Mulighedernes reform. Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april 2007. Chefredaktør Erik Rasmussen



Relaterede dokumenter
Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

forslag til indsatsområder

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Skatteministeriets ledelsespolitik

ERHVERVSSTRATEGI

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

Foreningen IQ s a rsoverblik beskriver foreningens opstart og aktiviteter i 2016.

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Vi ved, hvad der skal til

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Kodeks for god ledelse

Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

STRATEGIPLAN

DANMARKS FORSYNINGS- SEKTOR 2035

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

STRATEGI FOR MUDP

Pervasive Healthcare

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

FRIRUM SYDDJURS FRIRUM SYDDJURS

Har i forsknings ideen?

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Jeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Vi møder borgerne med anerkendelse

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

Fremtidens Legeplads

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Hvad nu hvis? Socialrådgiver praksis og digitalisering? Hanne Shapiro

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

7 dogmer for offentlig styring. Henrik Hjortdal 12. september 2008 DES Årsmøde - Kolding

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

DBC Strategi DBC har nye udfordringer i de kommende år

UDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET

UDKAST TIL BETÆNKNING

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Strategisk partnerskabsaftale

Morgendagens væksterhverv

EN NY SOCIALSTRATEGI

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik

Direktionens strategiske pejlemærker

Det offentlige skal styre efter at skabe værdi og effekt for borgerne

Fornyelse af Velfærdssamfundet. Velfærdsmodeller

Målrettet og integreret sundhed på tværs

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

Danmark skal længere med digital læring

STRATEGIPLAN

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 16. september Business Center Bornholm

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Transkript:

Mulighedernes reform Statens Center for Kompetence- og Kvalitets udvikling og Mandag Morgen, mandag d. 23. april 2007 Chefredaktør Erik Rasmussen

Globaliseringens fire stadier Global 1.0 Global 2.0 Global 3.0 Global 4.0 Frem til første del af det 20. århundrede: Sidste del af det 20. århundrede: Begyndelsen af det 21. århundrede: Fremtiden: Industrisamfund Vidensamfund Opbrudssamfund Partnersamfund Strukturdrevet Markedsdrevet Kommunikationsdrevet Værdidrevet Stater Virksomheder Medier Brugere

Partnersamfundet Et samfund der forstås, styres og beskrives ud fra de udfordringer, det skal løse Og hvor lederskabet erkender en fælles opgave og ansvar for at udvikle de nødvendige løsninger En fleksibel og effektiv velfærdssektor er betingelsen for, at Danmark kan opfylde ambitionen om at blive et af verdens mest innovative samfund

Opgør med silotænkningen Samfundet forstås, styres og beskrives ud fra afgrænsede faglige interesser: POLITIK OFF. SEKTOR ERHVERVSLIV KULTUR TEKNOLOGI Emner: Internationalt EU Dansk Emner: Uddannelse Sundhed Service Emner: Markedsudvikling Finans/aktier Kompetencer Emner: Underholdning Udgivelser Debat Emner: Forskning Innovation Målgruppe: Politikere og embedsmænd Målgruppe: Offentligt ansatte Målgruppe: Privatansatte Målgruppe: Kulturlivet Målgruppe: Eksperter

De skal bygge Danmark 2.0

Sådan bygges model Danmark 2.0

Krydspresset på velfærdssektoren

Fremtidens velfærd -Vigtige drivkræfter Ny demografi: Nye værdier: Ny adfærd: Ny mobilitet: Nye teknologier: Nye markeder: Ny velstand: Ny viden: Flere og mere kvalitetsbevidste ældre Større krav til livskvalitet Øget behov for convinience Internationalisering af velfærdsydelser Nye service og behandlingsmuligheder Nye alternative tilbud Større betalingsvilje Mere uddannelse skaber øget kvalitetsbevidsthed -Skaber en helt ny brugerkultur og forudsætter en ny form for brugerforståelse og brugerinvolvering -Brugerne er velfærdssamfundets største, mest oversete og mindst udnyttede ressource

Velfærdssamfundets paradigmeskift Velfærd 1.0 Velfærd 2.0 Borgerfokus Institutionsfokus Udbudsbestemte behov Kollektive værdinormer Økonomiske incitamenter Regulere til ny adfærd Topstyret udvikling Brugerfokus Individfokus Behovsbestemte udbud Differentierede værdinormer Holistiske incitamenter Motivere til ny adfærd Brugerdreven innovation

Den fleksible velfærd Modellen bygger på fleksibel solidaritet -respekterer brugernes forskellige behov, men sikrer samtidig en solidaritet om at dække behovet for alle primære velfærdsydelser. (den solidariske individualist) Velfærden leveres og finansieres på 3 niveauer: 1. Primær velfærd 2. Tilkøbsvelfærd 3. Forsikringsvelfærd

Den fleksible struktur Strukturen baseres på optimal kompetenceudnyttelse gennem udstrakt videndeling og tværgående partnerskaber. Danmark råder over de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle velfærd 2.0. Forudsætter, at de kobles på nye innovative måder at de siloer de p.t. befinder sig i rives ned Den fleksible velfærdsstruktur bygger på følgende principper: Politisk ansvar og driftsansvar skilles ad Politikerne ejer kvaliteten og har ansvaret for, at den efterleves Kvaliteten skal opfyldes på to niveauer: Centrale kvalitetskriterier og decentrale. Centrale fastlægges af staten, decentrale af de udøvende enheder ( kommuner og regioner) Driften udføres af offentlige, private eller OPP-virksomheder Ansvars og opgavefordelinger er klart udformede

Den lærende velfærd Betingelsen for opbygge en innovativ, fleksibel og konkurrencedygtig velfærdsservice er udviklingen af en avanceret videnskultur. Hermed menes et system for hurtig og effektiv videndeling og langsigtet vidensopbygning. Der etableres et ambitiøst og internationalt velfærdens forsknings- og udviklingscenter. Formålet er at motivere og inspirere til en løbende læringsproces

Pejlemærker for fremtidens velfærd Velfærdsproducenter udarbejder årligt kvalitetsregnskab Omfatter alle offentlige velfærdsinstitutioner Skal dokumentere i hvilket omfang de efterlever vedtagne kvalitetskrav Regnskabet bygger på 3 hovedkriterier: Faglig kvalitet organisatorisk kvalitet oplevet kvalitet Kvalitetsresultatet skal have konsekvenser: Høj score belønnes med øgede statslige tilskud

Den afgørende betingelse: Det handler om lederskab -på alle niveauer