Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015. Notatet er opbygget med følgende struktur: Indledning Analyseer Genanvendelse Klima Økonomi Service Anvendelighed for øvrige brugergrupper Samlet oversigt af Forvaltningens anbefaling Indledning Roskilde Kommune ønsker at efterleve den nationale målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2022 1. Med genanvendelse af husholdningsaffald menes genanvendelse af materialerne papir, pap, glas, metal, plast, træ og organisk affald. I 2013 blev 21 % af husholdningsaffaldet i Roskilde Kommune genanvendt 2. For at sikre en højere genanvendelse af husholdningsaffaldet er det nødvendigt at indføre nye affaldsordninger for organisk affald, metal og plast samt undersøge mulighederne for effektivisering af nuværende ordninger for indsamling af papir, pap og glas. Roskilde Kommunes dagrenovationsordning skal genudbydes i 2017 og forvaltningen ønsker at kunne udbyde en del eller alle de nye sorteringsløsninger i denne forbindelse, således at der opnås synergi i udbudsfasen og mellem affaldsordningerne i driftsfasen. 1 Regeringens Ressourceplan 2013-2018 er der opstillet en målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. I bilag 5 til ressourceplanen er beregningsmetode for opgørelse af genanvendelsesprocenten beskrevet. Med genanvendelse af husholdningsaffald tænkes der på materialerne papir, pap, glas, metal, plast, træ og organisk affald. De 50 % måles som den mængde af affald, der indsamles til genanvendelse fra dagrenovationen og visse fraktioner i storskraldet divideret med den samlede mængde af dagrenovation, forbrændingsegnet affald og mængden af genanvendelige materialer 2 Affald og ressourceplan 2015-2024 for Roskilde Kommune, kortlægning 2013.
For at vurdere hvilke udviklingsscenarier, der kan gennemføres har forvaltningen fået udført en analyse af 5 udviklingsscenarier 3, for hver af de to store brugergrupper indenfor renovationsområdet, henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger. Først er der opstillet et basisscenarie, som tager udgangspunkt i den nuværende affaldsindsamling for de to brugergrupper. De fem udviklingsscenarier, som efterfølgende er analyseret er: A) Trinvis opstart 2018 Kildesortering i 5 fraktioner (papir/karton, metal, glas, organisk affald og restaffald) B) Fuld kildesortering i 6 fraktioner (papir/karton, metal, glas, plast, organisk affald og restaffald) C) Fuld kildeopdeling i 4 fraktioner (papir/karton, metal/glas/plast, organisk affald og restaffald) D) Kildesortering 5 fraktioner, inkl. REnescience (papir/karton, metal, glas, plast og restaffald) E) Kildeopdeling 3 fraktioner, inkl. REnescience (papir/karton, metal/glas/plast og restaffald) På nogle parametre, f.eks. økonomi og service er der foretaget en yderligere opdeling af udviklingsscenarierne på forskellige beholdersystemer, således at der for enfamilieboliger er undersøgt brug af 1 rums, 2 rums og 4 rumsbeholdere, hvor det har været relevant. For etageboliger er der i økonomiafsnittet foretaget en opdeling på henholdsvis minicontainere og nedgravende løsninger. Der skelnes mellem kildesortering, hvor hver affaldsfraktion udsorteres i en beholder for sig selv eller et særskilt rum i en beholder og kildeopdeling, hvor der efterfølgende sker en sortering af en sammenblandet affaldsfraktion på et centralt sorteringsanlæg. Endvidere er der foretaget en analyse af betydningen af at aflevere det organiske affald og restaffaldet hver for sig til hhv. bioforgasning og forbrænding eller som en samlet fraktion til et REnescience anlæg. I et REnescience anlæg bliver affaldet tilført enzymer og vand. Derved omdannes det organiske affald i dagrenovationen (samt papir, pap, mv) til en "suppe" af organisk materiale, som efterfølgende kan bioforgasses. Den faste del af affaldet restproduktet som består af ikke-nedbrydelige materialer frasorteres for at blive afleveret til forbrænding. Det