ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE VARMBLANDET ASFALT - AAB UDBUD FEBRUAR 2012

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE VARMBLANDET ASFALT AAB UDBUD FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Entreprenørens ydelser 4 1.2 Underlag 4 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse 4 1.4 Genbrug 4 1.5 Funktionskrav 5 1.5.1 Friktionskoefficient 5 1.5.2 Jævnhed i længderetningen 5 1.5.3 Profil 6 1.5.4 Sporkøring 6 1.5.5 Belægningens udseende 6 2 MATERIALER 6 2.1 Råmaterialer 6 2.1.1 Bindemidler og klæbemidler 6 2.1.2 Stenmaterialer 7 2.1.3 Additiver 8 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer 8 2.2.1 Lyst tilslag 18 2.2.2 Specifikation for entreprisestørrelse I 18 2.2.3 Specifikation for entreprisestørrelse II 18 3 UDFØRELSE 19 3.1 Afretning og opretning 19 3.2 Transport 20 3.3 Klæbning 20 3.4 Udlægning 20 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 22 3.6 Komprimering 23 3.7 Renfejning og renholdelse af færdig belægning 23 4 KONTROL 23 4.1 Alment 23 4.2 Dokumentation af kontrol 23 4.3 Kontrol ved entreprisestørrelse II 24 4.3.1 Forholdsregler ved prøvning 24 4.3.2 Antal prøvninger ved igangsættelse af udlægning 25 4.3.3 Antal prøvninger ved fortløbende udlægning 26 4.3.4 Tolerancer 27 5 AFHJÆLPNING (JF. AB92, 32 OG 36) 29 5.1 Alment 29 5.2 Forudsætninger 30 5.3 Afhjælpningsforanstaltninger (jf. AB 92 32 og 36) 30 TILBUDS OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) 31 BILAG A VOLUMETRISKE EGENSKABER VED ANVENDELSE AF DS/EN 126975 BESTEMMELSE AF DEN MAKSIMALE DENSITET 32 BILAG B MODIFICERET BITUMEN: RETNINGSLINJER FOR DOKUMENTATION AF FORBEDREDE EGENSKABER AF ASFALT I FORHOLD TIL SAMME RECEPT MED STANDARDBINDEMIDDEL 38 2 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB 1 ALMENT "Almindelig arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt" indeholder funktionskrav til de udførte belægninger samt krav til materialer, udførelse og dokumentation. Funktionskrav er absolutte krav, der som minimum skal være opfyldt i hele mangelansvarsperioden for det respektive funktionskrav. Materiale og udførelseskrav er rammekrav, der dels karakteriserer de enkelte belægningstyper og dels medvirker til at sikre funktionskravenes opfyldelse ud over mangelsansvarsperioden. AAB gælder for alle asfaltarbejder uafhængigt af entreprisestørrelser. Af økonomiske årsager er kravet til entreprenørens dokumentation af kravenes opfyldelse imidlertid afpasset efter entreprisestørrelse, jf. afsnit 1.3. Arbejdsbeskrivelsen tager i relevant omfang hensyn til trafikbelastningen beskrevet som Æ 10 eller ÅDT. Hvor trafikbelastningen beskrives ved Æ 10 opgøres denne som den gennemsnitlige daglige Æ 10 belastning pr. kørespor. Hvor trafikbelastningen beskrives ved ÅDT gælder at denne opgøres som total ÅDT for begge retninger. Derudover kan henvises til vejreglen Trafikteknik Kapacitet og serviceniveau. Arbejdsbeskrivelsen omfatter fremstilling, levering og udlægning, herunder komprimering, af følgende varmblandede asfaltmaterialer: Slidlag Pulverasfalt, tæt og åbengraderet, PA t og PA å Asfaltbeton, tæt og åbengraderet, AB t og AB å Skærvemastiks, SMA Tyndlagsbelægning, kombinationsbelægning, TB k Bindelag Asfaltbetonbindelag, ABB Bærelag Grusasfaltbeton, GAB 0, GAB I og GAB II. De i AAB anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse med: DS/EN 131081 Vejmaterialer Bituminøse blandinger Materialespecifikation, Del 1: Asfaltbeton DS/EN 131085 Vejmaterialer Bituminøse blandinger Materialespecifikation, Del 5: Skærvemastiks samt tilknyttede standarder for prøvningsmetoder, se: www.vejsektoren.dk under love & regler og videre under CENstandarder samt det nationale annex til DS/EN 1310820. FEBRUAR 2012 3

