Hvordan kan man risikovurdere og beslutte eventuelle indgreb for overfladevand i områder med flere forureningskilder?

Relaterede dokumenter
Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Pesticidforureninger omfang, kildetype og håndtering

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Lossepladser og vandressourcer

Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Biologiske vandløbsundersøgelser

Lossepladser og overfladevand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Vandplanerne den videre proces

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/ Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen

Vandplaner og vandindvinding

Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø. Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK?

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger


Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Pesticider i dansk grundvand

Målinger på overløb hvor svært kan det være?

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Kvalitet af regnafstrømning. Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

Vandområdeplaner for anden planperiode

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

Spørgsmål nr. 48. Svar

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Status for Vandplanerne

Vandområdeplaner

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Vegafrenning og rensetiltak. Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark

Kvalitet af regnafstrømning

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats

Spildevandsplan

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, 2014

Skelnen mellem pesticidkilder

Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)

Fejlindberetninger til EU

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

List of Publications

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Pumpeydelse Samlet vandmængde

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Transkript:

Poul L. Bjerg Ursula McKnight, Anne Sonne, Vinni Rønde og Giovanni Bigi DTU Miljø Hvordan kan man risikovurdere og beslutte eventuelle indgreb for overfladevand i områder med flere forureningskilder? 19. februar 2019 DTU Miljø 1

Vandressourcer: kvantitet og kvalitet skal håndteres som et system EU Water Framework Directive (EU-WFD) 2000/60/EC God kemisk og økologisk status

Danske regioners opgave i Vandrammedirektiv perspektiv Med ændring af jordforureningsloven 1. januar 2014 skal regionerne systematisk finde frem til de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, fjorde og kystvande samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Opgaven skal være gennemført inden 1. januar 2019 og løses ved hjælp af en screeningsundersøgelse. De jordforureninger, der her udpeges, vil danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges og ryddes op, hvis de truer dyre- og plantelivet. Den videre indsats i vandområdeplanerne igangsættes derfor i perioden fra 2021 til 2027, efter regionernes screeningsundersøgelser mv., og er rettet mod opfyldelse af miljømålene i den tredje planperiode. Citat fra Vandområdeplaner 2016-2021 Danish Regions

Grindstedværket Jordforurening truer overfladevand Kraftig grundvandsforurening tæt ved åen Koncentreret udsivning af chlorerede opløsningsmidler til Grindsted Å Mere end 100 kg/år af vinylchlorid Kompliceret udsivningsmønster Udsivning af medicinstoffer over en længere strækning Chlorerede opløsningsmidler Medicinstoffer Grundvandsforureningen er omfattende og svær at gøre noget ved, da den ligger dybt Omkostningerne er vanskelig at vurdere, men overstiger Region Syddanmarks budget i mange år

Vinylchlorid koncentrationer i åen Vinyl chloride conc. ( g/l) 6 5 4 3 2 1 2012_Aug-Sept 2014_April 2014_May 2014_June 2014_Aug 2014_Oct 2015_March Grænseværdien er 0,05 µg/l 0 10000 7500 5000 2500 0-2500 -5000-7500 Distance (m) 7000 m

Mange rapporter om metoder og undersøgelser er tilgængelige fra Miljøstyrelsen Miljøprojekt 2050 Regneværktøj til at beregne fortynding vandløb: DIMICON, udviklet på DTU Miljø Kan downloades fra dette link: http://www.sara.env.dtu.dk/modelvaerktoejer/risiko vurdering-af-vandloeb

Nye metoder undervejs i Riverscapes An eye in the sky Regneværktøj til at beregne fortynding vandløb: DIMICON, udviklet på DTU Miljø Kan downloades fra dette link: http://www.sara.env.dtu.dk/modelvaerktoejer/risiko vurdering-af-vandloeb Kudela et al., 2015 DTU Environment, Technical University of Denmark 14 March 2018 Billede, tak til Filippo Bandini, Riverscapes

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand 19. februar 2019 DTU Miljø

Menneskeskabte påvirkninger Byudvikling - arealanvendelse Klimasikring og oversvømmelser Vandindvinding Landbrug Udledninger Jordforureninger Andre interesser Rekreative formål Huspriser Byudvikling nye projektsalg Turisme Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand 19. februar 2019 DTU Miljø

Menneskeskabte påvirkninger Byudvikling - arealanvendelse Klimasikring og oversvømmelser Vandindvinding Landbrug Udledninger Jordforureninger Andre interesser Rekreative formål Huspriser Byudvikling nye projektsalg Turisme Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand JA 19. februar 2019 DTU Miljø

