Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø
Viden om vildtforvaltning Vilje til at ville vildtforvaltning Natur- og vildtpleje Økonomiskformåen/rentabilitet og/eller investeringsvilje Samspil og samarbejdsmuligheder mellem naboer og myndigheder 2
Interessekonflikter Få store rentable marker med få afgrøder, hvor der kan opnås stordriftsfordele. Ingen ukrudt og udyrkede arealer. Mange små marker med mange forskellige afgrøder, hvor natur og vildt tilgodeses. Masser af ukrudt og udyrkede striber. 3
Natur- og Vildtplejetiltag Landbrugsproduktion Miljø-og Naturgevinst Klimagevinst 4
Barrierer
6 Natur eller kultur?
7
8 Agerhøne - specifikt
Vildtudbytte bestandsudvikling for agerhøne 9 0 50000 100000 150000 200000 250000 300000 350000 400000 450000 500000 1941 1943 1945 1947 1949 1951 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Populationsudviklingen 120000 100000 80000 60000 Agerhøne Fasan Råvildt 40000 20000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Agerhøne Reproduktion Monogam 10-20 æg 15 kyllinger Rugetid 24 dage 68% klækker i juni Kyllingeoverlevelse 30-50% (50% for voksne fugle) Føde Kyllinger i første måned, insekter (bladhvepselarver, græshoppenymfer, biller, myrepupper, bladlus) Voksne fugle, plantedele. Primært frø fra en- og toårige planter (pileurter, hvidmelet gåsefod, fuglegræs, hønsetarm,enårig rapgræs, alm.rajgræs, kløver, vinterafgrøder, kerner fra korn) 11
Kyllingernes fødekrav Kyllingerne er helt afhængige af insektføde de første uger kan ikke udnytte planteføde Mange insektarter indgår i menuen: Løbe- og rovbiller, edderkopper, div. larver, græshopper og bladlus Rigtig sammensætning afgørende Føden skal findes inden for kort afstand 12
13 Fødekæder
Mean weight (g) 35 30 25 20 15 10 5 0 Kyllinger har behov for insektføde 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Age (days) 14 Low protein High protein
Årsager til tilbagegang i bestanden af agerhøns For stor dødelighed blandt kyllinger sultedød forårsaget af insektmangel ubetinget den væsentligste årsag. For dårlige redeskjul og muligheder for dækning. Prædation For lidt føde til de voksne fugle mangel på ukrudts frø og fodring med eksempelvis hvede. 15
1941 1943 1945 1947 1949 1951 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 600000 Vildtudbytte bestandsudvikling for hare 500000 400000 300000 200000 100000 0 16
Hare Reproduktion Kan yngle 8-9 måneder af året Drægtig i 41 dage 3-4 kuld af 2-3 killinger (0,96 killing / voksen for at opretholde bestanden) Føde Græsser og urter Vintersæd og græs, okt-maj Knopper, bark og grene i vinterperioden 17
Trusler Fødemangel om sommeren Prædatorer Tiltag Kort græs Åbne afgrøder Mangel på viden.. 18
Harens aktivitetsområde Størrelsen afhænger af kvalitet af føde og dækningsmuligheder: normalt 15-40 ha. Jo større marker des større aktivitetsområder Når markstørrelserne overstiger 8-10 ha mindskes harebestanden Der indgår normalt 4-6 marktyper i et aktivitetsområde Harer bevæger sig op til 1-1,5 km mellem dagopholdsplads og fourageringspladserne om natten
Prædation
Analyse af terrænets bæreevne Forudsætning for kvalificeret vildtpleje. Kortlægning af forekomster af forskellige biotoper, deres tilgængelighed og kvalitet. Fastsætte en MÅLSÆTNING 21
22 Landbrugsdriften monotone marker
23 Åbne afgrøder
24 Landbrugsdriften - maskiner
25 Landbrugsdriften - maskiner
Forudsætning 1. Skab og forbedr biotopen Og derefter 2. Regulér rovvildtet Under 2 par pr. 100 ha i samlet område på 400 ha. tilføjes en femte forudsætning: 3. Sæt fugle ud, men vel at mærke ved anvendelse af metoder der fremmer fuglenes naturlige adfærd. 26
Markvildtstriber Hovedformålet med markvildtstriber er at bryde større dyrkningsflader og skabe variation, så der opstår områder med redesteder, barjord, føde i form af insektforekomster og frø fra enårigt ukrudt samt dækning. 27
En markvildtstribe bør være mindst 2 m bred og bestå af et eller flere af følgende elementer: Barjordstribe Græsstribe - gl. vegetation Græsstribe kort vegetativ vækst Insektvold Udyrket stribe ved stub/spildfrø Reduceret: udsæd, gødskning, sprøjtning Vildtafgrøde Afgrøde Barjordsstribe Udyrket stribe gl. stubmark Gl. græsstribe Levende hegn 28
Placering og form Kan indgå, som en del af marken i forhold til enkeltbetalingsordningen.
