På baggrund af redegørelser indhentet fra de respektive landsstyreområder skal landsstyret hermed besvare de stillede spørgsmål.

Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender Den centrale Regnskabsafdeling 03. september 2007 Besvarelse af Revisionsudvalgets brev af 17. august 2007. Landstingets udvalg til revision af Landskassens Regnskab (Revisionsudvalget) har i et brev af 17. august 2007 stillet en række spørgsmål til landsstyret. På baggrund af redegørelser indhentet fra de respektive landsstyreområder skal landsstyret hermed besvare de stillede spørgsmål. Notatet følger brevets dispositioner. I det følgende er Revisionsudvalgets brev gentaget og i umiddelbar forlængelse af hvert af spørgsmålene er landsstyrets bemærkninger anført. 1. Gennemgang af revisionsprotokollaterne. 1 - A: Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollatet af 19. januar 2007. Ad 3. Overordnede bemærkninger: Vedr. pkt. 3.2: Feriefrirejser, side 800 Revisorne skriver bl.a.: Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til, at en feriefrirejse kan omfatte betaling af hotelovernatning, billeje eller leje af sommerhus o.l. Landsstyret svarer, at det er enigt med revisionen på det punkt, og at Personaledirektoratet er af den opfattelse, at cirkulæret er formuleret klart på dette punkt. Landsstyret skriver videre, at der efter Personaledirektoratets opfattelse umiddelbart ikke er behov for at ændre cirkulæret. Personaledirektoratet ville i stedet udsende en skrivelse til direktoraterne, hvor reglerne i cirkulæret på ny beskrives, herunder særligt feriefrirejsens omfang samt muligheden for vidererejse i de tilfælde, hvor billetten er udstedt som en samlet rejse. Udvalget vil gerne vide om Personaledirektoratet har rundsendt den omtalte skrivelse til direktoraterne. Udvalget mener, at cirkulæret må have været uklart formuleret siden der er usikkerhed omkring fortolkningen af det. Udvalget efterlyser Landsstyrets kommentarer til ovennævnte og svar på, hvordan Landsstyret vil sikre sig, at administrationen kan ske korrekt med hensyn til opgørelse og indberetning af feriefrirejser. De ansatte har krav på at vide, hvad man forstår ved en frirejse og hvad der reelt indberettes om en sådan rejse. Personaledirektoratet oplyser, at det med beklagelse må meddele, at der endnu ikke er rundsendt en skrivelse til direktoraterne, hvor reglerne i feriefrirejse cirkulæret er

beskrevet. Dette vil blive gjort snarest muligt, og der vil blive tilstillet Revisionsudvalget en kopi af skrivelsen. Personaledirektoratet fastholder, at cirkulæret er klart formuleret, jf. 5 stk. 7, hvoraf det direkte fremgår af ordlyden, at der ikke er hjemmel til at afholde udgifter til andre arrangementer så som sommerhus, billeje etc. som en del af feriefrirejsen. Personaledirektoratet forventer, at den skrivelse, som direktoratet snarest vil foranledige rundsendt til samtlige direktorater vil fjerne enhver tvivl om forståelse af omfanget af feriefrirejsen. Herudover vil det blive præciseret, at rejseplanen skal godkendes af direktoraterne ved bestilling af en feriefrirejse som kontrol af, at feriefrirejsen kun omfatter den direkte udgift til rejsen (fly eller båd) og evt. charter, jf. 5 stk. 1 og 7. Ad 6. Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen, side 804: Vedr. pkt. 6.1.1 Enheder med kritiske bemærkninger og 6.1.2: Enheder med flere kritiske bemærkninger, s. 805: Ifølge revisionen har der været problemer med varetagelsen af bogholderiet i visse institutioner. Landsstyret skriver i sin besvarelse at: Hvis der ikke sker mærkbar forbedring i de pågældende institutioner vil direktoratet eventuelt sætte institutionerne under direktoratets administration eller foretage tilsvarende administrative foranstaltning. Udvalget vil gerne have oplyst status for Landsstyrets eventuelle foranstaltninger i denne sag. Familiedirektoratet oplyser følgende: 6.1.1.1 Gertrud Rask Minde Der har været problemer med besættelse af kontorfuldmægtigstillingen. Institutionen får for tiden hjælp fra en tidligere medarbejder til fx afstemninger. 6.1.2.1 Qiviarfimmi Bogføringen af Qiviarfimmi varetages på nuværende tidspunkt af Qasapermiut. 6.1.2.2 Uiluiit På grund af manglende tilgang af døve til elevhjemmet Uiluiit, er institutionen midlertidig lukket og alt regnskab m.v. er ved at blive gennemgået i Familiedirektoratets regnskabsafdeling. Ad 8. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, side 806: Vedr. pkt. 8.1.1: Enheder med kritiske bemærkninger: Vedr. pkt. 8.1.1.1: - Pilersuiffik, s. 807 og Vedr. pkt. 8.1.1.2: - Sprogcenteret, s. 807 Revisorne skriver bl.a., at det samlet set var deres konklusion, at direktoratets ledelse bør sikre, at de nævnte forhold for Inerisaavik/Pilersuiffik og Sprogcenteret bringes i Side 2

orden/afklares, og at enhederne fremadrettet overholder de vedtagne forretningsgange og interne kontroller. Med hensyn til Inerisaavik/Pilersuiffik mener Udvalget, at det må være på sin plads, at en institution, der får 50 mio. kr. i tilskud, må kunne styre sin administration på en forsvarlig måde. Udvalget vil derfor gerne have status på institutionernes varetagelse af deres administration. Med hensyn til Sprogcenteret vil Udvalget også gerne have oplyst, hvor mange penge det drejer sig om, og hvorvidt det mistede beløb er anmeldt af hensyn til forsikringen. På baggrund af revisionens bemærkninger, er de kritiserede procedurer på Inerisaavik/Pilersuiffik ændret og der er strammet op på de daglige forretningsgange i overensstemmelse med revisionens anbefalinger. Med hensyn til bortkommen bærbar PC ved Sprogcenteret udgjorde værdien kr. 4.800,00. Der er ikke foretaget forsikringsanmeldelse, da der ikke skal anmeldes skader under kr. 10.000,00. Ad 10. Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, side 808: Vedr. pkt. 10.1.1: - Enheder med kritiske bemærkninger: Vedr. pkt. 10.1.1.1: - Perorsaanermik Ilinniarfik, side 808: Revisionen skriver, at der ved revisionsbesøget på Perorsaanermik Ilinniarfik konstateredes blandt andet, at rektor og souschef har vikarieret for en suspenderet faglærer, og at vikartimerne er udbetalt som overarbejde. Efter revisionens opfattelse er det tvivlsomt, om ansættelsesforholdene for de pågældende giver mulighed for at aflønne vikartimer som overarbejde. Landsstyret skriver hertil, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på baggrund af revisionens bemærkning har bedt om fremsendelse af en kopi af nævnte lokalaftale inklusiv referencer til de parter, der har indgået og godkendt den pågældende aftale, samt det hjemmelsgrundlag, som aftalen henviser til. Landsstyret skriver endvidere, at direktoratet endnu ikke havde modtaget materialet. Revisionsudvalget skal anmode Landsstyret om at fremsende kopi af det nævnte materiale. Udvalget vil også anmode Landsstyret om at redegøre for status på problematikken og om hvad der skal ske herefter. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har oplyst, at for så vidt angår rektor beror udbetalingen af overtimer for at have vikarieret for en suspenderet faglærer på en fejl og Perorsaanermik Ilinniarfik har foranlediget de udbetalte overtimer tilbagetrukket i lønudbetalingen for maj måned 2007. Side 3

