontaktlærersamtale ved kontaktlærersamtalen efter ud i praktik udfylder kontaktlærer og elev sammen elevens skolevejledning. Generelt om undersøgelsen Denne evaluering undersøger effekten af indsatsen. Evalueringen har foregået i 3. og 4. kvartal 2014 og bestået af fokusgruppeinterviews med henholdsvis elever og vejledere på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og 2, samt 1
spørgeskema, der er sendt ud til underviserne fra begge trin. Både fokusgruppeinterviews og spørgeskemaet er blevet sammenskrevet. Sammenskrivningen af data er vedhæftet som et samlet bilag. Fordelen ved at vælge fokusgruppeinterview med elever og vejledere er, at det giver mulighed for at få uddybet interviewdeltagernes udtalelser og ofte vil deltagerne automatisk komme med mere detaljerede udtalelser ved et interview end i spørgeskemaer. Ved spørgeskemaet til underviserne er det tilstræbt at få den samme virkning ved at stille forholdsvis åbne spørgsmål. De elever og vejledere, der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen, er tilfældigt valgte. Der er derfor ikke nødvendigvis overlap mellem elev og vejleder de vejledere, der har medvirket, har ikke nødvendigvis haft de pågældende elever, der har medvirket. Dette kan betyde, at de udtalelser, som vejlederne har haft, kan virke modstridende ift. elevernes udtalelser, men hvor begge dele kan være foregået. Baggrunden for den nye metode Danmarks Evalueringsinstitut har i 2013 udgivet en rapport, hvor de har gennemgået, hvordan der arbejdes med at skabe sammenhæng mellem uddannelsens skoledel og praktikdel på erhvervsskolerne og ude i virksomhederne. Rapporten er lavet ud fra 3 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, men nogle af resultaterne er også interessante i denne sammenhæng. Rapporten viser bl.a., at praktikvirksomhederne er meget interesserede i mere viden om den enkelte elev, og at virksomhederne efterspørger en tættere kontakt til skolen omkring den enkelte elev, samtidig med at virksomhederne også efterspørger mere generel viden om de mål, eleven skal arbejde med i praktikken. Rapporten viser også, at eleverne gerne vil vide, hvad de kan forvente, når de kommer ud i praktik, og at eleverne oplever mere sammenhæng mellem skole og praktik, når de bliver forberedt til praktikken. Randers Social- og Sundhedsskole har tidligere været med i et ph.d.-projekt, som undersøgte elevernes læring i skole-praktik-samspillet. Projektet viste bl.a., at en af de faktorer, der har stor betydning for, om eleverne følte sig godt forberedte på at komme ud i praktikken, er underviserens praksiskendskab i timerne ud i praktik, så eleverne kunne få svar på mere praktiske spørgsmål. Både timerne ud i praktik og ind fra praktik kom nemt til at blive forkortet for at give plads til anden undervisning dette skete især, hvis eleverne havde den samme underviser hele dagen den pågældende dag og eleverne havde svært ved at se formålet med timerne. Dette talte for en professionalisering af timernes afholdelse. 2
Skolens tal har vist, at en stor andel af de elever, der falder fra social- og sundhedsuddannelsen trin 1, falder fra i overgangen fra skole til praktik. Og skolens evaluering fra 2013 af sammenhængen mellem skole og praktik viste, at de elever, der benyttede praktikerklæring og skolevejledning til arbejdet med at sætte læringsmål for henholdsvis deres praktikperiode og deres skoleperiode, oplevede en større sammenhæng mellem skole og praktik. Randers Social- og Sundhedsskole valgte derfor at sætte fokus på elevernes forberedelse og overgang til praktik i sin Handlingsplan for øget gennemførelse for 2014. Dette skulle foregå ved hjælp af en systematisk og målrettet indsats i forhold til elevernes forberedelse til både praktik og skoleperiode, hvor skolens praktikkoordinator ville være den gennemgående figur. Afsættet for elevernes målarbejde for skoleperiode og praktik vil være deres praktikerklæring og skolevejledning og være med til at understøtte elevernes oplevelse af sammenhæng. Brugen af skolevejledningen og praktikerklæringen til elevernes målarbejde vil understøtte, at praktikvejlederne får mere viden om eleven. Praktikvejlederne giver udtryk for, at det er svært for dem at vejlede eleverne godt nok, hvis der er forhold, som vejlederne skal tage hensyn til, men som de først finder ud af sent i praktikforløbet. Og generelt giver vejlederne udtryk for, at de har nemmere ved at vejlede eleverne, jo