Evaluering af pilotprojekt

Evaluering af piltprjekt vedr. srtering, behandling g udskibning af jerng metalskrt fra Sisimiut g Maniitsq Januar 2011 Udgivelsesdat : Januar 2011 Prjekt : 30.6422.03 Udarbejdet : Iben Langgaard, Grntmij Carl Br Kntrlleret : Mette Nrengaard, Grntmij Carl Br Gdkendt : Iben Langgaard, Grntmij Carl Br

Evaluering af piltprjekt Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 OPSUMMERING AF ERFARINGER 3 2.1 Organisering af pgaven 3 2.2 Indretning af pladsen 4 2.3 Materiel g håndtering 5 2.4 Srtering g fraktiner 5 2.5 Pakning af cntainere 6 2.6 Udskibning g afsætning 7 2.7 Priser g øknmi 8 3 PILOTPROJEKTET I MANIITSOQ 10 3.1 Mandskab g materiel 10 3.2 Srtering af jern- g metalskrttet 10 3.3 Prjektets frløb 11 4 PILOTPROJEKTET I SISIMIUT 13 4.1 Overrdnet frløb 13 4.2 Betalingsbetingelser 14 4.3 Mandskab g materiel 15 4.4 Srtering af jern- g metalskrttet 15 4.4.1 Urent jern til shredder 16 4.4.2 Rent svært jern 17 4.4.3 Rene metaller 18 4.4.4 Wirer 19 4.4.5 Dæk 19 4.5 Frasrtering af affaldsfraktiner 20 4.5.1 Brændbart affald 20 4.5.2 Ikke miljøbehandlede køretøjer 20 4.6 Afsætning, mængder g øknmi 20 4.6.1 Udskibning g afsætning 20 4.6.2 Fraktiner g mængder 21 4.6.3 Øknmi 22 4.7 Drift af mdtageplads 23 4.7.1 Opgavens mfang 23 4.7.2 Øknmi 24

Evaluering af piltprjekt Side 2 1 INDLEDNING På kmmuneingeniørmødet i 2009 blev de 4 grønlandske kmmuner enige m, at et piltprjekt mhandlende håndtering, behandling g udskibning af jern- g metalskrt med frdel kunne gennemføres i Qeqqata Kmmunia. KANUKOKA har efterfølgende i samarbejde med Qeqqata Kmmunia udarbejdet en prjektbeskrivelse fr piltprjektets gennemførelse g udvalgt byerne Maniitsq g Sisimiut sm frsøgslkaliteter. Grønlands Selvstyres Miljøafdeling finansierer den teretiske del af piltprjektet, mens Qeqqata Kmmunia finansierer de driftsrelaterede udgifter frbundet med gennemførelsen af prjektet. Nærværende rapprt indgår i 2. fase af piltprjektet mhandlende datapsamling, evaluering g frmidling af erfaringer. I rapprten redegøres fr, hvrdan piltprjektet i henhldsvis Maniitsq g Sisimiut er frløbet samt hvilke erfaringer, der er gjrt. Rapprten er udarbejdet på baggrund af en besigtigelse af frsøgslkaliteterne gennemført i juni 2010. Frmålet med rapprten er, at samle den viden g de erfaringer, der er pnået i frbindelse med gennemførelsen af piltprjektet i Qeqqata Kmmunia med henblik på at gøre denne viden tilgængelig fr de øvrige kmmuner. Det er således intentinen, at det gennemførte piltprjekt skal danne udgangspunkt fr afhentning af phbet skrt andre steder på kysten g fremadrettet skabe frudsætninger fr en ptimal prcedure ved fremtidig løbende udskibning af skrt fra Grønland.

Evaluering af piltprjekt Side 3 2 OPSUMMERING AF ERFARINGER I det følgende afsnit gives en række gde råd til andre kmmuner, hvis de vil gennemføre lignende prjekter på baggrund af de erfaringer, der er gjrt i frbindelse med gennemførelsen af piltprjektet i Qeqqata Kmmunia. Generelt er knklusinen, at den mest langsigtede løsning er løbende at srtere skrttet efterhånden sm det indleveres g dermed sikre, at de frskellige fraktiner håndteres særskilt. Herved sikres, at f.eks. brændbart affald, elektrnik g miljøfarligt affald ikke blandes med skrttet, men i stedet håndteres på den mest hensigtsmæssige g miljømæssigt frsvarlige måde. Løbende srtering er gså ud fra et langsigtet perspektiv den øknmisk mest frdelagtige løsning, idet man kan nøjes med at håndtere skrttet én gang ved mdtagelsen. Dette til frskel fra depnering af skrttet i en blandet bunke, sm så på et senere tidspunkt skal udsrteres. Erfaringen er, at det ikke bare er tidskrævende, men gså farligt at skille sådanne bunker ad, især hvis der er stålwirer g kabler imellem. 2.1 Organisering af pgaven Oprydningen kan fretages af kmmunen selv g f.eks. rganiseres i sammenhæng med kmmunens øvrige driftsaktiviteter på affaldsmrådet. Det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressurcer g mandskab til at frestå prydningen, g at der sikres et ejerskab til pgaven. Oprydning af pmagasineret jern- g metalskrt er en str pgave, sm kan virke uverskuelig g uverkmmelig. Dette giver en risik fr, at man aldrig kmmer i gang eller at man går i stå undervejs sm følge af ufrudsete barrierer. Tidsplaner, delmål, løbende pfølgning g synlig pbakning er derfr vigtige redskaber til, at sikre udviklingen i prjektet samt engagementet blandt de invlverede persner. Alternativt kan pgaven udbydes til en privat entreprenør. Hvis dette er løsningen, skal kmmunen udarbejde et udbudsmateriale, hvr pgaven beskrives g kravene til entreprenøren defineres så klart g præcist sm muligt. Før udbuddet gennemføres, kan der eventuelt fretages en prækvalifikatin af ptentielle tilbudsgivere. På denne måde kan kmmunen ldde interessen fr at byde på pgaven g samtidig sikre, at de bydende entreprenører er i stand til at løfte pgaven. En frdel ved at verlade pgaven til en privat entreprenør er, at kmmunen på frhånd kan sikre sig at denne har det nødvendige mandskab g bedre materiel til at håndtere skrttet med. I kntrakten med en entreprenør bør kmmunen sikre sig, at pgaven g ansvarsfrdelingen er præcist defineret. Ligeledes skal der aftales faste deadlines g prcedurer fr pfølgning undervejs. En privat entreprenør vil i vinterperiden typisk skulle bruge sine køretøjer til snerydning g lignende, mens han i den frstfrie smmerperide vil have travlt med jrdarbejder. Derimd er arbejdet med at srtere g behandle skrttet gdt til beskæftigelse af medarbejderne i entreprenørens lavsæsner frår g efterår. Såfremt der benyttes en privat entreprenør til at løse pgaven, bør der hensyn til disse frhld ved planlægningen af pgaven g fastsættelsen af tidsplaner.

