UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som indsatsområde overfor nitrat, da det vurderes nødvendigt at begrænse nitratudvaskningen for at opretholde en god grundvandskvalitet. Hjørring Kommune er forpligtiget til at gennemføre indsatser for at sikre god grundvandskvalitet på baggrund af statens udpegning. Løkken Vandværk har 10 boringer, hvori der er fundet miljøfremmede stoffer i alle. På den nye kildeplads syd for golfbanen er der fundet pesticider i alle 4 boringer. På den gamle kildeplads lige ved vandværket er der fundet både nitrat og pesticider i grundvandet. FIGUR 1 DE 3 KILDEPLADSER. TIL VENSTRE SES DEN GL. KILDEPLADS OG DEN TIDL. MARKBORING OG TIL HØJRE DEN NYE KILDEPLADS. FIGUR 2 UDVIKLINGEN AF KONCENTRATIONEN AF NITRAT I BORINGERNE PÅ DEN GAMLE KILDEPLADS VED VANDVÆRKET I PERIODEN 1980-2016. Revideret 06-08-2018 1
FIGUR 3 UDVIKLINGEN AF KONCENTRATIONEN AF PESTICIDER I BORINGERNE PÅ DEN NYE KILDEPLADS I PERIODEN 1980-2016. DE STIPLEDE LINJER VISER EN LINEAR FREMSKRIVNING. Den overordnede ramme for udpegning af indsatser til sikring af grundvand sker ved brug af proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at der skal være et rimeligt forhold mellem indsatsplanens mål og den måde vi opnår det på (indsatser). Hjørring Kommune har udpeget nogle mindre områder inden for statens indsatsområde. De vil fremover blive betegnet som prioriterede områder. Dels er der områder, hvor vi vurderer, at der er behov for at reducere nitratudvaskningen og dels er der områder, hvor der skal ske en indsats overfor spild og uheld med pesticider. Det er Hjørring Kommunes vurdering, at effekten af restriktionerne i disse områder er proportionalt med de følger, som restriktionerne har for den enkelte berørte part. 1. UDPEGNING AF PRIORITERET OMRÅDE - NITRAT 1.1. METODE TIL UDPEGNING Først beskrives metoden til udpegning af prioriterede områder overfor nitrat, her har fokus været at: begrænsning af nitratudvaskning kun skal ske i det omfang det er nødvendigt, for at overholde målsætningen om maks. 50 mg/l nitrat i grundvandsmagasinet. minimere størrelsen på det areal, der er nødvendigt, for at overholde målsætningen begrænse nitratudvaskningen i de områder hvor gevinsten af indsatsen er størst Udpegning af områderne er foretaget ud fra en faglig vurdering. Her ses på sammenfald af en række parametre, der vurderes at have størst indflydelse på hvor meget nitrat, der ender i grundvandsmagasinet. Parametrene er: Revideret 06-08-2018 2
1. Grundvandsdannende oplande 2. Kort transporttid til boringerne 3. Stor grundvandsdannelse herunder modelberegnede partikelbaner 4. BNBO 5. Nitratudvaskning indenfor grundvandsdannende opland Nitratudvaskning (BNBO) FIGUR 4 UDPEGNING AF PRIORITERET OMRÅDE. SAMMENFALD MELLEM GRUND- VANDSDANNENDE OPLANDE, TRANSPORTTID OG GRUNDVANDSDANNELSE VURDERES SAMMEN MED NITRATUDVASKNINGEN. 1. Grundvandsdannende oplande er de områder på jordoverfladen, hvor regnvand siver ned igennem jordlagene og ender i indvindingsboringerne. Det vil sige, at overskydende nitrat, som ikke reduceres i jordlagene, vil strømme med vandet til indvindingsboringerne. 2. Transporttiden er den tid, som vandet bruger på at bevæge sig fra rodzonen til indvindingsboringerne. Vand med kort transporttid, udgør en forholdsvis stor del af grundvandsmagasinet, og mængden af nitrat, der transporteres med dette vand, har derfor stor indflydelse på hvor meget nitrat, der ender i boringerne. Der fokuseres derfor på at begrænse nitratudvaskning i områder med kort transporttid (op til 25 år). 3. Grundvandsdannelsen er et udtryk for vandtransport fra lag 2 (ler) til lag 3 (sandmagasin) i Hjørring Kommunes grundvandsmodel. Stor transport af vand til lag 3 betyder også stor grundvandsdannelse. Der fokuseres primært på grundvandsdannelse over 150 mm/ha/år. 4. BNBO (Boringsnæret beskyttelsesområde) er det areal omkring hver boring, der er afgrænset ud fra 2 års transporttid i grundvandsmagasinet. BNBO er udpeget af staten og indenfor dette kan der være en særlig fokus på at mindske punktkildeforureninger. I BNBO vil Hjørring Kommune have et særligt fokus på spild og uheld med pesticider, men der kigges også på risici fra øvrige punktkilder. 1.2. PRIORITERET OMRÅDE Hjørring Kommune har udpeget et prioriteret område overfor nitrat ved at lave en vurdering af ovennævnte parametre. Revideret 06-08-2018 3