Menneskeskabte påvirkninger Byudvikling - arealanvendelse Klimasikring og oversvømmelser Vandindvinding Landbrug Udledninger Jordforureninger Andre interesser Rekreative formål Huspriser Byudvikling nye projektsalg Turisme JA

Giovanni Rapport Påvirkninger fra by og land Mixed land use Er det en typisk situation? Contaminated site Wastewater discharges Industrial discharges Fish farms Agricultural fields CSO drains Urban Stormwater drains Urban areas 1 Arresø Kanal X X X 2 Kobberbaek X X X Mixed Land Use 3 Køge A X X X X 4 Kirke Å X (X) downstream from the section of interest (X) downstream from the section of interest X X 5 Møllea en X (X) upstream of the section of interest X X 6 Grindsted Å X X X X X X X Bigi et al. (2018). Miljøprojekt nr. 2040 Rural Areas 7 Skensved Å X X X X X X 8 Hundelev Å X X

Nogle eksempler på produkter og kemiske stoffer Medicinstoffer Pesticider og biocider Polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) Personlige care produkter Chlorerede opløsningsmidler Benzinstoffer Brandhæmmere (PFOS/PFAS) Kvælstof, fosfor, organisk stof (NPO) Uorganiske stoffer Metaller As og Ni

Chlorinated Trace metals Trace ethenes metals Trace Pharmaceuticals metals Redox Pharmaceuticals Study Pharmaceuticals site Chlorinated Chlorinated ethenes Chlorinated ethenes Redox ethenes Redox Study Redox Study site site Study site 0.001 Hvilke 0.000 stoffer udgør risikoen i Grindsted Å? Dissolved Zn (ug/l) 60 50 40 30 20 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Station no. SW April HZ April SW Aug HZ Aug Sediment Aug Danish ES(SW) 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Sonne, et al (2017). Water Station no. Research, 40125, 141-151. 40 60 50 40 30 20 10 Zn (mg/kg DW) Zn og Cu Forrest Lake Agriculture and channel Agriculture Grindsted stream -9 Forrest $+ WWTP Grindsted urban area Fish farm Landfill! Forrest Stream gauge Grindsted urban $+ area Grindsted stream St.1 WWTP $+ WWTP Lake and channel Grindsted urban area Fish farm Roads, major Factory site! Stream gauge Grindsted stream Roads, major Lake Grindsted urban area Grindsted stream Agriculture Fish and farm channel Fish farm Forrest Roads, major Factory site Landfill Roads, major Lake and channel Lake and channel Agriculture Grindsted urban area St.10 $+ Forrest Factory site Factory site! Stream gauge Agriculture Landfill WWTP Agriculture Forrest Grindsted Roads, major stream Forrest $+ WWTP $+ Grindsted urban area WWTP St.11! Stream gauge Fish Landfill Løvlund Landfill farm $+ Grindsted urban area Lake WWTP Agriculture and channel Søndre Ringvej Grindsted urban area Fish farm! Roads, major Factory Stream gauge site 0A! Stream gauge Grindsted stream 2.5 5 Fish farm Eg bridge Roads, major $+ Forrest Fish farm WWTP Agriculture km Roads, major Ribe Landevej Tingvejen Factory site Factory site St.12 Landfill Lake Agriculture and channel Grindsted urban area-9 $+ WWTP Factory site Fish farm Agriculture Landfill Landfill! Stream gauge St.1 $+ Forrest WWTP Roads, major $+ WWTP! Fish Landfill Factory St.4 site St.7 Stream gauge! Stream gauge farm Grindsted urban area Agriculture Søndre Ringvej! Fish farm Factory Stream gauge AB Hyporheic zone Fish farm Landfill St.9 site Eg bridge Roads, major $+ WWTP Tingvejen Factory site! St.3 St.10 Stream gauge Factory site Landfill St.6 Fe/Mn reducing Agriculture -9 St.11 Fish farm Landfill! Stream