Evaluering af piltprjekt Side 4 Det er erfaringsmæssigt vigtigt at sikre incitament til, at pgaven løses til tiden på en øknmisk ratinel måde fr kmmunen. Betalingen af entreprenøren kan f.eks. afhænge af de afskibede mængder. I Sisimiut aftalte kmmunen g entreprenøren at dele mkstningerne til fragt såvel sm indtægterne ved salg af skrttet. På denne måde havde entreprenøren et stærkt incitament til at maksimere fyldningsgraden af cntainerne samt til at srtere skrttet i de til enhver tid mest rentable fraktiner. Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Hvis kmmunen vil løfte pgaven selv, skal der afsættes tilstrækkelige ressurcer g mandskab til at løfte pgaven En væsentlig risik ved, at kmmunen løser pgaven i eget regi er, at pgaven nedpririteres til frdel fr andre mere presserende pgaver Da pgaven mange steder kan virke uverskuelig g uverkmmelig er løbende pfølgning g synlig pbakning vigtig Ved at udbyde pgaven til en privat entreprenør kan der sikres en fremdrift g en frnuftig øknmi i pgaven ved at lade afregningen afhænge af de afskibede mængder Hvis pgaven løses af en privat entreprenør bør kmmunen gøre en indsats fr løbende at følge prjektet fr at få del i de praktiske erfaringer 2.2 Indretning af pladsen Inden prydningen igangsættes skal der psættes byggestrømtavle, etableres rienteringsbelysning samt pstilles redskabs- g mandskabsfaciliteter. Fr at mindske klunseri, tilfældig aflæsning af affald mv. bør mrådet indhegnes. I Sisimiut afgrænsede entreprenøren mrådet ved brug af brugte pntner, sm lå i det phbede jern- g metalaffald. Efter at den stre bunke er ryddet, har det i Sisimiut vist sig at være en frdel, at inddele pladsen i båse så fraktinerne kan srteres allerede ved mdtagelse. Efterhånden sm dele af pladsen ryddes fr skrt kan frberedelserne til en eventuelt efterfølgende permanent mdtageplads påbegyndes. Eksempelvis kan der fretages en afdækning af jrden med sten eller skærver, med henblik på at sikre bedre dræning af pladsen samt hindre fastfrysning af jrd til skrttet. Ligeledes kan pladsen indrettes med rampe til placering af cntainer i lavere niveau end maskinen, båse til srtering af de frskellige fraktiner, særlig plads til miljøbehandling af køretøjer etc. På denne måde kan der i frbindelse med den løbende prydning tages højde fr den fremtidige indretning af pladsen. Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Området bør indhegnes fr at afgrænse mrådet g frhindre klunseri, tilfældig aflæsning af affald g lignende Pladsen kan med frdel indrettes med en rampe til placering af cntainer i et frskudt niveau, da et bedre verblik ver cntaineren giver mulighed fr at øge fyldningsgraden Afdækning af jrden med skærver frhindrer fastfrysning af jrd til skrttet g dermed ekstra mkstninger ved afsætning Efterhånden sm pladsen ryddes kan der med frdel indrettes båse til pbevaring af de frskellige fraktiner

Evaluering af piltprjekt Side 5 2.3 Materiel g håndtering Srtering g håndtering af jern- g metalskrttet fretages nemmest ved brug af en gravemaskine med srteregrab. Alternativt kan benyttes en gummiged med pallegafler. Mntering af skvl på gummigeden giver erfaringsmæssigt chaufføren et dårligt udsyn ved håndteringen af skrttet g kan ikke anbefales. Større emner neddeles ved brug af skærebrænder, plasmaskærer eller vinkelsliber, mens vluminøse emner flades ved hjælp af gravemaskinens grab eller en str, tung genstand, eventuelt påmnteret en gribeknp fr lettere håndtering. Trmler kan gså presses i en trmlepresse. Såfremt der benyttes bæltekøretøj til håndteringen af skrttet, vil ngle jern- g metalemner kunne presses ved brug heraf. I Sisimiut har man gde erfaringer med at sammenflde bilvrag med gravemaskinen se demnstratinsvide på KANUKOKAs hjemmeside. Om vinteren kan lave temperaturer give driftsprblemer fr entreprenørmaskiner, ligesm sne g is dels gør srteringen mere besværlig g dels medfører en større andel af f.eks. brændbart affald i det udsrterede jern- g metalskrt, da det kan være svært at adskille fraktinerne. Ligeledes vil der uundgåeligt fryse en del jrd fast til skrttet, sm under transprten tør p g lægger sig i bunden af cntaineren. På mdtageanlægget frasrteres jrden g sendes til depnering, hvilket giver en ekstra mkstning ved afregningen. Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Srteringen af blandet jern- g metalskrt fretages bedst med en gravemaskine, der er udstyret med en grab Hvis der kun er en gummiged til rådighed, fretages srteringen nemmest hvis denne udstyres med pallegafler frem fr med skvl, da denne hindrer udsynet Om vinteren vil der pga. frsten uundgåeligt kmme en del jrd g brændbart affald i cntainerne, hvilket medfører ekstra mkstninger ved afregning med mdtageanlæg 2.4 Srtering g fraktiner Skrttet pakkes i 20 OT (pen tp) cntainere. Størstedelen af det phbede jern- g metalskrt kan afsættes sm urent jern til shredder. Dette gælder gså miljøbehandlede biler inkl. mtr, trykflasker sm er skåret p g mindre mængder præislerede rør. Generelt skal affaldet srteres, så der er tale m rene fraktiner. Det er dg sm ftest muligt at lave særlige aftaler med mdtageanlægget, så der i en cntainer med én fraktin kan placeres enkelte emner af en anden fraktin (f.eks. emner af svær jern). Det anbefales at srtere værdifulde metaller (aluminium, kbber, messing) g fraktiner (kabler, kølere, elmtrer) særskilt f.eks. i mindre behldere sm en trmle eller en gammel lietank. Når disse er fyldt kan de efter aftale med mdtageanlægget placeres i bagenden af en cntainer, så de kan udtages g behandles separat ved mdtagelsen.

Evaluering af piltprjekt Side 6 Rustfrit stål er en meget værdifuld fraktin g vil sandsynligvis udgøre en så str del af det phbede skrt, at det kan betale sig at udsrtere det fra de øvrige metaller fr separat afsætning. Wirer udgør et særskilt prblem i frbindelse med srteringen af skrttet, da de fte er filtret ind i de øvrige emner. Tykke wirer skal neddeles i længder på maks. 4 meter fr at have en værdi ved afsætning. Erfaringen fra Sisimiut er, at det ikke kan betale sig at neddele wirerne, da dette er fr tidskrævende. Tynde wirer skal samles i en frseglet behlder, så de ikke ruller sig ud. Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Størstedelen af jern- g metalskrttet, herunder miljøbehandlede biler, pskårede trykflasker g præislerede rør kan afsættes sm urent jern til shredder Værdifulde metaller bør udsrteres fr særskilt afsætning g kan f.eks. psamles i en gammel trmle eller tank Rustfrit stål er særlig værdifuldt g bør udsrteres fr sig Wirer skal neddeles til maks. 4 meters længde fr at have en værdi ved afsætning. Dette vurderes ikke at kunne betale sig. Mdtageanlægget kan vejlede m hvilke fraktiner der bør srteres i. 2.5 Pakning af cntainere Ved placering af cntaineren lavt i frhld til gravemaskinen kan fyldningsgraden øges. Et bedre verblik ver cntainerens indhld betyder, at det er nemmere at fylde cntaineren ptimalt. Desuden kan cntainerens indhld nemmere presses ved hjælp af en gravemaskine. I Sisimiut pbyggede man en jrdrampe til gravemaskinen på ca. 1,5 meter. Det var erfaringen, at dette medvirkede til at øge fyldningsgraden på cntainerne væsentligt. Omvendt gav den faste placering af cntaineren den ulempe, at skrttet skulle flyttes i flere mgange. Særligt ved pakning af cntainere med svært jern, men generelt ved pakning af emner på ver 3 mm. gdstykkelse, skal man være pmærksm på at undgå beskadigelser på cntainerne. Cntainerne bør ikke fyldes fr meget når der er tale m tunge fraktiner, da vægten i sig selv kan presse cntainerne ud af frm. Erfaringsmæssigt bør der maksimalt fyldes 20 tn i en cntainer. Ved tunge fraktiner sm f.eks. wirer bør cntainerne derfr ikke fyldes helt p. Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Ved placering af cntainer i et lavt niveau kan fyldningsgraden øges, men en fast placering af cntaineren betyder samtidig at skrttet skal flyttes ad flere mgange. Ved pakning af tunge fraktiner skal man være pmærksm på, at undgå beskadigelser af cntainerne. Der bør maksimalt fyldes ca. 20 tn skrt i en cntainer, hvilket særligt er vigtigt ved pakning af tunge fraktiner sm f.eks. wirer. I ngle byer skal man være pmærksm på lavere vægtgrænser fr cntainere bestemt af havnefaciliteternes kapacitet.