På figur 5 og 6 er det prioriterede område for nitrat vist med skravering. Det drejer sig om et område på omkring 34 ha. FIGUR 5 PRIORITEREDE OMRÅDER SAMT TRANSPORTTID TIL INDVINDINGSBORINGERNE. FIGUR 6 PRIORITEREDE OMRÅDER SAMT GRUNDVANDSSANNELSE OG GRUNDVANDSDANNENDE OMRÅDER Revideret 06-08-2018 4
Inden for det prioriterede område er der op til 25 års transporttid samt stor grundvandsdannelse. Området ligger desuden i det grundvandsdannende opland. I kommunens nyeste grundvandsmodel er der lavet beregninger af, hvordan vandet strømmer hen til boringerne. Vandet strømmer primært fra nordøst, øst og sydøst. Det udpegede område øst for boringerne er primært landbrugsareal, og det er i dette område, at behovet for at begrænse nitratudvaskningen er størst. Det er vigtigt at pointere, at det prioriterede område er tegnet med løs hånd og at der ved indgåelse af aftaler skal tages højde for naturlige afgrænsninger og matrikelskel. 1.3. BEHOV FOR BESKYTTELSE UD FRA BEREGNINGER OM NITRATUDVASKNING For at verificere, at størrelsen på det prioriterede område er stort nok til at kunne nå målsætningen om maks. 50 mg/l nitrat i grundvandsmagasinet, har Hjørring Kommune lavet en beregning ift. nitratudvaskningen. Der kigges på, hvor stort et areal, med en reduceret nitratudvaskning på 25 mg/l, der skal til, for at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det grundvandsdannende opland kommer under de 50 mg/l. Beregningen er lavet ud fra følgende metode: 1. Udpegning af primært grundvandsdannende opland for boringer, der er nitratpåvirket. Her er anvendt: a. statens grundvandsdannende opland indenfor 100 års transporttid og b. modelberegnet partikelbaner med nyeste grundvandsmodel 2. Dette grundvandsdannende område er opdelt efter arealanvendelse, der er påført forskellige nitratudvaskninger: a. Nuværende skov og ekstensivt drevet arealer (15 mg/l nitratudvaskning, ca. 35,4 ha) b. Landbrugsareal med nuværende intensiv drift (75 mg/l nitratudvaskning, ca. 62,6 ha) c. Landbrugsareal, der skal ske nitratreduktion på (25 mg/l nitratudvaskning, ca. 14 ha) Der er lavet en gennemsnitsberegning for nitratudvaskning for de forskellige arealer ud fra ovenstående betragtninger. Dette holdes op imod målsætningen om, at nitratudvaskningen for oplandet skal være under 50 mg/l. På denne måde er det vurderet, at der er behov for at begrænse nitratudvaskningen til 25 mg/l på minimum 14 hektar landbrugsjord. De 14 ha er i god overensstemmelse med Hjørring Kommunes vurdering af behovet for beskyttelse af det østlige område, der ligger indenfor 25 års transporttid, og hvor der bliver dannet meget grundvand. Det kan altid diskuteres, om de forskellige tal for udvaskning af nitrat er korrekte. I statens kortlægning er der for perioden 2009-2012 beregnet en potentiel gennemsnitlig nitratudvaskning i hele indvindingsoplandet på 71 mg/l. Generelt ligger udvaskningen på landbrugsjorderne mellem 50 og 100 mg/l, og i 2016 blev det muligt at gødske mere end hvad der var tilladt i 2009-2012. At regne med en potentiel udvaskning på 75 mg/l på landbrugsjord er derfor en neutral betragtning. 2. UDPEGNING AF PRIORITERET OMRÅDE - PESTICIDER 2.1 METODE TIL UDPEGNING Hjørring Kommune har et særligt fokus på beskyttelse overfor pesticider pga. af massivt fund i nuværende boringer. Det er derfor nødvendigt at lave en indsats, som kan nedbringe pesticidforureningen. Metode til udpegning af prioriterede områder overfor spild og uheld med pesticider, er sket ud fra: At BNBO som udgangspunkt bliver udpeget, da der her er en særlig stor risiko for forurening En vurdering af forureningsrisiko i øvrige områder med kort transporttid (op til 10 år) og særlig grundvandsdannelse Revideret 06-08-2018 5