er således ikke en forudsætning at affaldet er kildesorteret af borgeren før behandling. Teknologien er på forsøgsstadium, og endnu ikke etableret som fuldskala anlæg. Ved analysearbejdet er der for centralt sorteringsanlæg taget udgangspunkt i det anlæg som Dansk Affald A/S har etableret i Vojens. Anlægget modtager i dag både kildesorteret og kildeopdelt affald. Bl.a. kan anlægget modtage en blandet affaldsfraktion bestående af metal, glas og hård plast emballage til sortering. Affaldet deles ved hjælp af forskellige automatiserede sorteringsteknologier i de tre fraktioner. For aflevering af det biologiske affald til bioforgasning er der taget udgangspunkt i anlægget Biovækst A/S i Audebo, som er et såkaldt Aikan biogas/komposteringsanlæg, som behandler kildesorteret organisk dagrenovation. Processen udnyttes først gasindholdet i affaldet, hvorefter affaldet komposteres og efterfølgende kan benyttes som jordforbedringsmateriale. Det er en forudsætning at affaldet er kildesorteret af borgeren før behandling. Teknologien er velafprøvet. 3 Analyse af sorteringsløsninger i Roskilde Kommune, august 2015, udført af Rambøll
Analyseer Udviklingsscenarierne er vurderet på fem parametre. Vurderingerne er foretaget i forhold til forventninger til genanvendelse, klimapåvirkning, økonomi, serviceniveau og anvendelighed for øvrige brugergrupper. Genanvendelse Der er foretaget en analyse af hvilke mængder af tørre genanvendelige materialer og organisk affald, det vil være muligt at frasortere dagrenovationen i de 5 udviklingsscenarier i 2018 og 2024. Analysen er baseret på de antagelser om potentialer og effektivitet i ordningerne, som er opstillet i Roskilde Kommunes Affalds- og Ressourceplan 4. I tabel 1 ses den forventede effekt af de fem udviklingsscenarier i 2018 sammenholdt med den nuværende situation i 2013 som er vist som basisscenariet. Effekten er opgjort som en genanvendelsesprocent af husholdningsaffaldet, udregnet efter Miljøstyrelsens opgørelsesmetode 5. Tabel 1 Genanvendelse af husholdningsaffald i 2018, beregnet efter Miljøstyrelsen metode. Genanvendelse af husholdningsaffald i 2018. [tons / år] Basis scenarie (2013) Scenarie A Scenarie B og C Scenarie D og E * Scenarie D og E ** Genanvendelse 7856 14610 14878 28283 10254 Forbrænding 29455 22981 22713 9308 27337 Øvrig behandling 23756 26617 26617 27372 26617 I alt 61067 64208 64208 64208 64208 Genanvendelsesprocent 21 % 39 % 40 % 75 % 27 % * hvis REnescience anerkendes som genanvendelses af Miljøstyrelsen ** hvis REnescience ikke anerkendes som genanvendelse af Miljøstyrelsen Samme beregning er foretaget for udviklingsscenarierne i 2024. erne er vist i tabel 2. 4 Affalds- og Ressourceplan 2015-2024, bilag om prognose, høringsudgave maj 2015 5 Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, bilag 5, Miljøstyrelsen 2014
Tabel 2 Genanvendelse af husholdningsaffald i 2024, beregnet efter Miljøstyrelsen metode. Genanvendelse af husholdningsaffald i 2024 [tons / år] Basis scenarie (2013) Scenarie A Scenarie B og C Scenarie D og E * Scenarie D og E ** Genanvendelse 7856 18328 18976 28993 11793 Forbrænding 29455 20378 19730 9713 26897 Øvrig behandling 23756 27774 27774 27774 27774 I alt 61067 66480 66480 66480 66480 Genanvendelsesprocent 21 % 47 % 49 % 75 % 31 % * hvis REnescience anerkendes som genanvendelses af Miljøstyrelsen ** hvis REnescience ikke anerkendes som genanvendelse af Miljøstyrelsen Der er usikkerhed om hvorvidt teknologien REnescience vil blive anerkendt som genanvendelse af Miljøstyrelsen. Hvis teknologien anerkendes som genanvendelse vil andelen kunne øges betragteligt. Hvis ikke, vil Roskilde Kommune være meget langt fra målsætningen ved valg af scenarie D og E. Scenarie B og C er vurderet ligeværdige i denne sammenhæng, hvilket skyldes at der tages udgangspunkt i mængden af affald afleveret til genanvendelse ved beregning, og ikke mængden af affald, der reelt genanvendes. I