Evaluering af piltprjekt Side 7 2.6 Udskibning g afsætning Leveringstiden på tmme cntainere kan variere meget g afhænger bl.a. af, hvr RAL har tmme cntainere stående på det aktuelle tidspunkt, hvr mange cntainere der bestilles (RAL er kun i besiddelse af et begrænset antal åbne 20 cntainere), hvr fte den enkelte havn besejles g m den besejles direkte fra Danmark. Der kan derfr være str uregelmæssighed i hvrnår g hvr mange cntainere, der bliver leveret. Leveringstidspunktet vil dg kunne plyses ved bestilling. Fra leveringen er cntainerne til rådighed i 5 kalenderdage, hvrefter der skal betales cntainerleje (135 kr. pr. dag). Det er derfr en frdel at parbejde srterede lagre af de frskellige fraktiner, så læsningen af cntainere kan ske umiddelbart efter mdtagelsen af cntainerne fra RAL. Alt gds skal bkes hs RAL inden indlevering i den havn, sm cntaineren afsendes fra. Inden afsætning skal der indgås aftale med mdtageanlæg i Danmark. Det kan aftales, at mdtageanlægget afhenter de fyldte cntainere ved Grønlandshavnen samt leverer cntainerne tilbage hertil efter tømning. Virksmheden skal ligeledes betale de nødvendige afgifter til havnen i Ålbrg. Før indgåelse af aftale med mdtageanlæg kan der evt. gennemføres et udbud vedrørende afsætningen, hvrved der kan sikres faste afsætningspriser. Da priserne på skrt er meget svingende, vil mdtageanlægget dg skulle indregne disse udsving ved afgivelse af faste priser. Det vil derfr bedre kunne betale sig, at afsætte det srterede jern- g metalskrt løbende til de gældende markedspriser. I det mfang der er plads hertil, kan skrttet pbevares i srterede bunker indtil priserne er særligt gunstige. De højeste afsætningspriser fås, hvis markedet løbende vervåges g der afsættes til det mdtageanlæg, der på det givne tidspunkt tilbyder de højeste priser. Der kan dg være andre frdele ved, at have en fast samarbejdsaftale med et bestemt mdtageanlæg (men ikke nødvendigvis med faste priser). Herved kan der aftales faste priser på transprt af cntainerne fra g til havnen i Ålbrg, der kan løbende søges vejledning mkring srtering g der kan nemmere indgås af særlige aftaler m indhldet af cntainerne g lignende. Alternativt kan skrttet afsættes via Danbørs. Danbørs er en mæglervirksmhed, der beskæftiger sig med afsætning af genanvendelige materialer g derfr løbende vervåger markedet. På denne måde har kmmunen ikke den direkte kntakt til mdtageanlægget, hvilket kan være en frdel i tilfælde af f.eks. uenighed mkring kvaliteten af skrttet eller lignende. Erfaringen fra prjektet i Sisimiut var dg, at der er større frdele ved at have den direkte kntakt til mdtageanlægget. Sm følge af de manglende erfaringer g skrttets uhmgene sammensætning kan der pstå mange spørgsmål til srteringen, sm nemmest kan afklares ved direkte kntakt til mdtageanlægget. Herved pnås gså en bedre frståelse fr, hvrdan den videre behandling af affaldet fregår hs mdtageren.

Evaluering af piltprjekt Side 8 Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Der bør parbejdes srterede lagre af de frskellige fraktiner, så cntainerne kan fyldes umiddelbart efter mdtagelse Fr at pnå de bedste priser bør der løbende afsættes til den gældende markedspris g skrttet kan eventuelt pbevares, til priserne er gunstige Det er frdelagtigt at have et fast samarbejde med et mdtageanlæg, da dette giver mulighed fr at søge vejledning m srtering, indgå særlige aftaler mv. 2.7 Priser g øknmi Jern- g metalskrt samt dæk transprteres med RAL sm miljøgds. Fr hver cntainer betales RAL fr håndtering i såvel Aalbrg sm Grønland, samt en fragtpris i henhld til det gældende tarifblad fr miljøgds. Håndteringsprisen i Grønland varierer mellem de frskellige byer. Hertil lægges et lie- g valutatillæg, sm reguleres hver anden måned. De gældende priser ses nedenfr. Pris pr. cntainer (DKK) Håndtering Grønland 817-1.412 Fragtpris miljøgds 3.623 Håndtering Aalbrg 652 Tabel 1: RAL fragt- g håndteringspriser 2009-2010 Herudver betales et fast håndteringsgebyr til mdtageanlægget i Danmark, sm dækker afhentning g tilbagelevering af cntaineren til Grønlandshavnen i Aalbrg. I tabellen nedenfr ses, hvr meget der i gennemsnit kan fyldes i en cntainer. Såfremt cntainerne fyldes med håndkraft, må der regnes med lavere gennemsnitsvægte. Indtægtsniveauet pr. cntainer afhænger dels af, hvr meget der fyldes i cntaineren g dels af de gældende markedspriser. Fra indtægten skal fratrækkes de faste mkstninger til fragt g håndtering af cntainerne. Fraktin Vægt pr. cntainer (tn) Indtægt pr. cntainer (DKK) Urent jern til shredder 9-13 10-15.000 Rustfrit stål 7-9 80-125.000 Frbehandlede biler 10-12 9-14.000 Wirer 14-20 0 Dæk 5-8 -5-8.000 Tabel 2: Gennemsnitlig vægt g indtægtsniveau pr. cntainer ekskl. håndtering. Sm det ses er der str frskel på værdien af de frskellige fraktiner. Der gives ingen pris fr wirer > 4 meter, mens der er en mkstning frbundet med afsætningen af dæk.