VARMBLANDET ASFALT AAB 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter udførelse af en bituminøs belægning som nærmere angivet ved belægningsopbygning, placering og geometri, herunder eventuelt forudgående afretning eller opretning, samt forpligtelser i mangelsansvarsperioden. Almindelig fejning af underlag før udlægning påhviler entreprenøren. Entreprenøren skal etablere og vedligeholde afmærkning og afspærring i forbindelse med arbejdspladsen i et sådant omfang, at kravene i gældende lovgivning og vejregler opfyldes. 1.2 Underlag Forinden udlægningen af asfaltmateriale påbegyndes, skal entreprenøren ved besigtigelse sikre sig, at underlaget er egnet til konditionsmæssig udlægning og over for bygherren gøre opmærksom på synlige manglende forudsætninger for arbejdets udførelse efter de stillede krav. Såfremt en belægning og dens underlag udføres i samme entreprise, kan entreprenøren ikke over for bygherren påberåbe sig mangler, som kan henføres til underlagets udførelse. Ved udførelse af asfaltbelægninger på eksisterende belægning forudsættes, at græsbevoksning og ukrudt er fjernet ved bygherrens foranstaltning. 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Omfanget af specifikationer og kontrolkrav er gradueret efter entreprisestørrelser ved følgende hovedretningslinjer. Entreprisestørrelse I Mindre arbejder, hvor der udlægges op til 1.000 t slidlagsmateriale af samme type, op til 1.500 t ABB, indtil 1.500 t GAB 0 eller op til 2.500 t andet bærelagsmateriale. Krav til specifikationer, jf. afsnit 2.2.2. Krav til kontrol, jf. afsnit 4.2. Entreprisestørrelse II Større arbejder, hvor der udlægges mere end 1.000 t slidlagsmateriale af samme type, mere end 1.500 t ABB, mere end 1.500 t GAB 0 eller mere end 2.500 t andet bærelagsmateriale. Krav til specifikationer er anført i afsnit 2.2.3. Særlig kontrol er gældende for denne entreprisestørrelse, jf. afsnit 4.2. 1.4 Genbrug Genbrug kan anvendes som angivet nedenfor under forudsætning af, at materialekravene til bitumen, stenmaterialer og filler er overholdt: Genbrug kan anvendes i alle GAB materialer. I tætgraderede slidlag kan iblandes op til 30 % genbrugsmateriale. I åbengraderede slidlag samt SMA kan iblandes op til 15 % genbrugsmateriale. I ABB, hvor Æ 10 500, kan der iblandes op til 30 % genbrugsmateriale. Der må ikke iblandes genbrugsmaterialer i ABB hvor Æ 10 > 500. 4 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB 1.5 Funktionskrav 1.5.1 Friktionskoefficient Kravet til friktionskoefficient gælder ikke for slidlag af typen PA 6t og AB 6t. Friktionskoefficient angives som middelfriktionskoefficient på en vilkårlig m strækning målt efter CEN TS 159015 (ROAR). Måling foretages som udgangspunkt ved 60 km/h. På strækninger med lavere tilladt hastighed kan måling dog udføres ved enten 40 eller 50 km/h som anført i tabellen nedenfor. Målingen udføres med 20 % slip på en rengjort belægning med den vandfilmtykkelse, der er specificeret for det anvendte udstyr. Middelfriktionskoefficientens værdi "f" skal for hvert målehjul overholde følgende krav ved måling ved en konstant hastighed: Målehastighed f værdi Slidlag på veje med tilladt hastighed < 50 km/h 40 km/h f 0,50 Slidlag på veje med tilladt hastighed 50 km/h 50 km/h f 0,45 Slidlag på veje med tilladt hastighed 60 80 km/h 1) 60 km/h f 0,40 Slidlag på veje med tilladt hastighed > 80 km/h 1) 60 km/h f 0,50 Andre asfaltlag, som trafikeres 1 & 2) 60 km/h f 0,40 1) På veje med tilladt trafikhastighed på 60 km/h eller højere kan der udføres en supplerende måling ved 80 km/h. Resultatet af denne måling må ikke være mere end 0,10 lavere end ved 60 km/h. De to målinger udføres umiddelbart efter hinanden. 2) Hvor det på grund af forholdene ikke lader sig gøre, at gennemføre en måling ved 60 km/h, kan der udføres en måling ved enten 40 km/h eller 50 km/h afhængig af forholdene. Såfremt der anvendes en målehastighed mindre end 60 km/h, gælder kravene til middelfriktionskoefficienten anført for de respektive hastigheder. Hvis kravet til "f" ikke er opfyldt, kan en umiddelbar gentagelsesmåling for accept uden afhjælpning kun foretages én gang. Ved gentagelsesmåling skal begge måleresultater dokumenteres. 1.5.2 Jævnhed i længderetningen Antallet af ujævnheder på maskinudlagte bærelag og bindelag, der midlertidigt trafikeres, og på maskinudlagte slidlag må på en vilkårlig m strækning ikke være større end anført i nedenstående tabel. De i tabellen anførte jævnhedskrav er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling (5 m lang retskede, jf. i øvrigt Statens Vejlaboratoriums Laboratorierapport nr. 32, 1977) på målte længdeprofiler udført med laserbaseret måleudstyr som f.eks. Vejteknisk Instituts Profilograf. Ujævnheder i øvrigt som følge af brønddæksler, fuger og lignende medregnes ikke. Materiale Slidlag Binde og Bærelag Ønsket Ujævnhedernes størrelse og antal pr. m strækning hastighed 10 mm 7,5 mm 6 mm 5 mm 3 mm > 80 km/h 0 0 2 3 9 80 km/h 0 2 3 5 15 > 80 km/h 0 2 3 5 15 80 km/h 5 10 FEBRUAR 2012 5

VARMBLANDET ASFALT AAB Vejteknisk Instituts beregningsmetode for viagraftal er referencemetode for andre tilsvarende beregningsmetoder til simulering af viagraftal. Andet udstyr kan anvendes, når overensstemmelse med den af Vejteknisk Instituts anvendte metode er dokumenteret. 1.5.3 Profil Tværfald For maskinudlagte slidlag gælder at afvigelser fra et foreskrevet tværfald overalt skal være mindre end 5 promille. En 1 m retskede lagt parallelt med tværprofilet må på intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand mellem sin underkant og belægningens overflade end 3 mm, idet der dog ses bort fra virkninger af sætninger i underlag, entreprenøren ikke har ansvar for. For maskinudlagte binde og bærelag, der skal tjene som underlag for slidlag, gælder at afvigelser fra et foreskrevet tværfald overalt skal være mindre end 5 promille. Længdefald Kørebanens længdeprofil skal svare så nær til et foreskrevet profil, at de egenskaber (kørselskomfort og afvanding), der afhænger af dette, er opnået. 1.5.4 Sporkøring Sporkøring bør ikke forekomme i en sådan dybde, at der er risiko for akvaplaning. Spordybden må dog intet sted overskride 10 mm målt ved hjælp af en 2 m lang retskede. 1.5.5 Belægningens udseende Maskinudlagte binde og bærelag skal have et ensartet præg, og usunde og ikke vejrbestandige sten må ikke give anledning til sammenhængende nedbrydning af belægningen. Slidlag skal have et ensartet præg. Det skal være stabilt og foreligge uden gennemsvedning, revner, afskalninger, rivninger, huller eller lunker. Hvor der er stillet krav til overfladens refleksionsegenskaber, skal refleksionsfaktoren være tilfredsstillende, jf. afsnit 2.2.1. 2 MATERIALER 2.1 Råmaterialer 2.1.1 Bindemidler og klæbemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med udbudsforskriften: Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål. Andre specificerede typer kan dog anvendes efter aftale med bygherren. Endvidere kan bitumen i genbrugte asfaltmaterialer indgå. Entreprenøren skal specificere en værdi for penetration og blødhedspunkt for udgangsbitumen. Hvor der anvendes genbrug skal den af entreprenøren specificerede værdi tillige tage højde for 6 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB bidraget fra bitumenandelen i genbrugsmaterialet. Valg af binde og klæbemiddel påhviler alene entreprenøren. Anvendes forud fremstillet modificeret bitumen eller Insitu modificering (tilsætning af modificering under asfaltproduktionen) skal entreprenørens specifikation, jf. Bilag B godtgøre, hvilke forbedrede egenskaber der opnås med den tilbudte specialbitumen i forhold til den tilsvarende standardbitumen. Der skal være overensstemmelse mellem de i specifikationen angivne informationer og den dokumentation entreprenøren anvender for at godtgøre de forbedrede egenskaber. Dokumentationen må max. være 5 år gammel. 2.1.2 Stenmaterialer De anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse med DS/EN 13043: Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder. Ved CEmærkning af stenmaterialer efter DS/EN 13043 anvendes attesteringsniveau 4. Stenmaterialer må ikke indeholde urenheder, der forringer belægningens holdbarhed (overjord, lerklumper, siltklumper, planterester eller andre urenheder). Stenmel skal forstås som et materiale med maksimal kornstørrelse (D) 2 mm, fremkommet ved knusning af sten. Kravene til stenmaterialernes egenskaber gælder for den samlede grovfraktion ( 2 mm), som anvendes i asfaltrecepten. ABB Materialet 4 mm må indeholde maksimalt 8 % lette korn, med en densitet under 2,40 Mg/m 3 bestemt efter DS 405.4. Til veje med en trafikbelastning Æ 10 > 500 pr. spor, med langsomtkørende tung trafik eller med tung kanaliseret trafik, skal til grovfraktionen ( 2 mm) anvendes klippeskærver. Til veje med en trafikbelastning Æ 10 500 pr. spor skal anvendes tilslag, hvor det totale stenmateriale 4 mm skal have en knusningsgrad mindst svarende til C 50/10. Til finfraktionen (< 2 mm), bortset fra fremmedfiller, skal udelukkende anvendes stenmel. GAB 0 Materialet 4 mm må indeholde maksimalt 8 % lette korn, med en densitet under 2,40 Mg/m 3 bestemt efter DS 405.4. Det totale stenmateriale 4 mm skal have en knusningsgrad mindst svarende til C 50/30. Slidlag Materialet 4 mm må indeholde maksimalt 6 % lette korn, med en densitet under 2,40 Mg/m 3 bestemt efter DS 405.4. Tætgraderede slidlag Til grovfraktion ( 2 mm) skal der bortset fra lyst tilslag anvendes klippeskærver eller knuste bakkeeller sømaterialer. FEBRUAR 2012 7

