NR. 2 FEBRUAR 2012 11. ÅRGANG PO-bladet MAN SKAL HAVE ATMOSFÆREN MED SIDE 8 FOLKEKIRKEN VAR PÅ DAGSORDENEN SIDE 4
PRÆLUDIUM Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen SYNSVINKLER Præsten (og meget, meget andet) Mogens Lindhardt har sammen med (præsten) Erling Andersen skrevet bogen Ledelse af tro (anbefalelsesværdig læsning). I sidste måned holdt han et veloplagt og velbesøgt causeri over bogen. Jeg vil i det følgende selv brodere lidt videre på et enkelt af de mange emner. I geometrien giver ethvert synspunkt i forhold til en genstand en synsvinkel. I daglig tale er det derimod ofte nye synsvinkler, der giver nye synspunkter. Det er ofte sundt at se sig selv med andres øjne. At se sig selv udefra. Også folkekirken kunne prøve at se sig selv udefra. Fra brugernes synspunkt. Indefra er vi vant til at se kirken som en arbejdsplads ikke mindst, hvis vi er en fagforening. Udefra kan kirken imidlertid betragtes som en offentlig virksomhed, idet den arbejder direkte med mennesker, hvis rettigheder, den skal sikre, og hvis velfærd, den skal servicere. Og modsat (de fleste) private virksomheder, har den ikke bundlinjen som mål, men det at gøre gavn. Hvis man ser og handler ud fra disse to modsatrettede synsvinkler, kan mange fænomener i kirken både blive meget forskellige og se meget forskellige ud. Mogens Lindhardt fremdrog en række eksempler på forskellen arbejdsplads/virksomhed: fag- og funktionsorientering / brugerorientering kvalifikations- og funktionsstyring / kompetence- og målsætningsstyring koordinering af solistopgaver / samvirke om fællesopgaver menighedsrådet fylder rammer ud / menighedsrådet sætter mål og evaluerer konflikter handler om anerkendelse / konflikter handler om bruger-tolkninger godt arbejde / velmodtaget arbejde Den sidste skelnen kender de fleste organister sikkert: Ofte er det den der engelske voluntary, som man kan spille med den ene arm på ryggen, der giver mest overstrømmende reaktioner. Nu kunne nogle måske indvende, at det jo kun handler om at vælge, hvilke ord, man sætter på de forskellige ting, at det handler om sprog. Det er selvfølgelig rigtigt, men et bestemt sprogbrug er også en synsvinkel. Vær dog forvisset om, at Organistforeningen ikke helt vil slippe arbejdsplads-synsvinklen, og derfor fortsat vil kæmpe for at forbedre løn-, ansættelses- og arbejdsforholdene. 2 PO-bladet
REPORTAGE NYHED INDHOLD OG KOLOFON PORTRÆT SIDE 4 SIDE 6 SIDE 8 MOGENS LINDHARDT Mandag d. 9. januar var PO-bladet med til oplæg og drøftelse v. Mogens Lindhardt på Krybily Kro i Taulov. Det handlede blandt andet om at forstå begrebet ledelse af tro. INSPIRATION DIGITALORGEL PÅ CD Et af de ganske få danske pladeselskaber, som har fokus på orgelmusik, er Helikon Records. Nu har de for første gang indspillet nye værker for digitalorgel. ANMELDELSER BJØRN ELKJER Som markant fortaler for kirkeorglets kvaliteter som rymisk instrument forsøger Bjørn Elkjer at lære instrumentkollegaer kunsten at groove og swinge. STILLINGER SIDE 14 SIDE 15 SIDE 34 5 FAVORIT-KORSATSER Organist Anne Lise Quorning er en aktiv korleder i tre små østjyske sogne. Her fortæller hun om, hvad der har fungeret bedst i hendes voksenkor, Lyngå Folkekor. ORGEL/SALMER/KOR Vi anmelder endnu en orgelantologi fra Oxford (denne gang for orgel med pedal), første portion salmer fra Lysets utålmodighed, en bog om koropvarmning og en orgel-cd. 3 ORGANISTER SØGES Skørping, Skørping Nykirke og Fræer Simon Peters Kirke, Grenaa Give-Farre-Vorslunde kirker PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633 Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf. 32 10 62 28, e-mail: po-bladet@fpo.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@fpo.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, www.werk.dk Bjørn Elkjer uden for Vinding Kirke ved Vejle, hvor han er organist. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk PO-bladet 3
REPORTAGE FOLKEKIRKEN VAR PÅ DAGSORDENEN Mogens Lindhardt kom vidt omkring i et oplæg, som blandt andet handlede om at forstå begrebet ledelse af tro. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Mandag den 9. januar havde Sognemedhjælperforeningen i fire timer sat folkekirkens øvrige organisationer stævne på den smukke Krybily Kro i Taulov mellem Kolding og Fredericia. Et par menighedsrådsmedlemmer var også til stede, men ellers repræsenterede de omkring 60 fremmødte et bredt udsnit af kirkens faggrupper. Mogens Lindhardt, rektor for pastoralseminariet i København, var med hjælp fra de såkaldte trepartsmidler til kompetenceudvikling inviteret til at stå for oplæg og drøftelse omkring folkekirken som virksomhed kontra folkekirken som arbejdsplads. Denne skelnen er central i hans og Erling Andersens bog Ledelse af tro. Hvis tro ikke kan ledes, er der ikke brug for professionelle i folkekirken, citerede Mogens Lindhardt et postbud for at have sagt. Det var altså ikke så meget kirkens ledelsesstruktur, der denne eftermiddag skulle tales om, men det professionelle ansvar, som folkekirkens enkelte ansatte skal søge at løfte. Eftermiddagen forløb som en vekslen mellem Mogens Lindhardts oplæg, som fyldte det meste, og mindre afbræk i form af samtaler i små grupper. En enkelt gang blev en fælles diskussion fremprovokeret af en deltager, som i plenum fortalte sin historie om, hvordan han efter mere end 20 år samme sted havde sagt sin stilling op som følge af manglende kommunikation og ledelse. Men det var ikke den debatform, der var lagt op til. ARBEJDSPLADS ELLER VIRKSOMHED Mogens Lindhardt bad forsamlingen om at fortælle hinanden to og to, hvad der foregår i deres sogne. Hvad går godt, og hvad går mindre godt? Her var pointen ikke (blot) at bryde isen, viste det sig. Det var et eksperiment, som skulle afklare, om man betragtede folkekirken som arbejdsplads eller som virksomhed. Bagefter blev deltagerne nemlig bedt om at forholde sig til, hvorvidt de havde fortalt mest om, hvad jeg gør, eller mest om, hvad vi gør (lidt flere angav det sidste). Og hvor deres succesperspektiv lå, altså om det handlede om et stykke veludført arbejde, eller om, hvorvidt 4 PO-bladet