Evaluering af piltprjekt Side 9 Erfaringerne fra piltprjektet er, at: Prisen til RAL fr fragt g håndtering af en cntainer er på mellem 5.000 5.700 kr. afhængigt af, hvilken havn der udskibes fra Rustfrit stål er særlig værdifuldt, g kan indbringe i størrelsesrdenen 80.000 125.000 kr. pr. cntainer Wirer, der ikke er neddelt til maks. 4 meters længde har ingen værdi ved afsætning Det kster mkring 1.000 kr. pr. tn at kmme af med dæk g der kan være mellem 5 g 8 tn i en cntainer

Evaluering af piltprjekt Side 10 3 PILOTPROJEKTET I MANIITSOQ I Maniitsq by er der gennem de sidste ca. 20 år pmagasineret jern- g metalskrt på et areal i tilknytning til frbrændingsanlægget g den eksisterende dump. Ved en besigtigelse i ktber 2009 blev mængden af jern- g metalskrt vurderet til ca. 2.000 tn. I frbindelse med piltprjektet blev det besluttet, at Teknik g Miljøfrvaltningen i Maniitsq selv skulle frestå prydningen af det phbede jern- g metalskrt. Opgaven mfatter srtering, behandling, læsning g transprt af skrttet til den lkale havn. Der er afsat 150.000 kr. til håndtering g brtskaffelse af jern- g metalskrt fra dumpen i Maniitsq. 3.1 Mandskab g materiel Prjektet i Maniitsq ledes af kmmunen g rganiseres derfr i tæt sammenhæng med de øvrige driftsaktiviteter relateret til affaldsbehandlingen i kmmunen, herunder miljøbehandling af køle-/frysemøbler, demntering af elektrnikaffald samt srtering g emballering af farligt affald. Der har været allkeret én mand til at stå fr srteringen g prydningen af det phbede jern- g metalskrt. I perider har prjektet dg ligget stille pga. mangel på mandskab. Det er således erfaringen, at det er svært at skaffe stabil g kvalificeret arbejdskraft til at løfte pgaven. Desuden er der sm ftest brug fr de fremmødte medarbejdere til andre g mere presserende pgaver, sm driftsafdelingen har ansvaret fr at løse. I denne sammenhæng ender det nemt med, at srteringen af skrttet pririteres ned, da det til frskel fra andre pgaver bedre kan vente. Der har ikke været midler til at investere i materiel særskilt til prjektet. Der er derfr benyttet det frhåndenværende materiel mfattende en mindre gummiged med skvl, vinkelsliber, skærebrænder, plasmaskærer samt en trmlepresser. Kmmunen råder desuden ver en større gummiged, sm i mindre mfang kan rekvireres til benyttelse til f.eks. presning af vluminøse emner. Ifølge de invlverede i prjektet ville det især have lettet srteringen af det sammenblandede skrt, hvis der havde været en gravemaskine med grab til rådighed. Srteringen er i stedet fretaget dels manuelt g dels ved hjælp af gummigeden, hvilket er mere besværligt g tidskrævende. 3.2 Srtering af jern- g metalskrttet Sm udgangspunkt har fkus været, at få skabt mere plads på arealet med henblik på at kunne pstille 20 OT (pen tp) cntainere samt fretage srtering af jern- g metalskrttet i frskellige fraktiner. Der er fretaget srtering i primært t fraktiner, henhldsvis rent let jern g rent svært jern. Herudver er der frasrteret aluminium, kbber g messing, sm pbevares i gamle lietanke.

Evaluering af piltprjekt Side 11 Opbevaring af rene metaller i gamle tanke Håndteringen af stre g tunge emner vanskeliggøres af, at der ikke er en maskine med grab til rådighed. En grab kunne ligeledes lette srteringen af affald, sm er filtret sammen. Kabinetter fra miljøbehandlede køle-/frysemøbler er tidskrævende at neddele g er derfr indtil videre ikke behandlet yderligere. Det vurderes at tage mkring 2 timer at adskille et enkelt kabinet. Srteringen g læsningen af cntainerne er fretaget manuelt samt ved brug af en gummiged. Der har ikke været mulighed fr at presse indhldet af cntainerne maskinelt, hvrfr der har været fkus på at få mest muligt i cntainerne ved at pakke skrttet mhyggeligt. 3.3 Prjektets frløb Piltprjektet blev pstartet i efteråret 2009 g pgaven har rganisatrisk været placeret under kmmunens driftsafdeling. Driftsafdelingen har haft én mand til at fretage prydning af det phbede jern- g metalskrt. Af frskellige årsager har arbejdet dg ligget stille i perider g ved besigtigelsen prim juni 2010 var der intet mandskab til at frestå pgaven. Planen var på dette tidspunkt at ansætte en ny mand til pgaven. Ved dette prjekts afslutning var det endnu ikke lykkedes, at finde en mand til at løfte pgaven. Ved besigtigelsen var der fyldt ca. en halv cntainer med let jern g en halv cntainer med svært jern. Planen var på dette tidspunkt at sætte en af driftsafdelingens medarbejdere til at presse trmler, idet dette er en relativt ukmpliceret pgave. Trmlerne er pt. pmagasineret på et særskilt mråde af dumpen g fjernelse heraf kunne frigive plads til srtering af de øvrige fraktiner i separate bunker. Ifølge mdtageanlægget i Danmark kan der erfaringsmæssigt være mellem 4 g 6,5 tn pressede trmler i en cntainer.

Evaluering af piltprjekt Side 12 Ophbede trmler på dumpen i Maniitsq Ved dette prjekts afslutning var der ikke sket yderligere srtering i frbindelse med piltprjektet. Der er således ikke været afskibet cntainere fra prjektet i Maniitsq g der findes derfr ingen erfaringer fr, hvr meget skrt der kan være i en cntainer, sm fyldes manuelt eller hvr mange mandetimer der bruges på srtering g fyldning af en cntainer. Barriererne fr at kmme videre med prjektet vurderes bl.a. at være følgende: Mangel på arbejdskraft: Der er en løbende mangel på stabil g kvalificeret arbejdskraft, sm kan håndtere de nødvendige redskaber g maskiner Priritering af pgaven: Oprydningen er blt en af mange arbejdspgaver, sm skal løses af driftsafdelingen. Da andre pgaver typisk er mere presserende, bliver prydningen nemt nedpririteret i tilfælde af sygdm, ferie eller blt generel mangel på arbejdskraft Begrænset øknmi: De afsatte midler til pgaven er begrænsede g vurderes kun at række til prydning af en del af phbede jern- g metalskrt. Dette påvirker engagementet g incitamentet til, at kmme i gang med pgaven

Evaluering af piltprjekt Side 13 4 PILOTPROJEKTET I SISIMIUT I Sisimiut by blev der i 2005 fretaget en prydning af det jern- g metalskrt, sm på daværende tidspunkt var pmagasineret på et areal syd fr frbrændingsanlægget. Siden er arealet på ny blevet fyldt med jern- g metalskrt. Omfanget blev i august 2009 vurderet til ca. 1.500 tn, hvilket senere blev nedjusteret til mkring 1.000 tn. I frbindelse med piltprjektet blev det besluttet, at udbyde pgaven med at srtere, behandle, læsse g transprtere jern- g metalskrt til den lkale havn. Der blev afsat 850.000 kr. til finansiering af prydningsprjektet i Sisimiut. 4.1 Overrdnet frløb Opgaven blev udbudt i august 2009 g mfattede følgende ydelser: indretning g vedligehldelse af arbejds- g plagsmråde srtering g behandling af jern- g metalskrt bestilling, læsning g transprt af cntainere tur/retur til havnen i Sisimiut Qeqqata Kmmunia ville selv stå fr afsætning af de srterede fraktiner til Danmark. Efter gennemførelse af udbud, hvr tre lkale firmaer afgav bud, blev der indgået en entrepriseaftale med entreprenør BJ Entreprise A/S i Sisimiut. I ktber 2009 startede entreprenøren srteringen af jern- g metalskrt på pladsen. Srteringen er frløbet ver t måneder i efteråret 2009 samt mkring 3 måneder i fråret 2010. Fra midten af december til mkring midten af marts har aktiviteterne på pladsen været lukket ned, primært pga. de vejrmæssige frhld. Således kan lave temperaturer give driftsprblemer fr entreprenørmaskinerne, ligesm sne g is dels gør srteringen mere besværlig g dels medfører en større andel af f.eks. brændbart affald i det frasrterede jern- g metalskrt, da det kan være svært at adskille fraktinerne. Oprydning af jern- g metalskrt i Sisimiut, april 2010