Løvlund Landfill gauge St.1 St.5 St.8 $+ WWTP Factory site! Stream gauge Nitrate reducing 0! Stream gauge 2.5 5 Fish farm Landfill km Ribe Landevej St.12 0 St.10 Factory site 0.25! Stream 0.5 gauge km St.11 Løvlund Landfill St.7 St.10 St.4 0! B Hyporheic zone Stream gauge St.9 2.5 5 St.3km St.4 St.7 Ribe Landevej C Hyporheic St.12 St.6 Fe/Mn reducing zone St.9 St.3 St.5 St.6St.8 St.4 St.7 Nitrate High reducing B St.5 St.8 Hyporheic zone St.9 Low 0 0.25 St.3 0.5 St.6 Fe/Mn reducing km St.10 0 0.25 0.5 St.5 St.8 km Nitrate reducing St.10 St.4 St.7 C Hyporheic zone St.9 D0 0.25 St.3 0.5 St.4 St.7 Stream water km St.6 St.9 High St.10 St.3 High St.5 St.6St.8 Low St.4 St.7 St.8 C Hyporheic Medium St.5 zone St.9 Grindsted stream Low 0 0.25 St.3 0.5 St.6 High km Lake and channel Grindsted stream 0 0.25 0.5 St.10 km St.5 St.8 Forrest Lake and channel LowSt.10 Grindsted urban area Grindsted Forrest D St.4 St.7 Stream water stream St.9 Lake Grindsted and channel urban area 0 0.25 0.5 Grindsted stream Roads, major St.3 St.7 E St.4 Hyporheic High zone km Lake and channel Agriculture Roads, major St.6 St.9 St.10 Forrest Grindsted St.3 stream St.5 St.8 Forrest $+ WWTP High Medium Grindsted Agricultureurban area St.6 D Lake and St.4channel St.7 Grindsted urban area Fish Stream farm water $+ LowRoads, WWTP major St.5 St.8St.9 Low 0Grindsted stream 0.25 Forrest St.3 0.5 Roads, major Factory site HighAgriculture Fish farm Lake and channel Grindsted km urban area St.6 Agriculture Landfill $+ WWTP Factory site St.5 St.8 Medium St.10 Forrest 0 0.25 Roads, 0.5 major $+ WWTP! Stream gauge Fish Landfill km farm Grindsted urban area LowSt.10 Agriculture Søndre Ringvej St.7! Fish farm Factory Stream gauge AE St.4 Hyporheic zone site Eg bridge St.9 0 Roads, major 0.25 $+ WWTP 0.5 Tingvejen Factory site km Landfill St.3 St.4 St.7 F Stream Agriculture -9 Fish farm St.6 High water St.9 Landfill! Stream St.10 gauge St.3 High St.1 $+ WWTP Factory sitest.5 St.6 St.8! Stream gauge Low St.4 St.7 E Fish farm Landfill St.8 Hyporheic Medium St.5 zone St.10 St.9 Factory site! 0 0.25 St.3 Stream 0.5 gauge Low St.11 High Landfill km St.6 Løvlund 0 0.25 0.5 St.10 km! Stream gauge St.5 St.8 0 2.5 5 LowSt.10 kmst.4 St.7 Ribe Landevej St.12 F Stream water St.9 G 0 0.25 St.3 0.5 St.4 St.7 Hyporheic High zone kmst.4 St.6 St.7 St.9 St.10 B Hyporheic zone St.3 St.5 St.8St.9 Medium High St.6 St.3 St.4 St.7 F Stream water St.6 St.9 Fe/Mn Low St.5 reducing St.8 0 0.25 St.3 0.5 St.5 St.8 High km St.6 Nitrate reducing St.10 0 0.25 0.5 St.5 St.8 Medium km 0 0.25 0.5 G LowSt.10 km St.4 St.7 Hyporheic zone St.10 0 0.25 0.5 St.9 H St.3 km St.7 Stream High water St.4 St.6 St.7 St.10 St.4 C St.9 Hyporheic zone St.5 St.8 St.9 Low St.3 High G St.3 St.6 St.4 St.7 Hyporheic zone St.6 High St.5 St.8St.9 0 0.25 St.3 0.5 St.5 St.8 High Low km St.6 Low LowSt.10 0 0.25 0.5 St.5 St.8 0 0.25 0.5 km H km St.4 St.7 Stream water St.10 St.10 0 0.25 0.5 St.9 St.3 km D St.4 St.6 St.7 Stream water High St.10 St.9 St.3 St.5 St.8 High Low H St.4 St.6 St.7 Stream water St.8 St.9 Medium St.5 0 0.25 St.3 0.5 High km St.6 Low LowSt.10 0 0.25 0.5 St.5 St.8 km St.10 0 0.25 0.5

McKnight, U.S.; Rasmussen, J.J.; Kronvang, B, Binning, P.J.; Bjerg, P.L. (2015). Sources, occurrence and predicted aquatic impact of legacy and contemporary pesticides in streams. Environmental pollution, 200, 64-76.