REPORTAGE folk kom til det (godt halvdelen angav det sidste). Hvis man tænker i vi og i brugerdeltagelse, er man en virksomhed, slog Mogens Lindhardt fast. Dermed underbyggede det lille eksperiment hans påstand om en historisk tendens, hvor perspektivet fra omkring 2005 er blevet flyttet over på virksomheden, efter at man ellers siden omkring 1995 har haft fokus på folkekirken som arbejdsplads, herunder blandt andet arbejdsmiljøet. Mogens Lindhardt gennemgik derefter en række grundlæggende forskelle mellem arbejdspladsen og virksomheden (se præludium, s. 2). Når der eksempelvis opstår konflikt mellem organist og præst i virksomheden, handler det typisk om, hvorvidt brugerne får noget ud af det og det og uenigheden skyldes ofte, at de to har forskellige brugergrupper. OPLÆG MED HUMOR OG VID Herefter bevægede Mogens Lindhardt sig ind på de ledelsesmæssige forskelle mellem de to måder at betragte en organisation på. Noget af det, der kendetegner virksomhedsledere er ifølge Mogens Lindhardt, at de er story-tellers, hvormed de sørger for at fastholde virksomhedens idé og mening internt og eksternt. Her er der en sammenhæng med det, Lindhardt mener, ledelse af tro går ud på: Når man taler om at lede tro, handler det stort set om at sikre folks adgang til at fortælle deres historie og at tilbyde sprog, troen kan udtrykke sig i, pointerede Mogens Lindhardt. Sidste del af oplægget handlede om at arbejde i grupper og teams. Her skulle deltagerne blandt andet bruge en del tid på i grupper at finde frem til de fire vigtigste ting, der skal til for at ødelægge et møde. Mogens Lindhardt formåede eftermiddagen igennem at fastholde tilhørernes interesse med både sin omfattende indsigt og sine jævnlige humoristiske eller skæve bemærkninger (f.eks. jeg er lige blevet medlem af Ældre Sagen, og det føles som en ny pubertet ). Han rundede af med et bibelsk perspektiv: Ledelse handler om at kunne lytte til folks fortælling. Og om at kunne lukke låste rum op. Hvis I lytter til de tekster, der prædikes over i kirken, vil I opdage, at det praktisk taget altid handler om det samme at holde det fastlåste i bevægelse. Sognemedhjælperforeningens formand, Esther Jensen (billedet til venstre), var rigtig godt tilfreds med interessen for mødet. Det er opløftende, at så mange er klar over, at vi ikke bare kan sidde i hver vores lille fagforening og hyppe vores egne kartofler. Med et arrangement som det her sætter vi fællesskabet på dagsordenen. Og vi sætter folkekirken på dagsordenen, erklærede hun over for PObladet. PO-bladet 5
NYHED HELIKON BLÅSTEMPLER DIGITALORGEL Foto fra giflerne.dk For første gang har et dansk pladeselskab udgivet en cd indspillet på et digitalt kirkeorgel. Det er Flemming Chr. Hansen, der både har komponeret og indspillet. Af Filip Graugaard Esmarch Flemming Chr. Hansen ved Allen-orglets fritstående spillebord midt i Sakskøbing Kirke Det kom bag på mig, at man med den nye sampling- og digitalteknik ikke er nået længere. (...) Det var komplet umuligt at få de enkelte stemmer til at træde klart frem. Sådan skrev Sven-Ingvart Mikkelsen i PObladet, Januar 2006, efter at have spillet koncert på det dengang nye digitale Allen-orgel i Sakskøbing Kirke. Siden da er de fleste af orglets stemmer erstattet af bedre samples. Kirkens egen organist, Flemming Chr. Hansen, har dog hele tiden vurderet instrumentet betydelig mere positivt. Han har nu fået en slags opbakning fra indehaveren af Helikon Records, Jesper Jørgensen, som har produceret og udgivet cd en, hvor Sakskøbing-organisten spiller sine to omfangsrige værker Sommerfugledalen og Rids. PÆRER ER IKKE ÆBLER Det er det markedsførende amerikanske Allen Organ Company, der har specialbygget orglet til den lollandske kirke. Jesper Jørgensen betragter det såkaldt elektro-akustiske orgel som et instrument, der aldrig vil kunne erstatte et velfungerende pibeorgel det kan bare noget andet. Da Flemming Chr. Hansen foreslog en indspilning, var jeg først noget forbeholden. Men da jeg hørte ham spille sine værker, gik det op for mig, at der ligger en klar udfordring for nutidens organister i at skrive musik, som udnytter de spændende muligheder, instrumentet har, forklarer han. Jesper Jørgensen mener, at man trods hurtige tekniske fremskridt aldrig vil kunne få digitalorglet til at lyde som et pibeorgel, for pibeorglets forskellige stemmekombinationer har hver sin overtoneklang, som i praksis kun kan genskabes elektro-akustisk ved at sample hver enkelt kombination. Og det er helt urealistisk mange kombinationer. Derfor bør man i stedet lade være at sammenligne æbler og pærer. Sven-Ingvart Mikkelsen har naturligvis haft en meget præcis idé om, hvordan et orgel skal lyde. Men i virkeligheden svarer det til at række en klassisk guitarist en elguitar, når en streng springer, indvender 6 PO-bladet