Evaluering af piltprjekt Side 14 Prjektet blev afsluttet i juni 2010, hvr pladsen var strt set ryddet fr skrt. Dg resterede en større mængde frasrteret rent svært jern, sm ikke var mfattet af kntrakten, men sm ifølge aftale skulle aftages af entreprenøren fr videre neddeling g frsendelse. Ligeledes resterede mindre mængder af en række fraktiner så sm elkabler, aluminium g elmtrer, sm blev pgjrt g afregnet særskilt. Derudver manglede der at blive udskibet et antal miljøbehandlede køretøjer g en mindre mængde dæk. I fråret 2010 gennemførtes en frit lejde aktin, hvr brgere g virksmheder kunne indlevere skrt uden beregning. I denne frbindelse indleverede en enkelt virksmhed mkring 200-300 tn skrt. Håndtering af denne mængde udestd ved afslutning af piltprjektet. Erfaringen fra denne type aktiner er, at der typisk indleveres en del gamle køretøjer. Herudver er det primært virksmheder, sm benytter muligheden til at kmme af med f.eks. gamle anlæg, tanke, maskiner g lignende. Ved en frit lejde aktin i Sisimiut i 2009 blev der afleveret i alt ca. 63 tn skrt fra 6 virksmheder, mens der ved en tilsvarende aktin i 2010 blev indleveret ca. 10,6 tn fra 9 virksmheder samt 2 køretøjer. Qeqqata Kmmunia udbød i maj 2010 pgaven med at drive en mdtageplads fr jern- g metalskrt i Sisimiut. Opgaven mfattede indretning g drift af mdtageplads, srtering g behandling af skrttet samt afsætning af de srterede fraktiner. Fra den 1. juli 2010 er denne pgave blevet varetaget af BJ Entreprise A/S (se nærmere beskrivelse i afsnit 4.7). 4.2 Betalingsbetingelser Ifølge udbudsmaterialet fr srtering g behandling af jern- g metalskrt ved dumpen i Sisimiut skulle entreprenøren give en pris pr. tn srteret, behandlet g udskibet jern- g metalskrt pdelt på fraktiner. Entreprenøren ville mdtage betaling pr. fraktin pgjrt i tn, når kmmunen havde mdtaget en mængdepgørelse fra mdtageanlægget i Danmark. I udbudsmaterialet blev der pstillet minimumsgrænser fr vægten på fyldte cntainere med jern- g metalskrt, differentieret afhængigt af fraktin. Kravene blev stillet fr at sikre, at skibstransprten ville ske på øknmisk vis. Såfremt en cntainer ved indvejning ikke kunne pfylde minimumskravet, skulle entreprenøren efterfylde cntaineren. Hvis cntaineren derimd indehldt mere end den fastsatte minimumslast, ville entreprenøren mdtage en bnus på 300 kr. pr. ekstra tn. Efter gennemførelse af udbud blev der aftalt en anderledes afregning med entreprenøren. Ifølge denne aftale skulle pgaven afregnes efter en fast pris frem fr afhængigt af udskibede mængder. I stedet fr de vennævnte minimumsgrænser fr fyldningsgrad med efterfølgende tilskrivning af bd eller bnus, blev det aftalt at entreprenøren ville mdtage 50 % af indtægten ved salg af samtlige jern- g metalfraktiner, dg fratrukket 50 % af fragtudgifterne. Denne afregningsmetde betød, at eventuelle ændringer i markedspriserne fr jerng metalskrt gså ville få betydning psitivt såvel sm negativt fr entreprenøren. Samtidig blev entreprenøren tilskyndet til at srtere affaldet i de til enhver tid mest rentable fraktiner, ligesm man bevarede incitamentet til at maksimere fyldningsgraden af cntainerne. Rent praktisk var denne afregningsmetde mere simpel at benytte, men indebar samtidig en øknmisk risik fr entreprenøren i tilfælde af, at markedspriserne på skrt ville falde.

Evaluering af piltprjekt Side 15 Ved afslutningen af prjektet blev de resterende mindre mængder på pladsen pgjrt g prissat efter gældende markedspris, hvrefter kmmunen g entreprenøren kunne fretage en endelig afregning. 4.3 Mandskab g materiel Der har i gennemsnit været 3 mand på pladsen, hvraf den ene mand har fretaget srtering g håndtering af skrttet ved hjælp af gravemaskine. Der er anvendt t gravemaskiner på henhldsvis 15 g 25 tn til at fretage srteringen g knusningen af skrttet med srteregrab. Den mindste af maskinerne har dg kun været i brug i en begrænset peride på mkring 2 uger. Den mindste af maskinerne har været bedst til at srtere affaldet med, mens den stre især har været gd til håndtering af persnbiler g lignende. Herudver har der været anvendt skærebrænder til neddeling af større emner g en tung klds til fladning af vluminøse emner. 15 tn gravemaskine med srteregrab I løbet af piltprjektet investerede entreprenøren ca. 650.000 kr. i en skrtsaks på mkring 4 tn til neddeling af svære emner sm fx tanke, cntainere g maskiner. Til håndtering af denne saks har entreprenøren benyttet en gravemaskine på 35 tn. Saksen er ptimal til det beskrevne frmål, idet emnerne kan neddeles væsentligt hurtigere g nemmere end ved brug af f.eks. en skærebrænder. Investeringen i det dyre materiel skal dg ses i lyset af entreprenørens fremtidige planer m at phugge gamle stålkuttere, g ikke sm en øknmisk ratinel måde at neddele den trds alt begrænsede mængde svært jern g lignende på pladsen. 4.4 Srtering af jern- g metalskrttet Jævnfør kmmunens udbudsmateriale skulle entreprenøren i frbindelse med håndteringen af det pmagasinerede jern- g metalaffald gennemgå alle emner g enten srtere disse til direkte lastning i cntainer, til behandling (neddeling, fladning mv.) inden lastning eller frasrtere emnerne til kmmunens videre håndtering. Ifølge udbudsmaterialet måtte kun glas- g stenmaterialer efterlades på pladsen efter endt prydning. Sm en del af piltprjektet blev en ca. 36 trækutter sm frsøg phugget på pladsen. Ophugningen blev betalt af Selvstyret. Kutteren bidrg med ca. 6 tn rustfrit stål fra mtr, skrueaksel g styrehus, sm blev neddelt ved hjælp af skrtsaks.