VARMBLANDET ASFALT AAB Anvendes klippeskærver til grovfraktionen, skal det totale stenmateriale 4 mm inkl. genbrug have en knusningsgrad C 95/1. Anvendes bakke eller sømaterialer til grovfraktionen, skal det totale stenmateriale 4 mm inkl. genbrug have en knusningsgrad mindst svarende til C 50/10. Uknust stenmateriale med en maksimal kornstørrelse (D) på 4 mm og klassificeret som GA 90 kan anvendes til finfraktion. For PA t og AB t skal andelen af stenmel udgøre mindst 50 %. Åbengraderede slidlag (PA å, AB å og TB k) samt SMA Grovfraktionen ( 2 mm) skal, bortset fra lyst tilslag, være klippeskærver. Den samlede fraktion 4 mm skal have flisethedsindeks svarende til kategori FI 20 og skal have Los Angeles værdi svarende til kategori LA 30. Til finfraktionen (< 2 mm), bortset fra fremmedfiller, skal udelukkende anvendes stenmel. 2.1.3 Additiver I slidlagsmaterialer skal bindemidlets vedhæftning forbedres ved tilsætning af klæbeforbedrer. Dog undtages slidlagsmaterialer, hvori det anvendte tilslagsmateriale er elektroovnsslagge. Der kan anvendes klæbeaktivt filler, som f.eks. cement. Den anvendte klæbeforbedrer skal tilsættes i en mængde, der giver en virkning mindst tilsvarende cement tilsat i en mængde på 1,5 vægtprocent af den samlede mineralmængde. Anvendes anden klæbeforbedrer end cement skal klæbeforbedrens virkning eftervises ved parallel forsøg på de anvendte råvarer i henhold til DS/EN 1269711. Vedrørende additiver for modificering af bitumen henvises til afsnit 2.1.1. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer 2.2.0 Generelle krav Asfaltmaterialerne skal tilfredsstille følgende generelle krav. Ved CEmærkning af asfaltmaterialer efter DS/EN 13108 serien anvendes attesteringsniveau 2+. Producenten skal i overensstemmelse med DS/EN 1310820 ved første produktion af et produkt udarbejde en Type Test. Valideringsmetode i henhold til pkt. 6.2 b) (baseret på produktionsdata) skal anvendes. Entreprenøren kan anvende genbrugsmaterialer som angivet i afsnit 1.4. For efterfølgende tabeller gælder: Hvor der anføres krav til minimum specificeret bitumenindhold gælder, at kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres ved at multiplicere med faktoren: = 2,650/, hvor er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt efter DS/EN 10976. Hvor der anføres brug af modificering, skal dette være i overensstemmelse med kravene anført i udbudsforskriften: Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål afsnit 3. 8 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB For AB t, SMA, ABB, GAB 0, GAB I og GAB II bestemmes asfaltdensiteten for såvel laboratorieindstampede prøver som for borekerner ved vejning i luft/vand, jf. DS/EN 12697 6 metode B. For AB å bestemmes asfaltdensiteten for såvel laboratorieindstampede prøver som for borekerner ved geometrisk opmåling, jf. DS/EN 126976 metode D. De volumetriske egenskaber hulrum, bitumenfyldning og Hs kan enten beregnes ved anvendelse af asfaltmaterialets maksimale densitet eller ved anvendelse af densiteterne for henholdsvis stenmateriale og bitumen samt disse komponenters indbyrdes masseforhold. De to metoder vil dog medføre en mindre forskydning af prøvningsresultaterne, hvorfor det skal fremgå af specifikationen hvilke prøvningsmetoder som forudsættes anvendt. For de efterfølgende tabeller gælder for AB t, SMA, ABB, GAB 0, GAB I og GAB II, at der er forudsat anvendelse af densiteterne for henholdsvis stenmateriale og bitumen samt disse komponenters indbyrdes masseforhold. Anvendes prøvningsmetoden DS/EN 126975 Bestemmelse af den maksimale densitet, gælder de i herværende Bilag A anførte krav til de volumetriske egenskaber Marshall hulrum, bitumenfyldning samt indbygget hulrum (V L ). Producentens valg af testmetode for bestemmelse af asfaltens volumetriske egenskaber skal tydeligt fremgå af den anvendte specifikation eller på anden måde være meddelt skriftligt til den pågældende kunde. Producenten er herefter pligtig til at udføre egenkontrol efter den valgte testmetode. I det tilfælde, der udføres bygherrekontrol, skal de volumetriske egenskaber ligeledes bestemmes ved samme testmetode. Krav til hulrum og komprimering er under forudsætning af, at belægningen maskinudlægges i en lagtykkelse, der mindst svarer til minimumsmængden. Minimumsmængder er under forudsætning af profilrigtigt og/eller afrettet underlag. I beregning af tolerance er den statistiske værdi "t" (Students t) svarende til 90 % signifikansniveau. Værdierne fremgår af afsnit 4.3.4. Tolerancer beregnes på serier af mindst 6 prøver og fortrinsvis 12 prøver. I tvivlstilfælde ved synlige afvigelser i delområder kan bygherren ud over den almindelige kontrol forlange udtaget prøveserier, ikke nærmere samling end 50 mm eller nærmere kant end 250 mm. I sådanne tilfælde lempes efterfølgende tolerancekrav med 3 procentpoint. FEBRUAR 2012 9

