Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-996503-6-1 Side 1
Side 2
Forord: Det er målsætningen med dette kompendium at give en indføring i de kalkulationsmetoder, som normalt anvendes i virksomhederne i forbindelse med anlægsinvesteringer. I langt de fleste virksomheder anvendes der nogle meget enkle kalkulationer for at vurdere en investerings rentabilitet. Ofte blot en simpel pay-back beregning. Det er derfor af meget stor betydning at vide, hvilke informationer de forskellige beregningsformer giver, og især hvilke de ikke giver. Ingen beregning er selvfølgelig bedre end det datagrundlag, den er beregnet ud fra. Derfor ligger det største, sværeste og vigtigste arbejde i at fremskaffe et godt og troværdigt datagrundlag for sin beregning. Selve beregningen vil jo være ret ens fra gang til gang og er derfor ikke den sværeste del. Bagest i kompendiet er medtaget et afsnit om skattens indvirkning på investeringskalkulationerne. Normalt medtager man ikke disse beregninger i den investeringsansøgning, som eksempelvis projektlederen laver til ledelsen for at få bevilget midlerne til projektet, men det er derimod en beregning, man i virksomhedens økonomiafdeling finder interessant for at se, hvordan denne investering indvirker på virksomhedens resultat. På denne baggrund er hovedvægten i dette kompendium lagt på de mere simple beregningsmetoder, hvorimod den skattejusterede kalkulation er gennemgået mere overordnet. Kompendiet bygger på det princip, at de teoretiske betragtninger hele tiden sættes i tæt relation til praktiske problemstillinger i Casevirksomheden U.M. Brella A/S, blandt andet ved at hvert kapitel indeholder typiske, gennemregnede eksempler fra casevirksomheden. Denne bog er endnu en fagbog fra Forlaget Solhøj, som er et lille forlag, som ejes af forfatteren. Jeg er derfor meget interesseret i feedback, som kan forbedre bogen og forlagets kommende udgivelser. Forfatteren kan kontaktes på jan@eagleeye.co.dk Solhøj August 2014 Jan Pedersen Side 3
Forfatter Jan Pedersen er uddannet som produktionsingeniør fra Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, samt har en Executive MBA fra Henley Business School i England. Han har i en årrække bestridt forskellige lederjobs inden for det fynske erhvervsliv i jern- og metalbranchen. I årene 1990 til 1998 var han beskæftiget på Odense Tekniske Skole med ansvaret for teknonomuddannelsen, og beskæftigede han sig desuden med kursusvirksomhed inden for akademiområdet. Fra 1995 til 1998 var han udpeget af Undervisningsministeriet som projektleder for revisionen af teknonomuddannelsen. Ved siden af arbejdet i uddannelsessektoren har Jan Pedersen udført forskellige konsulentopgaver for erhvervslivet på freelancebasis. Siden 2007 har han været fastansat på Syddansk Universitet som Lektor på det Tekniske Fakultet.. Side 4
Indholdsfortegnelse Forord:...3 Forfatter...4 Afgrænsning og definition af investering...6 Huskeregel...6 Generel investeringsteoretisk målsætning...6 Historisk baggrund...8 Investeringstyper...10 Investering i markedsudvikling...11 Investering i udvikling af nye aktiviteter...11 Ændringer i målstrukturen:...12 Ændringer i kundeønsker:...12 Ændringer i pris- og omkostningsstrukturer:...12 Investeringens beslutningsproces...15 Investeringsberegninger...21 Kalkulationsrentefoden er den rentefod, som virksomheden anvender i sine investeringskalkuler, når betalingsbeløbet skal omregnes over tiden...23 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra kapitalomkostningen...24 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra alternativrenten...24 En investering bør vare det antal perioder, som giver den største positive kapitalværdi...25... 28 Kalkulationsmetoder: fordele/ulemper...33 Kapitalværdimetoden og den modificerede tilbagebetalingsmetode:...33 Intern rentefodsmetode:...33 Tilbagebetalingsmetoden (pay-back):...33 Skattejusteret investeringsanalyse...35 Eksempel...37 Overblik...40 Sammenfatning...41 Opgaver...42 Opgave 1...42 Opgave 2...42 Løsninger...44 Opgave 1...44 Opgave 2...45 Side 5