praksis forventes kildeopdelingsscenarierne C og E at få en større andel af affald, der frasorteres på anlægget til forbrænding, end kildesorteringsscenarierne A, B og D, for så vidt angår de tørre genanvendelige affaldsfraktioner. Denne usikkerhed er medtaget i den samlede vurdering. Klima Klimapåvirkningen defineres som den samlede emission af drivhusgas (CO 2 ) fra indsamling, transport, håndtering (omlastning, sortering og ballering) og behandling af affaldet omregnet til CO 2 -ækvivalenter. Den samlede klimapåvikning angives som udledte eller sparede kg CO 2/ husstand/år. Vurderingen tager udgangspunkt i den reduktion af CO 2 som det er muligt at opnå ved de enkelte scenarier sammenlignet med det nuværende basisscenarie. Derved anvendes samme metode som anvendt i Affalds- og Ressourceplanens afsnit om forventet CO 2 besparelser. Resultater (2018) De beregnede klimatal for 2018 er præsenteret pr. boligenhed for henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger og der kan ses en beskeden forskel i klimapåvirkningen mellem de to boligtyper. Denne forskel skyldes forskelle i mængder af affald og sorteringseffektivitet fra de to boligtyper. Dette gælder dog ikke for scenarierne for 2024, hvor bedst mulig sortering antages at være den samme uanset boligformen.
Figur 6.1 CO 2-reduktion ved genanvendelse og forbrænding for enfamilieboliger i året 2018. Basisscenariet viser forholdene for nuværende og for fremtidige indsamlingssystemer og behandlingsformer. Hver søjle repræsenterer forbrænding, biologisk behandling, og genanvendelse, samt bidrag fra indsamling, transport og håndtering. For scenarierne D og E vises bidrag fra REnescience. Økonomi Der er foretaget en analyse af hvilke mængder af tørre genanvendelige materialer og organisk affald, det vil være muligt at frasortere dagrenovationen i de 5 udviklingsscenarier i 2018 og 2024. Analysen er baseret på de antagelser om potentialer og effektivitet i ordningerne, som er opstillet i Roskilde Kommunes Affalds- og Ressourceplan 6. Der er foretaget en analyse af udgifterne til indsamling, transport og behandling af henteordninger og områdepladser for affaldsfraktionerne restaffald, organisk affald, papir, karton, glas, metal og plast for de forskellige brugergrupper. I beregningerne er medtaget diverse afgifter samt modregnet eventuelle indtægter for hvert fraktion som indsamles. Som supplement er opstillet et overslag over investeringsbehov ved indkøb af beholdere til brug for de enkelte scenarier. I figur 1 er vist en samlet opgørelse af udgifter for enfamilieboliger for drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast fordelt på de forskellige scenarier. 6 Affalds- og Ressourceplan 2015-2024, bilag om prognose, høringsudgave maj 2015
Figur 1 Omkostninger til drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast i enfamilieboliger i kr. pr. år. Alle priser ekskl. moms. Resultatet viser, at der er en forskel på knap 20 % fra det billigste scenarie E (992,34 kr. pr. år) til det dyreste scenarie B, med løsningen hvor der indgår 4 rumsbeholder til de tørre genanvendelige fraktioner (1.187,30 kr. pr. år). Det skyldes at 4 rumsbeholderen er forholdsmæssig dyr i anskaffelse i forhold til de øvrige beholdertyper, der anvendes. Generelt er kildeopdelingsscenarierne lidt billigere end kildesorteringsscenarierne, hvilket skyldes at der kan optimeres på tømningsfrekvensen, når fraktionerne metal, glas og plast blandes sammen. Ved kildesortering er løsningen med tre 2 rumsbeholdere billigere (1.138,80 kr. pr. år) end løsningen med en 2 rumsbeholder og en 4 rumsbeholder (1.187,30 kr. pr. år). I figur 2 er vist samme analyse af udgifter for etageboliger for drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast fordelt på de forskellige scenarier. Der er foretaget en beregning på henholdsvis løsninger, der etableres i minicontainere, og løsninger der etableres i nedgravede løsninger.
