Retningslinjer for individuelle planer



Relaterede dokumenter
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Retningsgivende dokument. 1.1 Kommunikation. 1. Formål. 2. Anvendelsesområde. 3. Fremgangsmåde

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Der foreligger et ydelseskatalog fra Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

1.2 Indflydelse på eget liv

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Fælles regional retningslinje for Kommunikation

I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

o Hvordan lederen sikrer at værdiernes betydning og sammenhæng med praksis er i fokus hos medarbejderne

Specialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir )

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Holmstrupgård. Retningslinje for Indflydelse på eget liv

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

Uanmeldt tilsyn på Uddannelsescentret Hilltop, Skive Kommune. Onsdag den 23. september 2010 fra kl.14.00

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Rapport for uanmeldt, begrænset tilsyn med

Fælles regional retningslinje for ledelse

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Teglgårdshuset

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Instruks for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl fredag : kl

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Brugerinddragelse på Boformen Kærvang Titel:

Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet.

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Tilsynsrapport sociale tilbud

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Bo-Hedensted tlf Bygmarken 25, 8722 Hedensted Hus 23

Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Uanmeldt tilsyn. Tre Birke. Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch. Joan Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn Lindegården

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode

Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune. Tirsdag den 7. december 2010 fra kl

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Uanmeldt tilsyn ved Høskoven Trænings- Bo- og Aktivitetshus, tlf Damagervej 26, 8260 Viby J. Boenhederne - Hus 9

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Transkript:

Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet hjerneskade. Skaderne er læsioner i frontallapperne. Målgruppe: Alle pædagogisk/faglige medarbejdere, der deltager i udarbejdelsen af de individuelle planer, sagsbehandler og evt. neuropsykolog Titel: Retningslinje for udarbejdelse af individuelle planer. Standard: 1.3 individuelle planer. Udarbejdet af: Marianne Henriksen Karen Dupont Dan Wollbrink Nethe Junkerby Larsen Godkendt af: M.E.D. Færdigimplementeret: 1.12.2010 Revision senest: 1.12.2011 Nøgleord/søgeord: Individuel plan Observationer Skemaer Dagbogsbeskrivelser Revisionansvarlig: Nethe Junkerby Larsen Marianne Henriksen Formål: Formålet med dette retningsgivende dokument er at: Sikre den enkeltes ret til at have en individuel plan udarbejdet indenfor de første tre måneder efter indskrivning Sikre at procedurer og praksis vedr. individuelle planer på Kingstrup Bo- og Beskæftigelsestilbud efterlever den danske kvalitetsmodel samt retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud At sikre inddragelse af den enkelte i udarbejdelsen af den individuelle plan, der omhandler hans / hendes liv At sikre at den enkelte har mulighed for medindflydelse på målsætninger i den individuelle plan 1

Anvendelsesområde: Dette retningsgivende dokument anvendes til at sikre, den individuelle plan udarbejdes med og omkring den enkelte, og anvendes i det daglige arbejde og samvær mellem den enkelte og pædagogerne. Endvidere at den individuelle plan anvendes til dokumentation for arbejdet med målsætninger og som danner grundlag for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere om det igangværende og videre forløb. Definition af begreber. Matchning; at vurdere, hvorvidt den enkelte ville kunne profitere af tilbuddet med de følgevirkninger, den enkelte har grundet sin skade, som ikke kan være progredierende. Observationer: opmærksom iagttagelse eller undersøgelse af de angivne parametre Kontaktgruppe; den gruppe af pædagoger, der varetager den individuelle plan, udmøntelsen af målsætninger og strategiearbejdet med og omkring den enkelte Neuropædagogisk referenceramme; En arbejdsmetode med udgangspunkt i teorierne om den neuropædagogiske tilgang Validitetsafklaring; Afklaring af, hvorvidt oplysninger i de neuropsykologiske test og faglige papirer er gyldige ved indskrivningstidspunktet. Deficit; følgevirkninger / udfald af hjernens funktioner grundet skaden Ansvarlig: Den samlede ledelse er ansvarlig for sikring og implementering af retningsgivende dokument Afdelingsledelsen er ansvarlige for de samlede individuelle planer Pædagogerne i kontaktgruppen for den enkelte er ansvarlige for udarbejdelsen af de individuelle planer Fremgangsmåden: Forberedelse inden indskrivning 2

Matchning ved nyvisitering til Kingstrup Bo- og Beskæftigelsestilbud: 1 3 måneder før indskrivning. Sagsbehandler anmoder om et tilbud for den enkelte. Forstander, pædagogisk konsulent, og eventuelt neuropsykolog, vurderer ud fra medfølgende lægefaglige / faglige papirer, hvorvidt tilbuddet vil kunne matche borgerens behov. Der vurderes ud fra hvilken betydning skaden har for den enkelte borger, for de øvrige individer i sammenhængen samt ud fra om tilbuddet vil kunne honorere de krav, dette medfører. Opstart af udarbejdelse af plan: Når det er besluttet, tilbuddet matcher den enkelte, vurderer afdelingslederen og de tilknyttede pædagoger, hvilke ressourcer og problemstillinger, der ønskes validitetsafklaret, herunder ligger som fast punkt; afklaring af den enkeltes kommunikative ressourcer og problemstillinger. Udarbejdelsen af individuel plan inden den enkelte opstarter i tilbuddet: Afdelingslederen og kontaktgruppen tilknyttet den enkelte, udarbejder punkter til validitetsafklaring ud fra de lægefaglige og faglige papirer. dette gøres for at sikre, de deficits og ressourcer der er beskrevne, stadig er valide, og hermed sikrer den enkelte, tilbuddet er tilpasset de ressourcer og problemstillinger der er gældende for den enkelte. Der udarbejdes delmål for validitetsafklaringen af disse punkter. Ved indskrivning og 3 mdr frem De af personalet udvalgte punkter til validitetsafklaring udmøntes i delmål, der løber over de første 2 mdr. efter den enkeltes opstart i tilbuddet. Pædagogerne observerer på de angivne parametre i delmålene og dokumenterer i dagbogsnotater tilknyttet delmålene. Formålet er at kunne yde en tilpasset og realiserbar indsats fremadrettet. Indenfor de første 2 måneder efter den enkeltes opstart i tilbuddet har en pædagog fra kontaktgruppen samtale med den enkelte, hvor den enkelte med støtte formulerer sine overordnede målsætninger, drømme og ønsker for hvad han / hun gerne vil have ud af sit tilbud. Indenfor 2-2 ½ måned efter den enkeltes opstart i tilbuddet indkalder afdelingslederen den enkelte, kontaktpersoner og sagsbehandler til møde omhandlende den individuelle plan. På mødet bliver borgerens mål, ønsker og behov gennemgået. På mødet udarbejdes delmål i samarbejde med borgeren, så det bliver tydeliggjort sammen med den enkelte, hvilke delmål der skal opøves for at det overordnede mål kan nås. Her beskrives endvidere specifikke, målbare, accepterede, realistiske mål inden for afgrænset tidsramme. Kontaktgruppen udarbejder strategier / metodebeskrivelse for delmålene ud fra neuropædagogisk referenceramme. Delmålsarbejdet og de tilhørende strategier / metodebeskrivelsen dokumenteres i Bosted. Kontaktgruppen formidler delmål og strategier / metodebeskrivelsen vedrørende den enkelte ud til den øvrige personalegruppe via Bosted og på personalemøder. Fra 3 mdr til 12 mdr. 3

Alle pædagoger er ansvarlige for fortløbende at dokumentere egen indsats og observationer vedrørende den enkelte i forhold til de enkelte delmål i Bosted. Kontaktgruppen af pædagoger er ansvarlige for at evaluere. Delmålene evalueres kontinuerligt på gruppemøderne. Efterfølgende evaluering af delmål, revideres disse ved behov og formidles på ny ud til den øvrige personalegruppe via Bosted, overlap og på p- møder. 10 mdr. efter den enkelte har opstartet sit tilbud evaluerer en pædagog fra kontaktgruppen den individuelle plan sammen med den enkelte, i det omfang den enkelte kan og ønsker det. I fald den enkelte ikke ønsker eller magter deltagelse i evaluering, dokumenteres dette. Borgerens egen evaluering skrives ind i statusbeskrivelsen sideløbende med kontaktgruppens evaluering. Status beskrivelsen færdiggøres i kontaktgruppen. Gruppen tager ansvar for, denne godkendes af ledelsen og sendes ud til samarbejdspartnere og den enkelte. 11 12 mdr. efter den enkelte er opstartet i tilbuddet afholdes statusmøde. Afdelingslederen inviterer sagsbehandler, den enkelte og eventuelt pårørende til deltagelse i statusmødet sammen med en pædagog fra kontaktgruppen. På statusmøde, hvor borgeren deltager i det omfang den enkelte kan, fremlægges evalueringerne, hvorefter den individuelle plan revideres, og det videre forløb planlægges. Forinden afholdelse af statusmøde, har pædagogerne fra kontaktgruppen samtale med den enkelte om, hvorvidt den enkelte ønsker at inddrage sine pårørende i mødet. Ifald den enkelte ønsker dette, udarbejder pædagogerne en samtykkeerklæring, der underskrives af den enkelte. Dokumentation: Præmobid historie / anamnese Neuropædagogisk test Matcningspapirer Den individuelle plan Mål, delmål og tilhørende dagbogsnotater Statusoplæg Referater fra statusmøder Referater fra gruppemøder 4

Referater fra personalemøder Skemaer til strukturering / udførelse af delmålsarbejdet om den enkelte Litteraturhenvisning: Neuropsykologi / pædagogik (Karen Marie grønbæk) Mennesket i Hjernen (Keld Fredens) Håndbog i neuropædagogik (Odense kommune og Hjernesakderådgivningen) 5