mere de ved om dem. Forventet effekt af indsatsen Skolens forventning er, at eleverne oplever, at indsatsen er med til at styrke deres faglige refleksion og forudsætninger for målarbejdet og dermed øge deres oplevelse af sammenhæng mellem skoledel og praktikdel. Hvad viste interviews og spørgeskema? Praktikvejlederne på både trin 1 og trin 2 har oplevet, at eleverne er mere forberedte til at komme ud i praktik end tidligere. Eleverne er blevet mere specifikke i deres forventninger, ønsker og behov, både i forhold til indhold og metode, når de kommer til forventningssamtalen i praktikken. De er også blevet mere bevidste om, at de skal fortælle vejlederen, hvis der er noget, som eleven skal arbejde med i løbet af deres praktikperiode. Vejlederne oplever, at der stadig kan være elever, som har svært ved at forholde sig til de 19 praktikmål. Vejlederne oplever samtidig, at det har stor betydning, hvis der er fokus på at italesætte elev-rollen og elevernes kommende fagidentitet over for eleverne det fungerer generelt godt ude i praktikken, hvis eleven har fokus på sin fagidentitet. 3
Vejlederne oplever, at der kan være forskel på, om eleven selv kommer med skolevejledningen nogle vejledere har oplevet, at de ikke selv skal spørge efter skolevejledningen, men eleven kommer selv med den, mens andre vejledere har oplevet, at eleven fortæller, at der ikke er lavet en skolevejledning, når vejlederen spørger efter den. Eleverne har haft meget forskellige oplevelser af, om skolevejledningen blev efterspurgt af vejlederne, og om vejlederne kendte til skolevejledningen. Selv når vejlederne spurgte efter skolevejledningen, oplevede eleverne ikke, at den blev brugt systematisk. Eleverne og vejlederne har meget forskellige oplevelser af, hvornår skolevejledningen bliver brugt i løbet af praktikperioden. Eleverne melder tilbage, at skolevejledningen mest bliver brugt til midtvejs- og slutsamtalerne, og ikke særligt meget til forventningssamtalen og skolevejledningen bliver ikke brugt til at sætte mål for praktikken ud fra. Vejlederne har primært brugt skolevejledningen til forventningssamtalen. Vejlederne bruger dog skolevejledningen indirekte videre i praktikforløbet hvis der i skolevejledning står, at der er områder, som der skal være fokus på, bliver det taget med i referatet fra forventningssamtalen, og kommer på den måde med videre. Samtidig melder praktikvejlederne, at skolevejledningen kan være brugbar senere i praktikken, hvis der er udfordringer med den pågældende elev. Vejlederne oplever, at skolevejledningen generelt giver dem mere information om eleven, end de har fået tidligere. Samtidig har vejlederne dog oplevet, at nogle skolevejledninger er udfyldt for udetaljeret. Vejlederne har derfor et stort ønske om, at skolevejledningerne bliver udfyldt mere specifikt for den enkelte elev. Vejlederne ville også gerne have endnu mere information om eleven bl.a. information om elevens tidligere praktik, og hvordan eleven har klaret sig i den tidligere praktik, samt en mere generel information om elevens fravær og ikke kun fravær opgjort for skoleperioden. Eleverne oplever også skolevejledningen som meget brugbar, hvis den er udfyldt detaljeret for eleven det giver eleven indblik i, hvor deres stærke og svage sider er, og det er nemmere for eleven at fortælle til forventningssamtale i praktikken, at de skal arbejdes med et bestemt område, hvis det står i skolevejledningen. Samtidig er skolevejledningen også god at have for eleven, så de ved, hvem de skal kontakte, hvis der er problemer i praktikken. Eleverne på trin 2 brugte SMTTE-modellen mere i 2. praktikperiode end i 1. praktikperiode. Eleverne syntes dog, at modellen var svær at bruge, og de efterspurgte, at de kom til at arbejde med SMTTE-modellen mere løbende. Generelt oplever eleverne timerne i Ud i praktik og Ind fra praktik som gode. I Ud i praktik får eleverne mulighed for at stille spørgsmål om praktikken, og de bliver afklaret omkring forventningerne både hvad praktikken forventer af 4
