Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Transkript

1 Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej Skanderborg tlf mail: skolens kontor: [email protected] Skoleleder: [email protected] Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder

2 Bjedstrup Skoles værdigrundlag mål og visioner Glæde Børn, der er åbne, tror på og tager ansvar for sig selv og det fællesskab vi lever i. Kundskaber Der arbejdes med at børnene tilegner sig meningsfyldt lærdom. Vejene er mange og blomstrende. God handlemåde Forskellige baggrunde og livsholdninger betragtes som en rigdom, der mødes med åbenhed. Omsorg for alle livsformer, alle omgivelser og alt natur betones. Målet er, at børnene skal udvikle sig hen mod at blive stærke personer, der tør gå ud i verden og kan tage verden ind. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K. E. Løgstrup

3 Indholdsfortegnelse Principper for: 1. Undervisningens organisering - Fag, timer og arbejdsfordelingsplan - specialundervisning - skemalægning 2. Samarbejde mellem skole og hjem - underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen - information 3. Fællesarrangementer og aktiviteter uden for skolens område - ture og ekskursioner - skolebytte - lejrskole 4. Skolens pædagogiske principper og visioner 5. Undervisningsmidler 6. Vikardækning 7. Skolestart og overgangen til Mølleskolen 8. Samarbejde med Bjedstrup Børnehus Et princip er en retningspil for den vej, skolen skal styres.

4 1. Undervisningens organisering Fag, time og arbejdsfordelingsplan Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte i et tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale. Eleverne skal som minimum tildeles det vejledende timetal i det enkelte fag. Timerne fordeles så klasser med specielle behov af faglige, sociale og pædagogiske karakterer tilgodeses i videst mulig omfang. Læsevejledningstimer gives forebyggende til indskolingen. Klasser med særlig begrundede behov tildeles tolærer- og deletimer. Når det er nødvendigt af hensyn til den praktiske gennemførelse af undervisningen på grund af lokaleforhold, klassestørrelser e.l. tildeles fagområdet ekstra timer i det omfang det er muligt. I projektugerne og ved andet opbrud af normalskemaet er teamet selv ansvarlig for at planlægge elevernes og deres egen arbejdstid med de ressourcer der på forhånd er givet. Klasselærerne er tovholder og souschefen skal underrettes om teamets planlægning. Vi prioriterer stor fleksibilitet i skoleårets planlægning med hensyn til fagenes placering og lektionslængde. Det tilstræbes, at lærerne læser størstedelen af deres timer i det samme storteam enten klasse eller klasse. Hvert team skal sammensættes, så flest mulige faglige og personlige styrkesider er repræsenteret, så teamet kan supplere hinanden. Det tilstræbes, at klasserne får lærere af begge køn. For at sikre tryghed og kontinuitet tilstræbes det, at lærere fortsætter med samme klasser og fag fra klasse. Klasselærerfunktionen kan deles mellem 2 lærere med mange timer i klassen. Skolebestyrelsen skal gøres bekendt med og have mulighed for at få indflydelse på de timer, der kan fordeles.

5 Specialundervisning Værdigrundlag, holdninger og prioritering Skolens værdigrundlag gælder for alle børn: Glæde, kundskaber og god handlemåde. Det er skolens holdning, at forskellige baggrunde, færdigheder og livsholdninger skal betragtes som en rigdom og mødes med åbenhed. Vi vil videreudvikle på en anerkendende og rummelig holdning til hvert enkelt barn, så de får positive fællesskaber og relationer til andre børn og voksne omkring dem. Udfordringen for skoleledelsen, lærere og pædagoger er at organisere og tilrettelægge undervisningen på en måde, så den tager udgangspunkt i børnenes behov samt undervisningens mål og indhold med brug af mange undervisningsformer, så alle elever lærer mest muligt (får et tilfredsstillende udbytte af deres skolegang). Ressourceanvendelse Under de givne politiske rammer anvendes timeressourcerne fleksibelt over året, så børnenes forskellighed og særlige behov tilgodeses. Specialundervisningens placering skal være fleksibel. Ofte foregår den i klassen, men kan også placeres på mindre hold parallelt med klassens undervisning eller efter normal undervisnings ophør. Relationer og samarbejde I samarbejde med forældrene og evt. PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) vil vi give børn med særlige behov den hjælp vi vurderer nødvendig og mulig. Indsatsen skal være anerkendende, fleksibel og iværksættes hurtigst mulig. Den daglige dialog og samarbejde med barnet og hjemmet er altafgørende for om indsatsen lykkes. Evaluering sammen med forældrene skal, omkring den vidtgående specialundervisning, foregå mindst 4 gange årligt. Klasselæreren er ansvarlig for at dette foregår. Alle forældre kan rette henvendelse til lærerne, PPR eller skolelederen for at drøfte barnets skolegang og trivsel, hvorefter der kan laves en udredning med henblik på en visitering.