Figur 2 Omkostninger til drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast i etageboliger i kr. pr. år. Alle priser ekskl. moms. For etageboliger viser analysen det samme billede, som for enfamilieboligerne. Den samlede udgift til drift, anlæg og vedligehold af ordningerne er billigere ved etablering af kildeopdelingscenarierne end kildesorteringsscenarierne. Generelt er løsningerne med de nedgravede løsninger dyrere end løsningen med indsamling i minicontainere, dog ikke i scenarie D. Alle løsninger til etageboliger er omkostningsmæssigt billigere end løsningerne til enfamilieboliger med egen renovationsløsning. Service Ændring af renovationssystemet vil have størst betydning for hvordan servicen opleves hos enfamilieboligerne med de individuelle løsninger, idet borgerne her skal foretage en række individuelle handlinger, ud fra om der er tale om henteordninger eller bringeordninger, antal og typer af beholdere der skal opstilles, hvor komplekst sorteringsgraden er, hvilken afhentningsfrekvens der tilbydes og om systemet er fleksibelt i forhold til fremtidige ændringer. Vurderingerne er således en kvalitativ beskrivelse af serviceniveauet i de enkelte scenarier.
Parameter vægt i % B asisscenarie Scenarie A T rinvis kildeso rtering 5 fraktioner Scenarie B F uld kildeso rtering 6 fraktio ner Scenarie C F uld kildeo pdeling 4 fraktioner Scenarie D Kildeso rtering, inkl. R Enescience 5 fraktioner Scenarie E Kildeo pdelt, inkl. R Enescience 3 fraktioner 140 l beholder til restaffald + 140 l beholder til papir 2 stk 240 liter 2 rum beholdere + 140 l beholder til papir 3 stk 240 l 2 rum beholdere 1 stk 240 l 2 rum beholder + 1 stk 370 l 4 rum beholder 2 stk 240 l 2 rum beholder 1 stk 240 l beholder + 2 stk 240 l 2 rum beholder 1 stk 240 l beholder + 1 1 stk 240 l beholder + 1 stk 4 rum beholder stk 240 l beholder 2 rum score score Vægtet Henteordning/ bringeordning Beholdere (antal/type) 30% 1 0,3 1 0,3 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 20% 3 0,6 1 0,2 1 0,2 2 0,4 3 0,6 1 0,2 2 0,4 3 0,6 Grad af kompleksitet i sortering 20% 3 0,6 3 0,6 2 0,4 2 0,4 1 0,2 3 0,6 3 0,6 1,5 0,3 Afhentningsfrekvens 20% 3 0,6 1 0,2 1 0,2 2 0,4 2 0,4 1 0,2 2 0,4 2 0,4 Fleksibilitet 10% 3 0,3 2 0,2 1 0,1 1,5 0,15 2 0,2 1 0,1 1,5 0,15 2 0,2 100% 2,4 1,5 1,8 2,25 2,3 2 2,45 2,4 Tabel 3 Vægtet vurdering af service af basisscenarie samt udviklingsscenarierne A-E Som det ses af tabellen er der forskel på servicevurderingen de forskellige scenarier imellem. Scenarierne som ligner det nuværende basisscenarie scorer generelt højere end de systemer hvor der introduceres en ekstra 3. beholder eller nye sorteringskrav, som f.eks. opdeling af restaffald i bioaffald og restaffald. Blandt scenarierne med kildesortering scorer den trinvise igangsættelse lavere end den fulde kildeopdeling. Det skyldes primært at der fortsat vil være bringesystemer samt flere forskellige beholdertyper og afhentningsfrekvenser end ved introduktion af de fulde kildesorteringssystemer. Systemet med introduktion af 240 l 2 rum samt 370 l 4 rum scorer bedre end systemet med 3 stk. 240 l 2 rum beholdere. Scenarierne med kildesortering scorer generelt lidt lavere end scenarierne med kildeopdeling. Det skyldes primært antallet af beholdere og afhentningsfrekvenser samt fleksibilitet i ordningerne vurderes at være bedre