Med hensyn til souschefen er udbetaling af overtimer udbetalt efter aftale med rektor, idet souschefen havde opfyldt sine normtimer. Merarbejdet burde dog have været sagsbehandlet efter reglerne for engangsvederlag, hvilket Perorsaanermik Ilinniarfik har taget til efterretning. Vedr. pkt. 10.1.1.3: - Sanaartornermik Ilinniarfik, side 809: Revisor skriver, at der ved revisionsbesøget på Sanaartornermik Ilinniarfik kunne blandt andet konstateres, at enhedens tolk har boet vakant i en af enhedens boliger i en periode på to år fra 2003 2005, og at vedkommende først søger om og opnår en personalebolig i 2005, uagtet at vedkommende ikke har en stilling med tilknyttet ret til personalebolig. Efter revisorernes opfattelse var det overvejende sandsynligt at den pågældende bolig skal betragtes som fri bolig, og bør indberettes til skattemyndighederne som sådan. Enheden havde endvidere ikke indberettet feriefrirejse og fri bil for 2005 til skattemyndighederne. Landsstyrets bemærkninger til dette er, at Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse har oplyst, at skolen snarest forventede at indgå aftale med tolken om betaling af husleje for perioden 2003-2005. Herudover er der sket indberetningen af feriefrirejse og fri bil for 2005 og 2006. Revisionsudvalget undrer sig over det skete, og ønsker at få oplyst, hvorfor man - herunder revisorerne - først nu har fundet ud af det. Udvalget vil gerne have oplyst, med hvilket hjemmelsgrundlag man har tildelt medarbejderen vakantbolig, uagtet at vedkommende ikke har en stilling med tilknyttet ret til personalebolig. Udvalget mener, at det er noget uacceptabelt rod og udbeder Landsstyret om status på sagen. Udvalget vil også gerne vide, om den forventede aftale er indgået. Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse har indhentet de ønskede oplysninger på skolen, som i sit svar angiver at skolen i tilfælde af, at den aktuelle stilling skulle opslås i dag, ville opslå den med tjenestebolig til stillingen. Endvidere oplyser skolen, at da det akutte behov opstod i 2003, blev situationen løst af skolens samlede ledelse ved, at den pågældende medarbejder, som havde været ansat ved skolen siden 1986, fik tildelt en vakantbolig. Dette fremgår ikke tydeligt af Revisionens tidligere rapport, men er hermed præciseret. Medarbejderens arbejdsopgaver er siden ansættelsen i 1986 gradvist blevet udvidet og stillingen hun de senere år har udfyldt er blevet af ganske stor betydning for skolens og især kollegiets drift. Skolen anså det for naturligt af fastholdelsesgrunde, at stillingen blev berettiget til en tjenestebolig, da behovet opstod i 2003. Endelig oplyser skolen, at aftale om betaling af boligafgift for perioden 15. juni 2003 15. juli 2005 blev indgået den 7. marts 2007. Betaling startede straks i marts 2007 og skolen har den 26. august 2007. kontrolleret, at den stadig pågår. Side 4

1 B: Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollatet af 1. maj 2007. Vedr. pkt. 6.2: - Anlægsprojekter på miljøområdet, side 816 Revisorerne skriver: I vores protokollat af 18. januar 2006 har vi bemærket, at der henstår en række uforbrugte midler i anlægs- og renoveringsfonden til projekter på miljøområdet. I anlægs- og renoveringsfonden henstår fortsat blandt andet 18,5 mio. kr. til tilskud til affaldsbortskaffelse, herunder til et forbrændingsanlæg i Tasiilaq. Der er ikke sket forbrug i 2006. Ifølge det oplyste arbejder direktoratet fortsat på en afklaring af, hvorvidt projekterne skal igangsættes eller beløbene skal tilbageføres til landskassen. Afklaringen, som er et led i en større affaldshandlingsplan, forventes at ske i løbet af 2007. Revisionsudvalget mener, at der er afsat midler til formålet siden 2003, og der er nu gået flere år, hvor midlerne ikke er blevet anvendt. Udvalget vil gerne have svar på, hvorfor det endnu ikke er sket. Udover Landsstyrets besvarelse af det i revisionsprotokollatet anførte, vil Udvalget gerne have oplyst status i denne sag i relation til FFL2008. Udvalget mener, at der er behov for et forbrændingsanlæg i Tasiilaq, og kan ikke forstå nedprioriteringen af dette. Revisionsudvalget vil gerne have svar på dette, samt få oplyst hvilke konsekvenser, der vil komme af denne situation. Det er korrekt, at der igennem længere tid har stået en del tilskudsmidler i Anlægs- og Renoveringsfonden til affaldsbortskaffelse, herunder til et forbrændingsanlæg i Tasiilaq. Årsagen til, at de pågældende projekter ikke er igangsat, er bl.a., at Direktoratet for Miljø og Natur i lang tid afventede færdiggørelsen samt den politiske behandling af et udredningsarbejde vedrørende transport og behandling af forbrændingsegnet affald. Det var meningen, at anlægsprojekt skulle have været behandlet af landsstyret i oktober 2006. Dette skete imidlertid ikke, fordi forbrændingsløsninger indgår som delmål 5 i den kommende affaldshandlingsplan, som på daværende tidspunkt endnu ikke var færdig. Det blev derfor besluttet, at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis landsstyret behandlede den samlede affaldshandlingsplan under et. Landsstyret ville derved få et klart overblik over de samlede økonomiske konsekvenser for hele affaldsområdet frem for kun at behandle enkeltstående delelementer af planen. Landsstyret har efterfølgende besluttede, at den fremtidige affaldshåndtering bør fastlægges i de kommende storkommuner. Forinden er det landsstyrets opfattelse, at der bør gennemføres en debat om, hvorledes affaldsspørgsmålene kan løses på en økonomisk overkommelig måde, herunder om hvilke initiativer der skal tages og i hvilken takt. Af de af revisionen omtalte 18,5 mio. kr., der ved udgangen af 2006 henstod i Anlægsog Renoveringsfonden, er de 8,5 mio. kr. i foråret 2007 blevet tilbageført til Side 5

