LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Team Planlægning Sagsnr. : 20111110003 Mødedato: 23-04-2014 Dato : 24-04-2014 Skrevet af : HJO/TMCH Opsummerende referat Fornyet høring om plangrundlag for Sorgenfri stationscenter Mødet blev afholdt i Kulturhuset, kl. 19.00 21.30. Der var ca. 110 mødedeltagere. I panelet sad: Borgmester Sofia Osmani, formand for byplanudvalget Simon Pihl Sørensen, næstformand for byplanudvalget Jan Kaspersen, centerchef Sidsel Poulsen, byplanarkitekt Jørgen Olsen, Center for Miljø og Plan. Fra Kommunalbestyrelsen deltog desuden: Dorte la Cour (V), Søren P. Rasmussen (V). Fra forvaltningen: Byplanarkitekt Thilde Mørup Christensen(Referent), byplanarkitekt Helle Jørgensen (Referent), byplanarkitekt Timo Holmén, alle Center for Miljø og Plan. Aftenens program: - Velkomst v/ Borgmester Sofia Osmani - Gennemgang forvaltningens oplæg til plangrundlag v/ byplanarkitekt Jørgen Olsen - Debat - Opsummering og afrunding v/ formand for byplanudvalget Simon Pihl Sørensen Borgmesteren bød velkommen og præsenterede herefter ordstyreren Simon Pihl Sørensen. Herefter gav Jørgen Olsen en kort gennemgang af forvaltningens forslag. Se bilag med kopi af slides fra powerpointshow. Debatten: Følgende emner blev debatteret 1. Trafik 2. Sorgenfri Torv - Nord 3. Sorgenfri Torv - syd 4. Polititorvet - tidl. Politi- og retsbygning 5. Pendler-parkeringspladsen 6. Detailhandel 7. VVM-undersøgelse 8. Arkitektur/ydre fremtræden 9. Andet 1. Trafik - Diagonal-løsningen, kan det lade sig gøre med den forøgede trafik? - Det bliver svært at krydse Hummeltoftevej. - Der vil være kø i myldertiden. Irritation herover vil betyde at bilister vil accelerere på Hummeltoftevej til gene for beboerne. - Øget risiko ved beplantning langs veje, manglende sigtbarhed. - Bekymring for adgang via Sennepsmarken. Det er allerede et problem i dag. - Der er allerede i dag problemer med opstuvning på afkørslen fra motorvejen. - Godt at mulighederne for nord- og sydgående ramper undersøges. - Cyklisterne smider i dag cyklerne på broen, så man ikke kan komme frem. Der opfordres til at bruge den eksisterende cykelparkering på betondækket. Side 1 af 5
- Har der været kontakt til DSB angående deres arealer? - Hvem er det der genererer trafikken i Sorgenfri? - Trafikanalysen er fra 2010. Der er sket meget siden da. - Forslag om en parkeringsløsning, hvor man kører ind i en underjordisk p-kælder direkte fra afkørsel fra motorvejen. Vi tror på diagonalløsningen kan realiseres. Se på Klampenborgvej, der har stortset lige så meget trafik. Ingen troede på at det kunne lade sig gøre, men det er både let og sikkert at krydse vejen i dag. Trafikundersøgelserne skal sikre, at både trafiksikkerheden og trafikafviklingen sker på den mest hensigtsmæssige måde. Både cykelparkering og adgang til Sennepsmarken skal forbedres med projektet, ligesom problemer med opstuvningen skal søges løst. Den trafik der i området i dag øges ikke væsentligt. Forskellen er bare, at borgerne i stedet for at handle et andet sted svinger ind og handler på vejen hjem. Der er ikke mange, der vil komme fra andre dele af kommunen eller fra Holte for at handle i Sorgenfri. Angående forslaget om at etablere en rampe, hvor man kører ind i en tunnel/rampe ind i underjordisk p-kælder direkte fra afkørsel fra motorvejen, så er der simpelt hen ikke penge til en sådan parkeringsløsning. Det er vanvittig dyrt. Jørgen Olsen svarede: Vi har haft kontakt til DSB, men ikke om konkrete løsninger, da plangrundlaget jo ikke er besluttet. Vi vil også samarbejde med DSB om løsninger for cykelparkeringen. Angående spørgsmålet om hvad der generer trafikken, så er det primært etablering af nye boliger og mere erhverv, der medføre mere trafik. Seneste trafikanalyse fra Via Trafik er fra januar 2014 (Ref.) 2. Sorgenfri Torv Nord - Skal man køre ind fra Grønnevej? - Hvor mange parkeringspladser er der? - I første projekt anvendte man en del af Sorgenfri Vangs indkørsel. Er det også tilfældet denne gang. - Karakteristisk for Sorgenfri er, at der er lav bebyggelse. Miljøet bliver ødelagt med høje huse. Maks. 2-3 etager på Nordtorvet. - Kan det