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til PULVERASFALT, PA Reference: DS/EN 131081. PA t PA 6t PA 8t PA 11t PA 16t Bitumen 250/330 eller 330/430 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 4 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 5,6 mm 90 6090 5065 2040 5,012,0 8 mm 90 5585 4055 2035 4,010,0 11,2 mm 90 5585 3045 1530 4,010,0 16 mm 90 5585 2538 1025 3,010,0 PA å PA 6å PA 8å PA 11å PA 16å Bitumen 250/330 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 5,6 mm 90 1540 525 2,012,0 8 mm 90 3060 1835 525 2,012,0 11,2 mm 90 3050 1530 525 2,012,0 16 mm 90 2545 < 25 520 2,012,0 Min. specificeret bitumenindhold 1) 5,0 % 5,0 % 5,0 % 5,0 % 1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres med faktoren: = 2,650/, som anført i de indledende afsnit ovenfor. 10 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til ASFALTBETON, tætgraderet, AB t Reference: DS/EN 131081. AB t AB 6t AB 8t AB 11t AB 16t Bitumen 40/60 til 160/220 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 4 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 5,6 mm 90 6090 5065 2040 5,012,0 8 mm 90 5585 4055 2035 4,010,0 11,2 mm 90 5585 3045 1530 4,010,0 16 mm 90 5585 2538 1025 3,010,0 Bitumen 40/60 og 70/ /150 og Marshallkriterier 1) 8t, 11t og 16t Stabilitet 2) Hulrum, specifikation 3) Hulrum, kontrol 3) Bitumenfyldning 3) > 6.000 N 2,04,0 % 1,06,0 % 7593 % 160/220 > 5.000 N 2,04,0 % 1,06,0 % 7293 % AB t AB 8t AB 11t AB 16t Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 90 kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent 3) (V L ) Komprimeringsgrad (K) 1) DS/EN 1269730 (2x50 slag) 2) Vejledende Tolerance x + ( ) / n Tolerance x ( ) / n 9,0 9,0 9,0 95,0 % 95,0 % 95,0 % 3) Krav er gældende ved anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer samt disses indbyrdes masseforhold. Anvendes maks. densitet henvises til krav anført i bilag A. FEBRUAR 2012 11

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til ASFALTBETON, åbengraderet, AB å Reference: DS/EN 131081. AB å AB 6å AB 8å AB 11å AB 16å Bitumen 40/60 til 160/220 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 4 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 5,6 mm 90 6090 1540 525 2,012,0 8 mm 90 3060 1835 525 2,012,0 11,2 mm 90 3050 1530 525 2,012,0 Min. specificeret Bitumenindhold 1) 5,6 % for bitumen 40/60 5,6 % for bitumen 70/ 5,4 % for bitumen /150 5,4 % for bitumen 160/220 16 mm 90 2545 < 25 520 2,012,0 AB å AB 8å AB 11å AB 16å Minimumsmængder 50 kg/m 2 65 kg/m 2 80 kg/m 2 Komprimeringsgrad 2) (K) Tolerance x ( ) / n 92,0 % 93,0 % 93,0 % 1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres med faktoren: = 2,650/, som anført i de indledende afsnit ovenfor 2) Komprimeringsgrad bestemmes på basis af Marshall asfaltdensiteten jf. DS/EN 1269730 (2x50 slag). Asfaltdensiteten bestemmes ved geometrisk opmåling, jf. DS/EN 126976 metode D. 12 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA Reference: DS/EN 131085 SMA SMA 8 SMA 11 SMA 16 Bitumen 1) ÅDT 4000 3) Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,063 mm sigte Æ 10 200 ÅDT > 4000 3) Æ 10 > 200 8 mm 90 4065 2235 6,012,0 40/60 eller 70/ 40/60 eller brug af modificering 11,2 mm 90 4065 3050 2030 6,012,0 16 mm 90 5580 2545 1525 6,012,0 Marshallkriterier 2) Hulrumsprocent i stenmateriale (H S ) 3) Hulrumsprocent (H n ) 4) Bitumenfyldning 4) Alle 16,0 2,05,0 7792 % SMA SMA 8 SMA 11 SMA 16 Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 90 kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent 4) (V L ) Komprimeringsgrad (K) Tolerance x + ( ) / n Tolerance x ( ) / n 8,0 7,0 7,0 95,0 % 95,0 % 95,0 % 1) Ved valg af bitumen bør der også tages hensyn til langsomtkørende, tung trafik og tung kanaliseret trafik 2) DS/EN 1269730 (2x50 slag) 3) Vejledende 4) Krav er gældende ved anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer samt disses indbyrdes masseforhold. Anvendes maks. densitet henvises til krav anført i bilag A. FEBRUAR 2012 13

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til TYNDLAGSBELÆGNING, TB k Reference: DS/EN 131081 og DS/EN 13808 For TB k gælder, at udlægningen skal ske i én arbejdsgang med en integreret maskine, således at den varmblandede asfalt lægges ned i en ubrudt emulsionsfilm. Belægningen er meget følsom overfor ujævnheder i underlaget, hvorfor der kræves et profilrigtigt underlag. Minimumsmængder for såvel blivende bitumenmængde som asfaltmængde er under forudsætning af profilrigtigt og/eller afrettet underlag. På fræset underlag hæves minimumsmængderne for blivende bitumenmængde med g/m 2, og minimumsmængden for asfaltmængden med 5 kg/m 2. Emulsionsdelen TB 6k TB 8k TB 11k Bitumenmængde (blivende) > 800 g/m 2 > 900 g/m 2 > 0 g/m 2 Emulsionen skal overholde kravene i Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål. Bindemidlet i emulsionen skal være polymermodificeret bitumen med overvejende elastomer karakter jf. beskrivelsen anført i udbudsforskriften. Den varmblandede del TB 6k TB 8k TB 11k Bitumen Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 4 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 40/60 til 160/220 eller 250/330 eller brug af modificering 5,6 mm 90 6090 1540 525 2,012,0 8 mm 90 2555 1230 525 2,012,0 Min. specificeret bitumenindhold 1) 5,0 % for bitumen 250/330 5,2 % for øvrige bitumener 11,2 mm 90 1545 1030 525 2,012,0 TB k TB 6k TB 8k TB 11k Minimumsmængder 35 kg/m 2 40 kg/m 2 45 kg/m 2 1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres med faktoren: = 2,650/, som anført i de indledende afsnit ovenfor. 14 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB Reference: DS/EN 131081. ABB Type 11 Type 16 Bitumen Æ 10 500 pr spor 1) 40/60 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte Æ 10 > 500 pr spor 1) 11,2 mm 90 6090 4565 3045 1030 3,012,0 Brug af modificering 16 mm 90 6090 4060 2540 1030 3,012,0 Min. specificeret bitumenindhold 2) 4,8 % 4,8 % Marshallkriterier 3) Stabilitet 4) Hulrum, specifikation 5) Hulrum, kontrol 5) Bitumenfyldning 5) Alle ABB > 7.000 N 2,55,0 % 2,06,0 % 6586 % ABB Type 11 Type 16 Minimumsmængder kg/m 2 130 kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent 5) (V L ) Komprimeringsgrad (K) Tolerance x + ( ) / n Tolerance x ( ) / n 8,0 8,0 96,0 % 96,0 % 1) Der bør tillige tages hensyn til om langsomtkørende tung eller kanaliseret trafik forekommer 2) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres med faktoren: = 2,650/, som anført i de indledende afsnit ovenfor 3) DS/EN 1269730 (2x50 slag) 4) Vejledende 5) Krav er gældende ved anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer samt disses indbyrdes masseforhold. Anvendes maks. densitet henvises til krav anført i bilag A. FEBRUAR 2012 15