Afgrænsning og definition af investering inve'stere anbringe kapital i bedrift eller særlige aktiver som fast ejendom, værdipapirer; indsætte i et embede inve'stering det at investere kapital; den investerede kapital. investor den, der investerer. Investeringsbegrebet kendes både fra privatlivet og arbejdslivet. Man taler f.eks. om en investering, når I tager en uddannelse, hvor der investeres tid og penge i en uddannelse i dag mod et forventet afkast (større indtægt) i fremtiden. Ved investeringer gælder det normalt, at investeringen finder sted på et tidspunkt, og afkastet kommer på et langt senere tidspunkt. Når vi taler om investering i erhvervsøkonomisk sammenhæng, er definitionen en hel del mere stram, jf. nedenstående. Huskeregel En investering er en binding af likvide midler i en vis tid i en afgrænset aktivitet eller en sum af aktiviteter. Rent skattemæssigt er der tale om en investering, når man investerer i et aktiv, som koster 12.600 kr. ekskl. moms (2014 værdi, den reguleres hvert år) eller mere. Dermed skal det også aktiveres som et aktiv, og der skal afskrives på det. Det vil også sige, at f.eks. det at købe varer ind til at fylde sit lager op, som i daglig sprog også kaldes, at investere i lager. Er i erhvervsøkonomisk sammenhæng, og i lovgivningsmæssig sammenhæng ikke en investering. Men blot en udgift. Generel investeringsteoretisk målsætning Formålet med at opstille investeringskalkuler er at finde frem til de investeringer, som det er mest fordelagtigt at realisere, dvs. de investeringer, som giver den største grad af målopfyldelse. Valg mellem flere investeringsalternativer og udformningen af en optimal investeringsplan forudsætter således kendskab til det eller de mål, der ønskes opfyldt. Da vi ikke kan diskutere investeringsbeslutninger ud fra alle typer af mål, vil vi her forenkle målsætningsproblemet og generelt antage, at virksomhederne stræber efter at opnå maksimal gevinst. Den målsætning, at virksomhederne søger at maksimere deres gevinst, er imidlertid ikke særlig operationel, før det bliver præciseret, hvordan det skal forstås. Ved gevinstmaksimering forstås her formuemaksimering. Det antages dermed, at virksomhedens ejere ønsker at maksimere deres velstand, dvs. ønsker at opnå den størst mulige økonomiske gevinst. Det opnår de, såfremt de vælger de projekter, der maksimerer egenkapitalens markedsværdi. I et børsnoteret aktieselskab svarer det til, at ejerne stræber efter at maksimere aktiekursen. Vi har nu fået afklaret, hvad der ligger i begrebet gevinst. Tilbage står det problem, hvorledes vi får en betalingsrække omregnet til en formueværdi. Side 6
Dette problem kan løses ved, at man ved hjælp af rentesregning samler alle betalinger i et og samme tidspunkt, f.eks. ved interessehorisontens udløb, eller i investeringstidspunktet. Omregningen af betalingsrækker til f.eks. nutidsværdier løser problemet med at sammenligne alternative betalingsrækker. Den overordnede styring af investeringsbeslutninger sker ud fra virksomhedens målsætning og de deraf afledte politiske mål. Side 7
Historisk baggrund Som nævnt i forordet, bygger alle eksempler i denne bog på casevirksomheden U. M. Brella A/S, for at lidt mere kød og blod på denne virksomhed, gennemgås nedenstående den historiske udvikling i U. M. Brella A/S fra den spæde start i 1910, gennem de forskellige op- og nedture virksomheden har været igennem i de forløbne år, og indtil dens situation i dag. U. M. Brella A/S blev grundlagt i 1910 af den spanske indvandrer Umberto Manuel da Brella. da brella blev straks ved sin ankomst til Danmark meget opmærksom på vores usædvanlige kolde og våde vejrlig. Da han ikke kunne finde beskæftigelse indenfor sit fag som gourmetkok, blandt andet fordi der var en generel afmatning i samfundet på denne tid, begyndte han at eksperimentere med at fremstille paraplyer, som han solgte i nabolaget. Da han dels var en meget populær person med et meget stort salgstalent, og dels fremstillede nogle særdeles gode og anvendelige paraplyer, gik forretningen virkelig godt. I løbet af få år havde den udviklet sig til en mindre produktionsvirksomhed med en snes mand ansat. Gennem årene voksede U.M. Brella s paraplyfabrik sig større og større, men blev stadig styret med jernhånd af signor da Brella. Under anden verdenskrig løb paraplyfabrikken for første gang ind i et økonomisk tilbageslag. På grund af beslaglæggelse af bygninger og produktionsmaskiner af værnemagten, lå produktionen helt stille i disse 5 år. Først i foråret 1946 kunne den aldrende og efterhånden ret svagelige da Brella genopstarte produktionen, men det kneb med at rejse den fornødne kapital til at bringe fabrikken i en sådan stand, at