En vurdering af risikoen ift. den konkrete arealanvendelse og de lokale geologiske forhold 2.2 PRIORITERET OMRÅDE Indenfor de af staten udpegede indsatsområder har Hjørring Kommune lavet en vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen med pesticider. Vurderingen er lavet med udgangspunkt i følgende forhold og sammenspillet imellem dem: kort transporttid til boringer (boringsnært) fund af forbudte og godkendte sprøjtemidler i grundvandet grundvandsdannende opland stor grundvandsdannelse, og arealanvendelse Der er i grundvandskortlægningen ikke udpeget indsatsområder i forhold til pesticider. Staten har tilkendegivet, at der kan forventes øget risiko for forurening med pesticider i områder med stor grundvandsdannelse samt i boringsnære områder. En kombination af viden om grundvandsdannelse, arealanvendelse og viden om forureningskilder, danner grundlag for prioritering af indsatsen overfor pesticider, hvilket svarer til de ovenfor nævnte punkter. For alle boringer er det vurderet, at der er et behov for at regulere anvendelsen af pesticider indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Som nævnt er BNBO beregnet ud fra 2 års transporttid i grundvandsmagasinet, og indenfor denne zone er der en øget risiko for forurening af boringen ved evt. spild eller uhensigtsmæssig håndtering af pesticider. På Løkken Vandværks Kildeplads er der foruden BNBO lavet en vurdering af, om det er nødvendigt at udpege andre områder med fokus på punktkildeforurening ift. pesticider. De prioriterede områder overfor pesticider ses på figur 7. FIGUR 7 PRIORITEREDE OMRÅDER OVERFOR PESTICIDER OG GRUNDVANDSDANNENDE OPLANDE Revideret 06-08-2018 6
GL. KILDEPLADS (SE FIGUR 1 OG 7): For alle 5 boringer er det meste af BNBO beskyttet med et skovrejsningsprojekt og vandværkets egne arealer. For DGU 8.161 vurderes, at det ikke er nødvendigt med yderligere udpegning af prioriterede områder overfor pesticider, da der er tilstrækkelig beskyttelse opstrøms boringen. For de øvrige boringer er der et særlig sårbart område mod øst, hvor der er kort transporttid (10-25 år) og stor grundvandsdannelse. Dette område er allerede udpeget som et prioriteret område ift. nitratudvaskning. I den forbindelse vil det være naturligt, at der også kommer et fokus på ændret anvendelse af pesticider, så risikoen for pesticidforurening ligeledes mindskes i dette særlige følsomme område. NY KILDEPLADS: De 3 boringer, der ligger op af golfbanen, bliver på den østlige side beskyttet lidt længere ud end BNBO med statslig skovrejsning. Til trods for, at kildepladsen øst for boringerne har kort transporttid, vurderes det, at eksisterende beskyttelse er tilstrækkelig ift. punktkildeforurening med pesticider, idet der ikke er vurderet grundvandsdannende opland på baggrund af opadrettet gradient. Mod vest ligger en mindre del at BNBO erne ind over golfbanen, og der er et mindre grundvandsdannende opland. Det vurderes, at beskyttelse overfor pesticider indenfor BNBO er tilstrækkelig, på grund af den sparsomme brug af sprøjtemidler på golfbanen. Den fjerde boring (DGU 8.254) ligger ikke inden for det grundvandsdannende opland, og de modelberegnede transporttider er varierende, så det vurderes ligeledes, at BNBO er tilstrækkelig. TIDLIGERE MARKVANDINGSBORING: Der udpeges ikke yderlige prioriterede områder ift. pesticider, da det vurderes, at det primære grundvandsdannende område ligger længere væk. 3. VURDERING AF