Risikobaseret dimensionering, del 3 Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune

, del 3 Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune

Risikobaseret dimensionering Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune Haderslev Kommune Brand og Redning 7. maj 2013 2/38 Indeks

Forord Dette dokument, Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune, er del 3 af planen for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune. Dokumentet indeholder en beskrivelse af serviceniveauet for såvel forebyggende som afhjælpende kapaciteter, fremstår med 26 enkeltdele og suppleres af Bilagssamling B, der er plansættets del 4. På Beredskabskommissionens møde den 10. september 2012 blev udkastet til den risikobaserede dimensionerings risikoanalyse drøftet med henblik på at sikre en fælles forståelse af grundlaget for det videre arbejde med oplæg til serviceniveau. Den 23. oktober 2012 blev der afviklet et temamøde på Tørning Mølle med deltagelse af mere end 60 repræsentanter fra bl.a. de frivillige brandværn, Frivilligenheden, brandberedskabet på Aarø, Falck, Økonomiudvalget, direktionen, Region Syddanmark, Politiet og Forsvaret. Desværre havde Beredskabsstyrelsen Sydjylland ikke mulighed for at deltage. På temamødet blev risikoanalysen samt muligheder og udfordringer for fremtidens redningsberedskab i Haderslev Kommune drøftet. På baggrund af Risikoanalysen og tilbagemeldingerne på temamødet blev der, i udbytterig og positiv dialog med kommunens operative beredskaber, udarbejdet en anbefaling til Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune. Efter Beredskabskommissionens indledende behandling af anbefalingen til Brand og Rednings serviceniveau blev den samlede plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune endeligt behandlet i Beredskabskommissionen den 14. januar og efterfølgende sendt i offentlig høring. I høringsperioden har der været afviklet en række orienterings- og dialogmøder samt bilaterale drøftelser med brandmænd, stationsledere og enkeltpersoner samt potentielle leverandører vedr. udbud af brandslukning i Haderslev og Vojens. Der er modtaget 9 høringssvar fra kommunens frivillige brandværn, brandmandskabet på station Vojens og 2 privatpersoner med tilknytning til redningsberedskabet. Høringssvarene samt tekniske svar til hvert af de 9 høringssvar findes i bilagssamlingen. Sagen blev endeligt behandlet i Beredskabskommissionen den 4. marts, hvorefter den indsendes til faglig udtalelse ved Beredskabsstyrelsen. Planforslaget er behandlet og godkendt på Beredskabskommissionens møde den 29. april. I forbindelse med Beredskabsstyrelsens udtalelse har der været en dialog mellem Haderslev Kommune og styrelsen, som har medført enkelte tilpasninger af planforslaget. Endeligt behandles sagen i Økonomiudvalget 13. maj og i Byrådet den 28. maj 2013. Indeks 3/38

Resumé Arbejdet med den risikobaserede dimensionering har sat fokus på såvel det forebyggende arbejde som den afhjælpende indsats. Det forebyggende arbejde foretages grundlæggende af Brand og Rednings fastansatte sagsbehandlere, idet der i det kommende serviceniveau dog lægges op til et udvidet samarbejde bl.a. med medarbejdere og frivillige i det operative beredskab. Af forebyggende initiativer er der i serviceniveauet generelt fokus på håndteringen af alarmer fra Automatiske Brandalarm Anlæg (ABA-anlæg), gennemførelsen af brandmyndighedens tilsynsvirksomhed, etableringen af brandpræventive besøg ved alle kommunens institutioner, skoler og afdelinger samt etableringen af en brandskole for skolebørn i samarbejde med Børne- og Familieservice. et for det afhjælpende beredskab beskriver hvorledes budgetmidler kan frigøres og en række nye afhjælpende tiltag, som vil styrke serviceniveauet, kan implementeres. Herved vil det operative beredskab få en mere rationel drift og borgerne vil få en større værdi af redningsberedskabets indsats. Af nye initiativer ses et udvidet samarbejde på tværs af kommunegrænserne, reduktion i antallet af vandtankvogne samt indsættelsen af flere nye køretøjer med tidssvarende teknologi, udvidelse af frigørelseskapaciteten samt etableringen af en Rednings- og Miljøvogn. Med det nye serviceniveau gennemføres der et pilotprojekt hvor kommunens holdledere opkvalificeres og på udvalgte mindre, ukomplicerede dagligdagshændelser tildeles en selvstændig lederrolle. Samtidig tilpasses indsatsledervagten til niveauet i sammenlignelige referencekommuner. Som en generel konsekvens tilpasses stationernes udrykningsområder og udrykningernes generelle sammensætning justeres. I de kommende år vil kompetenceudviklingen i det operative beredskab generelt få større prioritet, samtidig med at der fokuseres på et stærkere samarbejdsmønster i den samlede organisation. Den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune omplacerer i den kommende 10-årsperiode knap 22 millioner, inden for servicerammen, til en generel styrkelse af beredskabet. 4/38 Indeks

Indholdsfortegnelse Indledning... 6 et for redningsberedskabets forebyggende kapacitet... 7 1. Forvarsel på alarmer fra ABA-anlæg... 7 2. Brandsyn... 7 3. Niveaudelte brandsyn... 8 4. Brandpræventive besøg ved alle kommunens institutioner, skoler og afdelinger... 8 5. Brandskole... 9 et for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet... 10 Grundlæggende elementer... 11 6. Grundlæggende kommunal strukturanalyse... 11 7. Afgangs- og udrykningstider... 12 8. Tilpasning af stationernes geografiske dækning... 14 9. Tværkommunalt samarbejde... 15 10. Tanksprøjter... 16 11. HSE... 17 12. Frigørelseskapacitet... 17 13. Bådberedskabet... 18 14. Rednings- og miljøvogn... 19 15. Køretøjer, materiel og bemanding... 20 16. Redningsberedskabets grundlæggende struktur... 20 Generelle elementer... 22 17. Introduktion af holdleder som teknisk leder... 22 18. Omlægning af indsatsledervagten... 23 19. Deltagelse i den lokale beredskabsstab... 23 20. Udrykningens sammensætning og bemanding... 24 21. Møde- og alarmeringsplaner... 24 22. Brandberedskabet på Aarø... 24 23. Styrket samarbejdsmønster, optimeret stationsdrift og driftsmæssige forhold... 25 24. Langsigtet Investerings- og prioriteringsplan... 26 Vandforsyning... 28 25. et for vandforsyning til brandslukning... 28 Indkvarterings- og forplejningsberedskab... 30 26. et for indkvartering og forplejning... 30 Frivillige i beredskabet... 32 Kompetenceudvikling, øvelsesaktiviteter og erfaringsudveksling... 33 Konkrete målparametre... 35 Figurer og tabeller... 36 Indeks 5/38