6 Skemalægning Skemaet skal give eleverne de bedst mulige læringsbetingelser. I øvrigt prioriterer vi, at vores elever ikke får mellemtimer klasse møder hver dag fra 1. lektion til 5. lektion. Relevante fag skal placeres i egnede lokaler, f.eks. musik, billedkunst, håndarbejde og sløjd. En ugentlig skoledag, hvor al undervisning slutter efter 5. eller 6. lektion, så lærerne kan have fælles forberedelse og mødevirksomhed. Lærerne kan hvert år afgive skemaønsker begrundede med pædagogiske eller personlige forhold. Skolelederen har ansvar for den endelige udfærdigelse af skemaer, og at det bliver rettidigt udsendt til elever og personale. 2. Samarbejde mellem skole og hjem Skolens virke skal baseres på et ligeværdigt og ansvarsfuldt samarbejde mellem elever, lærere og forældre. Samarbejdet skal bygge på tillid, åbenhed og ærlighed fra skolens og hjemmets side til gavn for det enkelte barns udvikling og fællesskabet i klassen. Det konkrete samarbejde mellem skole og hjem tilrettelægges af teamlærerne og klassens forældreråd i fællesskab. Rammerne for samarbejdet tages op på forældremøder, hvor der tages højde for, at også vanskelige forhold og uenigheder bliver sat på dagsordenen. Kontaktpersonen fra Børnehuset inddrages, hvor det er relevant. Forældresamarbejdet bygger på en tæt kontakt og dialog med og om det enkelte barn og klassen. Samarbejdet omfatter den faglige såvel som den sociale side af det enkelte barns skoledag.

7 Underretning af hjemmene Underretning om elevernes udbytte af undervisningen skal tage udgangspunkt i en løbende evaluering af elevens faglige og sociale kompetencer og skal være fremadrettet samt handlingsorienteret. Evalueringen skal i videst mulig omfang finde sted under elevens aktive medvirken. Der tilbydes to forældresamtaler og to forældremøder årligt. Den ene samtale kan i skoleforløbet foregå i barnets hjem, traditionelt i 1. klasse. I starten af skoleåret holdes et orienterende forældremøde om forventninger til det nye skoleår, og årsplaner, der er udleveret inden mødet, kan uddybes og drøftes. Nye lærere og fag kan præsenteres. Et skolebestyrelsesmedlem deltager og fortæller om bestyrelsesarbejdet eller hvad der nu rører sig. På dette møde vælges et klasseforældreråd. I efteråret indkalder et skolebestyrelsesmedlem til et fælles møde for alle skolens forældreråd. Forældremødet i foråret er ofte et temamøde, som planlægges i samarbejde mellem klasselæreren og forældrerådet. Det er op til forældrerådet at planlægge yderligere sociale arrangementer for klassen og deres forældre. I øvrigt er rådet medansvarlige ved andre skolearrangementer. Information Klasselæreren er ansvarlig for at fastsætte et passende informationsniveau for forældrene, klassen og teamlærerne. Ved fællesarrangementer og anden information sender skolen breve med hjem via familiernes yngste barn på skolen. Fire gange årligt udkommer der et informationsblad fra skolen, hvor også bestyrelsen kan informere om deres arbejde og initiativer. På skolens hjemmeside kan man finde aktuelle og relevante oplysninger.