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB 0 Reference: DS/EN 131081. GAB 0 Type 11 Type 16 Bitumen 40/60 eller 70/ Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 11,2 mm 90 5080 3050 1540 4,010,0 16 mm 90 5080 3050 1540 4,010,0 Min. specificeret bitumenindhold 1) 5,0 % 5,0 % Marshallkriterier 2) Stabilitet 3) Hulrum, specifikation 4) Hulrum, kontrol 4) Bitumenfyldning 4) > 5.000 N 2,04,0 % 1,56,0 % 7089 % GAB 0 Type 11 Type 16 Minimumsmængder Bitumen 40/60 Indbygget hulrumsprocent 4) (V L ) Komprimeringsgrad (K) Bitumen 70/ Tolerance x + ( ) / n Tolerance x ( ) / n kg/m 2 115 kg/m 90 kg/m 2 110 kg/m 2 8,0 8,0 96,0 % 96,0 % 2 1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres med faktoren: = 2,650/, som anført i de indledende afsnit ovenfor 2) DS/EN 1269730 (2x50 slag) 3) Vejledende 4) Krav er gældende ved anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer samt disses indbyrdes masseforhold. Anvendes maks. densitet henvises til krav anført i bilag A. 16 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB I og GAB II Reference: DS/EN 131081. GAB I og GAB II GAB I GAB II Bitumen 40/60 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 45 mm sigte 31,5 mm sigte 22,4 mm sigte 8 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 70/ 22,4 mm 90 5585 3055 1540 4,010,0 40/60 31,5 mm 90 6090 4065 2045 4,010,0 Min. specificeret bitumenindhold 1) 4,8 % 4,6 % Marshallkriterier 2) GAB I GAB II Stabilitet 3) Hulrum 4) Bitumenfyldning 4) > 5.000 N 1,07,0 % 55 % GAB I og GAB II GAB I GAB II Minimumsmængder Bitumen 40/60 Indbygget hulrumsprocent 4) (V L ) Komprimeringsgrad (K) Bitumen 70/ Tolerance x + ( ) / n Tolerance x ( ) / n 135 kg/m 2 115 kg/m 2 180 kg/m 9,0 10,0 96,0 % 2 1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres med faktoren: = 2,650/, som anført i de indledende afsnit ovenfor 2) DS/EN 1269730 (2x50 slag) 3) Vejledende 4) Krav er gældende ved anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer samt disses indbyrdes masseforhold. Anvendes maks. densitet henvises til krav anført i bilag A. FEBRUAR 2012 17

VARMBLANDET ASFALT AAB 2.2.1 Lyst tilslag Såfremt der stilles krav til slidlagets lystekniske egenskaber, skal dette fremgå særskilt i udbudsmaterialet udtrykt som krav til henholdsvis belyst vej eller til ubelyst vej. Hvor krav til lystekniske egenskaber fremsættes vil nedenstående være gældende: Refleksionsfaktoren bestemmes i henhold til prøvningsmetode SV 30.5:1985. En enkeltbestemmelse af et prøveresultat beregnes som gennemsnittet af min. 6 delbestemmelser på enkeltemner (dvs. mindst 6 snitflader af Marshalllegemer fremstillet af samme prøveudtagning). Produktionen skal tilrettelægges, så der for en serie af enkeltbestemmelser i middel opnås en refleksionsværdi på mindst 0,080 for ubelyst vej hhv. 0,095 for belyst vej. For en enkeltbestemmelse gælder, at værdien skal være mindst 0,075 for ubelyst vej hhv. 0,090 for belyst vej. 2.2.2 Specifikation for entreprisestørrelse I Senest ved indgåelse af aftale oplyses som minimum følgende specifikation, som vil være gældende for entreprisen: Slidlagsmaterialer 1. Kornkurve angivet ved henvisning til en type, jf. AAB afsnit 2.2.0. 2. Arten af det knuste materiale til grovfraktionen (klippeskærver, bakke eller sømaterialer). 3. Art, mængde og sortering af eventuelt lyst tilslag. 4. Bindemiddeltype, ved genbrug den tilstræbte type, og eventuelle modificeringsmidler. Binde og bærelagsmaterialer Asfaltmaterialetypen og bindemiddeltypen samt eventuelt tilstræbt genbrugsprocent. Såfremt der forudsættes anvendt et stenmateriale med en stendensitet, som overstiger henholdsvis 2,900 Mg/m 3 for ABB og 2,800 Mg/m 3 for GAB materialer, oplyses den tilstræbte stendensitet. 2.2.3 Specifikation for entreprisestørrelse II Specifikationen forelægges bygherren i god tid, før produktionen påbegyndes. Specifikationer skal være mærket med oplysninger om dato for udstedelsen, produktnavn, fabrikationssted, navn på kunde, udlægningssted og dato for ikrafttræden. Specifikationerne for den anvendte materialetype skal indeholde følgende: Materiale Specifikationsnummer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 PA t x x x x x x x PA å, AB, SMA, og TB k x x x x x x x x x ABB, GAB 0 og GAB I x x x x x x x x x GAB II x x x x x x x Specifikationsnumre 1. Klæbemiddeltype og interval for påregnet mængde. 2. Bitumenprocent (masseprocent) og valgt bindemiddel. For insitu modificering angives additivets type og tilsætningsmængde. Ved genbrug den tilstræbte type af bindemiddel. 3. Specificeret værdi for blødhedspunkt kugle og ring for tilsat bitumen. 18 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB 4. For modificeret bitumen og specialbindemidler angives reference til dokumentationen for forbedrede egenskaber jf. afsnit 2.1.1. Der angives tillige de maksimale udlægningstemperaturer. 5. Tilstræbt kornkurve i relation til sigtestørrelser som angivet i generelle krav. 6. Den maksimale densitet på det løse asfaltmateriale eller alternativt stenmaterialets densitet (stenmateriale + filler). 7. Specifikation af de, under generelle krav, ønskede Marshallkriterier og Marshalldensitet for det pågældende materiale med karakteristiske værdier for: stabilitet, hulrum, hulrum i stenskelet og bitumenfyldning. For alle bindemidler (såvel modificerede som umodificerede) angives indstampningstemperatur. Valg af testmetode (asfaltmaterialets maksimale densitet eller densitet af stenmateriale og bitumen) angives. 8. Art og type af de tilførte stensorteringer og fillertyper samt procentvise mængder af tilslag og additiver. 9. Maksimalt tilstræbt genbrugsprocent. Den enkelte specifikation skal mindst gælde for et kontrolafsnit. Ændringer i specifikationer skal være begrundede og forelægges bygherren før udlægningen. 3 UDFØRELSE Alle entreprisegrænser, både i længde og tværretning, aftales med bygherren. 3.1 Afretning og opretning 3.1.1 Afretning/opretning udføres i fornødent omfang efter aftale med bygherren. Afretning/opretning skal udføres i så god tid før udlægning af det efterfølgende lag, at den kan opnå tilstrækkelig stabilitet, når afretning/opretning og belægning udføres i samme entreprise. 3.1.2 Afretnings/opretningsmaterialets stenmateriale og bindemidlets hårdhed skal være afpasset, således at det færdige lag opnår tilstrækkelig stabilitet. Til afretningsmateriale skal anvendes knust stenmateriale. 3.1.3 Afretning/opretning skal fortrinsvis udføres maskinelt. Klæbning af afretning/opretning skal foretages på rengjort underlag, og således at der tilvejebringes fast forbindelse til underlaget. Afretning/opretning må ikke give anledning til gennemsvedning. FEBRUAR 2012 19