Indledning I følge Beredskabsloven skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsnet) kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Herunder fastlægges redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. Forslag til plan for det kommunale redningsberedskab og senere revisioner heraf skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, om der i forslaget til plan, er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Planen for det kommunale redningsberedskab skal umiddelbart efter kommunalbestyrelsens vedtagelse indsendes til Beredskabsstyrelsens orientering. På Beredskabskommissionens møde den 10. september 2012 blev udkastet til den risikobaserede dimensionerings risikoanalyse drøftet med henblik på at sikre en fælles forståelse af grundlaget for det videre arbejde med oplæg til serviceniveau. Efterfølgende blev der den 23. oktober 2012 afviklet et temamøde med deltagelse af mere end 60 repræsentanter fra bl.a. de frivillige brandværn, Frivilligenheden, ø-beredskabet på Aarø, Falck brandstationerne, Falck Danmark A/S, kommunens økonomiudvalg og direktionen, Region Syddanmark, Politiet og Forsvaret. Her blev risikoanalysen samt muligheder og udfordringer for fremtidens redningsberedskab i Haderslev Kommune drøftet. På baggrund af Risikoanalysen og tilbagemeldingerne på temamødet er der siden udarbejdet en række delanbefaling til Brand og Rednings serviceniveau i Haderslev Kommune. Anbefalingerne, der fremgår af dette dokument, tager endvidere udgangspunkt i en vision med tre grundlæggende elementer Haderslev Kommune har et tidssvarende, effektivt og robust beredskab, der har bevæget sig fra sikker drift til sikker udvikling det aktive medborgerskab har en væsentlig plads i kommunens beredskab Haderslev Kommune som værdifuld arbejdsplads også rummer beredskabet og at kommunens LETT værdier 1 kendetegner beredskabet. Efter Beredskabskommissionens indledende behandling af delanbefalingerne, klargøres den endelige plan og økonomien i anbefalingens skitserede prioriterings- og investeringsplan kvalificeres for Beredskabskommissionens behandling medio januar 2013. Sagen påtænkes efterfølgende sendt i høring ultimo januar med frist for indgivelse af høringssvar den 18. februar 2013. Sagen behandles i Beredskabskommissionen ultimo februar og sendes efterfølgende til udtalelse ved Beredskabsstyrelsen primo marts. Sagen forventes endeligt behandlet i Beredskabskommissionen ultimo april samt i Økonomiudvalget og i Byrådet i maj 2013. 1 Ligeværdighed, Enhed, Tillid og Trivsel 6/38 Indeks

et for redningsberedskabets forebyggende kapacitet Brand og Redning varetager brandmyndighedens sagsbehandling hvilket bl.a. omfatter brandteknisk byggesagsbehandling, sagsbehandling af diverse ansøgninger, midlertidige tilladelser mv., tilsynsvirksomhed jf. brandsynsbekendtgørelsen samt syn på midlertidige tilladelser. Her foruden gennemføres forskellige brandforebyggende kampagner. Brand og Redning deltager ugentligt i screeningsmøde med Bygnings-, Plan- og Miljømyndigheden hvor alle indkommende byggesager fordeles og der sættes sagsbehandler på. Planmyndigheden fremsender alle lokalplaner til Brand og Rednings høring, før de kommer til politisk behandling. På den måde sikres Brand og Rednings mulighed for udtalelse. Det er sigtet med tilsynsvirksomheden at Brand og Redning medvirke til, at krav til brandværnsforanstaltninger overholdes, således at risikoen for, at brande opstår og breder sig med fare for skader på personer, ejendom og miljø, formindskes mest muligt, samt således, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Supplerende er det et formål med tilsynsvirksomheden, at rådgive og informere ejeren eller brugeren om formålet med de brandforebyggende krav. Dialogen anvendes samtidig til at drøfte brandforebyggelse generelt, f.eks. værdien af at opsætte røgalarmer, risikoen ved åben ild i nærheden af brændbare materialer og lignende. Dette afsnit beskriver supplerende forebyggende tiltag som inden for den nuværende budgetramme vil styrke serviceniveauet. 1. Forvarsel på alarmer fra ABA-anlæg Et automatisk brandalarmanlæg (ABA) er et anlæg, der registrerer en brand i begyndelsesfasen og på den måde redde både menneskeliv og værdier ved en tidlig alarm til redningsberedskabet. Men følsomme alarmer kan også være en udfordring. Redningsberedskabet anvendte ifølge Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet i 2011 54.831 mandetimer på udrykning til blinde 2 alarmer fra ABA-anlæg svarende til ca. 18 pct. af det samlede antal timer anvendt på udrykning. Hertil kommer, at det kun er ca. hver 10. alarm fra et ABA-anlæg, der er reel. Af de 107 udkald til ABA-anlæg som beredskabet i Haderslev Kommune håndterede i perioden 2009 2011 var 86 % blinde eller falske I Haderslev Kommune blev problemstillingen, senest aktualiseret den 16. november 2012, da flere end 4.000 mennesker måtte ud i kulden under en ishockeykamp i SE Arena mellem Odense og SønderjyskE. Her havde en af Odenses tilhængere smuglet et romerlys med ind i hallen, som ved afbrænding udviklede så meget røg at ABA-anlægget blev aktiveret. I DBI retningslinje 232, som regulerer projektering, installation og vedligeholdelse af automatiske brandalarmanlæg, beskrives flere modeller som kan imødegå uønskede alarmer og dermed hindre unødig belastning af redningsberedskabet og gene af objektets bruger. Bl.a. kan ABA anlæg etableres med tidsundertrykt eller tidsforsinket alarmbehandling, der kan anvendes multikriteriedetektorer samt flerdetektorafhængige anlæg, overvågning af delområder af særligt instrueret personale mv. På denne baggrund vil Brand og Redning a) foretage en analyse af blinde ABA-alarmer og arbejde på at afhjælpe detekterede problemer. b) i sagsbehandlingen af objekter med god forebyggelseskultur proaktivt arbejde på at finde løsninger, som kan nedbringe antallet af blinde ABA-alarmer. 2. Brandsyn Et brandsyn er et lovpligtigt tilsyn af brandsikkerheden i en bygning, et lokale eller hos en brandfarlig virksomhed. Ved et brandsyn rådgives og informeres ejeren om formålet med de brandforebyggende regler. 2 Blinde udkald er udkald hvor det ved brandvæsnets ankomst viser sig, at der ikke er tale om en brand, men f.eks. et lovligt og kontrolleret bål, men hvor anmelderen har handlet i god tro. En falsk alarm er derimod et grundløst udkald. Indeks 7/38