landskassen. Der henstår fortsat 10,0 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden til 50% finansiering til forbrændingsanlæg/modtagestation i Tasiilaq. Landsstyret vil inden for den nærmeste fremtid vurdere følgende 3 muligheder: Om projektet skal igangsættes i løbet af 2007. Om igangsættelses af projektet bør/skal afvente kommunesammenlægningen. Om midlerne skal tilbageføres til landskassen, hvorefter midlerne eventuel kan indgå i finansieringen af miljøanlæg generelt. Herved vil anlægget i Tasiilaq kunne indgå i en helhedsvurdering af den samlede affaldshandlingsplan. Det kan oplyses, at landsstyret under EM2007 fremsætter et ændringsforslag til miljøforordningen for at bringe det lovgivningsmæssige grundlag for forbedring af affaldshåndteringen og bortskaffelsen, herunder lovhjemmel til udstedelse af en ny affaldsbekendtgørelse og kildesortering er på plads. Med dette initiativ gives overgangsudvalgene for de nye storkommuner mulighed for at indarbejde miljøforbedrende initiativer inden strukturreformen træder i kraft 1. januar 2009. Ad 8. Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Vedr. pkt. 8.1: Opfølgning på ESU Revisorerne anfører: Siden vores protokollat af 19. januar 2007 har direktoratet i samarbejde med ITleverandøren gennemgået årets bogføring og fået afklaret en lang række fejl, herunder ikke mindst fået bogføringen ajourført og afstemt i forhold til lånemodulet, ligesom terminsopkrævningerne for 2006 er udsendt. Endvidere er implementeret et system, der har til hensigt at eliminere fejlmuligheder i forholdet mellem lånemodul og bogføringen. Efter vores opfattelse er der en berettiget forventning om, at problemerne ved ESU-lånemodulet i høj grad er elimineret. Revisionsudvalget vil gerne have Landsstyrets svar på, om revisionens forventning om eliminering af problemerne i ESU-lånemodulet har været realistisk. Revisionsudvalget vil gerne have svar på spørgsmålet om, hvorvidt terminsopkrævningerne nu foretages rettidigt og i samme forbindelse have oplyst status på inddrivelsen af gæld. Terminsopkrævningerne sker normalt kun en gang om året pr 1. november. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug forventer, at 2007 terminsopkrævningerne vil blive foretaget rettidigt. Der pågår stadig en tæt samarbejde mellem systemleverandøren til den nye lånemodul og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og de fleste af de problemer, som systemet indeholdt i 2006, synes at være blevet elimineret. Med hensyn til status på inddrivelsen af gæld kan oplyses, at medarbejderne i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er ved at blive fortrolige med det nye lånemodul. Der er nu mulighed for at udskrive restancelister, rykkerlister m.v., der vil gøre det meget nemmere for medarbejderne at inddrive gæld. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug forventer at arbejdsgange med hensyn til inddrivelse af gæld Side 6

implementeres fuldt ud i løbet af 2007. Uerholdelige fordringer sendes stadig til Skattedirektoratets incassoafdeling. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug kan oplyse, at der i maj 2007 er blevet udarbejdet en brugervejledning for Lånemodulets version 2.1 samt at der også i maj 2007 er udarbejdet en forretningsgangsbeskrivelse for lånesagsbehandling i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Begge forventes at gøre inddrivelsesarbejdet lettere. Ad 10. Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Vedr. pkt. 10.1: - Revision i årets løb, side 818 Revisorerne skriver bl.a.: Dog bemærkes det, at en række anlægsprojekter på lufthavnsområdet er afsluttet, og der bør snarest udarbejdes anlægsregnskaber herfor. Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollatet er følgende: Der blev i efteråret 2006 afholdt møde mellem Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Mittarfeqarfiit. Det blev aftalt, at Mittarfeqarfiit skulle sørge for, at der blev aflagt regnskab for de afsluttede anlægsprojekter, og direktoratet forventede, at der inden udgangen af 2006 ville blive afleveret mellem 25 og 50 regnskaber til afslutning. Dette skete desværre ikke, og direktoratet har derfor rykket Mittarfeqarfiit. Revisionsudvalget finder situationen ganske utilfredsstillende. Udvalget vil gerne have oplysninger om, hvor mange gange der er rettet henvendelse til Mittarfeqarfiit. Der ønskes angivet tidspunkterne for disse henvendelser. Udvalget vil også gerne have oplyst, hvornår svar fra Mittarfeqarfiit forventes at foreligge. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har flere gange rettet henvendelse til Mittarfeqaarfiit. Den 17. maj 2006 sendte direktoratet retningslinjer for revision af byggeregnskaber til Mittarfeqarfiit. Den 13. juni 2006 forespurgte direktoratet til anlægsregnskaberne og der sendes rykker den 14. august 2006 og igen den 9. oktober 2006. Først pr. 25. januar 2007 blev de første 12 underskrevne anlægsregnskaber sendt til direktoratet. Efter at regnskaberne er godkendte er Mittarfeqarfiit blevet anmodet om at fremsende de resterende regnskaberne over deres afsluttede anlægsopgaver. Ad 11. Landskassens Årsregnskab 2006. Vedr. pkt. 11.1: Risikovurdering 819. Revisorerne har på side 819 i revisionsprotokollatet opstillet et skema over deres risikovurdering af regnskabsposterne og oplysningerne i Landskassens Regnskab. Blandt de elementer, der af revisorerne anses for at have høj risiko for væsentlige fejl, er posten Aktier m.v. Side 7

Revisionsudvalget vil gerne have Landsstyrets redegørelse for revisionens vurdering. Udvalget ser gerne en specifikation af denne post med angivelse af de enkelte selskabers navn og udviklingen i aktiernes værdi og afkast (udbytte) over tid. Posten Obligationer er angivet som en post uden kritiske bemærkninger. Udvalget vil dog gerne, ligesom for posten aktier, have en specificeret liste over obligationsporteføljen med angivelse af papirer og afkast i reale termer og med angivelse af kursudviklingen og udviklingen i den effektive rente. Vurderingen af om der er høj risiko for væsentlige fejl på en regnskabspost er ekstern revisors. Når revisoren mener, at der er høj risiko ved en post, bliver posten underkastet særlige kontroller, så revisoren kan føle sig overbevidst om, at posten er retvisende. Det er alene eksterne revisor, der foretager vurderingen om en post har en høj risiko. Aktier. De helt eller delvis hjemmestyreejede selskabers økonomiske udvikling, heraf aktiernes værdi samt udbytte, over de senest 5 år vil blive gennemgået i nedenstående afsnit. Af landskassens årsregnskab 2006 bilag 1, note 9 side 153 fremgår hjemmestyrets aktieportefølje. Der er her gjort rede for ejerandelen i selskaberne i procent, anskaffelsesværdien primo 2006/ultimo 2006 samt den eventuelle ændring, der er foregået i regnskabsåret 2006. Til slut er angivet selskabernes indre værdi, altså værdien af de enkelte selskabs egenkapital multipliceret med hjemmestyrets ejerandel. Udviklingen i aktiernes indre værdi over de senest 5 år er angivet i tabel 1. Selskabernes økonomiske udvikling i det pågældende år, giver sig først til udtryk året efter i landskassens regnskab. Selskabernes udvikling i regnskabsåret 2006 vil derfor først kunne læses i landskassens årsregnskab 2007. Side 8

