Udviklingsplan Børn, unge og familier med særlige behov 2015-2018

Udviklingsplan Børn, unge og familier med særlige behov 2015-2018 Udviklingsplan Frederiksberg 2015-2018 Kommune - Familieafdelingen Side 1 Børne- og Ungeområdet April 2014

Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg skoleafdelingen@frederiksberg.dk 2014/0011334 Forside: Familieafdelingen

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Anbringelsesområdet... 5 1.2 Myndighedsområdet... 6 1.3 Dokumentation og udvikling... 6 2 Gældende politiske prioriteringer... 8 2.1 Sektorstrategi... 8 2.1.1 Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov... 8 2.1.2 En model for tilbuddenes tilrettelæggelse... 8 2.1.3 Handlingsaktiviteter... 9 2.2 Befolkningsprognose for området børn, unge og familier med særlig behov... 10 2.3 Antal anbragte... 11 2.4 Sagsbehandlings området... 12 2.5 Økonomi nøgletal... 14 3 Omverdensperspektiv... 15 3.1 Nyspecialisering... 15 3.2 Barnets retsstilling... 16 3.3 Kvalitet/effekt i den enkelte sag... 17 3.3.1 Familieafdelingens opfølgning på foranstaltningerne... 19 3.4 Overgangen fra barn til voksen... 20 4 Fokus - indsatsområder i Planperioden... 21 4.1 Anbragte børns skolegang lær for livet... 21 4.2 Børneinstituttet... 22 4.3 Resultatdokumentation... 23 4.4 Klagesager... 24 4.5 Uledsagede mindreårige asylansøgere... 25 4.6 Psykisk syge unge... 26 4.7 Sagsbehandling i handicapsager... 26 4.8 Psykoedukation... 27 5 Bilag - Dokumentationsdel... 29 6 FAMILIER, BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV... 31 7 STATUS PÅ ANTALLET AF ANBRINGELSER... 32 Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 3

7.1 Familiepleje anbringelser... 33 7.2 Anbringelser i socialpædagogiske opholdssteder... 35 7.3 Anbringelser på døgninstitutioner... 37 8 FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER... 43 8.1 Konsulentbistand SL 52, stk. 3, nr. 1... 43 8.2... 43 8.3 Pædagogisk eller anden støtte i hjemmet SL 52, stk. 3, nr. 2... 43 8.4 Familiebehandling SL 52, stk. 3, nr. 3... 44 8.5 Familieophold SL 52, stk. 3, nr. 4... 44 8.6 Aflastningsordning SL 52, stk. 3, nr. 5... 44 8.7 Fast kontaktperson/personligrådgiver SL 52, stk. 3, nr. 6... 46 8.8 Støtte i forbindelse med uddannelse eller arbejde SL 52, stk. 3, nr. 9... 47 8.9 Økonomisk tilskud til kost eller efterskole SL 52, stk. 4... 48 8.10 Støtteperson til forældre med anbragte børn SL 54... 48 9 BØRN OG UNGE MED FYSISKE OG/ELLER FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER... 48 9.1 Udviklingstendenser... 48 Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 4

1 Indledning Familieafdelingen har ansvaret for at børn, unge og familier med særlige behov tilbydes individuel hjælp og støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service samt oprette og drive tilbud, der yder støtte og vejledning i form af specialiserede døgntilbud og ambulante foranstaltninger. I serviceloven opstilles målsætningen for kommunens indsats for de børn og unge, der har et særligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for alle børn og unge og deres familier. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. 1.1 Anbringelsesområdet Som et led i den samlede vurdering af anbringelsesområdet har Familieafdelingen undersøgt tendenserne på landsplan og de lokale tendenser. På landsplan har der været et markant fald i antallet af anbringelser, hvilket også er tendensen i Frederiksberg Kommune. Der er ingen nationale konkrete vurderinger eller undersøgelser der kan dokumentere årsagerne til dette fald i antallet af anbringelser. Lokalt vurderer Familieafdelingen, at en del af årsagerne i faldet af anbringelser skal ses i sammenhæng med udviklingen af den lokale strategi for området, hvor der har været fokus på udviklingen af de forebyggende foranstaltninger sammenholdt med øget brug af økonomiske støtte/tilskud til efterskole placeringer grundet ændret lovgivning. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 5

Familieafdelingen har forsøgt at basere fremtids scenariet på relativt forsigtige forudsætninger, da området er præget af stor uforudsigelighed, idet der er tale om opgaver og enkeltsager som ikke kan forudses fx antallet af uledsagede flygtninge børn og unge som Frederiksberg Kommune skal modtage, antallet af unge der debuterer med en indgribende psykiatrisk diagnose eller antallet af voldsomme sociale begivenheder i den enkelte familie. Familieafdelingen forventer at fastholde det aktuelle anbringelses tal under forudsætning af: at det kan lykkes at fastholde det aktuelle købsniveau af socialpædagogiske opholdssteder og eksterne døgninstitutioner. at de senere års fald i anbringelsesfrekvensen fastholdes på nuværende niveau, selv om det faktiske børnetal i Frederiksberg kommune er stigende. at der ikke dukker yderligere ekstraordinære særligt dyre og fagligt komplekse enkeltsager op. at der fortsat vil være efterspørgsel fra andre kommuner om køb af pladser på de lokale tilbud. at der fortsat sættes fokus på et lokalt udvidet tværfagligt samarbejde om en tidlig opsporing og forebyggende indsats. at der iværksættes et samarbejde med døgninstitutionerne og forvaltningen om at anvendelse af Digitalisering Udsatte Børn og Unge - DUBU s resultat dokumentation, som forventes udviklet i 2015. 1.2 Myndighedsområdet Med anbringelsesreformen som trådte i kraft 1. januar 2006, Barnets Reform fra 2011 og Beskyttelsespakken fra 2013, er der kommet væsentlig flere lovkrav til myndighedsudøvelsen på området for udsatte børn og unge. Udover et større fokus på barnets retsstilling og inddragelse drejer sig dels om tidsfrister for udarbejdelse af undersøgelse, krav til udarbejdelse af handleplaner og frekvenser for opfølgning på handleplanerne. I myndighedsudøvelsen i sagsbehandlingen i Familieafdelingen er der rettet et stærkt fokus på opfyldelsen af disse lovkrav, ligesom der er sat målrettet ind for at styrke det systematiske sagsarbejde. De over 200 lovændringer som er en konsekvens af lovændringerne sammenholdt med den markante stigning i antallet af underretninger og ny henvendelser stiller området under stort pres i forhold til at kunne løse opgaverne indenfor de lovgivningsmæssige rammer og tidsfrister. 1.3 Dokumentation og udvikling Krav om dokumentation og resultatmåling har de senere år i stort omfang præget den nationale og lokale socialpolitiske debat. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 6

Børne- og Ungeområdet, Familieafdelingen har gennem mange år arbejdet med at skabe sammenhæng mellem indsats og resultater og har derfor også fokus på, at skabe viden om de barrierer og drivkræfter der ligger i feltet af det sociale arbejde. Det har betydet, at Familieafdelingen deltager i og arbejder med dokumentation, evaluering og udvikling på flere fronter. Familieafdelingen har aktuelt aktiviteter i gang på fgl. områder: Samarbejde med Egmont Fonden, hvor anbragte børn i alderen fra 10 til 13 år indgår i et 6-årigt projekt Lær for Livet med fokus på læring. Instituttet for Uddannelse og Pædagogik (DPU) følger projektet med henblik på at kortlægge, hvilke pædagogiske metoder, rammer og principper, der er betydningsfulde i forhold til læring hos netop denne gruppe af børn. Samarbejde/partnerskab med Børneinstituttet under Professionshøjskolen Metropol i perioden fra maj 2010 til maj 2015. Partnerskabet har fokus på professionelles arbejde, og hensigten er at belyse hvorfor praksis er som den er, og dette gøres ved at rette opmærksomheden på den konkrete arbejdspraksis. Overordnet er formålet, at bidrage til at skabe refleksion hos professionelle, så deres praksis kontinuerligt udvikles og forbedres med henblik på øget kvalificering af behandlingen af udsatte børn og unge. Med henblik på at få en større systematiseret viden om Familieafdelingens socialfaglige vurderinger og indsatser deltager Frederiksberg Kommune som pilotkommune i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds projekt om at udvikle et resultat/effektmålings redskab i DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge), som skal kunne anvendes til at lave lokale målinger af kommunernes indsatser. Modellen understøtter Familieafdelingens eksisterende tankegang og tilrettelæggelse af opfølgningen i sagerne. Familieafdelingen har i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg (BUC) og Københavns Kommune i 2012 ansøgt Regionsrådet om puljemidler til at udvikle og afprøve et tværsektorielt projekt, der skal sikre unge der diagnosticeres med ADHD og deres pårørende tilbydes et relevant undervisnings- og informationstilbud. Samarbejdet etableres på tværs af region og kommune for at skabe synlig sammenhæng mellem sektorerne, øge det gensidige kendskab og dermed styrke sammenhængen mellem udredning og efterfølgende tiltag i kommunen. En sammenhæng der oftest efterspørges af familierne. En række afgørelser truffet af Familieafdelingen kan i henhold til 166 i Serviceloven påklages til Ankestyrelsen jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration for det sociale område. Der har i de senere år været en stigning i antallet af klager fra borgerne. På den baggrund er der pr. 1. januar 2011 iværksat en registrering og måling af Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at kunne ændre praksis, serviceniveauer mv. og derved sikre at alle borgere modtager den hjælp de er berettiget til. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 7

2 Gældende politiske prioriteringer Børne- og Ungeområdet, Familieafdelingen løser opgaverne indenfor Servicelovens bestemmelser overfor for børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte samt bevilling af merudgifter til familier, der forsørger et handicappet barn i hjemmet. 2.1 Sektorstrategi Familieafdelingens sektorstrategi sætter rammerne for de kommende års udvikling for området børn, unge og familier med særlige behov. Sektorstrategien er udarbejdet i fagudvalgene og vedtaget i Kommunalbestyrelsen i 2010. Frederiksberg Kommunes sektorstrategi for området for udsatte børn, unge og familier består af en: Overordnet vision En sammenhængende børnepolitik. En model for tilbuddenes overordnede tilrettelæggelse. En handleplan der understøtter udmøntningen af den samlede strategi. 2.1.1 Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov Børn og unge oplever, at der bliver reageret hurtigt og konsekvent så ingen børn og unge oplever vold, overgreb og omsorgssvigt. Alle børn, unge og familier med særlige behov oplever, at de modtager relevant hjælp og støtte i deres nære miljø. Hjælpen i tilbuddene skal ydes sammenhængende, koordineret og så tæt på det normale som muligt. 2.1.2 En model for tilbuddenes tilrettelæggelse Børneudvalget reviderede i 2010 Frederiksberg Kommunes strategi fra 2002 for tilrettelæggelse af indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov. Det overordnede mål med indsatsen er: En optimal udnyttelse af Frederiksberg Kommunes mangeårige erfaring på baggrund af sin tid som såvel primær som amtskommune. Målretning af såvel forebyggende- som døgntilbud. Gennem en faglig indsats hvilende på en tæt dialog og opfølgning at gøre området fagligt og økonomisk styrbart. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 8

Døgnplaceringer: At der anvendes lokale døgninstitutioner til akutanbringelser, undersøgelser, anbringelser og behandlingsopgaver. At der fortrinsvis anvendes familiepleje til yngre børn, når der er behov for en længerevarende anbringelse. At der i de tilfælde, hvor der med økonomisk og faglig fordel kan ske opkvalificering af eksisterende lokale døgninstitutioner med tilførsel af ekstra ressourcer, vælges lokale løsninger. At der ved anbringelser, hvor barnet eller den unge har behov for miljøskift eller har særlige behandlingsmæssige behov, som ikke kan imødekommes på en lokal døgninstitution, anvendes udeanbringelser (gruppen af psykisk syge og kriminelle børn og unge). Forebyggende foranstaltninger: At ikke-fagligt og økonomisk ustyrbare forebyggende foranstaltninger, afløses af egne foranstaltninger, så de faglige og økonomiske ressourcer anvendes optimalt. 2.1.3 Handlingsaktiviteter Styrket samarbejde mellem Sundhedsplejen og Familieafdelingen med fokus på børn af psykisk syge og behovsfamilier. Styrket samarbejde mellem Familieafdelingen og Dagtilbud med fokus på underretningspligten. Styrket samarbejde mellem Familieafdelingen og skole/sfo med fokus på tidlig indsats ved mistrivsel i skolen. Digitalisering med fokus på implementering af DUBU - Digitalisering Udsatte Børn og Unge. Udvikling af myndighedsarbejdet med fokus på styrket samarbejde på tværs af Børne- og Ungeområdet med udgangspunkt i en fælles faglig forståelsesramme ICS - Integrated Children System, hvor barnets behov sættes i centrum for opgaveløsningen. Styrket indsats for overgangen fra ung til voksen med henblik på udarbejdelse af en samarbejdsmodel, hvor den unges behov for arbejde og uddannelse sættes i centrum Styrket indsats for at sikre at områdets indsats kan dokumenteres og måles. Servicelovens målsætning for indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov retter sig mod, at støtten skal ydes tidligt og helhedsorienteret, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold og støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 9

Indsatsen skal derfor altid tilpasses den konkrete og individuelle situation, hvilket stiller krav om fleksible og fagligt specialiserede tilbud samt et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de professionelle, der er i kontakt med barnet og familien. Familieafdelingen har ansvaret for driften og udviklingen af 5 selvejende døgninstitutioner med tilhørende ambulante tilbud til at indgå i opgaveløsningen overfor målgruppen af børn, unge og familier med særlige behov og Sundhedsplejen, der retter sig mod alle børn og unge og med særlige indsatser overfor udvalgte målgrupper. 2.2 Befolkningsprognose for området børn, unge og familier med særlig behov Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden 2014-2026. I løbet af prognoseperioden fra 2014 til 2026 skønnes det, at befolkningen vil stige fra 102.838 til 118.774, det vil sige med i alt 15.936 personer svarende til 15,3 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser inden for Familieafdelingens målgruppe af børn og unge i alderen fra 0 til 23 år: Folketallet stiger i budgetperioden 2014 til 2018 med i alt 6.705 personer. Prognosen forventer at befolkningsvæksten helt overvejende sker gennem fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger igennem hele prognoseperioden, i alt med 1.234 personer. I budgetperioden stiger gruppen med 357 personer. Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger igennem hele perioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 1.046 personer, og i prognoseperioden med 1.992 personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2020, hvorefter det falder en smule og for igen at stige i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 982 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 860 personer. I forhold til prognosen for 2013 endte det faktiske befolkningstal 1. januar 2014 900 lavere end forudsagt. Afvigelsen skyldes især en overvurdering af de 0-2-årige med 227 personer og de 25-39-årige med 492 personer. For de 0-2-årige skyldes afvigelsen især en markant nedgang i fødselstallet. Det lave fødselstal var ikke blot en lokal tendens, men gjorde sig også gældende på landsplan, 2013 endte med det laveste fødselstal i 26 år. Der skal gøres opmærksom på, at Familieafdelingens område ikke er demografireguleret. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 10

2.3 Antal anbragte Antallet af anbringelser på Frederiksberg har inden for de seneste 10 år været svingende i intervallet fra 139 til 203 børn og unge og de seneste 5 år fra 139 til 167 jf. nedenstående kvartalsvise opgørelse. Oversigt over antal døgnanbragte børn og unge jf. SL 52. stk. 3 nr. 7 fra 1. januar 2004 frem til 1. januar 2014. År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober 2004 191 187 200 183 2005 183 192 193 201 2006 201 203 198 202 2007 200 193 189 188 2008 196 179 178 174 2009 167 164 165 166 2010 158 166 166 162 2011 164 166 164 162 2012 153 149 142 143 2013 139 145 151 141 2014 142 Som et led i den samlede vurdering har Børne- og Ungeområdet, Familieafdelingen undersøgt tendenserne på landsplan og de lokale tendenser. På landsplan har der været et markant fald i antallet af anbringelser, hvilket også er tendensen i Frederiksberg Kommune. Af den seneste anbringelsesstatistik fra Ankestyrelsen fremgår det, at antallet af beslutninger om nyanbringelser er faldet med 33 % i perioden fra 2008 til 2012, idet der på landsplan i 2008 blev truffet 3.652 beslutninger om anbringelse og i 2012 2.343 beslutninger om anbringelse. I Frederiksberg Kommune har der været et tilsvarende fald, med det højeste antal anbragte i perioden på 203 den 1. april 2006 og det lavest antal anbragte i perioden på 139 pr. 1. januar 2013. Anbringelsestallet har de seneste 5 år svinget fra 139 til 167 og forventes fortsat at ligge inden for dette antal de kommende år. Det faldende anbringelses tal skal blandt andet ses i sammenhæng med den løbende udvidelse af de forebyggende tilbud, øget brug af tilskud til efterskole placeringer og Familieafdelingens særlige fokus på tidlig indsats herunder omorganiseringen af i Familieafdelingen, hvor Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 11

der i 2012 er etableret en egentlig modtagelse med socialrådgivere i fronten samt socialrådgivernes indsats på skolerne. De børn og unge der ikke kan anbringes i en plejefamilie eller en kost/efterskole er generelt karakteriseret ved at have mange og sammensatte vanskeligheder med behov for: et intensivt behov for personlig støtte et fagligt professionelt udviklingsmiljø et særligt specialiseret tilbud enkelte har behov for døgnovervågning grundet en selvdestruktiv og selvskadende adfærd. 2.4 Sagsbehandlings området Med anbringelsesreformen som trådte i kraft 1. januar 2006, Barnets Reform fra 2011 og Beskyttelsespakken fra 2013, er der kommet væsentlig flere lovkrav til myndighedsudøvelsen på området for udsatte børn og unge. Det drejer sig dels om tidsfrister for udarbejdelse af undersøgelse, krav til udarbejdelse af handleplaner og frekvenser for opfølgning på handleplanerne. I myndighedsudøvelsen i sagsbehandlingen i Familieafdelingen er der rettet et stærkt fokus på opfyldelsen af disse lovkrav, ligesom der er sat målrettet ind for at styrke det systematiske sagsarbejde. Samtidig er der gennemført en omorganisering, hvor der er etableret et modtageteam. Resultatet af denne indsats har været, at gruppen af sagsbehandlere der arbejder med sagerne efter beslutningen om, at der er behov for at undersøge familiens forhold nærmere har betydet, at der gennemføres og afsluttes flere undersøgelser rettidigt end tilfældet var tidligere, samtidig med, at såvel undersøgelser som handleplaner er af højere kvalitet end før. Dette er en positiv udvikling, da et grundigt sagsarbejde er en forudsætning for, at der opnås det ønskede resultat med en given foranstaltning. Indførelsen af DUBU digitalisering Udsatte Børn og Unge har og vil ved fuld implementering bidrage til en bedre og mere korrekt sagsførelse. På trods af den positive udvikling, der er sket over de seneste år, er det i dag fortsat en udfordring for samtlige af landets kommuner at leve op til målsætningen om overholdelse af alle myndighedskrav i alle sager på baggrund af de mere en 200 lovændringer. Det er fortsat ikke alle tidsfrister i Familieafdelingen, som overholdes og det er ikke i alle sager at de formelle retskrav opfyldes fuldt ud. Hertil kommer, at kvaliteten af det skriftlige arbejde såsom journaler, undersøgelser og handleplaner i nogle tilfælde ikke er af tilstrækkelig kvalitet. Familieafdelingen oplever, at antallet af nye henvendelser og underretninger fortsat er stigende. I 2009 udgjorde henvendelserne og underretningerne i alt 309 i 2013 udgjorde det samlede antal henvendelser og underretninger 626. Sammenholdes antallet af underretninger og antallet af sager med befolkningstilvæksten af 0 til 18 årige børn og unge på Frederiksberg, noteres en markant stigning i antallet af underretninger og henvendelser, hvor der inden for en 4 årig periode er sket en fordobling. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 12

250 200 203 150 100 100 128 107 104 107 168 136 106 108 109 112 102 Sagstal Børn 0-17 år. Underretninger 50 0 01-jan-10 01-jan-11 01-jan-12 01-jan-13 01-jan-14 Familieafdelingen etablerede i november 2012 et modtageteam som har til opgave: At tilbyde åben rådgivning jf. servicelovens 11. stk. 1 og 2 til børn og unge og deres forældre og andre personer, der faktisk søger for et barn eller en ung, samt vordende forældre. At yde en hurtig afklarende indsats i forhold til alle nye henvendelser og underretninger. At tilbyde konsulentbistand jf. Serviceloven 11 stk. 3 til forældre og børn og unge, som har behov for længerevarende og mere konkret rådgivning. At varetage opgaven i forhold til at styrke den tidlige tværfaglige forebyggende indsats over for gruppen af børn og unge i den skolepligtige alder. Indsatsen retter sig mod at yde en tidlig og forebyggende rådgivning og vejledning til fagpersoner, familier og børn for at understøtte den inkluderende indsats i skolerne, så flest mulige børn og unge kan blive fastholdt i et skoleforløb i folkeskolen. Etableringen af modtageteamet har afstedkommet, at lovgivningen inden for dette område i vid udstrækning efterleves og håndteringen af nye henvendelser og underretninger løses fagligt forsvarligt og effektivt. De foreløbige tilbagemeldinger fra Frederiksberg Kommunes folkeskoler om resultaterne af det udvidede samarbejde med skolesocialrådgiverne, der er tilknyttet skolerne, er positive. Det er endnu for tidligt at evaluere skolesocialrådgiver funktionen i sin helhed. Erfaringer fra Københavns kommune der har haft ordningen i en årrække viser, at de heller ikke reduceret antallet af underretninger som ellers er formålet, men også har oplevet en stigning i antallet af underretninger. Tendensen med en stigning i antallet af nye henvendelser og underretninger generelt og de forventede effekter af skolesocialrådgiver funktionen vil i de kommende år sætte arbejdet i modtageteamet under stort prespres. Af nedenstående figur ses hvor de nye underretninger og henvendelser på Frederiksberg kommer fra: Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 13

180 160 159 140 120 100 80 60 40 20 0 54 2827 19 8 17 12 9 12 3 85 74 67 60 53 84 79 75 71 54 45 42 36 34 18 19 10 1315 2 124 85 71 73 51 36 32 26 18 15 12 8 4 6 6 24 15 45 39 42 105 61 47 35 2009 2010 2011 2012 2013 Søjlen andet dækker over underretninger fra psykiatriske afdelinger for voksne, egen læge, statsforvaltningen, misbrugscentre for voksne, fogedudsættelses begæringer m.v. Antallet at fogedudsættelses begæringer er med 14 underretninger i 2011 steget til 26 i 2012 og i 2013 var antallet 45 underretninger. 2.5 Økonomi nøgletal Område Forbrug 2013 Budget 2014 Budget 2015 Plejefamilier og opholdssteder 39.302.299 42.543.961 42.302.551 Forebyggende foranstaltninger 30.890.508 31.191.815 31.191.814 Døgninstitutioner 72.491.818 75.380.343 75.051.341 Sikrede institutioner 5.563.642 5.474.215 5.474.216 41 og 42* 20.735.557 27.059.232 27.008.331 *Dækning af merudgifter ved forsørgelse af et hjemmeboende barn med et handicap Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 14

3 Omverdensperspektiv 3.1 Nyspecialisering Med strukturreformen blev ansvaret for hovedparten af tilbuddene til børn og unge med særlige behov placeret i kommunerne med henblik på at løse opgaverne lokalt og tæt på barnets netværk og familie. Senest med Barnet Reform fra 2011 blev der sat yderligere fokus på betydningen af inddragelse og bevarelse af kontakten til barnets netværk og øvrige relationer med henblik på at skabe de bedste muligheder for barnets personlige udvikling. Det har bevirket at begrebet nyspecialisering er blevet sat på dagsordenen i forhold til kommunernes løsning af opgaver overfor borgere, der har behov for hjælp indenfor det specialiserede socialområde. Nyhedsmagasinet 1 Danske Kommuner skriver i sin leder, at nyspecialisering i forhold til gruppen af udsatte børn tager sit afsæt i, at hjælpen skal tilbydes i deres nære miljø, så også udsatte børn/børn med særlige behov kan leve deres liv så tæt på det normale som muligt, uanset hvor langt perspektivet og forudsætningerne rækker for den enkelte. En af udfordringerne er, at nogle børn og unge har helt særlige behov, som kræver særlige kompetencer og indsatser, og hvor det ikke er muligt at afhjælpe deres problemer med en mindre indgribende indsats end en døgninstitutionsanbringelse. Familieafdelingen arbejder løbende på at tilpasse kommunens tilbud for børn med særlig behov, så de sikrer, at børn bliver understøttet i at kunne blive i det lokale miljø længst muligt. Udmøntningen af indsatsen har siden sin vedtagelse i 2002 betydet en løbende justering og udvidelse af tilbuddene: Etablering af et fast kontaktperson team for hjemmeboende unge og deres familier ved Afdeling Bøgen, i Allégårdens Ungdomscenter i januar 2003 med en opgaveudvidelse i 2007 i forbindelse med vedtagelsen af at unge i ungdomssanktion skal tilknyttes en koordinator En udvidelse af pladsantallet og redefinering af målgruppen på Josephine Schneiders Hus i 2003 Etablering af et Familievejlederteam i Familieafdelingen i 2003. Familievejledernes tilbud retter sig mod at yde støtte til småbørns forældre, der har store vanskeligheder ved at tilrettelægge deres hverdag så den tilgodeser deres børns behov for omsorg og genkendelighed. Teamet har plads til 24 familier. Udvidelse af pladsantallet i det ambulante Familieværksted på Familieinstitutionen på Bülowsvej fra 12 til 14 pladser i 2004. Udvidelse af Frederiksberg Familierådgivnings tilbud til at omfatte et specialiseret psykolog tilbud rettet mod unge gruppen. Familierådgivningen ændrede herefter navn til Familie- og ungerådgivningen i 2004. Etablering af et hjemmevejlederteam til at støtte familier med hjemmeboende børn med autisme i 2005. Etablering af Christianskolen i et samarbejde med Skoleafdelingen - et særligt tilrettelagt skoletilbud for den gruppe af unge som ikke kan rummes i folkeskolen grundet deres særlige undervisningsmæssige og sociale behov. Christianskolen har i alt 20 pladser i 2006. En opnormering og redefinering af målgruppen på Ungdomspensionen Jens Jessens Vej i 2006 Etablering af Mor barn tilbud under Sundhedsplejen med henblik på at yde støtte til skrøbelige mødre med deltagelse af bl.a. familievejledere fra Familieafdelingen En udvidelse af pladsantallet på Afdeling Smallegade, Allégårdens Ungdomscenter i 2006 og i 2008 og i 2011 tilknyttes 4 ekstra hybler indenfor normeringen 1 Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 2012 Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 15

Omlægning af indsatsen på Ungdomspensions afdelingen på Allégårdens Ungdomscenters så den modsvarer målgruppens behov for psykologbistand og mindre levemiljøer pladsantallet reduceres fra 15 til 10 døgnpladser primo 2013 Opnormering af Bülowsvej for Børn og Familiers ambulante tilbud fra 14 til 18 pladserne indenfor den økonomiske ramme Omlægning af indsatsen på Behandlingshjemmet Solbjerg pladsantallet reduceres fra 16 til 14 døgn- og skolepladser primo 2013 Opsigelse af driftsoverenskomst med Behandlingshjemmet Solbjerg primo 2015 3.2 Barnets retsstilling Når man betragter det danske samfunds måde at beskrive udsatte børn og deres familier på, er det på den ene side præget af pressens beskrivelser af enkeltsager som Tøndersagen eller Brønderslevsagen og på den anden side præget af en række lovgivningsmæssige tiltag såsom Anbringelsesreformen i 2006, Barnets Reform i 2010 og Beskyttelsespakken 2013. De seneste lovændringer sætter rammen for en praksis, hvor Danmark skridt for skridt bevæger sig væk fra en tradition, hvor myndighederne på baggrund af lovgivningen har tillagt forældrenes retssikkerhed et særligt fokus, til at udvikle sig hen imod en praksis, der lægger større vægt på beskyttelse af det enkelte barn og mindre på familiens ukrænkelighed. Der har tidligere i Danmark været stærke grænser for, hvor meget det offentlige har kunnet blande sig i familien. Lovgivningen vægtede tidligere relationen mellem barn og forældre som det vigtigste. Men siden 2001 er barnets bedste kommet mere og mere i centrum, ikke mindst i kraft af, at Danmark har ratificeret FN s Børnekonvention. Forældrenes retsstilling er gradvist blevet svagere, mens barnets retsstilling er blevet styrket betydeligt. Barnets bedste Serviceloven har gennem de seneste lovændringer markeret et skifte i sociallovgivningen i retning af at give barnet flere rettigheder på bekostning af forældrene. Anbringelsesreformen i 2006 forstærkede denne tendens, og i 2011 med Barnets Reform og i 2013 med Beskyttelsespakken vedtog Folketinget yderligere en række tiltag, der reelt betyder, at det er blevet muligt i en periode at nægte forældre at få et barn hjem, der er anbragt uden for hjemmet, hvis myndighederne skønner, at det er til barnets bedste at forblive anbragt og der er skabt større mulighed for at få adgang til en families hjem uden retskendelse, når der er bekymring for et barns trivsel. I samme periode er der vedtaget en række love, der giver mulighed for at pålægge forældre sanktioner også økonomiske - hvis de ikke lever op til deres forpligtelser som forældre, og samtidig forsøger myndighederne at få inddraget barnets netværk og den øvrige familie i løsningen af problemerne, fx via den lovpligtige 50 undersøgelse samt med et øget fokus på slægtsog netværksplejefamilier. Den øgede retssikkerhed vedr. inddragelse af børn og unge i deres egen sag, giver dem også i større omfang mulighed for at klage over de trufne afgørelser. Fra et barn er 12 år, kan det f.eks. klage over: Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 16

kommunens beslutninger om, at barnet ikke længere skal bo hjemme hos sine forældre kommunens beslutning om, at barnet skal flytte tilbage til sine forældre, hvis det har boet et andet sted (fx hos en plejefamilie eller på en institution) kommunens valg af anbringelsessted, hvis barnet ikke skal bo hjemme hos sine forældre hvis barnet er anbragt og ikke synes, at det får lov til at være nok sammen med dine bedsteforældre eller søskende Fra en ung er 15 år, kan der f.eks klages over: kommunens beslutninger om ændringer i handleplanen at kommunen ikke tilbyder den unge fortsat hjælp ved det fyldte 18. år kommunens beslutninger om, at ændre den unges anbringelsessted i forbindelse med efterværn. Lovgivningen på børne- ungeområdet har gennem de senere år være genstand for en lang række regelændringer, der betyder at området i dag fremstår som det område i kommunerne, der er mest lovreguleret helt ned i konkrete sagsbehandlingstrin, tidsfrister mv. De store krav til retspraksis på området stiller høje krav til behandlingen af sagerne, hvilket blandt andet også betyder, at der udover at holde fokus på den faglige kvalitet også må være en særlig opmærksom på antallet af sager, hos den enkelte sagsbehandler. 3.3 Kvalitet/effekt i den enkelte sag Frederiksberg Kommune yder hvert år en betydelig social indsats for at hjælpe udsatte børn og unge, så de får samme chancer for succes i voksenlivet som andre børn og unge. Desværre findes der kun nationalt en begrænset viden om metodernes langtidsvirkning. Danmark har ikke den samme tradition for hverken fagligt eller økonomisk at måle effekten på de sociale indsatser som fx inden for sundhedsområdet. Nationalt hersker der stor usikkerhed om, hvordan man opnår den ønskede effekt. Der er i højere grad gennemført studier og undersøgelser, hvor der er sat fokus på hvilke årsager der bevirker at børn og unge kommer i mistrivsel samt hvilke kompetencer, der bevirker at børn og unge kommer i trivsel og klare sig bedre senere i livet. Forskningen har vist, at en række faktorer statistisk set giver større risiko for, at børn og unge også som voksne får sociale problemer, ligesom der findes beskyttelsesfaktorer, der kan støtte den enkelte i en god udvikling. Der kan peges på en lang række årsagsfaktorer, som kan få negativ indflydelse på børns trivsel. Det er hovedsageligt faktorer knyttet til sociale og kulturelle forhold, til samspillet herimellem og psykologiske, pædagogiske og fysiologiske forhold. I visse tilfælde vil faktorerne virke belastende, i andre ikke. Der er med andre ord ikke en entydig forbindelse mellem belastning og konsekvens. Negative sociokulturelle faktorer omfatter dårlige sociale kår. Det drejer sig om dårlige boligforhold, hyppige boligskift og forhold, der knytter sig til det sociale miljø, fx vold, kriminalitet mm. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 17

Med i denne gruppe hører også arbejdsløshed og svag sproglig og kulturel integration, som kan knytte sig til opvækst i indvandrerfamilier. Negativt betingede faktorer kan ligeledes skyldes belastende familieforhold som fx disharmoni/konflikt mellem forældrene eller manglende/svag tidlig tilknytning mellem mor og barn. Forskellige former for opbrud (placering uden for hjemmet) eller dødsfald kan også være årsag til mistrivsel. Det samme gælder for direkte omsorgssvigt som fx mishandling, vold, fysiske overgreb, forsømmelse og vanrøgt. Omsorgssvigt drejer sig bl.a. om forældres manglende evne til at adskille egne behov fra barnets/den unges behov og dermed et manglende engagement i barnet/den unge som en selvstændig person. Også svækkede forældreforudsætninger som psykiske lidelser eller misbrug hos den ene eller begge forældre er negative faktorer i forhold til børns trivsel. Hertil kommer også forekomst af kriminalitet hos forældrene. Endelig kan belastende skoleerfaring forårsage mistrivsel hos barnet/den unge. Belastende skoleerfaring skyldes, at barnet/den unge fungerer dårligt, såvel fagligt som socialt i skolen og derfor ikke bliver rigtig integreret i skole- og institutionsmiljø. Den belastende skoleerfaring skabes typisk af dårlig tilpasning til skole og kammeratskabsmiljø, dårlige præstationer i de almindelige boglige fag, perioder med skolefravær, skulkeri eller udstødning af skolemiljøet. En række af disse årsager optræder samtidig og forstærker virkningen for den enkelte unge. Det kan betyde en ophobning af kritiske begivenheder, og knyttet til fx sygdom, dårlige sociale vilkår og familieproblemer kan dårlige skoleerfaringer medføre betydelig forhøjet risiko for, at barnet/den unge udvikler sig dysfunktionelt. Man kan ikke klart gøre rede for, hvilke typer af belastninger, der fører til hvilke symptomer, men generelt kan det siges, at...belastende erfaring i barndommen kan føre til en bred vifte af forskellige former for dårlig tilpasning. 2 Nogle risikofaktorer er mere belastende for barnet eller den unge end andre og man ved, at sandsynligheden for belastning stiger ved en ophobning af risikofaktorer. Barnet/den unges udsathed kan have forskellige udtryk/symptomer. Nogle unge vender deres reaktioner indad og får mere usynlige, psykiske symptomer på at de er truede fx reaktioner som selvskadende adfærd, såsom at skære i sig selv, true med selvmord, udvikle depression, spiseforstyrrelser mv. Andre børn/unge har modsat mere synlige udadreagerende reaktioner som symptom på, at de ikke trives. Det kan fx være kriminalitet og / eller voldelig adfærd. Misbrug er ligeledes et udtryk for mistrivsel. Samtidig kan misbrug føre til meget mere end misbrug, så som selvskadende handlinger, psykiske lidelser, kriminalitet og vold. Børns udviklingsforløb er imidlertid så komplekse, at det er vanskeligt at forudsige, hvilke børn, der vil udvikle skader i fremtiden, blandt dem der i dag er udsat for alvorlig risiko. Tine Egelund skriver, at selv for børn, der er udsat for overvældende stress, kan der opstå vendepunkter, der sætter positive spiraler i gang. 3 Forskningen omkring børn og unges modstandskraft i forbindelse med dårlige opvækstvilkår påviser samtidig, at følgende beskyttelsesfaktorer understøtter sandsynligheden for, at børn/unge vokser op og bliver velfungerende voksne 4 : 2 Rutter, Studies of Psycosocial Risk. The Power of longitudinal data, 1998 3 Socialt udsatte børn og unge, Social forskning 2005:2 4 Niels Plough SFI, 2003, Vidensopsamling om social arv og Borge, 2003, Resiliens-risiko og sund udvikling Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 18

Positive forældre/barn -relationer de første år Flere omsorgspersoner i barnets/den unges liv Gode søskendeforhold Tætte venskabsrelationer At forældrene er i stabilt arbejde med gode relationer til kollegaer At forældrene har adgang til råd og vejledning fra bl.a. lærere, sundhedsplejersker i den almene sektor At barnet/den unge har viden om belastende forhold som fx forældrenes alkoholmisbrug, psykiske sygdom og årsagerne til skilsmisse Skolegang har afgørende betydning for børn/unges sociale nutidige og fremtidige liv Flere faktorer ved barnet/den unges personlighedsstruktur kan virke beskyttende. Det kan fx være et positivt selvbillede, tillid til egen formåen og overblik over egen situation Det er vigtigt at understrege, at modstandsdygtighed kan udvikles. Dette er helt centralt at holde sig for øje i forbindelse med den forebyggende indsats, der bør tilrettelægges, så der arbejdes målrettet med barnets/den unges personlige og sociale kompetencer. 3.3.1 Familieafdelingens opfølgning på foranstaltningerne Frederiksberg Kommune har valgt 2 ben at gå på, når det gælder om at følge udviklingen og resultatet af den enkelte foranstaltnings indvirkning på barnet/den unge/familien udvikling. Den ene del retter sig mod forvaltningens handleplan og opfølgning på barnet/den unge/ Familien og foranstaltningen, mens den anden del retter sig mod de anbragte børn og unge på de 5 lokale døgninstitutioner. I forbindelse med at Familieafdelingen træffer beslutning om at iværksætte en konkret foranstaltning overfor et barn/ung eller familie udarbejdes der en individuel handleplan, hvor det overordnede formål med foranstaltningen fremgår samt en række mål indenfor fgl. områder Sundhed Skoleophold og læring Fritidsforhold og venskaber Udvikling og adfærd Familieforhold familierelationer Forældrekompetencer Familie og omgivelser For at kvalificere Familieafdelingens undersøgelser og handleplaner har Familieafdelingen valgt at arbejde efter ICS Integrated Children System der er baseret på et helhedssyn af børns udvikling. ICS overordnede perspektiv er den udviklingsøkologiske teori (Bronfenbrenner 1979), som beskriver et barns udvikling i et interaktions- og samspilsperspektiv, dvs. barnets udvikling skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng barnet og familien indgår i, herunder samspillet mellem barn og forældre og mellem familien og dens omgivelser, herunder familiens sociale integration i samfundslivet. 76 af landet kommuner anvender i dag denne forståelsesramme Frederiksberg Kommune har deltaget i udviklingen og tilpasningen af ICS til danske forhold og lovgivning. I dette arbejde er forskningen vedr. risikofaktorer og beskyttelses faktorer inddraget, Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 19

ligesom de har ligget til grund for ændringerne i både Anbringelsesreformen fra 2006 og Barnets reform fra 2011.. Familieafdelingen følger løbende op på sine undersøgelser og handleplaner, da udgangspunktet for at iværksætte foranstaltningen kan ændre sig undervejs, da selve foranstaltningen udover at skabe en forandring og udvikling ofte også afdækker nye og anderledes problemstillinger end Familieafdelingens undersøgelse har været i stand til at påvise. Lovgivningsmæssigt er der taget højde for dette i forbindelse med pligten til at følge op på handleplanen efter 3 måneder og derefter som minimum hver 6. måned. Familieafdelingen følger således første gang op på handleplanen efter 3 måneder og derefter hver 6. måned. Ved hver opfølgning gøres der sammen med barnet/den unge/forældrene status over barnets/den unges/familiens udvikling i et samarbejde med foranstaltningen og andre relevante parter fx professionelle eller ressourcepersoner fra familiens netværk. Hver opfølgning afsluttes med at handleplanen justeres i det omgang der er behov for dette, idet det samtidigt vurderes om foranstaltningens indsats bidrager til at understøtte formålet i handleplanen. 3.4 Overgangen fra barn til voksen Overgangen fra barn til voksen er en brydningsfuld periode i den unge borgers liv. Den unge skal forholde sig til blandt andet uddannelse, job og bolig, og der stilles større krav om blandt andet selvstændighed og ansvar. Overgangen fra barn til voksen kræver stort overblik og høj grad af involvering, hvilket kan være svært at overkomme og imødekomme for den unge med samtidige personlige sociale og eller/psykiske vanskeligheder. Afgrænsningen mellem barn og voksen er tydelig i Servicelovens bestemmelser, hvor der hovedsageligt opereres i deciderede børne- og voksenbestemmelser. Den kommunale organisering afspejler i høj grad denne opdeling med henholdsvis et Børne- og ungeområde, som håndterer bestemmelserne på børneområdet, og et Voksenområde i Social, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet, som håndterer voksenbestemmelserne. Det stiller store krav til kommunen om en tydelig koordinering mellem forvaltninger og områder, hvis helhedsorienteringen og sammenhængen i sagsbehandlingen og indsatserne skal opretholdes ved den unges overgang til voksenbestemmelserne, når vedkommende bliver myndig. For at sikre en så skånsom og konstruktiv overgang fra børne- og ungeområdet til voksenområdet er etableret en samarbejdes aftale mellem områderne. Formålet med aftalen er: at sikre langsigtede og holdbare løsninger for unge borgere med komplekse problemstillinger og behov. Der skal lægges en plan for den unges fremtid, så både den unge, familien og de involverede forvaltningsafdelinger kan handle i forhold til planen. at give de respektive afdelinger mulighed for at indsamle information om forventede fremtidige indsatser og udgifter forbundet med den unge, til brug for kapacitetsstyring, budgetlægning og prognosticering. Målet er, at Ungekoordinationsudvalget - U-KO skal: Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 20

koordinere indsatserne i særligt komplekse sager med henblik på, at der fastlægges en retningsgivende plan for den unge, som udstikker rammen om den indsats, alle involverede parter arbejder efter overfor den givne unge. anlægge et langsigtet perspektiv, også i vurderingen af hvilken indsats, der iværksættes og omkostningen herved. sikre, at der gennemføres temadrøftelser, der; - Sætter fokus på, om der er behov for at udvikle nye indsatser i kommunen, som understøtter unge borgere med komplekse behov. - Vurdere, om der er forhold i den nuværende organisering der bevirker, at sager bliver unødigt komplekse. - Holde hinanden orienteret om ændringer af lovgivning, praksis og organisering som har betydning for overgangen fra ung til voksen. skabe resultater i forhold til unge borgere ved at de enkelte afdelinger arbejder efter den aftalte plan og disponerer derefter. 4 Fokus - indsatsområder i Planperioden 4.1 Anbragte børns skolegang lær for livet Gennem de senere år er der rejst kritik af anbragte børn skolegang, da en række nyere danske og udenlandske undersøgelser peger på, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere end deres jævnaldrende i uddannelsessystemet. Familieafdelingen har aktuelt 142 børn anbragt uden for hjemmet. Heraf er 80 børn i den skolepligtige alder. Af de 80 børn i den skolepligtige alder modtager 47 børn undervisning i den almene skole (4 dog med ekstra støttetimer og 3 børn/unge undervises på produktionsskole), og 33 børn modtager specialundervisning, enten på en specialskole eller på en intern skole på anbringelsesstedet. Sidstnævnte gruppe har så store vanskeligheder, at de falder ind under gruppen af børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller en kronisk eller langvarig lidelse. Disse børn ville, uanset om de var anbragt uden for hjemmet eller var hjemmeboende, være elever på en specialskole. Nedenfor følger en oversigt over de skoletilbud som anvendes af de 47 elever, som er i et alment skoletilbud. Elever i alment skoletilbud pr. 1. januar 2014, opdelt efter arten af skoletilbud. Almindelige skoletilbud Privatskoletilbud Almindelig folkeskole med ekstra støttetimer Kostskole Efterskole Produktionsskole 28 børn/unge 6 børn/unge 4 børn/unge 4 børn/unge 2 børn/unge 3 børn/unge Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 21

Børn i den skolepligtige alder, der bor på de frederiksbergske døgninstitutioner, går som hovedregel i én af de frederiksbergske folkeskoler. Med henblik på at støtte de anbragte børn i deres skolegang, har Familieafdelingen indgået en rammeaftale med Egmont Fonden Lær for Livet i de næste 6 år. Lær for Livet er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn i alderen fra 10 til 13 år. Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprojekt, som fra 2013 til 2019 gennem en helhedsorienteret indsats skal sikre omsorgsfuld læring til anbragte børn i tæt samarbejde med deres anbringelsessted og hjemkommunen. Lær for Livet har til formål gennem sin indsats at give det enkelte barn øget selvværd, faglige succeser og et stærkere tilhørsforhold til skolen og skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. Dette skal sikres gennem: 1. Learning Camp. Her får børnene et fagligt og personligt boost på hhv. en sommercamp, en efterårscamp og en kort forårscamp i løbet af det første år i Lær for Livet. 2. Lær for Livet Mentor. Barnet tilknyttes en voksen med en videregående uddannelse, som skal hjælpe med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. Barnet støttes af en mentor gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet ca. 1 gang ugentligt. Familieafdelingen har aktuelt 18 anbragte børn i aldersgruppen fra 10 til 13 år som alle tilbydes at blive en del af Lær for Livet og det forventes, at der løbende i de kommende 6 år vil blive visiteret børn til Lær for Livet. 4.2 Børneinstituttet Familieafdelingen har indgået et 5-årigt samarbejde/partnerskab med Børneinstituttet under Professionshøjskolen Metropol i perioden fra maj 2010 til maj 2015. Partnerskabet har fokus på professionelles arbejde, og hensigten er at belyse hvorfor praksis er som den er, og dette gøres ved at rette opmærksomheden på den konkrete arbejdspraksis. Overordnet er formålet at bidrage til at skabe refleksion hos professionelle så deres praksis kontinuerligt udvikles og forbedres med henblik på øget kvalificering af behandlingen af udsatte børn og unge. Den viden som undersøgelserne genererer skal bidrage til at kvalificere og udvikle det professionelle arbejde med børn og unge i udsatte positioner, forskningen i socialt arbejde samt uddannelserne indenfor socialt arbejde på Professionshøjskolen Metropol. Familieafdelingen har aktuelt 2 samarbejder i gang med Børneinstituttet som begge forventes afsluttet i foråret 2015 ved partnerskabet udløb. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 22

Lokale indsatser i forhold til unge i udsatte positioner Den ene samarbejde er opstartet i efteråret 2014 og har til formål at undersøge de lokale forebyggende indsatser i forhold til unge i udsatte positioner. Undersøgelsen involverer de unge og deres familier, sagsbehandlere, specialkonsulenter og ledere i Familieafdelingen samt medarbejderne i Allégårdens Ungdomscenters 2 afdelinger Bøgen og Smallegade. Undersøgelsens fokus retter sig mod to overordnede tematikker: - Projektet undersøger samarbejdet omkring løsningen af opgaver i forhold til forebyggende indsatser overfor unge i udsatte positioner, herunder arbejdet med og anvendelsen af handleplaner. - Projektet rummer også et ungeperspektiv idet det sætter fokus på, hvordan de unge oplever det professionelle samarbejde omkring indsatsen. Desuden vil projektet søge at belyse, hvordan de unge forstår og oplever indsatsen i relation til den bredere sociale kontekst, de indgår i (fx skole- og uddannelsesinstitutioner, fritidsliv, familie og sociale netværk). Socialt arbejde og neuropsykiatriske diagnoser på børne- og ungeområdet Det andet samarbejde er opstartet i foråret 2014 på baggrund af at der i de senere år har været en stor stigning i antallet af børn og unge, der har fået en neuropsykiatrisk diagnose særligt inden for områderne autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Antallet af autismerelaterede sager er steget fra 60 sager i 2003 til 145 sager i 2013. Antallet af ADHD-relaterede sager var i 2003 blot 8, dette tal er steget til 49 i 2013. Denne udvikling har også en national aktualitet, hvilket understreger et behov for at undersøge, hvad der karakteriserer de hertil knyttede praksisformer og herunder, hvordan myndighedssagsbehandlerne arbejder med disse sager i praksis, samt håndterer de særlige udfordringer, der knytter sig til dette arbejde. Undersøgelsens fokus retter sig mod: Hvordan forældrene oplever den hjælp, der iværksættes af myndighedssagsbehandleren, Hvordan forældrene oplever,myndighedssagsbehandlerens viden om og forståelse af diagnosen, og hvordan den har indflydelse på familiens liv. Et sådan forældreperspektiv er selvsagt væsentligt fordi det kan genere en viden, der kan bidrage til udvikle myndighedssagsbehandlernes praksis. 4.3 Resultatdokumentation Med henblik på at få en større systematiseret viden om Familieafdelingens socialfaglige vurderinger og indsatser deltager Frederiksberg Kommune som pilotkommune i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold projekt om at udvikle et resultat/effektmålings redskab i DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge), som skal kunne anvendes til at lave lokale målinger af kommunernes indsatser. Udviklingsplan 2015-2018 - Familieafdelingen Side 23