NYHED Jesper Jørgensen og tilføjer, at han personligt er glad for Flemming Chr. Hansens cd. ORGELPOESI Det er komponisten også selv. Flemming Chr. Hansen fortæller, at han i sine nye værker har udnyttet Allen-orglets særlige muligheder på flere forskellige måder. Jeg har i fjerde sats af Rids indstillet det til middeltonestemning, og som et særligt udtryk anvender jeg flere steder den indbyggede katedralefterklang som jeg ellers aldrig bruger i Sakskøbing Kirkes fine akustik. Orglet kan også slå alle svellers effekt sammen på ét svelletrin, så man så at sige skruer op og ned for hele orglet på én gang, nævner han. At Sommerfugledalen og Rids er komponeret for digitalorgel, er i øvrigt ikke det eneste særlige ved hans nye værker. De består af satser, som er inspireret af stemninger eller brudstykker af digte i bestemte digtsamlinger. Ved visse live-opførelser lader han en skuespiller recitere digtet, hvorefter han opfører den tilhørende sats. Målet er at få folk til også at veksle på den måde ved lytning derhjemme. For dem, jeg har talt med om det, gør det sammenhængen mellem tekst og musik meget større og klarere, erfarer Flemming Chr. Hansen. Næste gang, dette koncept kan opleves live, er d. 26. marts kl. 20 i Sct. Johannes Kirke, Herning. Her vil Sommerfugledalen blive opført sammen med skuespiller Mette Bentzen, som læser Inger Christensens digte. Se også cd-anmeldelsen på s. 18. BALSAM FOR SJÆLEN! Koncert med nordisk folketone for orgel og sopran-/altsax eller nyckelharpe og orgel (evt. med kirkens egen organist) eller nyckelharpe og guitar? Se, læs og læg øre til indholdet på: www.samsingoebergduo.dk og www.freddysamsing.dk PO-bladet 7
PORTRÆT MAN SKAL HAVE ATMOSFÆREN MED Muligvis er han Danmarks mest tilbagelænede organist. Han øver sig i hvert fald (næsten) aldrig og betegner selv organistgerningen som et skånejob. Som person er han den afslappede type. Men man skal ikke tage fejl af Bjørn Elkjer: Han er dedikeret i det, han gør, og som organist kan han nogle ting, som er de færreste forundt: Improvisere i nærmest enhver stilart. Finjustere sit spil efter den stemning, der til enhver tid hersker i kirkerummet. Og hjælpe instrument kollegaer i gang med at få de rytmiske salmer til at lyde rigtigt. Tekst og foto af Filip Graugaard Esmarch Det er nytårsdag 2011, og i Vejles sydlige udkant ringer den lille middelalderkirke ind til årets første højmesse. Organisten er en smule eftertænksom, for han har her til morgen hørt nyheden om Flemming Bamse Jørgensens død nytårsaften. Men det tæller på plussiden, at han har jazztrompetisten Jesper Riis siddende klar til at spille med. At skulle spille præludium sammen med en musiker, der hører til landets mest anerkendte på sit felt, kunne vel skabe benovelse hos en og anden PO er, men ikke hos Bjørn Elkjer. Han har flere af slagsen i sin nærmeste omgangskreds, og her i kirken har han mange gange tidligere haft Jesper Riis med ved særlige lejligheder. Så lige nu er Bjørn Elkjer mest optaget af, hvad de to egenlig skal finde på at indlede gudstjenesten med. Det vigtigste for ham er at ramme plet i forhold til den aktuelle stemning og situation. Da han her for kort tid siden ankom til kirken, fik han at vide, hvilke salmer, der skal synges. Og heri ligger der naturligvis en potentiel inspiration til præludiet men måske skal det være noget helt andet? Han er vant til, at Jesper er med på den værste. Nu lyder bedeslagene, og Bjørn Elkjer kommer igen til at tænke på Bamse. Så popper der en melodi op. En engelsk folkemelodi, som 8 PO-bladet
PORTRÆT herhjemme er bedst kendt i en version med Bamse. Han har et særligt forhold til den melodi mener at kunne huske Percy Graingers klaverstykke over den, fra da han nærmest stadig lå i vuggen. Kender du På en bænk i kongens have, spørger han Jesper Riis, som mener, at det gør han vist så få sekunder efter er den sat an. IMPROVISERER ALT Da PO-bladet møder Bjørn Elkjer et års tid senere, mindes han episoden som et eksempel på noget spontant improviseret, som (heldigvis) lykkedes godt. Der har nok ikke været én i menigheden, som har tænkt over, at vi spillede den for at hylde Bamse. Det var bare en sjov idé, som gav en god energi. Og så er det jo et lifligt, næsten barok-agtigt og alligevel folkeligt musikstykke så hvorfor ikke kunne bruge det?, spørger han. Der ligger en vigtig pointe i, at selvom der måske ikke var nogen, som nytårsdag forstod den særlige hentydning, så blev det improviserede præludium langt fra til for musikernes egen fornøjelses skyld. Jeg spiller for menigheden! En del organister spiller for sig selv, synes jeg. Det tillader jeg mig at sige, fordi jeg selv rigtig godt kan lide kompliceret musik, lyder det fra Bjørn Elkjer, der nævner Alban Berg som sin yndlingskomponist. Nogen kunstmusiker på den måde er jeg ikke. Jeg benytter mig af alle de kunstmusikalske ingredienser, jeg har evner til, og jeg går rigtig meget op i, hvordan jeg spiller. Men hvis jeg overhovedet havde været i stand til at spille Messiaens orgelmusik som jeg beundrer ville jeg alligevel sjældent have brugt det ved en almindelig højmesse. Bjørn Elkjer mener, at enhver organists fornemste opgave må være at ramme de folk, der kommer i kirken. Og i den konkrete situation tale til dem gennem musikken. Det kræver en grad af improvisation og Bjørn Elkjer foretrækker en høj grad af improvisation. Faktisk var det kun i de første par år af hans organistvirke, han øvede bestemte forspil og præ- og postludier op. Siden da har han improviseret alt med undtagelse af de stykker, han er blevet bedt om at spille til bryllupper og andet. Når det gælder gudstjenesterne, anslår han, at præ- og postludier af henholdsvis klassisk og rytmisk karakter fordeler sig nogenlunde ligeligt. At han selv blev organist, skete i bund og grund mod hans vilje omend han i dag er rigtig glad for at være det. Med sin særlige baggrund har Bjørn Elkjer på flere måder en tilgang til orgelspillet, som adskiller sig fra de fleste instrumentkollegaers. Og ikke mindst i forhold til den rytmiske del af det kirkemusikalske repertoire giver han meget gerne videre af sine erfaringer. > Bjørn Elkjer Født 1958 1992: diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1998: PO-eksamen fra Sjællands Kirkemusikskole (som privatist) Har som pianist været fast akkompagnatør for en række danske kunstnere Har været chefrepetitør på Det Kongelige Teaters balletskole i Odense (med improviseret musik som primært arbejdsområde) Repetitør og musiker på en række musicals samt kapelmester og musiker på teaterstykker og revyer Gift med Karin Elkjer Far til tre børn på 21, 19 og 14 år Se mere på elkjermusik.dk PO-bladet 9