Tabel 1: Selskabernes udvikling i den indre værdi over de seneste 5 år. Selskab (1.000 kr.) 2001 2002 2003 2004 2005 KNI A/S 933.844 933.844 947.680 981.530 963.645 Royal Greenland A/S 527.338 527.338 698.223 799.387 857.704 Tele Greenland A/S 567.435 567.435 608.606 631.381 658.558 Royal Arctic Line A/S 253.981 253.981 313.587 346.757 363.748 Arctic Umiaq Line A/S 100.523 100.523 112.419 114.909 86.062 NunaMinerals A/S 15.610 15.610 15.663 29.645 33.593 A/S Boligselskabet INI 46.628 46.628 42.027 42.044 42.375 Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S 6.224 6.224 5.849 5.796 5.892 Great Greenland A/S 3.559 3.559 77.453 74.970 76.283 Greenland Ressources A/S (ISCO) 19.665 19.665 26.905 29.037 34.437 Nunatta Naqiterivia A/S 12.955 12.955 20.288 13.251 16.771 Greenland Venture A/S 26.550 26.550 24.947 26.764 41.319 NunaOil A/S 4.665 4.665 18.646 19.940 13.968 Grønlandshavnens Ejendomme A/S 26.864 26.864 27.153 27.791 28.651 Air Greenland A/S 61.965 61.965 85.653 108.389 125.523 Grønlandsbanken A/S 0 0 0 0 92.710 Udbyttebetalingen fra de helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber varierer efter størrelsen af selskaberne. Når udbyttet skal fastsættes tages stilling til selskabernes finansielle gearing, herunder om det enkelte selskab har brug for at konsolidere sig. I finanslov 2007 hovedkonto 10.13.10 er angivet de forventede indtægter til landskassen i form af udbyttebetalingen fra 2007 samt de 2 foregående år. Der er ligeledes udarbejdet et overslag over forventningen til udbyttebetalingen frem til 2010. Nedenstående tabel 2 angiver udbyttebetalingen fra de helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber i perioden 2002 til 2006. Tabel 2: Udbyttebetaling over de seneste 5 år Selskab (1.000 kr.) 2002 2003 2004 2005 2006 KNI A/S (Pilersuisoq A/S) 14.700 14.700 20.800 2.000 0 Tele Greenland A/S 6.000 6.000 30.000 30.000 30.000 Royal Arctic Line A/S 20.000 0 14.000 41.000 25.000 Arctic Umiaq Line A/S 0 0 5.000 15.974 0 Nuuk Imeq A/S 6.825 7.000 7.600 1.797 1 0 Great Greenland A/S 3.000 1.300 0 800 0 Greenland Ressources A/S (ISCO) 3.000 3.000 5.000 3.800 25.000 Grønlandsbanken A/S 0 0 8.633 11.097 13.563 I alt 53.525 32.000 91.033 106.468 93.563 Tabel 2 angiver de udbetalte udbytter til landskassen. Det skal dog understreges at tabellens årstal angiver regnskabsåret for den pågældende virksomhed. Udbyttebetalingen i 2002 bliver eksempelvis først udbetalt til landskassen i løbet af 1 Nuuk Imeq A/S blev solgt i regnskabsåret 2005 dog blev udbyttebetaling fra selskabet først udbetalt året efter. Side 9

2003, når generalforsamlingen i selskabet er afholdt. Beløbene kommer derfor først til at figurere i landskassens regnskab for 2003. Obligationer. Der sker løbende en udskiftning i obligationsbeholdningen. Dette skyldes, at hjemmestyret ønsker, at beholdningen skal have en gennemsnitlig løbetid på 3 år. For at opretholde dette ønske sker der løbende køb og salg af obligationer. Herudover bliver nogle af obligationerne i løbet af året udtrukket og disse penge bliver reinvesteret. Derfor kan man ikke følge udviklingen i den enkelte obligationsserie på samme måde, som man kan på aktierne, hvor man typisk har den samme aktie i mange år. Nedenfor er listen over hjemmestyrets obligationsbeholdning på 31. december 2006: kode navn nominel kursværdi kurs 925772 7,00% Realk. Danmark 2019 9.531.360,51 10.198.556 107,00 974021 7,00% Nykredit 2019 24.103.485,13 25.790.729 107,00 925306 6,00% Realk. Danmark 2026 41.418.542,70 43.634.435 105,35 925764 6,00% Realk. Danmark 2019 14.427.756,25 15.127.502 104,85 972363 6,00% Nykredit 2026 44.243.199,77 46.455.360 105,00 991953 6,00% Dansk Stat 2009 51.000.000,00 53.901.900 105,69 933457 6,00% BRFkredit 2026 39.364.161,89 41.352.052 105,05 471453 5,00% Totalkredit 2025 112.245.508,74 113.592.455 101,20 926248 5,00% Realk. Danmark 2019 44.200.744,38 45.195.261 102,25 974579 5,00% Nykredit 2C.S. 2019 57.324.680,20 58.614.486 102,25 992089 5,00% Dansk Stat 2013 203.000.000,00 216.479.200 106,64 934860 5,00% BRFkredit 111 S.2019 5.530.198,68 5.647.992 102,13 471712 4,3901% Totalkredit var2015 115.957.684,07 117.233.219 101,10 471623 4,00% Totalkredit 2010 50.000.000,00 50.000.000 100,00 926825 4,00% Realk.Danmark 2012 80.000.000,00 79.616.000 99,52 976350 4,00% Nykredit 2017 38.000.000,00 37.316.000 98,20 992194 4,00% Danske Stat 2017 50.000.000,00 50.200.000 100,40 992178 4,00% Dansk Stat 2010 145.000.000,00 145.536.500 100,37 992070 4,00% Dansk Stat 2008 230.000.000,00 230.506.000 100,22 935875 4,00% BRFkredit 2012 75.000.000,00 75.172.500 100,23 936405 3,00% BRF Kredit 2012 60.000.000,00 56.940.000 94,90 936391 3,00% BRF Kredit 2011 33.000.000,00 31.630.500 95,85 927104 2,00% Realkr.Danmark 2009 20.000.000,00 19.326.000 96,63 927120 2,00% Realk. Danmark 2011 95.000.000,00 88.426.000 93,08 936219 2,00% BRFKredit 2011 50.000.000,00 46.600.000 93,20 Ad 12. Kommentarer til Årsregnskab 2006. Vedr. pkt. 12.1: - Udlån til virksomheder Revisorerne skriver: I forbindelse med revisionen har vi konstateret, at det har voldt betydelige vanskeligheder at håndtere lånetilsagn vedrørende Nukissiorfiits anlæg, hvor et antal projekter tidligere er nedlukket som tilskudsprojekter og overført til færdiggørelse som udlånsprojekter. Side 10