Formålet med brandsyn er at mindske risikoen for at brande opstår, breder sig eller fører til skader på mennesker, ejendom eller miljø samt at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, hvis der sker en brand. Brandsyn gennemføres bl.a. ved Fredede bygninger Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer Forsamlingslokaler til flere end 50 personer og højst 150 personer, hvor kommunalbestyrelsen har givet særlige driftsmæssige pålæg Undervisningsafsnit til flere end 150 personer Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende Butikker til flere end 150 personer Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, og hvor kommunalbestyrelsen har givet driftsmæssige pålæg Brandfarlige virksomheder og oplag m.v. Brandfarlige virksomheder, oplag og bygninger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at der skal træffes konkrete foranstaltninger Gennemførelse af brandsyn er, når det er rettet mod private boliger og virksomheder, et tvangsindgreb som er omfattet af retssikkerhedsloven. Som hovedregel skal et brandsyn derfor anmeldes på forhånd. Underretning kan dog bl.a. undlades, hvis øjemedet med brandsynets gennemførelse ville forspildes hvis det blev anmeldt. Der ses en risiko for at varslede brandsyn ikke viser det reelle billede, idet den driftsansvarlige kan have en tilbøjelighed til at rydde op, når brandmyndigheden kommer på besøg. Fra flere sider anbefales det derfor at arbejde med en kontrolgruppe af uvarslede brandsyn for at sikre, at der ikke sker en utilsigtet forringelse af brandsikkerheden. På denne baggrund vil Brand og Redning a) gennemføre 90 % af brandsynene på objekter med stor personbelastning samt evakueringstunge objekter gennemføres som varslede tilsyn og gennemføre de resterende 10 % som uvarslede brandsyn, idet disse objekter udvælges tilfældigt. b) følge afvigelsesmønstret på afgivne påbud mellem varslede og uvarslede tilsyn tæt. Såfremt der ses en signifikant afvigelse følges en del af de gennemførte varslede tilsyn op med supplerende uvarslede tilsyn. c) følge varslede brandsyn på objekter med stor personbelastning samt evakueringstunge objekter op med uvarslede brandsyn, med mindre objektet gennem sit arbejde med brandforebyggende tiltag vurderes som et kategori 1 objekt 3. 3. Niveaudelte brandsyn I den nationale analyse af redningsberedskabet vurderer Deloitte, at der gennemføres en lang række overflødige brandsyn af objekter med lav brandrisiko. Deloitte foreslår på den baggrund, at der arbejdes med en større grad af niveaudeling af brandsyn, end det er tilfældet i dag, ved ændring i terminerne for brandsyn af visse objekter samt smidigere regler for udsættelse af brandsyn. På denne baggrund vil Brand og Redning a) fremadrettet arbejder med niveaudelte brandsyn, idet brandsynsobjekter med lav risiko tildeles en længere tilsynsfrekvens end ordinære objekter. Den lave risiko vurderes på baggrund af forebyggelseskulturen, bygningens beskaffenhed (opført efter BR 98 eller senere, alternativt gennemførte bygningsmæssige risikobegrænsende tiltag), brandbelastningen mv. Arbejdet med niveaudelte brandsyn vil tage udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelses vejledning nr. 10 vedr. brandsyn. 4. Brandpræventive besøg ved alle kommunens institutioner, skoler og afdelinger Brand og Redning gennemfører i dag enkelte præventive besøg med dialog om brandforebyggelse ved plejehjem, skoler og institutioner. Baggrunden herfor er at det grundlæggende er for dyrt blot at slukke brandene, når de opstår fokus på den præventive indsats og fortsatte drift, vil bringe os længere. 3 Brandsynsobjekter, kan de inddeles i 3 kategorier. Ved et brandsynsobjekt i kategori 1 vurderes der at være en lav risiko. Risikoen vurderes på baggrund af forebyggelseskulturen, bygningens beskaffenhed, brandbelastningen mv. 8/38 Indeks

Målrettet arbejde med risikostyring en god forretning forsikringspræmien hos en kommune, der ikke arbejder systematisk med risikostyring, kan ifølge forsikringsselskabet Gjensidige være op til fire eller fem gange så høj som hos en kommune, der arbejder fornuftigt med tingene. For at styrke den decentrale forebyggelse vil Brand og Redning a) med en 2 årstermin aflægge alle kommunens enheder et brandpræventivt besøg. b) ved de brandpræventive besøg bidrage til udarbejdelsen af en lokalt tilpasset beredskabsmappe, med fokus på brandpræventive tiltag og styrket egenkontrol af forebyggende foranstaltninger. c) tage initiativ til et styrket samarbejde med kommunens Forsikringsservice for at udvikle besøgene til at være en del af et overordnet og mere målrettet arbejde med risikostyring, ved tillige at lade dem omhandle mere generelle præventive tiltag som bl.a. arbejdsmiljø, hærværk og tyveri. 5. Brandskole Alle landets kommuner opfordres af Beredskabsstyrelsen til at sætte fokus på brandforebyggelse blandt børn og unge i uge 40. Sigtet med brandforebyggelsesugen er at give børn og unge gode vaner, som kan følge dem resten af livet. Tesen er, at brandsikre børn bliver brandsikre voksne. Beredskabsstyrelsen har i et par år skrevet til alle landets grundskoler og opfordret dem til at tage kontakt til det kommunale redningsberedskab, for at etablere et samarbejde om at lære skolebørn, hvordan de omgås ild, og hvad de stiller op, hvis uheldet er ude. I en række andre kommuner har man etableret en egentlig brandskole, hvor alle elever på et udvalgt klassetrin tilbydes en formiddag med brandvæsnet, hvor de uddannes til ambassadører for god brandforebyggelse ved hjælp af fortællinger, skuespil, demonstrationer og leg. De frivillige brandværn og Frivilligenheden i Haderslev Kommune oplyser generelt, at de gerne bidrager til det forebyggende arbejde. En model kunne derfor være at den lokale brandstation og lokale brandmænd hhv. Frivilligenheden i samarbejde med en medarbejder fra Brand og Redning stod for arrangementet. Genkendelsen og trygheden ved det lokale samt det ejerskab, det giver hos brandmændene, kan være en ekstra gevinst i det forebyggende arbejde. I Haderslev Kommune har der ikke været et udbygget samarbejde på området. Dette ønsker vi at ændre. På denne baggrund vil Brand og Redning a) etablere en dialog med Børn- og Familieservice om perspektiverne for et forebyggende samarbejde målrettet eleverne i folkeskolens yngste klasser. a) etablere et projekt med det sigte at afdække mulighederne for at etablere en forebyggende indsats målrettet et af folkeskolens klassetrin. b) drøfte muligheden for etablering af ungdomsbrandværn med de frivillige brandværn. Indeks 9/38