PORTRÆT MÆRKELIGE ENSPÆNDERE Som musiker er Bjørn Elkjer først og fremmest pianist. Han har altid helst villet spille på øret og har primært dyrket de rytmiske genrer. Hvis der havde været et rytmisk konservatorium, da han i slutningen af 1970 erne afsluttede gymnasiet, var han nok kommet til at slå sine folder dér. I stedet måtte han på Det Kongelige, hvorfra han er uddannet klassisk pianist. Jeg har altid været enten/eller-typen. Enten roder jeg over alt, eller også er der totalt rent og opryddet. I skolen gad jeg ikke lave mine lektier og gik ikke rigtig op i noget jeg lavede ikke ballade, men hyggede mig bare. Men da jeg som konservatoriestuderende fik den modenhed, der skulle til for at tage et emne alvorligt, så gik jeg efter at gøre det bedst muligt overhovedet og det lykkedes mig faktisk også som oftest, afslører han. Her var det ikke en drøm om at blive koncertpianist, der drev ham snarere en form for faglig stolthed. Jeg havde spillet efter gehør siden femårsalderen og var 100 procent selvlært som pianist frem til et par år, før jeg kom på konservatoriet. Men jeg fik en klar fornemmelse af, at skulle jeg bruge musikken til noget, skulle jeg lære tingene ordentligt. Man skulle ikke kunne sige om mig, at jeg var selvlært eller ikke vidste noget om musikteori, siger Bjørn Elkjer. På konservatoriet mødte han nogle dybt mærkelige enspændere, som havde for vane at sidde og øve i kirkerne om natten. Bjørn Elkjer ved Vinding Kirkes orgel, der er bygget af P. Bruhn og Søn i 1981. Det har seks stemmer på ét manual og pedal. 10 PO-bladet
PORTRÆT Jeg kan huske, jeg tænkte, at det er i hvert fald nogle folk, jeg ikke har noget som helst til fælles med, siger han og tilføjer alligevel, at han altid holdt meget af salmer. BLEV ORGANIST AD BAGVEJEN Vejen til alligevel selv at blive organist gik for Bjørn Elkjer over den usædvanlige titel stadsmusiker. Den havde han i Fredericia Kommune gennem fem år midt i 90 erne. Stadsmusikeren skulle inspirere det lokale musikliv og arrangere koncerter og selv medvirke i nogle af dem. Bjørn er gift med Karin, som er uddannet sangpædagog. Da han i 1997 valgte at stoppe som stadsmusiker, havde hun i et par år været kirkesanger i Vinding Kirke. Nu skete der så det, at menighedsrådet pludselig kom til at stå uden organist. De spurgte så Karin, om ikke jeg kunne komme ned og være afløser en søndag, hvor de manglede en. Det havde jeg absolut ikke lyst til. Jeg anede jo ikke, hvad der var op og ned på et orgel, og så var der også mit billede af organister som mærkelige. Han indvilligede dog i at gøre et forsøg hvorefter den ene søndag tog den anden, og Bjørn Elkjer begyndte så småt at kunne se sig selv som organist. I 1998 tog han PO-eksamen som privatist og blev derefter fastansat i sin nuværende 85%-stilling, som han trives i. Jeg plejer at genere mine kollegaer med sige, at jeg har et skånejob. Jeg bliver jo ikke hele tiden evalueret på, men bestemmer mere eller mindre selv over, hvad jeg gør. Når jeg har lyst til at gøre rigtig meget ud af noget, gør jeg det, siger han. Som et andet privilegium ved at være organist nævner han det at have budget til at kunne lave nogle spændende koncerter. Her udnytter Bjørn Elkjer dog i høj grad også sin omfattende kontaktflade til kendte musikere. Man har i Vinding Kirke kunnet høre en række navne, som man normalt ikke ville forvente i en kirke med plads til 150 mennesker, f.eks. Dario Campeotto og Per Nielsen, som han begge har været fast akkompagnatør for. Det kan også gå galt. Første gang, vi havde Dario her, var da jeg lige var blevet ansat. Der kom 400, så det var meget ubehageligt at måtte sende alle de mennesker hjem igen. FORBLØFFENDE FÅ ELEVER Måske er det skånejobbet, der sætter Bjørn Elkjer i stand til at have så mange bibeskæftigelser, som tilfældet er. Måske også det gode selskab. Flere af bibeskæftigelserne foregår ligesom det daglige arbejde i kirken sammen med Karin Elkjer, blandt andet et koncept med musikalsk teambuilding på arbejdspladser. Familien bor i et stort hus i Vejle, hvor underetagen er afsat til musikstudie og andre musikalske aktiviteter. Arbejdet med at lave lydoptagelser af blandt andet kirkemusik har han planer om at intensivere i årene fremover. Foruden selv at have optrådt i en lang række sammenhænge, har Bjørn Elkjer gennem en årrække været lektor i klaver på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS). Jeg har tidligere haft både klassiske elever og folkemusikere til hovedfag, men nu er det mest brugsklaver, jeg underviser de klassiske pianister i, fortæller han. Samme uddannelsesinstitution begyndte fra efteråret (som det første og hidtil eneste konservatorium) at udbyde individuelle efteruddannelseskurser for organister i rytmisk spil på orgel og klaver med Bjørn Elkjer som underviser. > PO-bladet 11
PORTRÆT Det er en fuldkommen fejlantagelse, at kirkeorglet ikke egner sig til at spille rytmisk musik på. Det egner sig utroligt godt til det, fordi man netop har et aspekt mere med end på klaveret. Man har muligheden for at overlade basrollen til fødderne, og det giver langt større frihed. På klaveret skal du med to hænder holde gang i både bas, akkorder og melodi, argumenterer han. På SMKS har han ind til videre blot haft to rytmiske efteruddannelseselever. Jeg havde troet, der var kommet flere. Jeg har været ude at holde en del enkeltstående kurser rundt omkring, og her har jeg altid fået det indtryk, at organisterne er utrolig interesserede i at lære mere om det rytmiske orgelspil. I stillingsopslagene er det jo også blevet en helt almindelig ting, at der står, vi forventer, at organisten kan spille i forskellige stilarter. EN ILLUSIONSKUNST Bjørn Elkjer påpeger samtidig, at koralbogen rummer en række satser, som orgelstuderende reelt ikke får undervisning i at spille, hverken på kirkemusikskolerne eller konservatorierne. Der skal nemlig meget mere til end blot det at realisere nodebilledet. Det er en anden måde at bruge hænderne på, som han udtrykker det. Jeg tror nok, det forskrækker nogle organister lidt, hvor anderledes, jeg faktisk mener, de skal gøre det, når det gælder de rytmiske salmer. Men når jeg underviser, lægger jeg meget vægt på at sige til folk, at nu skal de endelig ikke glemme de ting, de har lært. Det er jo ikke fordi, der er noget galt i det de kan bare ikke bruge det, de har lært, på samme måde til at spille de rytmiske ting med, understreger han. Bjørn Elkjer foreslår 5 GODE MELODIER TIL IMPROVISATION ved begravelser og bisættelser Sig månen langsomt hæver Hil dig Frelser og Forsoner Befal du dine veje (den gamle melodi) Ack Värmeland du sköna (og andre svenske og norske folkeviser som ofte har en meget melankolsk karakter) Nu åbner savnet sine øde vidder (og andre nyere salmer fra hele norden) 12 PO-bladet
PORTRÆT Og det er ikke mindst anslagsformen, der udfordrer. Mange har svært ved at undlade at spille legato, for det er jo noget, de hele tiden har fået at vide, at de skal. Det gælder allermest for fodbasserne, at der meget sjældent skal bindes noget sammen. Den mest grundlæggende forudsætning for at få den rigtige feeling frem ligger dog i noget, der foregår i organistens hoved. Bjørn Elkjer gør opmærksom på, at rigtig mange af de nye melodier i salmebogen er inspireret af forskellige former for popmusik og musical fra 70 erne og 80 erne. Det er stilarter, som relaterer til en bestemt lyd eller sound. Som organist må jeg spille på et lydbillede, jeg har inde i mit hoved, og det skal jeg så lære at transformere om igen, således at menigheden får den samme association, så de ud over orglet også hører nogle ting, som jeg hører inde i mit hoved. Det er lidt kryptisk. Men det handler om, at give tilhørerne en illusion af, at der er et orkester, siger han. I sin undervisning kan Bjørn Elkjer derfor finde på at spille noget musik fra en cd, som han mener, kan have været inspirationen for den salmemelodi, der arbejdes med. Før man kan transformere den lyd til orglet, må man lære nogle teknikker til det men at lytte til musikken er en vigtig begyndelse. Og det er der ikke noget nyt i. Hvis man skal spille fransk orgelmusik, er det også vigtigt, at man har hørt, hvordan den lyder. Man skal have atmosfæren med nummerets aura eller duft. Og kender man duften af en romantisk koral bedre end duften af Jesus Christ Superstar, jamen, så må man arbejde med det, slår han fast. PO-bladet 13
INSPIRATION 5 FAVORITTER FOR FOLKE(KIRKE)KOR Af Anne Lise Quorning Der kan være forskellige forståelser af, hvad et voksenkor er. I vores kirker er det voksne mennesker lige fra landmænd til advokater med fællesnævneren nodekendskab ingen hindring, men heller ikke et krav!. Sangglæden er enorm, og den ugentlige øvedag uundværlig, når først man er kommet godt i gang. Et pusterum, som jeg vil påstå, kan være lige så værdifuldt som en tur hos psykologen. Et fællesskab, hvor man kan komme og være uden at blive bedømt på, hvad man arbejder med, og hvor man bor. Her er man blot en vigtig brik i fællesskabet. Jeg finder stor glæde ved at arbejde med mit eget Lyngå Folkekor. Det piber ganske vist hist og her, og tonearter kan skifte for den enkelte undervejs, men de kan formidle en følelse, og den varme og glæde, der strømmer ud fra alle de dejlige mennesker, går lige til hjertet. Det er netop dér, jeg altid gerne vil hen! Nedenfor har jeg givet bud på fem korsatser, der har fungeret rigtig godt i Lyngå. Ofte gør jeg det, at jeg tillemper en korsats, så den passer lige til mit kor. Firestemmige satser kan med lidt husflid forenkles til en tre-stemmig sats. Enkelthed er jo ikke lig med manglende kundskaber det er ofte i det enkle og måske endda banale, vi finder guldkornene! PO-organist Anne Lise Quorning har omfattende korledererfaring, både fra sine egne kor i Lyngå, Skjød og Lerbjerg sogne (mellem Aarhus og Randers) og fra flere andre kor, hun har dirigeret. Hun er desuden med i FUK s hovedbestyrelse. Foto fra Jydebassen.dk Bred dina vida vinger/ Bred dine nådes-vinger (SAB + orgel/klaver) Efter folkemelodi fra Skåne Tekst: Lina Sandell Musik/sats: Anders Öhrwall Fra Kör i folkton, Verbum Jeg bruger selv den danske oversættelse, som findes enten via sangeogsalmer.dk eller i den gamle sangbog Hjemlandstoner. Hvor du sætter din fod (SAB + klaver) Tekst: Jens Sejer Andersen Musik: Sigurd Barret Arr.: Peter Lindhardt Toft Fra Voksenkor i kirken, Dansk Sang Amazing Grace (SATB + klaver) Skotsk trad. Sats: Ejvind Dengsø Fra Wanderlust ved Ejvind Dengsø, Edition Egtved Juli (SATB + klaver) Tekst: Kaj Munk Musik: Erling Kullberg Fra I det fri, Wilhelm Hansen 1 2 Guds nåde er en vintergæk (SATB a capella) Tekst: Simon Grotrian Musik: Mikkel Andreassen Fra Guds nåde er en vintergæk, Forlaget Mixtur En forholdsvis ny, smuk komposition lidt til den svære side for mit kor, men teksten er så skøn, at noderne/harmonierne overvindes. 3 4 5 14 PO-bladet
ANMELDELSER OVERDÅDIG ORGELANTOLOGI FRA OXFORD Over tre bind formår samlingen af gudstjenestevenlig orgelmusik at komme rigtig godt omkring, både historisk, geografisk og hvad angår sværhedsgrad og anvendelse. Af Henrik Strøm Med denne udgivelse af orgelmusik venter der et helt overflødighedshorn af virkelig velklingende, gudstjenesteegnede orgelstykker. Samlingen repræsenterer bredt de sidste 500 års musikhistorie med hensyn til stil, genre og geografi. De i alt 104 orgelstykker er udgivet i tre bind, hvor der fra bind I til bind III er en progression i stykkernes sværhedsgrad. Udgivelsen henvender sig især til organister og orgelstuderende uden det helt store repertoiremæssige overblik, men selv mere erfarne organister vil blandt orgelstykkerne kunne finde nyere og mere originale stykker, som ikke vil være at finde i en standard-orgelnodesamling. Anne Marsden Thomas (redaktør) Oxford Service Music for Organ Manuals and Pedals, Book 1-3 Oxford University Press Fås hos Noder.dk og Nodehandleren.dk Book 1 og 2: 119 kr., book 3: 134 kr. I MESTERLÆRE Den pædagogiske dimension prioriteres højt i denne udgivelse. Den bagvedliggende tanke er det gamle mesterlæreprincip, hvor eleven ført ved mesterens hånd gradvist udvikler sine færdigheder. Bind I indeholder lette - og mindre orgelstykker, hvor der ikke stilles de store krav til pedalspillet. Redaktøren af udgivelsen, Anne Marsden Thomas, inspirerer til, at netop disse mindre krævende orgelstykker bruges som øvelser i blad- og transpositionsspil. Det er glædeligt, at disse store pædagogiske bestræbelser på ingen måde overskygger eller begrænser stykkernes musikalske kvaliteter. Selv blandt de lette orgelstykker findes virkelige musikalske perler som bl.a. en lille chaconne af Pachelbel, Vesper Voluntary No. 3 af Elgar og en lille aria af Brian Solomons. I bind II og bind III har stykkerne en sværhedsgrad, som gør dem til relevante eksamensopgaver på PO-uddannelsen dels som de mindre gudstjenesteegnede stykker, men også som egentlige hovedopgaver. Alle stykkerne er forsynet med anvisninger på registreringer af en mere generel karakter, som vil kunne realiseres på de fleste orgler med to manualer. EN PRAKTISK HÅNDSRÆKNING Redaktøren har foruden det pædagogiske sigte også en mere praktisk ambition, nemlig at tilbyde orgelstykker med en umiddelbar liturgisk relevans. Orgelstykkerne inddeles in- PO-bladet 15
ANMELDELSER denfor hvert bind i præludier, interludier, processionsmusik og postludier. Præludierne og interludierne har en rolig og eftertænksom karakter, hvorimod processionsmusikken og postludierne har en mere udadvendt og taktfast karakter. Denne praktiske disponering giver rig mulighed for at finde egnede orgelstykker af en sværhedsgrad, som matcher den enkelte organists spilletekniske formåen. Umiddelbart kunne interludierne og processionsmusikken synes en smule irrelevant for folkekirkens højmesseliturgi, hvor der som oftest kun er behov for orgelmusik til præ- og postludium. Interludierne vil dog kunne bruges under nadveren eksempelvis som udgangspunkt for improvisation og processionsmusikken vil kunne finde anvendelse ved bryllupper og gudstjenester med procession. ELEGANT REDAKTIONELT ARBEJDE Anne Marsden Thomas har med denne kompakte udgivelse begået et bemærkelsesværdigt stykke arbejde som redaktør. Udgivelsen viser et særdeles repræsentativt udsnit af orgellitteraturen endda uden at forfordele enkelte komponister og stilperioder. De særlige geografiske stilvarianter er også rigt repræsenteret i form af barok og romantik i tysk og fransk iklædning, Italien er repræsenteret med en række tidlige mindre kirketonale stykker, og selv spansk orgelmusik har fundet indpas i udgivelsen. Den engelsk-amerikanske orgeltradition er særligt repræsenteret med en række orgelstykker af nyere komponister. På forbilledlig vis formår redaktøren at vise et bredt udsnit af orgellitteraturen samt at forene det pædagogisk-praktiske med høj musikask kvalitet. Denne udgivelse fortjener den absolut bedste anbefaling. STORSTILET SALMEPROJEKT Holger Lissner har samlet et imponerende hold af salmedigtere, som gennem en fælles kreativ proces har skrevet salmer over alle læseteksterne fra Det Gamle Testamente. Af Niels Jørgen Munk Møller En ny salmesamling har set dagens lys. Samlingen med titlen Lysets utålmodighed, udgivet på Unitas Forlag, er blevet til på initiativ af præst og forfatter Holger Lissner i et samarbejde med 11 andre kendte danske salmedigtere/forfattere. Efter at de gammeltestamentlige læsninger blev indført i højmessen i 1992 har Holger Lissner, red. Lysets utålmodighed 165 salmer, 260 sider Unitas Forlag, 349 kr. (Indholdsoversigt ikke tilgængelig) der vist sig et behov for salmer, der mere specifikt knytter sig til disse tekster. Det er der så hermed givet et bud på: 165 helt nye salmer/ sange fordelt over kirkeårets 1. og 2. tekstrækkes læsninger fra Det Gamle Testamente og med mindst én salme til hver læsning. 16 PO-bladet
ANMELDELSER Den kombinerede node- og salmebog er trykt i et brugervenligt højformat med fast omslag. Forside og kirkeårsafsnit er smukt illustreret af Maja Lisa Engelhardt. En rigtig indbydende bog, som man umiddelbart får lyst til at lukke op og nærstudere. Bogen er inddelt i afsnit følgende kirkeåret, som endda er markeret med individuelle farver for overskuelighedens skyld. Nodesatsen er letlæselig og samtlige vers er trykt under noden. Bagest i bogen finder man en oversigt over salmedigterne med tilhørende meritter. Ligeledes en oversigt over komponisterne, her kun med navn og fødselsår/sted. Det kunne have været interessant med lidt flere komponistoplysninger. GODE MULIGHEDER FOR KORET Hvad en er god salme? Tja, i virkeligheden er det svært at anmelde sådan en samling dugfriske salmer, for en salmes slidstyrke og brugbarhed viser sig som regel først efter længere tids brug. Der er hit-salmerne, der straks fænger, men som efter nogle års brug kan blive lidt slidte og overfladiske, og omvendt så kan en, i første omgang, mere anonym salme efter års brug blomstre op og blive en af de uundværlige og meget slidstærke. Den egentlige anmeldelse af disse og andre nye salmer finder altså sted i menigheden, hvor de benyttes og viser deres værd. De 12 digteres salmer til faste, påske og pinse efter 2. tekstrække byder på lidt af hvert. En af de virkelig gode er Din kærlighed når fra hav til hav, skrevet til fastelavns søndag af Inge Hertz Aarestrup, og med melodi af Aksel Krogslund Olesen. En fin lille gendigtning af GT s salme 31, v. 2-6. Den vil også fint kunne synges af et af de børnekor, som ofte medvirker fastelavns søndag evt. arrangeret for to stemmer med understemme i tertsparalleller. Hvilken morgen grønne grene, skrevet til palmesøndag af Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren, er også fin. Måske mere en meditation end en egentlig salme over indtoget i Jerusalem. Og Lindgren kan bare det der med at lave smukke og let-lærte melodier. Igen en sang, som kunne være meget fin at om-arrangere for børne/ungdomskor. IKKE ALLE NÅR TIL KERNEN Holger Lissner har begået en smuk påskedagssalme, Hårdt blev jeg ramt, med en virkelig fin melodi af Bo Gunge, som perfekt rammer stemningen i salmen. Hvor er Gud, når det onde og svære rammer? Og er det Gud der tugter? Salmen giver rum for de spørgsmål og tænder lyset og håbet i de sidste par vers. Måske lidt for trist til påskedag, vil nogen mene, men så vil der være mange andre tidspunkter, hvor den kan finde anvendelse. Endelig skal fremhæves Iben Krogsdals 2. pinsedags-digt Læg hånden på hjertet med en skøn melodi af Erik Sommer. Den vil også gøre sig godt udsat for kor med uh-stemmer m.m. Blandt alle disse nye salmer og sange kunne man til tider godt ønske sig en lidt mere tekstnær gendigtning af GT. Det er jo spændende læsninger med ganske meget drama. Indimellem savner man også lige det ekstra vers, der for alvor bygger bro til Det Nye Testamente og evangeliet om Kristus, der gik i døden for det fortabte menneske. Der er en tendens til, at man kredser om kernen og søger og antyder, men ofte når man ikke for alvor derind, som I de gode gamle salmer, f.eks. Du Herre Krist eller Hil dig, frelser og forsoner for bare at nævne et par stykker. Alt i alt er dette dog en samling, der er værd at anskaffe og stifte nærmere bekendtskab med. I juni bringer vi anmeldelsen de aktuelle salmer for resten af 2012. PO-bladet 17
ANMELDELSER OM DEN VELFUNDEREDE OPSYNGNING En ny bog om koropvarmning er lidt af et særsyn. Nu har Alice Granum, docent i korledel se ved SMKS, sammen med sin elev Niels Bo Emgren sørget for ny inspiration på området. Alice Granum og Niels Bo Emgren Syng ud syng op Forlaget Alnisuso 150 kr. + porto via Syngudsyngop.dk Af Ida Hovalt Ved første øjekast kunne man forledes til at tro, at Alice Granums og Niels Bo Emgrens nye bog, Syng ud syng op. Opvarmning før korsang. Teori og praksis var en hurtig sag at komme igennem. Det elegante layout og ikke mindst den geniale men desværre alt for lidt udbredte spiralryg giver ganske vist et godt og gedigent indtryk, men 54 sider ser umiddelbart ikke ud af meget. Her gælder det dog, at skinnet bedrager, for der er mange kalorier på hver side. Bogen forstås nok lettest, hvis den læses langsomt, for der er ikke meget overflødig snak på bogens sider. Ethvert kor og enhver dirigent har til tider været fristet til måske bare for en gangs skyld at gå let hen over opvarmningen for at komme til sagen. Men de to kompetente forfattere formår at forklare, hvorfor det ikke er nogen god idé. EN GOD PROGRESSION Med en enkel illustration af en mand lavet af fem klodser viser forfatterne grundelementerne i opvarmning af kor. Klodsernes indhold beskrives både gennem informativ tekst og ved sangøvelser, der ved siden af beskrivelserne er indspillet på den medfølgende cd. Et sangkor er det eneste instrument, der selv har følelser og selv kan udtrykke dem. Derfor er det vigtigt at komme hele vejen rundt som korleder ved prøverne. Dette faktum gør bogen fint opmærksom på. Og det er ikke mindst derfor, opvarmning før korsang er så vigtigt et skridt på vejen mod at sikre et godt resultat fra allerførste ansats. Derudover er opvarmningen med til at styrke korets kollektive klang, forbedre intonationen og få de enkelte stemmer til at være et sammenhængende instrument for dirigenten. Bogen indeholder mange øvelser, der er beregnet på at følge korarbejdets udvikling. Øvelserne kan med fordel anvendes uge for uge og dermed skabe den progressivitet i korarbejdet, der er den vigtigste dynamo for ambitioner og mål. DET KOMPLEKSE ER FORSTÅELIGT Som i enhver anden brugsanvisning findes der bagerst i bogen en liste over mulige fejl, når det hele alligevel ikke virker efter hensigten. Finder man fejlen, kan man gå tilbage i bogen og koncentrere sig om det pågældende afsnit. Når det så er lykkedes, kan man slutte med at nyde Alice Granums varme beskrivelse af sine besøg hos udenlandske kor. De to meget erfarne fagfolk har formået at differentiere bogen på en måde, der gør, at 18 PO-bladet
ANMELDELSER den kan bruges af korledere og dirigenter for såvel nystartede som viderekomne kor, hvad der naturligvis er meget vigtigt i en sangtradition som den danske. Der er simpelthen noget at hente for alle, der ønsker at dygtiggøre sig gennem større fokus på sangteknik eller gennem fokus på stemmens brug. Selvom bogen på mange måder er teoretisk og stoffet komplekst, beskrives det hele enkelt og ikke mindst professionelt. Der er derfor al mulig grund til at tro, at Syng ud syng op kan blive en håndbog, der jævnligt tages frem for at give nye ideer til korarbejdet. EN KOMPLEKS VERDEN AF ORGELMUSIK Hos vores ellers så skeptiske anmelder har Sakskøbing-organisten Flemming Chr. Hansens orgelværker fremmanet en ny måde at anskue digitalorgler på. Af Per Rasmus Møller Da jeg fik opfordringen til at anmelde Flemming Chr. Hansens nye cd med egne orgelværker optaget på det digitale Allen-orgel i Sakskøbing kirke, var min umiddelbare reaktion, at jeg næppe ville være den rette til opgaven. Som tidligere orgelsagkyndig i Aarhus Stift og flerårig næstformand i Det Danske Orgelselskab kan det næppe undre læseren, at de ikke så få digitale orgler, jeg har spillet på rundt i danske landsbykirker, ikke lige er min kop the. Alligevel blev min nysgerrighed vakt, for det kunne jo være, at jeg gik hen og blev overrasket. Og overrasket blev jeg endda positivt, og endda ikke så lidt. Vel er jeg ikke blevet omvendt, hvad digitalorgler angår, men jeg mener faktisk, at instrumentet i et tilfælde som i Sakskøbing har sin berettigelse i kraft af, at det udgør et supplement til kirkens eksisterende Køhneorgel. Flemming Chr. Hansen Sommerfugledalen Rids Helikon 130 kr. inkl. forsendelse på Helikonrecords.dk LYRISK INSPIRATION Cd ens to orgelværker er komponeret specielt for det digitale Allen-orgel i Sakskøbing kirke. Set i lyset heraf har jeg valgt at betragte Allen-orglet som et selvstændigt instrument løsrevet fra sit forbillede, hvorved det kommer til at danne en parallel til det franske kunstspilsharmonium eller det klassiske Hammondorgel, som for begges vedkommende vel i dag næppe regnes for surrogater for pibeorglet. I den forbindelse er jeg naturligvis ikke blind for, at Flemming Chr. Hansen musik med større eller mindre klanglige kompromiser vil kunne transformeres til et traditionelt orgel, PO-bladet 19
ANMELDELSER selvom det på et dansk orgelbevægelsesorgel uden setzerkombination må være en halsbrækkende opgave. Optagelserne på cd en omfatter to store værker: Sommerfugledalen over et digt af Inger Christensen samt kompositionen Rids over Gustaf Munch-Petersens Nitten digte. Flemming Chr. Hansen har ikke slavisk taget udgangspunkt i digtene, men har ladet sig inspirere af citater fra hver af stroferne i de to digte. Det har resulteret i satsbetegnelser som Fra jordens varme krop, Så mind mig om en sommerdag, og fra kompositionen Rids: Bølger, Hvidt og Fiskerleje, for blot at nævne nogle få af de i alt 34 satser. MUSIK MED DEN STORE PENSEL Det er en umådelig fascinerende klangverden Flemming Chr. Hansen lukker os ind i. Efter at have hørt de indledende skæringer var min første indskydelse, at musikken kunne bringe mindelser frem om den franske komponist Olivier Messiaen, men efterhånden som jeg fik lyttet mig igennem cd en, kom det til at stå mere og mere klart, at komponisten og musikken så helt og holdent er sin egen. For mig at se kan musikken karakteriseres som en række gigantiske tonemalerier, hvor den store pensel indimellem er i brug. Ofte anvendes der store udvidede akkorder gerne i det dybe leje understøttet af 32 i pedalet og en række raffinerede solostemmer i usædvanlige blandinger. Ud over det nye og det gamle radiohusorgel, er der næppe mange danske orgler, der kan diske op med en Septim 1 1/7. De fleste af satserne er korte og koncentrerede, og ingen af dem kan siges at være lette at spille. Optageteknisk er produktionen i topkvalitet, sådan som det igennem en lang årrække har været særkendet for Jesper Jørgensen og Helikon Records. EN ØJENÅBNER Vedlagt cd en findes en nydelig booklet med fyldige noter til de enkelte skæringer. Heraf fremgår det, at i satserne Se! og Morgen giver Tordenskjold en hjælpende hånd med, idet det meste af en æske tændstikker indgår til frembringelse af vældige cluster-akkorder. Tændstikkerne sættes i klemme i klaviaturet under spillet, således at akkorden vokser igennem satsen. Noget tilsvarende har jeg oplevet ved orglet i Skt. Peter, Sinzig am Rhein (Walcker 1972 52/ IV, P), hvor man ved hjælp af en såkaldt Tastenfessel frit kunne låse tangenterne fast. Mange af satserne har et lyrisk præg, og heldigvis distancerer musikken sig markant fra en del nyere orgelmusik, hvor man har indtryk af, at både albuer og træskostøvler er medvirkende faktorer. Indimellem viser orglet dog tænder som i satsen Vejr, hvor uvejret bryder løs med bulder og brag for i slutningen af satsen at dø ud i et vindstille pianissimo. En række raffinerede ekkoeffekter udført på tre manualer illustrerer i satsen Bølger bølgeslaget så levende, som stod man selv ved strandbredden. Og sådan kunne jeg blive ved. Det har været en øjenåbner af format at få et indblik i Flemming Chr. Hansens kompositioner, der med fuld ret kan betegnes som et vægtigt bidrag til nyere dansk orgelmusik. Det er en umulighed inden for disse rammer at give blot en nogenlunde dækkende karakteristik af den komplekse musikverden, hvorfor jeg på det varmeste vil opfordre læseren til at anskaffe cd en og gøre sig sine egne erfaringer. Hvad enten man er til digitale instrumenter eller foretrækker det traditionelle orgel, må cd en være selvskrevet til en plads i samlingen af orgel-cd er hos enhver elsker af kirkens musik. Især da, hvis lytteren gør brug af min indfaldsvinkel til det digitale Allen-orgel. Se også nyhedsartiklen på s. 6. 20 PO-bladet