den kunne anvendes. Derfor søgte da Brella hjælp hos sin svigersøn, som havde en ret stor advokatforretning. De blev enige om at rekonstruere virksomheden ved at omdanne den til et aktieselskab, med da Brella som bestyrelsesformand og svigersønnen som næstformand. Den øvrige bestyrelse var dels familie, dels repræsentanter for de finansieringsinstitutioner som havde medvirket ved rekonstruktionen. Virksomheden arbejdede nu støt gennem mange år, i 1948 faldt grundlæggeren fra, og blev erstattet af sin svigersøn. Således blev mønsteret fulgt indtil 1999, hvor bestyrelsesformanden var da Brella s barnebarn Peter da Brella Hansen. I de senere år var virksomheden stagneret, dels på grund af en generel afmatning i samfundet, dels forårsaget af Peter Hansen noget snæversynede ledelse. Han var en meget forsigtig mand, hvilket også prægede hans måde at drive sin virksomhed på. I et stagnerende marked medførte dette, at det altid var konkurrenterne som var først ude med nye paralytyper og løb med de store ordrer. I december 1999 var den administrerende direktør (som var Peter Hansen s søn Hubert) på studietur i USA sammen med den samlede bestyrelse. De var i et taxafly på vej fra en leverandør af paraplyovertræk til en anden da de løb ind i en Hurricane, dette resulterede i at flyet styrtede ned og alle ombordværende blev dræbt. Enearvingen til aktiemarioteten i U.M. Brella A/S var nu Peter Hansen s 27 årige sønnedatter Gabriella da Brella Hansen, hun havde indenfor de seneste år afsluttet en uddannelse som produktionsingeniør, og arbejdede nu som leder af produktionsteknisk afdeling, samtidig med at hun supplerede sin uddannelse med studier på Akademiuddannelsen. Med baggrund i sine forskellige studier (hun havde netop afsluttet fagene Organisation og Erhvervsøkonomi på Akademiuddannelsen med et 12-tal i hvert fag), besluttede Gabriella sig for at gennemanalysere virksomheden, for derefter at kunne opstille et idégrundlag for den fremtidige drift af firmaet. Idegrundlaget for firmaet var aldrig blevet nedskrevet, de skiftende generationer af chefer havde dels styret efter deres egen overbevisning dels ud fra nogle overleverede visdomsord fra grundlæggeren. Side 8
Sammen med den genetablerede bestyrelse formulerede Gabriella nu et idégrundlag for virksomheden, som gik ud på at udvide det nuværende ret snævre forretningsområde til at omfatte alt indenfor tørholdelse af personer og personligt udstyr. Samtidig udarbejdede man de langsigtede mål for virksomheden. Der blev også lavet et 5 årigt budget for virksomhed, som både udtrykte optimisme for fremtiden, samtidig med at man var realistiske nok til, at stille forventningerne til det økonomiske afkast ret lavt de første par år, hvor der skulle bruges en del kapital til at udvikle, markedsføre nye produkter, samtidig med at produktionsapparatet også skulle omstilles til at fremstille disse nye produkter på en rentabel og rationel måde. En række år er nu gået, den smukke 27 årige Gabriella da Brella, står nu overfor at skulle fejre sin 40 års fødselsdag. Og i den anledning er det jo tiden at se tilbage på den tid, som er gået. Virksomheden U. M. Brella har klaret sig virkelig godt. Gabriella's analysearbejde ved årtusindeskiftet har været guld værd for virksomheden. Idégrundlaget blev ændret fra, kun at producere paraplyer til, til at levere vejrligsbeskyttelse til aktive mennesker. Det åbnede pludselig op for helt nye forretningsområder, og gav Gabriella mulighed for at revitalisere virksomheden. Især i de første år, var det ikke nogen dans på roser, da virksomheden var trængt på et vigende marked, og dermed med en anstrengt økonomi. Men ved, at bruge familieformuen forsigtigt og klogt, har Gabriella gennem mange fusioner og opkøb, ændret den gamle familievirksomhed til en internationalt anerkendt producent af vejrligsbeskyttelse til både fritidsbrug, arbejdsbrug og til sportsfolk, ikke mindst dem som dyrker ekstremsport i nogle af verdens værste vejrlig. Side 9