Evaluering af piltprjekt Side 16 Ud ver håndtering af det pmagasinerede jern- g metalskrt skulle entreprenøren gså behandle det skrt, sm løbende blev afleveret af brgere g virksmheder. Al skrt blev pakket i 20 OT (pen tp) cntainere. I dette afsnit gennemgås de fraktiner, sm jern- g metalskrttet er blevet srteret i ved piltprjektet i Sisimiut. Fraktinerne mfatter: Urent jern til shredder Rent svært jern Rene metaller (herunder rustfrit stål) Wirer 4.4.1 Urent jern til shredder Den største del af skrttet er srteret sm fraktinen urent jern til shredder. Denne fraktin må indehlde mindre mængder af plastik, gummi, træ eller andet materiale, sm er vedhæftet skrttet. Gdstykkelsen må maksimalt være 16 mm. Emner kan fx være cykler, kmfurer, barnevgne, persnbiler g snesctere. En del af emnerne har været vluminøse g er blevet presset ved hjælp af grabben på gravemaskinen. Det gælder bl.a. trmler, hårde hvidevarer g inventar sm fx reler g lignende. En anden faktr, sm har vist sig at være af str betydning fr at kunne pnå størst mulig vægtfylde på cntainerne, har været at placere cntaineren i et lavere niveau end gravemaskinen, så maskinføreren havde verblik ver cntaineren g dermed kunne pakke den ptimalt. Urent jern til shredder Erfaringen i piltprjektet har været, at der i gennemsnit kan være 11-12 tn urent jern i en cntainer. Dette kræver, at cntaineren pakkes ved hjælp af en gravemaskine med grab, sm kan presse indhldet ppefra. Såfremt cntaineren fyldes manuelt er vurderingen, at der kan fyldes mkring 5 tn jern i en cntainer. Trykflasker: Ventilen fjernes g trykflasken skæres p ved hjælp af en båndsav eller vinkelsliber. De t dele brtskaffes sm en del af denne fraktin, hvrved udgiften til brtskaffelse sm miljøfarligt affald spares.

Evaluering af piltprjekt Side 17 Køleskabe g frysere er blevet miljøbehandlet af kmmunen g herefter kørt igennem frbrændingsanlæggets neddeler. På denne måde er størstedelen af isleringen blevet adskilt fra kabinetterne g sendt til frbrænding. Selvstyret har gdkendt denne prcedure. De små stykker knust blik fra kabinetterne er blevet brugt til at efterfylde cntainerne med, fr at mindske andelen af luft i cntainerne g dermed øge fyldningsgraden. Præislerede rør af større størrelse er blevet skåret p g isleringen fjernet ved hjælp af gravemaskinen. Islerede rør kan dg gså brtskaffes i mindre mængder sm en del af fraktinen urent jern. Hvis en cntainer indehlder en større mængde rør med islering, vil mdtageanlægget vurdere hvr str en andel af cntainerens indhld disse udgør, med henblik på særskilt afregning heraf. En del af de depnerede rør af mindre størrelse viste sig ikke at indehlde jern. Persnbiler er efter miljøbehandling blevet brtskaffet sm en del af fraktinen urent jern til shredder. Miljøbehandlingen har mfattet fjernelse af akkumulatrer, brændstf, lie, liefiltre g kølervæske. Derimd er fx sæder g indtræk ikke blevet fjernet. Efter miljøbehandlingen er bilerne blevet presset med en tung genstand g fldet på midten ved hjælp af den stre gravemaskine. Fr at kunne kmprimere bilerne mest muligt er mtrerne fjernet frinden, ligeledes ved brug af grabben på gravemaskinen. Efter denne behandling har det været muligt at pakke 20 almindelige persnbiler i en 20 OT cntainer. Den gennemsnitlige vægt på en sådan cntainer fyldt udelukkende med pressede biler har været ca. 10-12 tn. Det er ikke et krav, at mtrerne fjernes fra bilerne inden de sendes til neddeling i Danmark. Der kan dg pnås en pris, sm er mkring 30 % højere, såfremt mtrerne afsættes separat sm fraktinen rent svært jern. I gældende dansk Bekendtgørelse m håndtering af affald i frm af mtrdrevne køretøjer g affaldsfraktiner herfra (BEK nr. 1708 af 20/12/2006) fremgår, hvilke stffer, materialer g kmpnenter, der skal fjernes ved miljøbehandling af persnbiler før aflevering til dansk mdtageanlæg. Dette mfatter udver væsker g akkumulatrer gså dæk, katalysatrer, airbags g pyrtekniske selestrammere, mens udtagning af glasruder, plastkfangere g spilere kan undlades, hvis bilerne afleveres til et af Miljøstyrelsen i Danmark hertil gdkendt shredderanlæg. 4.4.2 Rent svært jern En del af skrttet har bestået af frskellige emner af svært jern ver 5 mm. gdstykkelse, herunder fx tanke, cntainere, mtrer, trawlkugler g trawlskvle. Disse emner er i første mgang blevet frasrteret med henblik på senere neddeling. Erfaringen er, at det er tidskrævende at neddele disse emner med fx en skærebrænder.

Evaluering af piltprjekt Side 18 Neddelt rent svært jern Større emner er blevet klippet med skrtsaks, mens enkelte vluminøse emner blevet fladet ved brug af en tung klds. Trawlkugler skal skæres ver, da de lukkede luftrum kan medføre en eksplsin, når kuglerne ender i jernsmelten. Særligt ved pakning af cntainere med svært jern, men generelt ved pakning af emner på ver 3 mm. gdstykkelse, skal man være pmærksm på at undgå beskadigelser på cntainerne. Disse er i udgangspunktet ikke fremstillet til at indehlde skrt g erfaringen er, at de let bliver beskadiget af tunge genstande med skarpe kanter eller hjørner. Af samme årsag bør cntainerne ikke fyldes fr meget når der er tale m tunge fraktiner, da vægten i sig selv kan presse cntainerne ud af frm. Der bør maksimalt fyldes 20 tn i en cntainer. 4.4.3 Rene metaller Visse metaller kan det betale sig at udsrtere fr sig selv, med henblik på at pnå en højere pris ved afsætningen. Der er primært tale m rustfrit stål g aluminium, samt i mindre mfang messing, kbber g andre metaller. Elmtrer indehlder kbber g er derfr blevet frasrteret med henblik på særskilt afsætning. Prisen er pr. juli 2010 ca. 4 kr. pr. kg. Ligeledes er kølere srteret fr sig, idet de indehlder både aluminium g kbber. Kabler er gså udsrteret separat.