et for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet Redningsberedskabets afhjælpende kapaciteter håndteres af 6 frivillige brandværn, 2 Falck brandstationer, en frivilligenhed og et ø-beredskab. De frivillige brandværns opgaver og ansvar er beskrevet i brandslukningsaftaler (driftsoverenskomster), som er opsagt med henblik på genforhandling og udløber ved årsskiftet 2013/14. Opgaver og ansvar for Falck brandstationerne er beskrevet i kommunens kontrakt med Falck Danmark A/S, som udløber ved årsskiftet 2013/14. Frivilligenhedens opgaver og ansvar er beskrevet i samarbejdsaftalen mellem Haderslev Kommune og Beredskabsforbundet samt i individuelle kontrakter med hver enkelt frivillig. Samarbejdsaftalen med Beredskabsforbundet er opsagt med henblik på genforhandling og udløber 31. marts 2013. Opgaver og ansvar hos Ø-beredskabets medarbejdere er beskrevet i individuelle ansættelsesbreve. Dette afsnit beskriver hvorledes budgetmidler kan frigøres og en række nye afhjælpende tiltag som vil styrke serviceniveauet kan implementeres, hvorved det operative beredskab vil få en mere rationel drift og borgerne vil få en større værdi af redningsberedskabets indsats. Afsnittet er bygget op med en række grundlæggende elementer samt en række supplerende mere generelle elementer. 10/38 Indeks

Grundlæggende elementer 6. Grundlæggende kommunal strukturanalyse Redningsberedskabet i Haderslev Kommune har med sine 10 operative brand- og redningsstationer en massiv kapacitet. Stationerne er fordelt på et Ø-beredskab, en frivilligenhed og 8 ordinære brandstationer. Af de 8 brandstationer ligger 5 i lokalbyer, hvor den demografiske udvikling udfordrer deltidsberedskabet hvad angår fremmøde i dagtimerne. Dog ses der generelt et problem med deltidsmandskabets fremmøde i dagtimerne, hvilket som oftest angives som mangel på dagbrandmænd (brandmænd i stationens nærområde i dagtimerne) samt fremkommeligheden på vejnettet i morgen og eftermiddagstimerne, der vanskeliggør deltidsbrandmændenes fremkørsel til brandstationen i deres private biler. På brandstationerne i Haderslev og Vojens arbejder man gennem rekruttering målrettet på at nedbringe antallet af kvalitetsafvigelser på afgangstiden. Trods en kontinuert indsats på dette område opleves kun periodevis forbedringer. Generelt betragtet er deltidsbemandingen af kommunens brandstationer på hverdage i tidsrummet 7 17 udfordret. Haderslev Kommunes mange beredskaber har sit udgangspunkt i det unikke aktive medborgerskab i form af de frivillige brandværn, som har en helt central rolle i kommunen. De frivillige brandværn giver i bred forstand værdi til kommunens borgere, idet man foruden en kort responstid for brandberedskabet, har en række sikkerhedsambassadører på virksomheder, i foreninger og private hjem som er med til at styrke den generelle robusthed i kommunen. Parallelt med kommunens arbejde med den risikobaserede dimensionering har Forsvarsministeriet og Finansministeriet i en meget lukket proces netop gennemført en omfattende analyse af det danske redningsberedskab. I afrapporteringen fra konsulentfirmaet Deloitte lægges der op til store effektiviseringer og strukturmæssige ændringer, som dog har mødt kraftig kritik fra KL hvad angår konklusionernes validitet og det generelle økonomiske rationale. Efterfølgende er der indgået et toårigt politisk forlig om det statslige redningsberedskab, der bl.a. sætter penge af til yderligere strukturmæssige analyser. Hvis man følger oplægget i den nuværende konsulentrapport vil byrådet miste sin kompetence til at beslutte hvilket serviceniveau borgerne skal have, man vil miste nærheden og lokalkendskabet i beredskabet. Derudover er der risiko for at man vil miste fokus på beredskab og forebyggelse internt i kommunen, fordi beredskabet i dag er kommunalt organiseret og dermed tæt borgerne, administrationen og lokalpolitikkerne. En radikal tilgang til revisionsarbejdet med den risikobaserede dimensionering kunne ud fra en rationel økonomisk tænkning medføre lukning af flere brandstationer idet stationstætheden er stor og antallet af udkald i lokalbyerne begrænset. Ud fra en rationel økonomisk betragtning burde brandstationerne i Arnum, Fjelstrup og Sommersted lukkes. Disse stationer har relativt få årlige udrykninger og deres slukningsområder ville kunne dækkes fra nabostationer med en marginal ændring i serviceniveauet. Brandstationerne i Moltrup og Hoptrup har ligeledes relativt få udrykningen, men løser samtidig opgaven som 2. slukningsenhed i Haderslev by. En lukning af disse stationer vil nødvendigvis medføre en opnormering på brandstationen i Haderslev, hvorved det økonomisk rationale forsvinder. Brandstationen i Gram har tilsvarende relativt få udrykningen. En reduktion her vil dog give en markant serviceforringelse for borgerne i den vestlige del af kommunen. Uden at skride så drastisk til værks, som der lægges op til i konsulentrapporten, og uden at lukke brandstationer giver de mange stationer i Haderslev Kommune dog flere muligheder for optimering og strukturmæssige tilpasninger. Såfremt de frivillige brandværn ønskes bibeholdt er udfordringen dog at fastholde relevante opgaver til brandværnene uden at kompromittere borgernes sikkerhed eller anvende urimeligt store ressourcer på beredskaber, som kun i begrænset omfang finder anvendelse. Indeks 11/38