Endvidere har vi konstateret, at der fortsat ikke er et effektivt rapporteringssystem, der sikrer at anvendelse af lånetilsagn og de modsvarende hævninger i Anlægsfonden er overensstemmende. Vi anbefaler således at Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Erhverv, Nukissiorfiit og DCR fremover udviser særlig opmærksomhed på problemstillingen, og i løbet af 2007 får etableret et rapporteringssystem, der sikrer den nødvendige overensstemmelse. Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollatet er følgende: Erhvervsdirektoratet vil indkalde Nukissiorfiit, IAP og DCR til et møde for at få fastlagt et mere hensigtsmæssigt rapporteringssystem. Dette arbejde vil være tilendebragt så betids, at det får virkning for regnskabsaflæggelsen i 2007. Revisionsudvalget ønsker Landsstyrets svar på om de omtalte problemstillinger vil kunne overvindes, såfremt Nukissiorfiit blev omdannet til et A/S. Ved en omdannes til A/S vil Nukissiorfiit skulle foretage de nødvendige låneoptagelser hos private pengeinstitutter, og der vil derfor ikke være noget at afstemme i forhold til landskassen. De omhandlede problemstillinger vil forsvinde i forhold til landskassen, men om problemerne også vil forsvinde for Nukissiorfiit vil afhænge af vilkårene for de lån, Nukissiorfiit optager hos de private pengeinstitutter. Foranstående forudsætter, at Nukissiorfiits ikke forbrugt midler i anlægsfonden tilfalder landskassen ved omdannelsen til et A/S, idet der ellers stadig vil være afstemningsproblemer med disse midler. 2. Gennemgang af Landskassens regnskaber Aktivitetsområde 10 Landsstyrets Sekretariat Vedrørende hovedkonto 10.01.10: Tilsynsrådet for kommunerne Udvalget vil gerne vide, hvorfor der kun er anvendt 3% af midlerne? Kontoen dækker rejse- og opholdsudgifter og vederlag for medlemmerne af Tilsynsrådet. Tilsynsrådet har holdt 3 møder i år 2006 i Nuuk. Tilsynsrådet har tidligere yderst sjældent foretaget tilsynsrejser. På baggrund af Tilsynsrådets ønske om øget mødeaktivitet, og om at styrke tilsynet med kommunerne og aktivt bidrage til strukturreformen gennemføres bedst muligt, fik Tilsynsrådet med finansloven 2006 egen bevilling til bl.a. rejse- og opholdsudgifter. Tilsynsrådet havde planlagt tilsynsbesøg i Ammassalik Kommune i efteråret 2006. Desværre viste det sig kort inden rejsen, at det ikke var muligt for samtlige medlemmer af Tilsynsrådet, at deltage i rejsen, hvorfor turen måtte aflyses. Side 11

Tilsynsrådets formand foretog i sin egenskab af Landsstyreformand en rejse til Qaanaaq Kommune ultimo 2006 på grund af kommunens vanskelige økonomiske situation. Tilsynsrådsspørgsmål blev drøftet med kommunalbestyrelsen. Tilsynsrådet er orienteret herom. Udgifterne til rejse og ophold blev dækket af landsstyrets konto. Aktivitetsområde 14 Personaledirektoratet Vedrørende hovedkonto 14.01.01: Personaledirektoratet, administration Lønningerne er steget fra 22.523 til 31.828. Udvalget mener, at det er mange penge, der går til lønninger i personaledirektoratet. Udvalget vil gerne have en forklaring på den markante stigning i lønningerne fra 2005 til 2006. Med virkning fra 1. januar 2006 blev IT afdelingen overflyttet fra Landsstyrets Sekretariat til Personaledirektoratet. Med virkning fra 1. oktober 2005 blev Sukaq (nuværende HR-U) overflyttet fra Landsstyrets Sekretariat til Personaledirektoratet. Dette er årsagen til de stigende udgifter til løn. Aktivitetsområde 20 Direktoratet for Økonomi Vedrørende hovedkonto 20.10.11: Nettorenter Under regnskabsspecifikationen er posteret varer. Udvalget vil gerne vide, hvad betegnelsen dækker over og hvorfor varer er placeret på denne konto. Varer dækker over mange ting. På denne konto dækker det udelukkende over gebyrer til bankerne. Vedrørende hovedkonto 20.10.22: Andre indtægter Under regnskabsspecifikationen er posteret Andre indtægter. Udvalget vil gerne vide, hvad betegnelsen dækker over. På kontoen andre indtægter bogføres typisk indtægter, som er tilbagebetalt til hjemmestyret, og hvor udbetalingen er sket i tidligere regnskabsår. Et lille men typisk eksempel er, at hjemmestyret i 2005 afholdt nogle udgifter til retsvæsenskommissionen, som den danske stat skulle refundere. Da refusionen først skete efter, at regnskab 2005 var lukket, indtægtsføres refusionen på konto. Side 12

Vedrørende hovedkonto 20.16.01: Grønlands Statistik Under regnskabsspecifikationen er posteret Driftsmidler, reparation og vedligeholdelse samt Salg af producerede ydelser. Udvalget vil gerne vide, hvad betegnelserne dækker over. Under Driftsmidler, reparation og vedligeholdelse er posteret de årlige udgifter til serviceaftalen med IT-afdelingen om supportering af bærbare pc'er og Grønlands Statistiks hjemmeside samt Statistikbank. Herudover er posteret udgifterne til licenser til edb-statistikprogrammet SAS og udgifter til kopi- og printermaskiner. Under Salg af producerede ydelser er posteret indtægter ved salget af Årbog 2006, edb-kurser samt salg af specialopgaver for andre enheder og virksomheder. Aktivitetsområde 24 Skattedirektoratet Vedrørende hovedkonto 24.01.14: Indbet. på tidl. afskrevne skatter, Vedrørende hovedkonto 24.01.15: Indbet. på tidl. afskrevne fordringer og Vedrørende hovedkonto 24.11.14 Stempelafgift: For de nævnte poster er der sket kraftige stigninger. Udvalget vil gerne have en forklaring på disse markante afvigelser. Indtægterne på hovedkonti 24.01.14 Indbetalinger på tidligere afskrevne skatter og afgifter samt 24.01.15 Indbetalinger på tidligere afskrevne øvrige fordringer, er meget afhængige af de økonomiske konjunkturer i samfundet. En del af indtægtsstigningen på disse konti kan sandsynligvis tilskrives den generelt gode økonomiske udvikling her i landet de senere år, hvilket har givet borgerne bedre økonomiske muligheder for at afvikle deres mellemværende med det offentlige. Hovedkonto 24.01.14 Indbetalinger på tidligere afskrevne skatter og afgifter er i 2006 præget af en enkelt større indbetaling på knapt 300.000 kr. som hidrører fra en tidligere afskrevet skattebøde. Hovedkonto 24.01.15 Indbetalinger på tidligere afskrevne øvrige fordringer blev påvirket af, at arbejdet med at inddrive restancer på erhvervsstøtteområdet blev overdraget til Skattedirektoratet i slutningen af 2005 efter, at finansloven for 2006 var vedtaget. Stigningen er således hovedsageligt fra indbetalinger fra erhvervsstøtteområdet. Provenuet fra stempelafgift (hovedkonto 24.11.14) har været stigende siden årtusindskiftet og har især i 2005 og 2006 været kraftigt stigende. Hovedparten af provenuet stammer fra stempelafgift på skøder og pantebreve i fast ejendom. Stigningen skyldes især at flere og flere erhverver deres egen bolig, især i Nuuk. Side 13

I henhold til budgetregulativet skal der ikke udarbejdes tillægsbevillinger på indtægtskonti. Blandt andet derfor er der så store afvigelser mellem finansloven og regnskabet. Vedrørende hovedkonto 24.11.12: Rejeafgift Udvalget har noteret sig den stigning, der er sket, og Udvalget vil gerne udbede sig Landsstyrets holdning til, om det kan være rigtigt, at rejefangsten kun er kr. 526.000,- værd for samfundet trods den mængde tons, der fiskes. De pågældende rederier svarer, udover rejeafgift, også selskabs- og udbytteskat i henhold til gældende lovgivning, ligesom der indeholdes A-skat fra de ansatte i rederierne, hvorfor rejeafgiften reelt er en ekstraskat i forhold til andre erhverv og andet fiskeri. Samfundets udbytte af det havgående rejefiskeri er derfor væsentligt større end det kommer til udtryk gennem rejeafgiften. Siden omlægningen af rejeafgiften i 2003 til en variabel afgift som stiger og falder i takt med salgsprisen, har verdensmarkedspriserne på rejer været faldende i takt med det stigende udbud af rejer som følge af større kvoter i Nordatlanten. De lave salgspriser betyder, at provenuet fra rejeafgift har været meget beskeden de sidste år, og der synes ikke nogen umiddelbar bedring på vej. På Landstingets forårssamling i 2006 drøftede Landstinget en rapport afgivet af et uvildigt ekspertudvalg om ressourcerente. Rejeafgiften opkræves i henhold til landstingslov nr. 19 af 11. december 2003 om afgift på rejer og hvis, der ønskes en større afgift, skal der ny lovgivning til. Aktivitetsområde 30 Familiedirektoratet Vedrørende hovedkonto 30.01.03: Kurser og efterudd. om det socialområd Vedrørende hovedkonto 30.10.44: Oplysningskampagne for børn og unge Vedrørende hovedkonto 30.10.45: Særlig indsats på børn- og ungeområdet Vedrørende hovedkonto 30.14.17: Krisehjælp og kriseberedskab Udvalget undrer sig over det generelle underforbrug på disse poster. Udvalget vil gerne have Landsstyrets svar på, om der ikke har været behov for at anvende disse midler. Familiedirektoratet oplyser, at regnskabsresultatet for 2006 bærer præg af den sene vedtagelse af finansloven for 2006, idet en række aktiviteter er blevet forsinket i start og andre har ikke været mulige at få gennemført i fuld omfang. Side 14

30.01.03 Kurser og efteruddannelser om det sociale område. Der var planlagt et kursus for kommunernes sagsbehandlere i den ny landstingsforordning om offentlig hjælp. Da ikrafttrædelsestidspunktet for forordningen blev udskudt til 1. april 2007 blev kurset først afholdt ultimo marts 2007. Herudover skyldes mindreforbruget, at kurset for professionelle og almindelige plejeforældre modul I og II blev aflyst på grund af, at kommunerne tilmeldte for få. 30.10.44 Oplysningskampagne Aktiviteterne bærer præg af den sene vedtagelse af finansloven samt mangel på personale i direktoratet. Aktiviteterne har derfor været mindre end forventet. Der er produceret TV-spot, TV-dokumentar i 3 dele, radioudsendelser, Hjemmesiden Vores Ansvar, produktion af pjece til hustandsomdeling samt tværfaglige kurser lokalt i kommunerne. 30.10.45 Særlige indsats på børne- og ungeområdet. Hovedaktiviteterne har været oprettelse af Anonym Telefonisk Familierådgivning samt tilskud til 50% af lønninger til ansatte i kommunernes familiecentre/rådgivning. Samtlige kommuner fik tilbudt tilskud, men der er kun ydet tilskud til 3 kommuner. 30.14.17 Krisehjælp og kriseberedskab Familiedirektoratet yder psykologisk krisehjælp til de kommuner, som har søgt om hjælp. I 2006 er der ydet hjælp til 4 kommuner: Nuuk, Nanortalik, Upernavik og Qeqertarsuaq. Aktivitetsområde 33 Direktoratet for Miljø og Natur Vedrørende hovedkonto 33.01.02: Landsplanlægning Udvalget henviser til sine bemærkninger til revisionsprotokollatet vedr. pkt. 6.2 - Anlægsprojekter på miljøområdet, ovenfor. Aktivitetsområde 40 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende hovedkonto 40.01.03: Sprogsekretariatet/Oqaasileriffik Udvalget vil gerne have Landsstyrets forklaring på overforbruget på denne konto. En stor del af overforbruget på lønkontoen vedrører overenskomststigninger som følge af nye overenskomstaftaler i december 2006 på AC arbejdsmarkedet. Lønkontoen er i den anledning belastet med 113.000 kr. Desuden har der ikke været taget højde for en ultimo-bogført regulering af en medarbejders løn. Vedrørende hovedkonto 40.01.10: Inerisaavik/Pilersuiffik Under regnskabsspecifikationen er posteret Tjenesteydelser. Udvalget vil gerne vide, hvad betegnelsen dækker over. Side 15