VARMBLANDET ASFALT AAB 3.2 Transport 3.2.1 Transporten af asfaltmaterialer fra fabrik til arbejdssted skal foregå i vogne med omhyggeligt renset lad og i øvrigt på en sådan måde, at materialet hverken forurenes eller afblandes væsentligt. Asfaltmaterialet skal være afdækket. 3.2.2 Ved langvarige transporter i køligt, blæsende eller regnfuldt vejr må der endvidere træffes de nødvendige forholdsregler til, at materialet ved ankomsten til udlægningsstedet har en så høj temperatur, at det kan udlægges og komprimeres konditionsmæssigt. 3.2.3 Materialer til udlæggere skal tilføres i en sådan rytme, at de kan udlægges og komprimeres konditionsmæssigt. 3.3 Klæbning 3.3.1 På fejefast underlag skal der udføres klæbning. Klæbningen skal foretages på rengjort underlag og tilvejebringe vedhæftning mellem lagene. 3.3.2 Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele underlaget og må ikke give anledning til gennemsvedning. 3.3.3 Ved forurening af klæbelaget skal klæbningen retableres. 3.4 Udlægning 3.4.1 Udlægningen skal i så vid udstrækning som teknisk muligt foregå maskinelt uden væsentlig afblanding og endvidere så kontinuerligt som muligt. 3.4.2 Temperaturen i materialet skal til stadighed være afpasset således, at materialet ikke forbrændes, og at det kan fordeles og komprimeres tilfredsstillende. 3.4.3 På profilrigtigt og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for delstrækninger på ca. 2.000 m 2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 5 kg/m 2 merforbrug og maksimalt 8 kg/m 2 på andet underlag. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsmæssig udførelse, afvanding og trafikafvikling ikke kan opfyldes, kan bygherren forlange laget fjernet eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. På underlag, der ikke er profilrigtigt og/eller afrettet, kan der efter nærmere aftale med bygherren medregnes et merforbrug til afretning/opretning. 20 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Hvor den færdige overflade er bestemt af en projekteret overflade samt kantsten eller anden fast kantbegrænsning, må overfladen inden for delstrækninger på ca. 2.000 m 2 ikke i gennemsnit afvige mere fra den projekterede overflade, end hvad der svarer til ± 4 mm (± 10 kg/m 2 ), og afvigelsen skal ved den faste kantbegrænsning være < 15 mm. Hvor den faste kantbegrænsning er fremkommet ved fjernelse af belægning, skal det tilstræbes, at belægningsoverfladen flugter med de tilbagestående kanter, således at afvandingsproblemer undgås. Inden for delstrækninger på ca. 2.000 m 2 må overfladen i gennemsnit ikke afvige mere end + 6 mm (+ 15 kg/m 2 ) eller 4 mm ( 10 kg/m 2 ). Hvor den aktuelle udlægningsmængde er bestemt af en fast højde mellem et defineret underlag og en fast øvre kantbegrænsning, afregnes der efter det faktiske forbrug (se TAG under merforbrug). I flerlagsbelægninger skal mindreforbrug i et lag, hvor det er muligt, kompenseres med tilsvarende merydelse i det efterfølgende lag med henblik på opnåelse af fastsat totaltykkelse. For ABB og GAB gælder nedenstående særlige regler vedrørende tunge skærver. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m 3 for GAB 0, GAB I og GAB II og større end 2,900 Mg/m 3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m 2 uden ekstrabetaling korrigeres ved at multiplicere med nedenstående faktorer: Stendensitet Korrektionsfaktor for udlægningsmængde i kg/m 2 Mg/m 3 GAB 0, GAB I, & GAB II ABB 2,800 1,000 2,850 1,017 2,900 1,034 1,000 2,950 1,051 1,017 3,000 1,068 1,033 3,050 1,086 1,050 3, 1,103 1,066 3,150 1,120 1,083 3,200 1,137 1,099 Ved stendensiteter forskellig fra de i tabellen angivne interpoleres retlinet mellem faktorerne. Ved opstart af udlægningen fastlægges udlægningsmængden på baggrund af den i asfaltspecifikationen opgivne stendensitet. Såfremt der ved asfaltanalyserne konstateres en afvigende stendensitet på mere end 0,025 Mg/m 3 skal udlægningsmængden justeres jf. ovenstående tabel. Eventuelle efterfølgende justeringer skal kun foretages såfremt stendensiteten ændrer sig med mere end 0,025 Mg/m 3 i forhold til den aktuelt anvendte stendensitet. Den korrigerede udlægningsmængde fastlægges i kg/m 2 uden decimal efter sædvanlige afrundingsregler. Leveres asfaltmaterialer fra to eller flere anlæg anvendes stendensiteten fra det anlæg, som har den højeste værdi. For nærmere information om beregningen af korrektionsfaktorerne henvises til beregningsformlen i Vejledningen afsnit 8.4. FEBRUAR 2012 21