for borgeren end i kildesorteringssystemerne. Endelig scorer scenarierne med REnescience-teknologi bedre på serviceparametrene end de scenarier med kildesortering af bioaffald og restaffald. Det skyldes den mindre grad af kompleksitet i disse systemer. Anvendelighed for andre brugergrupper Hovedanalysen er udført for boligtyperne enfamilieboliger og etageboliger. Roskilde Kommune indsamler dog husholdningsaffald fra andre brugergrupper som fx ungdomsboliger, sommerhuse og kolonihaver. Endvidere har erhverv mulighed for at få afhentet dagrenovation. Endelig skal kommunale institutioner i lighed med de private husstande indsamle samme affaldsfraktioner på sigt. Der er derfor også foretaget en kvalitativ vurdering af det enkelte scenaries anvendelighed set ud fra de øvrige brugergrupper. I tabel 4 er af vurderingerne samlet.
Scenarie Ungdomsbolig Sommerhuse Kolonihaver Virksomheder Kommunale institutioner Basisscenariet ja ja ja kun restaffald Ja (restaff) Scenarie A, B, C, D og E Ja Ja (måske områdepladser til genanvendelige fraktioner) Ja (måske områdepladser til genanvendelige fraktioner) kun restaffald Udvidelse mulig ift. org. + tørre genanvendelig Tabel 4 Anvendelighed af scenarier overfor øvrige brugergrupper Generelt vurderes der ikke at være forskel på de udviklingsscenarier, når anvendeligheden overfor andre brugergrupper bliver vurderet. Forvaltningens anbefaling Analyse af de forskellige udviklingsscenarier peger ikke entydigt på en sorteringsløsning frem for de øvrige, når erne ses umiddelbart. Det er dog forvaltningens vurdering, at der til trods for dette alligevel kan anbefales en løsning til implementering fra 2017 i Roskilde Kommune. For det første skal der træffes et valg mellem kildesortering eller kildeopdeling af de tørre genanvendelige fraktioner som papir, pap, metal, plast og glas. Ved kildesortering sorterer borgerne affaldet på husstanden og ved kildeopdeling sker sorteringen på et centralt sorteringsanlæg. Roskilde Kommune har en tradition for kildesortering af affaldet, og borgerne er bekendt med denne tilgang til affald som en ressource, der kan genanvendes, når affaldet er kildesorteret. Der er pt. ikke etableret et centralt sorteringsanlæg på Sjælland, og der vurderes ikke at være interesse hos vores nabokommuner i regi af KARA/NOVEREN eller Vestforbrænding til etablering af et sådan anlæg på Sjælland. Løsningen er således på nuværende tidspunkt at køre kildeopdelt affald til f.eks. Dansk Affald i Vojens. Denne løsning vil kunne praktiseres, men indeholder en usikkerhed i forhold til behandlingspris (vil afhænge af sammensætning af konkret affald fra Roskilde Kommune) samt graden af genanvendelse som anlægget kan præstere målt i forhold til genanvendelse af kildesorterede affaldsfraktioner. Ved valg af denne løsning skal Roskilde Kommune derfor være indstillet på at skulle transportere den blandede metal-, glas- og plastfraktion langt, og afsætte den på et marked med begrænset konkurrence. Forvaltningen anbefaler at Roskilde Kommune fastholder strategien om kildesortering af affald, og dermed udelukker scenarie C og D, som omhandler kildeopdeling af tørre genanvendelige fraktioner. For det andet skal der træffes et valg for det biologiske affald. Skal det kildeopdelt til bioforgasning eller til REnescience, som en samlet restaffaldsfraktion?
Bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation med efterfølgende kompostering af restproduktet er en kendt og velafprøvet teknologi, mens REnescience på nuværende tidspunkt udelukkende er afprøvet i et testanlæg, og ikke etableret som et fuldskalaanlæg. Der er således fortsat usikkerhed omkring teknologi, miljø og økonomi ved overgang fra forsøgsskala til fuldskala af denne teknologi. Endvidere er der på nuværende tidspunkt ikke etableret en ejerkreds, som ønsker at bringe forsøget til fuldskala. Det er derfor meget tvivlsomt om REnescience teknologien er et reelt alternativ i 2017. Forvaltningen anbefaler at Roskilde Kommune også på området for organisk affald fastholder strategien om kildesortering, og afsætning af affaldet til en kendt og velafprøvet teknologi som bioforgasning. Dermed udelukkes scenarie D og E, som omhandler REnescience teknologien for restaffaldet. For det tredje skal der træffes et valg om hvorvidt indsamling af plastemballagen skal medtages nu eller afvente udviklingen. Plastemballage er en af fokusfraktionerne, der omtales både på europæisk og nationalt niveau for at nå målsætningerne om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. Udfordringen ved plastemballagen er dog, at der er mange forskellige plasttyper, som kræver meget specialiserede anlæg for at kunne udsortere den blandede plast, den hårde plast eller den bløde plast specifikke plasttyper, der reelt kan afsættes til genanvendelse. I dag afsættes store dele af indsamlet husholdnings emballageplast til sorteringsanlæg i Tyskland. Her afsættes ca. 60 % af materialerne på verdensmarked, mens 40 % returneres til forbrænding. Af de 60 % er der i dag ingen sporbarhed i forhold til hvor stor en andel, der reelt genanvendes. Fra flere interessenters side (bl.a. Københavns Kommune og Miljøstyrelsen) arbejdes der for at etablere et dansk anlæg til plastsortering, således at der kan opnås større gennemskuelighed for kvalitet og afsætning af denne materialegruppe. En egentlig etablering af et sådan anlæg må formodes at have en tidsmæssig udfordring på mindst 5 år. Forvaltningen anbefaler at Roskilde Kommune afventer en etablering af et dansk sorteringsanlæg for plast eller en bedre afklaring og garanti før udsortering af plastemballage medtages som et krav i Roskilde Kommune. På den baggrund udelukkes udviklingscenarierne B, C, D og E. Det vil være muligt for Roskilde Kommune, f.eks. ved næste udbud af kørselsentreprisen i 2022, at vurdere om indsamling af plastemballage bør indgå i ordningen. Ud fra disse betragtninger er det Forvaltningens anbefaling, at der forud for genudbud af renovationsløsningerne i 2017 arbejdes videre med implementering af udviklingsscenarie A, hvor der sker en trinvis implementering af kildesorteringsløsninger for de tørre genanvendelige affaldsfraktioner (på nær plastemballage) og organiske affald.