Regnskabets konto 12 Tjenesteydelser dækker over en lang række af Inerisaaviks nøgleaktiviteter, der bogføres på underliggende artskonti. Af de største aktiviteter kan følgende nævnes: Kurser udgør 7,7 mio. kr. På kontoen bogføres udgifter i forbindelse med kurser for folkeskolens lærere. Hertil skal lægges transportudgifter i Grønland, der udgør 1,7 mio. kr. og opholdsudgifter, der udgør 1,1 mio. kr. Eksterne konsulenter udgør 4,6 mio. kr. Beløbet dækker blandt andet refusion af timetillæg til kommunerne i forbindelse med lærernes efter- og videreuddannelse på diplom- og masteruddannelserne. På denne konto bogføres ligeledes undervisere på kurser og udviklingsprojekter samt betaling for andre eksterne ydelser. Øvrige udgifter udgør 9,8 mio. kr. På denne konto bogføres udgifter i forbindelse med udvikling og produktion af undervisningsmidler. På kontoen bogføres også forfatterhonorarer og royalty. Vedrørende hovedkonto 40.12.24: Universitetsparken, "Ilimmarfik" Der er kun et forbrug på 49%. Udvalget vil gerne have Landsstyrets forklaring herpå. Aktiviteterne er ikke udført på grund af den sene vedtagelse af finanslov 2006. Brugen af ekspertbistand, møde- og rejseudgifter er derfor blevet væsentligt mindre end oprindeligt skønnet. Aktivitetsområde 50 Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Vedrørende hovedkonto 50.01.04: Genetableringsstøtte Der er kun et forbrug på 46%. Udvalget vil gerne have Landsstyrets forklaring herpå. Udvalget er ellers af den mening, at der må være et stort behov for anvendelse af midler til dette formål. Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug giver kun mulighed for at yde genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, der på grund af tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed, ikke længere er i stand til at udøve sit erhverv. Der er således ikke mulighed for at yde genetableringsstøtte til f.eks. nedslidte joller eller andet forældet udstyr, da de ikke kommer ind under tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Som det fremgår af bemærkningerne til loven skal målet være, at ansøgeren på permanent basis igen kan indtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse og dermed undgå, Side 16

at ansøgeren bliver modtager af offentlig hjælp o.l. Det skal være udbetalingen af den netop ansøgte støtte, der bevirker, at ansøgeren kan fortsætte sit erhverv. Landstingsloven er tænkt som en mulighed for at få støtte til et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes fra anden side. Loven kan således ikke bruges som en forsikring for tab, ansøger selv kunne forsikre. Loven ikke giver mulighed for, at udbetale genetableringsstøtte til for eksempel mistet fangst eller mistet udstyr (hvis man har andet udstyr, der kan bruges). Loven giver mulighed for at yde genetableringsstøtte i særlige tilfælde for tab forårsaget af klimatisk betingede vanskeligheder, generelle erhvervsmæssige hindringer eller lignende. Ifølge bemærkningerne til loven, skal der ydes genetableringsstøtte, i de tilfælde, hvor klimatisk betingede vanskelligheder har undtagelsens karakter, jfr. "særlige omstændigheder". Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug mener derfor, at generelle klimaændringer ikke kan komme ind under betegnelsen særlige omstændigheder eller har undtagelsens karakter. Da det er en relativ ny lov har Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke megen erfaring i, hvor meget udgiften bliver til dette formål, derfor er der i 2006 kun er et forbrug på 46%. At mange ansøgere oplever at få afslag skyldes, at ansøgningerne ikke lever op til lovens krav. Aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtte (ESU) Vedrørende hovedkonto 51.07.44: Renteindtægter Udvalget vil gerne have Landsstyrets forklaring på forskellen mellem bevilling og faktisk forbrug på denne konto. I forbindelse med fremsættelsen af forslag til ændring af forordning nr. 10 af 12. november 2001 samt indførelsen af det nye ESU lånemodul havde Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug forventning om større renteindtægter. Disse forventer er imidlertid ikke indfriet. Derfor er denne hovedkonto for finanslovsforslag 2008 nedjusteret, så det ligger på et mere realistisk niveau. Vedrørende hovedkonto 51.07.50: Indfrielse af garantier - fåreavl Udvalget vil gerne have Landsstyrets forklaring på forskellen mellem bevilling og faktisk forbrug på denne konto. Landbrugserhvervet har i løbet af 2006 indgået aftale med en pengeinstitut om finansiering af køb af grovvarer til fåreavlen. Pengeinstituttet har krævet en transport i de pågældendes indhandlingsindtægter fra slagteriet. Det har i 2006 derfor ikke været behov for denne konto, da pengeinstituttet har fået alle deres udlån til grovvarekøb ind via transport i indhandlingsindtægterne fra slagteriet. Side 17

Aktivitetsområde 62 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Vedrørende hovedkonto 62.03.11: Særydelser, rejseudgifter m.m., institut Udvalget har bemærket, at der har været et overforbrug på 35%, og vil gerne have Landsstyrets forklaring herpå. Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser havde som nystartet direktorat store problemer med at få regnskabsafdelingen etableret og i drift. Således blev det først i september 2006 muligt at arbejde fuldt ud på økonomisystemet XAL. På det tidspunkt fulgte så en stor opgave med bogføring og omposteringer på de mange hovedkonti for de tre direktorater KIIIP, SIIP og IP, som betjenes af den fælles regnskabsafdeling. Direktoratet blev desværre derfor først sent på året klar over, at der var tale om et reelt merforbrug og ikke om posteringsfejl på den aktuelle hovedkonto. Det samlede forbrug i 2006 på de to hovedkonti, som dækker udgifter til særydelser, rejseudgifter mm., 62.03.10 og 62.03.11, var på tkr. 40.769. Den samlede bevilling til de nævnte hovedkonti var på tkr. 33.847. Samlet set var merforbruget på rejser således tkr. 6.922. Merforbruget skyldtes to faktorer: at der har været omkring 100 flere end det forventede aktivitetstal på 3100 aktive, og derudover, som det vigtigste, at den ændrede trafikstruktur i Grønland, har betydet, at størsteparten af de uddannelsessøgende har måttet benytte sig af flytrafikken ved rejser i forbindelse med uddannelserne. Aktivitetsområde 64 Erhvervsdirektoratet Vedrørende hovedkonto 64.01.02: IT-området Vedrørende hovedkonto 64.10.05: Erhvervsudviklingssamarbejder Vedrørende hovedkonto 64.10.23: Projekter, vedvarende energi Vedrørende hovedkonto 64.12.06: Vandkraft forundersøgelser Udvalget har bemærket et markant underforbrug på disse konti og efterlyser Landsstyrets forklaring herpå. Vedrørende hovedkonto 64.01.02: IT-området: I finansåret 2006 var der et forbrug på 31 procent af de bevilgede midler. Forbruget på IT-området er meget afhængig af omfanget af indkomne projektforslag. I 2006 var ikke indkommet tilstrækkeligt med kvalificerede projektforslag. Desuden var 2006 et særligt år, til dels fordi de væsentligste igangsatte projekter først ville blive afsluttet det efterfølgende år, og dels fordi stillingen som IT-politisk koordinator kun var besat i halvdelen af 2006. Vedrørende hovedkonto 64.10.05: Erhvervsudviklingssamarbejder I finansåret 2006 var der et forbrug på 86% i forhold til bevillingen. De tre yderdistriktskommuner, der er omfattet af nærværende ordning, fik næsten brugt hver Side 18