Investeringstyper Den aktivitet, vi binder penge i i forbindelse med en investering, kan være meget forskellig. Man taler oftest om investeringer og investeringskalkuler, når der er tale om investering i produktionsudstyr. Men som ovenstående definition viser, kan investeringen også dække andre områder: Anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringer omfatter: a. Direkte produktionskapacitet, som omfatter de maskiner, man producerer varer på. Denne type investering er nok den mest almindelige at lave investeringskalkulationer på. b. Indirekte produktionskapacitet, som omfatter de bygninger, produktionen skal foregå i, og de hjælpemaskiner o.l., som leverer f.eks. tekniske væsker i form af destilleret vand, damp osv., værktøj, vedligeholdelse. Denne type investeringer kan ofte give besvær, når man skal finde tal til sine kalkulationer. Det kan nemlig være svært at spore sig frem til samspillet mellem de aktiviteter, som giver dækningsbidrag, og den indirekte produktionskapacitet, som betinger dem. Det ændrer dog intet ved det princip, at mangel på viden giver mindre sikkerhed i vore prognoser. c. Lagerkapacitet og transportkapacitet, som også giver visse måleproblemer, da disse kapaciteter sjældent kun anvendes til denne ene aktivitet. Derfor er man oftest ude i forholdstalsberegninger for at finde nogle fornuftige tal til kalkulen. d. Administrationskapacitet, som omfatter administrationsbygninger, kontorinventar, kontormaskiner o.l. For disse anlægsinvesteringer kan det blive endnu mere problematisk at finde udtryk for de sammenhænge, som betinger, at man styrer ved hjælp af økonomiske ræsonnementer. Der er som sagt ikke noget principielt, som adskiller disse investeringsobjekter fra hinanden med hensyn til udformning af den økonomiske kalkule. Men man kan jo nok se nogen forskel i de praktiske problemer, der kan opstå ved selve datafangsten for at finde tal til sine kalkuler. Investering i anlæg kan i øvrigt motiveres med såvel øget dækningsbidrag som sparede omkostninger. Dette kan f.eks. føre til følgende inddeling af anlægsinvesteringer ud fra motivet til at investere: a. Erstatningsinvesteringer. Disse foreligger, når et anlæg er slidt ned og derfor overvejes erstattet af et nyt. Den økonomiske motivation for erstatningsinvesteringer må man finde i det evt. indtjeningsbidrag, som kun kan opretholdes, hvis man skaffer sig et nyt anlæg. Er der tale om et mindre udsnit af et større anlæg, så kan motiveringen evt. findes i de omkostninger, man sparer ved at investere. Ellers måtte de pågældende operationer udføres manuelt (hvis det er muligt), eller de måtte købes i byen. I begge tilfælde ville det formentlig føre til ekstra omkostninger. b. Investering i øget kapacitet. Dette er en af de hyppigste årsager til investeringskalkulationer. Her er der altså et øget indtjeningsbidrag, som er givet af den større aktivitet, som skal motivere investeringen. Side 10
c. Udskiftningsinvesteringer. De foreligger, når et teknisk anvendeligt anlæg tænkes udskiftet med et andet, som i og for sig kan udføre det samme. Motivet skulle være, at det nye anlæg kan gøre det mere lønsomt. Årsagerne til den øgede lønsomhed kan være to. Det kan ligge i en større kapacitet, men det kan også ligge i overgangen til en mere effektiv teknik. Ved overgangen til ny teknik er det forøgelsen af indtjeningsbidraget, på grund af sparede omkostninger, som kan motivere investeringen økonomisk. Det bør naturligvis også nævnes her, at lavere variable omkostninger pr. produceret enhed åbner op for muligheden for et andet salg. Andre variable omkostninger kan føre til, at et andet sæt af udbudsbetingelser bliver det mest lønsomme (jf. nedenstående figur). Man må altså sammenligne det mest lønsomme udbud på det nuværende anlæg med det mest lønsomme udbud på et evt. nyt anlæg. Forskellen mellem de to aktiviteters indtjening skal være basis for kalkulen for det nye anlæg. d. Ambitions- og ønskeinvesteringer. Bør også nævnes her. De er ofte udtryk for konflikterne imellem forskellige mål i virksomheden. Det er vigtigt at komme disse til livs ved at stille krav til de analytiske overvejelser og de kalkuler, som skulle begrunde vore investeringer økonomisk. Gør vi det ikke, bliver det let for den enkelte at bruge virksomhedens penge til at pleje sine egne, personlige interesser, med suboptimering til følge. Investering i markedsudvikling Når vi etablerer os med udbud på et givet marked, må vi ofte anlægge en særlig indtrængningsstrategi. Det er almindeligt, at man må afholde store omkostninger ved introduktion af en vare på et nyt marked. Det kan dreje sig om omkostninger til den salgsorganisation, som skal bygges op. Og det kan dreje sig om omkostninger til salgskampagner for at få varen introduceret. Og