VARMBLANDET ASFALT AAB 3.4.4 Under dårlige vejrforhold, der medfører risiko for, at kravene ikke kan opfyldes, skal udlægningen stoppes. 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 3.5.1 I flerlagsbelægninger uden fast kantbegrænsning skal lagenes bredde aftrappes ved indrykning i hver side svarende mindst til lagtykkelsen. 3.5.2 Kanten af den færdigudlagte belægning uden fast kantbegrænsning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bærelag. Belægningskanter skal visuelt bedømt være parallelle med projekterede kanter. 3.5.3 Alle samlinger skal udføres med mindst mulig afvigelse fra den øvrige belægning. For PAslidlag, for bindelag og for bærelag skal samlinger, der ikke udføres varmt ved parallelkørsel, klæbes. For øvrige slidlag skal samlinger, der ikke udføres varmt ved parallelkørsel, klæbes og genopvarmes ved infrarød opvarmning. Samlinger ved faste kantbegrænsninger, der er fremkommet ved fjernelse af belægning, klæbes og opvarmes ved infrarød opvarmning. Tværsamlinger skal være forskudt mindst 200 mm fra eventuelle tværsamlinger i det underliggende lag og udført efter renhugning (eller lignende) af det tidligere udlagte. Længdesamlinger i slidlag skal så vidt muligt være sammenfaldende med skillelinjer for vognbaner. I flerlagsbelægninger forskydes længdesamlinger ca. 200 mm. Blivende tilslutninger til eksisterende belægninger udføres ved nedfræsning, hvis belægningstykkelser er 50 kg/m 2, og skal udføres over så lang en strækning, at der ikke opstår ujævnheder i længdeprofilet. Øvrige tilslutninger udføres, så de ikke er til gene for trafikken. For ABB og GABbelægningernes vedkommende udføres affræsning i en dybde af min. 40 mm. Affræsede belægningsarealer må ikke efterlades med skarpe, høje kanter til gene for trafikken. Affræset materiale skal håndteres efter miljølovens bestemmelser. 3.5.4 Dæksler og lignende skal reguleres og renses. Tilslutningen af slidlag til korrekt anbragte dæksler og lignende skal udføres med overhøjde på højst 5 mm. 3.5.5 Der skal vises fornøden omhu til opnåelse af tilstrækkeligt rendestensfald, hvor dette er praktisk muligt. 22 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB 3.6 Komprimering For de i afsnit 2.2.0 anførte krav til komprimeringsgrad og hulrum i belægning forudsættes, at belægningerne maskinudlægges i lagtykkelser, der mindst svarer til minimumsmængder. Komprimeringen skal udføres, således at kravene i afsnit 2.2.0 er opfyldt, og således at trafikken kun undtagelsesvis kan sætte svage spor. Ved standsninger i udlægningen af så lang varighed, at det medfører risiko for, at udlagt materiale som følge af afkøling underkomprimeres, skal udlæggerne køres fri af belægningen så tidligt, at komprimering kan gennemføres tilfredsstillende. Inden start etableres tværsamling ved renhugning eller lignende. Komprimeringsmateriel må af hensyn til risiko for indtryk ikke henstå på ikke tilstrækkelig afkølet belægning. 3.7 Renfejning og renholdelse af færdig belægning Skader som følge af oliespild eller anden forurening inden åbning for trafik skal renses eller retableres snarest muligt. 4 KONTROL 4.1 Alment 4.1.1 Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med materialets sammensætning, udlægning og komprimering. Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. 4.1.2 Entreprenøren skal sørge for vejning af hvert læs asfaltmateriale og føre kontrol med den anvendte mængde klæbemiddel. 4.1.3 Entreprenøren skal løbende fremsende dokumentation i form af dagsrapport for forbrugte tons og dertil svarende udlægningsareal til opgørelse og afregning i henhold til tolerancekrav anført i afsnittene 3.4.3 og 3.5.2. 4.1.4 Dersom entreprenøren ifølge foretagne prøvninger ikke har opfyldt de til arbejdet stillede krav, kan bygherren tillade, at entreprenøren for egen regning udfører yderligere prøvning eller eftervisning i eller af det udførte. Prøvningen eller eftervisningen skal i alle detaljer aftales med bygherren, der samtidig vil meddele, hvilke krav man vil stille til resultatet af prøvningen eller eftervisningen. 4.2 Dokumentation af kontrol Entreprenøren er pligtig til at dokumentere forbruget af asfaltmaterialer samt klæbemiddel. FEBRUAR 2012 23

VARMBLANDET ASFALT AAB Entreprisestørrelse I Bygherren kan på forudgående forlangende få prøver af råmaterialer og færdig produktion stillet til disposition. Entreprisestørrelse II Entreprenøren skal dokumentere kontrol af produktion og komprimering, jf. afsnit 4.3. 4.3 Kontrol ved entreprisestørrelse II 4.3.1 Forholdsregler ved prøvning Der udføres startkontrol, når en delproduktion maskinudlægges på mindst fem udlægningsdage inden for en periode på 14 kalenderdage. Startkontrollen skal gentages hvis forholdene ændres, f.eks. ved længerevarende ophold i udlægning på 3 måneder eller mere, ved væsentlige specifikationsændringer og ved væsentligt ændret udlægningsteknik. Ved start af udlægning skal der under de første 12 dages udlægning med henblik på at sikre, at produktion og udlægning er tilfredsstillende, gennemføres speciel kontrol (startkontrol), jf. afsnit 4.3.2. Denne specielle kontrol gentages, indtil resultaterne ligger indenfor tolerancen. Ved fortløbende kontrol skal der som minimum gennemføres prøvninger, jf. afsnit 4.3.3, med henblik på at sikre en ensartet produktion efter de gældende krav og specifikationer. Såfremt kontrolresultater fra den specielle kontrol eller fra den fortløbende kontrol ikke er tilfredsstillende efter tolerancer, skal der omgående foretages supplerende undersøgelse, og produktion og specifikationer skal om fornødent justeres. Entreprenøren fører journal over resultater af kontrolprøvninger. Resultater af prøvninger anføres hver for sig med tidsangivelse for prøveudtagningen. Bygherren skal have kontrolresultater meddelt ufortøvet. Leveres asfaltmaterialer fra flere produktionsanlæg, skal materialekontrollen gennemføres for hver produktion for sig. Såfremt bitumenprocent og det sammensatte stenmateriales densitet for forskellige produktionsanlæg er tilstrækkelig nær hinanden (dvs. kan opfylde den fælles specificerede værdi med samme tolerance), kan materialerne tilføres samme udlægger. Ved kontrol af hulrum i belægning benyttes i sådanne tilfælde, hvor ikke anden aftale foreligger, følgende procedure: Ved anvendelse af asfaltmaterialets maksimale densitet anvendes densiteten fra det anlæg, der har højeste værdi. Ved anvendelse af densiteterne for henholdsvis stenmateriale og bitumen samt disse komponenters indbyrdes masseforhold anvendes bitumenprocent fra det anlæg, der har laveste værdi, og stendensitet fra det anlæg, der har højeste værdi. For slidlagsmaterialer forudsættes dog identiske recepter og specifikationer. 24 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, jf. afsnit 4.3.2, skal være jævnt fordelt med hensyn til længderetning og så nær som muligt omfatte lige mange prøver fra kant, midte og samling (K, M og Sprøve). Kprøver udtages ca. 0,25 m fra kant, og Sprøver udtages ca. 0,25 m fra samling. Såfremt der udlægges med sidestøtte, bortfalder begrænsningerne for Kprøver, og såfremt der udlægges med parallelt kørende udlæggere, bortfalder begrænsningerne for Sprøver. Benævnelsen af borekerner skal være i overensstemmelse med prvi 903. Ved opboringen skal der være vedhæftning til underliggende asfaltlag. Ved lukning af borehuller skal materialet helst være af samme type og øverste lag lukkes med varmt asfaltmateriale eller andet egnet materiale, som ved komprimering skal tilvejebringe en tætsluttende og holdbar reparation. Anvendelse af propper, som forsegles er ikke tilladt. Resultater fra den enkelte borekerne betegnes med: Stationering Udlægningsbane (f.eks. højre eller venstre i forhold til stationeringsretning) Lag Placering i udlægningsbanen (K, M eller S) Kernelagtykkelsen Vedhæftning til underliggende asfaltlag. Kornkurver skal ved rapportering indtegnes i et diagram, der angiver tolerancegrænser, jf. afsnit 4.3.4, omkring fillersigten og sigtestørrelser, jf. generelle krav. Til beregningerne i nedenstående afsnit 4.3.2 og 4.3.3 benyttes: a. Borekernes asfaltdensitet bestemt som ved Marshallprøvning. For AB å efter geometrisk målte prøvelegemer, jf. DS/EN 126976 metode D. b. Bitumenprocent = middelbitumenprocent for døgnet. c. Maksimal/stendensitet. d. Bitumendensitet: 1,02 Mg/m 3 for bitumen 40/60 og 70/ 1,01 Mg/m 3 for bitumen /150 til 330/430. e. MiddelMarshall asfaltdensitet for døgnet som basis for komprimeringsgrad. For AB å efter geometrisk målte Marshallprøvelegemer, jf. DS/EN 126976 metode D. 4.3.2 Antal prøvninger ved igangsættelse af udlægning Ved igangsættelse af produktion og udlægning gennemføres kontrol i et omfang som anført nedenfor for de enkelte materialetyper. Omfanget må dog ikke være mindre end ved fortløbende kontrol. Når resultaterne er tilfredsstillende, tilrettelægger entreprenøren fortløbende kontrol, jf. afsnit 4.3.3. FEBRUAR 2012 25