For at imødegå den demografiske udviklings udfordring af tilkaldeberedskabet gennemfører Haderslev Kommune i 2014 en gennemgribende strukturanalyse af kommunens redningsberedskab. Analysen skal danne grundlag for næste revisionsproces af den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. Som en del af analysen afdækkes mulighederne i at etablere en fælles station for Vojens og Haderslev, som i dagtimerne bemandes med brandmænd på stationen, der evt. suppleres med deltidsfolk og en virksomhedsbemandet 4 HSE. For at nedbringe omkostningerne til dagberedskabet foretages samtidig en analyse af beredskabets mulige håndtering af kommunale serviceopgaver som f.eks. tryghedsalarmer låseservice for Kommunale Ejendomme nøglebokse autoværksted, hvor kommunens køretøjer driftes servicering og udbringning af hjælpemidler udbringning af mad vask og rengøring af kommunale køretøjer sikkerhedsmæssigt eftersyn af materiel, såvel brandvæsnets eget som øvrigt kommunalt materiel som lovmæssigt skal have periodevise eftersyn (f.eks. stiger) P-vagt eftersyn og levering af håndildslukkere, hjertestartere, almindeligt førstehjælpsudstyr mv. håndtering af døde dyr og tabte genstande på kommunale veje videoovervågning overvågning af indbruds-, brand- og tryghedsalarmer. 7. Afgangs- og udrykningstider I dag stilles alene et krav om en specifik maksimal afgangstid. Spørgsmålet om maksimale udrykningstider er en del af fastlæggelsen af det kommunale serviceniveau. Grundlæggende er det et krav, at den samlede udrykningsenhed, som alarmeres af 112 til løsning af pligtige opgaver i medfør af beredskabsloven skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Krav til afgangstiden gælder således også indsatslederen samt bådberedskabet og redningsvognen. I den tidligere dimensioneringsbekendtgørelse blev der stillet krav til redningsberedskabets responstider. Man skelnede imellem responstider på 10 minutter (tæt bebyggelse), 15 minutter (spredt bebyggelse) og intet tidskrav (mere diffus bebyggelse, f.eks. isolerede og enligt beliggende bygninger), hvor bebyggelsens tæthed refererede til risikoen for brandspredning. Brande er alt overvejende små i startfasen. Det ligger i sagens natur, at jo tidligere i brandforløbet brandvæsnet kan starte sin indsats, jo større er chancen med succes at redde liv og værdier. Årligt omkommer ca. 80 mennesker ved brand i Danmark. Heraf omkommer knap 90 % i hjemmet. Samtidig ses en overrepræsentation af ældre, som kan have vanskeligt ved at redde sig selv ud ved en brand. 5 4 Et virksomhedsbemandet beredskab er en del af det kommunale beredskab, som i arbejdstiden placeres på en virksomhed og bemandes af virksomhedens medarbejdere. 5 Beredskabsstyrelsens statistiske oplysninger 12/38 Indeks

Figur 1 - Dødsbrandenes brandsteder fordelt på bolig og andet/uoplyst, 1889-2010 Figur 2 - Omkomne ved brand fordelt på aldersgrupper, pr. 1.000 indbyggere, 1995-2001 Det synes derfor rimeligt at anvende responstiden som en kvalitetsparameter. Da brandmandskabet på det første køretøj kan igangsætte en livreddende indsats inden et evt. supplerende køretøj er ankommet synes det samtidig rimeligt, at differentiere på responstiderne for 1. og 2. køretøj. Med nutidens byggeri bør det ikke være risikoen for brandspredning som sætter niveauet for brandvæsnets responstid. Responstid bør være uafhængig af bebyggelse men afhænge af risiko og sættes i forhold til opgavetype. Figur 3 - Afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Med den nuværende placering af kommunens brandstationer kan brandvæsnet under normale forhold være fremme hos 98 % af kommunens indbyggere 6 inden for 15 minutter og ved 99,7 % af kommunens indbyggere inden for 20 minutter. 6 Befolkningstal pr. 24. november 2012. Indeks 13/38

Figur 6 - Befolkningsanalyse, Aarø, 179 personer Figur 4 - Befolkningsanalyse, Bevtoft SV, 124 personer Figur 5 - Befolkningsanalyse, Haderslev Næs, langs kysten, 793 personer For at hæve serviceniveauet for de 124 indbyggere i den sydvestlige del af Bevtoft Sogn er der indgået en aftale med Tønder Kommune om dækning af dette område fra brandstationerne i Toftlund og Agerskov. Færgen mellem fastlandet og Aarø har et beredskab, som muliggør sejlads døgnet rundt. Ved melding om brand på Aarø sejler færger til Aarøsund, hvor den afventer brandvæsnets ankomst. Slukningsenheden vil under normale forhold kunne køre fra færgehavnen på Aarø ca. 25 minutter efter alarmering. Haderslev Kommune vil arbejde med servicemål for Brand og Redning, målt over 12 måneder, hvor a) de stationsvise afgangstider følges nøje b) den gennemsnitlige responstid på første køretøj er 12 minutter c) den maksimal responstid for første køretøj til bygningsbrande i tidsrummet 21:00 07:00 er 12 minutter i 90 % af indsatserne d) den gennemsnitlige responstid for indsatslederen er 15 minutter. 8. Tilpasning af stationernes geografiske dækning Haderslev Kommune er inddelt i 8 udrykningsområder. Flere af slukningsgrænserne er historisk betinget og giver ikke nødvendigvis borgeren hjælp fra nærmeste beredskab. Figur 7 - Nuværende udrykningsområder sammenholdt med udvalgte responstider Det må antages, at borgeren ved behov for akut hjælp fra brandvæsnet ikke har en præference for en bestemt brandstation, men har et ønske om at brandvæsnet ankommer hurtigst muligt. I sin udtalelse til den risikobaserede dimensionering for Vestegnens Brandvæsen I/S i foråret 2012 bemærkede Beredskabsstyrelsen således også, at det altid bør være nærmeste brandstation, der alarmeres. På Flyvestation Skrydstrup og Motorvej E45 er der identificeret specifikke risici, som nødvendiggør særligt tilpassede udkald. Som det fremgår af nedenstående skitse ligger stationen i Moltrup tættest på mortorvejens Afkørsel 67 og Hoptrup tættest på Afkørsel 69. Afstandsmæssigt ligger stationen i Haderslev tættest på Afkørsel 68, grundet vejnettet og trafikbelastningen vil Moltrup dog kunne være hurtigere fremme ved afkørslen end såvel Haderslev som Vojens. 14/38 Indeks