19. februar 2019 DTU Miljø 16

Vezzaro, L., Brudler, S., McKnight, U.S., Rasmussen, J.J., Mikkelsen, P.S., Arnbjerg- Nielsen, K. (2018), Operationelle udlederkrav for regnbetingede overløb fra fællessystemer til vandløb. DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby

Skensved å Bigi et al. (2018). Miljøprojekt nr. 2040

Vurdering af påvirkninnger Beslutningsstøtteværktøj Bigi et al. 2018. Miljøprojekt nr. 2040 Skensved å Rum Tid

Mange forureningskilder tid og rum

Oversigt over Væsentlige Vand-forvaltningsmæssige Opgaver på landsplan VVO er De væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver omfatter en liste over de påvirkninger, som har størst indvirkning på miljøtilstanden i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand, og som i større eller mindre udstrækning er medvirkende til, at nogle vandområder ikke kan opfylde vandrammedirektivets mål om god økologisk og god kemisk tilstand. Påvirkninger af vandkvalitet for vandløb Dambrug, renseanlæg og regnbetingede udløb Spredt bebyggelse Okker Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv Fosfor Påvirkninger rapporteret i Vandområdeplaner 2016-2021 Forurenede grunde? Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4209-00459 Ref. idaba Den 15. december 2014

Regionernes opgave Med ændring af jordforureningsloven 1. januar 2014 skal regionerne systematisk finde frem til de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, fjorde og kystvande samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Opgaven skal være gennemført inden 1. januar 2019 og løses ved hjælp af en screeningsundersøgelse. De jordforureninger, der her udpeges, vil danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges og ryddes op, hvis de truer dyre- og plantelivet. Den videre indsats i vandområdeplanerne igangsættes derfor i perioden fra 2021 til 2027, efter regionernes screeningsundersøgelser mv., og er rettet mod opfyldelse af miljømålene i den tredje planperiode. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvor stor en kilde jordforureninger er til belastning med miljøfarlige forurenende stoffer af overfladevandområder. Det vides derfor heller ikke, hvor stor en virkning indsatsen over for jordforureninger vil have på miljøtilstanden. Indsatsen vil dog alt andet lige sikre, at en mulig kilde til belastning med miljøfarlige forurenende stoffer kan bremses. Citat fra Vandområdeplaner 2016-2021 2027

Økologisk tilstand i vandløb Økologisk status vurderer i dag stort set kun påvirkninger fra NPO Kemisk tilstand vurderes ud fra prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. Miljøfremmede stoffer med danske krav indgår i økologisk status McKnight et al (2012), Science of the Total Environment, 427-428, 319 331.

Økologisk tilstand Kemisk tilstand + Miljøfremmede stoffer, DK krav EU prioriterede stoffer 170 km ud af ca. 18.000 km målsatte vandløb 206 km ud af ca. 18.000 km målsatte vandløb

19. februar 2019 DTU Miljø

Regionernes opgave Med ændring af jordforureningsloven 1. januar 2014 skal regionerne systematisk finde frem til de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, fjorde og kystvande samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Opgaven skal være gennemført inden 1. januar 2019 og løses ved hjælp af en screeningsundersøgelse. De jordforureninger, der her udpeges, vil danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges og ryddes op, hvis de truer dyre- og plantelivet. Den videre indsats i vandområdeplanerne igangsættes derfor i perioden fra 2021 til 2027, efter regionernes screeningsundersøgelser mv., og er rettet mod opfyldelse af miljømålene i den tredje planperiode. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvor stor en kilde jordforureninger er til belastning med miljøfarlige forurenende stoffer af overfladevandområder. Det vides derfor heller ikke, hvor stor en virkning indsatsen over for jordforureninger vil have på miljøtilstanden. Indsatsen vil dog alt andet lige sikre, at en mulig kilde til belastning med miljøfarlige forurenende stoffer kan bremses. Citat fra Vandområdeplaner 2016-2021 2027

Hovedpointer 1. Vi ved efterhånden meget hvordan vi skal undersøge jordforureningers påvirkning af vandløb 2. Mange forureningskilder påvirker vandløb vi skal sammenkæde kilder og påvirkninger for at foretage bæredygtige indgreb 4. Vi ved meget lidt om og påvirkningen fra miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløb 5. Jordforureninger er i dag stort set ikke tænkt ind i vandområdeplaner 6. Der skal samarbejdes - også med borgere og interessenter - for sikre bæredygtige løsninger. Overfladevand påkalder sig meget mere opmærksomhed end grundvand 3. Metodik udviklet for at vurdere påvirkning med flere miljøfremmede stoffer

