Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer og møder med lærere og forældre. Formål: Skole/hjem-samarbejdet har følgende formål: At forældre og lærere i fællesskab arbejder for, at den enkelte elev befinder sig godt i skolen, at eleven engagerer sig og udnytter sine evner bedst muligt, og at forældrene til enhver tid kan blive orienteret om elevens situation. at drage forældrene ind i skolens arbejde, så de derved får bedre forståelse for undervisningsmåder, undervisningens indhold og mål, samt for skolens og lærernes arbejdsvilkår, og barnets dagligdag. at opbygge et tillidsforhold mellem den enkelte lærer og det enkelte hjem. at skabe samhørighed forældrene imellem på klasseplan. At elever, forældre og lærere lever op til Englystskolens formulerede forventninger til den enkelte. Samarbejdet baseres på følgende: Klasseforældrerepræsentanter: På det første forældremøde i hvert skoleår sørger klasselæreren for, at forældrene vælger 3-4 repræsentanter, der kan: Bistå klasselærer og elever ved praktiske arrangementer i klassen. Medvirke ved tilrettelæggelse af forældremøder i samarbejde med klasselæreren. Bidrage med emner, der har almen interesse i forældre-gruppen. Klassekasse: På det første forældremøde beslutter forældrene, hvorvidt de ønsker en klassekasse. Klassekassen må bruges til sociale formål og arrangementer. Klassekassen kan ikke bruges til undervisningsrelaterede formål. Det er klasseforældrerepræsentanterne der administrerer klassekassen. Klasseforældremøder: Der afholdes et klasseforældremøde så tidligt som muligt i skoleåret, gerne inden efterårsferien. Yderligere møder kan afholdes efter behov. Der tilstræbes, at der ikke afholdes forældremøde i to klasser samme aften, såfremt forældrene har børn i begge klasser. Klasseforældremødet gennemføres af klassens primære lærerteam. Et skolebestyrelsesmedlem kan deltage efter opfordring. Endvidere afsættes der tre timer til at klasselæreren kan deltage i et socialt arrangement med elever og forældre. Elev/forældresamtaler: Til belysning af elevens skolesituation afholdes på alle klassetrin to årlige samtaler. Faste forældredage og klassebesøg: Der afholdes faste forældredage, hvor forældre kan komme og være med i undervisningen sammen med deres børn. Forældre kan dog frit komme og deltage i undervisningen, hvis man ved klasseforældremøder er blevet enige om en sådan besøgsform. Man skal lave aftale med lærerne i forvejen. Forældremøder (årgange/hele skolen): På 6., 7. og 8. årgang afholdes møder med forældre/elever omkring emner af forebyggende og oplysende karakter. Møderne arrangeres af klasselærerne i samarbejde med forældrerepræsentanterne. Nye forældre: Ved skolestart i børnehaveklasserne møder nye forældre skolens ledelse, børnehaveklasseledere og repræsentanter fra bestyrelsen ved indskrivning og fælles møde i maj/ juni. Ved mødet deltager skolens sundhedsplejerske. Nye forældre/elever der flytter til skolen på andre tidspunkter inviteres på skolen til rundvisning og en samtale med ledelse og ny klasselærer.
Principper for skole/hjem-samtale, fortsat... Skolefest og andre arrangementer på skolen: Der afholdes en årlig skolefest for elever, lærere og forældre. I foråret afholdes der skolekoncert for 1.-6. klasse. For afgangselever afholdes translokation. Endvidere inviterer elevrådet alle til en årlig megaaften. Denne aften vil der blive præsenteret et bredt udsnit af elevernes arbejder. Principper for dannelse af børnehaveklasser Formål: At skabe klasser, der såvel pædagogisk som socialt bliver så funktionsduelige som overhovedet muligt. Indhold: Eleverne deles på hold i børnehaveklassen. Der vil være mulighed for ændringer og andre holddannelser i perioden frem til 1. februar. Forældremøder i børnehaveklassen kan afholdes samlet for hele gruppen med deltagelse af alle børnehaveklasseledere. Senest 1. februar meddeles den endelige klassedannelse af nye 1. klasser på baggrund af de indhøstede erfaringer. Bestyrelsen må dog tage forbehold for eventuelle ændringer i byrådets normeringer. Principper for underretning af hjemmene om eleverne udbytte af undervisningen Børnehaveklasse - 7. klasse: Underretningen foregår mundtlig to gange årligt (november/marts). Der uddeles samtaleark til forældrene. Samtalearkene udarbejdes af klassens egne lærere og giver forældrene mulighed for at forberede mødet. Lærerne benytter de samme samtaleark ved forberedelsen til mødet. Klasselæreren er den centrale person. Der skal være mulighed for, at forældre og elever sammen kan få lejlighed til samtaler med et bredt udsnit af klassens lærere. 8. - 9. klasse: Underretningen er mundtlig og skriftlig (karakter og meddelelsesbog). I prøvefagene gives underretningen i form af karakter efter 7- trinsskalaen. Endvidere skal der i forbindelse med samtalerne benyttes skolens samtaleark. Samtalerne finder sted i november og februar. Forældre/elever skal have mulighed for en samtale med et udsnit af klassens lærere. Principper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden - lejrskoleophold m.v. Lejrskole/hytteture/ekskursioner: Lejrskoler m.v. må fremhæves som en væsentlig faktor for undervisningen i folkeskolen, hvor virkelighedsnær orientering og engagerende arbejdsformer kan medvirke til opfyldelse af folkeskolens formål. Formål med lejrskoler m.v.: Indsamling af indtryk og materiale med henblik på pædagogisk bearbejdelse, som forudsætter såvel mundtlige som skriftlige og eventuelle manuelle og musiske aktiviteter i tilknytning til emnerne før, under og efter lejrskolen. Sideløbende med det fagligtpædagogiske mål har lejrskolen også et socialt mål, som går ud på at styrke og udvikle relationerne mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og klassens lærere.
Principper for fælles arrangementer for eleverne i skoletiden - lejrskoleophold, mv., fortsat Lejrskolens tidsmæssige placering: Det tilstræbes, at den tidsmæssige placering bliver: 4. årgang - Et af kommunens naturcentre med én overnatning 5. årgang - varighed fem dage 8. årgang - varighed fem dage Lejrskolens økonomi: Da lejrskole er forlægning af undervisningen til andre lokaliteter og forudsætter, at alle elever deltager, da det foregår i undervisningstiden, må lejrskole ikke medføre udgifter for eleverne udover lommepenge. Lejrskoleudgifterne dækkes principielt af kommunen. I forbindelse med 5. og 8. klassernes lejrskole, kan skolen opkræve statens takster for beregning af omkostninger til bespisning (ca. 70 kr./døgn) Lejrskolen finansieres derfor udelukkende af kommunens tilskud samt betaling af kostpenge fra forældre. En eventuel klassekasse må derfor ikke anvendes til lejrskole. Ekskursioner: Der afsættes midler i 1. - 7. klasse. Til ekskursioner/virksomhedsbesøg i overbygningen søges afsat en pulje til brug efter fælles planlægning blandt klassens lærere. Praktikordning: I henhold til aftale med Vejle kommune er 9. klasse i en uges erhvervs-praktik og har desuden en studieuge. Endvidere afholdes der tre uddannelsesdage i 8. klasse. Morgensamling: Der afholdes morgensamling for børnehaveklasserne - 6. årgang hver anden uge. Principper vedrørende timefordelingsplanen Grundlaget: Grundlaget for fordelingen af timerne er den vejledende timefordelingsplan i folkeskoleloven. Eventuelt overskydende timer: Eventuelle overskydende timer anvendes inden for områderne: Deletimer/ekstratimer ved høje klassekvotienter, evt. flere klasser end de lovmæssige krav. Dansk på 1. - 4. klassetrin såfremt elevtallet berettiger hertil. Ekstrahold i håndgerning, sløjd, hjemkundskab ved høje klassekvotienter. Billedkunst og musik gøres til to-timers fag for 5. 6. klasse (eventuelt ved semesterlæsning) Valghold 6. - 7. klasse Holddannelse i 8. - 9. klasse
Principper vedrørende specialundervisning Skolens tildelte timer anvendes med følgende prioritering: 1. Til elever, der er henvist til psykolog 2. Til intensive kurser 3. Til hjælp i klasser med specialundervisningselever 4. Til hjælp ved korte kurser for elever, der ikke er specielt henvist af psykolog, men har behov for midlertidig faglig støtte (Folkeskolelovens 5 stk. 6). Principper for fagfordeling Hovedprincip: Fagfordelingens hovedprincip er, at eleverne skal sikres den - totalt set - mest kvalificerede undervisning. Principperne i øvrigt: Den enkelte lærer bør videreføre et påbegyndt forløb, i det omfang skolens leder finder det pædagogisk forsvarligt. Klasselærerfunktionen tillægges normalt dansklæreren, dog også mulighed for delt klasselærerfunktion. Klasselærer/lærerskift skal ske senest efter 6. klasse. Få lærere pr. klasse - de faglige krav skal dog kunne tilgodeses. Det tilstræbes, at klasserne har både kvindelige og mandlige lærere. Ved undervisningen i overbygningen prioriteres linjefagsuddannelse eller tilsvarende niveau opnået gennem efteruddannelse og/eller undervisningserfaring. Fordeling af nye klassers klasse-/dansklærer og matematiklærer sker hurtigst muligt Principper for skemalægning Hovedprincip: Hovedprincippet er, at timerne lægges som moduler (90 min.). Begyndersprog - engelsk 4. - 5 klasse og tysk 7. klasse - med mulighed for enkelttimer. Principperne i øvrigt: Få skift i modulerne Timer og fag fordeles jævnt på ugens dage. Kreative fag fordeles over hele ugen. Forskellige fremmedsprog lægges ikke i forlængelse af hinanden. Det tilstræbes, at klasserne møder så tidligt som muligt. 0. - 2. klasse møder kl. 8:00. Eleverne må ikke have mellemtimer (dog kan undtages elever, der har tysk). Det tilstræbes at lærere i faste teams gives mulighed for fælles forberedelse i tilknytning til skemaet. Ovenstående principper går frem for personlige hensyn om mødetid.
Principper for team-dannelse Overordnet skal principperne danne baggrund for en pædagogisk, faglig og menneskelig forsvarlig teamdannelse (inkl. fag- og opgavefordeling). 1. Team dannes omkring den enkelte klasse 2. Tilknytning til teamet kan være primær eller sekundær Primær tilknytning har klasselæreren samt en eller flere øvrige lærere med nært tilhørsforhold samt et rimeligt antal ugentlige timer i klassen. Primær tilknytning til et klasseteam betyder deltagelse i et samarbejde, hvor man planlægger og evaluerer samt evt. gennemfører hele undervisningsforløb. Desuden er man medforpligtet på forældresamarbejdet. Hver lærer kan maksimalt have to primærtilknytninger. Sekundær tilknytning har klassens øvrige lærere, og de kan efter behov indgå i teamets arbejde. 3. Det enkelte team søges alsidigt sammensat, idet der bl.a. tages hensyn til kærlighedsprincippet (kemi/lærerpersonlighed) og det professionelle princip (fagligheden). 4. Af hensyn til kontinuiteten i teamet tilstræbes så få lærerskift som muligt - ud over det, der ligger som principper i forbindelse med fagfordelingen. 5. Teamdannelsen sker i forbindelse med forlængelse af fagfordelingen. 6. Skolens leder er ansvarlig for den endelige teamsammensætning samt for tilknytningsgraden. 7. Klasselæreren står som koordinator for teamet.