Evaluering af piltprjekt Side 19 4.4.4 Wirer 4.4.5 Dæk Frasrterede kølere Det har været muligt at fylde 2 cntainere med i gennemsnit 8 tn rustfrit stål, mens der fr de øvrige metaller ikke har været tilstrækkelige mængder til, at de hver især har kunnet fylde en cntainer. Fraktiner sm frekmmer i mindre mængder kan dg typisk efter aftale med mdtageanlægget samles i fx en gammel tank eller trmle, g placeres i bagenden af en cntainer indehldende f.eks. urent jern til shredder, g afregnes separat. Wirer udgør et særskilt prblem i frbindelse med srteringen af skrttet, da de fte er filtret ind i de øvrige emner. Af denne grund har det været nødvendigt at benytte gravemaskinen til at få hevet wirerne ud af det øvrige affald. Her skal man være særlig pmærksm på sikkerheden, da wirerne fte er filtret ind i en større mængde affald g det derfr er umuligt at frudsige, hvrdan såvel dette sm wirerne i sig selv vil bevæge sig, når der trækkes heri. Tykke wirer skal neddeles i længder på maks. 4 meter fr at have en værdi ved afsætning. Denne neddeling fretages med vinkelsliber, hvilket i praksis har vist sig at være tidskrævende g besværligt. Ifølge entreprenørens vurdering har det ikke kunnet betale sig at neddele wirerne. Såfremt cntainerne fyldes p, kan der i en enkelt cntainer være ver 25 tn wirer. Dette har imidlertid vist sig at beskadige cntainerne. Erfaringen er, at der ikke bør fyldes mere end højst 20 tn i en cntainer. Der er i frbindelse med piltprjektet fretaget en frasrtering af dæk med henblik på særskilt afsætning. Fraktinen mfatter dæk med g uden fælge fra persnbiler, 2-3 hjulede køretøjer, last- g varebiler samt entreprenørmaskiner. Dæk fra cykler, knallerter g trillebøre er ikke mfattet. Der gives tilskud til virksmheder, sm frestår indsamling af kasserede dæk i Danmark jf. Bekendtgørelse m gebyr g tilskud til nyttiggørelse af dæk (BEK 148 af 16/2-2009). Tilskuddet ydes imidlertid kun fr dæk indsamlet i Danmark, hvrfr et mdtageanlæg ikke vil kunne få tilskud fr dæk imprteret fra Grønland. Der kan være mellem 5 g 8 tn dæk pr. cntainer g prisen ved afsætning er mkring 1.000 kr. pr. tn.

Evaluering af piltprjekt Side 20 4.5 Frasrtering af affaldsfraktiner I frbindelse med srteringen af det pmagasinerede jern- g metalskrt har det været nødvendigt at fretage en frasrtering af diverse affaldsfraktiner. Følgende fraktiner skulle ifølge udbudsmaterialet frasrteres g leveres til kmmunen til videre behandling: entreprenørmaskiner g lignende større uhåndterbare emner ver 3,5 tn brændbart affald trykflasker farligt affald (TV, kølemøbler med fren, kemikalier g lign.) akkumulatrer Kmmunen stillede materiel til rådighed til psamling af brændbart affald, trykflasker, farligt affald (herunder elektrnik), spildlie g akkumulatrer samt sørgede fr tømning på anmdning fra entreprenøren. Herudver skulle entreprenøren frasrtere eventuelle fyldte tønder eller tanke samt ikke miljøbehandlede køle-/frysemøbler, maskiner eller mtrkøretøjer, sm han måtte støde på i frbindelse med prydningen. Kmmunen sørgede fr miljøbehandling g efterfølgende returnering af emnerne til entreprenøren til skrtning. Jf. afsnit 4.4.1 har det vist sig muligt at håndtere køle-/frysemøbler g trykflasker, således at disse efter behandling har kunnet brtskaffes sm en del af fraktinen urent jern til shredder. 4.5.1 Brændbart affald Affald til frbrænding har udgjrt en str del af den prindelige bunke. Dette har kmpliceret håndteringen g frdyret srteringen fr entreprenøren, da srteringen har taget meget tid. Entreprenøren vurderer, at det frbrændingsegnede affald har udgjrt p md 30 vlumen % af den samlede skrtbunke eller ca. 2.000 m 3. 4.5.2 Ikke miljøbehandlede køretøjer Den pmagasinerede mængde jern- g metalskrt indehldt mkring 80 biler, sm ikke var blevet miljøbehandlet. Efter aftale med kmmunen fretg entreprenøren denne behandling efter særskilt afregning. 4.6 Afsætning, mængder g øknmi 4.6.1 Udskibning g afsætning Entreprenøren std fr den løbende bestilling af cntainere hs Ryal Arctic Line A/S (RAL) g fr at afhente de bestilte cntainere ved levering til havnen. Leveringstiden på tmme cntainere viste sig at variere meget. RAL plyser, at leveringstiden bl.a. afhænger af, hvr de har tmme cntainere stående på det aktuelle tidspunkt, hvr mange cntainere der bestilles ad gangen (kapaciteten er begrænset), hvr fte den enkelte havn besejles g m den besejles direkte fra Danmark. Fra leveringen er cntainerne til rådighed i 5 kalenderdage, hvrefter der skal betales cntainerleje (135 kr. pr. dag). Det er derfr nødvendigt at parbejde srterede lagre af de frskellige fraktiner, så læsningen af cntainere kan ske umiddelbart efter mdtagelsen af cntainerne fra RAL.

Evaluering af piltprjekt Side 21 Det srterede jern- g metalskrt blev afsat via afsætningsvirksmheden Danbørs g senere direkte til H.J. Hansen på franledning af entreprenøren. Dette var delvist fr at pnå en lidt højere jernpris, men primært fr at afsætte direkte til et mdtageanlæg frem fr via en mægler, fr herved bedre at kunne få vejledning mkring den knkrete srtering, indgå særlige aftaler m indhldet af en cntainer g lignende. Kmmunen std gennem hele prjektet fr afregningen med såvel RAL sm mdtageanlægget i Danmark. På denne måde har kmmunen hele tiden kunnet følge med i g haft verblik ver de udskibede mængder g prjektets øknmi. Kmmunen har løbende pr. cntainer pgjrt udgifterne til fragt g indtægterne fr det afsatte skrt, g har på denne baggrund udbetalt verskuddet til entreprenøren. 4.6.2 Fraktiner g mængder Ved igangsættelsen af piltprjektet blev mængden af pmagasineret jern- g metalskrt vurderet til ca. 1.500 tn. Efterfølgende blev vurderingen nedjusteret g ved afslutningen af prjektet var der samlet blevet afskibet 890 tn jern- g metalskrt samt 81 tn dæk. Frdelingen på fraktiner ses af nedenstående tabel. Fraktin Mængde (tn) Andel af samlet mængde (%) Antal cntainere* Urent jern til shredder 698 72 56 Rustfrit stål 16 2 (2) Wirer > 5 meter 93 10 5 Frbehandlede biler 79 8 7 Dæk 81 8 12 Diverse 5 <1 (0) I alt 971 100 82 Tabel 3: Udskibede mængder (tn) g antal cntainere * Antal i parentes angiver, at fraktinen kun har udgjrt en del af cntainerens indhld Samlet er der i frbindelse med piltprjektet afsendt 82 cntainere. Sm det ses af tabellen venfr, har langt størstedelen af det afskibede skrt bestået af urent jern til shredder. Ud ver de vennævnte mængder blev der i frbindelse med prydningen frasrteret mellem 200 g 250 tn svært jern, sm efter aftale med kmmunen blev vertaget af entreprenøren til videre neddeling g afsætning. Desuden frasrteredes løbende en større mængde brændbart affald, svarende til mkring 2.000 m 3 ifølge entreprenøren. En række mindre fraktiner blev derudver srteret fr sig g pgjrt særskilt ved prjektets afslutning. Mængderne blev vurderet til følgende:

Evaluering af piltprjekt Side 22 4.6.3 Øknmi Fraktin Mængde (tn) Elkabler med islering 2 Aluminium 2 Rustfrit stål 1 Elmtrer, dynamer 2 Trykflasker 0,1 I alt 7,1 Tabel 4: Mængden af ikke udskibede fraktiner (tn) Fr hver cntainer betales en fragtpris til RAL i henhld til det gældende tarifblad fr miljøgds. Derudver betales et fast håndteringsgebyr til mdtageanlægget i Danmark, sm dækker afhentning g tilbagelevering af cntaineren til Grønlandshavnen i Ålbrg. De faste priser pr. cntainer fremgår af nedenstående tabel: Pris pr. cntainer (DKK) Fragtpris miljøgds fra Sisimiut (RAL) 5.565,00 Håndteringsgebyr (H.J. Hansen) 312,50 I alt 5.877,50 Tabel 5: Faste udgifter pr. cntainer fra Sisimiut Herudver er cntainernes indhld afregnet efter de gældende markedspriser fr de aktuelle fraktiner. Disse priser varierer meget g er tæt frbundet med den internatinale samfundsøknmiske udvikling. I løbet af piltprjektet varierede priserne fra mkring 1.200 kr. pr. tn fr fraktinen urent jern til shredder, til 950 kr. pr. tn få måneder efter. I den følgende tabel ses den gennemsnitlige vægt g indtægtsniveauet pr. cntainer fr hver fraktin (de faste mkstninger til fragt g håndteringsgebyr er ikke fratrukket). Sm det ses er der str frskel på værdien af de frskellige fraktiner. Der gives ingen pris fr wirer > 4 meter, mens der er en mkstning frbundet med afsætningen af dæk. Fraktin Vægt pr. cntainer (tn) Indtægt pr. cntainer (DKK) Urent jern til shredder 9-13 10-15.000 Rustfrit stål 7-9 80-125.000 Frbehandlede biler 10-12 9-14.000 Wirer 14-20 0 Dæk 5-8 -5-8.000 Tabel 6: Gennemsnitlig vægt g indtægtsniveau pr. cntainer Indtægten pr. cntainer er naturligvis afhængig af vægten. Såfremt cntainerne fyldes manuelt, må der frventes en væsentligt lavere gennemsnitsvægt g dermed en lavere indtægt pr. cntainer.

Evaluering af piltprjekt Side 23 Sm nævnt indgik Qeqqata Kmmunia en aftale med entreprenøren m, at fretage prydning af det phbede jern- g metalskrt til en fast pris. Derudver lød aftalen på, at entreprenøren dels skulle have 50 % af indtægten ved salg af samtlige jern- g metalfraktiner, g dels skulle betale 50 % af fragtudgifterne. Med andre rd ville kmmunen g entreprenøren dele den samlede frtjeneste ved afsætningen. Ved denne evalueringsrapprts afslutning var den endelige pgørelse ver øknmien fr prjektet ikke lavet, men samlet vurderes kmmunen at have haft følgende mkstninger ved piltprjektet i Sisimiut: DKK Betaling til entreprenør (fast pris) - 850.000 Fragtudgifter til RAL (50 % af 82 x 5.565 kr.) - 228.200 Nettindtjening v. afsætning (50 % 958.800) 479.400 Samlet mkstning - 598.800 Qeqqata Kmmunia har således samlet haft en mkstning på mkring 600.000 kr. til at få fjernet det pmagasinerede jern- g metalskrt, svarende til en gennemsnitlig pris på ca. 620 kr. pr. tn afskibet skrt (inkl. dæk). Hertil skal lægges udgifter til administratin f.eks. i frbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale g gennemførelse af udbud samt den løbende pfølgning med entreprenør g mdtageanlæg. Qeqqata Kmmunia vurderer, at der i alt er brugt 1,5 mandmåned på de administrative pgaver frbundet med piltprjektet (inkl. 2 persners deltagelse i et 2 dages srteringskursus). Entreprenøren har mvendt haft en indtægt på mkring 1,3 mi. kr. Det er vurderingen, at dette ikke har dækket entreprenørens udgifter frbundet med prydningen. Entreprenøren har dg i kraft af sine øvrige aktiviteter haft frdel af, at være i besiddelse af egnet materiel til brug fr pgaven. Ved at fretage prydningen i den peride af året, hvr aktiviteten i bygge- g anlægssektren er lavest, har entreprenøren desuden kunnet ptimere anvendelsen af mandskab g materiel. 4.7 Drift af mdtageplads Efter prydningen af det phbede jern- g metalskrt i Sisimiut har ønsket fra kmmunens side været, at jern- g metalskrt fremver skal srteres g udskibes løbende. Det vurderes, at Sisimiut by årligt prducerer mellem 100 g 200 tn jern- g metalskrt. Derudver henstår bilvrag g andet strt jern- g metalskrt i byen, sm gså ønskes indsamlet g behandlet. I fråret 2010 udbød kmmunen derfr pgaven med at drive en mdtageplads, g mdtg tilbud fra 3 lkale entreprenører. Fra den 1. juli 2010 har B.J. Entreprise A/S varetaget pgaven på en kntrakt af 5 års varighed. 4.7.1 Opgavens mfang Opgaven mfatter: Indretning g vedligehldelse af arbejds- g plagsmråde

Evaluering af piltprjekt Side 24 Mdtagelse, srtering g behandling af jern- g metalskrt Læsning af srteret jernskrt g transprt af cntainere tur/retur fra havnen i Sisimiut, g indlevering til RAL fr frsendelse til genvindingsvirksmhed Mdtageaftale med miljøgdkendt genvindingsvirksmhed Entreprenøren skal afhlde alle udgifter til transprt g håndtering, ligesm indtægten ved salg tilgår entreprenøren. Eventuelt frbrændingsegnet affald afleveres til frbrændingsanlægget g afregnes i henhld til det gældende takstblad. Derudver pstiller kmmunen behldere til brug fr psamling af dæk, spildlie, akkumulatrer, trykflasker, farligt affald g sten/betn. Ud ver disse fraktiner håndteres gså køretøjer til miljøbehandling af kmmunen. Srtering af fraktiner på pladsen i Sisimiut Mdtagepladsen er åben fr mdtagelse af jern- g metalskrt fra kmmunen g fra private brgere g virksmheder i 4 timer dagligt på alle hverdage, samt i 4 timer en lørdag m måneden. Entreprenøren skal dagligt udfylde et skema med plysning m leverandør, fraktin g mængde fr det afleverede skrt. Sedlerne afleveres til kmmunen hver måned g kmmunen udskriver herefter en regning til leverandøren af skrttet ud fra de gældende priser i takstbladet. Sm nævnt tidligere vurderes det, at Sisimiut by årligt genererer ca. 100-200 tn jerng metalskrt. Derudver henstår diverse herreløse køretøjer g lignende i byen, sm løbende vil blive tilført mdtagepladsen. Ligeledes vil der evt. blive tilført jernskrt fra bygder. 4.7.2 Øknmi Entreprenøren betales dels et fast beløb pr. år fr driften af mdtagepladsen g dels et beløb pr. tn fr hver mdtaget fraktin. Sidstnævnte afregnes med udgangspunkt i de mængder, sm entreprenøren pgør på dagsedlerne. Da entreprenøren ventes at mdtage jern fra andre kilder f.eks. i frbindelse med phugning af skibe, kan der ikke afregnes i henhld til de mængder, sm indvejes på mdtageanlægget i Danmark. Den kmmunale takst fr aflevering af jernskrt er 1.650 kr. pr. tn g det frventes, at der årligt vil blive afleveret mkring 150 tn skrt på mdtagepladsen. Kmmunen vurderer, at mkring 56 % af de samlede udgifter vil blive dækket af brugerbetalingen, mens kmmunen vil dække de resterende ca. 47 % svarende til ca. 193.000 kr.