da salget må forventes at blive oparbejdet successivt, kan der meget vel blive tale om et negativt indtjeningsbidrag i et eller flere år efter introduktionen. Senere, når varen er etableret på markedet, kan der blive tale om større samlede kampagner i visse år til relancering eller styrkelse af markedspositionen. Investering i udvikling af nye aktiviteter Vi skal blot for fuldstændighedens skyld gøre opmærksom på, at der også foretages investeringer i udvikling af nye produkter og ny teknologi. Penge bruges til laboratorier, forsøgsbrug, specialværksteder til forsøgsvirksomhed, gager til udviklingspersonale og en lang række omkostninger til udviklingsarbejde. Alle disse eksempler kræver udbetalinger, længe inden de giver anledning til indbetalinger. Måske falder en del idéer så uheldigt ud, at de aldrig fører til indbetalinger. Generelt må vi sige om disse omkostninger, at de repræsenterer investeringer. Men vi må også føje til, at de må afholdes ud fra den gode tro. Man må tro på, at de vil kaste noget af sig i fremtiden. Men man kan ikke lave præcise investerings-kalkulationer. De skulle jo så være baseret på indbetalinger fra aktiviteter, man ikke har udviklet endnu. Derfor vil det også være overordentligt svært at lave prognoser over disse indbetalinger. Side 11
Nedenstående er de forskellige baggrunde for investeringer samlet i skematisk form: Ændringer i målstrukturen: Internationalisering af markederne Differentiering af markederne Ændringer i værdinormerne Ændringer i kundeønsker: Individualisering af kundeønsker Efterspørgsel efter innovative produkter Efterspørgsel efter teknisk perfekte produkter Efterspørgsel efter systemløsninger Efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet Kvalitetsstandarder Kvalitetskoncepter Designkvalitet Funktionel kvalitet Tiltagende betydning af tidsfaktoren Kortere tid til produktudvikling Kortere leveringstid Øget leveringsberedskab Just in Time-konceptet Øgede krav om fleksibilitet Ønske/krav om flere produktvarianter Computer Integrated Manufacturing (CIM) Ændringer i pris- og omkostningsstrukturer: Forskydning i retning af flere faste og færre variable omkostninger Side 12
Øget pres på priser og på omkostninger, ikke mindst på grund af prispres fra lavtlønsproduktion. Tilpasning til ændrede markedsforhold indebærer ofte investeringer i nye produktionsteknologier, hvor der lægges vægt på faktorer som fleksibilitet, kvalitet og tid. I de senere år har mange virksomheder stået i den situation, at de, for at kunne klare sig i en mere og mere prisfokuseret konkurrence, har skullet træffe valget mellem at outsource produktionen til lavtlønslande og nedbringe produktionsomkostningerne ved investeringer i automation. Disse investeringer medfører, at virksomheden bliver mere kapitalintensiv, og at en større del af omkostningerne bliver kapacitetsomkostninger (faste omkostninger). Virksomhedens målstruktur er kompleks og består af forskellige præstationsmål såsom lønsomhedsmål, effektivitetsmål, tidsmål, kvalitetsmål, servicemål, personalemæssige mål osv. Disse mål må indarbejdes i den måde, hvorpå man vurderer investeringer og deres fordelagtighed. Et eksempel på, hvordan det kan gøres, kan ses nedenfor: Side 13
I ovenstående figur sondres der mellem monetære og ikke-monetære vurderingskriterier. De to typer betegnes også henholdsvis kvantitative og kvalitative kriterier. De monetære kalkuler, som er kalkuler i kroner og ører, lægger op til ja/nej beslutninger. Men andre mål kan også være væsentlige, og derfor har figuren en højreside med ikke-monetære (kvalitative) kriterier. For disse gælder følgende: De kvalitative vurderingskriterier skal vælges, så de så vidt muligt er uafhængige af hinanden (ellers risikerer man dobbeltregning, som kan forplumre beslutningsprocessen). De skal på en eller anden måde opgøres, så man kan vurdere, i hvor høj grad de tilfredsstiller virksomhedens mål. Vægtningen af disse kriterier er subjektiv. En sammenvejning til en samlet nytteværdi vil være subjektiv og vilkårlig, fordi de kvalitative faktorer opgøres med vidt forskellige målesystemer og i vidt forskellige skaleringer. Problemet med vurderingen af elementerne i figurens højreside bliver især alvorligt, når man skal sammenligne investeringer, hvor de to hovedtyper af vurderingskriterier fører frem til hver sin rangordning af alternative projekter. Side 14