8 3. Fællesarrangementer og aktiviteter uden for skolens område Ture og ekskursioner Undervisning og aktiviteter uden for skolens område vægtes højt. Eleverne skal ud og møde folk, der hvor de lever og arbejder. Gå på undersøgelse og opdagelse i forskellige lokaliteter. Vi vil lade dem mærke historiens vingesus og komme tæt på aktuelle begivenheder. Dette er vigtigt, fordi det øger elevernes indlevelsesevne, fantasi og evne til at tage stilling og handle. Eleverne skal tilbydes ture og ekskursioner, når det falder naturligt ind i lærerens og klassens planlægning. Handleplan Dette sikres ved, at der i udarbejdelsen af årsplanerne tænkes praktisk og teoretisk ind i dette princip for skolen. Lokale kræfter og forældrenes idéer overvejes og tages med i undervisningen når det giver mening. Lærerne skal være opsøgende og fleksible, så mulighederne for at kæde aktiviteter og arrangementer sammen med den daglige undervisning prioriteres. Skolebytte Hvert andet år arrangerer skolen og Børnehuset skolebytteture for alle skolens klasser. Skolen finder kontaktskoler, så eleverne i deres skoleforløb oplever forskellige egne. Lejrskole I 6. klasse har eleverne mulighed for at komme på en lejrskole evt. udveksling med en skole/klasse fra et andet land. Alle aktiviteter er i princippet gratis for eleverne. Skolen benytter sig dog af at bede forældrekredsen om hjælp til transport og madlavning.

9 4. Skolens pædagogiske principper og visioner for undervisningen Undervisningen bygger på skolens værdigrundlag. Ved at møde børnene med nysgerrighed og vise dem omsorg og tillid, samt give dem plads til fri fantasi, sjov og kreativitet, opnås den glæde og selvværd der bør fylde ethvert barn. Undervisningen skal være levende og sanselig. Skolens omgivelser skal betragtes som mulighedernes land, og vi stræber efter, at undervisningen foregår ude når det falder naturligt ind i undervisningen. Vi prioriter børnenes sundhed højt, da vi har den opfattelse, at sunde børn lære bedst. Undervisningen organiseres, så eleverne får mulighed for selv at være aktive, ansvarlige og medbestemmende. Det har vist sig at give ro. Desuden bliver arbejdsopgaverne meningsfulde og giver udfordring. Børnene føler derved en naturlig nysgerrighed og en personlig gevinst ved at gøre det de gør. Et ægte mål åbner elevernes modtagelighed for at lære noget. For at øge læringsglæden hos eleverne, bestræber vi os på at stimulere alle deres anlæg og talenter. Det er vigtigt for os at opnå et højt fagligt niveau. Derfor bruger vi både de gamle kendte metoder og udvikler nye. Når undervisningen finder en rytme børnene kan følge, finder de ro. Barnet lærer altid mere end det der undervises i, og denne medlæring har stor betydning for barnets personlige dannelse. På Bjedstrup Skole vægter vi et læringsmiljø, der er fagligt udfordrende, og skaber rum for fællesskab, selvværd og gode handlemåder.

