Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker spille bold i parken. Nu så jeg to af disse personer komme op ad trappen. Den ene var en ung grønlandsk pige, som afleverede en Grønlansk ældre mand på perronen. Manden bar præg af spiritus og udendørsliv. Hvor er det trist med så mange grønlænder i Danmark, som tvivler på deres værdighed og bare vælter rundt. Hvor er det ærgerligt med grønlænderhuset i Ålborg, når grønlænderne er i kildeparken. Hvor er det trist at nogen af grønlænderne i Ålborg ikke har set havet, men til gengæld har set bunden af flasken mange gange. Og
skal vi til at have bøvl med en fuld grønlænder igen i toget. - Ja sådan kørte tankerne rundt hos mig. Ved siden af mig stod en forkrympet mand over sin rollator, måske på grund af skelrose. Ved siden af ham stod to togfører og talte. Den forkrympet mand forsøgte at nærme sig togets indgang med sin rollator. Det gik langsomt og var besværligt. Den grønlandske hærgede mand spurgte den forkrympet mand, om han skulle hjælpe ham op i toget. Ja tak, hvis du vil løfte rollatoren op- var svaret. Og det gjorde han. Så vågnede jeg op ad min fjernanalyse over alle de beviser jeg havde på tristhed og elendighed blandt det grønlandske folk. Skal jeg støtte dig spurgte jeg den forkrympet mand. Jeg tror jeg kan svarede han og fortsatte. Nu skulle toget kører. Uden ord tog Togføreren fat i den forkrympet mands arme og hev ham ind i toget. Her var ikke tid til tro!
I toget ventede den grønlandske mand på den forkrympet mand og gav ham hans rollator, mens han ønskede manden en god dag.. Tak sagde jeg Tak tænkte jeg tak for at hjælpe mig ud af tvivlens, troens og fordommens greb. Du er ikke en stakkel, men er et forbillede på troen. Du gør troen! Den grønlandske hærgede mand og den forkrympede mand er et forbillede på at tro. At Tro på et andet menneske Tro på at vi kan være noget for andre, Tro på at vi kan være til. Lige her på perronen og i toget skete Helligåndens værk. Lige her kom et menneske sendt til et andet menneske og hjalp ham. Lige her kom to mennesker sendt til os andre. Jesus siger til os og disciplene: Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.«da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde:»modtag Helligånden! Forlader I nogen deres
synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«den grønlandske mand tilgav ikke synder. Eller måske gjorde han. Foran forkrympede menneskelige fordomme og tvivl på de fysiske forkrympet og hærgede mennesker hjalp han et menneske i at være et ligeværdigt menneske med sin tro på at kunne. Lige der tilgav han måske os. Jeg håber, at den hærgede grønlandske mand tilgav os. For det er ikke rart at stå som synder. Tilgivelsen ophæver synden. Tilgivelsen frisætter os. Så jeg håber at min synd blev tilgivet. Helligånden er mærkelig, at håndterer og det er troen også. Vi kan ikke rigtige bevise hverken troen eller Helligånden- vi må tro.
Vi må tro uden bevis. Vi må tro på det, vi ikke ser eller forventer. Det er en hundesvær eksistentiel situation at være i. Thomas kommer til tro ved at se og mærke de fysiske beviser for Jesu opstandelse.. Jesus siger til Thomas: Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror. På denne måde er vi altså de salige. Vi er forbilleder for Thomas. Fordi vi siger ja til troen, dåben og nadveren uden at have set påskens begivenhed eller haft hånden inde i kødsåret på den opstandne Jesus Kristus. Jesus Kristus er opstanden fra de døde. Vi ved det, for i dag stikker Thomas sin finger ind i de naglegab, som Jesus har på sine hænder. Thomas mærker også såret i Jesu side.
Jesus er opstanden. Vi kan bevise det. Forkert! Jesus er opstanden, men vi kan ikke bevise det. Der er ikke sket de helt store fysiske forandringer efter opstandelsen. Døden eksisterer stadig. Mennesker dør fra os. Satans indgriben i verden sker stadig. Der findes stadig ondskab og grusomheder. Verden ligner sig selv. Eller gør den. For vi tror og indser det, som andre kan have svær ved at tro. Vi gør det, som andre ikke kan, nemlig tro. Vi holder fast i Håbet. Vi holder fast i tvivl og tro. Jesus er opstanden, og vi, der tror på det, bliver nødt at stole på, hvad tidligere generationer af kristne har overleveret til os gennem tro og tale. Jesus er opstået fra de døde, og vi har ikke anden mulighed end at stole på, at bibelens forskellige
historier om Jesu opstandelse taler sandt om. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn - slutter dagens evangelie med. Da Jesus opstod fra de døde, blev alting forandret. Jesus overvandt døden og gav evigt liv. Jesus smadrede verdensherredømmet, der var i hænderne på Satan. På grund af Jesus har Satan ikke magten over dig, mig eller os. Fordi vi kan følge Jesus Kristus. Vores tro hviler på Jesus Kristus. Først hans liv på jorden og dernæst som den opstandne Jesus Kristus. Vi tror på den treenige Gud ud fra hvad Jesus kristus har fortalt, vist og givet andre og dermed overleveret til os. I dag får vi Helligåndens ånd pustet ind i os og disciplene. Vi og disciplene sendes ud i verden for at være det kristne budskab.
Vi skal ikke bevise vores tro men vi skal være troen som de føromtalte to personer på Ålborg station. Der tror på, at være til og at være ligeværdigt til for andre mennesker, på trods af andres forudsat fordomme og tvivl. Tvivlen er der ikke noget galt i. Tvivle på troen kan vi alle, selv ham som følger Jesus. Jesus tilgiver tvivlen og giver troen, så Thomas også kan fortælle om og være i troen. At tvivle på et andet menneske gør Jesus ikke- Jesus tvivler ikke på Thomas` tro eller på Thomas, som menneske. At tro betyder også, at vi ikke kan tvivle på andre, der tror eller vil troen. Vi kan ikke bare gribe ind og hive dem hen hvor vi vil, som togføren gjorde med den forkrympede mand. Vi kan heller ikke tvivle om et andet menneskes livskvalitet. Som jeg gjorde i min misforstået medlidenhed over grønlændernes vilkår i Danmark
Hvis vi gør det, er det en salighed, at holde fast i troen på den opstandne Jesus Kristus. Fordi han har givet os muligheden til at tilgive synder og tilgives. For måske er det os selv, som skal tilgives? Den opstandne Jesus Kristus gør os salige, fordi vi tror og tvivler. Vi er salige, fordi Jesus har givet os troen at leve efter i verden. Vi er salige fordi vi kan tilgives på grund af Guds store kærlighed til hvert et barn af Gud. Salige er de, som ikke har set og dog tror. For Jesus kristus er opstanden Ja han er sandelig opstanden. Fred være med jer!