VARMBLANDET ASFALT AAB Prøvning Antal Materiale t PA å t AB å SMA TB k ABB GAB 0 Bitumenprocent 2 dagligt + + + + + + + + + + Kornkurve 2 dagligt + + + + + + + + + + Asfaltmaterialets maksimale densitet 1) 2 dagligt + + + + + + + + + + Stenmaterialets densitet 2) 2 dagligt + + + + + + + + + + Marshallprøvning 3) 2 dagligt + + + + + + Komprimeringsgrad af belægning Hulrum i belægning 12 borekerner I GAB + + + + + + 12 borekerner 4) + + + + + + Refleksionsfaktor 5) 1 prøve + + + + + + Blødhedspunkt K & R på udgangsbitumen 6) 1 prøve dagligt + + + + + + + + + + 1) Kan udelades, såfremt stenmaterialets densitet bestemmes som anført i skemaet. 2) Opgives som middel densitet for døgnet. Kan udelades, såfremt asfaltmaterialets maksimale densitet bestemmes som anført i skemaet. 3) Omfang i henhold til generelle krav. 4) GAB II mindst 9. 5) Udføres kun såfremt der er stillet særskilt krav. 6) Udføres enten på hver standardbitumen inden blanding eller, hvor det kan lade sig gøre af den blandede bitumen. Resultaterne skal på forlangende tilsendes bygherren. Opfyldelse af eventuelle lystekniske krav skal dokumenteres ved måling af refleksionsfaktor ved arbejdets påbegyndelse. Entreprenøren skal følge blandingstemperaturen for at undgå forbrænding af bitumen. Max. blandingstemperatur fra den løbende dagsproduktion skal oplyses til bygherren. 4.3.3 Antal prøvninger ved fortløbende udlægning For at sikre en ensartet produktion i henhold til krav og specifikationer skal kontrol gennemføres mindst i et omfang som anført nedenfor for de enkelte materialetyper. Resultater af prøvninger skal benyttes fortløbende i takt med udlægning af de enkelte lag til driftskontrol og fornøden justering under hensyntagen til overholdelse af tolerancer, jf. afsnit 4.3.4. Prøvning ved fortløbende udlægning er under forudsætning af, at der udlægges en mængde på t eller mere. II 26 FEBRUAR 2012

VARMBLANDET ASFALT AAB Prøvning Antal Materiale Bitumenprocent 1) Kornkurve 1) Asfaltmaterialets 1) 2) maksimale densitet Stenmaterialets densitet 3) 1 pr. 500 t pr. døgn 1 pr. 500 t pr. døgn t PA å t AB å SMA TB k ABB GAB 0 I GAB II + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 1 pr. 2.500 t + + 1 pr. 1.500 t + + 1 pr. 500 t + + + 2 ugentlig + + + + + + + + + Marshallprøvning 1) 4) 1 pr. 1.500 t + + 1 pr. 2.500 t + Komprimeringsgrad af belægning Hulrum i belægning 1 pr. 500 t + + + 1 pr. 800 m 2 + + + 3 dagligt + 1 pr. 2.000 m 2 + + + 1 pr. 800 m 2 + + 1) Pr. påbegyndt mængde. 2) Kan udelades såfremt stenmaterialets densitet bestemmes som anført i skemaet. 3) Kan udelades såfremt asfaltmaterialets maksimale densitet bestemmes som anført i skemaet. 4) Omfang i henhold til generelle krav. Asfalttemperatur På kontrolskemaet fra Tilsynshåndbogen skal entreprenøren angive asfalttemperaturen i asfaltudlæggeren. Asfalttemperaturen skal registreres hver 2. time, dog min. 5 gange/dag, og registreringstidspunktet skal angives. Entreprenøren skal i sit kvalitetsstyringssystem have en procedure for hvor lang tid der må gå fra at asfaltmaterialer er produceret, og til de er udlagt. Proceduren skal på forlangende forevises bygherren. 4.3.4 Tolerancer Bitumens hårdhed For at undgå forbrænding af bitumen må udlægningstemperaturen ikke overstige de i skemaet angivne værdier. FEBRUAR 2012 27

VARMBLANDET ASFALT AAB Maksimal udlægningstemperatur ( o C) Bitumen 40/60 70/ /150 160/220 250/330 330/430 Åben Tæt Åben Tæt Åben Tæt Åben Tæt Åben Tæt Åben Tæt PA 140 150 135 145 AB 165 175 160 175 155 170 150 165 SMA 180 175 TB k 165 160 155 150 140 135 GAB 180 175 ABB 180 Såfremt der i tvivlstilfælde (f.eks. i form af en væsentlig overskridelse af de ovenfor anførte maksimum udlægningstemperaturer) udføres prøvning af det genindvundne bindemiddel er følgende gældende: For bitumen 40/60 til 160/220 må hærdningen højst andrage 6 o C i blødhedspunkt i forhold til den specificerede værdi for udgangsbitumen. For bitumen 250/330 og 330/430 må hærdningen højst andrage 8 o C i blødhedspunkt i forhold til den specificerede værdi for udgangsbitumen. For modificerede bindemidler må hærdningen ikke overstige de af entreprenøren specificerede værdier. Bitumenprocenter Ud fra den fortløbende kontrol reguleres bitumenprocenten, således at kontrolresultater svinger omkring den specificerede bitumenprocent inden for grænserne ± 0,3 procentpoint for slidlagsmaterialer og ABB og ± 0,4 procentpoint for bærelagsmaterialer. Hulrum og komprimering Ved toleranceberegning anvendes følgende værdier for "t": Stikprøvestørrelse, antal prøver n 6 7 8 9 10 11 12 Signifikansniveau: 10%, tværdi 1,48 1,44 1,42 1,40 1,38 1,37 1,36 Kornkurve Produktet skal leveres ensartet, således at kornkurver ligger omkring den specificerede kornkurve i et interval bestemt ved følgende grænser anført i procentpoint, jf. DS/EN 1310821: 28 FEBRUAR 2012