Litteratur, danske rapporter Miljøstyrelsen (2018). Vandløb påvirket af jordforurening. Tidslig variation i koncentration og vandføring. Miljøprojekt nr. 2050. Bigi, G., Bjerg, P.L., McKnight, U.S., Aabling, J. (2018). Investigating stream water quality under conditions of multiple stress. A decision support tool for assessing contaminated sites in relation to other potential sources impacting the stream. 91 p. Environmental Project No. 2040. Vezzaro, L., Brudler, S., McKnight, U.S., Rasmussen, J.J., Mikkelsen, P.S., Arnbjerg-Nielsen, K. (2018), Operationelle udlederkrav for regnbetingede overløb fra fællessystemer til vandløb. DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby Miljøstyrelsen (2016). Jordforureningers påvirkning af overfladevand - test af screeningsværktøjet for overfladevand, Miljøprojekt nr.1846, 2016. Miljøstyrelsen (2015). Guide til indledende undersøgelser af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand, Miljøprojekt 1658, 2015 Aisopou, A.; Sonne, A. T.; Bjerg, P. L.; Binning, P. J. (2014a). Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4: Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde. København K: Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 69 p. Miljøprojekt nr. 1572. Bjerg, P. L.; Sonne, A. T.; Tuxen, N.; Skov Nielsen, S.; Roost, S. (2014b). Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand. København K: Miljøstyrelsen, 77 p. Miljøprojekt nr. 1604. Nielsen, S. S.; Tuxen, N.; Frimodt Pedersen, O.; Bjerg, P. L.; Sonne, A. T.; Binning, P. J.; Fjordbøge, A. S.; Aabling, J. (2014c). Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. København K: Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 175 p. Miljøprojekter; No. 1575. 19. februar 2019 DTU Miljø

Litteratur, engelske artikler Aisopou, A.; Bjerg, P.L.; Sonne, A.T.; Balbarini, N.; Rosenberg, L.; Binning, P.J. (2015). Dilution and volatilisation of groundwater contaminant discharges in streams. Journal of Contaminant Hydrology,172, 71-83. McKnight, U.S.; Rasmussen, J.J.; Kronvang, B, Binning, P.J.; Bjerg, P.L. (2015). Sources, occurrence and predicted aquatic impact of legacy and contemporary pesticides in streams. Environmental pollution, 200, 64-76. McKnight, Ursula S.; Rasmussen, Jes J.; Kronvang, Brian; Bjerg, Poul L.; Binning, Philip J. (2012). Integrated assessment of the impact of chemical stressors on surface water ecosystems. Science of the Total Environment, 427-428, 319 331. Milosevic, Nemanja; Thomsen, Nanna I.; Juhler, René K.; Albrechtsen, Hans-Jørgen; Bjerg, Poul L. (2012). Identification of discharge zones and quantification of contaminant mass discharges into a local stream from a landfill in a heterogeneous geologic setting. Journal of Hydrology. 446-447,13-23. Rasmussen,J.J.; McKnight,U.S.; Sonne, A.Th.; Wiberg-Larsen, P.; Bjerg, P.L. (2016). Legacy of a Chemical Factory Site: Contaminated Groundwater Impacts Stream Macroinvertebrates. Archives of Environmental Contamination and Toxicology, 70, 2, 219-230. Rønde, V.; McKnight, U.S.; Sonne, A.Th.; Balbarini, N.; Devlin, J.F.; Bjerg, P.L. (2017). Contaminant mass discharge to streams: comparing direct groundwater velocity measurements and multi-level groundwater sampling with an in-stream approach. Journal of Contaminant Hydrology. 206, 43-54. Sonne, A.T.; McKnight, U.S.; Rønde, V.; Bjerg, P.L. (2017). Assessing the chemical contamination dynamics in a mixed land use stream system. Water Research, 125, 141-151. Sonne; A.T.; Rasmussen, J.J. Höss, S.; Traunspurger, W.; Bjerg, P.L.; McKnight, U.S. (2018). Linking ecological health to co-occurring organic and inorganic chemical stressors in a groundwater-fed stream system. Science of the Total Environment. 642, 1153-1162. 19. februar 2019 DTU Miljø

Tak for opmærksomheden Billede, tak til Filippo Bandini, Riverscape 19. februar 2019 DTU Miljø

Acknowledgements GEOlogical, geophysical and CONtaminant monitoring for contaminated site investigation. Research institutions Industry partners Funding: