Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave. Mikroorganismer nedbryder cellulose til glukose og omdanne det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Det lever den så af.

De fire maver

Føde præference

Forskelle fra andre drøvtyggere Mindre vom end køer og får Længere tyktarm Optager små mængder foder ad gangen Selektere meget præcist Kombination af grove og fine dele Foder tilgængelig næsten hele døgnet

Gedens behov Behov varierer i forhold til hvor dyret er i livscyklus. Geden Gold Høj drægtig Malkende Bukken Vedligehold Brunst perioden

Bukkens behov 90 kg Fe AAT PBV G ford. råprotein Vomkapacitet Kg ts. pr. dag G calsiu m G fosfor Vedlighold 1,0 90 0 90 1,65 4,0 2,8 0,8 Brunstperio den 1,3 90 0 110 1,50 6,0 4,2 1,0 G mag nesi um

Gedens behov 70 kg Flushing og tidlig drægtighed Midt drægtighed Sen drægtighed Diegivende 2 kid Fe AAT PBV G ford råprotein Vomkapacitet Kg ts. pr. dag G calsiu m G fosfor 0,9 90 5 115 1,65 6,0 4,2 1,0 0,8 90 0 100 1,47 4,0 2,8 0,8 1,0 90 5 115 1,38 6,0 4,2 1,0 2,4 90 10 130 1,33 12,0 8,0 2,4 G mag nesi um

Kiddets behov kg Fe AAT PBV G ford råprotein Vomkapacitet Kg ts. pr. dag G calsiu m G fosfor 20-30 kg 0,8 90 15 130 1,10 6,0 3,0 0,8 30-40 kg 0,9 90 5 110 1,15 7,0 4,0 1,0 Sen drægtige 1,1 90 10 120 1,50 9,0 5,0 2,0 G mag nesi um

Foder til geder

Vigtige næringsstoffer i ensilagen af græs, helsæd og majsensilage Græs og Kløver Helsæd og majs Cellevægge Protein Sukker Fedtsyre Vitaminer A og E Mineraler Stivelse Cellevægge (Protein) Få vitaminer Få mineraler

Vigtige næringsstoffer i tilskudsfoder Korn: Høj energiindhold i form af stivelse, lav protein indhold. Dog havre mindre energiindhold Ærter: Høj energiindhold og højt proteinindhold Roepiller: Cellevægge, lav proteinindhold, højt indhold af Ca Græspiller: Højt proteinindhold, cellevægge, vitaminer og mineraler er egentlig fuldfoder, som græs

Vigtige næringsstoffer i tilskudsfoder Majsbærme højt proteinindhold, begrænset brug- højt fedtindhold Rapskager højt proteinindhold, begrænset brughøjt fedtindhold Sojaskrå Smalbladet lupin højt proteinindhold højt proteinindhold A-blanding et fuldfoder med energi og protein, tilsat grønmel mangler strukturfoder C-blanding Proteinfoder sammen med korn og strukturfoder

Den optimale foderplan Halm, hø og tilskudsfoder Sammensætningen skal være optimal ligesom ved grovfoder. Sikre at alle dyr kan komme til truget samtidig. Halm har den ulempe, dyrene æder ikke nok til at de føler sig mætte Hø æder dyrene gerne mere af og føler sig oftest mætte, speciealt af godt hø lavet på samme tid som god ensilage

DB pr. ged med salg af 1,8 kid 1 kødged med 2,0 kid Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Pris Kroner Pris Kroner Pris Kroner UDBYTTE Kg Mængde Mængde Mængde Udsætterged 50 0,200-3,00-30 0,200-3,00 30 0,200-3,00-30 Kid 18 1,800 40,00 1296 1,800 40,00 1296 1,800 40,00 1296 5 0 5,000 0 0 5,000 0 0 5,000 0 0 Skind 1 1,000 0,00 0 1,000 0,00 0 1,000 0,00 0 0,000 0 0 0,000 0 0 0,000 0 0 0 0,000 0 0 0,000 5 0 0,000 0 0 Gødningsværdi ab lager 288 364 0,15 55 364 0,15 55 364 0,15 55 I ALT 1321 1381 1321 STYKOMKOSTNINGER FE FE Øre/FE FE Øre/FE FE Øre/FE 0 0 0,00 0 0 0,00 0 0 0,00 0 Græsens.-hø 0 70 1,40 98 120 1,40 168 205 1,40 287 Korn/bælgsæd 145 135 2,00 270 135 2,00 270 112 2,00 224 Grønpiller 50 3,00 150 0 3,00 0 0 3,00 0 A-blanding 143 62 3,00 186 62 3,00 186 0 3,00 0 Mineralblanding 75 75 75 Afgræsning 427 465 1,00 465 465 1,00 465 465 1,00 465 0 0 0 0 Byghalm, strøelse, kg 0 30,00 50 0 30,00 50 0 30,00 50 Dyrlæge, diverse 0 75 75 75 I ALT 715 782 1369 782 1289 782 1176

Følsomhedsanalyse Kr. pr. moderged + 1,00 kr. i noteringen + 34 + 0,10 stk. kid pr. moderged + 72-0,10 kr. pr. FE i afgræsning + 47-0,10 kr. pr. FE i korn og kraftfoder + 14 / 7

Konklusion Kend dine omkostninger Tilrettelæg fodringen efter de forhold og den tid du har Der skal mange dyr til at betale for mekanisering Grovfoder er naturlig for gederne brug den rigtig Stråfoder og tilskudsfoder er nemt brugbar løsning Brug overskudsproduktionen fra sommeren Majs er et godt foder, men skal optimeres med protein og fodres restriktivt.

Helsæd af majs eller korn Udmærket foder. Dyrene kan selektere kerner fra og der er større risiko for sur vom. Lav på protein.

Foderplan ged midt drægtig

Foderplan diegivende ged med 2 kid

Næringsstoffer

Foderplan diegivende med 2 kid

Foderplan diegivende med 2 kid meget grovfoder

Næringsstof oversigt dieg. m. kid

Afgræsning

Græsningspræferencer Græsser selektivt på arts- og plantedelsniveau. Græsser gerne høj vegetation, høje urter, buske og træer, men ikke visne, næringsagtige dele. Er forholdene for ensidige keder geden sig og hvad gør den så?

Græsningsmønster Geden er topgræsser/ browser det vil sige at den græsser ovenfra og vil helst ikke under 10 cm. Græsser ned til 6-10 cm og spreder ofte græsningen i alle tilgængelige vegetations horisonter. Græsser store mængder løv og små kviste. Undgår ikke at græsse i nærheden af egen gødning.

Vegetationssammensætning Resulterer i en relativt artsfattig vegetation med flest græsser og halvgræsser, relativt færre urter, mosser og laver. Græsser gerne lysesiv i de perioder, hvor der ikke er for vådt. Reduktion af græsningsfølsomme arter. Meget begrænset ind vækst af vedplanter. Skaber mere tilgængelig græs af bedre kvalitet for vilde græssere, men begrænser mængden af løv- og kvistfoder

Fordele og ulemper Har større effekt på træer og buske end kvæg og hest og kan begrænse opvækst af vedplanter, bl.a. birk og rynket rose. Æder blomsterne af de fleste urter og hæmmer derfor frøsætning og -spredning. Græsser helst ikke under 6-10 cm. Relativt følsom overfor kold og vådt vejr. Trives ikke på våd og blød bund.

Sådan gror græs

Se på bladene

Græsmarksdrift Produktionen reguleres ved slæt eller ved at ændre belægningsgraden En kombination af slæt og afgræsning er bedst Tidlige slæt til ensilering er mere skånsomt end sene slæt til hø Der skiftes således, at slæt gennemføres forskellige steder de forskellige år Planteavl

Storfold Samme areal hele afgræsningsperioden Regulering: fjerne dyr når der er for lidt græs, pudse af når der er for meget Fordel: Rolig adfærd så længe der er foder. Lille arbejdsindsats Ulempe: giver lav tilvækst da græsset er bidt i bund og ikke får hviletid. Udnyttelse ca. 60%

Foldafgræsning og kombineret slæt og afgræsning Skifter fold med jævne mellemrum. Minimum 4-6 folde Folden græsses op til en uge Der slættes eller pudses fold, når græsset bliver for stort. Fordel: Kræver mindre driftsledelse. Mindre følsom for tørke. Mindre ormetryk. Slæt eller afpudsning. Høj græsvækst..ulempe: Mere arbejde med foldskifte og hegning. Udnyttelse op mod 90 %

Opsummering Lav en strategi Etablering af gode græsmarker Få plejet græsmarkerne Foldafgræsning er suverænt det bedste afgræsningssystem

Homøopatiske midler Natural Dairy Cow Health A guide to keeping your herd healthy with herbs and other natural products Working with natural products

Hvad kan bruges i Danmark? Anmeldte homøopatiske midler Vaccine Af dyrlæge: calcium i.v., ivermectin, smertelindring Anmeldte planteudtræk til oral brug? Forebyggelse Foldskifte parasitter Vitaminer/selen, økologisk aloe vera, økologisk hvidløg styrke immunforsvar Frisk luft, tør strøelse