være rigtigt, at der skal være rækkehuse lige ud til Grønnevej? - Højderne på nordtorvet vil være meget dominerende, er det de rigtige? - Er højderne målt fra terræn? - Imod etagebyggeri i op til 8 etager. Adgang sker fra Grønnevej og der er ca. 160 p-pladser. Indkørsel vil naturligvis ikke ske via anden mands ejendom, medmindre det er aftalt parterne imellem. Byggeri på nordtorvet har tidligere været højere. Det er nu reduceret. Projektet mod Grønnevej er ændret på grund af indsigelserne. Før var der byggeri i 4-5 etager. Jørgen Olsen svarede: De 8 etager er regnet ud fra det nuværende niveau. Placeringen af den høje bygning ud mod banen betyder at skygger primært falder på baneterrænet, men skyggeforholdene vil blive særskilt behandlet i VVM-undersøgelsen. 3. Sorgenfri Torv syd - Der er allerede meget trafik til Netto efter ombygningen. Beboer fra Breidablik har talt 11 lastbiler inden kl. 11. - Vareindlevering sker også sent om aftenen fra kl. 19 20. - Kan man tale om dobbelt udnyttelse af p-pladser når butikkerne har åben til kl. 22? Side 2 af 5
- Den nye Irma er på planerne placeret kun 5 m fra Breidablik. Er dette tilladt? Vareindlevering vil i givet fald ske lige uden for vinduerne. - Der skal efter p-normen være ca. 140 p-pladser på sydtorvet, men der er kun ca. 90 100. Hvis den nye Irma bygges forsvinder mindst 10 p-pladser. Hvordan tilvejebringes de 50 p-pladser der mangler? - Projektet betyder, at cykelstien flyttes, så den hænger ud over Bane Danmarks arealer. - I.H. Mundts Vej er en villavej med institutioner og ikke egnet til lastbiltrafik. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på de særlige trafikale forhold på I. H. Mundts Vej, især de mange institutioner. Når der er taget stilling til plangrundlaget, og når der forlægger et konkret projekt vil kigge på detaljerne, men det er klart at støjgener skal minimeres, og at man ikke kan bygge på anden mands grund uden aftale med ejeren. Omkring parkering så er det, ud over parkeringsnormen, i alles interesse, at der er p-pladser nok. Jørgen Olsen svarede: Med hensyn til afstandskrav, så vil man med en lokalplan i princippet kunne tillade nybyggeri i skel, men det vil kommunen ikke. 4. Polititorvet - tidl. Politi- og retsbygning - Hvad betyder 3 8 etager? Svarer det reelt til 10 etager? Det nye byggeri på Lyngby Port har høje etager. - Der vil være skyggegener for kolonihaverne. I dag skygger de høje træer ved politistationen. Det bliver kun værre med højt byggeri. Skyggediagrammer er ikke altid troværdige. Jørgen Olsen svarede: Lyngby Port har høje etager, da det er rent kontorbyggeri. Skyggeforholdene vil blive nærmere undersøgt i VVMredegørelsen. Jeg oplever, at der er modstand mod en højde på op til 8 etager, men at modstanden i særdeleshed er rettet mod nordtorvet. 5. Pendler parkeringspladsen - Hvem ejer p-pladsen - Hvordan kan der både bygges og sikres pendler p-pladser? Kommunen ejer p-pladsen, og hvis den skal sælges, skal der laves et udbud. Dele af eller hele grunden skal også i fremtiden anvendes som pendler p- plads. Det giver god mening. Det er lige ved stationen. 6. Detailhandel - Hvorfor nye butikker, når der i mange år har stået tomme butikker? - Nethandlen er voksende. Hvad betyder det for butikkerne i 2020? - Giver det mening med flere butikker? - I detailhandelsrapporten beskrives, at omsætningen vil falde hvis man ikke gøre noget. Der står også at omsætningen i Virum og Sorgenfri vil falde hvis man gør noget. En af årsagerne til de tomme butikker bunder nok i at butiksstørrelserne ikke er tidssvarende. Detailhandelsundersøgelsen viser, at mange borgere fra Sorgenfri i dag handler andre steder, og at omsætningen vil gå ned, hvis der ikke gøres noget. Hvis de nye butikker etableres, vil det gå ud over andre. (Især i Kgs. Lyngby ref.) Det er ikke kommunens opgave, at etablere nye butikker, men det er kommunens opgave at sikre, at der er liv i bydelen, og en del af dette er bl.a. at have en velfungerende skole og gode indkøbsmuligheder. 7. VVM - Er det bevidst at forurening ikke medtages i VVM-undersøgelsen. - Støj fra trafik skal medtages. Side 3 af 5