PUNKTKILDEFORURENING FRA MINKFARM OG FYLDPLADS Under et informationsmøde for lokale lodsejere omkring Løkken Vandværk blev der udtrykt stor bekymring for nitratforurening fra en minkfarm øst for vandværket. Lodsejerne mener, at de høje nitratfund i boringerne lige ved vandværket skyldes en stor punktkildeforurening fra denne minkfarm. Der var i øvrigt også en bekymring fra en tidligere fyldplads, der ligger tæt på minkfarmen. Hjørring Kommune har vurderet forureningstruslen fra minkfarmen samt beskrevet forholdene vedr. fyldpladsen. Minkfarm: Minkfarmen er beliggende ca. 1 km øst for vandværket, og der har været aktivitet her siden 1960. Hjørring Kommune vurderer, at den evt. tidligere punktkildebelastning ikke er grunden til de høje nitratfund i boringerne. Dette både pga. af punktbelastningens omfang, men også fordi grundvandets strømningsretning og transporttid indikerer, at grundvandet herfra kun i mindre omfang strømmer hen til boringerne med nitratforurening. Vandet herfra strømmer hen til de sydlige boringer, hvori der ikke er fundet nitrat. Revideret 06-08-2018 7
Figur 8 Placering af Minkfarme(Rød polygon) og fyldplads(lilla polygon) ift. strømningstid og grundvandsdannelse nitratbelastede boringer tilhørende Løkken Vandværk. I 2006 er der udvidet fra 4000 til 7000 tæver og i 2010 er der godkendelse til at komme op på 10.000 tæver. I 2005 kom der render under minkburene, og indtil da har der været en potentiel punktkildeforurening. Der har inden opsætning af render været krav om påfyldning af sand og årlig afgravning af dette. Ligeledes er der overdækning af minkburene, der bevirker, at nedsivning med regnvand har været begrænset. Den manglende opsamling af gødningen har dog betydet udvaskning af nitrat, hvorfor der i forbindelse med vandmiljøplan II i 1998 kom krav om opsætning af render på minkfarme. Dette skal ses sammen med, at der generelt kom skærpede krav til opbevaring af husdyrgødning for at forhindre punktkildeforureninger. Grundvandsstrømning og transporttid er altafgørende for, hvor en evt. forurening kommer hen, og hvor hurtigt. Modelberegninger af indvindingsopland til de nitratbelastede boringer viser, at vandet ikke kommer fra det område, hvor minkfarmen ligger. Måske vil lidt af vandet kunne strømme til den sydligste boring med nitrat (DGU nr. 8.161), men der er mere end 50 års transporttid. Den mere sandsynlige forklaring er, at fordi der ikke indvindes fuldt på alle boringer samtidig, og faktisk meget lidt på de mest nitratbelastede boringer, vil der ved indvinding fra 8.161 trækkes nitratholdig vand fra nordøst og ikke fra området ved minkfarmen. Fyldplads: Det er en kommunal fyldplads, der har været i brug fra ca. 1971-2000, måske med lidt anvendelse fra 20102012. Der har været miljøgodkendelse til deponering af storskrald og haveaffald, jordfyld og bygningsaffald samt handels- og industriaffald. Der har været meldinger fra en lokalbekendt om, at der har været malingrester og husholdningsaffald i søen indenfor fyldpladsen. Beskrivelsen af deponeringsmateriale kan give anledning til forurening, men det er usandsynligt, at nitratforureningen skyldes fyldpladsen. Der er til gengæld fundet en række forskellige pesticidrester i boringerne ved vandværket. Ved den nærmeste boring til fyldpladsen, er der kun fundet rester af chloridazon, der er et udfaset landbrugsrelateret pesticid. Om der sker pesticidforurening fra fyldpladsen, er uvis, men generelt skal fyldpladsen risikovurderes i samråd med regionen. Der skal laves undersøgelser ift. jord og grundvand og der skal tages stilling til, om der skal etableres overvågning eller andre indsatser. Hvis der konstateres forurening fra fyldpladser eller lignende, er det ofte meget lokalt, at jord og grundvand påvirkes, men det skal selvfølgelig undersøges. Revideret 06-08-2018 8
Figur 9 Revideret 06-08-2018 9