10 5. Undervisningsmidler I princippet godkender skolebestyrelsen indkøb af undervisningsmidler og skolebiblioteksmaterialer herunder software o.l. Ved reklamefinansieret undervisningsmateriale skal det pædagogiske og kvalitative sikres. Skolebestyrelsen holdes orienteret med undervisningens faglige udvikling. Skolebestyrelsen kan ligeledes bede om materiale til godkendelse. Handleplan Ansvaret for valg af undervisningsmidler uddelegeres til skolens personale, dog således, at kontroversielle undervisningsmidler forelægges for bestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt dette materiale må benyttes. Årsager til forelæggelse kan være af f.eks. etisk, moralsk eller politisk karakter. Den måde som skolebestyrelsen kan følge med i undervisningsmidlernes faglige udvikling er ved indslag af faglærerne på bestyrelsesmøderne. Reklamefinansieret undervisningsmateriale må ikke have usund, uetisk eller umoralsk karakter. Materialet skal hver gang vurderes i forhold til dette. 6. Vikardækning Vi prioriterer en god kontinuitet i klassens undervisning Der skal, såfremt det er muligt, indsættes kvalificeret vikar under sygdom eller andet forfald. Tolærertimer dækkes kun, hvis vikaren kan være til nytte. Læreren eller støttelæreren kan overtage undervisningen i en hel klasse frem for at støtte enkelte elever, hvis det skønnes nødvendigt eller betyder bedre udnyttelse af resurserne. Ved længerevarende fravær søges stillingen besat med uddannet personale. I klasse bruges helst de samme få og kendte vikarer. Kun i nødstilfælde sendes elever fra 4., 5. og 6. klasse hjem i ydertimer, og beslutningen træffes af skolens ledelse.

11 Handleplan Vikardækningen planlægges af souschefen i tæt samarbejde med de involverede lærere. I tilfælde hvor souschefen er fraværende er det skolelederen, der er ansvarlig. En rokade med en vikar og fast lærer kan anvendes, for at sikre skolens principper. Vi tilstræber at have en god liste over mulige både uddannede og ikke-uddannede vikarer. 7. Skolestart på Bjedstrup Skole og overgangen til Mølleskolen I indskolingen på Bjedstrup Skole, skal man ud fra de givne ressourcer, lave en planlægning, der giver eleverne de bedste pædagogiske muligheder for et godt skoleforløb. I forbindelse med elevernes skoleskift efter 6. klasse er målet, at børnene fra Bjedstrup Skole bliver godt integreret på Mølleskolen eller den skole som den enkelte familie nu vælger. Handleplan Der skal være en kontakt mellem skolerne på elev- og lærerplan i god tid før skoleskiftet. Normalt foregår klassedannelsen på Mølleskolen ved, at alle Mølleskolens elever og de elever der kommer fra andre skoler blandes, så rene oplandsklasser undgås. Det vil sige, at klasserne på 7. årgang nydannes. Skolelederen fra Mølleskolen inviterer forældrene til et informationsmøde på Mølleskolen i begyndelsen af det nye år. Ved forældresamtalerne i 6. klasse om foråret, er det et fast punkt, at der tales om de overvejelser forældre, elever og lærere har i forbindelse med skoleskiftet og evt. klassedannelse på Mølleskolen. Notat om samarbejdet i forbindelse med skoleskift Mølleskolen indbyder klasselærerne på 5. årgang til et møde sidst på skoleåret, når fagfordelingen er afsluttet (maj måned).

12 På dette møde koordineres årsplanerne for 6. klasserne hvor der: laves konkrete aftaler om fællesarrangementer for 6. klasserne i det kommende skoleår. De skal på gensidige besøg. Der skal være arrangementer af såvel faglig som social karakter. drøftes et fælles udspil til klassedannelse på 7. klassetrin. aftales et fællesmøde for klasselærerne, hvor de udarbejder forslag til klassedannelse for de kommende 7. klasser. klasselærerne aftaler, hvornår og hvordan forældre og elever informeres om de nye klasser. Skolelederen på Mølleskolen er den overordnede ansvarlig. 8. Principper for samarbejdet med Bjedstrup Børnehus Den særlige kultur der kendetegner henholdsvis Bjedstrup Skole og Bjedstrup Børnehus skal respekteres og bruges til fælles inspiration for samarbejdet til gavn for børnene. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er et ligeværdigt samarbejde om børnenes læring. Pædagoger og lærere kvalificerer gennem samarbejdet både undervisningen og børnenes fritid. Forskellighed i uddannelse, viden og erfaringer anses som en betydningsfuld faktor, der kan medvirke til at udvikle nye pædagogiske veje til gavn og glæde for samarbejdet. Revideret marts 2006

13