deres kommunale pulje. Derimod blev fællespuljen ikke fuldt ud udmøntet, idet der ikke var tilstrækkeligt med ansøgninger fra yderdistriktskommunerne. Fællespuljen er nedlagt med virkning fra finanslov 2007. Vedrørende hovedkonto 64.10.23: Projekter, vedvarende energi: Erhvervsdirektoratet tildelte i 2006 ca. 1,3 mio. kr. i tilsagn til fem projekter. Erhvervsdirektoratet havde kontaktet de relevante institutioner og oplyst om finanslovskontoen. Derudover er der på hjemmestyrets internetside en side med oplysninger og skema til udfyldelse. Muligvis på grund af at tilskudskontoen var ny, kom der kun ansøgninger til fem projekter. I slutningen af december måned 2006 oplyste to af ansøgerne Nordisk Energiforskning (450.000,- kr.) samt Artek og DTU (55.000,- kr.) at deres projekter havde vanskeligheder, og at de derfor ønskede at rykke deres ansøgning til 2007. Erhvervsdirektoratet flyttede bevillingerne til 2007, men på grund af det sene tidspunkt, kunne midlerne ikke tildeles andre interesserede. Det samlede beløb for tildelingerne endte med at blive 800.000,- kr. ud af den samlede bevilling på 1,5 mio. kr. Erhvervsdirektoratet følger nøje projekterne i 2007, så lignende problemer forhåbentligt ikke opstår igen. Vedrørende hovedkonto 64.12.06: Vandkraft forundersøgelser: Erhvervsdirektoratet budgetterede med 4 mio. kr. til vandkraftforundersøgelser i 2006, hvoraf vandkraftforundersøgelser i Maniitsoq og Ilulissat efter planen skulle udgøre 1,8 mio. kr. På grund af ændring i vandkraftsituationen i forbindelse med planlagt byggeri af industrivandkraftværker til aluminiumprojektet, blev eventuelt byggeri af vandkraftværk i Maniitsoq stillet i bero. Forbruget af midler til industrivandkraftforundersøgelser var på 828.698,- kr. Angående Ilulissat kunne Nukissiorfiit først igangsætte hydrologiske undersøgelser i 2007, hvorfor forbruget i Ilulissat kun udgjorde 16.393,-. Det samlede forbrug var på 3.043.126,- kr., hvoraf de resterende 2.197.627,- kr. blev brugt til vandkraftforundersøgelser i Paamiut. Aktivitetsområde 70 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Vedrørende hovedkonto 70.01.08: Boligklagenævnet Driftsbevillingen er negativ kr. 483, hvor man har forventet en udgift på kr. 200. Udvalget vil gerne have Landsstyrets forklaring på forskellen mellem bevilling og faktisk forbrug på denne konto. En stor post på denne hovedkonto er 29 Andre indtægter. Udvalget vil gerne vide, hvad betegnelsen dækker over. Den store post på hovedkonto "29 Andre indtægter" er bidrag til medfinansiering af nævnets virksomhed. Bidragene opkræves i henhold til tekstanmærkning i finansloven til hovedkonto 70.01.08 samt jf. 83, stk 5 i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger. Landsstyret er dermed bemyndiget til at opkræve et gebyr på 100 kr. pr. lejemål hos udlejere af offentlige udlejningsboliger. Side 19

Denne bestemmelse gav en indtægt på 1,1 mio. kr. Boligklagenævnet startede imidlertid først sin virksomhed den 1. april 2006 mod forventet 1. januar 2006. Der har kun været afholdt 1 møde i boligklagenævnet i 2006. Derfor har der i 2006 kun været udgifter på 0,6 mio. kr. og hermed en nettoindtægt på 0,5 mio. kr. Aktivitetsområde 72 Boliger Vedrørende hovedkonto 72.06.05: Boligstøtte, restanceudvikling Udvalget har bemærket, at der har været et voldsomt overforbrug på 580%, og vil gerne have Landsstyrets forklaring herpå. Når en boligstøtteregning ikke er betalt senest 3 måneder efter udstedelsen overføres beløbet til restancekontoen. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har ingen muligheder for at påvirke om BSU-ejere betaler deres regninger til tiden. Aktivitetsområde 73 Infrastruktur og Trafik Vedrørende hovedkonto 73.01.12: Sikkerhed til søs Udvalget har bemærket, at der har været et voldsomt underforbrug på 63%, og vil gerne have Landsstyrets forklaring herpå. Over bevillingen afholdes udgifter til at styrke søfartsområdet generelt. Området varetages af en medarbejder. En videreudvikling af kampagnen sikkerhed til søs med nye reklamespots på KNR TV var forholdsvis omkostningstung i forhold til de øvrige opgaver. Udarbejdelse af nye reklamespots samt uddeling af plastikposer blev forsinket, idet øvrige søfartstiltag, som var mindre udgiftskrævende, blev prioriteret højere. Det medførte, at bevillingen i 2006 ikke blev udnyttet fuldt ud, selv om der på en række andre områder blev gennemført en række mindre omkostningstunge søfartsaktiviteter. Aktivitetsområde 80 Anlægsområdet Vedrørende hovedkonto 80.00.72: Salg af udlejningsejendomme Udvalget vil gerne vide, hvad det er, der er tjent på. I den forbindelse bemærker udvalget, at den store post på denne hovedkonto er 29 Andre indtægter. Udvalget vil gerne vide, hvad betegnelsen dækker over. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur oplyser, at på hovedkonto 80.00.72 indtægtsføres provenu fra salg af udlejningsboliger. Salg af udlejningsboliger sker i henhold til landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger samt landstingsforordning nr. 5 af 21. maj 2002 om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger. I finansloven for 2006 er der budgetteret med indtægter på 5 mio. kr. Budgetteringen på nærværende hovedkonto er fastsat i henhold til et forsigtigt skøn, idet landsstyret på Side 20