Moltrup 3 km Hoptrup 23 km Moltrup Vojens Haderslev 7 km Moltrup 9 km Vojens 9 km Hoptrup 17 km Haderslev Hoptrup 9 km Haderslev 11 km Hoptrup Figur 8 - Geografiske forhold vedr. motorvejsstrækningen På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) tilpasse udrykningsområderne, så borgeren som udgangspunkt får den hurtigste kvalificerede hjælp. De tilpassede udrykningsområder fremgår af bilagssamlingen, idet der dog udvalgte steder, og i dialog med de lokale brandstationer, foretages prøvekørsler til understøttelse af de gennemførte GIS-analyser, hvorefter udrykningsområderne evt. justeres. Hvor der gennemføres prøvekørsler, sker dette uden udrykningskørsel og i øvrigt inden for færdselslovens rammer. b) defineres Flyvestation Skrydstrup samt Motorvej E45 som særskilte udrykningsområder. c) inddele motorvejen som skitseret, idet I. Moltrup dækker strækningen markeret med MØRKEBLÅ på ovenstående skitse Afkørsel 67 (Haderslev Nord) og mod syd til Afkørsel 69 (Haderslev Syd) Afkørsel 68 (Vojens) og mod nord til Afkørsel 66 (Christiansfeld) II. Hoptrup dækker strækningen markeret med LYSEBLÅ på ovenstående skitse Afkørsel 69 (Haderslev Syd) og mod nord til Afkørsel 68 (Vojens) Afkørsel 69 (Haderslev Syd) og mod syd til Afkørsel 70 (Aabenraa) III. Kolding hhv. Aabenraa kommuner dækker strækningerne markeret med RØDT på ovenstående skitse Fra nord mod Afkørsel 67 (Haderslev Nord) i sydgående spor Fra syd mod Afkørsel 69 (Haderslev Syd) i nordgående spor. d) udstyre tankvognene i Hoptrup og Moltrup med signalmidler, så de effektivt og sikkert kan fungere som midlertidig skiltevogn. 9. Tværkommunalt samarbejde Traditionelt danner kommunegrænsen også afgrænsning for brandstationernes slukningsområder. I Haderslev Kommune er der i dag to undtagelser, idet brandstationen i Arnum fungerer som hjælpestation for Spandet Sogn, Esbjerg Kommune, og Tønder Kommune fra brandstationerne i Toftlund og Agerskov dækker den sydvestlige del af Bevtoft Sogn. Indeks 15/38

Figur 9 - Responstider ved nærtliggende brandstationer i nabokommuner Der er dog flere oplagte tilpasningsmuligheder, da det igen må antages, at borgeren ved behov for akut hjælp fra brandvæsnet ikke har en præference for en bestemt brandstation, men har et ønske om at brandvæsnet ankommer hurtigst muligt. I en Nyhed fra Beredskabsstyrelsen af 10. september 2012 om en afgørelse fra Statsforvaltningen vedr. den risikobaserede dimensioneringsproces ved Vestegnens Brandvæsen I/S påpeges det, at det altid bør være nærmeste brandstation, der alarmeres, og at aftalen med ikke skal være til hinder for, at andre nabokommuner end alarmeres, hvis det kan medvirke til, at borgerne får den hurtigst mulige hjælp. Tilsvarende fremgår det af dimensioneringsbekendtgørelsen, at de kommunale redningsberedskaber skal være imødekomne over for tværkommunalt samarbejde samt at den kommune som bidrager med aftalte assistancer skal have dækket sine udgifter, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Aftalerne vedr. Spandet og Bevtoft sogne baseres på en administrativ enkelt model hvor beredskabets marginalomkostninger i forbindelse med en udrykning dækkes. I de nuværende aftaler er marginalomkostningerne prissat til Forsvarsministeriets sats for gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg), som i 2013 udgør 3.865 kr. På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) indlede drøftelser med nabokommunerne for at sikre borgerne den hurtigst mulige hjælp fra redningsberedskabet også over kommunegrænsen b) indledes drøftelser med nabokommunerne for at sikre fri tværkommunale disponeringsret af slukningsenheder, indsatsledere og chefer c) indledes drøftelser med nabokommunerne for at sikre et udvidet samarbejde om specialkompetencer, som bl.a. højderedning, specialudstyr, som bl.a. skæreslukker, samt indsats ved voldsomme vejrfænomener. 10. Tanksprøjter Haderslev Kommune har med sine nuværende 8 tankvogne en massiv kapacitet, som i nogen udstrækning kan tilpasses uden at serviceniveauet kompromitteres. Foruden brandvæsnets vandtankvogne findes 3 vandtankvogne ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev samt 4 crash tendere ved Flyvestation Skrydstrup. Disse statslige ressourcer kan vederlagsfrit rekvireres til redningsberedskabets akutte opgaver. I alt findes inden for kommunegrænsen således 15 køretøjer med en større vandkapacitet. I perioden 2009 2011 var de i kommunen gennemsnitligt 13 årlige indsatser, hvor vandforbruget var større end hvad der kunne håndteres med autosprøjternes medbragte vand. Af disse kunne 1/3 håndteres med en enkelt tankvogn. Ved 5 af indsatserne var der et vandforbrug svarende til mere end 4 tankvogne. I Haderslev og Vojens er der et veludbygget brandhanenet, hvorfor selv brandslukning med et større vandbehov vil kunne håndteres uden anvendelse af en større tankvognskapacitet. Begge stationer har 16/38 Indeks