Markstruktur Små marker (eventuelt lange slanke marker) med forskellige afgrøder kan bidrage til at skabe gode livsbetingelser for harer og agerhøns. Beregninger fra Dansk Landbrugsrådgivning, at marker helst skal over 15 hektar og have rektangulær form i forholdet 1:2, før det optimale forhold mellem hektar og timeforbrug opnås.
Break-even Hvor? 31
Udyrket men stadig EB(hektarstøtte)
Gødningsnorm
34
35
36
37
38 Optimal placering og drift af markvildtstribe
39
40
41 www.hededanmark.dk
42 Barjordsstriber
43 Græsstribe gammelvegetation
44
45 Græsstribe kort vegetation
46 Insektvold beetle banks
47
48
49
Insektvold 50 www.hededanmark.dk
Vildtager Etårige afgrøder frøføde Etårige grøntføde/frøføde Flerårige dækning 51
52 Forskellige formål
53 Efterafgrøder
54 Udyrkede striber/stub
55 Conservation stribs
56 Bræmmer med afgrøder, ukrudt, mv.
57 Reduceret udsæd og gødskning
58 Åbne afgrøder
Afgrødevalg vår 50 % og vinter 50 % 59
60 Sprøjtefrie randzoner
Kyllingers fødesøgning OBS på tætheden af afgrøden Resultat: i gns. 2,8 gang større kuld 61
Afgrødevalg vår 50 % og vinter 50 % 62 www.hededanmark.dk
63 Vildtvenlig høstning
64 Markens tilgængelighed
Franske erfaringer 10 20 par agerhøns pr. 100 ha og skød 40-50 agerhøns årligt. Nu skyder man 300 400 i de bedste jagtsæsoner Mål: 100 par agerhøns pr. 100 ha. 1,5 % af markerne er udlagt til terrænplejetiltag Langstrakte marker med en ca. bredde på 150 meter og med en gennemsnitlig markstørrelse på maks14 ha. 65
Markskel og afgrøder Gl. tuegræs og slået græs. Og en stribe på 1 meter med stub på den ene side og en stribe på 4 meter med en vinterafgrøde udsås som efterafgøde. Afgrødeturnus: Vårafgrøde og vinterafgrøde på hver sin side af markskellene. 66
Stubmarkerne ligger forholdsvis urørte hen let overharvning Ingen gylle udbringning kun fast husdyrgødning. 67
Fodring året rundt med hvede i mindst én foderautomat pr. parhøns, som er forekommende. Foderautomaterne stod med 100 meters mellemrum. Effektiv rovvildtkontrol med regulering af ræv, krage og husskade. 68
Udsætning af agerhøns Terrænpleje før udsætning: Skab og forbedr habitat Regulér rovvildt(ræv, krage og skade Sæt eventuelt fugle ud 69
Udsætning af agerhøns Mere end to par pr. 100 ha i et område på 400 ha Undlad udsætning, det kan have en negativ effekt Skab og forbedr terrænet Undlad afskydning indtil bestanden er over 20 par pr. km² Opsæt foderautomater pr. 100 meter markvildtstribe Reguler ræv, krage og skade Vurder bestanden størrelse i marts april. 70
Udsætning af agerhøns Mindre end to par pr. 100 ha i et område på 400 ha Skab og forbedr terrænet Bæredygtig udsætning kyllinger præget på voksne fugle naturlig adfærd Reguler ræv, krage og skade Undlad afskydning indtil bestanden er over 20 par pr. km² Opsæt foderautomater pr. 100 meter markvildtstribe Vurder bestandenes størrelse i marts april. 71
72
73
74
75
76 Manglende pleje - landbrug
77 Afgræsning med husdyr
78 Levende hegn
Vildtplantning 79 www.hededanmark.dk
80 Tak for opmærksomheden!