dem, men også hvad de kan forvente af praktikken. Samtidig har eleverne en følelse af, at det er svært for dem at stille de rigtige spørgsmål de har nemmere ved at stille de rigtige spørgsmål i Ind fra praktik -timerne. Eleverne ville gerne have flere af både Ud i praktik -timerne og Ind fra praktik - timerne. I Ud fra praktik ville eleverne gerne have flere timer for at føle sig godt forberedte til at komme ud i praktik, og i Ind fra praktik følte eleverne, at der var for få timer til, at de ordentligt kunne få afrundet praktikken og komme af med eventuelle frustrationer, så de var klar til at begynde på noget nyt i skoleperioden. Eleverne ønskede også, at Ud i praktik og Ind fra praktik - timerne kommer til at ligge så tæt på elevens praktikperiode som muligt formålet med timerne forsvinder lidt for eleverne, hvis ikke timerne ligger tæt på praktikperioden. Både Ud i praktik og Ind fra praktik er med til at kvalificere de kontaktlærersamtaler, eleverne har i forbindelse med, at eleverne går ud i og kommer tilbage fra praktikken, og eleverne følte sig forberedte til kontaktlærersamtalerne på grund af Ud i praktik og Ind fra praktik. Eleverne fremhævede også kontaktlærersamtalen før praktikperioden som det, der var mest med til at klæde eleven godt på til praktikken. Og eleverne meldte tilbage, at underviseren var god til at forklare og inddrage eleven, når skolevejledningen skulle udfyldes f.eks. hvorfor der skal stå noget om fravær. Underviserne oplever, at Ud i praktik og Ind fra praktik er god forberedelse til kontaktlærersamtalen for eleverne. Underviserne vurderer, at det er en fordel, at eleverne får den samme viden, og at det er den mest nødvendige og mest opdaterede information, eleverne får. Samtidig kommer underviserne dog til at mangle de historier, eleverne fortæller i Ind fra praktik, til at kunne bruge senere i undervisningen. Underviserne har dog en blandet oplevelse af, om det materiale, eleverne laver om målene i timerne, er brugbart dette afhænger meget af, om eleverne har haft tid til at reflektere sammen med praktikkoordinatoren på timerne. Ligeledes er det undervisernes oplevelse, at det afhænger af elevens egen refleksionsevne, om timerne er kvalificerende for elevernes målarbejde for skoleperioden. Anbefalinger fra praktikvejledere og vejledere Både vejlederne og eleverne anbefaler, at eleverne får udleveret bogen Læring i praktikken, da den vil kunne understøtte sammenhængen mellem skole og praktik med eleverne og gøre fagmålene mere tydelige for eleverne. Eleverne anbefaler, at timerne Ud i praktik og Ind fra praktik kommer til at foregå så tæt på elevernes praktikperiode som muligt. Vejlederne anbefaler, at der bliver inviteret en praktikvejleder og evt. en elev, der er ude i praktik, med 5
ind til Ud i praktik -timerne. Vejlederne anbefaler også, at eleverne får tid til at researche deres kommende praktiksted. Eleverne anbefaler, at de får flere eksempler eller cases til målene i timerne Ud i praktik. Dette kan f.eks. være i form af et katalog. Ift. information om skolevejledningen anbefaler eleverne, at de som noget af det sidste, inden de går ud i praktik bliver mindet om, at de skal tage skolevejledningen med til vejlederen. Og vejlederne anbefaler, at de bliver informeret om, at de kan gå ind i elevplan sammen med eleven og se skolevejledningen. Vejlederne anbefaler ligeledes, at de bliver informeret om, at de kan se elevernes arbejde med praktikmålene via Videnzonen. Vejlederne anbefaler, at der kommer en fast dagsorden til forventningssamtalen, hvor skolevejledningen indgår, og hvor der er et punkt om, hvordan det er gået for eleven i evt. tidligere praktik. Eleverne anbefaler, at underviserne får mere viden om, hvad der foregår til forventningssamtale, midtvejssamtale og slutsamtale, så de bedre kan fortælle eleverne om samtalerne. Eleverne anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan praktikerklæringen skal udfyldes, og om det er eleven eller vejlederen, der er ansvarlig for at udfylde papirerne. Eleverne efterlyser også, at der bliver fulgt op på praktikerklæringen inde på skolen. Eleverne anbefaler, at de kommer til at arbejde med SMTTE-modellen løbende og på en mere dynamisk måde, så de kan fastholde de ting, de finder svært i praktikken. Eleverne anbefaler, at de får bedre mulighed for at bearbejde og evaluere på deres erfaringer fra praktikken, og at de får denne mulighed efter hver praktikperiode. Det kan f.eks. være i form af kontaktlærersamtaler eller samtaler i kontaktlærergrupperne. Eleverne efterlyser mere praktisk træning (f.eks. forflytning, herunder lift og segl). Endelig anbefaler eleverne, at der sker en større grad af vidensudveksling og samarbejde mellem undervisere og vejledere, så underviserne får mere viden om dagligdagen i praksis, og vejlederne bliver mere up-to-date med nye metoder. 6