nabostationer som ligger inden for en rimelig afstand (hhv. 6 og 9 km). I den betragtede periode har stationen i Haderslev gennemsnitligt haft behov for tankvognsvand ved 5 indsatser årligt, hvor Vojens har haft behovet ved 1 årlig indsats. Arnum og Fjelstrup er de to af kommunens brandstationer som har de færreste indsatser (hhv. 7 og 14 årlige indsatser). Begge stationer har nabostationer som ligger inden for en rimelig afstand (hhv. 7 og 11 km). I den betragtede 3-årsperiode har Arnum i alt haft behov for tankvognsvand ved i alt 1 indsats. Fjelstrup har gennemsnitligt haft behov for tankvognsvand ved 1 indsats årligt. Da moderne strålerør anvender vandet mere effektivt og dermed nedbringer vandbehovet ved brandslukning ses det i flere andre kommuner, at vognparkens kombination af autosprøjte og tankvogn erstattes af en tanksprøjte, som i princippet er en autosprøjte med en større vandtank. En ændring af køretøjssammensætningen vil medføre, at kommunens øvrige tankvogne kobles på visse udkald i de udrykningsområder, som alene har tanksprøjter. Indsættelsen af tanksprøjter på de nævnte stationer ses som en oplagt mulighed for at frigive midler til geninvestering og styrkelse af serviceniveauet. På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) udfase tankvognene og autosprøjter på stationerne i Arnum, Fjelstrup, Haderslev og Vojens og indsætte tanksprøjter på disse stationer, idet vandtankvognen i Fjelstrup dog bibeholdes til den f.eks. grundet irrationelle service- og reparationsomkostninger må udfases. Der foretages ikke genanskaffelse. 11. HSE En HSE (Hurtig SlukningsEnhed) er en lille, hurtig og fleksibel slukningsenhed, der typisk bemandes med 1 holdleder og 1 brandmand. For at nedbringe køretøjets vægt og øge effektiviteten på mandskabets indsats udstyres en HSE ofte med nyere slukningsteknologi, som f.eks. skæreslukker eller UHPS (Ultra-High-Pressure sluknings-system). Skæreslukkeren anvender 56 ltr. vand/minut ved 350 bar, kan skyde et hul gennem en dør eller væg og slukke en fuld udviklet rumbrand. På samme vis kan skæreslukkeren slukke en brand i en etageadskillelse, væg- eller tagkonstruktion, som f.eks. er detekteret med termisk kamera, men som man ikke umiddelbart kan komme til. UHPS anvender 38 ltr. vand/minut ved 100 bar, kan ikke skyde gennem bygningsmaterialer, men kan med en meget begrænset mængde vand slukke en fuld udviklet rumbrand eller begrænse en brand i at sprede sig før en evt. supplerende styrke kommer frem. Brande er alt overvejende små i startfasen, udviklingshastigheden afhænger herefter dels af tilgængeligt brandbart materiale, delt af ventilationen. Det ligger i sagens natur, at jo tidligere i brandforløbet brandvæsnet kan starte sin indsats, jo større er chancen for med succes at redde liv og værdier. En indsats som påbegyndes et par minutter tidligere kan således have afgørende betydning. Som et eksempel har Hjørring Kommune siden år 2000 anvendt HSE i deres beredskab. Hjørring Kommune har i dag 2 HSE og har generelt gode erfaringer. Således har man f.eks. oplevet, at den Hurtige SlukningsEnhed, med sin hurtige og fleksible indsats, har reddede en sportshal fra at nedbrænde, har reddet to livløse personer ved en lejlighedsbrand og generelt har nedbragt indsatstiden samt de nødvendige ressourcer. Herved er de variable omkostninger til driften af brandvæsnet nedbragt samtidig med at serviceniveauet er hævet. Oplevelsen er, at den Hurtige SlukningsEnhed redder liv, reducerer værditabet for de skadelidte og reducerer kommunens driftsomkostninger til beredskabet. På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) anskaffe en HSE med skæreslukker som placeres på stationen i Haderslev. b) udstyre tanksprøjten i Vojens med UHPS. 12. Frigørelseskapacitet I Haderslev Kommune er der årligt knap 20 trafikuheld hvor trafikanter sidder fastklemte og skal frigøres af brandvæsnet. Frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld er i dag en naturlig del af brandvæsnets opgavesæt og del af brandmandens basiskompetencer. Indeks 17/38

I Haderslev Kommune varetages opgaven af de fire største frivillige brandværn, der dækker kommunens slukningsområder imellem sig. Stationerne i Haderslev og Vojens, som til sammen løser godt 60 % af de operative opgaver, kører således ikke frigørelse. I perioden 2009 2011 var der i udrykningsområde Haderslev i alt 9 frigørelsesopgaver og i udrykningsområde Vojens i alt 14 frigørelsesopgaver. Hvor opgaverne i Haderslev primært var i byområdet var opgaverne i Vojens primært i landdistriktet eller på Motorvejen. I oplægget til tilpasning af udrykningsområder reduceres den geografiske dækning fra station Vojens, bl.a. udgår Motorvejen. I de slukningsområder hvor brandstationen ikke varetager frigørelsen får man også udkaldet og kører til skadestedet. Her er opgaven at slukke en evt. brand samt stabilisere køretøjet og de tilskadekomne. På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) udstyre primærkøretøjet på stationen i Haderslev med hydraulisk frigørelsesværktøj. 13. Bådberedskabet Bådberedskabet i Haderslev Kommune har til formål at varetage redningsopgaver ( overfladeredning ) i kommunens søer, moser og vandløb samt havne. Søværnets Operative Kommando har ansvaret for redningsopgaver på Haderslev Fjord samt langs kommunens kyststrækning. På disse områder assisterer kommunens bådberedskab. Båden bemandes med 2 mand og har i perioden 2009-11 gennemsnitligt haft 5 årlige indsatser, hvoraf 1 indsats har været i Arnum, 4 på Haderslev Dam, 2 ved Gåsevig, 4 fra Haderslev Havn, 1 på Slivsø og 2 fra Aarøsund Havn. Vagten på kommunens båd varetages af Frivilligenheden på Solsikkevej på nær på hverdage i tidsrummet 06:00 16:00, hvor opgaven varetages af de to indsatsledere i forening hhv. en vagtfri kollega. Supplerende møder mandskab fra Frivilligenheden ind i hverdagsdagtimerne, i det omfang de har mulighed for det. Af hensyn til afdelingens primære arbejdsopgaver og den nuværende bemanding ved Brand og Redning kan det ikke garanteres, at der på hverdage 06:00 16:00 til stadighed er 2 medarbejdere, som kan afgå med bådberedskabet inden for 15 minutter. I dag er 6 af Frivilligenhedens medlemmer båduddannede. Frivilligenheden er indstillet på at sikre robusthed i enheden, så det fulde bådberedskab kan varetages. Dette kræver dog rekruttering af flere medlemmer med det specifikke mål at indgå i bådberedskabet. Afhængig af de rekrutteredes erhvervsaktivitet og bopæl vil der skulle rekrutteres 8 10 nye frivillige. Som et alternativt vil bådberedskabet kunne placeres på en brandstation. Da det kommunale bådberedskab blev etableret, blev det trukket ud af servicekontrakten med Falck for at reducere omkostningerne. En genplacering ved Falck synes derfor ikke optimal. Brandstationen i Moltrup har et meget lille garageareal og findes derfor heller ikke egnet. Umiddelbart betragtet vil Fjelstrup eller Hoptrup kunne finde anvendelse. Fjelstrup og Hoptrup har samme serviceniveau hvad angår adgang til Haderslev Havn samt Haderslev Dam, som de begge når hurtigere end Frivilligenheden. Fjelstrup har den bedste adgang til Haderslev Fjord og kommunens nordøstlige strande. Hoptrup har den bedste adgang til søerne i Vojens og kommunens sydøstlige strandområder, hvor der har været de fleste indsatser uden for Haderslev By. På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) gennemføre et pilotprojekt, som evalueres efter 1. år, hvor Frivilligenheden på Solsikkevej rekrutterer nye medlemmer så beredskabet på båden kan opretholdes med 3 mand og døgndækning alle årets dage. b) flytte bådberedskabet til Hoptrup, hvis pilotprojektet giver anledning til ændring. 18/38 Indeks