- Refleksion af støj på høje bygninger skal undersøges. - Høje bygninger generer vind. Der ønskes en vindanalyse. Det er fastsat, at trafikstøj og refleksioner af støj medtages i VVM-undersøgelsen. Forurening er det også reelt at medtage i VVM-undersøgelsen. Hvis bygninger i denne højde skaber turbulens skal disse vindforhold ligeledes undersøges. 8. Arkitektur/ydre fremtræden - Det karakteritiske ved Sorgenfri er den lave bebyggelse. - Det er klart, at der skal ske noget, det skal bare gøres ordentligt. Det overordnede greb mangler. Der bør afholdes en arkitektkonkurrence. - Det er på tide at der ansættes en stadsarkitekt, så kvaliteten kan højnes. - Hvad er begrundelsen for at bygge så tæt og masivt? - Hvad er styrende for etagehøjderne? - Selvfølgelig skal der ske noget i Sorgenfri, højderne er bare ikke passende. - Hvor er torvefunktionen, så man får lyst at slå sig ned og spise en middag? Der skal være en rentabel økonomi i et projekt, men der skal også være en høj arkitektonisk kvalitet. Det er også vores opgave som politikere at sikre. Bygherrene er nu kommet med deres oplæg til højder og volumen. Som sagt har vi i kommunalbestyrelsen endnu ikke taget stilling. Det er fortsat en åben debat. Jørgen Olsen svarede: Der har været en arkitektkonkurrence, afholdt af Freja Ejendomme og MTHøjgaard. Der deltog 4 arkitektfirmaer. Freja Ejendomme og MTHøjgaard valgte at gå videre med projektforslaget fra Polyform. (Der var tale om parallelopdrag, dvs. der blev udarbejdet 4 idéoplæg, men der var ingen vinder. Alle firmaer fik samme honorar. Firmaerne der deltog var: Polyform, Entasis, Transform og PLH/SLA. Ref.) 9. Andet - Hvordan finansieres byggeriet? - Det er et problem at bygge mere kontorbyggeri, når området er fyldt med tomme kontorlokaler. - Hvem skal bo i de mange nye boliger? - Kan Hummeltofteskolen rumme flere børn? - Det er dejligt, at der nu endelig sker noget. Ros til forvaltningen. Ja Sorgenfri Torv var dejligt dengang det blev bygget, men det var dengang. - Ønsker store mere effektive børnehuse. Nu er der endelig en stor ledig grund. Ønsker polititorvet kommer i spil. - Flot plan. Det store opland i Virum og Sorgenfri er glade for den. - Hvor er kulturen henne? Ønsker maks. 4 etager. - I 2009 sagde kommunalbestyrelsen at 23.000 m² var for meget, nu er der 47.000 m². - Hvordan kommer jeg ud fra min ejendom, der ligger ved krydset på Grønnevej? Der er tale om private grunde samt 2 af kommunens p-pladser og de kommunale veje. Hummeltoftevej er i dag ikke køn, og det er svært at komme på tværas pga. trådhegnet. Efter Planloven er der mulighed for at lave en udbygningsaftale, så dem der bygger også kommer til at betale noget til de nye infrastrukturanlæg. Plantedirektoratet står tomt, men Freja Ejendomme har overtaget Plantedirektoratet, og vi forventer at der snart kommer et forslag fra dem om områdets fremtid. Også det eksisterende kontorbyggeri forventes snart udlejet. Omkring byggeri så vil det alt andet lige få en anden kvalitet end det eksisterende betonbyggeri og dermed være mere attraktivt. Vi tror ofte, at de nye boliger på f.eks. politigrunden kan blive erstatningsboliger for de ældre, der gerne vil sælge den større villa, så børnefamilierne kan flytte ind i de villaer, der bliver til salg. Faktum er, at mange gerne vil bo i kommunen og at også børnefamilierne flytter ind i lejlighederne. Det så vi f.eks. på Dronningens Vænge. Skolen kan rumme lidt flere børn, men det er allerede en 4-sporet skole. Der er ikke plads til at oprette et nyt spor med en ekstra klasse på hvert klassetrin. Side 4 af 5
Angående et stort børnehus på polititorvet, så er det ikke muligt. Kommunen ejer ikke grunden. I 2009 var det et andet projekt på et meget mindre areal. Det var den rigtige beslutning af kommunalbestyrelsen at kræve en helhedsplan, så denne tomme rets- og politigrund kom med. Det areal der arbejdes med er nu meget større. Angående udkørslen fra hjørneejendommen, så skal det selvfølgelig afklares, så udkørsel fra ejendommen sikres. Simon Pihl Sørensen sluttede af med at understrege, at der er tale om et oplæg, og at det er en reel proces og en åben debat. Side 5 af 5