14. Rednings- og miljøvogn På Solsikkevej findes en Redningsvogn (RED 1), der afsendes som en supplerende enhed på udkaldet til redningsindsatser. Køretøjet har enkelte værktøjselementer, som ikke allerede findes på de af kommunens autosprøjter, der kører til frigørelse. Vagten på Redningsvognen varetages af Frivilligenheden på Solsikkevej på nær på hverdage i tidsrummet 06:00 16:00, hvor opgaven varetages af de to indsatsledere i forening hhv. en vagtfri kollega. Supplerende møder mandskab fra Frivilligenheden ind i hverdagsdagtimerne, i det omfang de har mulighed for det. Af hensyn til afdelingens primære arbejdsopgaver og den nuværende bemanding ved Brand og Redning kan det ikke garanteres, at der på hverdage 06:00 16:00 til stadighed er 2 medarbejdere, som kan afgå med bådberedskabet inden for tidskravet. Af de frivillige, som deltager i redningsvagten, har kun ganske få en brandmandsuddannelse (Grund- og Funktionsuddannelse Indsats) og er ikke nødvendigvis uddannede i anvendelsen af køretøjets værktøj. Udgangspunktet er derfor også, at Frivilligenheden bringer køretøjet frem til skadestedet og her kan udlevere forskelligt værktøj til mandskabet fra den lokale brandstation. Flere af kommunens brandstationer har tilkendegivet, at de oplever den nuværende konstruktion med redningsvognen som et underligt element i beredskabet og uden egentlig værdi. Samtidig opleves det at beredskabet ville blive styrket, hvis redningsvognen blev fremført af uddannet skadestedsvant personale og medbragte værktøj og materiel, som der var et reelt behov for. Foruden materiel som supplerer materiellet på de autosprøjter som indgår i frigørelsesberedskabet, herunder let lysmateriel, materiel til beskyttelse af tilskadekomne mod vejrliget opleves der et behov for materiel til at gennemføre en førsteindsats i forbindelse med kemikalieuheld. Herforuden understøtter køretøjet drejestigens indsats ved højde- og silo-/brøndredning. Flere peger på at køretøjet med fordel kan placeres på en brandstation, idet en væsentlig øget udkaldsbelastning også ses som en barriere for de frivillige brandværn. På denne baggrund vil Haderslev Kommune a) redefineret Redningsvognen som en Rednings- og Miljøvogn. b) flytte Rednings- og Miljøvognen til Sommersted c) tilpasse pakningen på Rednings- og Miljøvognen med let lysmateriel, materiel til beskyttelse af tilskadekomne mod vejrliget samt materiel til førsteindsats ved kemikalieuheld d) på sigt supplere Rednings- og Miljøvognen med spilkapacitet. Indeks 19/38

15. Køretøjer, materiel og bemanding Ved en fuld implementering af den risikobaserede dimensionering vil beredskabet bestå af følgende køretøjer. Station Nuværende vognpark Fremtidig vognpark Køretøj Vandtank Køretøj Vandtank Bemanding Arnum Autosprøjte 1.500 Tanksprøjte 5.000 HL + 5 Vandtankvogn 7.000 Fjelstrup Autosprøjte 1.800 Tanksprøjte 5.000 HL + 3 Vandtankvogn 9.000 Gram Autosprøjte 2.500 Autosprøjte 2.500 HL + 3 Vandtankvogn 9.000 Vandtankvogn 9.000 2 Haderslev Autosprøjte 2.400 Tanksprøjte 5.000 HL + 3 7 Vandtankvogn 9.000 Drejestige 2 Drejestige HSE m. skæreslukker 500 2 Hoptrup Autosprøjte 2.000 Autosprøjte 3.000 HL + 3 Vandtankvogn 8.000 Vandtankvogn 15.000 2 Moltrup Autosprøjte 3.000 Autosprøjte 3.000 HL + 3 Vandtankvogn 8.000 Vandtankvogn 9.000 2 Sommersted Autosprøjte 3.000 Autosprøjte 3.000 HL + 3 Vandtankvogn 13.500 Vandtankvogn 15.000 2 Rednings- og Miljøvogn 2 Vojens Autosprøjte 2.000 Tanksprøjte m. UHPS 5.000 HL + 5 8 Vandtankvogn 8.000 Aarø HSE 700 HSE 700 2 Solsikkevej Redningsvogn Redningsvogn 2 Redningsvogn Redningsvogn + båd 3 Redningsvogn + båd Tabel 1 - Redningsberedskabets vognpark Grundlæggende er det eneste krav til pakningen på brandvæsnets køretøjer, at man medbringer materiel til at yde en forsvarlig afhjælpende indsats. I den tidligere dimensioneringsbekendtgørelse blev der stillet mere konkrete krav til pakningen på køretøjerne, f.eks. skulle en autosprøjte indeholde Højtryks- eller lavtrykspumpe og 1.200 liter vandtank 2 stk. 60 m slangevinder 500 m B- og C-slanger samt 2 B- og 6 C-strålerør 90 liter syntetisk skumvæskekoncentrat samt 3 skumrør 2 håndildslukker, 6 kg 6 sæt røgdykkerudstyr inkl. reserveflasker 1 stk. 9 m eller 11 m stige. De tidligere minimumskrav opfyldes af alle kommunens autosprøjter. Supplerende findes på de fleste køretøjer Rygningsstige, skorstensfejersæt og faldsikring (autosprøjter) Overtryksventilator (autosprøjter) Førstehjælpsudstyr, båre/spine board og hjertestarter (autosprøjter) SINE vognterminaler, statuspanel og GPS. På denne baggrund vil Haderslev kommune a) udstyre alle køretøjer med den supplerende pakning og det supplerende udstyr. 16. Redningsberedskabets grundlæggende struktur Dette afsnit opsummerer og supplerer de foregående grundlæggende delafsnit. 7 Udrykningen består generelt af HL + 5, ved udkald som omfatter Drejestigen bliver HSE derfor på stationen 8 Idet bemandingen sendes i udbud med 2 ligeværdige muligheder a) Udrykningen fra stationen i Vojens bemandes i dagtimerne med holdleder og 3 mand, aften/nat bemandes udrykningen med holdleder og 5 mand, i dagtimerne afsendes tankvogn fra nærmeste nabostation i forhold til skadestedets adresse b) Hvervningen til stationen i Vojens intensiveres med kommunens aktive bistand og udrykningen fra stationen i Vojens bemandes med holdleder og 5 mand samtidig med at den eksisterende model med gensidig dækning Haderslev/Vojens udvides, så den ikke kun gælder i særlige perioder, men generelt anvendes ved manglende mandskab til stationen i Vojens og der i disse situationer afsendes tankvogn fra nærmeste nabostation i forhold til skadestedets adresse. 20/38 Indeks